Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om køb på kredit

(Kreditkøbsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 275 af 9. juni 1982 om køb på kredit med de ændringer, der følger af lov nr. 618 af 19. december 1984, § 3.


Kapitel 1

LOVENS OMRÅDE

§ 1. Denne lov gælder for køb af løsøre på kredit.

Stk. 2. Køb på kredit foreligger:

1. Hvor køberen efter aftale med sælgeren inden overgivelsen af det købte har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne, eller

2. hvor købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen inden overgivelsen af det købte af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren.

Stk. 3. Som kreditor betegnes:

1. Sælgeren,

2. den tredjemand, som i henhold til stk. 2, nr. 2, har finansieret købet, eller

3. den, som har erhvervet sælgerens eller den nævnte tredjemands rettigheder i henhold til købet.

§ 2. Som køb med ejendomsforbehold betegnes køb, hvor sælgeren har betinget sig ret til at tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser, eller har forbeholdt sig ejendomsret til det solgte, indtil der er sket hel eller delvis betaling.

Stk. 2. Som køb med ejendomsforbehold anses også en aftale, der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den.

§ 3. Som kontokøb betegnes køb i henhold til en aftale (kontoaftale), hvorved sælgeren eller en tredjemand som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, med køberen (kontohaveren) har aftalt en løbende kredit, som kan udnyttes til køb.

§ 4. Hvor ikke andet er bestemt i loven, gælder denne såvel for forbrugerkøb som for andre køb.

Stk. 2. Som forbrugerkøb betegnes køb, som indgås med sælgeren i dennes erhverv:

1. Hvis købet ikke er et kontokøb: når det købte hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og sælgeren vidste eller burde vide dette.

2. Hvis købet er et kontokøb: når den ved kontoaftalen aftalte kredit hovedsagelig er bestemt til køb til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og den, med hvem køberen indgik kontoaftalen, vidste eller burde vide dette.

Stk. 3. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 2 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.

§ 5. Hvor købesummen kan kræves betalt senest 1 måned efter udløbet af den måned, i hvilken leveringen af det købte finder sted, gælder loven kun, hvis der foreligger et køb med ejendomsforbehold eller et kontokøb.

Stk. 2. Loven gælder ikke for erhvervsdrivendes køb til videresalg eller af materialer, der indgår i virksomhedens produktion.

Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at lovens regler eller nogle af disse ikke anvendes på køb, der er af en særlig beskaffenhed eller angår bestemte arter af løsøre, eller kun anvendes på sådanne køb med de afvigelser, som tilsiges af de pågældende købs særlige karakter.

§ 6. I køb med ejendomsforbehold og i forbrugerkøb kan loven eller forskrifter, som er fastsat i henhold til loven, ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for køberen. I andre køb, der er omfattet af loven, kan loven og forskrifter fastsat i medfør af loven fraviges ved aftale.

§ 7. Kreditor har i forhold til køberen bevisbyrden for, at et køb på kredit ikke er omfattet af loven, og for, at et af loven omfattet køb ikke er et forbrugerkøb.

Kapitel 2

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

§ 8. I forbrugerkøb, som ikke sker i henhold til en kontoaftale, skal sælgeren, hvis kreditkøbsprisen overstiger 1000 kr., ved aftalens indgåelse oplyse:

1. KONTANTPRISEN: den pris, for hvilken tingen ved aftalens indgåelse kunne være købt mod kontant betaling hos sælgeren.

2. UDBETALINGEN: det beløb, som køberen skal betale, inden det købte overgives.

3. KREDITOMKOSTNINGERNE ANGIVET SOM ET BELØB: summen af alle renter og andre tillæg til kontantprisen, som køberen skal betale.

4. KREDITKØBSPRISEN: summen af kontantprisen og kreditomkostningerne.

5. DE ENKELTE YDELSER, DISSES ANTAL OG FORFALDSTID.

Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 skal gives i købekontrakten eller et andet dokument, hvoraf køberen får overgivet en genpart.

§ 9. I forbrugerkøb kan kreditor ikke i forbindelse med aftalens indgåelse eller leveringen af det solgte få pant i dette til sikkerhed for, at køberen opfylder sine forpligtelser.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 hindrer ikke, at kreditor efter reglerne om pantsætning af fast ejendom får pant i det solgte, når dette udgør tilbehør til eller bestanddel af en fast ejendom.

