Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet havde bragt en række artikler, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af klagerens firma. Pressenævnet fandt, at oplysningerne var blevet efterprøvet i fornødent omfang, og at klageren var kommet til orde på tilstrækkelig måde. God presseskik var derfor ikke tilsidesat, og klageren var ikke berettiget til et genmæle.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/1999

 

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en række artikler bragt i Berlingske Tidende den 4., 5. og 6. juli 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Den 4. juli 1999 bragte bladet på forsiden følgende artikel under overskriften "Kontrol med dansk østhjælp svigter":

"Modvind: Miljøstyrelsen og danske producenter har svigtet i vindmølle-projekter til Østeuropa med offentlig støtte. Østtyske mølledele er solgt som danske, og giganten Vestas beskyldes for alvorlige fejl. Undersøgelse på vej.

Danmarks stort anlagte miljøstøtte til Østeuropa er ramt af fejlslagne projekter, mistanke om svindel og svigt i Miljøstyrelsens kontrol.

For millioner af kroner har Danmark sendt østtyske og polske vindmølledele til Estland og Letland monteret med funklende nye, men uoriginale danske typeskilte fra firmaet Genvind i Aalborg.

Alligevel fik dette og andre tvivlsomme mølleprojekter millionstøtte fra Miljøstyrelsen. Vindmøllerne i Baltikum stod ufærdige i to år, og trods rykkere fra balterne gjorde Miljøstyrelsen ikke noget effektivt ved sagen. Først da Energistyrelsen ved et tilfælde fik kendskab til projektet, sendte Miljøstyrelsen et oprydningshold af sted.

"Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af Miljøstyrelsen på den måde. Det er nogle dårlige møller, og balterne havde været bedre tjent uden", siger ansvarlig for oprydningen, Ib Nørregaard fra firmaet Danservice, Roskilde.

Møllerne fra Genvind er bare to af 12 vindmøller, som samlet har kostet 20 mio. kr. af miljøprogrammet under øststøtteordningen. Selv om Danmark er kendt som verdens førende vindmøllenation, har de fleste projekter været ramt af alvorlige fejl.

Sagen belaster således også en af Danmarks største erhvervssucceser, møllegiganten Vestas. Miljøstyrelsen beskylder selskabet for at dække over fejlagtige eller direkte manipulerede vindmålinger i en vindmøllepark i Tjekkiet. Det har fået styrelsen til at indstille samarbejdet med Vestas.

På baggrund af Berlingske Søndags oplysninger vil Miljøstyrelsen ifølge underdirektør Karsen Skov iværksætte en undersøgelse, der bl.a. skal afklare, om Genvind har snydt styrelsen med møllerne i Baltikum.

Magasin side 6-7".

På side 6-7 blev bragt en artikel med overskriften "Øststøtte med stækkede vinger". Heri hed det bl.a.:

"De lettiske fiskere troede hvert et ord.

Vindmøllen fra Danmark varsler i 1993 en ny tid for det gamle fiskerkollektiv Røde Stjerne. Russernes overherredømme er forbi, nu kommer hjælpen fra vest. Danmark lover fiskerkollektivet strøm til deres maskiner.

Men de lettiske fiskere forstår ikke, hvor hjælpen bliver af.

Efter fire år rager et nøgent tårn 30 meter op fra Østersøens strandbred. Møllevingerne ligger på jorden, dækket af et fint lag mos.

Fiskerne fra Letland er blandt modtagerne af den støtte miljøminister Svend Auken kalder dansk Marshall-hjælp til Østeuropa.

I 1993 er der travlhed hos Miljøstyrelsen i København. Hjælpen til Østeuropa har høj prioritet i dansk udenrigspolitik, men på kontorerne i Strandgade skal ganske få embedsmænd administrere 100 millioner kroner. Og der er endnu flere millioner på vej.

Direktør [K] ringer til Miljøstyrelsen og præsenterer sin grønne idé: En vindmølle til hver af de baltiske lande.

