Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Datasammenskrivning af lov om tillæg til lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 406 af 28. august 1945 om tillæg til lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed med de ændringer, der følger af lov nr. 286 af 18. juni 1951.


§ 1

Denne lovs bestemmelser kommer til anvendelse på handlinger, der er foretaget efter den 9. april 1940.

§ 2

Den, som på utilbørlig måde har samarbejdet med besættelsesmagten i erhvervsmæssig henseende, uden at forholdet dog findes at burde henføres under straffebestemmelserne i lov nr. 259 af 1. juni 1945 angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed, straffes med fængsel indtil 4 år.

Aktieselskaber og andre juridiske personer, der har gjort sig skyldige i et efter stk. 1 strafbart forhold, kan pålægges straf af bøde. Bestemmelserne i §§ 6 og 8 finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Nærmere regler angående sådant bødeansvar kan i øvrigt fastsættes ved kongelig anordning.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når samarbejdet ikke har fundet sted direkte med besættelsesmagten, men gennem en eller flere enkeltpersoner eller virsomheder som mellemled, såfremt den pågældende indså eller burde have indset at tyske interesser blev fremmet ved den af ham drevne virksomhed.

Med besættelsesmagten sidestilles her og i det følgende fremmede statsborgere eller udenlandske virksomheder, som i besættelsesmagtens interesse har drevet forretningsvirksomhed i udlandet eller her i Landet.

§ 3

Strafansvar efter § 2, stk.1, kan pålægges enhver,der har haft en ledende stilling eller en væsentlig økonomisk interesse i vedkommende virksomhed. Strafansvar efter samme bestemmelse kan ligeledes pålægges andre i virksomheden beskæftigede personer, når der foreligger særlig graverende omstændigheder, i kraft af hvilke det af dem udviste forhold må anses for et af loven omfattet utilbørligt samarbejde.

§ 4

Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad forholdet må anses for utilbørligt, vil det navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende

1. selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse indledet, fortsat eller udvidet, medmindre det derved har været muligt i dansk interesse at opnå væsentlige fordele med hensyn til landets forsyninger eller at undgå, at der af besættelsesmagten blev indført foranstaltninger, som var egnede til at tilføje landets interesser væsentlig skade,

2. i tysk interesse har foretaget en omlægning af virksomheden eller ydet eller søgt at yde større eller hurtigere produktion end efter omstændighederne påkrævet,

3. har påkaldt besættelsesmagtens bistand til virksomhedens betryggelse eller - uden at forholdet falder ind under lov nr. 259 af 1. juni 1945 §§ 13 og 14 - til opnåelse af højere priser eller større leverancer, end danske myndigheder ønskede godkendt, eller i øvrigt for at værne sine interesser,

4. har hindret eller søgt at hindre, at danske myndigheder har fået fuld adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold,

5. har opnået eller søgt at opnå urimelig fortjeneste eller andre fordele, der ikke var forretningsmæssig rimeligt begrundede, bortset fra tilfælde, hvor det godtgøres, at de urimelige krav alene har haft til formål at undgå, at leverancen m.v. blev overdraget til den pågældende.

§ 5

Bøde som tillægsstraf kan idømmes for overtrædelse af denne lovs bestemmelser. Sådan tillægsstraf skal i almindelighed idømmes, når det strafbare forhold er af grov karakter.

Såfremt domfældte modvilligt har undladt at opfylde en sådan bødedom, kan der herfor idømmes straf af fængsel indtil 2 år.

§ 6

Beslaglæggelse af en mistænkts eller domfældts formueværdier kan finde sted til sikring af bøder efter samme regler som omhandlet i retsplejelovens kap. 68.

Dersom det for at sikre den mistænktes eller domfældtes bødeansvar må anses for påkrævet, at hans formue eller forretningsvirksomhed midlertidig sættes under forvaltning, kan retten på begæring af anklagemyndigheden træffe bestemmelse herom og beskikke en administrator. Nærmere regler for denne forvaltning kan fastsættes af justitsministeren.

§ 7

Dersom sigtede må antages at være ude at stand til at udrede en forskyldt bøde, kan det bestemmes, at bøden kan dækkes i rettighederne i henhold til en af ham tegnet livsforsikring eller livrente.

§ 8

Dersom sigtede må antages at være ude af stand til at udrede en forskyldt bøde, kan de af ham ydede gaver, herunder sådanne, der har form af uigenkaldelig indsættelse af en begunstiget ved tegning af en livsforsikring eller livrente, omstødes, såfremt gaven er ydet, efter at det strafbare forhold er indledet.

Under samme betingelse kan andre dispositioner omstødes, når disse kendeligt for medkontrahenten har tilsigtet at bringe værdier i ly for retsforfølgning i anledning af det strafbare forhold.

Er de overførte værdier blevet overdraget videre, kan omstødelse gøres gældende over for erhververen, dersom denne har været vidende om den ovennævnte hensigt med overdragelsen.

