Den fulde tekst

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Ændringer som følge af værgemålsloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 209 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 42, stk. 3, udgår »og som er myndig, uberygtet og vederhæftig,».

2. I § 52 udgår »er myndig, uberygtet og vederhæftig, samt«.

3. I § 93, stk. 4, ændres »umyndiggjort eller under lavværgemål« til: »umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.

4. § 119, stk. 2, nr. 1, affattes således:

  • »1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

5. § 257 affattes således:

» § 257. I retssager kan en umyndig ikke optræde på egen hånd. Udøves værgemål af forældre i forening, og udebliver den ene af forældrene i et retsmøde, mens den anden møder, optræder den mødte på den umyndiges vegne under retsmødet.

Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er umyndig, anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse eller en freds- eller æreskrænkelse, der er tilføjet den pågældende, medmindre den, der er under værgemål, som følge af manglende forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling hertil.«

6. I § 260, stk. 2, ændres »umyndige og umyndiggjorte, af lavværger for personer, der er sat under lavværgemål« til: »personer, der er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.

7. § 448 b ophæves.

8. § 456 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er en part umyndig som følge af mindreårighed, optræder værgen på partens vegne i sagen. I øvrigt kan parterne optræde på egen hånd uden hensyn til umyndighed. Finder retten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i værgemålslovens §§ 47-49, kan beskikkelsen foretages af retten.«

9. Kapitel 43 affattes således:

»Kapitel 43

Værgemålssager

§ 457. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om

  • 1) værgemål,
  • 2) prøvelse af statsamtets værgemålsafgørelser og
  • 3) rettens værgebeskikkelse.

§ 458. Sagerne indbringes for byretten på det sted, hvor den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har hjemting. Har denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for Københavns Byret.

§ 459. Som parter anses

  • 1) den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål,
  • 2) den, der har anmodet om værgemålet, og
  • 3) den, der har anmodet om, at statsamtets afgørelse indbringes for retten.

Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under sagen.

§ 460. Giver den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for denne. Retten kan beskikke advokat for andre parter, hvis de har behov herfor.

§ 461. Retten sørger for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner, udtalelser fra andre sagkyndige samt andre oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten bestemme, at den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den pågældende skal, inden sagen afgøres, gøres bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.

§ 462. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

§ 463. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.

§ 464. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En foreløbig afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af værge sker ved beslutning eller kendelse.

§ 465. Om salær og godtgørelse af udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31. Retten kan bestemme, at også andre udgifter skal afholdes på samme måde.

Stk. 2. Retten kan pålægge den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, at betale sagsomkostningerne, medmindre denne opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2. Retten kan pålægge andre parter at betale sagsomkostninger, hvis der findes rimelig grund hertil.

§ 466. Anke kan iværksættes af dem, der efter bestemmelsen i § 459 kan optræde som parter under byrettens behandling af sagen.

Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.

Stk. 3. Under anke behandles sagen i landsretten efter samme regler, som er fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen.

Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.«

10. § 475 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Klageren optræder på egen hånd, selv om den pågældende er umyndig.«

11. I § 501, stk. 3, nr. 3, ændres »var umyndig, under lavværgemål eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt« til: »var umyndig eller på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt«.

12. § 730, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.«

13. § 802, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Afgørelser om beslaglæggelse af sigtedes formue skal tinglyses efter reglerne om tinglysning af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.«

14. I § 925, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis han er under 18 år, hans værge samtykker heri, og«.

15. I § 925 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »og, hvis han er under 18 år, hans værge«.

§ 2

I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 153 af 8. marts 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen ved værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges til en umyndig, eller hvis den pågældende på anden måde erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse. For mindreårige skal fødselsdagen oplyses.«

2. § 48 affattes således:

» § 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal tinglyses for at få gyldighed over for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige. Over for aftaler om fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs § 1.«

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 281 af 29. april 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1, nr. 5, affattes således:

  • »5) værgemål,».

2. § 41 d, stk. 1, nr. 2, affattes således:

  • »2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. tinglysningslovens § 48,».

