Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Tekniske forskrifter for brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel. (* 1)


Ingen

1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 Definitioner.

1.1.1 Silocelle: Stationær beholder.

1.1.2 Siloanlæg: En eller flere siloceller til oplagring af mel eller korn i uemballeret tilstand. Til siloanlæg henhører transportorganer i rum over og under silocellerne.

1.1.3 Lagerafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri til oplagring af mel eller korn i emballeret tilstand eller til oplagring af andre brændbare stoffer.

1.1.4 Mølleriafsnit: Bygning eller rum med formalingsanlæg.

1.1.5 Produktionsafsnit: Bygning eller rum for anden fremstilling af mel end formaling. Til produktionsafsnit henhører de til fremstillingen nødvendige siloceller.

1.1.6 Pakkeafsnit: Bygning eller rum, der anvendes til emballering (herunder opsækning) af mel.

1.1.7 Emballageafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til oplagring af tom, brændbar emballage og pallets.

1.1.8 Brandsektion: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2, eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 7 (se punkt 7.2.4).

1.1.9 Partiel, indskudt etageadskillelse: Etageadskillelse, der er ubrudt og tæt (sammenhængende), og som ikke overstiger 75 procent af den pågældende brandsektions areal.

1.2 Almene krav.

1.2.1 Virksomheder, der fremstiller mel, og oplag af mel skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

1.2.2 De i forskrifterne forlangte bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

1.2.3 Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser. Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Vejledning nr. 19 om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

1.2.4 Branddøre skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 1053 og DS 1064). Branddøre kan fastholdes i åben stilling, når aktivering af selvlukkemekanismen sker ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C), anbragt øverst i døråbningen, eller når aktivering af selvlukkemekanismen sker på anden af brandmyndigheden godkendt måde (røgdetektorer/termodetektorer), jfr. punkterne 6.1.2 og 9.3.

1.2.5 Kantiner og lignende lokaler skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser for forsamlingslokaler. Sådanne lokaler, der er indrettet til samtidigt ophold for mere end 150 personer, er endvidere undergivet bestemmelserne i de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler.

1.3 Ansøgninger og tilladelser.

1.3.1 Virksomheder og oplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med virksomheder og oplag skal enten være i overenstemmelse med nærværende forskrifter eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i punkt 1.2.1 indeholdte krav. Forskrifternes gyldighedsområde fremgår af bekendtgørelsens § 1 og § 7, stk. 2. Bekendtgørelsen er optrykt på siderne 37 og 38 i supplement til disse tekniske forskrifter.

1.3.2 Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til den stedlige brandmyndighed i mindst 2 eksemplarer.

1.3.3 Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

1.3.4 Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

2 SILOANLÆG, MØLLERIAFSNIT OG PRODUKTIONSAFSNIT

2.1 Almindeligt.

2.1.1 Siloanlæg, mølleriafsnit og produktionsafsnit skal indrettes i selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6. Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 600 kubikmeter samt mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning.

2.1.2 Siloceller, der hører til produktionsafsnit, jfr. punkt 1.1.5, skal opfylde de for siloanlæg gældende forskrifter i punkt 2.3. Punkt 2.3.3 c er dog kun gældende for produktionsafsnit, som omfatter enten silocelle på over 100 kubikmeter eller flere siloceller med et samlet rumindhold på over 200 kubikmeter.

2.2 Konstruktive forhold.

2.2.1 Almindeligt.

  • a) Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.
  • b) Brandsektion, som alene indeholder siloanlæg, er kun omfattet af forskrifterne i punkterne 2.2.1 a, 2.2.3 b og c samt 2.2.4 for så vidt angår konstruktive forhold.

2.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner skal udføres som mindst BD-bygningsdel 30 i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter og indtil 600 kvadratmeter. Dette krav bortfalder for bygning med let tagkonstruktion, hvis der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 procent af tagfladen (f.eks. udført som felter af tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkt 2.2.4 d), eller hvis taget som helhed er let gennembrændeligt, jfr. punkt 6.3.1 a.
  • b) Bærende bygningskonstruktioner skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60 i 1-etages bygning på over 600 kvadratmeter.
  • c) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60. I bygning med mere end 1 etage og kælder kan de bærende konstruktioner dog udføres som angivet i punkt a eller punkt b. Etageadskillelse over kælder samt de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.
  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter. Der henvises i øvrigt til punkt 6.1.4.

2.2.3 Vægge og overflader.

  • a) Ydervægge skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 600 kvadratmeter og indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning, BS-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og BS-bygningsdel 60 ved bygning med mere end 1 etage.
  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 m klasse 1 beklædning for hver ca. 10 m klasse 2 beklædning.
  • c) Overflader på lofter og indvendige vægge må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 2.2.4 d. I 1-etages bygning kan overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv dog udføres som klasse 2 beklædning i sådanne tilfælde, hvor der er dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).
  • d) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure. Der henvises iøvrigt til punkt 2.2.4 b.

2.2.4 Tage.

  • a) Tagdækning skal udføres af
      
    
        enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af  
    
              asbestcement og tagsten af tegl eller beton)  
    
        eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller  
    
              mineraluld)  
    
        eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for  
    
              tiden DS 422),  
    
        jfr. dog punkt d.  
    
    
  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 6.2.3 c.
  • c) Tagkonstruktion over silooverbygning samt over rum med møller og lignende rum med umiddelbar eksplosionsrisiko skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (f.eks. tagplader af asbestcement eller aluminium på lægter).
  • d) Uanset forskrifterne i punkterne 2.2.3 c og 2.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres som tagelementer med kort kollapstid, når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes. Tagelementerne skal være godkendt af byggestyrelsen. Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,
      
    
        når   ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 procent af  
    
              tagfladens areal,  
    
        når   hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,  
    
        når   afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre  
    
              ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal  
    
              ikke overstiger 15 kvadratmeter, og  
    
        når   forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.  
    
    

2.3 Siloanlæg.

2.3.1 Almindeligt.

  • a) Trapper skal være i overensstemmelse med de af direktoratet for arbejdstilsynet udarbejdede regler om trappeforhold i siloer til korn, foderstoffer o.lign., jfr. dog punkterne 6.1.2 og 6.5.3.
  • b) Opmærksomheden henledes på forskrifterne i punkt 2.1.2 og punkt 2.2.1 b.

