Lov om strafforfølgning ved det internationale
tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1. Lovovertrædelser, der er omfattet af statutten
og
procesreglementet for det internationale tribunal til pådømmelse af
krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, jf. bilag 1 og 2 til
denne lov, kan strafforfølges her i landet efter lovgivningens
bestemmelser herom, statutten og procesreglementet.
§ 2. Justitsministeren træffer efter anmodning fra
tribunalet beslutning om udlevering af personer, mod hvem tribunalet har
indledt strafforfølgning.
Stk. 2. Justitsministeren træffer endvidere efter
anmodning beslutning om udlevering til fuldbyrdelse af tribunalets domme.
Stk. 3. Kapitel 3 og 4 i lov om udlevering af
lovovertrædere finder anvendelse med de fornødne lempelser.
§ 3. En person, mod hvem tribunalet har indledt
strafforfølgning, kan ikke samtidig strafforfølges her i landet for den samme
handling.
§ 4. Justitsministeren kan bestemme, at straf m.v.,
som er pålagt af tribunalet, kan fuldbyrdes her i landet.
Stk. 2. Fuldbyrdelsen skal i videst muligt omfang ske
efter danske regler og må ikke medføre skærpelse af domfældtes strafferetlige
situation.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter i forbindelse med
de i stk. 1 nævnte afgørelser, i hvilket omfang bestemmelserne i lov om
international fuldbyrdelse af straf m.v., kapitlerne 2 og 4 eller 3 og 4 og
de heri nævnte konventioner, skal finde anvendelse.
Stk. 4. Justitsministerens afgørelse forelægges retten
til godkendelse. Rettens afgørelse træffes ved dom.
§ 5. Justitsministeren kan bestemme, at loven med de
fornødne ændringer finder anvendelse på anden international strafforfølgning
af krigsforbrydelser.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 21.
december 1994
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bjørn Westh
Bilag 1
Statut for Det Internationale Tribunal
Det Internationale Tribunal, der er oprettet af Sikkerhedsrådet i henhold
til kapitel VII i De Forenede Nationers Charter, vedrørende retsforfølgning
af personer, der er ansvarlige for alvorlige brud på international humanitær
ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens territorium siden 1991
(herefter kaldet »Det Internationale Tribunal«), skal fungere i
overensstemmelse med denne statut.
Artikel 1
Det Internationale Tribunals kompetence
Det Internationale Tribunal er i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne statut bemyndiget til at retsforfølge personer, der er ansvarlige for
alvorlige brud på international humanitær ret begået inden for det tidligere
Jugoslaviens territorium siden 1991.
Artikel 2
Grove brud på Genevekonventionerne af 1949
Det Internationale Tribunal skal være bemyndiget til at retsforfølge
personer, der begår, eller som giver ordre til, at der begås grove brud på
Genevekonventionerne af 12. august 1949, det vil sige følgende handlinger mod
personer eller formuegoder, der nyder beskyttelse i henhold til
bestemmelserne i den pågældende Genevekonvention:
- (a) overlagt drab,
- (b) tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg,
- (c) overlagt frembringelse af stærke lidelser eller alvorlig skade på
legeme eller helbred,
- (d) omfattende ødelæggelse samt tilegnelse af formuegoder, der ikke er
begrundet i militære krav, og som er udført ulovligt og formålsløst,
- (e) tvang over for krigsfanger eller civile for at tvinge dem til at
udføre militærtjeneste i en fjendtlig magts styrker,
- (f) forsætlig berøvelse af krigsfangers eller civiles ret til fair og
lovlig rettergang,
- (g) ulovlig deportation, tvangsforflyttelse eller ulovlig
frihedsberøvelse af civile,
- (h) gidseltagning af civile.
Artikel 3
Brud på krigsret eller regler for krigsførelse
Det Internationale Tribunal er bemyndiget til at retsforfølge personer,
der overtræder krigsretten eller reglerne for krigsførelse. Disse brud
omfatter, men er ikke begrænset til:
- (a) anvendelse af giftige våben eller andre våbentyper, der er beregnet
til at frembringe unødvendige lidelser,
- (b) umotiveret ødelæggelse af byer og landsbyer eller hærgen, der ikke er
begrundet i militære krav,
- (c) angreb eller bombardement, uanset på hvilken måde, af byer,
landsbyer, boliger eller bygninger, der er uden forsvar,
- (d) beslaglæggelse af, ødelæggelse af eller overlagt skade på religiøse
institutioner, velgørende institutioner, uddannelsesinstitutioner,
institutioner, der er helliget kunst og videnskab, historiske mindesmærker
samt kunstværker og videnskabelige arbejder,
- (e) plyndring af offentlige eller private formuegoder.
Artikel 4
Folkedrab
1. Det Internationale Tribunal er bemyndiget til at
retsforfølge personer, der begår folkedrab, som defineret i artikel 4, stk.
2, eller som udfører andre af de i artikel 4, stk. 3, nævnte handlinger.
2. Ved folkedrab forstås følgende handlinger, der
udføres med forsæt om helt eller delvis at ødelægge nationale grupper,
etniske grupper, minoritetsgrupper eller religiøse grupper som sådan:
- (a) drab på medlemmer af gruppen,
- (b) frembringelse af alvorlig skade på legeme eller sjæl hos medlemmer af
den pågældende gruppe,
- (c) bevidst påtvingelse af livsvilkår for gruppen, der er beregnet på at
bevirke, at gruppen helt eller delvis nedbrydes fysisk,
- (d) indførelse af foranstaltninger, der har til hensigt at forhindre
børnefødsler inden for gruppen,
- (e) tvangsforflyttelse af børn fra gruppen til andre grupper.
3. Følgende handlinger er strafbare:
- (a) folkedrab,
- (b) sammensværgelse om at begå folkedrab,
- (c) direkte og offentlig tilskyndelse til at begå folkedrab,
- (d) forsøg på at begå folkedrab,
- (e) medvirken til folkedrab.
Artikel 5
Forbrydelser imod menneskeheden
Det Internationale Tribunal er bemyndiget til at retsforfølge personer,
der er ansvarlige for følgende forbrydelser, uanset om de er af international
eller intern karakter, når de begås under væbnet konflikt og er rettet mod
civilbefolkningen:
- (a) mord,
- (b) udryddelse,
- (c) undertvingelse,
- (d) udvisning af landet,
- (e) fængsling,
- (f) tortur,
- (g) voldtægt,
- (h) forfølgelse af politiske, racemæssige eller religiøse årsager,
- (i) andre umenneskelige handlinger.
Artikel 6
Kompetence i relation til personkreds
Det Internationale Tribunal har kompetence i relation til fysiske personer
i henhold til bestemmelserne i denne statut.
Artikel 7
Personligt strafferetligt ansvar
1. En person, der har planlagt, tilskyndet til,
beordret, begået eller på anden måde medvirket ved planlægningen,
forberedelsen eller udførelsen af en forbrydelse som nævnt i artikel 2 - 5 i
denne statut, er personlig ansvarlig for forbrydelsen.
2. Den officielle stilling, en sigtet person indtager,
uanset om det er som stats- eller regeringsoverhoved eller som ansvarlig
embedsmand i regeringen, skal ikke fritage den pågældende person for
strafferetligt ansvar eller være en formildende omstændighed i forbindelse
med fastsættelsen af straffen.
3. Det forhold, at en af de i artikel 2-5 i denne
statut nævnte handlinger begås af en underordnet, fritager ikke den
pågældendes overordnede for strafferetligt ansvar, hvis denne vidste eller
burde vide, at den underordnede ville begå sådanne handlinger eller havde
gjort det og den overordnede havde undladt at træffe de nødvendige og
rimelige foranstaltninger til at undgå sådanne handlinger eller til at
straffe gerningsmændene.
4. Det forhold, at en sigtet person handlede efter
ordre fra en regering eller overordnet, fritager ham ikke for strafferetligt
ansvar, men kan være en formildende omstændighed i forbindelse med
fastsættelsen af straffen, hvis Det Internationale Tribunal finder det
påkrævet af retfærdighedshensyn.
Artikel 8
Territorial og tidsmæssig kompetence
Det Internationale Tribunals territoriale kompetence strækker sig til den
tidligere Socialistiske Jugoslaviske Forbundsrepublik, herunder dens
landområde, luftrum og territoriale farvande. Det Internationale Tribunals
tidsmæssige kompetence dækker perioden fra 1. januar 1991.
Artikel 9
Sideløbende kompetence
1. Det Internationale Tribunal og de nationale
domstole har sideløbende kompetence til at retsforfølge personer for
alvorlige brud på international humanitær ret begået inden for det tidligere
Jugoslaviens territorium siden 1. januar 1991.
2. Det Internationale Tribunal har forrang over de
nationale domstole. Det Internationale Tribunal kan på ethvert trin i
processen formelt anmode de nationale domstole om at underordne sig Det
Internationale Tribunals kompetence i henhold til denne statut samt Det
Internationale Tribunals procesregler og regler om bevisførelse.
Artikel 10
Non-bis-in-idem
1. Ingen person kan stilles for en national domstol
for handlinger, som efter denne statut udgør alvorlige brud på international
humanitær ret, og som den pågældende allerede har været retsforfulgt for ved
Det Internationale Tribunal.
2. En person, der har været retsforfulgt ved en
national domstol for handlinger, der udgør grove brud på international
humanitær ret, kan efterfølgende kun stilles for Det Internationale Tribunal,
såfremt
- (a) den handling, som den pågældende har været retsforfulgt for, har haft
karakter af en almindelig forbrydelse eller
- (b) sagsbehandlingen ved den nationale domstol ikke har været upartisk
eller uafhængig eller har haft til formål at beskytte den sigtede mod
internationalt strafferetligt ansvar, eller hvis sagen ikke er behandlet på
rette måde.
3. Det Internationale Tribunal skal ved overvejelsen
af, hvilken sanktion der skal pålægges en person, der er dømt for en
forbrydelse i henhold til denne statut, tage hensyn til, i hvilket omfang en
eventuel sanktion, som en person er idømt af en national domstol for den
samme handling, allerede er afsonet.
Artikel 11
Det Internationale Tribunals organisation
Det Internationale Tribunal består af følgende organer:
- (a) afdelingerne, der omfatter to domstolsafdelinger og en appelafdeling,
- (b) anklageren og
- (c) et justitskontor, der skal betjene såvel afdelingerne som anklageren.
Artikel 12
Sammensætningen af afdelingerne
Afdelingerne udgøres af elleve uafhængige dommere, som ikke må omfatte to
statsborgere i samme stat, og som fungerer på følgende måde:
- (a) tre af dommerne skal fungere i hver domstolsafdeling,
- (b) fem af dommerne skal fungere i appelafdelingen.
Artikel 13
Dommernes kvalifikationer og valg af dommere
1. Dommerne skal være personer, der er i besiddelse af
høj moralsk habitus, upartiskhed og hæderlighed, og som i deres hjemland
opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder. Ved den
overordnede sammensætning af afdelingerne skal der tages behørigt hensyn til,
hvilken erfaring de pågældende dommere har inden for strafferet, folkeret,
herunder international humanitær ret, samt menneskerettighedslovgivningen.
2. Dommerne i Det Internationale Tribunal vælges af
FN's Generalforsamling ud fra en liste, som Sikkerhedsrådet fremsender, og på
følgende måde:
- (a) Generalsekretæren opfordrer FN's medlemsstater og ikke-medlemsstater
med permanente observatørmissioner ved FN's hovedkvarter til at foretage
indstillinger til dommerembederne ved Det Internationale Tribunal,
- (b) inden for 60 dage efter Generalsekretærens opfordring kan hver stat
indstille højst to kandidater, der opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser,
idet der ikke må være tale om to af samme nationalitet,
- (c) Generalsekretæren fremsender de modtagne indstillinger til
Sikkerhedsrådet. På grundlag af de modtagne indstillinger udfærdiger
Sikkerhedsrådet en liste på mindst 22 og højst 33 kandidater under behørig
hensyntagen til, at de vigtigste retssystemer i verden er repræsenteret på
listen,
- (d) Præsidenten for Sikkerhedsrådet videresender kandidatlisten til
Præsidenten for Generalforsamlingen. Ud fra denne liste vælger
Generalforsamlingen de elleve dommere til Det Internationale Tribunal. De
kandidater, der får absolut flertal blandt FN's medlemsstater og
ikke-medlemsstater med permanente observatørmissioner ved FN's hovedkvarter,
erklæres for valgt. Hvis to kandidater af samme nationalitet opnår det
krævede flertal, anses den, som har fået det højeste antal stemmer, for
valgt.
3. Hvis der bliver et embede ledigt i afdelingerne,
skal Generalsekretæren, efter samråd med præsidenterne for Sikkerhedsrådet og
Generalforsamlingen, udnævne en person, der opfylder de i stk. 1 anførte
betingelser, for den resterende del af den pågældende embedsperiode.
4. Dommerne vælges for en periode af fire år. For
embedet som dommer gælder samme vilkår, som gælder for embedet som dommer ved
Den Internationale Domstol. Dommerne kan genvælges.
Artikel 14
Afdelingernes medlemmer og personale
1. Dommerne ved Det Internationale Tribunal vælger en
præsident.
2. Præsidenten for Det Internationale Tribunal skal
være medlem af appelafdelingen og fungere som retsformand ved sager, der
behandles af appelafdelingen.
