Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Datasammenskrivning af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

Denne datasammenskrivning omfatter lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. juli 1946 af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 286 af 18. juni 1951.


Kapitel I.

§ 1

Stk. 1. Denne lovs bestemmelser kommer til anvendelse på handlinger, der er foretaget i tiden fra og med den 9. april 1940 indtil 2 år efter lovens ikrafttræden. Borgerlig straffelovs almindelige bestemmelser om forholdet mellem ny og ældre lov er ikke til hinder for, at påkendelse sker i henhold til de ved denne lov fastsatte regler.

Stk. 2. De i denne lov omhandlede handlinger, der er foretaget forinden den 29. august 1943, er straffri, såfremt gerningsmanden handlede i henhold til lov eller ordre eller anvisning givet af lovlig dansk myndighed inden for dennes myndighedsområde. Er handlingen foretaget på eller efter nævnte dato, kan under den nævnte forudsætning tiltale undlades eller straffen nedsættes eller under særligt formildende omstændigheder bortfalde.

Stk. 3. Bestemmelsen i borgerlig straffelov § 84, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på handlinger, der omfattes af denne lov.

§ 2

Stk. 1. Denne lov kommer til anvendelse på handlinger foretaget af personer, der ved handlingens foretagelse havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, uden hensyn til, om handlingen er foretaget inden for eller uden for denne, og i sidste fald uden hensyn til, om den er strafbar efter gerningsstedets lovgivning. Loven finder tilsvarende anvendelse på danske statsborgere, som efter den 9. april 1940 har erhvervet tysk statsborgerret.

Stk. 2. Sag for overtrædelse af denne lov kan rejses, selv om gerningsmanden tidligere her eller i udlandet er dømt eller frifundet for den pågældende handling. Tidligere udstået straf afkortes i den straf, der idømmes efter denne lov. Er der tidligere for samme handling idømt en straf, som ikke er udstået, fastsættes der en fællesstraf.

§ 3

Stk. 1. For handlinger omfattet af denne lov anvendes følgende straffe: livsstraf og fængsel. Arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller psykopatfængsel kan ikke idømmes efter denne lov. Betingede straffedomme finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Livsstraf fuldbyrdes ved skydning efter nærmere ved kgl. Anordning fastsatte regler. Livsstraf kan ikke idømmes personer, som ved den strafbare handlings foretagelse ikke var fyldt 18 år.

Stk. 3. Fængsel idømmes fra 2 år indtil på livstid. Under formildende omstændigheder, derunder

  • 1) når gerningsmanden før eller kort efter den 29. august har bragt det strafbare forhold til ophør,
  • 2) når gerningsmanden har begået det strafbare forhold under indflydelse af en særlig pression eller påvirkning gennem opdragelse eller på grund af en på ung alder beroende umodenhed, eller der i øvrigt i de forhold, hvorunder han er opvokset, foreligger undskyldende momenter,
  • 3) når den strafbare virksomhed kun har varet i ganske kort tid,
  • 4) når det strafbare forhold består i, at den pågældende har ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, og hvervningen er sket før den 29. august 1943, og
  • 5) når det strafbare forhold består i at den pågældende har ladet sig hverve til tysk krigstjeneste eller vagttjeneste, og hvervningen er sket i udlandet,

kan straffen nedsættes til fængsel i 1 år. Hvor strafnedsættelse i øvrigt er hjemlet, kan straffen gå ned til fængsel i 30 Dage.

Stk. 4. De nærmere regler for strafudståelsen fastsættes ved kgl. anordning. Prøveløsladelse kan finde sted i overensstemmelse med reglerne i borgerlig straffelov, dog tidligst, når 1 år af straffetiden er udstået.

Stk. 5. Ungdomsfængsel kan kun bringes til anvendelse, for så vidt gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse ikke var fyldt 18 år. Borgerlig straffelov § 84, stk. 1, nr. 2, sidste punktum, finder ikke anvendelse på handlinger, der omfattes af denne lov.

§ 4

Stk. 1. Når nogen findes skyldig i et efter denne lov strafbart forhold, kan det ved dommen bestemmes, at hans formue og ham tilhørende rente- eller indtægtsnydelser helt eller delvis skal inddrages til fordel for statskassen.

Stk. 2. Dispositioner, som nogen med en truende konfiskation for øje har foretaget i den for medkontrahenten kendelige hensigt derved at sikre sine midler mod konfiskation, er ugyldige.

§ 5

Stk. 1. Formue, der tilhører Danmarks nationalsocialistiske arbejderparti, Hipo-, Sommer- eller Schalburgkorpset, Dansk Folkeværn eller lignende sammenslutninger, der har været tilsluttet eller i øvrigt virket for den tyske værnemagt, skal inddrages til fordel for statskassen.