2.3.2 Udførelse.

  • a) Højden over terræn af silocelle, der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 15 m.
      
    
        Dette krav kan dog fraviges, hvis  
    
        enten brandvæsenet råder over stigemateriel, der muliggør en  
    
              effektiv slukningsindsats i større højde end 15 m over  
    
              terræn,  
    
        eller silocellen forsynes med fast installation for indføring af  
    
              skum i toppen.  
    
    
  • b) Eventuel indvendig beklædning på vægge i silocelle skal opsættes uden bagved liggende hulrum (udfyldning kan ske med ubrændbare isoleringsmaterialer). Brændbar beklædning må ikke anvendes i silocelle på over 250 kubikmeter, medmindre silocellen er udført som mindst BS-konstruktion 60.
  • c) Siloanlæg med et samlet rumindhold på over 200 kubikmeter skal udføres af ubrændbare materialer. Dog kan siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 2.000 kubikmeter udføres af glasfiberarmeret polyester, når ingen silocelle har et større rumindhold end 250 kubikmeter, dog må det samlede rumindhold ikke overstige 600 kubikmeter i produktionsafsnit. Endvidere kan siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 1.000 kubikmeter udføres af træ eller af andre plastmaterialer end glasfiberarmeret polyester, når ingen silocelle har et større rumindhold end 200 kubikmeter, og når anlægget udgør en selvstændig brandsektion. Der henvises til kommentarer på side 39.
  • d) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 12.000 kubikmeter kan udføres af stål, når ingen silocelle har et større rumindhold end 2.000 kubikmeter. Siloceller med et rumindhold på over 500 kubikmeter skal, placeres på en sådan måde, at mindst 25 procent af cellens udvendige sider er en del af anlæggets ydervæg. Siloanlæg med et samlet rumindhold på over 4.000 kubikmeter skal opdeles i grupper, hver med et samlet rumindhold på højst 4.000 kubikmeter, med en afstand af mindst 3 m mellem grupperne.
  • e) Andre siloanlæg end de, der er nævnt i punkterne c og d, skal udføres som mindst BS-konstruktion 60.

2.3.3 Sikkerhedsudstyr m.v. i silocelle med et rumindhold på over 10 kubikmeter.

  • a) Silocelle skal forsynes med eksplosionsaflastning svarende til mindst 15 procent af silocellens horisontale areal, dog mindst 0,3 kvadratmeter, udført på en sådan måde, at frigørelse af aflastningsdelene ikke umiddelbart kan medføre risiko for personer eller for væsentlige bygningsskader.
  • b) Silocelle skal indvendigt have glatte overflader og skal udføres med nødtømningsåbning i eller umiddelbart ved bunden. Nødtømningsåbningen skal udføres og placeres på en sådan måde, at arbejdet lettes mest muligt. Maskinanlæg m.v. skal placeres således, at nødtømning uhindret kan finde sted. Der henvises til kommentarer på side 39.
  • c) Nødtømning skal kunne ske direkte til det fri fra enhver silocelle, jfr. dog punkt 2.1.2 for så vidt angår siloceller i produktionsafsnit. Ved anlæg, hvor en eller flere siloceller er således beliggende, at nødtømning til det fri ikke umiddelbart kan foretages, skal rum under silocellerne kunne ventileres effektivt til det fri og være forsynet med dør direkte til terræn i det fri. Endvidere skal der ved anlægget findes et efter brandmyndighedens skøn egnet nødtømningsaggregat (f.eks. snegl eller sugeaggregat) i en udførelse, der muliggør tømning til det fri (uden for anlægget).

2.4 Transportanlæg.

2.4.1 Transportrør, kopelevatorskakter, redlerrør og andre lukkede transportanlæg skal udføres af metal.

Vedrørende udførelse af åbne transportanlæg (transportbånd, kædebaner o.lign.) henvises til punkt 6.2.5.

2.4.2 Samtlige dele i transportanlæg, herunder tilsluttede maskinanlæg m.v., skal være sikret mod udladninger af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Anlæg skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser. Elevatorbånd o.lign. skal udføres af antistatiske materialer.

2.4.3 De enkelte elementer i transportanlæg skal være sammenkoblet elektrisk på en sådan måde, at stop af et vilkårligt transportelement automatisk medfører, at alle foranliggende transportelementer standses.

2.4.4 Umiddelbart ved indtag skal der anbringes separator (f.eks. rist), og umiddelbart før møllerianlæg skal der anbringes såvel magnetseparator som stenseparator.

2.4.5 I transportrør, redlerrør o.lign. i forbindelse med møllerianlæg, påslag og sugeanlæg skal der - hvis rørene fører gennem brandsektionsafgrænsninger - anbringes en termostat (ca. 70 grader C) umiddelbart før sektionsafgrænsningen og en observationslem umiddelbart efter sektionsafgrænsningen. Påvirkning af termostaten skal medføre stop af transportanlægget og alarmafgivelse til kontrolrum el.lign.

2.4.6 Kopelevatorer skal sikres med elevatorvagter mod friktionsvarme, f.eks. som følge af overbelastning.

2.5 Centrale støvafsugningsanlæg.

2.5.1 Almindeligt.

  • a) Fra støvproducerende anlæg skal der etableres mekanisk afsugning til støvudskillelsesanlæg i form af støvfilteranlæg (posefiltre) eller cyklon. Der henvises til kommentarer på side 39.
  • b) Afsugningsanlæg skal være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementet bestemmelser, og de enkelte dele skal være i ledende forbindelse med hinanden og med tilsluttede maskiner, cykloner m.v.
  • c) I tilfælde af brand i afsugningsanlægget skal dette kunne standses ved betjening af nødafbrydere, anbragt på hensigtsmæssige steder, markeret i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og 734.2).