3. Præsidenten udnævner - efter høring af dommerne ved
Det Internationale Tribunal - dommerne til appelafdelingen og
domstolsafdelingerne. En dommer kan kun fungere i den afdeling, som
vedkommende er udnævnt til.
4. Dommerne i hver domstolsafdeling vælger en
retsformand, som er generelt ansvarlig for sager, der behandles af
domstolsafdelingen.
Artikel 15
Procesregler samt regler om bevisførelse
Dommerne ved Det Internationale Tribunal fastsætter selv deres
procesregler samt regler om bevisførelse i forbindelse med indledende
retsmøder, domsforhandlinger og appelsager, godkendelse af bevismateriale,
beskyttelse af ofre og vidner samt øvrige relevante anliggender.
Artikel 16
Anklageren
1. Anklageren er ansvarlig for efterforskning og
retsforfølgning af personer, der er ansvarlige for alvorlige brud på
international humanitær ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens
territorium siden 1. januar 1991.
2. Anklageren fungerer uafhængigt som et særskilt
organ ved Det Internationale Tribunal. Anklageren må hverken søge eller
modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen anden kilde.
3. Anklagerens kontor beklædes af en anklager og andet
kvalificeret personale efter behov.
4. Anklageren udnævnes af Sikkerhedsrådet efter
indstilling fra Generalsekretæren. Anklageren skal have en høj moralsk
habitus og være i besiddelse af den højeste kompetence samt erfaring med at
lede efterforskning og retsforfølgning i straffesager. Anklageren beklæder
embedet for en periode af fire år og kan genvælges. For embedet som anklager
gælder samme vilkår, som gælder for embedet som vicegeneralsekretær ved FN.
5. Personalet i anklagerens kontor udnævnes af
Generalsekretæren efter indstilling fra anklageren.
Artikel 17
Justitskontoret
1. Justitskontoret er ansvarlig for administration og
betjening af Det Internationale Tribunal.
2. Justitskontoret består af en justitssekretær og
andet personale efter behov.
3. Justitssekretæren udnævnes af Generalsekretæren i
samråd med præsidenten for Det Internationale Tribunal. Justitssekretæren
beklæder embedet for en periode af fire år og kan genvælges. For embedet som
justitssekretær gælder samme vilkår, som gælder for en assisterende
generalsekretær ved FN.
4. Det øvrige personale i justitskontoret udnævnes af
Generalsekretæren efter indstilling fra justitssekretæren.
Artikel 18
Efterforskning og udfærdigelse af anklageskrift
1. Anklageren skal iværksætte efterforskning ex
officio eller på basis af oplysninger indhentet fra anden kilde, især fra
regeringer, FN-organer, interguvernementale og ikkeguvernementale
organisationer. Anklageren vurderer de modtagne eller indhentede oplysninger
og afgør, om der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede retsforfølgning.
2. Anklageren er bemyndiget til at foretage afhøring
af mistænkte, ofre og vidner, til at indsamle bevismateriale og til at udføre
efterforskningsmæssige skridt på stedet. Anklageren kan under udførelsen af
disse opgaver om fornødent søge bistand hos de pågældende statslige
myndigheder.
3. Hvis en mistænkt bliver afhørt, skal han have ret
til bistand af en forsvarer efter eget valg. Den mistænkte skal ligeledes
være berettiget til at få beskikket juridisk bistand uden vederlag under
enhver sag af en sådan art, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til selv
at betale, samt til fornøden oversættelse til og fra et sprog, som han taler
og forstår.
4. Efter beslutning om, at der foreligger en prima
facie-sag, udfærdiger anklageren et anklageskrift med en kortfattet
fremstilling af sagens fakta og den forbrydelse eller de forbrydelser, som
den anklagede er anklaget for i henhold til denne statut. Anklageskriftet
fremsendes til en dommer ved domstolsafdelingen.
Artikel 19
Prøvelse af anklageskriftet
1. Den dommer ved domstolsafdelingen, som
anklageskriftet er fremsendt til, foretager en prøvelse heraf. Hvis denne
finder det godtgjort, at anklageren har godtgjort, at der foreligger en prima
facie-sag, stadfæster han anklageskriftet. Hvis han ikke finder det
godtgjort, skal anklageskriftet afvises.
2. Efter stadfæstelse af et anklageskrift, kan
dommeren efter anmodning fra anklageren afsige kendelser og ordrer om arrest,
varetægtsfængsling, udlevering eller overførsel af personer samt andre
kendelser, der måtte være påkrævet for at kunne føre sagen.
Artikel 20
Iværksættelse og førelse af domsforhandlinger
1. Domstolsafdelingerne skal sikre, at den retslige
behandling er rimelig og hurtig, og at sagen føres i overensstemmelse med
procesreglerne og reglerne om bevisførelse og med fuld respekt for den
sigtedes rettigheder og med skyldig hensyntagen til beskyttelse af ofre og
vidner.
2. En person, der er stadfæstet anklageskrift imod,
skal i henhold til en kendelse eller arrestordre udstedt af Det
Internationale Tribunal varetægtsfængsles, straks underrettes om de anklager,
der er rejst mod ham, samt overføres til Det Internationale Tribunal.
3. Domstolsafdelingen skal behandle anklageskriftet,
finde det godtgjort, at den sigtedes rettigheder overholdes, bekræfte, at den
sigtede forstår anklageskriftet og instruere den sigtede i at fremkomme med
et svarskrift. Domstolsafdelingen berammer derefter en dato for
domsforhandlingen.
4. Retsmødet skal være offentligt, medmindre
domstolsafdelingen bestemmer, at retsmødet skal være lukket i
overensstemmelse med dets procesregler og regler om bevisførelse.
Artikel 21
Den sigtedes rettigheder
1. Alle personer er lige for Det Internationale
Tribunal.
2. Ved behandlingen af sigtelser mod den sigtede skal
denne være berettiget til en retfærdig og offentlig behandling af sagen i
henhold til artikel 22 i denne statut.
3. Den sigtede anses for uskyldig, indtil han er kendt
skyldig i overensstemmelse med bestemmelserne i denne statut.
4. Ved behandlingen af en sigtelse mod den sigtede i
henhold til denne statut skal den sigtede have ret til følgende
mindstegarantier, med alle lige rettigheder:
- (a) ret til at blive underrettet omgående og i detaljer på et sprog, som
han forstår, om, hvilken art sigtelse der er rejst mod ham, og årsagen
dertil,
- (b) ret til at få tilstrækkelig tid til og mulighed for at forberede sit
forsvar og til at sætte sig i forbindelse med en forsvarsadvokat efter eget
valg,
- (c) ret til at komme for en domstol hurtigst muligt,
- (d) ret til at få sagen behandlet i egen nærværelse, til selv at føre sit
forsvar eller med juridisk bistand efter eget valg, til, såfremt han ikke har
juridisk bistand, at blive underrettet om denne ret, samt til at få beskikket
juridisk bistand i alle tilfælde, hvor det er påkrævet ud fra
retfærdighedshensyn, og uden at han skal betale herfor, i tilfælde af, at han
ikke har tilstrækkelige midler til selv at betale,
- (e) ret til at afhøre, eller få afhørt personer, der vidner imod ham,
samt til at opnå, at personer, der skal vidne for ham, er til stede og
afhøres på samme betingelser som de personer, der vidner imod ham.
- (f) ret til at få vederlagsfri bistand af en tolk, såfremt han ikke kan
forstå eller tale det sprog, der anvendes ved Det Internationale Tribunal,
- (g) ret til ikke at blive tvunget til at vidne imod sig selv eller til at
tilstå at være skyldig.
Artikel 22
Beskyttelse af ofre og vidner
Det Internationale Tribunal træffer i dets procesregler og regler om
bevisførelse bestemmelser om beskyttelse af ofre og vidner. Sådanne
beskyttelsesforanstaltninger skal omfatte, men ikke være begrænset til, at
sagen føres bag lukkede døre, og at ofrets identitet beskyttes.
Artikel 23
Domme
1. Domstolsafdelingerne afsiger dom over og idømmer
personer, der er domfældt for alvorlige brud på international humanitær ret,
straffe og sanktioner.
2. Dommene afgives af et flertal af dommerne ved den
pågældende domstolsafdeling og afsiges af domstolsafdelingen i et åbent
retsmøde. Domsafsigelsen skal ledsages af en skriftlig, begrundet udtalelse,
til hvilken der kan knyttes individuelle udtalelser eller dissens.
Artikel 24
Sanktioner
1. Sanktionen, som domstolsafdelingen idømmer, er
begrænset til fængselsstraf. Ved udmåling af fængselsstraffen skal Det
Internationale Tribunal anvende den i det tidligere Jugoslavien almindeligt
fulgte retspraksis vedrørende fængselsstraffe.
2. Ved idømmelsen af straffen bør domstolsafdelingerne
tage hensyn til forhold som for eksempel forbrydelsens grovhed samt den dømte
persons personlige forhold.
3. Ud over fængsling kan domstolsafdelingerne afsige
kendelse om, at formuegoder og udbytte ved den kriminelle adfærd, herunder
også ved anvendelse af tvang, skal leveres tilbage til den retmæssige ejer.
Artikel 25
Appelsager
1. Appelafdelingen behandler appelsager fra personer,
der er dømt af domstolsafdelingerne, eller fra anklageren, på følgende
grundlag:
- (a) fejl vedrørende et juridisk spørgsmål, som gør afgørelsen ugyldig,
eller
- (b) faktuelle fejl, der har ført til justitsmord.
2. Appelafdelingen kan stadfæste, omstøde eller ændre
afgørelser, der er truffet af domstolsafdelingerne.
Artikel 26
Fornyet prøvelse af sagen
Hvis der kommer nye oplysninger frem, som ikke var kendt på det tidspunkt,
hvor sagen blev ført ved domstolsafdelingerne eller appelafdelingen, og som
kunne have været afgørende i forbindelse med afgørelsen, kan den domfældte
indgive en begæring til Det Internationale Tribunal om fornyet prøvelse af
sagen.
Artikel 27
Tvangsfuldbyrdelse af straffe
Fængselsstraffe afsones i en stat, der udpeges af Det Internationale
Tribunal på grundlag af en liste over stater, som over for Sikkerhedsrådet
har tilkendegivet, at de er rede til at modtage domfældte personer.
Fængslingen sker i overensstemmelse med gældende ret i den pågældende stat,
dog under tilsyn af Det Internationale Tribunal.
Artikel 28
Benådning eller strafnedsættelse
Hvis den domfældte person i henhold til gældende ret i den stat, som
vedkommende sidder fængslet i, kan få benådning eller opnå strafforvandling,
skal den pågældende stat underrette Det Internationale Tribunal herom.
Præsidenten for Det Internationale Tribunal skal i samråd med dommerne afgøre
sagen på grundlag af retfærdighedshensyn og almindelige retsprincipper.
Artikel 29
Samarbejde og retslig bistand
1. Staterne skal samarbejde med Det Internationale
Tribunal i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af personer, der
er anklaget for at have begået alvorlige brud på international humanitær ret.
2. Staterne skal uden ugrundet ophold efterkomme
anmodninger om bistand eller kendelser, der er afsagt af en domstolsafdeling,
herunder, men ikke begrænset til, følgende spørgsmål:
- (a) identifikation og lokalisering af personer,
- (b) optagelse af vidneudsagn og tilvejebringelse af beviser,
- (c) forkyndelse af dokumenter,
- (d) arrestation eller tilbageholdelse af personer,
- (e) overgivelse eller overførsel af den anklagede til Det Internationale
Tribunal.
Artikel 30
Det Internationale Tribunals status, privilegier og immunitet
1. Konventionen vedrørende De Forenede Nationers
privilegier og immunitet af 13. februar 1946 finder anvendelse på Det
International Tribunal, dommerne, anklageren og hans personale, samt
justitssekretæren og hans personale.
2. Dommerne, anklageren og justitssekretæren skal være
omfattet af de samme privilegier og immunitet, som diplomatiske udsendinge
nyder i henhold til folkeretten.
3. Anklagerens og justitssekretærens personale er
omfattet af de samme privilegier og immunitet, der gives til ansatte i De
Forenede Nationer i henhold til artikel V og artikel VII i den i denne
artikels stk. 1 omhandlede konvention.
4. Andre personer, herunder anklagede, der kræves
fremstillet for Det Internationale Tribunal, skal gives den behandling, der
er påkrævet for, at Det Internationale Tribunal kan fungere hensigtsmæssigt.
Artikel 31
Det Internationale Tribunals hjemsted
Det Internationale Tribunal skal have sæde i Haag.
Artikel 32
Det Internationale Tribunals udgifter
Det Internationale Tribunals udgifter afholdes over De Forenede Nationers
almindelige budget i overensstemmelse med artikel 17 i De Forenede Nationers
Charter.
Artikel 33
Arbejdssprog
Det Internationale Tribunals arbejdssprog er engelsk og fransk.
Artikel 34
Årlig beretning
Præsidenten for Det Internationale Tribunal aflægger en årlig beretning
for Det Internationale Tribunal til Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen.
