Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om udlevering til andet nordisk land i anledning af visse beslutninger om forsorg eller behandling.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1. Den, der efter beslutning af en myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige skal anbringes på institution eller andet særligt opholdssted i henhold til vedkommende lands lovgivning om forsorg for børn og unge, psykisk afvigende eller personer, der misbruger beruselsesmidler, herunder euforiserende stoffer, eller om foranstaltninger over for forsømmelige forsørgere eller erhvervs- og subsistensløse, kan efter anmodning udleveres efter denne lov.

Stk. 2. Loven gælder ikke beslutninger truffet efter strafferetsplejens regler.

§ 2. Udlevering kan kun finde sted, hvis den beslutning, anmodningen vedrører, kan fuldbyrdes i det land, hvor den er truffet.

§ 3. Udlevering af en dansk statsborger kan kun ske, såfremt han har bopæl i det land, hvis myndigheder søger ham udleveret, og beslutningen angår forsorg eller behandling, som mest hensigtsmæssigt kan iværksættes i dette land.

§ 4. Anmodning om udlevering rettes til politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor den, som søges udleveret, opholder sig. Er opholdsstedet ukendt, rettes anmodningen til rigspolitichefen.

§ 5. Politiet afgør, hvorvidt en anmodning om udlevering skal imødekommes. Er der meddelt pålæg eller sket frihedsberøvelse efter § 6, skal politiets afgørelse om udlevering træffes inde 3 dage efter, at pålægget eller beslutningen om frihedsberøvelse er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om behandling af anmodninger om udlevering.

§ 6. Er der rimelig grund til at antage, at den, der søges udleveret, vil unddrage sig udleveringen ved at flygte eller skjule sig, kan politiet pålægge ham at tage ophold et anvist sted eller om fornødent undergive ham frihedsberøvelse, så vidt muligt på en egnet institution.

Stk. 2. Såfremt betingelserne i stk. 1 vedblivende er opfyldt, gælder pålægget eller beslutningen om frihedsberøvelse, indtil udlevering kan finde sted.

§ 7. Den, som søges udleveret, eller den, som handler på hans vegne, kan forlange rettens prøvelse af, om betingelserne for en beslutning om udlevering eller for en afgørelse efter § 6 er opfyldt. Politiet skal gøre ham bekendt med adgangen til domstolsprøvelse.

Stk. 2. Fremsættes krav om domstolsprøvelse efter stk. 1, skal politiet uden ugrundet ophold forelægge sagen for underretten på det sted, hvor den pågældende opholder sig. Medmindre andet følger af denne lov, behandles sagen efter reglerne i kapitel 43 a i lov om rettens pleje.

Stk. 3. Er der fremsat krav om domstolsprøvelse af en beslutning om udlevering, kan udlevering ikke ske, før beslutningen er fundet lovlig ved endelig dom.

§ 8. Reglerne i §§ 6 og 17 i lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige gælder også for udlevering efter denne lov.

§ 9. Såfremt en person, der kan udleveres efter loven, er efterlyst her i landet af myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige og det må forventes, at han vil blive søgt udleveret, kan der meddeles ham pålæg eller ske frihedsberøvelse i overensstemmelse med reglerne i § 6, stk. 1, samt § 7, stk. 1 og 2. Myndighederne i det pågældende land skal da straks underrettes herom.

Stk. 2. Pålæg eller frihedsberøvelse efter stk. 1 ophæves, hvis anmodning om udlevering ikke er modtaget inden 5 dage efter meddelelsen af pålægget eller af beslutningen om frihedsberøvelse.

§ 10. Når omstændighederne taler derfor, kan der beskikkes en værge for den, der søges udleveret, eller som er efterlyst og må forventes søgt udleveret. Har den pågældende fremsat krav om domstolsprøvelse efter § 7, stk. 1, kan værgebeskikkelsen foretages af retten.

§ 11. Personer, som udleveres fra et af de i § 1 nævnte lande til et andet af disse lande, kan uden særlig tilladelse føres over dansk område.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til eet eller nogle af de i § 1 nævnte lande.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet i Jagthuset, Trend skov, den 23 december 1970.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/Knud Thestrup.

Officielle noter

Folketingstid. 1970-71: 177, 894, 2417; A. 1121; B. 717; C. 593.