§ 10. Er det beløb, som køberen efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt. Medmindre andet bestemmes af retten, sker afkortningen i det eller de sidste beløb, der skal betales efter aftalen. Er der afkrævet køberen et urimeligt vederlag for at give ham henstand eller andre lempelser i de aftalte vilkår, sker afkortningen på samme måde.

§ 11. Ved indbetalinger til kreditor kan køberen bestemme, på hvilken af flere fordringer beløbet skal afskrives.

Stk. 2. Ved kontokøb anses i denne sammenhæng det samlede tilgodehavende hos køberen i forbindelse med køb på kontoen som en fordring.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan det aftales, at beløb, som køberen indbetaler, først skal afskrives på fordringer, der hidrører fra reparation af det solgte eller andre foranstaltninger vedrørende dette. Anvender kreditor i overensstemmelse med en sådan aftale indbetalte beløb til afskrivning på fordringer som nævnt i 1. pkt., forlænges den aftalte betalingsordning tilsvarende.

§ 12. I forbrugerkøb kan køberen mod anden kreditor end sælgeren gøre de samme indsigelser gældende, som han kunne mod sælgeren. I de tilfælde, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, kan køberen også over for kreditor rejse samme pengekrav på grundlag af købet som over for sælgeren. Han må dog først sandsynliggøre, at sælgeren ikke opfylder sine forpligtelser over for ham, og kravet kan ikke overstige, hvad vedkommende kreditor har modtaget som betaling fra køberen i anledning af købet.

Stk. 2. For fordring, som har forbindelse med forbrugerkøb, må kreditor ikke fra køberen modtage veksel eller andet særligt skylddokument, der forpligter køberen, og som ved overdragelse kan medføre indskrænkning af køberens ret til at fremsætte indsigelser vedrørende købet.

Stk. 3. Det kan ikke i forbrugerkøb aftales, at der ved overdragelse af sælgerens rettigheder til tredjemand sker indskrænkning af sælgerens forpligtelser over for køberen.

§ 13. Køberen kan til enhver tid betale sin gæld, uanset om den helt eller delvis er forfalden, jfr. herved § 15.

§ 14. Undlader køberen at opfylde sin betalingspligt, har kreditor ikke af den grund ret til at forlange betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, tage det solgte tilbage eller gøre anden aftalt særlig retsvirkning af undladelsen gældende, medmindre køberen er udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid, og dette beløb udgør mindst en tiendedel af kreditkøbsprisen - ved kontokøb af saldoen - eller, hvis der i beløbet indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel deraf eller udgør hele restfordringen.

§ 15. Vil køberen betale sin gæld, før den er forfaldet, eller gør kreditor krav på betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, eller på tilbagetagelse af det solgte, opgøres kreditomkostningerne efter stk. 2-5.

Stk. 2. I det omfang kreditomkostningerne beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld eller som et gebyr pr. ydelse, kan kreditor ikke kræve kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden.

Stk. 3. I det omfang kreditomkostningerne beregnes på andet grundlag end nævnt i stk. 2, kan afdrag, for hvilke den i aftalen fastsatte betalingstid endnu ikke er kommet, alene kræves betalt med en så stor del, som kontantprisen udgør af summen af samtlige afdrag.

Stk. 4. Hvis omkostningerne ved stiftelsen af kreditten er særskilt opgjort i aftalen og ikke er urimelige, kan kreditor kræve disse omkostninger betalt uden afkortning. Omkostningerne fragår da i de afdrag, der skal afkortes efter stk. 3.

Stk. 5. Skal der betales i afdrag, og betaler køberen uden for fastsat forfaldsdag, anses den ikke udnyttede kredittid, jfr. stk. 2, for at løbe fra den første aftalte forfaldsdag, som indtræder efter betalingen. Under tilsvarende omstændigheder nedsættes det første afdrag, der forfalder efter betalingen, ikke efter stk. 3.

§ 16. Hvis ikke særlige hensyn til køberen eller kreditor taler imod det, kan fogedretten i forbrugerkøb henvise en kreditor, der ikke har ejendomsforbehold, til så vidt muligt at søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse af det solgte. Tilbagetagelsen sker da under anvendelse af §§ 25-26, § 27, stk. 1, og §§ 28-30.

Stk. 2. Hvis et ejendomsforbehold i en aftale om forbrugerkøb ikke er gyldigt, fordi betingelserne i §§ 17-18 ikke er opfyldt, og fogedretten træffer beslutning efter stk. 1, har kreditor kun under de i § 27, stk. 2, fastsatte betingelser krav på betaling af det beløb, hvormed hans tilgodehavende måtte overstige det solgtes værdi ved tilbagetagelsen. Har fogedretten i de nævnte køb undladt at træffe afgørelse efter stk. 1, fordi § 24 hindrer tilbagetagelse af det solgte, kan kreditor kun under tilsvarende betingelser kræve betaling af et beløb, der efter fogedrettens skøn overstiger det solgtes værdi på tidspunktet for fogedforretningen.

Kapitel 3

SÆRLIGE REGLER OM KØB MED EJENDOMSFORBEHOLD

§ 17. Ejendomsret eller tilbagetagelsesret kan kun forbeholdes, såfremt

1. det aftales senest ved overgivelsen af det købte til køberen,

2. kreditkøbsprisen overstiger 1000 kr. og

3. købet ikke er et kontokøb.

Stk. 2. Ejendomsret eller tilbagetagelsesret kan ikke forbeholdes til sikkerhed for, at køberen opfylder sine forpligtelser efter et andet køb eller i øvrigt betaler beløb, som kreditor ikke kan godskrive sig efter § 19.

Stk. 3. Justitsministeren kan i det omfang, det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelsen i stk. 1.

§ 18. I forbrugerkøb kan ejendomsret eller tilbagetagelsesret kun forbeholdes, såfremt sælgeren ved overgivelsen af det købte til køberen er fyldestgjort for mindst 20 pct. af kontantprisen. Ved salg af bøger er det dog tilstrækkeligt, at sælgeren, inden nogen del af det købte overgives til køberen, er fyldestgjort for et beløb svarende til det største beløb, der efter aftalen forfalder inden for en måned.

§ 19. Vil kreditor i et køb med ejendomsforbehold tage det solgte tilbage, kan han ved opgørelsen af sit tilgodehavende kun medregne:

1. Den ubetalte del af fordringen med fradrag efter § 15, stk. 2-3,

2. rente af forfaldne ydelser og

3. nødvendige omkostninger ved tilbagetagelsen, herunder inkassoomkostninger.

§ 20. Kreditor kan umiddelbart på grundlag af et om købet oprettet dokument søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende hos køberen gennem tilbagetagelse af det solgte ved fogedrettens hjælp, hvis dokumentet

1. er underskrevet af køberen og overgivet ham i genpart,

2. indeholder ejendomsforbehold og

3. indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 2 og 5, samt i forbrugerkøb tillige de øvrige i § 8, stk. 1, nævnte oplysninger.

Stk. 2. Anmodning om tilbagetagelse af det solgte skal være skriftlig og være ledsaget af en opgørelse af kreditors tilgodehavende samt det i stk. 1 nævnte dokument i original eller genpart. Hvis dokumentet ikke indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, skal det i anmodningen oplyses, om købet er et forbrugerkøb. Det originale dokument skal fremlægges under fogedforretningen. Fogedretten kan om fornødent kræve, at det originale dokument skal foreligge, før fogedforretningen berammes.

Stk. 3. Anmodningen skal fremsættes over for fogedretten, enten hvor køberen har hjemting, jfr. retsplejelovens §§ 235-238, lov om aktieselskaber § 159 og lov om anpartsselskaber § 129, eller hvor han driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 4. Udebliver kreditor fra forretningen, afviser fogedretten denne. Om køberens pligt til efter tilsigelse at møde i fogedretten og give de nødvendige oplysninger gælder retsplejelovens § 494, stk. 1-2, jfr. stk. 4, og § 497. Om fogedrettens vejledningspligt og adgang til beskikkelse af advokat for en part gælder retsplejelovens § 500.

§ 21. Er der anmodet om tilbagetagelse af det solgte på grund af forsinkelse med betalingen, kan fogedretten udsætte forretningen i indtil 4 måneder fra anmodningens modtagelse, hvis det må antages, at køberen er kommet i forbigående økonomiske vanskeligheder. Udsættelse bør ikke ske, hvis kreditors sikkerhed bringes i fare. Fogedretten kan fastsætte vilkår for udsættelsen. Hvis køberens forhold giver anledning til det, kan fogedretten til enhver tid bestemme, at forretningen skal fremmes.

Stk. 2. Hvis køberen, inden der er sket tilbagetagelse af det solgte, har betalt det beløb, som ikke blev betalt i rette tid, med tillæg af renter og kreditors eventuelle omkostninger, kan kreditor ikke tage det solgte tilbage, forlange betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, eller gøre anden aftalt særlig retsvirkning af undladelsen gældende, medmindre dette på grund af særlige omstændigheder ved misligholdelsen må anses for påkrævet.

§ 22. I forbrugerkøb med ejendomsforbehold skal kreditor søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende ved tilbagetagelse af det solgte, jfr. dog § 24. Han kan kun foretage udlæg i køberens øvrige aktiver i de i § 27, stk. 3, nævnte tilfælde.

§ 23. I køb med ejendomsforbehold, som ikke er forbrugerkøb, kan kreditor ikke gøre udlæg i det solgte, men kan søge sig fyldestgjort såvel ved tilbagetagelse af det solgte, jfr. dog § 24, som ved foretagelse af udlæg i køberens øvrige aktiver.

Stk. 2. Hvis foretagelse af udlæg skønnes at ville medføre urimeligt tab eller væsentlige ulemper for køberen, kan fogedretten henvise kreditor til så vidt muligt at søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse af det solgte.

§ 24. Tilbagetagelse af det solgte kan uanset køberens samtykke ikke ske, hvis det efter retsplejelovens § 509, stk. 1, eller § 515, stk. 2, ville være undtaget fra udlæg.

§ 25. Tages det solgte tilbage, skal dets værdi ved tilbagetagelsen indgå i opgørelsen mellem parterne til fordel for køberen.

Stk. 2. Ved det solgtes værdi forstås det beløb, som sælgeren kan opnå ved at sælge tingen på hensigtsmæssig måde, eventuelt efter en rimelig istandsættelse.

§ 26. Hvis det solgtes værdi overstiger det beløb, som kreditor kan beregne sig efter § 19, kan kreditor kun tage tingen tilbage, hvis han samtidig betaler køberen det overskydende beløb.

§ 27. Er det solgtes værdi mindre end kreditors tilgodehavende efter § 19, har kreditor krav på betaling af det overskydende beløb.

Stk. 2. I forbrugerkøb gælder dette dog kun, i det omfang særlige omstændigheder taler derfor, navnlig hvis køberen har udvist forsømmelighed ved brugen eller opbevaringen af det købte eller har lagt hindringer i vejen for tilbagetagelsesforretningen.

Stk. 3. For sit krav efter stk. 1-2 kan kreditor foretage udlæg hos køberen på grundlag af fogedrettens opgørelse af kravet. Hvis det solgte ikke findes hos køberen under tilbagetagelsesforretningen, kan kreditor ligeledes foretage udlæg hos køberen for sit tilgodehavende efter § 19, således som dette opgøres af fogedretten. Det samme gælder, hvis § 24 hindrer tilbagetagelse af det solgte. I forbrugerkøb kan der dog i dette tilfælde kun, hvis der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i stk. 2, foretages udlæg for et beløb, der efter fogedrettens skøn overstiger det solgtes værdi på tidspunktet for tilbagetagelsesforretningen.

§ 28. Det solgtes værdi ansættes af fogedretten, eventuelt efter tilkaldelse af sagkyndig bistand.

Stk. 2. Enhver af parterne kan forlange, at fogedretten på grundlag af en vurdering, som foretages af en eller flere sagkyndige personer efter rettens nærmere bestemmelse, foretager en fornyet prøvelse af værdiansættelsen.

Stk. 3. Anmodning om fornyet prøvelse af værdiansættelsen skal fremsættes inden afslutningen af det retsmøde, hvor værdiansættelsen finder sted. Den, der fremsætter anmodningen, skal stille sikkerhed for omkostningerne ved tilvejebringelse af grundlaget for den fornyede prøvelse, medmindre fogedretten på grund af særlige omstændigheder fritager ham derfor. Ved opgørelsen af parternes mellemværende afgør fogedretten, hvem af dem der skal bære omkostningerne. Såfremt hensynet til en part i særlig grad taler derfor på grund af hans økonomiske forhold, kan fogedretten bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal betales af staten.

