Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Tekniske forskrifter for plastforarbejdning og plastoplag. (* 1)


1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 Definitioner.

1.1.1 Plast: Materiale, der som en væsentlig del indeholder en højpolymer, og som på et eller andet stadium i dets forarbejdning til endeligt produkt kan formes under flydning. Elastomere materialer, som også kan formes under flydning, betragtes ikke som plast.

En række eksempler på »plast« er angivet på side 39.

1.1.2 Plastforarbejdning: Erhvervsmæssig fremstilling af plastprodukter som hel- og halvfabrikata.

Der henvises til kommentarer på side 39.

1.1.3 Plastoplag: Oplag af forarbejdet og/eller uforarbejdet plast.

1.1.4 Produktionsafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til plastforarbejdning.

1.1.5 Silo: Stationær beholder til plastoplag.

1.1.6 Lagerafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri med plastoplag i emballeret og/eller uemballeret tilstand og/eller i silo og/eller brændbar emballage og/eller pallets.

1.1.7 Kemikalieafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til oplagring og/eller blanding af kemikalier, der bruges ved plastforarbejdning.

1.1.8 Renseafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til rensning af udstyr med brandfarlige væsker.

1.1.9 Pakkeafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til pakning o.lign. af færdigvarer.

1.1.10 Brandsektion: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2, eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 7 (se punkt 7.2.5).

1.1.11 Partiel, indskudt etageadskillelse: Etageadskillelse, der er ubrudt og tæt (sammenhængende), og som ikke overstiger 75 pct. af den pågældende brandsektions areal.

1.2 Almene krav.

1.2.1 Bygninger og arealer i det fri med plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag skal indrettes, benyttes og være placeret på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

1.2.2 De i forskrifterne forlangte bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

1.2.3 Branddøre skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 1053 og DS 1064).

Branddøre kan fastholdes i åben stilling, når aktivering af selvlukkemekanismen sker ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C), anbragt øverst i døråbningen, eller når aktivering af selvlukkemekanismen sker på anden af brandmyndigheden godkendt måde (jondetektorer/termodetektorer), jfr. punkterne 6.1.2 og 9.2.

1.2.4 Kantiner og lignende lokaler skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser for forsamlingslokaler. Sådanne lokaler, der er indrettet ti samtidigt ophold for mere end 150 personer, er endvidere undergivet bestemmelserne i de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler.

1.3 Ansøgninger og tilladelser.

1.3.1 Plastforarbejdningsvirksomheder og plastoplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med sådanne virksomheder og oplag skal

enten være i overensstemmelse med nærværende forskrifter

eller indrettes, benyttes og være placeret på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i punkt 1.2.1 indeholdte krav.

Forskrifternes gyldighedsområde fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, og § 9, stk. 2. Bekendtgørelsen er optrykt på side 54 i supplement til disse tekniske forskrifter.

1.3.2 Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til den stedlige brandmyndighed i mindst 2 eksemplarer.

1.3.3 Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

1.3.4 Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

2 PLASTFORARBEJDNING

2.1 Almindeligt.

2.1.1 Produktionsafsnit og pakkeafsnit i

1-etages bygning på over 600 kvadratmeter og

bygning med mere end 1 etage (uanset størrelse)

skal indrettes i selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6.

Kravet er dog kun gældende for afsnit på over 150 kvadratmeter. Der henvises i øvrigt til punkterne 2.1.2 og 2.1.3.

2.1.2 Produktionsafsnit, i hvilke der anvendes brandfarlige væsker, og kemikalieafsnit med brandfarlige væsker samt renseafsnit skal i alle henseender opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser om brandfarlige væsker (for tiden justitsministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 17. oktober 1978 med tilhørende tekniske forskrifter af oktober 1978).

2.1.3 Uanset forskrifterne i punkt 2.1.1 kan

  • a) produktionsafsnit, pakkeafsnit og lagerafsnit indrettes i samme brandsektion på indtil 600 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) pakkeafsnit og lagerafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse),

jfr. dog punkt 3.1.4,2. punktum.

2.1.4 Plastforarbejdningsmaskiner skal være sikret mod udladninger af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Maskiner m.v. skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

2.1.5 Siloer med plastoplag, der opstilles i produktionsafsnit, skal være i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 5.

2.2 Konstruktive forhold.

2.2.1 Almindeligt.

Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

2.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde følgende generelle krav:

Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag o.lign.) skal i det mindste svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning, svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051, hengår, indtil mindst 5 pct. af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud.

Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o.lign.) skal være mindst lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer.

Der henvises til skitser på side 40.

  • b) Bærende bygningskonstruktioner i brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60, jfr. dog punkt 2.2.3 a.
  • c) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst

BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og

BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60.

  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter.

Der henvises i øvrigt til punkt 6.1.3.

2.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge skal udføres som mindst

BD-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 600 kvadratmeter og indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning.

BS-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og

BS-bygningsdel 60 ved bygning med mere end 1 etage.

  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 m klasse 1 beklædning for hver ca. 10 m klasse 2 beklædning.

  • c) Overflader på lofter og indvendige vægge må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 2.2.4 c.

I 1-etages bygning kan overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv dog udføres som klasse 2 beklædning i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).