Bilag 2
DE FORENEDE
NATIONER
Det Internationale Tribunal vedrørende retsforfølgning af personer, der er
ansvarlige for alvorlige brud på IT/32
international humanitær ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens
territorium siden 1991 14. marts 1994
Original: engelsk og fransk
Anden samling
Haag
Holland
17. januar - 11. februar 1994
PROCESREGLER SAMT REGLER OM BEVISFØRELSE
(VEDTAGET DEN 11. FEBRUAR 1994)
INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT
1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Regel 1 Ikrafttræden
Regel 2 Definitioner
Regel 3 Arbejdssprog
Regel 4 Retsmøder uden for Tribunalets hjemsted
Regel 5 Manglende overholdelse af reglerne
Regel 6 Ændring af regler
Regel 7 Autentiske tekster
2 INDBYRDES FORRANG I TRIBUNALET
Regel 8 Anmodning om oplysninger
Regel 9 Anklagers anmodning om henvisning
Regel 10 Formel anmodning om henvisning
Regel 11 Tilfælde hvor en anmodning om henvisning ikke efterkommes
Regel 12 Nationale domstoles afgørelser
Regel 13 Non-bis-in-idem
3 TRIBUNALETS ORGANISATION
Del 1 Dommere
Regel 14 Højtidelig erklæring
Regel 15 Inhabilitet hos dommerne
Regel 16 Fratrædelse
Regel 17 Indbyrdes forrang
Del 2 Præsidentskab
Regel 18 Valg af præsident
Regel 19 Præsidentens funktioner
Regel 20 Vicepræsidenten
Regel 21 Vicepræsidentens funktioner
Regel 22 Substituering
Del 3 Tribunalets interne funktion
Regel 23 Bureauet
Regel 24 Tribunalets plenarmøder
Regel 25 Tidspunkter for plenarmøder
Regel 26 Afstemning
Del 4 Afdelingerne
Regel 27 Turnus
Regel 28 Prøvelse af anklageskrift
Regel 29 Votering
Del 5 Justitskontoret
Regel 30 Udnævnelse af justitssekretær
Regel 31 Udnævnelse af vicejustitssekretær samt personale til
justitskontoret
Regel 32 Højtidelig erklæring
Regel 33 Justitssekretærens funktioner
Regel 34 Ofre og vidner
Regel 35 Protokol
Regel 36 Retsprotokol
Del 6 Anklageren
Regel 37 Funktioner
Regel 38 Viceanklager
4 EFTERFORSKNING OG MISTÆNKTES RETTIGHEDER
Del 1 Efterforskning
Regel 39 Ledelse af efterforskning
Regel 40 Midlertidige foranstaltninger
Regel 41 Opbevaring af informationer
Regel 42 Mistænktes rettigheder under efterforskningen
Regel 43 Optagelse af afhøring af mistænkte
Del 2 Forsvarere
Regel 44 Udpegning af forsvarere og forsvareres kvalifikationer
Regel 45 Beskikkelse af forsvarer
Regel 46 Misligholdelse af forpligtelser fra forsvarers side
5 FØR RETSSAGEN
Del 1 Anklageskrifter
Regel 47 Indgivelse af anklageskrift fra anklageren
Regel 48 Kumulation af flere sigtede
Regel 49 Kumulation af flere forbrydelser
Regel 50 Ændring af anklageskrift
Regel 51 Frafald af anklageskrift
Regel 52 Offentligt anklageskrift
Regel 53 Hemmeligholdelse af anklageskrift
Del 2 Kendelser og ordrer
Regel 54 Almindelige regler
Regel 55 Anholdelsesordrer
Regel 56 Samarbejde mellem staterne
Regel 57 Procedure efter anholdelsen
Regel 58 Nationale udleveringsbestemmelser
Regel 59 Manglende iværksættelse af en ordre
Regel 60 Bekendtgørelse af anklageskriftet
Regel 61 Procedure ved undladelse af iværksættelse af en ordre
Regel 62 Første fremstilling af sigtede
Regel 63 Afhøring af sigtede
Regel 64 Varetægt
Regel 65 Foreløbig løsladelse
Del 3 Bevisførelse
Regel 66 Anklagers oplysningspligt
Regel 67 Gensidig oplysningspligt
Regel 68 Oplysning om diskulperende beviser
Regel 69 Beskyttelse af ofre og vidner
Regel 70 Forhold, der ikke er omfattet af oplysningspligten
Del 4 Vidneudsagn
Regel 71 Vidneudsagn
Del 5 Kendelser forud for sagens behandling
Regel 72 Almindelige bestemmelser
Regel 73 Sigtedes anmodninger om en kendelse
6 SAGENS FØRELSE I DOMSTOLSAFDELINGERNE
Del 1 Almindelige bestemmelser
Regel 74 Amicus Curiae
Regel 75 Beskyttelse af ofre og vidner
Regel 76 Tolkes og oversætteres edsaflæggelse
Regel 77 Foragt for retten
Regel 78 Åbne retsmøder
Regel 79 Lukkede retsmøder
Regel 80 Kontrol med sagens førelse
Regel 81 Protokollering af sagens forløb og beviser
Del 2 Sagens forelæggelse
Regel 82 Kumulerede og separate retssager
Regel 83 Tvangsmidler
Regel 84 Indledende indlæg
Regel 85 Fremlæggelse af beviser
Regel 86 Afsluttende indlæg
Regel 87 Votering
Regel 88 Dommen
Del 3 Bevisregler
Regel 89 Almindelige bestemmelser
Regel 90 Vidneførelse
Regel 91 Falsk vidneforsklaring under ed
Regel 92 Tilståelse
Regel 93 Bevis for tidligere lignende forhold
Regel 94 Fakta, som der ikke skal føres bevis for
Regel 95 Beviser, der er opnået i modstrid med internationalt beskyttede
menneskerettigheder
Regel 96 Bevis i sager vedrørende seksuelle overgreb
Regel 97 Forholdet mellem advokat og klient
Regel 98 Afdelingernes beføjelse til at kræve fremlæggelse af yderligere
beviser
Del 4 Procedure i forbindelse med strafudmålingen
Regel 99 Frifundnes retsstilling
Regel 100 Procedure før strafudmålingen
Regel 101 Sanktioner
Regel 102 Domfældtes retsstilling
Regel 103 Fængsling
Regel 104 Tilsyn med fængslingen
Regel 105 Tilbagelevering af formuegoder
Regel 106 Erstatning til ofre
7 APPELSAGER
Regel 107 Almindelige bestemmelser
Regel 108 Ankestævning
Regel 109 Ekstrakt
Regel 110 Kopier af ekstrakten
Regel 111 Appellantens indlæg
Regel 112 Indstævntes indlæg
Regel 113 Appellantens andet indlæg
Regel 114 Dato for retsmøde
Regel 115 Yderligere beviser
Regel 116 Forlængelse af tidsfrister
Regel 117 Dom
Regel 118 Sigtedes retsstilling efter en appelsag
8 FORNYET PRØVELSE AF SAGEN
Regel 119 Begæring om fornyet prøvelse af sagen
Regel 120 Forundersøgelse
Regel 121 Appelsager
Regel 122 Hjemvisning af sagen til en domstolsafdeling
9 BENÅDNING OG STRAFNEDSÆTTELSE
Regel 123 Underretning fra staterne
Regel 124 Afgørelse fra præsidenten
Regel 125 Almindelige normer i forbindelse med benådning eller
strafnedsættelse
Afsnit 1
Almindelige bestemmelser
Regel 1
Ikrafttræden
Nærværende procesregler samt regler om bevisførelse, som er vedtaget i
medfør af artikel 15 i Statutten for Tribunalet, skal træde i kraft den 14.
marts 1994.
Regel 2
Definitioner
- (A) I reglerne skal nedenstående udtryk have følgende mening, medmindre
andet fremgår af konteksten:
Regler: De regler, der henvises til under regel 1.
Statut: Statutten for Tribunalet, der er vedtaget af
Sikkerhedsrådets i henhold til resolution nr. 827 af 25. maj 1993.
Tribunal: Det Internationale Tribunal vedrørende retsforfølgning
af personer, der er ansvarlige for alvorlige brud på international humanitær
ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens territorium siden 1991,
oprettet af Sikkerhedsrådet i henhold til resolution nr. 827 af 25. maj 1993.
Sigtede: En person, der er indgivet anklageskrift imod i
overensstemmelse med regel 47.
Anholdelse: Det forhold, at en national myndighed tager en
mistænkt eller sigtet i varetægtsarrest.
Bureau: Et organ, der udgøres af præsidenten, vicepræsidenten og
retsformændene i domstolsafdelingerne.
Efterforskning: Alle aktiviteter, som anklageren påtager sig i
henhold til statutten og reglerne med henblik på indsamling af oplysninger og
beviser.
Part: Anklager eller sigtede.
Præsident: Præsidenten for Tribunalet.
Anklager: Den anklager, der er udnævnt i medfør af artikel 16 i
statutten.
Mistænkt: En person, som anklageren har oplysninger om, som
bidrager til at vise, at den pågældende kan have begået en forbrydelse, som
er under Tribunalets kompetenceområde.
Offer: En person, som det påstås, at der er begået en forbrydelse,
som er under Tribunalets kompetenceområde, imod.
- (B) I reglerne skal hankønsformer også omfatte hunkønsformer og
entalsformer også omfatte flertalsformer, og omvendt.
Regel 3
Arbejdssprog
- (A) Tribunalets arbejdssprog er engelsk og fransk.
- (B) Sigtede skal have ret til at anvende sit eget sprog.
- (C) Enhver anden person, der giver møde i Tribunalet, kan med forbehold
af stk. (D) anvende sit eget sprog, såfremt han ikke har tilstrækkeligt
kendskab til et af de to arbejdssprog.
- (D) Sigtedes forsvarer kan anmode retsformanden i den pågældende afdeling
om tilladelse til at anvende et andet sprog end de to arbejdssprog eller
sigtedes eget sprog. Hvis en sådan tilladelse gives, afholdes udgifterne til
tolkning og oversættelse af Tribunalet i det omfang, præsidenten måtte træffe
bestemmelse herom, under hensyntagen til forsvarets førelse og en retfærdig
rettergang.
- (E) Justitssekretæren træffer de fornødne foranstaltninger i forbindelse
med tolkning og oversættelse til og fra arbejdssprogene.
Regel 4
Retsmøder uden for Tribunalets hjemsted
Afdelingerne kan udøve deres funktioner andre steder end der, hvor
Tribunalet har sæde, såfremt dette godkendes af præsidenten af hensyn til en
retfærdig rettergang.
Regel 5
Manglende overholdelse af reglerne
Indsigelse fra en af parterne med begrundelse i manglende overholdelse af
reglerne mod handlinger begået af en anden part skal gøres gældende ved først
givne lejlighed. Indsigelser tages alene til følge, og handlinger erklæres
alene for ugyldige, såfremt den pågældende handling er uforenelig med de
grundlæggende retfærdighedsprincipper og har ført til justitsmord.
Regel 6
Ændring af regler
- (A) Forslag til ændring af regler kan fremlægges af en dommer, af
anklageren eller af justitssekretæren. Et forslag skal vedtages, såfremt det
tiltrædes af mindst syv dommere på et plenarmøde i Tribunalet, som skal være
indkaldt med underretning til samtlige dommere om forslaget.
- (B) Ændringer af regler kan i øvrigt vedtages på betingelse af, at de
enstemmigt godkendes af dommerne.
- (C) Ændringer træder i kraft øjeblikkeligt, men skal ikke forringe
sigtedes rettigheder under en verserende retssag.
Regel 7
Autentiske tekster
Den engelske og den franske version af reglerne skal have samme gyldighed.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem teksterne skal den version, der er
bedst i overensstemmelse med statuttens og reglernes ånd, være gældende.
Afsnit 2
Indbyrdes forrang i tribunalet
Regel 8
Anmodning om oplysninger
Såfremt anklageren finder, at en forbrydelse inden for Tribunalets
kompetenceområde er eller har været genstand for efterforskning eller
strafferetlig forfølgning ved de nationale domstole i en stat, kan anklageren
anmode den pågældende stat om at fremsende alle relevante oplysninger derom
til ham. I henhold til artikel 29, stk. 1, i statutten skal den pågældende
stat fremsende disse oplysninger til anklageren omgående.
Regel 9
Anklagers anmodning om henvisning
Såfremt anklageren i forbindelse med en efterforskning eller
retsforfølgning ved de nationale domstole i en stat finder,
- (i) at den handling, der er iværksat efterforskning i, eller som er
genstand for retsforfølgning, har karakter af en almindelig forbrydelse,
eller
- (ii) at der ikke er udvist upartiskhed eller uafhængighed, eller at
efterforskningen eller retsforfølgningen har haft til formål at beskytte den
sigtede mod internationalt strafferetligt ansvar, eller at sagen ikke er
behandlet på rette måde, eller
- (iii) at sagen er tæt forbundet med eller på anden måde involverer
faktiske eller juridiske spørgsmål af betydning, som kan få følgevirkninger
for efterforskning eller retsforfølgning ved Tribunalet,
kan han foreslå den af præsidenten udpegede domstolsafdeling, at der skal
fremsættes en formel anmodning om, at den nationale domstol skal underordne
sig Tribunalets kompetence.
Regel 10
Formel anmodning om henvisning
- (A) Såfremt den domstolsafdeling, som har fået forelagt et forslag om
henvisning med en af de under regel 9 nærmere angivne begrundelser, finder en
sådan henvisning hensigtsmæssig, kan domstolsafdelingen fremsætte en formel
anmodning til den pågældende stat om, at dens nationale domstol skal
underordne sig Tribunalets kompetence.
