Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Instruction, hvorefter alle Vedkommende sig i Høieste-Ret skal skikke og forholde.


3. Justitiarius skal have Indseende med og sørge for, at alle Ting i Høieste-Ret gaae ordentlig til, at Sagerne i den rette Orden blive foretagne og saasnart mueligt expederede, at det behøvende Antal af Assessorer alle Tider er tilstede, og at denne Instrux nøie bliver efterlevet, med videre.

5. Samtlige Tilforordnede skal møde ... saa tidlig om Morgenen, at Retten kan være sat Kl. 9; undtagen (de 3de Dage før Paaske- og Pintse-Høitider, og) de Dage, som i Paaske- og Pintse-Ugerne komme efter, saavelsom og de Dage, Ridderne bære deres Ordens-Kiæder, paa hvilke Dage ingen Høieste-Ret skal holdes.

8. men Delinqvent-Sager skal fremfor alle andre befordres. ...

9. Parterne, hvis Sager anslagene ere og i saa Maader paaraabes, skal da imdkomme og beskedentlig, enten selv eller ved deres Fuldmægtige, deres Sager agere, og med allerunderdanigst Ærbødighed for Høieste-Ret sig tee og skikke, og i alle deres Indlægge, som altid skal være paa korteste Maade klarligen forfattede, saavelsom alle Documenter, som de til deres Sags Oplysning fremgøre, paa Dansk indrettede, eller hvis mundtligen der i Rettergangen forhandles, (altid rette deres Ord og Tale til Kongen alene, hvad heller Han er der selv tilstede eller ikke;) Skikker nogen sig usømmeligen, straffes han efter Loven for Forseelsens Beskaffenhed.

12. Naar Parterne fuldkommeligen og til nøje ere hørte, og deres nødvendige Breve og documenter af Justits-Secretairen tydeligen oplæste, skal de udvises, og derefter inden lukte Døre korteligen og ordentligen i Sagen voteres. Og skal Tiden ikke med Repetiotion af det, som af de forhen Voterende er andraget, forlænges og Høieste-Ret dermed opholdes; dog er Kongen tilfreds, at een eller to af dem, som blant de første votere og Sagens Beskaffenhed vel og omstændeligen fatte, maae deres Vota noget vidtløftigere deducere og udføre, dog uden at igientage det, som tilforn er sagt; Men de andre, som intet sært have at erinde, sig ikkun til dens eller en af deres Vota, som ere af lige Mening med ham og han formener rettest at være voteret, i Sagen referere. Men naar Sager bestaae af adskillige Poster, da bør der ikke separatim i nogen Post voteres, førend de andre Poster tillige ere hørte, med mindre Posterne befindes at være at saadan besynderlig Vidtløftighed, at Omstændighederne i den ene kunde glemmes, førend de andre bleve udagerede; Ligeledes skal det ingenlunde være tilladt, uden særdeles paakommende vigtige Aarsager eller den høieste og uforbigiængelige Nødvendighed, at afbryde Retten, naar nogle have voteret, og dermed opsætte de øvrige Tilforordnedes Votering til næste Samling.

13. Voteringen skal skee nedenfra, og, saalænge een voterer, skal alle de andre tie stille, saa at ingen falder den Voterende i Ordene, men envher skal bie, indtil det i hans Orden kommer til ham at votere, da han især skal tage sig vare for, i hans Votum at fremgøre noget, som kunde støde eller synes at sigte til at stikle paa den, der er af anden Mening. Naar de samtlige have voteret, skal det i samme Orden være enhver tilladt at forandre, tillægge eller oplyse hans Votum, efter den af de siden ham Voterende dertil givne Anledning. Ingen af de Tilforordnede i Høieste-Ret eller andre, der ved Voteringen tilstedeværende, maae, under deres Bestillingers Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf efter Omstændighederne, for nogen aabenbare, hvad Mening nogen har været af, og hvad der enten af den ene eller den anden i nogen Sag har været voteret.

15. Dersom en Part eller hans Fuldmægtig af en eller anden Aarsag formener sig beføiet til at Excipere mod en Assessor i Høieste-Ret, da skal han det i Stilhed melde for Justitiarius og gotgiøre Grunden til hans Exception, det Justitiarius da tilkiendegiver den Assessor, som det angaar, og i Fald han ikke i Følge deraf finder sig pligtig eller beføiet og villig til at afvige fra Retten, medens den Sag forhandles, skal det for hele Høieste-Ret anmeldes, som da deri præliminariter deciderer og foreskriver, hvorledes derudinden skal forholdes, dog inden lukte Døre, uden nogen Publication af deres i saa Fald fattende Slutning.

16. Disse Vota skal af 2de Høieste-Rets Secretairer rigtig protocolleres og indføres i de dertil forordnede Protocoller; skulde og nogen, som har voteret, for sin Sikkerheds Skyld ville vide, om hans Votum var ret indført, da skal Secretairerne det efter Anmodning, for enhver, at Protocollerne oplæse, ...

22. Ligesom Kongen er forevisset om, at de, som et saa vigtigt Embede betroes, at dømme i sidste Instants og uden Appel paa Undersaatternes Ære, Velfærd, Liv og Gods, bestandig i dette deres Embede have deres Eed og Pligt med Gud og Kongen samt Fædrenelandet for Øinene, og nøie iagttage de i Loven og Frr. mod Skienk og Gave giorte Anordninger; saa har Han end videre den Fortroelighed til dem, at de, paa alle muelige Maader og saavidt menneskelig Forsigtighed strækker sig, søge at undgaae og forebygge alt det, der kunde have mindste Skin eller Anseenede af saadant, og som, skiønt maaskee i sig uskyldigt, kunde give de Skrøbelige Anledning til Mistanke og at ansee dem som villige og partiske.

32. Procuratorerne skal uden nogen Forsømmelse befordre de dem anbefalede Delinqvent-Sager, saasnart dem de behørige Acter enten fra Cancelliet eller vedkommende Øvrigheder ere tilstillede; Befindes nogen Procurator utilbørligen at opholde nogen Deliqvent-Sag, efterat han med behørige Acter er forsynet og er i Stand til at befordre Sagen, straffes han derfor med Mulkt efter Høieste-Rets sigelse og Forseelsens Beskaffenhed. Iligemaade skal de med tilbørlig Flid og Nidkierhed antage sig de Sager, dem som Forsvar for fattige Folk, der ere benaadede med Beneficium Paupertatis, vorde anbefalede, saa Intet deri formedelst deres Efterladenhed vorder forsømt, Vedkommende til Skade og Afgang i deres Ret; hvormed Høieste-Ret nøje skal have Indseende, og i Fald det skulde befindes, at nogen Procurator en anbefalet Sag saa skiødeløs havde behandlet, at den Fattiges Ret derover kunde spildes, skal de Sagen til lovligere Behandling hjemvise paa den skiødeløse Procurators Bekostning, og desuden enten vedbørligen ansee den Procurator, som Forseelsen har begaaet, eller og, om Fornødenheden det udfordrer, Beskaffenheden Kongen refere til nærmere Foranstaltning og Resolution.

Officielle noter

Ingen