Med de tre møller vil [K] åbne det baltiske marked. Det hele skal styres fra Letland, hvor han allerede har oprettet kontor. [K] har planer om at starte en egentlig produktion af møller baseret på en simpel teknologi, som kan produceres på de tidligere sovjetiske fabrikker.

Direktøren fortæller Miljøstyrelsen om sit projekt i Ukraine, hvor han er ved at lægge sidste hånd på en stor mølle på halvøen Krim.

Miljøstyrelsens erfaringer med at opstille vindmøller i udlandet er begrænset. Indtil 1991 har Danida under Udenrigsministeriet stået for den danske udviklingsbistand hvad enten der er tale om at bygge veje eller montere vindmøller.

Men under øststøtten fordeles hundredevis af millioner i flere ministerier. En stor del af pengene havner i Svend Aukens stærke Miljøministerium. Og Danidas viden om bistandsprojekter efterlades i Udenrigsministeriets bygninger på Asiatisk Plads kun få hundrede meter fra Miljøstyrelsen, hvor direktøren fra Aalborg taler godt for sit projekt.

I november 1993 bevilger Miljøstyrelsen 3.995.000 kroner til Genvind ApS. Styrelsens informationer om den nye samarbejdspartner er sparsomme. Fuldmægtig Hans Hornbech henter hjælp i Energistyrelsen, der i modsætning til Miljøstyrelsen råder over et kontor med vindtekniske eksperter. Udover at kendskabet til Genvind er begrænset, oplyser Energistyrelsen, at de nævnte Genvind-møller ikke er typegodkendte. Det kan Miljøstyrelsen forlange, foreslår Energistyrelsens eksperter.

Det sker aldrig.

Miljøstyrelsen stiller sig tilfreds med en prisliste over samtlige typegodkendte møller i Danmark. På listen understreger [K] to typer, som Genvind-møllerne kan sammenlignes med. Samtidig oplyser han, at møllerne er specialbygget til de baltiske lande.

[K] grundlagde Genvind for at servicere ældre vindmøller blandt andre møller fra Vindsyssel a.m.b.a. Her var [K] selv ansvarlig for serviceafdelingen i omkring et år. Og der var nok at se til. Møllelaug og landmænd havde ofte problemer med deres Vindsyssel-møller. Ifølge [K] blev 15 af de i alt 30 opstillede møller ramt af fejl.

Tårnene fra Polen var i et par tilfælde for dårligt malede og rustede. Andre gange virkede vindmøllerne ikke. Og nogle generatorer brændte sammen.

Ifølge [K] adskilte Vindsyssels problemer sig dog ikke væsentligt fra andre vindmøllefirmaer på den tid.

Havde Miljøstyrelsen kontaktet eksempelvis Danmarks Vindmølleforening, der repræsenterer størstedelen af landets mølleejere, havde det fået et noget andet svar.

"Vindsyssel-møllerne var dårligere end de andre møller på markedet på den tid, og i dag er de kendt som skraldemøllerne eller Skoda-møllerne," siger foreningens tekniske konsulent Strange Skriver.

[K] sagde op i Vindsyssel, før selskabet gik konkurs omkring 1990. Han begyndte for sig selv under navnet Genvind ApS og overtog senere Vindsyssels kunder, rettigheder og serviceværktøj. Han fik også et varelager med løse dele til flere møller.

21. april 1995 kan [K] skibe to 40 fods containere af sted fra havnen i Fredericia. Et par uger senere sender han en mølle til Estland. I containerne ligger to 150 kilowatt Genvind-møller med tårne fra Polen og østtyske Peniggear. Gearene var hentet fra Vindsyssels konkursbo.

I Letland venter fiskerne spændt. De modtager containerne med møllen, som skal rejses på en strandeng 100 meter fra Østersøen.

[K] når dog hverken at montere møllen i Estland eller Letland, før Genvind indhentes af en konkurs. Selv om den efterlader [K] med en betydelig gæld, overlever hans koncept med penge fra fonden Dansk Miljøinvest, der køber aktier i det nye selskab Genvind Production A/S. Fondens formand er Jens Kampmann, landets første miljøminister og tidligere direktør for Miljøstyrelsen.

