Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Fr. Anl. Arvinger i Stervboer i Danmark og Norge at maa forundes det saakaldte Beneficium Inventarii.


Gr. Da den i Loven (5-14-30 (N 13-28)) tilladte Arv og Gields Fragaaelse, endskiønt Tiden dertil er forlænget ved Frr. 4 Mart. 1690 og 19 Aug. 1735, langt fra ikke er tilstrækkelig nok til at betrygge vedkommende Arvinger og sætte dem i den Stand, at de uden Hazard kan oppebære, hvad dem med Rette kan tilfalde; da det ofte hænder sig, at Arvingerne umuelig kunde have tilstrækkelig og paalidelig Kundskab om Stervboens Tilstand og Beløb, med videre, inden den Tid, da de ere forbundne til at declarere Arvs og Gields Fragaaelse; hvorved saavel de myndige Arvinger selv, som især de umyndige Arvingers Formyndere, undertiden sættes i stor Forlegenhed, og ikke veed, hvad de tør eller kan foretage sig; da de paa den ene Side nødig vil, paa deres Myndlingers Vegne, renuncere paa det, dem med Rette kunde tilkomme; og, paa den anden side, maae frygte at paadrage dem selv og deres Myndlinger et stort og ubestemt Ansvar; Saa har Kongen (for at raade Bod paa disse Mangler, og for at sætte de Undersaatter, som nogen Arv her i Rigerne tilfalder, i den Stand, at de ikke just inden en vis Tid behøve at gaae fra Arv og Gield, men uden Hazard og Frygt for Ruin eller Skades Lidelse derved kan modtage, hvad dem i Arv tillægges) fundet for got at indføre det paa andre Steder brugelige og i sig heel nyttige og fordeelagtige saa kaldte Beneficium Inventarii.

Hermed forundes de Kgl. Undersaatter, som nogen Arv i disse Riger tilfalder, Beneficium Inventarii, saaledes at naar nogen døer, og hans rette Arvinger, være sig efter Loven eller i Følge et oprettet Testamente, ikke selv paa egen Haand befatte sig med Stervboen og hans Efterladenskab og dermed skalte og valte, men overlade sammes Behandling til vedkommende Øvrighed, som det efter Loven tilfalder at forrette Skiftet, eller dem, som saadant in Specie vorder anbefalet (hvorhos det dog ikke skal være Arvingerne formeent, som sædvanlig, at være overværende ved Skiftebehandlingen, og at gaae Skifte-Forvalterne tilhaande med Oplysning og Raadførelse, samt at fremsætte, hvad de formene at være til Stervboens Beste, med videre), da kan saadanne Arvinger ved Skiftets Slutning modtage, hvad dem efter foregaaende lovlig Behandling og efter de i Loven befalede og af Skifte-Forvalterne udstedte og underskrevne klare Lodsedler i Arv tilfalder og tillægges. Skulle og nogen Prætension eller Fordring paa en saadan Stervboe siden vaagne og formeres, da, af hvad beskaffenhed saadan Fordring end er, og hvor favorabel den end maatte være, skal slig en Arving dog ikke være forbunden til videre, end alene at udbetale det, han i Følge hans Lodseddel i Arv har bekommet, og det uden at svare nogen Rente eler Revenue deraf for den Tid, han har besiddet det. Hvad enten og det, han saaledes tilbage leverer, er tilstrækkelig til at gotgiøre Fordringen eller ej, bør han dog i den Henseende for videre Tiltale være frie; Men dersom det, han har udbetalt, er mere, end ham kunde tilkomme at betale i Proportion af Fordringens Beløb, Boens Beholdning og det han har arvet, bør han, i dette Tilfælde, saavelsom ellers overalt for det øvrige, have Regres til hans Medarvinger. Dersom der i en saadan Boe intet bliver tilovers at arve, og den Afdødes Efterladenskab ej engang er tilstrækkeligt til at betale hans Gield, da bør de Arvinger, som intet have arvet, og ej heller have foretaget sig paa egen Haand at skalte og valte over Boen og Effecterne, men overladt sammes Behandling og Administration til vedkommende Skifteforvaltere, være aldeles frie for at svare til den Afdødes Gield, uden at Creditorerne derfor have nogen Ret eller Tiltale til dem.

Officielle noter

Ingen