Stk. 2. Sag herom indbringes for de i § 2, 1. pkt., i lov om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager, angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m.v. omhandlede domstole, der ved kendelse afgør, om betingelserne for inddragelse foreligger.

Stk. 3. De i lov nr. 406 af 28. august 1945 indeholdte regler om konfiskationskrav finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. (Ophævet)

§ 7

Strafansvar eller andre retsfølger i henhold til denne lov samt adgang til at fuldbyrde de i medfør af denne afsagte domme forældes ikke.

Kapitel II.

§ 8

Stk. 1. Den, der for at fremme tyske interesser eller med lignende landsskadeligt formål for øje eller i terroristisk hensigt har foretaget en handling, der er strafbar efter borgerlig straffelov, straffes med fængsel. Straffen kan dog ikke sættes lavere end den i borgerlig straffelov for vedkommende handling foreskrevne mindste straf.

Stk. 2. Livsstraf kan dog anvendes:

  • 1) når de i borgerlig straffelov §§ 98, 99 og 111, stk. 1, nævnte forbrydelser er udført under skærpende omstændigheder,
  • 2) når den i borgerlig straffelov § 180 eller § 183, stk. 2, beskrevne handling har medført, at nogen har mistet livet eller er blevet udsat for overhængende livsfare,
  • 3) når gerningsmanden har begået den i borgerlig straffelov § 237 nævnte forbrydelse,
  • 4) når de i borgerlig straffelov §§ 245 - 246 og 250 nævnte handlinger er begået for at fremtvinge forklaringer eller tilståelser.

§ 9

Den, der har begået en af de i straffelovens kap. 14 - 29 nævnte forbrydelser, straffes med fængsel, dog ikke under den i borgerlig straffelov for vedkommende handling foreskrevne mindste straf, hvis gerningsmanden ved handlingens foretagelse var iført tysk uniform eller på anden måde legitimeret som tilhørende besættelsesmagten eller dermed samarbejdende organisationer eller i øvrigt på groft anstødelig vis har udnyttet de af besættelsen fremkaldte særlige forhold.

§ 10

Stk. 1. Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, straffes med fængsel. Hvor særlige hensyn gør sig gældende, kan der finde strafnedsættelse sted, og under ganske særlige omstændigheder kan tiltale undlades.

Stk. 2. Med fængsel ikke under 4 år straffes endvidere den, der har gjort tjeneste i et korps, som virkede i tilknytning til besættelsesmagten mod den danske stats lovlige organer eller dens borgere, eller som i øvrigt her i Landet i tysk tjeneste har udøvet virksomhed af politimæssig karakter. Under formildende omstændigheder kan straffen nedsættes indtil fængsel i 1 år.

Stk. 3. For den, som efter den 19. september 1944 har udøvet politimæssig virksomhed ved tjeneste i Hipo-korpset eller anden lignende organisation, er straffen livsstraf eller fængsel ikke under 10 år.

§ 11

Den Tjenestemand, som ud over, hvad der fulgte af ufravigelig instruks for pågældende embede, har ydet besættelsesmagten en upåkrævet og ikke uvæsentlig hjælp, straffes med fængsel.

§ 12

Stk. 1. Den, som ved angiveri eller på anden måde har medvirket til, at nogen er blevet anholdt eller udsat for anholdelse af tysk myndighed eller nogen dermed samarbejdende organisation eller enkeltperson eller er blevet fængslet eller straffet i henhold til de midlertidige danske undtagelsesbestemmelser, der er givet i tysk interesse, straffes med fængsel.

Stk. 2. Har handlingen medført, at nogen har mistet livet, har lidt alvorlig skade på legeme eller helbred eller er blevet ført ud af landet eller berøvet friheden i længere tid, eller har sådan følge været tilsigtet, kan livsstraf anvendes.

§ 13

Den, der er trådt i forbindelse med besættelsesmagten eller nogen dermed samarbejdende organisation eller person for at formå de tyske myndigheder til indskriden over for den danske regering eller andre danske myndigheder, eller som er trådt i forhandling med besættelsesmagten om interesser, hvis varetagelse henhørte under de danske myndigheder, straffes med fængsel.

§ 14

Med fængsel straffes den, der ved henvendelse til tysk myndighed eller dermed samarbejdende organisationer eller personer har søgt at opnå økonomisk eller anden fordel af særlige forhold opstået gennem tysk indgriben over for danske statsborgere, her i landet bosatte personer eller personer eller organisationer, der på de Forenede Nationers vegne drev virksomhed i Danmark.