- (B) Denne anmodning skal indeholde en begæring om, at resultaterne af de
efterforskningsmæssige skridt tillige med en udskrift af retsprotokollen og
af dommen, hvis denne allerede er afsagt, fremsendes til Tribunalet.
- (C) Såfremt anmodningen til Tribunalet er fremsat af en af
domstolsafdelingerne, skal de efterfølgende retsmøder foregå i den anden af
Tribunalets domstolsafdelinger.
Regel 11
Tilfælde, hvor en anmodning om henvisning ikke efterkommes
Hvis der ikke inden 60 dage efter, at justitssekretæren har underrettet en
stat, inden for hvis kompetenceområde efterforskningen eller
retsforfølgningen er iværksat, om anmodningen om henvisning, fra denne stat
fremsendes et svar, som godtgør over for domstolsafdelingen, at den
pågældende stat har taget - eller er i færd med at tage - passende skridt til
at efterkomme kendelsen, kan domstolsafdelingen anmode præsidenten om at
indberette sagen for Sikkerhedsrådet.
Regel 12
Nationale domstoles afgørelser
Med forbehold af artikel 10, stk. 2, i statutten skal de nationale
domstoles afgørelser ikke binde Tribunalet.
Regel 13
Non-bis-in-idem
Når præsidenten modtager pålidelige oplysninger om, at der er indledt
retsforfølgning mod en person ved en national domstol for en forbrydelse, som
den pågældende allerede har været retsforfulgt for ved Tribunalet, skal en
domstolsafdeling i henhold, mutatis mutandis , til den procedure, der
er fastsat under regel 10, udstede en begrundet kendelse med anmodning om, at
den nationale domstol permanent afbryder retsforfølgningen. Såfremt den
nationale stat undlader at gøre dette, kan præsidenten indbringe sagen for
Sikkerhedsrådet.
Afsnit 3
Tribunalets organisation
Del 1 Dommere
Regel 14
Højtidelig erklæring
- (A) Før dommerne tiltræder deres embede skal hver enkelt dommer aflægge
følgende højtidelige erklæring:
»Jeg erklærer herved højtideligt, at jeg vil opfylde mine pligter og
udøve mine beføjelser som dommer ved Det Internationale Tribunal vedrørende
retsforfølgning af personer, der er ansvarlige for alvorlige brud på
international humanitær ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens
territorium siden 1991, på en hæderlig, korrekt, upartisk og
samvittighedsfuld måde«.
- (B) Erklæringen skal opbevares i Tribunalets arkiv, underskrevet af den
pågældende dommer i overværelse af Generalsekretæren for FN eller en
repræsentant for denne.
Regel 15
Inhabilitet hos dommerne
- (A) Ingen dommer kan fungere som dommer ved retsmøder i sager eller
appelsager, hvori han selv har en interesse, eller hvortil han har eller har
haft en tilknytning, som vil kunne påvirke hans upartiskhed. I sådanne sager
skal dommeren vige sit sæde og præsidenten udnævne en anden dommer til at
fungere i hans sted.
- (B) Enhver part kan anmode retsformanden i en afdeling om, at en dommer
skal erklæres for inhabil og træde ud af sagen med ovennævnte begrundelse.
Retsformanden skal rådføre sig med den pågældende dommer, og Bureauet skal om
fornødent afgøre sagen. Hvis Bureauet tager anmodningen til følge, skal
præsidenten udnævne en anden dommer til at fungere i stedet for den dommer,
der er erklæret inhabil.
- (C) Dommeren ved den domstolsafdeling, der foretager en prøvelse af et
anklageskrift mod en sigtet i henhold til artikel 19 i statutten og i henhold
til regel 47, skal ikke fungere som medlem af domstolsafdelingen i retssagen
mod den pågældende sigtede person.
- (D) Ingen medlemmer af appelafdelingen kan deltage i en appelsag
vedrørende en sag, hvor de har fungeret som medlem af domstolsafdelingen.
- (E) I tilfælde af at en dommer af en eller anden grund er ude af stand
til fortsat at fungere som dommer i en verserende retssag, kan retsformanden
udsætte sagen, hvis det er sandsynligt, at dette vil være korterevarende.
Såfremt det ikke er tilfældet, skal dommeren give meddelelse herom til
præsidenten, som kan udnævne en anden dommer til sagen og afgive kendelse om
enten, at der skal foretages en fornyet prøvelse af sagen, eller at sagens
førelse skal fortsætte fra det pågældende stadium med sigtedes samtykke.
Regel 16
Fratrædelse
En dommer, der træffer bestemmelse om at træde tilbage fra sit embede,
skal meddele dette skriftligt til præsidenten, som skal videresende
meddelelsen til Generalsekretæren for FN.
Regel 17
Indbyrdes forrang
- (A) Alle dommere er lige i udøvelsen af dommerhvervet uden hensyntagen
til tidspunktet for valget eller udnævnelsen eller til alder eller
embedsperiode.
- (B) Retsformændene i domstolsafdelingerne skal have indbyrdes forrang i
henhold til alder, efter præsidenten og vicepræsidenten.
- (C) Dommere, der er valgt eller udnævnt på forskellige tidspunkter, skal
have indbyrdes forrang i henhold til tidspunktet for valget eller
udnævnelsen. Dommere, der er valgt eller udnævnt på samme tidspunkt, skal
have indbyrdes forrang i henhold til alder.
- (D) I tilfælde af genvalg skal der tages hensyn til den samlede
embedsperiode som dommer ved Tribunalet.
Del 2 Præsidentskabet
Regel 18
Valg af præsident
- (A) Præsidenten vælges for en periode af to år eller en kortere periode,
som falder sammen med længden af hans embedsperiode som dommer. Præsidenten
kan genvælges en gang.
- (B) Hvis præsidenten ophører med at være medlem af Tribunalet eller
trækker sig tilbage fra sit embede før udløbet af embedsperioden, vælger
dommerne af deres egen midte en efterfølger for den resterende del af
perioden.
- (C) Præsidenten vælges med stemmeflertal blandt de dommere, der beklæder
Tribunalet. Hvis ingen af dommerne opnår et sådant stemmeflertal, begrænses
anden afstemning til at omfatte de to dommere, der har opnået det højeste
antal stemmer ved første afstemning. I tilfælde af stemmelighed ved anden
afstemning erklæres den dommer, der har forrang i henhold til regel 17, for
valgt.
Regel 19
Præsidentens funktioner
Præsidenten skal fungere som retsformand ved alle Tribunalets plenarmøder.
Præsidenten skal koordinere afdelingernes arbejde, føre tilsyn med
Justitskontorets aktiviteter og udøve alle de øvrige funktioner, som han har
fået tildelt i medfør af statutten og reglerne.
Regel 20
Vicepræsidenten
- (A) Vicepræsidenten vælges for en periode af to år eller for en kortere
periode, som falder sammen med længden af hans embedsperiode som dommer.
Vicepræsidenten kan genvælges en gang.
- (B) Vicepræsidenten kan fungere som medlem af en domstolsafdeling eller
af appelafdelingen.
- (C) Regel 18 (B) og (C) finder anvendelse på vicepræsidenten mutatis
mutandis .
Regel 21
Vicepræsidentens funktioner
Med forbehold af regel 22 (B) skal vicepræsidenten udøve præsidentens
funktioner i tilfælde af dennes fravær, eller hvis denne er ude af stand til
at fungere i embedet.
Regel 22
Substituering
- (A) Såfremt hverken præsidenten eller vicepræsidenten kan udføre
præsidentens funktioner, skal disse varetages af den øverste dommer, som
fastlagt i henhold til regel 17.
- (B) Såfremt præsidenten er ude af stand til at udøve sine funktioner som
retsformand for appelafdelingen, skal denne afdeling vælge en retsformand af
sin egen midte.
Del 3 Tribunalets interne funktion
Regel 23
Bureauet
- (A) Bureauet udgøres af præsidenten, vicepræsidenten og
domstolsafdelingernes retsformænd.
- (B) Præsidenten skal høre de øvrige medlemmer af Bureauet i forbindelse
med alle væsentlige spørgsmål vedrørende den måde, Tribunalet fungerer på.
- (C) En dommer kan gøre ethvert medlem af Bureauet opmærksom på spørgsmål,
som efter dennes mening burde drøftes af Bureauet eller forelægges på et
plenarmøde i Tribunalet.
Regel 24
Tribunalets plenarmøder
Dommerne skal afholde plenarmøder med det formål:
- (i) at vælge præsident eller vicepræsident,
- (ii) at godkende og ændre regler,
- (iii) at godkende den årlige beretning, der aflægges i henhold til
artikel 34 i statutten,
- (iv) at træffe afgørelse i anliggender vedrørende afdelingernes og
Tribunalets interne funktionsmåde,
- (e) at fastlægge eller føre tilsyn med de vilkår, som
varetægtsfængslingen foregår under,
- (f) at udøve andre funktioner i henhold til statutten eller reglerne.
Regel 25
Tidspunkter for plenarmøder
- (A) Datoerne for Tribunalets plenarmøder vedtages normalt hvert år i juli
måned for det efterfølgende kalenderår.
- (B) Præsidenten skal udsende indkaldelse til andre plenarmøder, hvis
mindst seks af dommerne kræver dette. Der kan indkaldes til plenarmøder på et
hvilket som helst tidspunkt, hvor udøvelsen af præsidentens funktioner i
henhold til statutten eller reglerne gør det påkrævet.
Regel 26
Afstemning
- (A) De enkelte plenarmøder i Tribunalet er beslutningsdygtige, når syv
dommere er til stede.
- (B) Med forbehold af regel 6 (A) og (B) og regel 18 (C) træffes
beslutningerne på Tribunalets plenarmøder ved stemmeflertal blandt de
dommere, der er til stede. I tilfælde af stemmelighed har præsidenten eller
den dommer, der fungerer i dennes sted, den afgørende stemme.
Del 4 Afdelingerne
Regel 27
Turnus
- (A) Dommerne roterer regelmæssigt mellem domstolsafdelingerne og
appelafdelingen. Denne turnus skal tage hensyn til en effektiv afvikling af
sagerne.
- (B) Dommerne skal indtage deres sæde i den nye afdeling, så snart
præsidenten finder det hensigtsmæssigt under hensyntagen til afviklingen af
verserende sager.
- (C) Præsidenten kan til enhver tid midlertidigt overflytte et medlem af
en domstolsafdeling eller af appelafdelingen til en anden afdeling.
Regel 28
Prøvelse af anklageskrift
Præsidenten skal hvert år i juli måned - og efter høring af dommerne -
udnævne en dommer ved en domstolsafdeling for hver enkelt måned af det
følgende kalenderår, som skal have tilsendt anklageskrifterne for at foretage
en prøvelse heraf i henhold til regel 47. Listen med disse udnævnelser skal
offentliggøres.
Regel 29
Votering
Voteringerne i afdelingerne sker for lukkede døre og skal være hemmelige.
Del 5 Justitskontoret
Regel 30
Udnævnelse af justitssekretær
I henhold til artikel 17, stk. 3, i statutten skal præsidenten bede om
dommernes vurdering af kandidaterne til posten som justitssekretær før høring
af Generalsekretæren for FN i medfør af artikel 17, stk. 3, i statutten.
Regel 31
Udnævnelse af vicejustitssekretær samt personale til justitskontoret
Justitssekretæren skal efter høring af Bureauet fremlægge sine forslag for
Generalsekretæren for FN vedrørende udnævnelse af vicejustitssekretær og
øvrigt personale til justitskontoret.
Regel 32
Højtidelig erklæring
- (A) Justitssekretæren skal før tiltrædelse af embedet aflægge følgende
erklæring over for præsidenten:
»Jeg erklærer herved højtideligt, at jeg vil opfylde de pligter, der
påhviler mig som justitssekretær for Det Internationale Tribunal vedrørende
retsforfølgning af personer, der er ansvarlige for alvorlige brud på
international humanitær ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens
territorium siden 1991, med skøn og retfærdighed og god samvittighed, og at
jeg korrekt vil overholde alle bestemmelserne i Tribunalets statut og
procesregler samt regler om bevisførelse«.
- (B) Vicejustitssekretæren skal før tiltrædelse af embedet aflægge en
tilsvarende erklæring over for præsidenten.
- (C) Hele personalet ved justitskontoret skal aflægge en tilsvarende
erklæring over for justitssekretæren.
Regel 33
Justitssekretærens funktioner
Justitssekretæren skal bistå afdelingerne, Tribunalets plenarmøder,
dommerne samt anklageren i udførelsen af deres funktioner. Justitssekretæren
skal rapportere til præsidenten og som sådan være ansvarlig for
administration og betjening af Tribunalet og fungere som Tribunalets
kommunikationskanal.
Regel 34
Ofre og vidner
- (A) Der oprettes en afdeling for ofre og vidner, som skal rapportere til
justitssekretæren, bestående af kvalificeret personale og med det formål:
- (a) at foreslå beskyttelsesforanstaltninger for ofre og vidner i henhold
til artikel 22 i statutten, og
- (b) at yde vejledning og støtte til disse, særligt i sager vedrørende
voldtægt og seksuelt overgreb.
- (B) Ved udnævnelsen af dette personale skal der tages behørigt hensyn
til, at der ansættes kompetent kvindeligt personale.