2.5.2 Afsugningsrør.

  • a) Rør skal være af metal og skal udføres uden skarpe bøjninger. Fleksible rør af en længde på indtil 0,5 m kan anvendes, når de er udført fortrinsvis af ubrændbare materialer (kunststoffer, der er antistatiske, kan anvendes ved selve afsugningsstedet).
  • b) Der skal anbringes renselemme i fornødent omfang, placeret på en sådan måde, at rørene let kan rengøres indvendigt.
  • c) Lufthastigheden i afsugningsrør skal være mindst 20 m pr. sekund. Der henvises til kommentarer på side 39.
  • d) Elastiske forbindelser på ventilatorers tryk- og sugeside skal være effektivt beskyttet mod mekanisk overlast og slid.

2.5.3 Støvfilteranlæg og cyklon.

  • a) Støvfilteranlæg (posefiltre) skal placeres i en let, ubrændbar beklædning i det fri eller i et rum, der ikke benyttes til andet formål, og som er adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60 og mindst BS-dør 60. Ved placering af støvfilteranlæg eller cyklon i det fri nærmere bygning end 2,5 m skal bygningens ydervæg til en højde af mindst 5 m over støvfilteranlæggets eller cyklonens højeste punkt svare til mindst BS-væg 60 (uden åbninger af nogen art) inden for en afstand af mindst 2,5 m fra støvfilteranlægget eller cyklonen. Ved placering på tag skal dette være udført som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 2,5 m fra støvfilteranlægget eller cyklonen.
  • b) Posefiltre skal være jordforbundet, og de enkelte dele skal være i indbyrdes ledende forbindelse.
  • c) Støvposer skal være af antistatiske materialer.
  • d) Poser o.lign. med støv må ikke anbringes i siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit eller emballageafsnit.

3 LAGERAFSNIT I BYGNING

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Lagerafsnit på over 150 kvadratmeter skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6, jfr. dog punkterne 3.1.2 og 3.1.3.

3.1.2 Oplagring af mel og korn i uemballeret tilstand skal ske i siloceller i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 2.

3.1.3 Uanset forskrifterne i punkt 3.1.1 kan

  • a) lagerafsnit og siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 600 kubikmeter samt mølleriafsnit, produktionsafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse).

3.2 Konstruktive forhold.

3.2.1 Almindeligt. Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

3.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal udføres som mindst BD-bygningsdel 30 i bygning på indtil 600 kvadratmeter og BD-bygningsdel 60 i bygning på over 600 kvadratmeter, jfr. dog punkt b.
  • b) Uanset forskrifterne i punkt a stilles der ingen krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i brandsektion på indtil 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning med let tagkonstruktion, hvis der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 procent af tagfladen (f.eks. udført som felter af tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkt 3.2.4. c), eller hvis taget som helhed er let gennembrændeligt, jfr. punkt 6.3.1 a. I bygning på over 600 kvadratmeter skal brandmodstandsevnen for enhver bærende konstruktion være mindst 30 minutter, hvis den bærer mere end 200 kvadratmeter tagkonstruktion, og mindst 60 minutter, hvis den bærer mere end 600 kvadratmeter tagkonstruktion.
  • c) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60. I bygning med 1 etage og kælder kan de bærende konstruktioner dog udføres som angivet i punkt a eller punkt b. Etageadskillelse over kælder samt de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.
  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter. Der henvises i øvrigt til punkt 6.1.4.

3.2.3 Vægge og overflader.

  • a) Ydervægge ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.
  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 m klasse 1 beklædning for hver ca. 10 m klasse 2 beklædning.
  • c) Overflader på lofter må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 3.2.4 c.
  • d) Overflader på indvendige vægge i bygning med mere end 1 etage og i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Indvendige vægoverflader i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning til en højde af 2,5 m over gulv i sådanne tilfælde, hvor der er dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).
  • e) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure. Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.4 b.

3.2.4 Tage.

  • a) Tagdækning skal udføres af
      
    
        enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af  
    
              asbestcement og tagsten af tegl eller beton)  
    
        eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller  
    
              mineraluld)  
    
        eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for  
    
              tiden DS 422),  
    
              jfr. dog punkt c.  
    
    
  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 6.2.3 c.
  • c) Uanset forskrifterne i punkterne 3.2.3 c og 3.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes. Tagelementerne skal være godkendt af byggestyrelsen. Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,
      
    
        når   ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 procent af  
    
              tagfladens areal,  
    
        når   hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,  
    
        når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre  
    
              ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal  
    
              ikke overstiger 15 kvadratmeter, og  
    
        når   forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.  
    
    

3.3 Indretning af lagerafsnit.

3.3.1 Oplagring må ske til en højde af 6 m over gulv.

3.3.2 I lagerafsnit skal der etabeleres forbindelse mellem mindst 2 flugtvejsdøre ved udlægning af et mindst 3 m bredt friareal, der opdeler lagerafsnittet i to omtrent lige store afsnit. Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer til eventuelle andre nødvendige flugtvejsdøre, jfr. punkt 6.5.2. I lagerafsnit, der ikke er sprinklet, må der ikke forekomme uopdelte lagerarealer på over 500 kvadratmeter. Der henvises til kommentarer på side 39.

3.3.3 Brandmyndigheden kan forlange, at der indsendes belægningsplan til godkendelse. Der henvises til kommentarer på side 39.

3.3.4 Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber.

3.3.5 Friarealer skal holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

4 LAGERAFSNIT I DET FRI

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

4.1.2 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

4.1.3 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

4.2 Indretning af lagerafsnit.

4.2.1 Oplagring må ske til en højde af 6 m over terræn.

4.2.2 Lagerafsnit skal opdeles for max. hver 500 kvadratmeter (dog max. 1200 kubikmeter) med mindst 3 m brede friarealer og for max. hver 2.000 kvadratmeter med mindst 7 m brede friarealer.

Ved stabling i større højde end 3 m over terræn skal der dog udlægges 7 m brede friarealer for max. hver 1.000 kvadratmeter.

4.2.3 Brandmyndigheden kan forlange, at der for lagerafsnit på over 2.000 kvadratmeter indsendes belægningsplan til godkendelse. Der henvises til kommentarer på side 39.

4.2.4 Friarealer skal holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

4.3 Vejrligsbeskyttelse.

4.3.1 Lagerafsnit eller dele af lagerafsnit, der vejrligsbeskyttes som angivet i punkterne 4.3.2-4.3.4, betragtes som »lagerafsnit i det fri« i relation til forskrifterne i såvel punkt 4.2 som afsnittene 7-9.