§ 15

Den, der ved påberåbelse af medlemsskab af tyskvenlig organisation eller af egen nationale eller politiske indstilling, ved særlig anstødeligt initiativ eller på lignende utilbørlig måde har samarbejdet med besættelsesmagten som indkøber, leverandør eller entreprenør eller medvirket som mellemmand ved antagelse af danske arbejdere til arbejde i Tyskland eller af Tyskland besatte lande uden at have det pågældende arbejde i entreprise, straffes med fængsel.

§ 16

Stk. 1. Med fængsel straffes:

  • 1) den, der har været medlem af den øverste ledelse af Danmarks nationalsocialistiske arbejderparti eller anden med besættelsesmagten utilbørligt samarbejdende nazistisk organisation og som sådan har medvirket til eller undladt at modvirke disse organisationers samarbejde med besættelsesmagten og den bistand, der er ydet denne ved propaganda og på anden måde;
  • 2) den, der har virket som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad eller tidsskrift, der kendeligt for den pågældende arbejdede til fremme af tysk propaganda, eller som i øvrigt i skrift eller tale offentligt eller for en større kreds har virket i den tyske propagandas tjeneste;
  • 3) den, der har ydet væsentlig økonomisk støtte til presseorganer eller organisationer, der på utilbørlig måde har samarbejdet med eller støttet besættelsesmagten;
  • 4) den, der i øvrigt for at fremme tyske interesser har modarbejdet De Forenede Nationers krigsanstrengelser eller på utilbørlig vis modarbejdet den danske modstandsbevægelse eller dens organer;
  • 5) den, der - uden dog at have udført sådan politimæssig virksomhed, som omfattes af § 10, stk. 2 og 3 - har haft ansættelse hos det tyeske politi eller det tyske fængselsvæsen og herunder har deltaget i
  • a) Afhøring af fanger eller
  • b) bevogtning af eller kontrol med fængslede eller internerede;
  • 6) den, der efter den 19. september 1944 har påtaget sig tjeneste eller i længere tid derefter har fortsat at gøre tjeneste som bevæbnet sabotagevagt ved en virksomhed, der kendeligt for den pågældende var særlig udsat for angreb i kampen mod besættelsesmagten og opretholdt sabotagebevogtning med det formål med våbenvagt at bekæmpe sådanne angreb;
  • 7) den, der - uden at forholdet omfattes af nr. 5 eller § 10, stk. 2 og 3 - har haft ansættelse hos det tyske sikkerhedspoliti eller i Hipo-korpset i et hverv med tilknytning til vedkommende organisations virksomhed;
  • 8) den, der i øvrigt for at fremme tyske interesser eller for at skaffe sig økonomisk vinding eller anden fordel på anden måde end ved civilt lønarbejde, normal forretningsvirksomhed eller anden normal erhvervsvirksomhed har ydet besættelsesmagten eller de med denne samarbejdende organisationer eller personer bistand med råd eller dåd.

Stk. 2. I de i stk. nr. 4 - 8. nævnte tilfælde finder bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2det punktum, tilsvarende anvendelse.

Kapitel III.

§ 17

Ved overenskomst med fremmed stat kan det under forudsætning af gensidighed vedtages, at danske statsborgere, som i et af tyskland besat land har begået handlinger, der er strafbare i vedkommende land, på begæring af dettes regering kan udleveres til denne.

§ 18

Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab, idet tilføjes, at lov nr. 356 af 29. juni 1946 ifølge sin § 4 er trådt i kraft den 29. juni 1946, og at § 2 i nævnte lov er sålydende:

Stk. 1. Med hensyn til bestemmelser om tab af almen tillid i domme, afsagt før denne lovs ikrafttræden, gælder følgende:

  • 1) I stedet for den skete fradømmelse af almen tillid træder fortabelse af de i § 6, stk. 1, nævnte rettigheder.
  • 2) Uanset hvad dommen derom har bestemt, gælder fortabelsen for 5 år, såfremt den ved dommen fastsatte straf er mindre end 4 års fængsel.

Stk. 2. Nedsættes straf efter en af ankenævnet afgiven erklæring ved benådning, bestemmes varigheden af den til dommen knyttede rettighedsfortabelse i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, ved størrelsen af den ved benådningen nedsatte straf.

Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde beregnes det tidspunkt, til hvilket prøveløsladelse kan finde sted, efter størrelsen af den ved benådning nedsatte straf.

Stk. 4. Ankenævnet kan suppleres i fornødent omfang med medlemmer, der beskikkes i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 260 af 1. juni 1945 § 8 efter indstilling af Højesteret, dog for et tidsrum af 1 år.

Justitsministeriet, den 28. oktober 1986

Poul D. Jensen

Officielle noter

Ingen