Regel 35
Protokol
Med undtagelse af de tilfælde, hvor der i henhold til regel 81 føres en
fuldstændig retsprotokol, skal justitssekretæren - eller personale i
justitskontoret udpeget af justitssekretæren - føre protokol over Tribunalets
plenarmøder samt de møder, der holdes i afdelingerne, bortset fra voteringer,
der foretages for lukkede døre.
Regel 36
Retsprotokol
Justitssekretæren skal føre en retsprotokol, der skal indeholde en
fortegnelse over alle de nærmere omstændigheder ved hver enkelt sag, der
indbringes for Tribunalet. Retsprotokollen skal være offentligt tilgængelig.
Del 6 Anklageren
Regel 37
Funktioner
- (A) Anklageren skal udøve alle de funktioner, der er fastsat i statutten
i overensstemmelse med reglerne og sådanne bestemmelser, som han måtte
udforme.
- (B) Anklagerens beføjelser i henhold til del 4 - 8 i reglerne kan udøves
af personale i anklagerens kontor, som han har godkendt, eller af personer,
der handler efter hans anvisning.
Regel 38
Viceanklager
- (A) Anklageren skal indsende forslag til Generalsekretæren for FN
vedrørende udnævnelsen af en viceanklager.
- (B) Viceanklageren udøver anklagerens funktioner i dennes fravær eller i
tilfælde af, at denne er ude af stand til at fungere i embedet, eller efter
instrukser fra anklageren.
Afsnit 4
Efterforskning og mistænktes rettigheder
Del 1 Efterforskning
Regel 39
Ledelse af efterforskning
Anklageren kan under ledelsen af en efterforskning:
- (a) indstævne og afhøre mistænkte personer, ofre og vidner samt nedskrive
disses forklaringer, indsamle bevismateriale og udføre efterforskning på
stedet,
- (b) påtage sig sådanne øvrige forhold, som han måtte finde nødvendige for
at afslutte efterforskningen samt forberedelsen og førelsen af
retsforfølgningen under retssagen,
- (c) til det formål bede om bistand fra de pågældende statslige
myndigheder, såvel som fra relevante internationale organer, herunder
INTERPOL, og
- (d) begære sådanne kendelser, som måtte være nødvendige, fra en
domstolsafdeling eller en dommer.
Regel 40
Midlertidige foranstaltninger
I tilfælde af hastesager kan anklageren anmode en stat om:
- (a) midlertidigt at anholde en mistænkt,
- (b) at beslaglægge fysisk bevismateriale,
- (c) at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå, at en
mistænkt eller sigtet undviger, at der sker forurettelse af eller fremsættes
trusler over for et offer eller et vidne, eller at bevismateriale destrueres.
Regel 41
Opbevaring af informationer
Anklageren er ansvarlig for opbevaring, lagring og sikkerhed i forbindelse
med informationer og fysisk bevismateriale, der modtages under anklagerens
efterforskning.
Regel 42
Mistænktes rettigheder under efterforskningen
- (A) En mistænkt, der skal afhøres af anklageren, har følgende
rettigheder, som anklageren skal underrette den pågældende om inden
afhøringen på et sprog, som den pågældende taler og forstår:
- (a) ret til at få bistand af en forsvarer efter eget valg eller til at få
beskikket vederlagsfri juridisk bistand, såfremt han ikke har tilstrækkelige
midler til selv at betale herfor, og
- (b) ret til vederlagsfri bistand af en tolk, såfremt han ikke forstår
eller taler det sprog, der anvendes under afhøringen.
- (B) Afhøring af en mistænkt skal ikke finde sted, uden at forsvareren er
til stede, medmindre den mistænkte frivilligt har givet afkald på retten til
at få en forsvarer. Hvis den mistænkte efterfølgende udtrykker ønske om at få
en forsvarer - efter først at have givet afkald derpå - skal afhøringen
indstilles og først genoptages, når den mistænkte har skaffet sig eller fået
beskikket en forsvarer.
Regel 43
Optagelse af afhøring af mistænkte
Når anklageren afhører en mistænkt, skal afhøringen optages på lydbånd
eller på videobånd i overensstemmelse med følgende procedure:
- (i) den mistænkte skal underrettes på et sprog, som han taler og forstår,
om at afhøringen optages på lyd- eller videobånd,
- (ii) såfremt der sker afbrydelser under afhøringen, skal dette skrives
ned sammen med tidspunktet for afbrydelsen, inden bånd- eller videooptagelsen
afsluttes. Tidspunktet for genoptagelsen af afhøringen skal ligeledes skrives
ned,
- (iii) ved afhøringens afslutning skal der gives den mistænkte mulighed
for at komme med eventuelle tilføjelser og for at præcisere det, han har
sagt. Tidspunktet for afhøringens afslutning skal skrives ned,
- (iv) båndet renskrives derefter, og den mistænkte skal have udleveret en
kopi af udskriften samt en kopi af det bånd, der er blevet optaget, eller,
hvis der er anvendt et anlæg til flere optagelser, da et af originalbåndene,
og
- (v) efter at der af hensyn til udskrivningen måtte være lavet en kopi af
det bånd, der er optaget, forsegles originalbåndet - eller det ene af
originalbåndene - i den mistænktes overværelse og forsynes med anklagerens og
mistænktes underskrift.
Del 2 Forsvarere
Regel 44
Udpegning af forsvarere og forsvareres kvalifikationer
Den af mistænkte eller sigtede engagerede forsvarer skal indsende sin
fuldmagt til justitssekretæren ved først givne lejlighed. En forsvarer skal
anses for at være kompetent til at repræsentere en mistænkt eller sigtet,
hvis han godtgør over for justitssekretæren, at han har advokatbestalling i
en bestemt stat eller er professor i jura ved et universitet.
Regel 45
Beskikkelse af forsvarer
- (A) Justitssekretæren skal føre en fortegnelse over forsvarere, der taler
et - eller begge - af Tribunalets arbejdssprog, og som opfylder kravene i
regel 44 og har tilkendegivet, at de er villige til at lade sig beskikke af
Tribunalet for ubemidlede, mistænkte eller sigtede personer.
- (B) Kriterierne for afgørelsen af, om en person er ubemidlet, skal
fastlægges af justitssekretæren og godkendes af dommerne.
- (C) Ved beskikkelse af forsvarer for en ubemidlet, mistænkt eller sigtet
person skal følgende procedure følges:
- (i) en begæring om beskikkelse af forsvarer fremsendes til
justitssekretæren,
- (ii) justitssekretæren undersøger, om mistænkte eller anklagede er i
besiddelse af nogen midler, og afgør, om kriterierne for at være ubemidlet er
opfyldt,
- (iii) hvis justitssekretæren bestemmer, at kriterierne er opfyldt,
beskikker han en forsvarer ud fra listen. Hvis han bestemmer det modsatte,
skal han underrette mistænkte eller sigtede om, at anmodningen er afvist.
- (D) Hvis en begæring afvises, kan der indsendes en ny begæring fra en
mistænkt eller sigtet til justitssekretæren, hvis det er godtgjort, at der er
sket en ændring i forholdene.
- (E) Justitssekretæren skal beskikke en forsvarer til en mistænkt eller
sigtet, som ikke selv skaffer sig en forsvarer eller anmoder om at få
beskikket en forsvarer, medmindre den mistænkte eller sigtede skriftligt
vælger at føre sit eget forsvar.
- (F) Justitssekretæren skal efter høring af dommerne fastlægge kriterierne
for betaling af honorar til den beskikkede forsvarer.
Regel 46
Misligholdelse af forpligtelser fra forsvarers side
- (A) En afdeling kan efter at have givet en advarsel afvise at lade en
forsvarer give møde, hvis dennes adfærd efter afdelingens opfattelse er
stødende eller af grov karakter eller på anden måde hindrer sagens behørige
fremme.
- (B) En dommer eller en afdeling kan ligeledes - med præsidentens samtykke
- indberette en misligholdelse fra forsvarers side til det faglige organ, der
regulerer forsvarernes adfærd i den stat, hvor han har fået bestalling, eller
- hvis der er tale om en professor, som ikke på anden måde har bestalling -
da til styrelsesrådet ved den pågældendes universitet.
Afsnit 5
Før retssagen
Del 1 Anklageskrifter
Regel 47
Indgivelse af anklageskrift fra anklageren
- (A) Hvis anklageren under en efterforskning finder det godtgjort, at der
er tilstrækkeligt bevismateriale til, at der er rimelig grund til at formode,
at en mistænkt har begået en forbrydelse inden for Tribunalets
kompetenceområde, skal anklageren forberede og fremsende til
justitssekretæren et anklageskrift, som skal godkendes af en dommer, sammen
med materiale til støtte derfor.
- (B) Anklageskriftet skal indeholde den mistænktes navn og særlige forhold
samt en kortfattet fremstilling af sagens fakta og den forbrydelse, som
mistænkte er tiltalt for.
- (C) Justitssekretæren fremsender anklageskriftet og det ledsagende
materiale til den dommer, der er udpeget på det pågældende tidspunkt i
henhold til regel 28, og som skal underrette anklageren om, hvilken dato der
er berammet for en prøvelse af anklageskriftet.
- (D) Ved prøvelsen af anklageskriftet skal dommeren høre anklageren, som
kan fremlægge yderligere materiale til støtte for et anklagepunkt. Dommeren
kan derefter stadfæste eller afvise hvert enkelt punkt i anklageskriftet
eller udsætte prøvelsen af anklageskriftet.
- (E) Afvisning af et punkt i anklagen udelukker ikke anklageren fra
efterfølgende at fremsætte et nyt anklageskrift baseret på de for det
pågældende punkt tilgrundliggende handlinger, såfremt der er yderligere
bevismateriale til støtte herfor.
Regel 48
Kumulation af flere sigtede
Personer, der er anklaget for samme forbrydelse eller for forskellige
forbrydelser begået under samme handlingsforløb, kan sigtes og retsforfølges
in solidum.
Regel 49
Kumulation af flere forbrydelser
To eller flere forbrydelser kan sammenfattes i et anklageskrift, hvis de
handlinger, der er begået, sammen udgør det samme handlingsforløb og de
pågældende forbrydelser er begået af den samme sigtede person.
Regel 50
Ændring af anklageskrift
Anklageren kan ændre et anklageskrift uden tilladelse på et hvilket som
helst tidspunkt inden godkendelsen deraf. Derefter kan det kun ændres med
tilladelse fra den dommer, der har godkendt anklageskriftet, eller med
domstolsafdelingens tilladelse, hvis det sker under retssagen. Hvis en sådan
tilladelse gives, fremsendes det ændrede anklageskrift til sigtede og dennes
forsvarer, og om fornødent udskydes datoen for domsforhandlingen for at sikre
tilstrækkelig tid til forberedelsen af forsvaret.
Regel 51
Frafald af anklageskrift
- (A) Anklageren kan frafalde et anklageskrift uden tilladelse på et
hvilket som helst tidspunkt inden godkendelsen deraf. Derefter kan det kun
frafaldes med tilladelse fra den dommer, som har godkendt det, eller med
domstolsafdelingens tilladelse, hvis det sker under retssagen.
- (B) Hvis et anklageskrift frafaldes, skal den mistænkte eller sigtede og
dennes forsvarer omgående underrettes derom.
Regel 52
Offentligt anklageskrift
Med forbehold af regel 53 skal anklageskriftet offentligliggøres, efter at
en dommer eller en domstolsafdeling har godkendt dette.
Regel 53
Hemmeligholdelse af anklageskrift
- (A) Ved godkendelsen af et anklageskrift kan dommeren efter høring af
anklageren afgive kendelse om, at anklageskriftet ikke skal offentliggøres,
før det er forkyndt for sigtede eller, hvis der er flere sigtede, da alle
sigtede personer.
- (B) En dommer eller en domstolsafdeling kan efter høring af anklageren
ligeledes afgive kendelse om, at et anklageskrift eller en del deraf eller et
specielt dokument eller specielle oplysninger ikke skal offentliggøres, hvis
den pågældende dommer eller afdeling sikrer sig, at afsigelsen af en sådan
kendelse sker af hensyn til forsvarlig retspleje.
Del 2 Kendelser og ordrer
Regel 54
Almindelige regler
En dommer eller en domstolsafdeling kan efter anmodning fra en af
parterne, eller proprio motu , afsige kendelser, stævninger og ordrer,
der måtte være nødvendige for efterforskning eller for forberedelse eller
førelse af retssagen.
Regel 55
Anholdelsesordrer
- (A) En anholdelsesordre skal underskrives af en dommer og være forsynet
med Tribunalets segl. Den skal ledsages af en kopi af anklageskriftet samt en
erklæring om sigtedes rettigheder. Disse rettigheder omfatter de rettigheder,
der er fastsat i artikel 21 i statutten og i regel 42 og regel 43 mutatis
mutandis, sammen med sigtedes ret til ikke at udtale sig og til at blive
gjort opmærksom på, at enhver forklaring, som han afgiver, skrives ned og kan
blive brugt i bevisførelsen.
- (B) Ordrer om anholdelse og overgivelse af sigtede til Tribunalet skal
fremsendes af justitssekretæren til de nationale myndigheder i den stat,
inden for hvis territorium eller under hvis kompetenceområde eller kontrol
sigtede er bosat, eller hvor hans sidst kendte opholdssted var, sammen med en
vejledning om, at sigtede på tidspunktet for anholdelsen skal have oplæst
anklageskriftet samt erklæringen om sigtedes rettigheder på et sprog, som han
forstår, og at han skal gøres opmærksom derpå på det pågældende sprog.