Med Kampmanns navn i ryggen lykkes det [K] at få lov til at fortsætte projektet.

Trods konkursen frigør Miljøstyrelsen 722.650 kroner, så [K] efter mere end et års forsinkelse kan afslutte projektet. Pengene stilles til rådighed fra bevillingen til den litauiske mølle, som Miljøstyrelsen ved samme lejlighed opgiver.

Men heller ikke denne gang gør [K] arbejdet færdigt, og pengene fra Miljøstyrelsen udbetales aldrig. Dansk Miljøinvest trækker sig ud af Genvind Production A/S, og en konkurs rammer firmaet.

I Liepaja har det gamle fiskerkollektiv efterhånden fået nok. Den lokale avis opruller sagen om det nøgne tårn på stranden og de forsinkede danskere.

24. april 1997 skriver direktøren for det lettiske miljøministerium Zigfrid Bruveris til sine danske kolleger: " efter at Kruse (det gamle fiskerkollektiv, red.) har ventet i fire år, er det svært at argumentere mod deres ønske om omsider at få en vindmølle."

Miljøstyrelsen sender klagebrevet videre til [K] med krav om en forklaring på forsinkelsen. Intet sker.

Der skal et sammentræf til, før der kommer skred i sagen.

I sommeren 1997 sender Energistyrelsen en konsulent til Baltikum for at undersøge mulighederne for dansk vindkraft intetanende, at kollegaerne i Strandgade i fire år har forsøgt at få rejst tre møller.

For esterne virker det besynderligt, da konsulent Per Lundsager fra Darup Associates spørger, om de ikke har lyst til at få en vindmølle.

"Jo tak," lyder svaret, men det har de prøvet i nogle år, og møllen virker stadig ikke.

Først da konsulenten underrettet Energistyrelsen om den stillestående mølle i Estland, sker der noget i Miljøstyrelsen. Styrelsen sender et oprydningshold anført af Per Lundsager til Baltikum for at bese de møller, [K] aldrig har nået at montere.

På øen Hiumaa i Estland finder de en mølle i forfald. Det polske tårn er tæret af rust. Kablerne dingler i mølletårnet seks meter for korte. Oprydningsholdet konstaterer, at [K] sendte en kasse med nye kabler af sted, men han fik dem aldrig monteret. Tænderne i gearet er i mellemtiden beskadigede. Samtidig har det lækket omkring 30 liter olie, der er løbet ned gennem tårnet. Alt er smurt ind.

Oprydningsholdet opdager, at det originale typeskilt med serienummer og navnet på fabrikanten, østtyske Penig, er væk. På gearets nye, blanke skilt står i stedet: Genvind.

På fire dage reparerer oprydningsholdet møllen. 18. september 1997 klokken 15.25 snurrer vingerne for første gang.

Holdet fortsætter til det gamle fiskerkollektiv i Letland, hvor både ansatte og myndigheder er ved helt at opgive håbet om nogensinde at se møllen køre.

På jorden hviler vingerne, tilgroet med mos.

Kablerne falder som spaghetti ud af tårnet seks meter for lange. Kablerne afkortes, og så sker det, fiskerne i Liepaja har ventet fire år på: Møllevingerne suser.

Men spørgsmålet er hvor længe. En af de ansvarlige for oprydningen, direktør Ib Nørregaard fra møllefirmaet Danservice ved Roskilde, frygter, at møllerne kan gå i stå når som helst.

"Det er nogle dårlige møller, og projektet skulle aldrig have været sat i gang. Esterne og letterne var bedre tjent uden de møller. Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af Miljøstyrelsen på den måde," siger han.

Ib Nørregaard har aldrig fortalt balterne sandheden om deres møller.

"Jeg har ikke sagt til dem, at det er dårlige møller, de har stående. Det er der ingen grund til de var så glade, da de endelig kom til at køre," siger han.