4.3.2 De konstruktive forhold skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 3.2.1, 3.2.2 a eller b og 3.2.3 c (jfr. dog punkt 3.2.4 c, første og andet punktum).

4.3.3 Vejrligsbeskyttelse skal udføres med mindst 1 helt åben langside mod det fri. Der henvises til kommentarer på side 40.

4.3.4 Højst 2.000 kvadratmeter af et lagerafsnit må være vejrligsbeskyttet. De i punkt 4.2.2 nævnte 7 m brede friarealer må ikke indgå i det beskyttede areal.

5 PAKKEAFSNIT OG EMBALLAGEAFSNIT

5.1 Almindeligt.

5.1.1 Pakkeafsnit og emballageafsnit i bygning skal indrettes i selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6, jfr. dog punkt 5.1.3. Kravet er dog kun gældende for afsnit på over 150 kvadratmeter.

5.1.2 Emballageafsnit i det fri skal opfylde forskrifterne i punkterne 4.2 og 4.3 samt i afsnittene 7-9.

5.1.3 Uanset forskrifterne i punkt 5.1.1 kan

  • a) pakkeafsnit, emballageafsnit, lagerafsnit, mølleriafsnit og produktionsafsnit samt siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 600 kubikmeter indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) pakkeafsnit, emballageafsnit og lagerafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse).

5.2 Konstruktive forhold. Forskrifterne i punkt 3.2 skal overholdes.

5.3 Indretning af emballageafsnit i bygning. Forskrifterne i punkt 3.3. skal overholdes.

6 BRANDSEKTIONER

6.1 Almindeligt.

6.1.1 De i afsnittene 2, 3 og 5 krævede brandsektioner skal opfylde forskrifterne i dette afsnit. Forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 er dog kun gældende i det omfang, hvor brandsektioner ikke er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 7 (se punkt 7.2.4).

6.1.2 Indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1 a. Åbninger til siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit, emballageafsnit, rum med støvfilteranlæg, ventilationsrum og kælder skal lukkes med mindst BS-dør 60. Åbninger til andre afsnit skal lukkes med mindst BD-dør 30. Kravene gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etageadskillelse i samme brandsektion. Uanset forskrifterne i punkt 1.2.4 må døre til trapperum kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af røgdetektorer, opsat ved de pågældende døre. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring.

6.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter må kun indrettes i 1-etages bygning samt i stueetage i bygning med 1 etage og kælder.

6.1.4 I brandsektion på over 600 kvadratmeter skal loftet udgøres af tagundersiden, og det samlede areal af partielle, indskudte etageadskillelser må ikke overstige 150 kvadratmeter.

6.1.5 Etager over brandsektioner med produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit må ikke indeholde beboelsesafsnit. Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse (herunder døre) til nævnte brandsektioner og disses flugtveje.

6.1.6 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

6.1.7 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

6.1.8 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

6.2 Sektionsafgrænsninger.

6.2.1 Almindeligt.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal udføres som mindst BS-væg 60 på en sådan måde, at den under en brand bevarer sin stabilitet uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes, jfr. kommentarer på side 40.
  • b) En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, idet der dog kan udføres BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum. Opmærksomheden henledes imidlertid på punkterne 6.1.4 og 6.2.4 c.
  • c) Åbning i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes med dør, port eller lem svarende til mindst BS-dør 60, jfr. dog punkt 6.1.2. Kravet er ikke gældende for åbning i BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum, jfr. punkt b.
  • d) Rørgennemføring o.lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

6.2.2 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal ved ydervæg af BS-konstruktion sammenbygges med denne og ved ydervæg af BD-konstruktion føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside.
  • b) Ved ydervæg, der er ringere end BD-væg 60, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Alternativt kan ydervæggen udføres som mindst BS-væg 60 eller BD-væg 60 på en strækning af mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) ved den sektionsafgrænsende væg. Der henvises til skitse på side 41.
  • c) Ved ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Alternativt kan ydervæggen udføres med udvendig overflade som klasse 1 beklædning på en strækning af mindst 5 m ved den sektionsafgrænsende væg. Der henvises til skitse på side 42.
  • d) Ydervæg skal være uden åbning af nogen art på en strækning af mindst 5 m ved en sektionsafgrænsende væg. BS-dør 60 betragtes ikke som åbning i denne forbindelse. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Der henvises til skitse på side 42.

6.2.3 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.

  • a) I 1-etages bygning og i øverste etage i bygning med mere end 1 etage skal en sektionsafgrænsende væg føres op til tæt forbindelse med tagdækningens underside.
  • b) Ved tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60, skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. En muret kam skal have vandrette skifter. Brandkam kan udelades, når taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 60 i et mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Dette bælte skal være understøttet og fastholdt af konstruktioner, der svarer til mindst BS- eller BD-bygningsdel 60. Der henvises til skitse på side 43.
  • c) Ved tag med brændbar tagdækning eller med brændbar isolering skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b. Alternativt kan taget udføres med ubrændbar tagdækning og ubrændbar isolering i et mindst 5 m bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Der henvises til skitse på side 44.
  • d) Tag skal være uden åbning af nogen art i et mindst 5 m bredt bælte ved en sektionsafgrænsende væg. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b. Der henvises til skitse på side 44.
  • e) Sektionsafgrænsende vægge omkring trapperum er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne b-d.

6.2.4 Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.

  • a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) og tag(e) ved vinklen opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen. Der henvises til skitse på side 45.
  • b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde, skal den højere brandsektions ydervæg (og tag) over den lavere brandsektions tag opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1- 6.2.3. Forskrifterne i punkt 6.2.3 b-d er dog ikke gældende, når den højere brandsektions tag er mere end 5 m over den lavere brandsektions tag. Alternativt kan den lavere brandsektions tag udføres som mindst BS-bygningsdel 60 uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Der henvises til skitser på side 46.
  • c) Hvis etageadskillelse til uudnytteligt tagrum er ringere end BS-bygningsdel 60, skal den sektionsafgrænsende væg føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkt 6.2.3.

