Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om offentlige myndigheders registre

Herved bekendtgøres lov om offentlige myndigheders registre jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 2. oktober 1987, med de ændringer, der følger af § 11 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og lov nr. 346 af 6. juni 1991.


Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.

Stk. 2. Ved edb-registre forstås registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling.

Stk. 3. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.

Stk. 4. Loven omfatter ikke edb-registre, der alene indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt. Justitsministeren kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv.

§ 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at loven helt eller delvis skal gælde for registre, der føres for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende minister fastsætter forskrifter for registret i overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5.

§ 3. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at andre registre med personoplysninger, der føres for de i § 1, stk. 1, og § 2 nævnte myndigheder og selskaber m.v., omfattes af loven.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at loven helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse på edb-registre, der føres for de i § 1, stk. 1, og § 2 nævnte myndigheder og selskaber m.v., og som indeholder oplysninger om erhvervsvirksomheder m.v.

Kapitel 2

Oprettelse af registre

§ 4. Registre, der føres for en statslig myndighed, må kun oprettes i henhold til godkendelse af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.

Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, være fastsat forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

§ 5. Forinden der meddeles godkendelse eller fastsættes forskrifter som nævnt i § 4, skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor kompetencen til at fastsætte forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, er henlagt til en underordnet myndighed og Registertilsynet ikke har kunnet tiltræde et forelagt udkast til sådanne forskrifter, forelægges sagen for vedkommende minister, der træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 6. Registre, der føres for en kommunal myndighed, må kun oprettes i henhold til beslutning, der træffes i et møde af vedkommende kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af kommunalbestyrelsen eller af vedkommende kommunale myndighed være fastsat forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.

Stk. 3. Forinden der træffes beslutning eller fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1 og 2, skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet. Kan Registertilsynet ikke tiltræde et forelagt forslag, forelægges sagen for finansministeren, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

§ 7. Tilslutning til et register eller et system af registre, der er indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale myndigheder fra flere kommuner, må kun finde sted, når registret eller registersystemet er godkendt af finansministeren og denne eller efter dennes bestemmelse en anden minister har fastsat forskrifter om det pågældende registers eller registersystems opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.

Stk. 2. Forinden der meddeles godkendelse eller fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1, skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende ved samkøring af registre, der er oprettet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle særlige vilkår for tilslutningen.

§ 8. Forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, samt ændringer heraf skal straks efter udfærdigelsen fremsendes til Registertilsynet.

Stk. 2. De forskrifter, der er fastsat for et register eller et system af registre, skal være tilgængelige for offentligheden ved henvendelse såvel til den eller de registeransvarlige myndigheder som til Registertilsynet. Dette gælder dog ikke i det omfang, hensynet til gennemførelsen af de foreskrevne kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger eller afgørende hensyn til andre offentlige interesser gør hemmeligholdelse påkrævet.

Kapitel 2 a

Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.

§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde skal fastsættes forskrift for registret.

§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale forvaltning.

Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter. Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål, personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger efter kvartalets udløb til Registertilsynet.

Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde skal udfærdiges forskrifter for registret.

§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af Registertilsynet.

§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold, jf. § 9, stk. 2.

Kapitel 3

Registrering og opbevaring af oplysninger

§ 9. Der må kun registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver. Der må endvidere registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af en anden myndigheds opgaver, såfremt registret indrettes således, at oplysningerne kun kan benyttes af den anden myndighed.

Stk. 2. Der må ikke registreres oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. Andre oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt for varetagelse af registrets opgaver.

Stk. 3. Registrerede oplysninger, der på grund af deres alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af registrets opgaver, skal slettes. Registre, der anvendes løbende, skal indrettes således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.

Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet tillade, at registereksemplarer overføres til opbevaring i arkiv på nærmere angivne vilkår.

§ 10. Det kan i forskrifterne for et register fastsættes, at der skal gives en registreret meddelelse om optagelse i registret.

Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første gang optages i registret.

Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter bestemmelserne i §§ 13-15.

§ 11. Der skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

§ 12. Der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Stk. 2. Sikkerhedsforanstaltningerne skal om fornødent omfatte kopier og udskrifter af registret, herunder kopier og udskrifter, der er videregivet til andre myndigheder.

Stk. 3. For registre, der indeholder oplysninger af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Kapitel 4

Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv

§ 13. Fremsætter en registreret person begæring herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham.

Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den pågældende med mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den registrerede ikke på anden måde gøres bekendt med de registrerede oplysninger. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Det kan i forskrifterne for registret fastsættes, at den registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne fremsætte begæring herom. Der kan fastsættes regler om betaling herfor.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes undtagelser fra retten til at få oplysninger efter stk. 1-2, for så vidt bestemmelserne i stk. 4 må antages at medføre, at sådanne begæringer i almindelighed må afslås.

Stk. 6. En registreret person, der har fået meddelelse efter stk. 1 og 3, har ikke krav på ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.

§ 14. Meddelelser i henhold til § 13, stk. 1, jf. stk. 4, skal på forlangende gives skriftligt. I tilfælde, hvor hensynet til den registrerede taler derfor, kan meddelelserne dog gives i form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne.

§ 15. Tvivlsspørgsmål om retten til at få meddelt oplysninger efter § 13, stk. 1, 2, 4 og 6, § 14 samt efter forskrifter fastsat i henhold til § 13, stk. 2, 3 og 5, kan indbringes for Registertilsynet. Tilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Videregivelse af oplysninger til private

§ 16. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, der kan henføres til bestemte personer, må ikke videregives til private personer og virksomheder m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

  • 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
  • 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,
  • 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår,
  • 4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige eller
  • 5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Samtykke som nævnt i stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om,

  • 1) hvilke typer oplysninger der må videregives,
  • 2) hvem oplysningerne må videregives til, og
  • 3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.