[K] ærgrer sig over, at han aldrig fik monteret møllerne i Baltikum.

"Jeg beklager, at projektet blev så forsinket. Set i bakspejlet var der ikke budgetteret med de meget vanskelige arbejdsforhold i Baltikum. Men jeg deler ikke Ib Nørregaards opfattelse af møllerne jeg mener fortsat, det er et velegnet projekt til udbygning af vindkraft i Baltikum," siger han.

[K] mener samtidig, at han var i sin gode ret til at fjerne det østtyske typeskilt og i stedet montere et skilt med Genvinds navn."Fra at være en individuel gearkasse blev det en del af en helhed en mølle leveret af Genvind. Indvendig i gearkassen står gearets typenummer fortsat, så der er ingen problemer med at finde, hvad det er for en gearkasse," siger [K].

Han oplyser samtidig, at det ville være uheldigt at have den østtyske grossists navn placeret på så fremtrædende en plads.

"Da det var planen, at gearet efterfølgende skulle serieproduceres i Baltikum, ville vi ikke annoncere med, hvor de kunne finde grossisten," siger han.

Konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, finder dog Genvinds fremgangsmåde besynderlig.

"Det har jeg aldrig set før. [K] må være en af de eneste i verden, der arbejder på den måde. Samlefirmaer er i deres gode ret til at sætte navn på hele møller, men normalt fifler ingen med underleverandørernes typeskilte," siger han.

Danmarks ambassadør i Estland, Svend Roed Nielsen, er på ingen måde imponeret over de danske myndigheders håndtering af sagen.

"Der gik alt for lang tid, før Miljøstyrelsen fik eksperter herover og gjort møllen færdig. Det var en pinlig affære for den danske øststøtte," siger ambassadøren."

Den 5. juli 1999 bragte bladet en artikel med overskriften "Hård kritik af fejl i Østeuropa-hjælp" og bl.a. følgende indhold:

"Manglende kontrol og mistanke om svindel med den danske støtte til Østeuropa får nu Venstre til at forlange en øjeblikkelig forklaring fra både miljøminister Svend Auken (S) og udviklingsminister Poul Nielson (S).

Allerede i dag vil partiet kalde de to ministre i samråd for blandt andet at få svar på, hvordan Miljøstyrelsen kunne betale millioner for vindmøller med polske og østtyske dele, der blev monteret med uoriginale danske typeskilte og sendt til Baltikum."

Den 6. juli 1999 bragte bladet på forsiden af sektionen Erhverv en artikel med overskriften " Auken griber ind i mølle-sag" og bl.a. følgende indhold:

"Modvind: Svend Auken erkender fejl i den danske miljøstøtte til Østeuropa og truer med at melde vindmølleproducent til politiet. Samtidig undersøges i øjeblikket, hvordan et fejlslagent projekt fra erhvervsgiganten Vestas kan redes.

Miljøminister Svend Auken (S) griber nu ind i sagen om fejlslagne vindmølleprojekter, som har kostet de danske skatteydere 20 millioner kroner. Pengene er hentet fra den stort anlagte miljøstøtte til Østeuropa.

I første omgang vil ministeren have undersøgt, om "Miljøstyrelsen er blevet decideret snydt" af det nu konkursramte selskab Genvind fra Aalborg, der med millionstøtte fra staten har sendt østtyske og polske mølledele til Baltikum monteret med nye, men uoriginale danske typeskilte.

"Hvis der er problemer af denne karakter, kan det i sidste ende medføre et retsligt efterspil," oplyser Svend Auken i et debatindlæg i dagens avis.

Samtidig oplyser ministeren, at det i øjeblikket overvejes, hvordan et fejlslagent millionprojekt i det nordlige Tjekkiet "kan rettes op". Her har en af verdens største vindmølleproducenter, danske Vestas, rejst en vindmøllepark i et bjergområde, hvor vinden kun blæser en tredjedal af det oplyste."