- (C) Når en anholdelsesordre afsagt af Tribunalet iværksættes, kan der
gives mulighed for, at en medarbejder fra anklagerens kontor er til stede fra
anholdelsestidspunktet.
Regel 56
Samarbejde mellem staterne
Den stat, som en anholdelsesordre fremsendes til, skal omgående foretage
handling, med al behørig omhu, for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv
udførelse af ordren i overensstemmelse med artikel 29 i statutten.
Regel 57
Procedure efter anholdelsen
Efter sigtedes anholdelse skal den pågældende stat tilbageholde sigtede og
omgående underrette justitssekretæren. Det praktiske arrangement i
forbindelse med overførsel af sigtede til Tribunalets sæde aftales mellem de
pågældende myndigheder i staten og justitssekretæren.
Regel 58
Nationale udleveringsbestemmelser
Uanset at der måtte eksistere eventuelle juridiske hindringer for
overgivelse eller overførsel af sigtede til Tribunalet i henhold til den
pågældende stats nationale lovgivning eller udleveringaftaler, skal de i
artikel 29 i statutten fastlagte forpligtelser være gældende.
Regel 59
Manglende iværksættelse af en ordre
- (A) Såfremt den stat, hvortil en anholdelsesordre er fremsendt, har været
ude af stand til at gennemføre ordren, skal staten omgående underrette
justitssekretæren om dens manglende evne og angive begrundelserne derfor.
- (B) Hvis der ikke inden for et rimeligt tidsrum, efter at
anholdelsesordren er fremsendt til staten, er givet meddelelse om, at der er
taget handling, skal anholdelsesordren anses for at være undladt at være
iværksat, og Tribunalet kan via præsidenten underrette Sikkerhedsrådet i
overensstemmelse hermed.
Regel 60
Bekendtgørelse af anklageskriftet
Efter anmodning fra anklageren skal der fremsendes en
bekendtgørelsesformular fra justitssekretæren til de nationale myndigheder i
en stat eller flere stater, inden for hvis territorium anklageren har
begrundet formodning om, at sigtede kan findes, med henblik på at få denne
offentliggjort i aviser, der har et stort oplag inden for det pågældende
territorium, med tilkendegivelse over for sigtede af, at anklageren søger at
forkynde et anklageskrift mod sigtede.
Regel 61
Procedure ved undladelse af iværksættelse af en ordre
- (A) Såfremt en anholdelsesordre ikke er blevet iværksat og
anklageskriftet som følge heraf ikke er blevet personligt forkyndt og
anklageren godtgør over for en dommer ved en domstolsafdeling:
- (i) at han har truffet alle rimelige foranstaltninger til gennemførelse
af en personlig forkyndelse, herunder anmodning om bistand fra vedkommende
myndigheder i den stat, inden for hvis territorium eller under hvis
kompetenceområde og kontrol den person, for hvem der skal ske forkyndelse, er
bosat, eller hvor denne - anklageren bekendt - sidst var bosat, og
- (ii) at han i øvrigt har forsøgt at underrette sigtede om eksistensen af
anklageskriftet ved at søge at offentliggøre bekendtgørelser i aviser i
henhold til regel 60,
skal dommeren afgive kendelse om, at anklageskriftet af anklageren skal
fremsendes til domstolsafdelingen.
- (B) Efter at have opnået en sådan kendelse skal anklageren fremsende
anklageskriftet til domstolsafdelingen tillige med alt det bevismateriale,
der var til rådighed for den dommer, som oprindeligt godkendte
anklageskriftet.
- (C) Hvis domstolsafdelingen på grundlag af dette bevismateriale - tillige
med yderligere bevismateriale, som anklageren måtte fremføre - finder det
godtgjort, at der er rimelig grund til at formode, at sigtede har begået alle
eller en hvilken som helst af de forbrydelser, han er sigtet for i
anklageskriftet, skal afdelingen fastlægge dette. Domstolsafdelingen skal
foranledige de relevante dele af anklageskriftet oplæst af anklageren tillige
med en redegørelse for indsatsen for at få gennemført den i stk. (A) ovenfor
nævnte forkyndelse.
- (D) Domstolsafdelingen skal ligeledes udstede en international
anholdelsesordre vedrørende sigtede, som skal fremsendes til alle stater.
- (E) Hvis anklager godtgør over for domstolsafdelingen, at undladelsen af
at gennemføre en personlig forkyndelse helt eller delvis skyldtes, at en stat
har undladt eller afvist at samarbejde med Tribunalet i henhold til artikel
29 i statutten, skal Tribunalet bekræfte dette, i hvilket tilfælde
præsidenten skal underrette Sikkerhedsrådet.
Regel 62
Første fremstilling af sigtede
Sigtede skal efter overførsel til Tribunalets sæde uden ugrundet ophold
stilles for retten og formelt sigtes. Den pågældende domstolsafdeling skal:
- (i) sikre sig, at sigtedes ret til en forsvarer respekteres,
- (ii) oplæse anklageskriftet eller foranledige det oplæst for sigtede på
et sprog, som han taler og forstår, og sikre sig, at sigtede forstår
anklageskriftet,
- (iii) anmode sigtede om at erklære sig skyldig eller ikke skyldig og,
såfremt sigtede undlader dette, nedlægge påstand om frifindelse på hans
vegne,
- (iv) anmode justitssekretæren om at beramme en dato for
domsforhandlingen.
Regel 63
Afhøring af sigtede
Efter første fremstilling af sigtede må anklageren kun afhøre ham, såfremt
hans forsvarer er til stede og afhøringen optages på bånd eller på video i
overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i regel 43. Anklager skal
ved afhøringens begyndelse oplyse sigtede om, at han ikke har pligt til at
udtale sig, medmindre han selv ønsker det, men at alt, hvad han siger, kan
blive brugt i bevisførelsen.
Regel 64
Varetægt
Efter overførsel til Tribunalets sæde tages sigtede i varetægt på et
opholdssted, der er stillet til rådighed af værtslandet eller af et andet
land. Præsidenten kan efter anmodning fra en af parterne anmode om en ændring
af de vilkår, som varetægtsfængslingen af sigtede foregår under.
Regel 65
Foreløbig løsladelse
- (A) Når sigtede er taget i forvaring, kan han kun løslades ved en
kendelse afsagt af en domstolsafdeling.
- (B) Domstolsafdelingen kan kun afsige kendelse om løsladelse i ganske
særlige tilfælde og kun, hvis den er overbevist om, at sigtede vil møde op
til retssagen, såfremt han løslades, og ikke vil udgøre nogen fare for
eventuelle ofre, vidner eller andre personer.
- (C) Domstolsafdelingen kan fastsætte de vilkår for sigtedes løsladelse,
som den måtte finde hensigtsmæssige, herunder om kaution og opfyldelse af de
vilkår, der skønnes nødvendige for at sikre hans tilstedeværelse under
retssagen og beskyttelse af andre.
- (D) Om fornødent kan domstolsafdelingen afsige en anholdelsesordre for at
sikre tilstedeværelsen af en sigtet, der har været løsladt eller af anden
grund er på fri fod.
Del 3 Bevisførelse
Regel 66
Anklagers oplysningspligt
- (A) Anklageren skal så hurtigt, som det er praktisk muligt efter første
fremstilling af sigtede, stille kopier af det materiale, som ledsagede
anklageskriftet, da det blev fremlagt til godkendelse, til rådighed for
forsvareren.
- (B) Anklageren skal efter anmodning give forsvareren adgang til at gøre
sig bekendt med bøger, dokumenter, fotografier og andre effekter, som er i
hans forvaring, eller som han har rådighed over, og som er af betydning for
forberedelsen af forsvaret, eller som anklageren har til hensigt at fremlægge
som bevis under retssagen, eller som er taget fra eller tilhørte sigtede.
Regel 67
Gensidig oplysningspligt
- (A) Så hurtigt, som det er rimeligt muligt, og under alle omstændigheder
før retssagen indledes:
- (i) skal anklageren underrette forsvareren om navnene på de vidner, som
han har til hensigt at føre som bevis for sigtedes skyld og som modbevis for
enhver forsvarspåstand, som anklageren har modtaget underretning om i
overensstemmelse med stk. (ii) nedenfor,
- (ii) skal forsvareren underrette anklageren om, at han har til hensigt
- (a) at føre bevis for alibi. I dette tilfælde skal underretningen angive
det sted eller de steder, hvor sigtede påstår at have været til stede på
tidspunktet for den påståede forbrydelse, navn og adresse på vidner samt
andet bevismateriale, som sigtede har til hensigt at påberåbe sig for at føre
bevis for sit alibi,
- (b) særlige indsigelsesgrunde, herunder om bortfald eller lempelse af
strafansvar som følge af manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, i
hvilket tilfælde underretningen skal anføre navn og adresse på vidner og
andet bevismateriale, som sigtede har til hensigt at påberåbe sig for at
godtgøre den særlige indsigelsesgrund.
- (B) Forsvarerens undladelse af at give underretning i henhold til denne
regel medfører ikke nogen begrænsning i sigtedes ret til at aflægge
vidnesbyrd om ovennævnte indsigelser.
- (C) Såfremt forsvareren fremsætter en anmodning i medfør af regel 66 (B),
har anklageren ret til at gøre sig bekendt med bøger, dokumenter, fotografier
og andre effekter, som er i forsvarerens forvaring, eller som han har
rådighed over, og som han har til hensigt at fremlægge som bevis under
retssagen.
- (D) Såfremt en af parterne får kendskab til yderligere beviser eller
materiale, som skulle have været fremlagt tidligere i henhold til disse
regler, skal vedkommende straks underrette den anden part og
domstolsafdelingen om eksistensen af sådanne yderligere beviser eller
materiale.
Regel 68
Oplysning om diskulperende beviser
Anklageren skal, så hurtigt som det er praktisk muligt, over for
forsvareren oplyse om eksistensen af beviser, som anklageren har kendskab
til, og som på nogen måde kan tjene til bevis for sigtedes uskyld eller til
lempelse af sigtedes skyld for en forbrydelse, som der er rejst tiltale for i
anklageskriftet.
Regel 69
Beskyttelse af ofre og vidner
- (A) Under særlige omstændigheder kan anklageren anmode domstolsafdelingen
om at afsige kendelse om hemmeligholdelse af et offers eller vidnes
identitet, såfremt vedkommende måtte være i fare eller udsat for risiko,
indtil vedkommende kan bringes under Tribunalets beskyttelse.
- (B) Med forbehold af regel 75 skal identiteten af ofret eller vidnet
afsløres i tilstrækkelig god tid før retssagens indledning for at give
tilstrækkelig tid til forberedelsen af forsvaret.
Regel 70
Forhold, der ikke er omfattet af oplysningspligten
Uanset bestemmelserne i regel 66 og regel 67 er rapporter, notater og
andre interne dokumenter, der udarbejdes af en part, vedkommendes medhjælpere
eller repræsentanter i forbindelse med efterforskning eller forberedelse af
en sag, ikke omfattet af oplysningspligten eller pligten til at give
underretning i henhold til disse regler.
Del 4 Vidneudsagn
Regel 71
Vidneudsagn
- (A) Domstolsafdelingen kan efter anmodning fra en af parterne under
ganske særlige omstændigheder og af hensyn til en forsvarlig retspleje afsige
kendelse om, at der skal optages skriftlige vidneudsagn til brug for
retssagen, og skal i denne forbindelse udpege en retsmedarbejder som
ansvarlig herfor.
- (B) Anmodning om aflæggelse af vidneudsagn skal være skriftlig og skal
indeholde navn og opholdssted for den person, der aflægger vidneudsagnet, tid
og sted for aflæggelsen, en erklæring om de forhold, som vedkommende afhøres
om, og skal anføre de særlige omstændigheder, der retfærdiggør aflæggelse af
skriftligt vidneudsagn.
- (C) Såfremt anmodningen efterkommes, skal den part, der ønskede
vidneudsagnet aflagt, give den anden part en rimelig frist, og vedkommende
skal have ret til at overvære aflæggelsen af vidneudsagnet og til at
modafhøre den person, hvis vidneudsagn optages.
- (D) Optagelse af vidneudsagn kan også ske i form af en videooptagelse.
- (E) Den ansvarlige retsmedarbejder skal sikre, at optagelsen af
vidneudsagnet sker i overensstemmelse med disse regler, og at det indføres i
retsbogen, herunder også modafhøring og eventuelle indsigelser fra den anden
parts side, som skal afgøres af domstolsafdelingen. Han fremlægger retsbogen
for domstolsafdelingen.
Del 5 Kendelser forud for sagens behandling
Regel 72
Almindelige bestemmelser
- (A) Efter den første fremstilling af sigtede kan hver af parterne anmode
domstolsafdelingen om afsigelse af en kendelse eller iværksættelse af et
retsmiddel. Sådanne anmodninger kan være skriftlige eller mundtlige efter
domstolsafdelingens skøn.
- (B) Domstolsafdelingen skal træffe afgørelse om sådanne anmodninger in
limine litis .