Stk. 4. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.

§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.

Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.

§ 17. Andre registrerede oplysninger end dem, der er nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives til private personer og virksomheder m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske i det omfang, der er nævnt i § 16, eller når oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Til brug i konkrete retsforhold kan der videregives enkeltstående oplysninger som nævnt i stk. 1 til private personer og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en retlig interesse i at få de pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet til oplysningernes hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke oplysninger, om hvilke der ved lov er fastsat særlige tavshedsforskrifter.

Stk. 4. Der kan videregives oplysninger som nævnt i stk. 1 til brug ved forskning.

Stk. 5. Herudover kan videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 til private personer og virksomheder m.v. i særlige tilfælde ske efter forudgående tilladelse fra Registertilsynet, når dette på grund af oplysningernes karakter, mængde og formålet med videregivelsen skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen. Registertilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 18. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må der ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger, der kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger på nærmere angivne vilkår videregives til private registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. Den registeransvarlige myndighed kan fastsætte vilkår for videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder om, at oplysningerne kun må benyttes til bestemte formål. Sådan videregivelse med henblik på samkøring med registre, der ikke omfattes af lov om private registre m.v., kan kun ske efter forud indhentet udtalelse fra Registertilsynet.

§ 20. Vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling for udlevering af oplysninger.

Kapitel 6

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder

§ 21. Registrerede oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når

  • 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
  • 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,
  • 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
  • 4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
  • 5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Andre registrerede oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige, eller når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. dog § 9, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal opfylde kravene i § 16, stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger, der kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger videregives til registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Registertilsyn

§ 22. Registertilsynet, der består af et råd og et sekretariat, fører tilsyn med ethvert register, der omfattes af loven. Registertilsynet udøver endvidere de funktioner, der i henhold til lov om private registre m.v. er henlagt til tilsynet.

Stk. 2. Registertilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret, at registret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.

§ 23. Rådet, der nedsættes af justitsministeren, består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne blive udnævnt til dommer, og af 6 andre medlemmer. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for 4 år.

§ 24. Registertilsynets daglige forretninger varetages af sekretariatet, der ledes af en direktør.

§ 25. Justitsministeren fastsætter rådets forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem råd og sekretariat.

§ 26. Registertilsynet kan afkræve såvel den eller de for registret ansvarlige myndigheder som den, der fører registret, enhver oplysning af betydning for tilsynet.

Stk. 2. Tilsynets medlemmer og personale har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra registret administreres eller kan benyttes, samt til lokaler, hvor registret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

Stk. 3. Tilsynet afgiver indberetning til den eller de for registret ansvarlige myndigheder og vedkommende minister om konstaterede overtrædelser af loven eller de fastsatte forskrifter samt i øvrigt om forefundne mangler. Tilsynet skal have underretning om, hvad myndigheden foretager i anledning af indberetningen.

§ 27. Registertilsynet kan til enhver tid fremsætte forslag om ændring af gældende forskrifter over for den myndighed, der har fastsat forskrifterne. Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende.

§ 28. Registertilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til Folketinget. Beretningen offentliggøres.

Stk. 2. Registertilsynet kan i øvrigt offentliggøre udtalelser, som tilsynet har afgivet i medfør af § 1, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e, og § 19, indberetninger, der er afgivet i medfør af § 26, stk. 3, og forslag, der er fremsat i medfør af § 27. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende.

Kapitel 8

Straf

§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:

  • 1) tilsidesætter vilkår i et samtykke efter § 16, stk. 2, nr. 1,
  • 2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk. 4, eller
  • 3) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 16 a, stk. 3, § 17, stk. 5, § 18 og § 19.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens kapitel 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1979.

Stk. 2. For registre og registersystemer, der er taget i brug inden lovens ikrafttræden, får loven først virkning 1 år efter lovens ikrafttræden. For de pågældende registre indsendes udkast til forskrifter om registrenes opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne i kapitel 3-6, til Registertilsynet senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Justitsministeren kan forlænge fristerne for bestemte registre.

Stk. 3. For registre, der er taget i brug eller er under opbygning ved lovens ikrafttræden, og for hvilke det ikke uden væsentlige systemtekniske ændringer er muligt at give udskrift af de registrerede oplysninger, får bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, først virkning 3 år efter lovens ikrafttræden.

§ 31. Loven gælder ikke for registre, der føres for politiets og forsvarets efterretningstjenester.

§ 32. Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§§ 3 og 4 i lov nr. 383 af 10. juni 1987 indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988. Bestemmelsen i § 2, nr. 5 (§ 13, stk. 2, om automatisk registerindsigt) træder dog først i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. (vedrørende lov om private registre)

Stk. 3. For offentlige myndigheders registre, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal ændring af forskrifterne, således at disse opfylder bestemmelserne i § 2, ske senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Justitsministeren kan forlænge fristen for bestemte registre.

§ 4

Stk. 1. (vedrørende lov om private registre)

Stk. 2. § 2 (ændring af lov om offentlige myndigheders registre) gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller Grønland. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

§§ 2 og 3 i lov nr. 346 af 6. juni 1991 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1991.

§ 3

Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Justitsministeriet, den 20. september 1991

Hans Engell

/ John Vogter

Officielle noter

Ingen