§ 4

I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som ændret ved § 1 i lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 22 affattes således:

» § 22. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, erhverver tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling over for den, der er under værgemål, end tredjemand ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget med denne selv. I de tilfælde, hvor tredjemand ville være afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold til en sådan fuldmagt, som er omtalt i § 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt fuldmægtigen, da retshandelen blev foretaget, havde eller burde have sådan kundskab.«

2. § 24 affattes således:

» § 24. Er fuldmagtsgiveren død, kommet under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den, der er kommet under værgemål, mod tab.«

§ 5

I lov om gældsbreve, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986, foretages følgende ændring:

I § 17 ændres »mindreårighed, tinglyst umyndiggørelse og lavværgemål eller manglende fornuft (lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål § 65),» til: »umyndighed som følge af mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46,».

§ 6

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages følgende ændring:

Efter § 24 indsættes:

»Børns erstatningsansvar m.v.

§ 24 a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.

§ 24 b. En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.

Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret udelukket.«

§ 7

I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 442 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 12, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«

2. § 24, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«

§ 8

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som 2. pkt.:

»Statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.«

2. § 3 affattes således:

» § 3. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.«

§ 9

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 35, 2. pkt., affattes således:

»Samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.«

2. § 52 ophæves.

§ 10

I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2, ophævelse af sådanne værgemål«.

§ 11

I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed og dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under værgemål efter værgemålslovens § 5.«

2. § 11, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen.«

3. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre statsamtet bestemmer andet.«

4. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 12

I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene.«

2. § 14 affattes således:

» § 14. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen.«

3. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, skal erklæring fra værgen indhentes.«

§ 13

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring:

I § 61 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af myndiges båndlagte midler.«

§ 14

I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 5, litra a og b, affattes således:

  • »a) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som følge af mindreårighed,
  • b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, medmindre værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,».

2. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Finder skifteretten det påkrævet, at der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig værge, jf. reglen i værgemålslovens § 47, kan beskikkelsen foretages af retten.«

3. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »myndlingens« til: »den umyndiges«.

4. I § 49 ændres »bestyres efter § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »bestyres efter § 35 i værgemålsloven«.

5. I § 51, stk. 1, ændres »myndlingens« til: »den umyndiges«.

6. I § 78, 2. pkt., ændres »§ 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en forvaltningsafdeling« til: »værgemålslovens § 35, stk. 1, skal bestyres i en forvaltningsafdeling«.

7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »myndige, pålidelige og vederhæftige personer« til: »personer, der er pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

8. I § 90, 1. pkt., ændres »§ 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »værgemålslovens § 35, stk. 1,».

§ 15

I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »myndighedslovgivningens« til: »værgemålslovgivningens«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel 5.«

3. I § 2, stk. 2, ændres »jfr. § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »jf. værgemålslovens § 35, stk. 1.«

4. I § 25, stk. 4, ændres »jfr. § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,» til: »jf. værgemålslovens § 35, stk. 1,».

§ 16

I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen.«

2. § 6, stk. 1, affattes således:

»Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.«

3. I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres », forældremyndighedens indehaver eller værgen« til: »eller forældremyndighedens indehaver«.

§ 17

I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 6, stk. 2, og § 7.«

2. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.«

3. § 7 affattes således:

» § 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.«

§ 18

I lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er patienten ude af stand til at afgive gyldigt samtykke, kan indgrebet kun gennemføres, såfremt der over for patienten iværksættes værgemål efter værgemålslovens § 5, der omfatter personlige forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke til psykokirurgiske indgreb, og værgen giver skriftligt samtykke til indgrebet.«

§ 19

I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:

  • »4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

2. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.

§ 20

I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,» og »umyndiggjortes« til: »umyndiges«.

2. I § 7, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.

§ 21

I lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, som ændret ved § 12 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »bliver umyndiggjort« til: »bliver umyndig, eller kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.

§ 22

I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 222 af 10. april 1991, foretages følgende ændring:

I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om midlernes forvaltning og anbringelse.«

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Sager om umyndiggørelse eller lavværgemål, der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved domstolene, behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

§ 24

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 4-15, 18, 19 og 21 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 4-13 og 17-20 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen