Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr

(Husdyrvoldgiftsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 94 af 15. marts 1939 om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr med de ændringer, der følger af lov nr. 20 af 4. februar 1953, lov nr. 365 af 28. november 1962 og lov nr. 161 af 17. marts 1976.


§ 1. Når tvistigheder opstår mellem parterne i køb eller bytte af levende kvæg, heste, svin, får, geder eller sådanne husdyrs levende afkom, skal ethvert spørgsmål om handelens tilbagegang i anledning af mangler ved det afhændede og om erstatning eller afslag i købe- eller byttesummen i anledning af sådanne mangler høre under afgørelse af en voldgiftsret efter de i det følgende indeholdte nærmere regler. Under køb er indbefattet såvel handel mellem mand og mand som køb på auktion og auktionslignende vilkår. Afgørelsen af, om en sag henhører under voldgiftsret, træffes ved kendelse.

§ 2. Hver retskreds udgør en voldgiftskreds; voldgiftsretten består af 2 voldgiftsmænd samt af retskredsens civildommer (i København en af præsidenten for Københavns byret udpeget dommer og på Frederiksberg dommeren i Frederiksberg birks 3. afdeling). I hver voldgiftskreds beskikkes fra syv til elleve i kredsen boende uberygtede og kyndige mænd, som er villige dertil, og som har praktisk kendskab til handel med husdyr, til voldgiftsmænd. Af voldgiftsmændene beskikkes en til formand (voldgiftsformanden) og en til som næstformand at træde i hans sted i tilfælde af forfald. Med justitsministerens samtykke kan antallet af voldgiftsmænd for en voldgiftskreds fastsættes enten højere eller lavere. Beskikkelsen foretages i København og på Frederiksberg af kommunalbestyrelsen, men ellers af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelserne. Justitsministeren fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved beskikkelsen i de tilfælde, hvor en retskreds henhører til flere amtsrådskredse. Beskikkelsen gælder for fem år ad gangen, i tilfælde af afgang før tidens udløb dog for den tilbageværende del af den afgåedes tjenestetid. Sager, som er indbragt for voldgiftsretten, kan tilendebringes af de ved indbringelsen beskikkede voldgiftsmænd, uanset om disses tjenestetid udløber under behandlingen.

Stk. 2. Den, der første gang beskikkes, afgiver til den beskikkende myndighed skriftlig forsikring, hvorved han på ære og samvittighed forpligter sig til at udføre sit hverv efter bedste evne og overbevisning.

Stk. 3. Beskikkelsen bekendtgøres ved den beskikkende myndigheds foranstaltning i de mest udbredte stedlige blade.

Stk. 4. Hvervet som voldgiftsmand bortfalder, når vedkommende bliver umyndiggjort, kommer ud af rådighed over sit bo eller ved dom findes skyldig i en handling, der gør ham uværdig til fortsat at beklæde hvervet. Endvidere fratræder enhver voldgiftsmand med udgangen af den måned, i hvilken han fylder 70 år.

§ 3. Sagen hører, når ikke anderledes er bestemt ved aftale mellem parterne, under påkendelse af voldgiftsretten i den voldgiftskreds, hvor den person, mod hvilken der først indgives klage, havde sin bopæl ved handelens afslutning. Er der tvivl om, hvilken voldgiftskreds sagen vil henhøre under, kan hver af parterne begære justitsministerens afgørelse på dette punkt.

§ 4. Den, der vil fremføre klage angående handel med husdyr for den i denne lov omhandlede voldgiftsret, skal under behørig iagttagelse af de i lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb indeholdte reklamationsregler henvende sig skriftlig til dommeren med sin begæring om voldgiftsmænds udmeldelse inden 30 dage fra leveringsdagen. Når tvisten drejer sig om tuberkulose, drægtighed, salg på vilkår og andre tilfælde, hvor forholdenes natur medfører, at klage ikke har kunnet indgives inden for nævnte tidsfrist, kan klagen dog indgives senere. Voldgiftsretten skal da først afgøre, om klagen har været holdt unødvendig længe tilbage; finder man, at dette er tilfældet afsiges der kendelse gående ud på, at klagen ikke kan tages til følge.

Stk. 2. Når en sag skal afgøres ved voldgift, meddeler dommeren det til voldgiftsformanden og tilstiller ham klagen og alle foreliggende oplysninger om sagen.

Stk. 3. Snarest muligt, efter at voldgiftsformanden har modtaget sagen, giver han den, mod hvem klagen rejses, meddelelse - ved anbefalet brev - om klagens indhold og opfordrer ham - under tilkendegivelse om hans rets fortabelse i overensstemmelse med regelen i stk. 5 - til, såfremt han ønsker den, fra hvem han har erhvervet dyret, inddraget som part i sagen, at indgive klage mod ham til voldgiftsformanden inden 4 dage. Indgives sådan klage, giver voldgiftsformanden på tilsvarende måde hjemmelsmanden meddelelse om klagen og opfordrer ham - under tilkendegivelse som foran anført - til inden 4 dage at rejse klage mod sin hjemmelsmand, og så fremdeles.

Stk. 4. Når den af voldgiftsformanden stillede 4 dages frist, der løber fra meddelelsens modtagelse, er udløbet, uden at en indklaget har begæret sin hjemmelsmand inddraget i sagen, indkalder voldgiftsformanden med 5 dages varsel alle parterne til at møde med angivelse af mødetid og mødested. Tilsigelsen, der sker ved anbefalet brev, skal indeholde angivelse af alle de personer, der er begæret inddraget i sagen, og en tilkendegivelse om, at en klager, der udebliver, udsætter sig for at ifalde godtgørelse til enhver mødende person, hvis inddragelse i sagen er forårsaget af den udeblivendes klage.

Stk. 5. Inddragelse af tidligere ejere af dyret i den foreliggende sag kan ikke finde sted efter voldgiftsformandens afsendelse af tilsigelsen, medmindre alle parterne samtykker deri. En indklaget, der ikke benytter adgangen til at inddrage sin hjemmelsmand i sagen, kan ikke senere rejse voldgiftssag mod hjemmelsmanden, medmindre det på grund af særlige, den indklagede utilregnelige omstændigheder har været umuligt for ham at overholde den i stk. 3 fastsatte frist; i sidste tilfælde kan sagen forfølges ved indgivelse af klage mod hjemmelsmanden på dennes hjemsted inden 8 dage, efter at hindringen er bortfaldet, hvorefter vedkommende hjemmelsmand kan føre sagen videre under iagttagelse af reglerne i stk. 3; afgørelsen af, om der har foreligget utilregnelige omstændigheder, der har gjort det umuligt for den indklagede at overholde fristen, træffes ved kendelse.

Stk. 6. Til voldgiftsmand kan ikke udmeldes nogen, der er beslægtet med en af parterne så nær som søskendebarn eller i tilsvarende grad besvogret med nogen af dem, eller som har personlig interesse i sagen; ej heller kan forretningerne som voldgiftsformand udføres af nogen, med hvem dette er tilfældet. Opstår der uenighed i så henseende førend voldgiftskendelsens afsigelse, træffes afgørelsen af dommeren.

Stk. 7. Afgørelser, hvorved indsigelser mod dommerens eller en voldgiftsmands habilitet forkastes, kan indbringes for vedkommende landsret efter retsplejelovens regler om kæremål mod underrettens afgørelser.

§ 5. Sagens behandling indledes af voldgiftsformanden med forligsprøve, som også kan optages senere, når anledning dertil gives. Såfremt forlig ikke opnås ved sagens påbegyndelse, tilkaldes den udmeldte voldgiftsmand samt dommeren i vedkommende retskreds, jfr. § 2, stk. 1. Dommeren indtræder fra nu af som formand for voldgiftsretten, ligesom han også fungerer som formand, hvis voldgiftsretten samles forinden dette tidspunkt for at afsige kendelse. Voldgiftsafgørelser træffes ved stemmeflerhed. Er der ikke flertal for nogen afgørelse af den foreliggende tvistighed, gør formandens stemme udslaget. Såfremt flere hjemmelsmænd er inddraget under sagen, vil retsforholdet mellem alle de inddragne være at afgøre ved samme kendelse, medmindre voldgiftsretten finder anledning til at udskille et eller flere af forholdene til særskilt påkendelse; ved kendelsen skal retsforholdet mellem hver enkelt klager og hans hjemmelsmand særskilt fastslås.

Stk. 2. Til forligsmødet skal parterne give personligt møde, medmindre de har lovligt forfald, i hvilket tilfælde vedkommende part kan lade møde ved en anden myndig og uberygtet person, der er forsynet med tilstrækkelig fuldmagt. Den part, som ikke blot bor uden for vedkommende voldgiftskreds, men tillige 25 km borte fra det sted, hvor retsmødet holdes, skal dog være fritaget for personlig mødepligt. Den part, som er mødt ved fuldmægtig under mødet, bliver ved kendelsen i sagen at ikende en bøde af 4 kr., når han efter dertil at være opfordret af modparten ikke oplyser at have været berettiget dertil.

Stk. 3. Udebliver den klager, der har rejst sagen, uden oplyst lovligt forfald fra mødet, afvises sagen, og voldgiftsretten kan da efter enhver mødendes påstand ved kendelse tillægge ham en passende godtgørelse hos den udeblevne klager for det forgæves møde. Udebliver en indklaget uden lovligt forfald, afsiges kendelse i henhold til klagerens fremstilling, for så vidt denne ikke strider mod det i sagen i øvrigt oplyste; hvis den udeblevne har rejst klage mod sin hjemmelsmand, afvises denne klage, og der kan i overensstemmelse med de foran angivne regler tillægges hjemmelsmanden og enhver anden mødende, hvis inddragelse i sagen er forårsaget af den udeblevnes klage, godtgørelse hos ham for det forgæves møde. Udebliver alle parter, hæves sagen. Godtgør en udebleven part inden 8 dage, at hans udeblivelse fra det berammede møde skyldes en ham utilregnelig årsag, kan han forlange sagens behandling genoptaget, som om han ikke var udeblevet; afgørelsen om genoptagelse træffes ved kendelse.

Stk. 4. Parterne er berettigede til at indgive skriftlige fremstillinger af sagens omstændigheder til voldgiftsretten. Parterne er pligtige til på forlangende af voldgiftsretten at meddele denne enhver oplysning vedrørende sagen og at overlevere den samtlige sagens dokumenter. Tilsidesættelse af denne forpligtelse medfører, at modpartens angivelser på det pågældende punkt kan lægges til grund ved sagens afgørelse. Vidneførsel og anden bevisførelse til brug ved voldgiftsafgørelsen sker ved voldgiftsretten efter retsplejelovens almindelige regler om bevisførelse og under ansvar efter borgerlig straffelov kapitel 17. Af alle forespørgsler til rådgivende institutioner skal der samtidig med forespørgselens indsendelse tilsendes parterne genpart; af alle skriftlige fremstillinger og erklæringer til brug for voldgiftsretten skal der meddeles parterne genpart inden voldgiftsmødet.

Stk. 5. Voldgiftsmændene er under det samme ansvar, som efter den almindelige straffelovgivning påhviler personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, for uberettiget åbenbaring af tjenestehemmeligheder, forpligtede til ikke at meddele uvedkommende underretning om, hvad de i medfør af deres hverv erfarer om de pågældende forhold ud over, hvad der indeholdes i den af dem afsagte kendelse.

Stk. 6. Forlig, forgæves mægling og kendelser indføres i en af den udmeldende myndighed autoriseret voldgiftsbog; i denne underskrives forlig af parterne og voldgiftsformanden, forgæves mægling af voldgiftsformanden og kendelser af den samlede voldgiftsret. Voldgiftsbøgerne, af hvilke der for hver voldgiftskreds efter fornødenhed anskaffes en eller flere, opbevares hos voldgiftsformanden. Parterne kan efter anmodning få en gratis udskrift af forliget, den forgæves mægling eller kendelsen. For yderligere udskrifter, for udskrifter af forhandlingerne og for kopier af fremlagte dokumenter og lignende betales retsafgift i overensstemmelse med retsafgiftslovens regler. Udfærdiges udskriften eller kopien af voldgiftsformanden, tilfalder afgiften denne.