Regel 73
Sigtedes anmodninger om en kendelse
- (A) Anmodninger om kendelser fra sigtedes side omfatter:
- (i) indsigelser vedrørende manglende kompetence,
- (ii) indsigelser vedrørende mangler eller fejl i udformningen af
anklageskriftet,
- (iii) begæring om udelukkelse af beviser, der er frataget sigtede, eller
som har tilhørt ham,
- (iv) begæringer om udskillelse af forbrydelser, der er sammenfattet i et
enkelt anklageskrift i henhold til regel 49 eller om separat behandling i
henhold til regel 82 (B),
- (v) indsigelser begrundet i manglende efterkommelse af en anmodning om
advokatbistand.
- (B) Enhver anmodning fra sigtedes side af den art, der er omhandlet i
stk. (A) ovenfor, skal fremsættes inden 60 dage efter den første fremstilling
i retten og under alle omstændigheder, før selve behandlingen af retssagen
indledes.
- (C) Undladelse af at fremsætte en anmodning inden for den fastsatte frist
skal anses for frafald af retten hertil. Såfremt der foreligger en gyldig
grund hertil, kan domstolsafdelingen ophæve et sådant frafald.
Afsnit 6
Sagens førelse i domstolsafdelingerne
Del 1 Almindelige bestemmelser
Regel 74
Amicus Curiae
En afdeling kan, hvis den finder det ønskeligt for sagens rette afgørelse,
indkalde eller tillade en stat, organisation eller person til at give møde og
afgive indlæg vedrørende ethvert spørgsmål, som afdelingen fastsætter.
Regel 75
Beskyttelse af ofre og vidner
- (A) En dommer eller en domstolsafdeling kan proprio motu eller
efter anmodning fra den anden part eller fra det pågældende offer eller vidne
afsige kendelse om passende foranstaltninger med henblik på at sikre ofres og
vidners privatliv og for at beskytte dem, såfremt disse foranstaltninger ikke
er i strid med sigtedes rettigheder.
- (B) En afdeling kan afholde ex parte (ikke-kontradiktoriske)
retsmøder med henblik på at afgøre, om den skal afsige kendelse om:
- (i) foranstaltninger med henblik på at forhindre offentliggørelse i
offentligheden eller i medierne af et offers eller vidnes identitet og
opholdssted eller identitet og opholdssted for personer, der er relateret
eller knyttet til vedkommende, i form af:
- (a) slettelse af navn og andre identificerende oplysninger fra
afdelingens offentlige optegnelser,
- (b) hemmeligholdelse for offentligheden af retsprotokoller, der
identificerer ofret,
- (c) aflæggelse af vidneudsagn ved hjælp af billed- eller
stemmefordrejende udstyr eller ikke offentlig fjernsynsoptagelse,
- (d) anvendelse af pseudonym.
- (ii) lukkede retsmøder, i overensstemmelse med regel 79,
- (iii) passende foranstaltninger med henblik på at lette aflæggelse af
vidneudsagn for sårbare ofre og vidner som f.eks. anvendelse af ikke
offentlig fjernsynsoptagelse.
- (C) En afdeling skal, når det er nødvendigt, udøve kontrol med den måde,
hvorpå afhøring finder sted, for at undgå chikane og intimidering.
Regel 76
Tolkes og oversætteres edsaflæggelse
Før udførelsen af deres opgaver skal tolke og oversættere aflægge ed på at
udføre dem korrekt, uafhængigt, upartisk og med fuld respekt af deres
tavshedspligt.
Regel 77
Foragt for retten
- (A) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 90 (D) kan et vidne, der
nægter eller stædigt undlader at svare på et spørgsmål, der er af betydning
for den sag, domstolsafdelingen behandler, anses for at udvise foragt for
Tribunalet. Domstolsafdelingen kan idømme ham en bøde på ikke over 10.000 US
eller fængsel i op til 6 måneder.
- (B) Domstolsafdelingen kan dog fritage et vidne fra pligten til at svare
af årsager, som den finder begrundede.
- (C) Betaling af bøde sker til justitssekretæren og skal regnskabsføres
separat.
Regel 78
Åbne retsmøder
Alle retsmøder i en domstolsafdeling, bortset fra dommernes votering, skal
være offentlige, medmindre andet fastsættes.
Regel 79
Lukkede retsmøder
- (A) Domstolsafdelingen kan afsige kendelse om, at pressen og
offentligheden skal udelukkes fra alle eller en del af retsmøderne med
følgende begrundelser:
- (i) hensynet til den offentlige sikkerhed eller moral,
- (ii) et offers eller vidnes sikkerhed eller hemmeligholdelse af
vedkommendes identitet i henhold til regel 75 eller
- (iii) beskyttelse af hensynet til en forsvarlig retspleje.
- (B) Domstolsafdelingen skal offentliggøre begrundelsen for sin kendelse.
Regel 80
Kontrol med sagens førelse
- (A) Domstolsafdelingen kan udelukke en person fra retssalen med henblik
på at beskytte sigtedes ret til en retfærdig og offentlig rettergang eller
for at bevare rettergangens værdighed og dekorum.
- (B) Domstolsafdelingen kan afsige kendelse om, at sigtede fjernes fra
retssalen og fortsætte sagen i hans fravær, såfremt han har fremturet med at
udvise forstyrrende adfærd efter at have fået en advarsel om, at han vil
blive fjernet.
Regel 81
Protokollering af sagens forløb og beviser
- (A) Justitssekretæren skal drage omsorg for og opbevare fuldstændige og
nøjagtige protokoller over alle retsmøder, herunder lydoptagelser, udskrifter
og, når domstolsafdelingen finder det påkrævet, videooptagelser.
- (B) Domstolsafdelingen kan afsige kendelse om offentliggørelse af hele
eller dele af retsprotokollen over lukkede retsmøder, såfremt grundene til,
at den ikke skulle offentliggøres, ikke længere eksisterer.
- (C) Justitssekretæren skal sikre sig og opbevare alle fysiske beviser,
der fremlægges under sagen.
- (D) Fotografiske, video- eller lydoptagelser af retssagen, bortset fra
rettens egne, kan tillades efter domstolsafdelingens skøn.
Del 2 Sagens forelæggelse
Regel 82
Kumulerede og separate retssager
- (A) I tilfælde af kumulation skal sigtede gives samme rettigheder, som
hvis sagerne blev behandlet separat.
- (B) Domstolsafdelingen kan afsige kendelse om, at personer, der sigtes in
solidum i henhold til regel 48, skal retsforfølges separat, såfremt den
finder det nødvendigt for at undgå en interessekonflikt, der kunne være til
alvorlig skade for en af de sigtede, eller for at beskytte hensynet til en
forsvarlig retspleje.
Regel 83
Tvangsmidler
Tvangsmidler som f.eks. håndjern må ikke anvendes, bortset fra som
sikkerhedsforanstaltning mod flugt under transport eller af sikkerhedsgrunde,
og skal fjernes, når sigtede fremstilles i en afdeling.
Regel 84
Indledende indlæg
Før anklageren fremlægger sine beviser, fremsætter hver part et indledende
indlæg. Forsvareren kan imidlertid vælge at fremsætte sit indlæg, efter at
anklageren har afsluttet sin fremlæggelse af beviser og før fremlæggelsen af
forsvarets beviser.
Regel 85
Fremlæggelse af beviser
- (A) Hver af parterne har ret til at indkalde vidner og fremlægge beviser.
Medmindre andet bestemmes af domsafdelingen af hensyn til en forsvarlig
retspleje, skal beviser under retssagen fremlægges i følgende rækkefølge:
- (i) anklagers beviser,
- (ii) forsvarers beviser,
- (iii) anklagers modbeviser,
- (iv) forsvarers modbeviser,
- (v) beviser, som domstolsafdelingen afsiger kendelse om i henhold til
regel 98.
- (B) Hovedafhøring, modafhøring og genafhøring skal tillades i enhver sag.
Det er op til den part, der indkalder et vidne, at foretage hovedafhøring af
ham, men en dommer kan på ethvert stadium stille spørgsmål til vidnet.
- (C) Sigtede kan, såfremt han ønsker det, vidne til sit eget forsvar.
Regel 86
Afsluttende indlæg
Efter forelæggelsen af alle beviser kan anklageren fremføre sin indledende
procedure, som forsvareren kan afgive replik til. Anklageren kan, såfremt han
ønsker det, svare på denne replik, og forsvareren kan svare på anklagerens
svar på replikken.
Regel 87
Votering
- (A) Når begge parter har afsluttet deres procedure, erklærer
retsformanden retsmødet for afsluttet, og dommernes votering sker for lukkede
døre. Sigtede kan kun kendes skyldig, såfremt et flertal af dommerne finder,
at sigtedes skyld er bevist ud over rimelig tvivl.
- (B) Dommerne voterer separat om hver enkelt sigtelse i anklageskriftet.
Såfremt to eller flere sigtede retsforfølges under samme sag i henhold til
regel 48, skal der træffes afgørelse for hver enkelt af de sigtede.
Regel 88
Dommen
- (A) Dommen skal afsiges i et offentligt retsmøde og i sigtedes nærværelse
på en dato, som parterne og forsvarer har fået underretning om.
- (B) Såfremt domstolsafdelingen finder sigtede skyldig i en forbrydelse og
på grund af beviserne når frem til, at denne indebar, at sigtede ulovligt
tilegnede sig formuegoder, skal den træffe særskilt afgørelse herom i dommen.
Domstolen kan afsige kendelse om tilbagelevering som fastsat i regel 105.
- (C) En dommer i domstolsafdeling kan afgive dissens eller knytte
særskilte kommentarer til dommen.
Del 3 Bevisregler
Regel 89
Almindelige bestemmelser
- (A) De bevisregler, der fastsættes i denne del, gælder for retssagers
førelse i afdelingerne. Afdelingerne er ikke bundet af nationale bevisregler.
- (B) I sager, hvor der ikke i medfør af denne del gælder andre regler,
skal en afdeling anvende de bevisregler, der bedst fremmer en retfærdig
afgørelse af den verserende sag, og som er i overensstemmelse med lovens ånd
og almindelige retsgrundsætninger.
- (C) En afdeling kan tillade alle relevante beviser, som den finder har
bevismæssig værdi.
- (D) En afdeling kan udelukke beviser, såfremt hensynet til at sikre en
retfærdig rettergang vejer tungere end disses bevismæssige værdi.
- (E) En afdeling kan kræve verificering af ægtheden af beviser, der er
fremkommet uden for retten.
Regel 90
Vidneførelse
- (A) Vidner skal, i princippet, afhøres direkte af afdelingerne. I
tilfælde af, at det ikke er muligt at sikre et vidnes tilstedeværelse, kan en
afdeling afsige kendelse om, at et vidne skal afhøres i form af afgivelse af
et skriftligt vidneudsagn som fastsat i regel 71.
- (B) Vidner skal, før de afgiver forklaring, aflægge ed: »Jeg sværger
højtideligt, at jeg vil tale sandhed, hele sandheden og ikke andet end
sandheden«.
- (C) Vidner, bortset fra sagkyndige vidner, som endnu ikke har afgivet
forklaring, må ikke være til stede, når andre vidner afgiver forklaring. Et
vidne, der har hørt et andet vidnes forklaring, skal ikke af den grund alene
udelukkes fra at afgive forklaring.
- (D) Et vidne kan nægte at fremkomme med udtalelser, der kan være
belastende for ham selv.
Regel 91
Falsk vidneforklaring under ed
- (A) En afdeling kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en af
parterne indskærpe et vidne pligten til at tale sandhed og konsekvenserne af
at undlade at gøre det.
- (B) Såfremt en afdeling har tungtvejende grunde til at antage, at et
vidne bevidst og med overlæg har afgivet falsk vidneforklaring, kan den
anmode anklageren om at efterforske sagen med henblik på udarbejdelse og
fremlæggelse af anklageskrift med sigtelse for falsk vidneforklaring.
- (C) Procedure- og bevisreglerne i afsnit 4-8 finder anvendelse mutatis
mutandis i forbindelse med sager i henhold til denne regel.
- (D) En dommer, der har medvirket ved behandlingen af den sag, hvor vidnet
afgav forklaring, må ikke medvirke ved behandlingen af en sag mod vidnet for
falsk forklaring.
- (E) Den strengeste straf for afgivelse af falsk forklaring under ed er en
bøde på højst 10.000 US eller fængsel i op til 12 måneder eller begge dele.
Betaling af en idømt bøde skal ske til justitssekretæren og skal bogføres på
den konto, der er nævnt i regel 77 (C).
Regel 92
Tilståelse
En tilståelse, som en sigtet fremkommer med under anklagerens afhøring,
skal, såfremt kravene i regel 63 nøje er overholdt, formodes at være afgivet
frit og frivilligt, medmindre andet godtgøres.
Regel 93
Bevis for tidligere lignende forhold
Bevis for tidligere lignende forhold kan tillades, såfremt det findes
påkrævet af hensyn til en forsvarlig retspleje.
Regel 94
Fakta, som der ikke skal føres bevis for
En domstolsafdeling skal ikke kræve bevisførelse for kendsgerninger, der
er alment kendte, men skal tage sådanne til efterretning.
Regel 95
Beviser, der er opnået i modstrid med internationalt
beskyttede menneskerettigheder
Beviser, der er opnået direkte eller indirekte ved midler, der udgør en
alvorlig krænkelse af internationalt beskyttede menneskerettigheder, skal
afvises.