§ 29. Har kreditor fået det solgte tilbage, kan køberen i 14 dage derefter indløse det solgte mod at betale kreditors tilgodehavende beregnet efter § 19. Køberen kan under tilbagetagelsesforretningen give afkald på denne ret.

§ 30. Er flere ting solgt ved samme aftale, og fremsætter kreditor krav om at tage dem tilbage, kan køberen udtage en eller flere af tingene efter eget valg mod at betale det beløb, hvormed kreditors tilgodehavende beregnet efter § 19 overstiger værdien af de øvrige ting. Er kreditors tilgodehavende mindre end denne værdi, har køberen krav på, at det overskydende beløb betales ham samtidig med tilbagetagelsen.

Stk. 2. Hvis kreditor har taget tingene tilbage, kan køberen i 14 dage derefter indløse en eller flere af tingene efter eget valg mod at betale det beløb, hvormed kreditors tilgodehavende beregnet efter § 19 overstiger værdien af de øvrige ting. Køberen kan under tilbagetagelsesforretningen give afkald på denne ret.

Stk. 3. Køberen kan dog ikke overtage en ting, der hører således sammen med ting, som kreditor tager tilbage, at fraskillelsen ville medføre væsentlig værdiforringelse af det tilbagetagne.

§ 31. Har kreditor uden fogedrettens medvirken taget det solgte tilbage fra køberen uden dennes samtykke, skal fogedretten afvise en fogedforretning i anledning af købet eller tilbagetagelsen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder eller kreditor efter tilbagetagelsen har erhvervet et særligt retsgrundlag.

Stk. 2. Har kreditor og køberen i forbrugerkøb med ejendomsforbehold udenretligt aftalt, at kreditor i anledning af køberens misligholdelse får det solgte tilbageleveret uden fogedrettens medvirken, kan kreditor ikke påberåbe sig nogen aftale med køberen, hvorefter der påhviler denne yderligere forpligtelser over for kreditor i anledning af købet. Har kreditor i forbrugerkøb taget det solgte tilbage som nævnt i stk. 1, kan kreditor heller ikke på andet grundlag gøre yderligere krav gældende mod køberen i anledning af købet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Kapitel 4

SÆRLIGE REGLER OM KONTOKØB

§ 32. Betinges der efter en kontoaftale om forbrugerkøb vederlag for kreditten, skal kreditor skriftligt i kontoaftalen eller et andet dokument, hvoraf køberen (kontohaveren) får overgivet en genpart, ved aftalens indgåelse oplyse:

1. Det eventuelle gebyr for oprettelse af kontoen.

2. Det eventuelle højeste beløb, som det samlede køb på kontoen må andrage (kreditrammen).

3. De nærmere regler og betingelser for pålæg af kreditomkostninger samt beregningsmåden for sådanne omkostninger, herunder den nominelle årlige rente, hvis en periodisk rente anvendes.

4. Hvor ofte køberen vil modtage kontoudtog.

§ 33. For hver periode, for hvilken der ifølge en kontoaftale som nævnt i § 32 skal tilsendes køberen (kontohaveren) kontoudtog, kan der kun kræves vederlag for kreditten, såfremt der ved afslutningen af perioden tilsendes køberen kontoudtog, der indeholder oplysning om:

1. Saldoen ved periodens begyndelse og slutning.

2. Størrelsen af og tidspunktet for debiteringer og krediteringer i løbet af perioden.

3. Den nominelle årlige rente, hvis en periodisk rente anvendes.

4. Det tidspunkt, inden hvilket betaling skal ske for at undgå, at der pålægges yderligere kreditomkostninger.

§ 34. Kontohaveren er kun ansvarlig for tab som følge af uberettiget benyttelse af kontokort, kreditkort eller anden legitimation, hvis

1. kontohaveren eller nogen, som han har overladt legitimationen til, har mistet denne ved grov uagtsomhed,

2. kontohaveren eller nogen, som han har overladt legitimationen til, har undladt at underrette kreditor snarest muligt efter at have fået kendskab til, at legitimationen er bortkommet, eller inden rimelig tid efter bortkomsten, eller

3. legitimationen misbruges af nogen, som kontohaveren har overladt den til.

Stk. 2. For køb, der foretages efter, at kreditor har fået underretning om, at legitimationen er bortkommet eller i øvrigt besiddes af en uberettiget, er kontohaveren uanset stk. 1 kun ansvarlig, hvis kreditor godtgør, at han ikke har kunnet hindre købet.

