Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg

Herved bekendtgøres lov nr. 382 af 10. juni 1987 med de ændringer, der følger af lov nr. 374 af 7. juni 1989, lov nr. 405 af 13. juni 1990, § 33 i lov nr. 386 af 6. juni 1991, § 10 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 470 af 30. juni 1993.


Kapitel 1

Dyreforsøg

§ 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 2. Tilladelse til dyreforsøg må kun meddeles til forsøg med følgende formål:

  • 1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed,
  • 2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,
  • 3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske tilstande hos mennesker, dyr og planter,
  • 4) beskyttelse af miljøet,
  • 5) forskning,
  • 6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med dyreforsøg, eller
  • 7) retsmedicinske undersøgelser.

Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.

Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet.

§ 2. Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til navngivne personer, der efter deres uddannelse og beskæftigelse må antages at kunne sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde.

Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 3. Tilladelse gives til nærmere angivne typer af forsøg og arter af dyr. Antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, angives i tilladelsen. Tilladelse kan dog meddeles uden sådanne begrænsninger, når særlige forhold taler herfor.

Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen, herunder om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning og forsøgslokalernes indretning.

Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, og hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning og journalføringen.

Kapiel 2

Regler for dyreforsøg

§ 4. Tilladelsens indehaver må kun lade forsøgene udføre af andre, såfremt disse har den fornødne faglige uddannelse og arbejder under ledelse og tilsyn af tilladelsens indehaver.

§ 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler.

§ 6. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for Dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende resultater.

Stk. 2. Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages at være lige så velegnede.

§ 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet.

Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades.

Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives.

Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.

§ 8. Ophæves.

§ 9. Der skal efter regler fastsat af justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 2. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb.

Stk. 2. Den, der foretager dyreforsøg, skal endvidere efter tilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene.

Kapitel 3

Dyreforsøgstilsynet

§ 10. Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Et medlem udpeges efter udtalelse fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.

Stk. 3. Justitsministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for de opgaver, som er tillagt Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 4. Rådets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet. Det kan heri bestemmes, at visse afgørelser kan træffes af et udsnit af rådsmedlemmerne, af formanden eller af sekretariatet.

Stk. 6. De medlemmer af Rådet for Dyreforsøg, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der modtager særskilt vederlæggelse. Udgiften hertil afholdes af staten.

§ 11. Rådet og personer, som rådet har bemyndiget hertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet. Der kan i forbindelse med tilsynet foretages demonstration af det tilladte forsøg.

Stk. 2. Den, der leder forsøgene, og personer, der er beskæftiget med forsøgene eller med dyrenes pasning, skal yde tilsynsmyndigheden vejledning og hjælp under tilsyn efter stk. 1.

§ 12. Rådet kan give påbud om forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning og forsøgslokalernes indretning. Rådet kan endvidere påbyde, at forsøg ikke må udføres, medmindre repræsentanter for rådet er til stede. 1. og 2. punktum finder anvendelse, uanset hvilke vilkår der er givet for tilladelsen.

§ 13. Dyreforsøgstilsynets afgørelser efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14. Tilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed. Justitsministeren offentliggør beretningen.

§ 15. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 2.500 kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr.

Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 tillægges udpantningsret.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov, herunder om betaling af gebyr.

Kapitel 4

Straf og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der

  • 1) overtræder § 1, stk. 1, §§ 4-5, §§ 7-8, § 9, stk. 2, eller § 11, stk. 2,
  • 2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller
  • 3) tilsidesætter et påbud efter § 12.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 17. Dyreforsøgstilsynet kan tilbagekalde en tilladelse, såfremt der er sket grov eller gentagen overtrædelse af de regler eller vilkår, der gælder for forsøgsvirksomhed og dyrenes behandling, eller er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud.

§ 18. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om:

  • 1) fremskaffelse af dyr til forsøg, herunder om forbud mod forsøg på herreløse hunde og katte samt indfangede vilde dyr,
  • 2) forsøgsdyrs pasning og opstaldning,
  • 3) forsøgs udførelse,
  • 4) kvalifikationskrav til de personer, som udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål,
  • 5) forsøg i undervisnings- og uddannelsesøjemed, og om
  • 6) institutioner eller virksomheder, som anvender, opdrætter eller leverer dyr til forsøg.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om Dyreforsøgstilsynets tilsynsvirksomhed og om forbud mod forsøg, der skønnes overflødige på grund af andre forsøg her i landet eller i udlandet.

§ 19. Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsregler m.v.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.

Stk. 2. Lov nr. 220 af 18. maj 1977 om dyreforsøg ophæves.

Stk. 3. Ophæves.

§§ 21-22. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 12 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område (betalingsbestemmelser) indeholder følgende bestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkningen fra den 24. april 1992. § 2 i lov nr. 470 af 30. juni 1993 om ændring af lov om dyreforsøg indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.

Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft den 1. april 1994.

Justitsministeriet, den 9. september 1993

Erling Olsen

/ Niels Boesen

Officielle noter

Ingen