6.2.5 Transportåbninger.

  • a) Brandmyndigheden kan tillade, at transportbånd, kædebane o.lign. føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse, når åbningen forsynes med dør eller lem svarende til mindst BS-dør 60 udført på en sådan måde, at der ved lukning opnås den bedst mulige tæthed.
  • b) Døren (eller lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt som ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C) anbragt øverst i åbningen. Lukning skal samtidig bevirke standsning af transportorganer i en stilling, der ikke medfører, at transporterede emner blokerer lukningen.
  • c) I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (eller lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b, 2. punktum. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og 734.2).

6.3 Brandventilation.

6.3.1 Almindeligt.

  • a) Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal forsynes med brandventilation, medmindre brandsektionen har let gennembrændeligt tag (f.eks. uisoleret tag af asbestcementplader).
  • b) Brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal endvidere forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 kvadratmeter. Brandgardiner skal udføres af ubrændbare materialer og skal slutte tæt til tagundersiden. Der henvises til skitse på side 47.
  • c) Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el.lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål, og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelser.

6.3.2 Åbningsarealer.

  • a) Brandventilation skal udføres med et frit åbningsareal på ca. 3 procent af brandsektionens gulvareal.
  • b) I brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal det frie åbningsareal i hvert brandgardinafsnit svare til ca. 3 procent af gulvarealet i brandgardinafsnittet.
  • c) Størrelsen af det i punkt a nævnte åbningsareal vil eventuelt kunne reduceres i sådanne tilfælde, hvor det ved en konkret beregning på grundlag af brandbelastning, røgudvikling, rumhøjde m.v. godtgøres, at en automatisk brandventilationsanlæg med styring af røgdetektorer og/eller termodetektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal.

6.3.3 Brandventilationsåbninger.

  • a) Brandventilation skal udføres med
      
    
        enten tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkterne 2.2.4 d og  
    
              3.2.4 c,  
    
        eller uarmerede termoplastiske ovenlys (PVC eller ACRYL i 1 lag),  
    
              jfr. punkterne 2.2.4 d og 3.2.4 c,  
    
        eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis  
    
              ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90  
    
              grader C, hvis brandsektionen er forsynet med automatisk  
    
              sprinkleranlæg, jfr. punkt 6.4),  
    
        eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis  
    
              eller gruppevis ved påvirkning af røgdetektorer og/eller  
    
              termodetektorer, godkendt af Dansk Forening for  
    
              Skadesforsikring,  
    
    

jfr. dog punkt 6.3.4. De nævnte tagelementer med kort kollapstid og termpplastiske ovenlys skal hver have et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter, og ingen side må være mindre end 0,5 m.

  • b) Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen.

I tagflade med hældning på mere end 1:10 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må ikke være beliggende under middelafsatanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen). Der henvises til skitse på side 47.

  • c) Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlys, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180 grader, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke er eensidigt oplukkelige. Der henvises til skitse på side 47.
  • d) Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende lemme eller ovenlys være anbragt i samme brandgardinafsnit.
  • e) Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.3 d.

6.3.4 Særlig udførelse af brandventilation. Uanset forskrifterne i punkterne 6.3.2 og 6.3.3 kan brandventilation i brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter udføres som angivet i efterfølgende punkter a, b eller c.

  • a) Porte kan anses for tilstrækkelig brandventilation under forudsætning af, at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10), at portåbningerne går helt op til brandsektionens loft, og at der er port i mindst 2 modstående sider (eller gavle) i en
      
    
              indbyrdes afstand af højst 25 m.  
    
              Der henvises til skitse på side 48.  
    
        b) Brandventilation kan udføres med sidelys af uarmeret glas eller  
    
              af uarmerede termoplastiske materialer (PVC eller ACRYL i 1  
    
              lag) under forudsætning af,  
    
        at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10),  
    
        at sidelysene er anbragt umiddelbart under brandsektionens loft i  
    
              bygningens langsider,  
    
        at sidelys af termoplastiske materialer hver har et frit  
    
              åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter og ingen side mindre  
    
              end 0,5 m,  
    
        at afstanden  mellem langsiderne ikke overstiger 25 m,  
    
        at sidelysenes samlede areal i det mindste udgør 3 procent af  
    
              gulvarealet, og  
    
        at placering af sidelysene er i overensstemmelse med forskrifterne  
    
              i punkt 6.2.2 d.  
    
              Der henvises til skitse på side 49.  
    
        c) Brandventilation kan udføres med manuelt let oplukkelige lemme  
    
              (eller ovenlys) i taget under forudsætning af,  
    
        at åbning kan ske fra terræn i det fri, medmindre bygningen har  
    
              tag svarende til mindst BS-bygningsdel 60 med ringe hældning  
    
              (mindre end 1:10),  
    
        at lemme (ovenlys) og betjeningsgreb tydeligt afmærkes i  
    
              overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og 734.2),  
    
        at forskrifterne i punkterne 6.3.1 c, 6.3.2 a samt 6.3.3 b og c  
    
              overholdes, og  
    
        at placering af lemme (ovenlys) er i overensstemmelse med  
    
              forskrifterne i punkt 6.2.3 d.  
    
    

6.4 Sprinkleranlæg.

6.4.1 Brandsektion på over 2.000 kvadratmeter skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jfr. punkt 6.4.4. Brandsektionens størrelse må ikke overstige 10.000 kvadratmeter.

6.4.2 Sprinkleranlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger (DS 431), herunder de af Dansk Forening for Skadesforsikring udsendte forskrifter for automatiske sprinkleranlæg.

6.4.3 Sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

6.4.4 Uanset forskrifterne i punkterne 2.1.1, 3.1.1 og 5.1.1 kan en brandsektion, der er forsynet med sprinkleranlæg, indeholde såvel produktionsafsnit som lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit.

6.5 Flugtveje.

6.5.1 Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i eller i umiddelbar nærhed af brandsektionens modstående ender.

6.5.2 Der må intet sted i en brandsektion (herunder indskudt etage) være over 25 m til nærmeste flugtvej (dør til terræn i det fri eller til trapperum eller til anden brandsektion med dør til terræn i det fri eller til trapperum).

6.5.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter og trapperum, der er flugtvej, skal have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri.