Fiasko-møller skader image

Side 2".

På side 2 hed det bl.a.:

"En række forfejlede vindmøller i Østeuropa pletter Danmarks image som verdens førende vindmøllenation.

Det vurderer direktør for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Søren Krohn. Han afviser dog, at skaderne umiddelbart vil få konsekvenser for den danske eksport af vindmøller, der sidste år var på 5,2 milliarder kroner.

"Sagen vil mest skade branchens omdømme herhjemme, men dansk vindmølleindustris ry i udlandet kan holde til det, fordi 99,9 procent af vindmøllerne til eksport kommer fra velrenommerede firmaer," siger Søren Krohn.

Direktøren for Vindmølleindustrien oplyser, at det har været en kendt sag i branchen, at to vindmøller uden typegodkendelse fra firmaet Genvind i Aalborg stod ufærdige i Estland og Letland i to år. Han mener, at Miljøstyrelsen aldrig skulle have bevilget knap fire millioner kroner fra Øststøttepuljen til Genvind-møllerne.

"Det er uheldigt at vælge vindmøller, der ikke er typegodkendte, og det er yderligere uheldigt, at de kommer fra et lille firma, der ikke har et ry at forsvare. Møllerne burde være anerkendte og gennemprøvede på dansk grund, før vi vælger at gå ud på eksportmarkedet og dumme os midt i udstillingsvinduet," siger Søren Krohn. Han mener dermed, at Miljøstyrelsen selv bærer en væsentlig del af ansvaret for, at projektet kuldsejlede."

Bladet har den 7. juli 1999 bragt følgende "Rettelse":

"Af specialteksten til artiklen " Auken griber ind i møllesag" i Erhverv i går fremgår det, at miljøminister Svend Auken truer med en politianmeldelse af omtalte mølleproducent. Det er upræcist, idet ministeren som det fremgår af selve artiklen ikke giver udtryk for, om et retsligt efterspil skal være civilt eller strafferetsligt. Vi beklager fejlen.

Red."

Klageren har gentagne gange rettet henvendelse til bladet og har i den forbindelse klaget over tilsidesættelse af god presseskik.

Bladet har den 9. juli 1999 bragt følgende med overskriften "Snyd med vindmøller?":

"Møllerne i Baltikum kører med en god produktion. Der er ikke tale om en fiasko.

Af [K]

Fhv. direktør

Genvind ApS

Sverrigårdsvej 3

Skørping

Som en af hovedpersonerne i avisens debat om vindmøller og Øststøtten har jeg med interesse læst avisen hver dag siden i søndags. Berlingske Tidendes behandling af forløbet har været interessant og fra et presseetisk synspunkt foruroligende læsning.

Artiklen blev oprindelig til som to journaliststuderendes afslutningsopgave. I begyndelsen bistod jeg med glæde, idet jeg mener, at erhvervslivet har en pligt til at bidrage til uddannelsesinstitutionernes projekter.

Efterfølgende er jeg blevet noget klogere, idet mit samarbejde med de to studerende resulterede i en artikel i Søndags Berlingske i en fordrejet form, krydret med udeladelser og pyntet med en række usandheder. I en stille tid har avisens postulater været brugt af diverse politikere og interessegrupper til at kaste sig over undertegnede, vindmøller og Øststøtten.

Genvinds vindmølleprojekt blev oprindeligt startet lige efter balternes uafhængighed. Genvind valgte til forskel fra de store vindmøllefabrikker at bruge ressourcer på at rejse til Baltikum og tale med de nye staters politikere og videnskabsfolk. Her var man meget optaget af, hvad Danmark gjorde på energiområdet, især da man så muligheder for at arbejde med vedvarende energi som et langsigtet alternativ til bl.a. atomkraften. Balterne var da allerede frustrerede over, at ingen af de store vindmøllevirksomheder ville beskæftige sig med deres nye lande angiveligt fordi disse ikke havde den nødvendige købekraft.