Stk. 7. Kendelsen skal indeholde afgørelse af, hvem af parterne det påhviler at afholde de med voldgiften forbundne omkostninger, eller hvorledes disse skal fordeles mellem parterne.

Stk. 8. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmændene. Voldgiftsretten er, forinden forretningen påbegyndes, berettiget til af enhver klager, hvem der ikke er meddelt fri proces, at forlange enten sikkerhed for eller et passende forskud til dækning af omkostningerne ved behandlingen af den af ham rejste klage. Der haves udpantningsret for omkostningerne hos den part, som det ved kendelse pålægges at udrede disse.

§ 6. Begrundet kendelse bør afsiges snarest muligt og som regel inden 8 ugers forløb fra den dag, da voldgiftsmanden er udmeldt. Men er spørgsmål sagen vedrørende indbragt til det veterinære sundhedsråds betænkning, eller er det af anden grund ugørligt at tilvejebringe de nødvendige oplysninger så betids, at fornævnte frist kan overholdes, kan formanden inden fristens udløb ved begrundet kendelse fastsætte en forlængelse af denne, dog ikke ud over 8 uger. Sådan forlængelse kan gentages een gang.

Stk. 2. Er kendelse ikke afsagt inden udløbet af disse frister, har voldgiftsrettens medlemmer intet krav på salær, dagpenge eller befordringsgodtgørelse, ligesom de er pligtige at tilbagebetale det mulig forud erlagte forskud, og det står derhos vedkommende frit for at foranstalte sagen behandlet ved domstolene.

§ 7. De i medfør af denne lov afsagte kendelser kan som regel ikke påankes. Under særlige omstændigheder kan dog overøvrigheden efter samråd med en af amtsrådet - i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen - dertil udpeget mand, der har praktisk kendskab til handel med husdyr, tillade, at en tvistighed indbringes til fornyet foretagelse for en overvoldgiftsret, der i dette øjemed oprettes i hver overøvrighedskreds. Sådan tilladelse skal gives, såfremt det skønnes, at der i handler om det samme husdyr er afsagt modstridende kendelser, eller såfremt sagen har omfattet flere parter.

Stk. 2. Overvoldgiftsretten, hvis medlemmer beskikkes for 5 år ad gangen, består af en formand og 4 sagkyndige medlemmer. Formanden, der skal være en fast dommer i en ordinær ret eller undtagelsesvis en anden juridisk uddannet person, der opfylder lovens betingelser for beskikkelse til fast dommer, beskikkes af justitsministeren efter indstilling af amtmanden (i København overpræsidenten); endvidere beskikkes der efter de samme regler en stedfortræder for formanden; stedfortræderen overtager formandens hverv, såfremt denne har deltaget i sagens behandling i 1. instans, og i øvrigt i tilfælde af hans forfald. De sagkyndige medlemmer beskikkes af amtmanden (i København overpræsidenten). I hver enkelt sags påkendelse deltager formanden og 2 sagkyndige medlemmer. Reglerne i § 2, stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på medlemmerne af overvoldgiftsretten.

§ 8. Andragende om en kendelses prøvelse ved den i forrige paragraf omhandlede overvoldgiftsret indgives skriftlig til vedkommende overøvrighed i løbet af 14 dage fra kendelsens afsigelse og må være ledsaget af en udskrift af den afsagte kendelse samt sagens dokumenter, der i dette øjemed skal udlånes parten. Såfremt det skønnes, at der i handler om det samme husdyr er afsagt modstridende kendelser, kan det dog tillades, at disse indbringes til fornyet foretagelse efter den nævnte frist, når andragende derom indgives snarest muligt efter vedkommende kendelses afsigelse. Iøvrigt kan overøvrigheden indtil 6 måneder efter kendelsens afsigelse undtagelsesvis tillade fornyet foretagelse af sagen for voldgiftsretten, når ganske særegne omstændigheder retfærdiggør, at parten ikke i rette tid har indgivet andragende.