6.5.4 Flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

6.6 Rumopvarmning.

6.6.1 Opvarmning af brandsektioner skal ske

  

    enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for  

          brandsektionen  

    eller med elektriske varmeapparater, jfr. punkt 1.2.3,  

    eller varm luft i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.7.  

    Oliefyrede aggregater kan dog opstilles og anvendes efter reglerne  

    i Brandteknisk Vejledning nr. 13, udsendt af Dansk  

    Brandværns-Komite, idet der især henvises til afsnittene 9-11.  

6.6.2 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

6.7 Ventilation.

6.7.1 Almindeligt.

  • a) Kanaler, ventilatorer, lydsluser, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld, isolation m.m. samt automatik skal være i overensstemmelse med reglerne i afsnittene 6 og 7 (herunder bl.a. afsnit 7.12) i Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer (DS 428).
  • b) Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation og reglerne i den i punkt a nævnte norm skal i øvrigt iagttages i det omfang, som disse regler kan finde anvendelse.

6.7.2 Opdeling. Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jfr. dog punkt 6.6.1. Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-dør 60.

6.7.3 Kanaler og andre komponenter.

  • a) Kanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner som de direkte betjener, udføres som mindst BS-bygningsdel 30. Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og -kamre mellem ventilationsrum og det fri.
  • b) Kanaler, der fører gennem sektionsafgrænsninger, skal i disse afskæres med F-brandspjæld 60. I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), der stopper det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet. Hvis indstilling på 40 grader C medfører udløsning i utide, kan udløsningstemperaturen øges til 15 grader C over den aktuelle driftstemperatur ved spjældet, dog til højst 70 grader C.
  • c) Kanaler, ventilatorer, lydsluser i kanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m.m. skal udføres af ubrændbare materialer.
  • d) Kanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 cm fra brændbart materiale.
  • e) For udsugningskanaler gælder desuden forskrifterne i punkterne 6.7.5 b og c.

6.7.4 Indblæsning.

  • a) Luftindtag må ikke ske fra fyrrum.
  • b) Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper til skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres således i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget.
  • c) Luftindtag fra det fri skal forsynes med ventilationsrist, hvori der er anbragt net med maskevidde 10-15 mm.
  • d) Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m.v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med maskevidde på højst 5 mm.

6.7.5 Udsugning.

  • a) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.
  • b) Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes.
  • c) Udsugningskanaler skal have udmunding i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale og mindst 3 m fra vinduer og andre ydervægsåbninger. Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæst støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade.

6.7.6 Recirkulation. Såvel i brandsektionen som uden for denne skal der opsættes nødafbrydere, som standser anlægget og lukker brandspjæld i kanalerne. Nødafbrydernes anbringelsesteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og 734.2).

7 AFSTANDSFORHOLD

7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

7.1.1 Administrationsbygning, folkerumsbygning, garage og anden bygning end angivet i punkterne 7.1.2-7.1.6 samt i punkt 7.2.5 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst 2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og 5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. bygningsreglementets afstandsregler.

7.1.2 Brandsektion på indtil 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst 2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og 5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Brandsektion, som alene indeholder siloanlæg, er undergivet forskrifterne i punkterne 7.1.4-7.1.6.

7.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst 5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og 10 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2, skal dog - uanset udførelsen af de udvendige vægoverflader - have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte. Der henvises til kommentarer på side 40. Brandsektion, som alene indeholder siloanlæg, er undergivet forskrifterne i punkterne 7.1.4-7.1.6.

7.1.4 Siloanlæg, som udelukkende omfatter siloceller, der er udført som BS-konstruktion 60, skal have en afstand af 2,5 m til naboskel samt vej- og stimidte.

7.1.5 Siloanlæg, som omfatter siloceller, der er udført af stål eller af glasfiberarmeret polyester, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst 2,5 m, hvis anlæggets samlede rumindhold ikke overstiger 1.000 kubikmeter, og 5 m, hvis anlæggets samlede rumindhold overstiger 1.000 kubikmeter.

7.1.6 Siloanlæg, der omfatter siloceller, der er udført af brændbare materialer (bortset fra glasfiberarmeret polyester), skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst 5 m, hvis anlæggets samlede rumindhold ikke overstiger 200 kubikmeter, og 10 m, hvis anlæggets samlede rumindhold overstiger 200 kubikmeter.

7.1.7 Lagerafsnit i det fri og emballageafsnit i det fri skal have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

7.2.1 De i punkterne 7.1.1-7.1.6 omhandlede bygninger og brandsektioner og siloanlæg på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel, jfr. dog punkt 7.2.3.

Eksempel:

  

 Brandsektion på indtil 600 kvadratmeter  

 med udvendige vægoverflader af  

 klasse 2 beklædning                punkt 7.1.2-skelafstand =    5,0 m  

 Siloanlæg, der er udført af  

 stål, med et samlet rumindhold  

 på over 1.000 kubimeter            punkt 7.1.5-skelafstand  =   5,0 m  

                                          ---------------------------  

                                          indbyrdes afstand  =  10,0 m  

                                          ---------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2. Forskrifterne i punkterne 6.2.2 b-d og 6.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m.

Der henvises til skema og skitse på siderne 50 og 51.

7.2.2 De i punkterne 7.1.1-7.1.6 omhandlede bygninger, brandsektioner og siloanlæg skal placeres således i forhold til de i punkt 7.1.7 omhandlede lagerafsnit og emballageafsnit i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning (brandsektion, siloanlæg) og lagerafsnittet (emballageafsnittet) skal have til nabloskel, jfr. dog punkt 7.2.3.

Eksempel:

  

 Administrationsbygning med  

 udvendige vægoverflader af  

 klasse 1 beklædning                punkt 7.1.1-skelafstand  =   2,5 m  

 Lagerafsnit i det fri              punkt 7.1.7-skelafstand  =  10,0 m  

                                          ---------------------------  

                                          indbyrdes afstand  =  12,5 m  

                                          ---------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers (brandsektioners, siloanlægs) ydervægge m.v., som vender mod afsnit i det fri, udføres efter forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 inden for den krævede afstand. Forskrifterne i punkt 6.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m.