§ 9

De i §§ 7-8 omhandlede bestemmelser om omstødelse m.v. skal så vidt muligt træffes i forbindelse med straffesagens afgørelse, men kan dog efter omstændighederne træffes ved senere kendelse af den ret, der har påkendt sagen i første instans, dog uden medvirken af domsmænd. Til varetagelse af domfældtes interesser skal der også i sidstnævnte tilfælde beskikkes ham en forsvarer, medmindre han selv sørger for sit forsvar.

Den trediemand, mod hvem krav gøres gældende i medfør af § 8, skal tilstævnes og have lejlighed til at varetage sine interesser, før dom eller kendelse afsiges, og har adgang til at indbringe afgørelsen for højere instans ved anke i strafferetsplejens former.

§ 10

Er den, som er idømt bøde, død, forinden bøden er betalt, kan bødekravet gøres gældende i dødsboet.

§ 11

Såfremt der foreligger overtrædelse af lovens § 2, skal den ved det strafbare forhold indvundne nettofortjeneste inddrages til fordel for statskassen.

Hvor ganske særlige omstændigheder foreligger, kan det beløb, der skal inddrages i statskassen, nedsættes eller eventuelt helt bortfalde.

Til vejledning ved fastsættelsen af konfiskationskravets størrelse kan der ved anklagemyndighedens eller rettens foranstaltning indhentes en udtalelse fra det i § 2 i lov nr. 330 af 12. juli 1945 om revision af visse tyske betalinger omhandlede udvalg.

Såfremt omfanget af fortjensten ikke kan oplyses med tilstrækkelig sikkerhed, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende samtidig har drevet virksomhed for anden end tysk interesse, eller i tilfælde af manglende eller ufuldstændig regnskabsførelse, kan et skønsmæssigt anslået beløb inddrages til fordel for statskassen.

De i § 5, stk. 2, og §§ 6-9 givne regler vedrørende inddrivelse og sikring af bødekrav finder tilsvarende anvendelse på konfiskationskrav. Konfiskationskrav kan inddrives ved udpantning efter samme regler som bøder.

Fremkommer der efter dommens afsigelse nye oplysninger af betydning for afgørelsen af konfiskationsspørgsmålet, kan ny sag om konfiskation rejses.

§ 12

  • (Ophævet).

§ 13

Offentlige institutioner og private personer eller virksomheder er uanset en dem i henhold til lov eller anden forskrift påhvilende tavshedspligt med hensyn til, hvad de erfarer under deres virksomhed, berettiget til at meddele politiet og anklagemyndigheden enhver oplysning, som skønnes at være af betydning for gennemførelsen af straffesag efter denne lov. Dette gælder dog ikke tilfælde, der omfattes af bestemmelserne i retsplejelovens § 169, stk. 1.

§ 14

Offentlige institutioner og private personer eller virksomheder, der er i besiddelse af eller på anden måde har fået rådighed over værdier tilhørende personer, om hvem de ved, at de er sigtet eller dømt for overtrædelse af denne lov, er pligtige at give oplysning om sådanne værdier til politi eller anklagemyndighed. Undladelse heraf eller afgivelse af urigtige oplysninger straffes med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde eller hæfte.

§ 15

Strafansvar og anden retsfølge i henhold til denne lov forældes efter de i borgerlig straffelov indeholdte regler, dog således, at forældelsesfristen først begynder at løbe fra ikrafttrædelsen af denne lov.

§ 16

Sager, i hvilke der - alene eller i forbindelse med andre forhold - rejses tiltale for overtrædelse af denne lov, vil være at behandle ved de i Lov nr. 260 af 1. juni 1945 om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m.v. omhandlede retter. Bestemmelserne i nævnte lovs § 3, stk. 3, § 4, § 6, stk. 2, og § 7 finder herved anvendelse. I øvrigt finder de i retsplejeloven indeholdte regler anvendelse ved behandlingen af disse sager.

§ 17

Sag angående overtrædelse af denne lov kan rejses, selv om gerningsmanden allerede forinden lovens ikrafttræden for samme forhold er dømt for overtrædelse af kriselovgivningens bestemmelser, for så vidt den idømte straf eller konfiskation står i misforhold til, hvad der må antages at være forskyldt efter denne lov.

Den ved den nye dom fastsatte straf eller konfiskation træder i stedet for den tidligere idømte straf eller konfiskation.

Tidligere udstået straf eller erlagt konfiskationsbeløb afkortes i den straf og konfiskation, der idømmes efter denne lov.

§ 18

De i denne lov indeholdte bestemmelser angående bøde- og konfiskationskrav samt bestemmelserne i §§ 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse i straffesager, der rejses for overtrædelse af §§ 15 og 16 i lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

Bestemmelserne i § 3, stk. 4, i lov nr. 259 af 1. juni 1945 finder ikke anvendelse i sager, der rejses efter denne lov.

§ 19

Denne lov træder i kraft straks.

Justitsministeriet, d. 28. oktober 1986.

Poul D. Jensen.

Officielle noter

Ingen