Regel 96
Bevis i sager vedrørende seksuelle overgreb
I sager vedrørende seksuelle overgreb:
- (i) skal der ikke kræves verificering af ofrets vidneudsagn,
- (ii) kan samtykke ikke anføres som indsigelsesgrund, såfremt ofret
- (a) er blevet udsat for eller truet med eller har haft grund til at
befrygte vold, tvang, tilbageholdelse eller psykisk undertrykkelse eller
- (b) har haft grund til at tro, at såfremt hun ikke gav efter, ville en
anden blive udsat herfor eller blive truet eller bragt i fare,
- (iii) må ofrets tidligere seksuelle adfærd ikke godtages som bevis.
Regel 97
Forholdet mellem advokat og klient
Enhver form for kommunikation mellem en advokat og hans klient skal anses
for fortrolig og skal som følge heraf ikke være omfattet af oplysningspligt i
forbindelse med sagens behandling, medmindre:
- (i) klienten giver samtykke til offentliggørelse heraf, eller
- (ii) såfremt klienten frivilligt har offentliggjort kommunikationen over
for tredjemand og denne aflægger vidnesbyrd herom.
Regel 98
Afdelingernes beføjelse til at kræve
fremlæggelse af yderligere beviser
En domstolsafdeling kan kræve, at en af parterne fremlægger yderligere
beviser. Den kan selv indkalde vidner og afsige kendelse om fremstilling af
dem.
Del 4 Procedure i forbindelse med strafudmålingen
Regel 99
Frifundnes retsstilling
- (A) I tilfælde af frifindelse skal sigtede omgående løslades.
- (B) Hvis anklageren på det tidspunkt, hvor dommen afsiges, i et
offentligt retsmøde underretter domstolsafdelingen om sin hensigt om at
indgive ankestævning i medfør af regel 108, kan domstolsafdelingen efter
anmodning fra anklageren udstede en anholdelsesordre mod sigtede, som skal
træde i kraft omgående.
Regel 100
Procedure før strafudmålingen
Såfremt en domstolsafdeling finder sigtede skyldig i en forbrydelse, kan
anklageren og forsvaret fremsende alt relevant materiale, der kan være til
hjælp for domstolsafdelingen ved afgørelsen af en passende straf.
Regel 101
Sanktioner
- (A) En dømt person kan idømmes fængselsstraf op til - og på - livstid.
- (B) Ved fastlæggelsen af straffen skal domstolsafdelingen tage hensyn til
de faktorer, der er nævnt i artikel 24, stk. 2, i statutten, samt til
faktorer som f.eks.:
- (i) skærpende omstændigheder,
- (ii) formildende omstændigheder, herunder væsentligt samarbejde fra
domfældte med anklageren før eller efter domfældelsen,
- (iii) almindelig praksis vedrørende fængselsstraffe ved domstolene i det
tidligere Jugoslavien,
- (iv) den periode, i hvilken den idømte måtte være holdt i varetægt,
indtil han overgives til Tribunalet, eller mens sagen verserede,
- (v) i hvilket omfang en sanktion, som en national domstol måtte have
idømt domfældte for den samme handling, allerede er afsonet, som omtalt i
artikel 10, stk. 3, i statutten.
- (C) Domstolsafdelingen skal anføre, om flere straffe skal afsones i
forlængelse af hinanden eller som fællesstraf.
- (D) Straffen skal afsiges for åbne døre og i domfældtes nærværelse, med
forbehold af stk. 102 (B).
Regel 102
Domfældtes retsstilling
- (A) Straffen skal begynde at løbe fra den dag, hvor den i henhold til
regel 101 (D) afsiges. Så snart der er indsendt ankestævning, skal
fuldbyrdelsen af dommen imidlertid udsættes, indtil afgørelsen vedrørende
appellen er afsagt. I mellemtiden skal domfældte forblive varetægtsfængslet
som fastsat i regel 64.
- (B) Hvis domfældte ved en tidligere afgørelse i domstolsafdelingen er
blevet løsladt eller af anden grund er på fri fod og ikke er til stede, når
dommen afsiges, skal domstolsafdelingen udstede en anholdelsesordre mod ham.
Ved anholdelsen skal han underrettes om domfældelsen og straffen, og den i
regel 103 fastsatte procedure skal følges.
Regel 103
Fængsling
- (A) Fængselsstraffen skal afsones i en stat, som Tribunalet udpeger ud
fra en liste over stater, som har tilkendegivet, at de er villige til at
modtage domfældte personer.
- (B) Overførsel af domfældte til den pågældende stat skal ske så hurtigt
som muligt efter udløb af appelfristen.
Regel 104
Tilsyn med fængslingen
Der skal føres tilsyn med alle fængselsstraffe af Tribunalet eller et
organ, som Tribunalet har udpeget.
Regel 105
Tilbagelevering af formuegoder
- (A) Efter en domsafsigelse, der omfatter en særskilt afgørelse som
fastsat i regel 88 (B), skal domstolsafdelingen efter anmodning fra
anklageren eller kan på eget initiativ afholde et særligt retsmøde for at
træffe afgørelse om spørgsmålet om tilbagelevering af formuegoder eller
provenuet heraf og kan i mellemtiden træffe beslutning om sådanne foreløbige
foranstaltninger med henblik på bevarelse og beskyttelse af formuegoderne
eller provenuet, som den finder hensigtsmæssige.
- (B) Beslutningen kan udvides til at omfatte formuegoder eller provenu,
der besiddes af tredjemand, der ikke på anden måde har tilknytning til den
forbrydelse, som domfældte er fundet skyldig i.
- (C) En sådan tredjemand skal indstævnes for domstolsafdelingen og gives
mulighed for at retfærdiggøre sit krav på formuegoderne eller provenuet.
- (D) Såfremt domstolsafdelingen finder det sandsynliggjort, hvem der er
den rette ejer, skal den afsige kendelse om tilbagelevering af enten
formuegoderne eller provenuet.
- (E) Såfremt domstolsafdelingen ikke er i stand til at fastslå
ejendomsretten, skal den underrette de kompetente nationale myndigheder og
anmode dem om at fastslå det.
- (F) Justitssekretæren skal overdrage de kompetente myndigheder alle
stævninger, kendelser og anmodninger, som er udfærdiget af en
domstolsafdeling i medfør af stk. (C), (D) og (E).
Regel 106
Erstatning til ofre
- (A) Justitssekretæren skal til de kompetente myndigheder i de pågældende
stater fremsende dommen, der lyder på, at sigtede er kendt skyldig i en
forbrydelse, der har forårsaget forurettelse af et offer.
- (B) I medfør af den relevante nationale lovgivning kan et offer eller
personer, der fremsætter krav gennem ofret, anlægge sag ved en national
domstol eller et andet kompetent organ for at opnå erstatning.
- (C) For så vidt angår krav, der er fremsat i henhold til stk. (B), skal
Tribunalets dom være endelig og bindende med hensyn til den dømtes
strafferetlige ansvar for en sådan forurettelse.
Afsnit 7
Appelsager
Regel 107
Almindelige bestemmelser
De procesregler samt regler om bevisførelse, som den retslige behandling i
domstolsafdelingerne er underkastet, skal finde anvendelse mutatis
mutandis på sager i appelafdelingen.
Regel 108
Ankestævning
En part, der ønsker at appellere en dom, skal højst 30 dage efter den dag,
hvor dommen er afsagt, indgive en skriftlig ankestævning til
justitssekretæren og forkynde denne for den anden part med angivelse af
grundene herfor.
Regel 109
Ekstrakt
- (A) Appelekstrakten skal bestå af de dele af retsbogsudskriften - som
attesteret af justitssekretæren - som parterne har angivet.
- (B) Parterne kan senest 30 dage, efter at justitssekretæren har
attesteret retsbogsudskriften, angive, hvilke dele af denne udskrift der
efter deres mening er nødvendige for afgørelse af appellen.
- (C) Hvis parterne ikke når til enighed derom inden for den periode, skal
appellanten og indstævnte hver især angive over for justitssekretæren inden
60 dage efter attestationen, hvilke dele af retsbogsudskriften hver part
anser for nødvendige for afgørelsen vedrørende appellen.
- (D) Det skal stå appelafdelingen frit for at kræve hele
retsbogsudskriften.
Regel 110
Kopier af ekstrakten
Justitssekretæren skal udfærdige et tilstrækkeligt antal kopier af
appelekstrakten til brug for dommerne ved appelafdelingen og for parterne.
Regel 111
Appellantens indlæg
Appellantens første indlæg om, på hvilket retsgrundlag han vil føre sagen,
skal forkyndes for den anden part og indsendes til justitssekretæren senest
90 dage efter, at ekstrakten er blevet attesteret.
Regel 112
Indstævntes indlæg
Indstævntes indlæg om, på hvilket retsgrundlag han vil føre sagen, skal
forkyndes for den anden part og indsendes til justitssekretæren senest 30
dage efter, at appellantens første indlæg er indgivet.
Regel 113
Appellantens andet indlæg
Appellanten kan indgive et indlæg som svar på indstævntes indlæg inden 15
dage, efter at indstævntes indlæg er indgivet.
Regel 114
Dato for retsmøde
Efter udløbet af fristen for indgivelse af indlæg fastsat i regel 111,
regel 112 og regel 113 skal appelafdelingen beramme en dato til behandling af
appelsagen, og justitssekretæren skal underrette parterne derom.
Regel 115
Yderligere beviser
- (A) En part kan ved en begæring anmode om at fremlægge yderligere beviser
for appelafdelingen, som ikke var til rådighed for den pågældende part under
retssagen. En sådan begæring skal forkyndes for den anden part og indgives
til justitssekretæren mindst 15 dage før tidspunktet for behandlingen af
sagen.
- (B) Appelafdelingen skal give tilladelse til, at der fremlægges sådanne
beviser, hvis den anser det for påkrævet af hensyn til en forsvarlig
retspleje.
Regel 116
Forlængelse af tidsfrister
Appelafdelingen kan imødekomme en begæring om forlængelse af en tidsfrist,
hvis der foreligger gode grunde herfor.
Regel 117
Dom
- (A) Appelafdelingen skal afsige dom på grundlag af appelekstrakten
tillige med sådanne yderligere beviser, som den har fået forelagt.
- (B) Dommen skal afsiges ved et offentligt retsmøde, og i sigtedes
nærværelse, på et tidspunkt, som parterne og forsvareren skal have fået
underretning om.
Regel 118
Sigtedes retsstilling efter en appelsag
- (A) En dom, der afsiges af appelafdelingen, skal omgående fuldbyrdes.
- (B) Såfremt sigtede ikke er til stede, når dommen skal afsiges, enten
fordi han er blevet frifundet for alle sigtelser eller som følge af en
kendelse udstedt i medfør af regel 65 eller af en anden grund, kan
appelafdelingen afsige dommen i sigtedes fravær og skal afsige kendelse om
anholdelse eller overgivelse af sigtede til Tribunalet, hvis ikke
appelafdelingen erklærer ham for frifundet.
Afsnit 8
Fornyet prøvelse af sagen
Regel 119
Begæring om fornyet prøvelse af sagen
Såfremt der kommer nye oplysninger frem, som ikke var kendt for den part,
der fremsætter begæringen, på det tidspunkt, hvor sagen blev ført ved en
domstolsafdeling eller ved appelafdelingen, og som ikke kunne være kommet for
dagen ved udvisning af behørig omhu, kan forsvaret eller, inden for et år
efter at den endelige dom er afsagt, anklageren fremsætte en begæring til den
pågældende afdeling om, at dommen skal underkastes fornyet prøvelse.
Regel 120
Forundersøgelse
Hvis der blandt et flertal af dommerne ved den afdeling, der afsagde
dommen, er enighed om, at de nye oplysninger, såfremt de findes godtgjort,
kunne have udgjort en afgørende faktor, da der skulle træffes afgørelse i
sagen, skal den pågældende afdeling tage dommen op til fornyet prøvelse og
afsige en ny dom efter høring af parterne.
Regel 121
Appelsager
En dom fra en domstolsafdeling, som har været taget op til fornyet
prøvelse, kan appelleres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 7.
Regel 122
Hjemvisning af sagen til en domstolsafdeling
Hvis den dom, der skal foretages fornyet prøvelse af, er appelleret på det
tidspunkt, hvor begæringen om fornyet prøvelse indgives, kan appeldomstolen
sende sagen tilbage til domstolsafdelingen, som så skal behandle begæringen.
Afsnit 9
Benådning og strafnedsættelse
Regel 123
Underretning fra staterne
Hvis den domfældte person i henhold til gældende ret i den stat, som den
pågældende sidder fængslet i, er berettiget til at opnå benådning eller
nedsættelse af straffen, skal den pågældende stat underrette Tribunalet om en
sådan berettigelse i overensstemmelse med artikel 28 i statutten.
Regel 124
Afgørelse fra præsidenten
Efter en sådan underretning skal præsidenten - efter høring af dommerne -
afgøre, om benådning eller strafnedsættelse vil være passende.
Regel 125
Almindelige normer i forbindelse med benådning eller strafnedsættelse
Ved afgørelsen af, om benådning eller strafnedsættelse vil være passende,
skal præsidenten tage hensyn til, inter alia , hvor alvorlig den
forbrydelse eller de forbrydelser, som arrestanten er domfældt for, er, til
behandlingen af lignende stillede arrestanter, til, om arrestanten viser
nogen rehabilitering, og om han i væsentlig grad samarbejder med anklageren.