Stk. 2. Såfremt påanke finder sted, tilstiller overøvrigheden formanden for overvoldgiftsretten andragendet og de øvrige foreliggende oplysninger samt meddeler ham, hvilke to af de sagkyndige medlemmer den har udmeldt til at medvirke ved sagens påkendelse.

Stk. 3. For sagens behandling ved overvoldgiftsretten finder reglerne i § 4, stk. 3-7, §§ 5 og 6 tilsvarende anvendelse, således at formanden for overvoldgiftsretten opfordrer til at inddrage i ankesagen alle de af voldgiftskendelsen omfattede mellemværender, for hvilke en ændring af voldgiftskendelsen vil være af betydning; ny forligsprøve kan undlades. Parterne er ikke bundet ved proceduren for voldgiftsretten; nye oplysninger og anbringender kan fremføres.

Stk. 4. Fornyet prøvelse af kendelser om samme husdyr, der undtagelsesvis måtte være afsagt i andre voldgiftskredse, skal ligeledes så vidt muligt ske ved samme overvoldgiftsret. Den, der andrager om en kendelses prøvelse, skal derfor i andragendet oplyse, hvorvidt andre kendelser om samme husdyr ham bekendt allerede er tilladt indanket for en anden overvoldgiftsret. Såfremt det oplyses, efter at en sag er indbragt for en overvoldgiftsret, at sagen allerede er indbragt for en anden overvoldgiftsret skal førstnævnte overvoldgiftsret straks slutte sagen og henvise vedkommende til at indgive andragende om fornyet prøvelse til den overøvrighed, der allerede har tilladt prøvelse af den tidligere kendelse. Når sagen på denne måde sluttes af overvoldgiftsretten, kan denne ved kendelse pålægge den, der har andraget om fornyet prøvelse, at betale de påløbne omkostninger.

§ 9. De i medfør af denne lov indgåede forlig og afsagte kendelser kan tvangsfuldbyrdes efter lovgivningens almindelige regler om fuldbyrdelse af forlig og domme, for de af overvoldgiftsretten afsagte kendelsers vedkommende dog først, efter at de er forkyndt efter reglerne for dommes forkyndelse, og 5 dage fra forkyndelsen er forløbet, og for andre kendelsers vedkommende først, når 3 uger fra sådan forkyndelse er forløbet, og rekvisitus ikke kan forevise attest fra vedkommende overøvrighed for, at et andragende om fornyet foretagelse for overvoldgiftsretten er indgivet og ikke afslået.

§ 10. I de af denne lov omfattede sager kan der meddeles fri proces såvel for voldgiftsretten som for overvoldgiftsretten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 31. De i denne lov omhandlede honorarer og rejsegodtgørelser udredes i så fald af det offentlige, jfr. dog retsplejelovens §§ 333 og 334.

§ 11. Det en dommer efter borgerlig straffelovs §§ 144 og 146 for bestikkelighed eller forsætlig uretfærdighed påhvilende ansvar skal også påhvile voldgiftsmænd efter nærværende lov. En kendelse eller et forlig, der er tilvejebragt på forbryderisk måde, er ugyldigt, og det forhold, som kendelsen efter forliget angik, kan søges afgjort ad almindelig retsvej.

§ 12. Udgifterne ved bekendtgørelsen om voldgiftsmændenes beskikkelse, § 2, stk. 3, og ved anskaffelsen af voldgiftsbøgerne, § 5, stk. 6, afholdes, for så vidt angår København og Frederiksberg, af kommunens kasse og ellers af amtsfonden for den amtsrådskreds, hvor beskikkelsen af voldgiftsmændene er sket.

§ 13. Denne lov, der med de fornødne lempelser ved kongelig anordning kan udvides til at gælde for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1939. Samtidig ophæves lov nr. 234 af 12. juni 1922 om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr. Dog bliver behandlingen af sager, i hvilke voldgiftsmænd er udmeldt inden nævnte tidspunkt, at tilendebringe i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Justitsministeriet, den 15. september 1986

Erik Ninn-Hansen

/Hans-Viggo Jensen

Officielle noter

Ingen