Lov om Retternes Medvirkning til Optagelse af
Bevis i Udlandet m.m.(* 1) (* 2) (* 3)
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov::
§ 1
Naar en part under en for en Domstol her i Landet i første Instans
indbragt borgerlig Sag ønsker Bevis optaget for en udenlandsk Domstol, kan
han, Overensstemmende med nedenstaaende Regler, at den Ret, for hvilken Sagen
henstaar, begære udfærdiget en Anmodning til vedkommende Ret i det fremmede
Land om Foretagelse af den paagældende Retshandling.
§ 2
For saa vidt Begæringen ikke fremsættes i et Retsmøde, i hvilket Sagen
falder i Rette, skal Modparten være indstævnet til Begæringens Prøvelse.
For at Begæringen kan tages til Følge, maa Parten meddele de Oplysninger,
som kræves til Anmodningens Udfærdigelse. Ønskes saaledes Vidner førte,
skulle de anføres ved Navn med Opgivelse af deres Bopæl, og de særlige
Forhold, hvorom deres Forklaring ønskes, samt de Dokumenter, som ønskes dem
forelagte, eller som de opfordres til at fremlægge, nærmere opgives; saa vidt
muligt skal der stilles bestemte Spørgsmaal til Vidnerne. Ønskes skøn
afgivet, skulle Skønsmændenes Egenskaber, Skønsgenstanden samt de
Forudsætninger, der skulle lægges til Grund for Skønnet, tilstrækkeligt
angives.
§ 3
Efter at Modparten har haft Lejlighed til at udtale sig om den fremsatte
Begæring samt til at fremføre sine Paastande med Hensyn til den eventuelle
Bevisoptagelse, afgør Retten ved kendelse , om og i hvilken Udstrækning
Begæringen skal efterkommes.Gaar Kendelsen ud på, at Begæringen helt eller
delvis skal efterkommes, skal den indeholde de fornødne Oplysninger til
Anmodningens Udfærdigelse, samt fastsætte den Sikkerhed, som Parten skal
stille for de Omkostninger, som skønnes at ville medgaa til Bevisoptagelsen,
og den Tid, inden hvilken Sikkerheden skal være stillet.
En saadan Kendelse kan særskilt paaankes, men Anken har ikke opsættende
Virkning.
§ 4
Naar den i foregaaende Paragraf omhandlede Sikkerhed er stillet,
udfærdiger Retten, eller i de Retter, som bestaa af flere Medlemmer, Rettens
Formand, en Anmodning til vedkommende Domstol om, at Bevisoptagelse maa finde
Sted. Anmodningen skal paa Grundlag af det i Kendelsen oplyste, indeholde en
kort Fremstilling af det Forhold, der ligger til grund for sagen, samt en
nøjagtig Angivelse af, hvad der begæres foretaget, hvorhos den skal oplyse,
hvorvidt nogen af Parterne skal varsles til Forretningen, og i bekræftende
Fald Varslets længde.
Anmodningen tilstilles Justitsministeriet til videre Foranstaltning.
§ 5
Har Retten paa Embeds Vegne at drage omsorg for Sagens tilstrækkelige
oplysning, kan den ogsaa af egen Drift beslutte Udfærdigelse af Anmodning om
Bevisoptagelse for fremmed Domstol.
Ligeledes kan saadan Anmodning begæres udfærdiget, hvor Søgsmål endnu ikke
er anlagt, dog under Iagttagelse af Forligslovgivningens
Forskrifter.Begæringen bliver at indgive til den Ret, ved hvilken Søgsmaal i
Anledning af det paagældende Forhold eventuelt vil være at anlægge.
Naar en Sag er paaanket, fremsættes Begæring om Bevisoptagelse for fremmed
Domstol for den Ret, ved hvilken Sagen er paadømt i første Instans.
Skal Parts Ed aflægges ved fremmed Domstol, fremsættes Begæring om dens
Aflæggelse ligeledes for den Ret, der har paadømt Sagen i første Instans.
Paa de i denne Paragraf omhandlede Begæringer og Beslutninger finde
Bestemmelserne i de foregaaende Paragraffer med fornøden Lempelse tilsvarende
Anvendelse.
§ 6
For Behandling af de i denne Lov omhandlede Begæringer om Bevisoptagelse
svares ingen Retsafgift undtagen i det i § 5, 2det Stykke, omhandlede
Tilfælde, i hvilket der svares almindelig Inkamimationsafgift.
§ 7
Anmodninger fra fremmede om Bevisoptagelse eller andre retslige Handlinger
i borgerlige Sager blive alene at efterkomme, naar de fremsendes gennem
Justitsministeriet.
Til Efterkommelse af saadanne Anmodninger er forudgaaende Forligsmægling
ufornøden, og Varsel til Parterne behøver ikke at gives, medmindre det
udtrykkelig er forlangt. Er der i Anmodningen forlangt iagttaget en særskilt
Form eller Fremgangsmaade, skal dette saa vidt muligt ske, medmindre saadant
maa anses for at være forbudt efter dansk Ret.
§8. Regeringen bemyndiges til ved kgl. Anordning af sætte denne Lov i
Kraft paa Færøerne med de Lempelser, som ifølge disse Øers Særegne Forhold
findes hensigsmæssige.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 18de December
1897.
Under Vor kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
Rump.