Igennem Miljøstyrelsens Øststøtte blev der åbnet mulighed for at stille demonstrationsmøller op, møller, som efterfølgende skulle kunne produceres på lokale virksomheder. Efter Sovjet-statens opløsning var der netop en stor ubrugt kapacitet i våbenindustrien, som kunne og burde anvendes til mere fredelige sysler.

Arbejdet i Baltikum var væsentligt mere omfattende, end vi havde regnet med, og Genvind kunne ikke holde tidsplanen, hvilket resulterede i en konkurs. Efter en vis forsinkelse er møller blevet stillet op og har nu kørt i mere end 1½ år med en god produktion. Så sent som i går talt jeg med projektlederen i Estland. Møllen her har produceret 288.000 kWt det sidste år, hvilket er særdeles godt for en mølle af den størrelse og bør sætte avisens påstand om fiasko i relief.

I den konkrete sag vedrørende vores møller til Baltikum, beskyldes jeg af de tidligere journaliststuderende for at sende danske møller afsted med udenlandske komponenter. Denne beskyldning er absurd! Alle Danske vindmøller fra de førende vindmølleproducenter er fyldt med udenlandske komponenter! Hvis ikke man kunne sætte tyske gear og svenske generatorer i møllerne, hvordan kunne man så producere møller i et land som Danmark, der ikke har gear- og generatorfabrikker?

For at kunne skrive en overskrift om svindel har man fået en embedsmand fra Miljøstyrelsen til at kommentere et tidligere fejlagtigt udkast til tekst et udkast som var så fejlagtigt, at jeg har brugt mere end 10 timer på at rette faktuelle fejl i det sammen med journalisterne.

Af hensyn til historiens sensationsindhold har skribenterne fået en af mine konkurrenter til at udtale, at møllerne er dårlige, en konkurrent, der har sine egne produkter at sælge og som tilsyneladende ikke deler mine visioner om, at balterne selv skal producere vindmøller.

Som sagen har udviklet sig i pressen, godt pustet til af de to journaliststuderende nu journalister er det forståeligt, at Svend Auken kræver undersøgelse. Jeg kan kun se frem til en uvildig undersøgelse og håbe, at Berlingske Tidende vil bruge lige så meget spalteplads til at referere undersøgelsens resultat, som de har brugt på at beskylde mig for svindel. Jeg må til slut konstatere, at journalisterne Morten Frich og Christian Jensen fortsat har meget at lære, især om etik og redelighed."

Klageren har i forbindelse med sagen i Pressenævnet anmodet om følgende genmæle:

"Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli påstået, at der er mistanke om svindel og svigt i forbindelse med Genvinds leverance af vindmøller til Baltikum. Dette er ukorrekt, idet der fra Miljøstyrelsen på intet tidspunkt er rejst mistanke om svindel.

Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli påstået, at der af Genvind ApS er solgt Østtyske og Polske mølledele som danske møller. Dette er ukorrekt. I Genvinds møller indgår der som alle danske møller, delkomponenter af udenlandsk herkomst. Genvind har hverken i sin markedsføring eller mærkning skjult at visse komponenter er af udenlandsk herkomst.

Berlingske Tidende har i sin artikelserie påstået, at de af Genvind leverede møller er "fiaskomøller". Dette er ukorrekt, idet begge møller har fungeret upåklageligt lige siden idriftsættelsen.

Berlingske Tidende har påstået, at der er sendt gamle mølledele af sted med funklende nye typeskilte. Dette er ukorrekt, idet mølledelene der blev sendt af sted var i original ubrugt fabriksstand.

Berlingske Tidende har påstået, at Genvind hverken nåede at montere møllerne i Estland eller Letland. Dette er ukorrekt, idet møllen i Estland var færdigmonteret, bortset fra købers nettilslutning og mindre justeringer.

Berlingske Tidende påstår, at kablerne i møllen i Letland var for lange. Dette er ukorrekt, idet kablerne havde præcis den længde, der svarede til opstilling af møllens computer udenfor mølletårnet, i et separat styreskab.