7.2.3 Uanset forskrifterne i punkterne 7.2.1 og 7.2.2 bortfalder alle krav om indbyrdes afstand for silocelle, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60. Uanset forskrifterne i punkt 7.2.1 bortfalder afstandskrav mellem bygninger (brandsektioner) og siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester under forudsætning af,

  

    at bygningen (brandsektionen) har udvendige vægoverflader svarende  

          til mindst klasse 1 beklædning mod siloerne,  

    at bygningens (brandsektionens) ydervæg mod siloerne i øvrigt  

          opfylder forskrifterne i punkt 2.2.3 a, og  

    at siloerne forsynes med overrislingsanlæg efter forskrifterne i  

          punkt 8.4.  

    Endvidere bortfalder det i punkt 7.2.2 indeholdte afstandskrav  

    mellem brandsektion, som alene indeholder lagerafsnit (og  

    eventuelt pakkeafsnit og emballageafsnit), og lagerafsnit og  

    emballageafsnit i det fri. Størrelsen af et sådant samlet afsnit  

    må dog ikke overstige 2.000 kvadratmeter.  

    Der henvises til kommentarer på side 40.  

7.2.4 Bygning, brandsektion og siloanlæg samt lagerafsnit og emballageafsnit i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende, og er derfor ikke omfattet af forskrifterne i punkt 6.2.

7.2.5 Hvis bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som de i nærværende forskrifter omhandlede, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i punkterne 7.2.1-7.2.3.

8 BRANDSLUKNING

8.1 Almindeligt.

8.1.1 Ved virksomheder og oplag skal der være brandhaner eller branddamme i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

8.1.2 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).

8.1.3 Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige og let tilgængelige og skal markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og 734.2).

8.2 Vandfyldte slangevinder.

8.2.1 I bygninger samt ved afsnit i det fri skal der anbringes vandfyldte slangevinder, jfr. punkt 8.2.2. For afsnit i det fri kan dette krav erstattes af 2 tommer slanger (f.eks. i kurv) med strålerør, tilsluttet ledninger, der er frostsikret. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør. Placering af slangerne skal godkendes af brandmyndigheden.

8.2.2 Vandfyldte slangevinder skal være i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 15, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

8.3 Håndildslukkere.

8.3.1 I rum med styreanlæg og -paneler skal der anbringes kulsyresneslukkere. Brandmyndigheden kan i øvrigt kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, hvor sådanne slukningsmidler vil være mere velegnet end vand.

8.3.2 Håndildslukkere skal være kulsyresne- eller pulverslukkere af størrelse mindst 6 kg af godkendte typer efter DS 2120. Kulsyresneslukkere skal være af mindst type 55 B. Pulverslukkere skal være af mindst type 13 A, 89 B.

8.3.3 Håndildslukkere skal ophænges i bekvem højde over gulv. Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., jfr. punkterne 8.1.2 og 8.1.3.

8.4 Overrislingsanlæg.

8.4.1 Det i punkt 7.2.3 nævnte overrislingsanlæg skal opfylde forskrifterne i punkterne 8.4.2-8.4.4.

8.4.2 Overrislingsanlæg skal installeres på en sådan måde, at der sker en jævn fordeling af vandmængden på hele den udvendige side af siloen, hvilket skal påvises ved afprøvning under overværelse af den stedlige brandmyndighed. Vandmængden beregnes således, at der bliver en ydelse på mindst 80 liter/kvadratmeter/h af siloens udvendige side.

8.4.3 Der skal anbringes mindst 2 åbningsventiler (betjeningsgreb eller -kontakter) på let tilgængelige og tydeligt afmærkede steder, hvor betjening kan ske i sikkerhed (efter nærmere godkendelse af brandmyndigheden).

8.4.4 Anlægget skal som sikring mod frost have passende fald på ledningerne og være forsynet med selvtømmende stopventiler, således at alle rørledninger efter ventilerne henstår uden vand, når ventilerne er lukket.

9 ORDENSREGLER

9.1 Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at ordensreglerne overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

9.2 Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild

  • a) i siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit og
  • b) udvendigt på alle døre til de i punkt a nævnte anlæg og afsnit. Skiltene skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og 734.2).

9.3 Branddørs selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler o.lign. Det skal jævnligt kontrolleres, at dørenes lukkeanordning er funktionsdygtig, herunder at dørene lukker tætsluttende i fals. Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - holdes lukket«. Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af smelteled eller på anden af brandmyndigheden godkendt måde, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand«. Påskrift og skiltning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (DS 734.1 og DS 734.2). Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 20, »Branddøre i praksis«, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

9.4 Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtvejsdøre, herunder døre, der ikke benyttes i den daglige drift. Alle flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

9.5 Friarealer i lagerafsnit og emballageafsnit skal altid holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

9.6 Virksomhedens enkelte afsnit (siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit) må kun benyttes efter deres tilladte formål.

9.7 Poser, sække m.v. med affald og støv må ikke henstilles i siloanlæg, mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit, men skal anbringes på et sikkert sted, eventuelt efter nærmere aftale med brandmyndigheden.

9.8 I virksomheden skal der altid holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved hyppig og effektiv rengøring for støv, jfr. punkt 9.7. Mindst 1 gang om dagen skal magnetseparatorer, stenseparatorer, luftsigter m.v. efterses og renses.

  

    Der skal jævnligt foretages  

          eftersyn og kontrol af alle kileremme og remtræk,  

          eftersyn og smøring af alle aksler og lejer samt  

          eftersyn og tømning af opsamlingskasse, poser m.v. ved  

          støvfilteranlæg og cyklon, jfr. punkt 9.7.  

9.9 Håndlamper, der anvendes i siloer, skal være i eksplosionssikret udførelse.

9.10 Parkering af motorkøretøjer (herunder trucks) uden for driftstiden og opladning af trucks må kun ske på steder, der af brandmyndigheden er godkendt til dette formål.

9.11 Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder - bortset fra ventilen direkte ved slangevinden - skal altid være i åben stilling. Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves. Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel el.lign. fra den, der har foretaget eftersynet. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående rettes. Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 19, »Håndslukningsmateriel«, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

SUPPLEMENT

til

Tekniske forskrifter

for brandværnsforanstaltninger

ved fremstilling og oplagring

af mel

Punkt 2.3.2 c.