§ 35. Loven gælder, selv om kontoaftalen giver mulighed for at udnytte kreditten også til andet end køb af løsøre.

Kapitel 5

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 36. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter skriftlige aftaler og dokumenter, der er omfattet af loven, skal være påtrykt en af ministeren udarbejdet vejledning om køberens retsstilling.

§ 37. Lovens regler om, at der skal gives køberen oplysning om renten eller om beløb, hvori renten indgår, jfr. §§ 8, 32 og 33, hindrer ikke, at parterne aftaler, at renten helt eller delvis skal variere med størrelsen af Nationalbankens diskonto eller lignende forhold, som kreditor er uden indflydelse på. Oplysningerne skal i så fald gives på grundlag af renten på tidspunktet for oplysningerne og med angivelse af, hvorledes renten er variabel.

§ 38. Er kreditomkostningerne i forbrugerkøb ikke oplyst i overensstemmelse med § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, skal køberen højst betale kontantprisen og en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld, der svarer til Nationalbankens diskonto med et tillæg på 6 pct. (* 1). Hvis kontantprisen ikke er oplyst i overensstemmelse med § 8, stk. 1, nr. 1, fastsættes den efter købelovens § 72. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet ændre den rente, der er fastsat i 1. pkt.

Stk. 2. Er kreditomkostningerne i forbrugerkøb angivet efter § 8, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan kreditor ikke på grundlag af aftalen i øvrigt kræve yderligere kreditomkostninger.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis kreditor kan godtgøre, at køberen på trods af de manglende eller urigtige oplysninger har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme kreditomkostningerne.

Stk. 4. Medfører stk. 1 eller 2 en formindskelse af restgælden, skal køberen betale denne i overensstemmelse med den ordning, der er aftalt med kreditor, således at afkortning sker i den eller de sidste ydelser, som skal betales.

§ 39. I forbrugerkøb er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for køberen.

§ 40. Den, der overtræder § 12, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af § 8 og § 32.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 36, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 41. Den, som driver virksomhed med salg på kredit, som er omfattet af loven, eller medvirker hertil, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at drive den pågældende virksomhed eller til at drive den under visse former eller til at medvirke hertil, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug ved udøvelse af virksomheden. Borgerlig straffelovs § 79, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Påstand om frakendelse efter stk. 1 nedlægges af anklagemyndigheden efter anmodning fra forbrugerombudsmanden.

Stk. 3. Straffesager efter denne lov, hvori der er spørgsmål om frakendelse efter stk. 1, kan behandles ved sø- og handelsretten i København. I øvrigt gælder reglerne i retsplejelovens kap. 63.

Stk. 4. Den, som driver virksomhed, hvortil retten er frakendt ham i medfør af stk. 1, eller som i sin virksomhed lader nogen, som er frakendt retten hertil, medvirke ved salg på kredit, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs § 131. Drives virksomheden af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 6

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

§ 42. Loven træder ikraft den 1. april 1983.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på købe -og kontoaftaler, der indgås efter dens ikrafttræden. § 20, stk. 3-4, §§ 21, 28, § 31, stk. 1, §§ 33-34 og 39 anvendes også på købe- og kontoaftaler indgået før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lov nr. 224 af 11. juni 1954 om køb på afbetaling ophæves. Med de begrænsninger, der følger af stk. 2, finder loven dog fortsat anvendelse på køb på afbetaling, som er indgået før nærværende lovs ikrafttræden.

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder følgende bestemmelse:

§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 1. september 1986

Erik Ninn-Hansen

/ Jens Møller

Officielle noter

(* 1) Renten i lovens § 38, 1. pkt., er ændret fra 2. pct. til 6 pct. ved lov nr. 618 af 19. december 1984.

(* 2) I medfør af § 38, stk. 1, 3. pkt., i lov om køb på kredit, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 1. september 1986, bestemmes, at den i lovens § 38, stk. 1, 1. pkt., nævnte rente er Nationalbankens diskonto med et tillæg på 5 pct, jf. bekendtgørelse nr. 896 af 21/12/1990 om ændring af morarentesatsen i lov om renter ved forsinket betaling, forsikringsaftaleloven m.v.

Ændringen finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter den 1. januar 1991.