Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m.v.

Herved bekendtgøres lov nr. 63 af 3. marts 1948 om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m.v. med den ændring, der følger af § 29, stk. 2, i lov nr. 293 af 8. juni 1978.


§ 1. Denne lov finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed

  • 1) med juridisk rådgivning eller anden juridisk bistand, herunder repræsentation af arvinger og bistand i navnesager,
  • 2) med inddrivelse af fordringer (inkassobureauer),
  • 3) med udforskning af private livsforhold m.v. (detektivbureauer) eller
  • 4) som mellemmand mellem personer, der ønsker at indgå ægteskab (ægteskabsbureauer).

Stk. 2. De i loven givne bestemmelser finder dog ikke anvendelse på:

  • 1) virksomhed som sagfører,
  • 2) auktionsleders inkassationer af auktionskøbesummer m.v.,
  • 3) bistand, som ydes af statsautoriserede revisorer i spørgsmål, der står i forbindelse med regnskabs- og revisionsforhold,
  • 4) sådan virksomhed, som sædvanlig drives af banker, sparekasser og vekselerere inden for grænserne af almindelig bank- og sparekassevirksomhed, eller
  • 5) sådan bistand, som sædvanlig ydes af arkitekter, bygmestre, rådgivende ingeniører og landinspektører som et naturligt led i deres almindelige erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte, at bestemte arter af virksomheder undtages fra lovens bestemmelser.

§ 2. Det er forbudt de af loven omfattede virksomheder ved bekendtgørelse, skiltning, udsendelse af skrivelser, adresseangivelse i vejviser eller telefonbog, opslag i forretningslokaler eller på nogen anden måde

  • 1) at anvende betegnelser, der er egnet til at give almenheden eller virksomheden ubekendte personer det indtryk, at virksomheden eller dens udøvere under nogen form har opnået godkendelse af det offentlige eller står under offentligt tilsyn,
  • 2) at anvende betegnelserne »retshjælp«, »retskonsulent«, »juridisk kontor« eller lignende betegnelser,
  • 3) at give almenheden eller virksomheden ubekendte personer meddelelse om, at virksomheden yder juridisk rådgivning eller anden retshjælp.

Stk. 2. Justitsministeren er bemyndiget til at bestemme, at det i stk. 1 under 3) fastsatte forbud ikke finder anvendelse på meddelelser om ydelse af bistand inden for bestemt afgrænsede områder, hvor særlige forhold gør sig gældende.

§ 3. Dersom det på grund af foreliggende oplysninger om en persons økonomiske forhold eller hans borgerlige vandel, særlig i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art, må anses for betænkeligt, at han driver eller deltager i virksomhed af den i § 1 omhandlede art, kan adgangen hertil under en politisag frakendes ham for bestandig eller for et i dommen fastsat tidsrum.

Stk. 2. Det samme gælder i tilfælde af gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller af de i medfør af loven givne pålæg.

§ 4. Politiet kan kræve sig forelagt bestemt angivne oplysninger om driften af virksomhederne samt stille nærmere angivne krav om bogføring over indtægter og udgifter.

Stk. 2. Politiet har for at kunne påse, at de i loven eller i medfør af denne givne pålæg overholdes, til enhver tid adgang til virksomhedernes forretningslokaler, forretningsbøger og -papirer.

§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller af de i medfør af loven givne pålæg straffes med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 måneder. Bøderne tilfalder statskassen. Sagerne behandles som politisager.

§ 6. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i stedet for lov nr. 123 af 13. marts 1943 om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 60 af 27. februar 1947. De i medfør af nævnte lovs § 6, stk.2, meddelte dispensationer er indtil videre gyldige.

Justitsministeriet, den 28. august 1986

Erik Ninn-Hansen

/Jens Møller

Officielle noter

Ingen