Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om vurderingen af erhvervsevne ved overgang til efterløn eller pension


Civilretsdirektoratet er i en række tilfælde af parter i bidragssager - særlig af bidragspligtige - blevet spurgt, om den pågældende efter overgang til efterløn eller førtidspension eller tilsvarende dispositioner vil blive anset for at udnytte sin erhvervsevne.

Det fremgår af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at myndighederne »i fornødent omfang (skal) yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedernes sagsområde«. Den vejledningspligt, der består efter bestemmelsen, skal bl.a. sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om de regler, der gælder på det pågældende forvaltningsområde, herunder om den praksis, der følges af myndigheden.

Der foreligger derimod ikke nogen pligt for myndighederne til at vejlede om - og give forhåndsbesked med hensyn til - udfaldet af et bestemt konkret afgørelsesforhold, medmindre en sådan pligt fremgår af den for afgørelsen relevante lovgivning.

Civilretsdirektoratet har på denne baggrund i en række tilfælde afvist at træffe afgørelse om, hvilket bidrag der vil kunne udmåles i tilfælde af, at der måtte indtræde en sådan fremtidig ændring af ansøgerens situation.

I en konkret sag har Civilretsdirektoratet for nylig meddelt, at man ikke kunne kritisere, at et statsamt havde afvist at give bidragspligtige en konkret forhåndsbesked om, hvorledes man ville opgøre hans erhvervsevne ved overgang til efterløn.

Civilretsdirektoratet oplyste vedrørende praksis, at man ikke er bekendt med tilfælde, hvor det er lagt til grund, at erhvervsevnen ikke er udnyttet, når en person over 60 år overgår fra en beskæftigelse af ikke ubetydelig belastning til efterløn eller førtidspension.

Civilretsdirektoratet tilføjede, at man i tilfælde, hvor bidragspligten er tidsbegrænset, vil være mere tilbageholdende med at antage, at den bidragspligtige alene på grund af alder ikke længere må forudsættes at kunne opretholde sin erhvervsindtægt. Det gælder navnlig, hvis bidragspligten er fastsat kort tid forinden henvendelsen til statsamtet.

Civilretsdirektoratet finder, at der i sager om forhåndsbesked bør orienteres i generelle vendinger om praksis vedrørende udnyttelse af erhvervsevne, men at bindende forhåndsbesked kan afslås efter et konkret skøn

Selvom der således som udgangspunkt ikke vil være grundlag for at meddele forhåndsbesked, finder Civilretsdirektoratet som anført i Skarrildhus 1987, s. 69 f, at der rent undtagelsesvis kan forekomme tilfælde, hvor der bør gives ansøgeren en forhåndstilkendegivelse i afgørelsesform om, hvorledes bidraget i givet fald vil blive, selvom det ikke er sikkert, at de påståede ændringer i de økonomiske forhold vil indtræde. Dette vil kunne komme på tale, hvis ændringerne forekommer realistiske, er dokumenterede i tilstrækkeligt omfang og må antages fortrinvis at skyldes andre overvejelser end et ønske om at påvirke bidragets størrelse. En sådan tilkendegivelse forudsætter, at der ikke er udsigt til ændring af andre relevante forhold. Den meddeles, efter modparken er inddraget i sagens behandling på sædvanlig måde, og kan af begge parter påklages til Civildirektoratet. Afgørelse i sagen bør søges truffet i så god tid, at en eventuel rekursafgørelse kan foreligge, inden der disponeres i tillid til statsamtets afgørelse. Der kan næppe fastsættes en egentlig klagefrist, men man bør gøre parterne bekendt med, at den omstændighed, at den ene part har disponeret i henhold til en tilkendegivelse, der ikke er påklaget inden for rimelig tid, vil tale mod senere at fravige denne.

P.M.V.

E.B.

Jens K. A. Dinesen

Officielle noter

Ingen