I punkt 2.1.1 er det bl.a. anført, at siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 600 kubikmeter kan indrettes i samme brandsektion i 1-etages bygning som mølleriafsnit, produktionsafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit, når brandsektionens størrelse ikke overstiger 1.000 kvadratmeter. Dette gælder imidlertid ikke for siloanlæg med et samlet rumindhold på over 200 kubikmeter, udført af træ eller af andre plastmaterialer end glasfiberarmeret polyester, idet et sådant siloanlæg altid skal udgøre en selvstændig brandsektion.

Punkt 2.3.3 b

Opmærksomheden henledes på, at der ikke er krav om, at en silocelle indvendigt skal have plane overflader, men kun om, at overfladerne skal være glatte.

Punkt 2.5.1 a

Opmærksomheden henledes på, at forskrifterne i punkterne 2.5.1-2.5.3 kun er gældende for virksomhedens centrale støvafsugningsanlæg (d.v.s. anlæg, der er fælles for flere maskiner m.v.). Brandmyndigheden vil i øvrigt kunne acceptere, at flere mindre maskiner m.v. i samme brandsektion tilsluttes fælles afsugningsanlæg, uden at forskrifterne i punkterne 2.5.1-2.5.3 bringes i anvendelse.

Punkt 2.5.2 c

Det stillede krav om en lufthastighed på mindst 20 m pr. sekund har til formål at forhindre aflejringer i afsugningsrør. Kravet kan imidlertid i visse tilfælde medføre driftsmæssige geener, hvorfor brandmyndigheden kan fravige kravet, såfremt det tilsigtede formål kan opfyldes ved en lavere hastighed.

Punkt 3.3.2

En nøje overholdelse af flugtvejsreglerne (placering i eller umiddelbart ved modstående ender samt 25 m-reglen) er absolut påkrævet for at sikre, at lagerarealerne i en bygning opdeles på passende måde og ikke får størrelser, der er urimmelige ud fra brandmæssige hensyn.

Punkterne 3.3.3 og 4.2.3

Belægningsplaner skal angive »lagerarealer« og »friarealer«. Desuden skal stablingshøjde angives, hvor højden har betydning for opdeling af lagerafsnit i det fri. Ved godkendelsen af belægningsplaner skal det sikres, at de 7 m brede friarealer, der omtales i punkt 4.2.2, udlægges hensigtsmæssigt med henblik på uhindret kørsel med brandvæsenets køretøjer og under hensyntagen til placering af vandforsyning til brandslukning.

Punkt 4.3.3

Vejrligsbeskyttelse, som ikke opfylder kravet i punkt 4.3.3, betragtes som »lagerafsnit i bygning« og er omfattet af forskrifterne i afsnit 3.

Punkt 6.2.1 a Der henvises til de eksempler på »tunge vægge«, der er angivet i bilag 4 til bygningsreglementet.

Punkt 7.1.3

Brandsektioner med produktionsafsnit og mølleriafsnit vil altid være undergivet afstandsreglerne i punkt 7.1.3, 1. punktum, idet de konstruktive forhold i disse brandsektioner skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2. Brandsektioner med lagerafsnit (og eventuelt pakkeafsnit og emballageafsnit) kan opføres efter forskrifterne om konstruktive forhold i punkt 3.2, som er lempeligere end forskrifterne i punkt 2.2 for så vidt angår brandsektioner på over 600 kvadratmeter og indtil 2.000 kvadratmeter. Hvis afstandsreglerne i punkt 7.1.3, 1. punktum, ønskes benyttet for disse brandsektioners vedkommende, skal de konstruktive forhold være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.

Punkt 7.2.3

Lagerafsnit m.v. i brandsektion og lagerafsnit m.v. i det fri kan betragtes som eet afsnit (uden indbyrdes afstandskrav), når det samlede afsnit ikke overstiger 2.000 kvadratmeter. Opmærksomheden henledes på, at der i dette samlede afsnit også kan indgå de i punkt 4.3 omtalte arealer, der er vejrligsbeskyttet, f.eks. som halvtag ved en brandsektions ydervæg. Lagerafsnit i det fri og emballageafsnit i det fri er ikke undergivet indbyrdes afstandskrav.

Punkt 6.2.2 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, der er ringere end BD-væg 60: Enten vinge på 0,5 m eller BS-væg 60 på en strækning af 2,5 mm eller BD-væg 60 på en strækning af 5 m,

se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-væg 60 og BD-væg 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.2 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning: Enten vinge på 0,5 m eller klasse 1 beklædning på en strækning af 5 m, Åbninger i ydervægge: Enten vinge på 0,5 m eller en strækning af 5 m uden åbninger.

se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Klasse 1 beklædning og ydervæg uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.3 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60: Enten brandkam på 0,5 m eller BS-bygningsdel 60 i et 2,5 m bredt bælte eller BD-bygningsdel 60 i et 5 m bredt bælte

se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-bygningsdel 60 og BD-bygningsdel 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.3 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar

  

    isolering:  

    Enten brandkam på 0,5 m  

    eller ubrændbar tagbeklædning og isolering i et 5 m bredt bælte.  

    Åbninger i tag:  

    Enten brandkam på 0,5 m  

    eller et 5 m bredt bælte uden åbninger.  

se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ubrændbar tagbeklædning, ubrændbar isolering og tag uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.4 a

FORANSTALTNINGER MOD VINKELSMITTE

Ydervægge og tage ved vinklerne skal opfylde i reglerne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 5 m ved sektionsafgrænsninger, se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.2.4 b

FORANSTALTNINGER MOD BRANDSMITTE MELLEM BRANDSEKTIONER

MED FORSKELLIG BYGNINGSHØJDE

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.1 b

BRANDGARDINER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3.3 b og c

BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.4 a

PORTE SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter.

Punkt 6.3.4 b

SIDELYS SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter

Punkt 7.2.1

INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • +) Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2.
  • *) Ingen afstandskrav for så vidt angår silo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Hvis de indbyrdes afstandsforhold er mindre end angivet i skemaet, skal der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2 - se eksempel på side 51.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Redaktionel note
  • (* 1) Disse tekniske forskrifter er udsendt i medfør af bestemmelserne i § 3 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 614 af 3. december 1982.