Berlingske Tidende påstår, at de oprindelige typeskilte med serienummer og navn på Østtyske Penig er væk og erstattet af andet typeskilt. Dette er ukorrekt, idet der på disse geartyper aldrig er monteret skilte med oprindelsesland, - men derimod skilte med importøren eller møllefabrikantens navn.

Berlingske Tidende påstår, at Vestas projekt i 1994 markedsføres som en succes, - efter fiaskoen i Baltikum. Dette er ukorrekt, idet Genvind møllerne i 1994, end ikke var afsendt fra Danmark.

[K]".

Klageren har anført, at artiklerne er fejlbehæftede og har en række faktuelle udeladelser, der sammen med journalisternes måde at behandle stoffet på har skadet klageren og hans firmas omdømme i vide kredse.

Klageren har anført, at bladet ikke vil lade ham tage til korrekt genmæle på de åbenlyse fejl og mangler. Det debatindlæg fra klageren, som er blevet bragt, giver på ingen måde et balanceret billede af de korrekte informationer, idet hovedartiklen var på 2 sider og var anbragt særdeles fremtrædende.

Klageren har nærmere klaget over, at bladet ikke har konfronteret ham med de særdeles alvorlige anklager fra Miljøstyrelsen og bladet om snyd og svindel.

Klageren har videre anført, at bladet har fremprovokeret udtalelser fra branchen og miljøstyrelsen på grundlag af urigtige oplysninger, som ikke blev bragt i den faktiske artikel.

Klageren har herudover anført, at bladet har undladt at oplyse, at de såkaldt fejlslagne møller faktisk har kørt i snart 2 år uden problemer og med en særdeles tilfredsstillende produktion.

Klageren har desuden anført, at bladet har viderebragt direkte fejlagtige oplysninger om mærkeplader, uagtet bladet var i besiddelse af fotos af de omtalte mærkeplader.

Klageren har endelig anført, at bladet ukritisk har brugt kilder, der har en åbenlys interesse i at skade klageren og hans selskab.

Bladet har i en udtalelse afvist klagen og har anført, at de oplysninger, bladet har bragt, har været efterprøvet i særlig grad, og klageren har nydt det særlige privilegium at have deltaget i den påklagede artikels tilblivelse i alle led.

Bladet har videre anført, at bladet hylder det princip, at personer, der med rette eller urette føler sig slet behandlet af bladet, skal have mulighed for et genmæle, fuldstændig efter de normale regler for genmæle, men dog ikke nødvendigvis med de ret faktuelle begrænsninger, der ligger i begrebet. Bladet bragte derfor klagerens indlæg den 9. juli ukommenteret. Det er derfor usandt, at bladet ikke ville lade klageren tage korrekt til genmæle i bladet.

Bladet har yderligere anført, at oplysningerne er endog særdeles grundigt efterprøvet, og at klageren i hele forløbet er blevet holdt løbende underrettet om artiklernes indhold for så vidt angår klagerens virksomhed.

Bladet har herudover anført, at Underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov ikke har henvendt sig til bladet for at klage over, at han enten er blevet fejlciteret eller har udtalt sig på et utilstrækkeligt grundlag.

Bladet har desuden anført, at en række af de "fejl", klageren har påstået, at artiklen rummer, for flertallets vedkommende rettelig er en strid om det korrekte ord. Bladet erkender og beklager, at der et enkelt sted er gået kludder i kronologien, idet klagerens møller ikke var afskibet i oktober 1994.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anfægte det referat, bladet har bragt af underdirektørens udtalelser.

Pressenævnet finder, at bladets oplysninger er efterprøvet i fornødent omfang ved henvendelse til forskellige personer, og at klageren på tilstrækkelig måde er kommet til orde i forbindelse med artiklen den 4. juli 1999. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Bladet har efterfølgende bragt et omfattende indlæg fra klageren. Pressenævnet finder, at klageren herudover ikke er berettiget til et genmæle.

Afsagt den 22. september 1999.