2.2.4 Tage.

  • a) Tagbeklædning skal udføres af

enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton)

eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller mineraluld)

eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for tiden DS 422),

jfr. dog punkt c

  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 6.2.3 c.
  • c) Uanset forskrifterne i punkterne 2.2.3 c og 2.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f.eks. lyspaneler, når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.

Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet.

Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,

når ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 pct. af tagfladens areal,

når hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,

når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og

når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.

2.3 Afsugning fra støvproducerende maskiner.

Fra støvproducerende maskiner (f.eks. opskæring, afgratning eller slibning) skal der etableres afsugning efter nærmere godkendelse fra den stedlige brandmyndighed.

Der henvises til kommentarer på side 41.

2.4 Kemikalieafsnit.

2.4.1 For så vidt angår kemikalieafsnit med brandfarlige væsker henvises til punkt 2.1.2. Der henvises endvidere til Brandteknisk Information nr. 8, udgivet af Dansk Brandværns-Komitee, om organiske peroxider.

2.4.2 Kemikalieafsnit, som ikke omfattes af punkt 2.1.2, skal adskilles fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60 og mindst BS-dør (-port/-lem) 60.

Kemikalieafsnit må ikke benyttes til andet formål.

3 PLASTOPLAG I BYGNING

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Lagerafsnit på over 150 kvadratmeter skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6, jfr. dog punkt 3.1.4.

3.1.2. Rumindholdet i en brandsektion, som indeholder lagerafsnit med stablingshøjde over 8 m, må ikke overstige 16.000 kubikmeter.

3.1.3 Lagerafsnit, som indeholder plast, der afgasser brand- eller eksplosionsfarlige dampe, skal - udover forskrifterne i dette afsnit - opfylde de vilkår, som den stedlige brandmyndighed i hvert enkelt tilfælde skønner fornødne.

Der henvises til kommentarer på side 41.

3.1.4 Uanset forskrifterne i punkt 3.1.1 kan

  • a) lagerafsnit, produktionsafsnit og pakkeafsnit indrettes i samme brandsektion på indtil 600 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) lagerafsnit og pakkeafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse).

Det her anførte er dog ikke gældende for lagerafsnit på over 600 kvadratmeter for celleplast og for de i punkterne 3.1.2 og 3.1.3 omtalte lagerafsnit.

3.1.5 Siloer med plastoplag skal være i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 5.

3.2 Konstruktive forhold.

3.2.1 Almindeligt.

  • a) Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.
  • b) Brandsektion, som indeholder lagerafsnit med stablingshøjde over 8 m, jfr. punkt 3.1.2, er undergivet forskrifterne i punkt 2.2.

3.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde følgende generelle krav:

Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag o.lign.) skal i det mindste svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning, svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051, hengår, indtil mindst 5 pct. af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud.

Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o.lign.) skal være mindst lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer.

Der henvises til skitser på side 40.

  • b) I brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning skal enhver konstruktion, som bærer mere end 200 kvadratmeter tagkonstruktion, svare til mindst BD-bygningsdel 60.
  • c) Bærende bygningskonstruktioner i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60, jfr. dog punkt 3.2.3 a.
  • d) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst

BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og

BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60.

  • e) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter.

Der henvises i øvrigt til punkt 6.1.3.

3.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.
  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 m klasse 1 beklædning for hver ca. 10 m klasse 2 beklædning.

  • c) Overflader på lofter må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 3.2.4 c.
  • d) Overflader på indvendige vægge i bygning med mere end 1 etage og i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Indvendige vægoverflader i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning til en højde af 2,5 m over gulv i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).

3.2.4 Tage.

  • a) Tagbeklædning skal udføres af

enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton)

eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller mineraluld)

eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for tiden DS 422),

jfr. dog punkt c.

  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 6.2.3 c.
  • c) Uanset forskrifterne i punkterne 3.2.3 c og 3.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f.eks. lyspaneler, når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.

Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet.

Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,

når ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 pct. af tagfladens areal,

når hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,

når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og

når forskrifterne i punkt 6.2.3. d overholdes.

3.3 Indretning af lagerafsnit.

3.3.1 I lagerafsnit skal der etableres forbindelse mellem mindst 2 flugtvejsdøre ved udlægning af et mindst 3 m bredt friareal, der opdeler lagerafsnittet i to omtrent lige store afsnit.

Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer til eventuelle andre nødvendige flugtvejsdøre, jfr. punkt 6.5.2.

I lagerafsnit, der ikke er sprinklet, må der ikke forekomme uopdelte lagerarealer på over 500 kvadratmeter.

Der henvises til kommentarer på side 41.

3.3.2 Brandmyndigheden kan forlange, at der indsendes belægningsplan til godkendelse.

Der henvises til kommentarer på side 41.

3.3.3 Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber.

3.3.4 Friarealer skal holdes rydelige og fri for oplag af enhver art.

4 PLASTOPLAG I DET FRI

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Siloer med plastoplag skal være i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 5.

4.1.2 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

4.1.3 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

4.1.4 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

4.2 Indretning af lagerafsnit.

4.2.1 Oplagring må ske til en højde af 6 m over terræn.

4.2.2 Lagerafsnit skal opdeles for max. hver 500 kvadratmeter (dog max. 1200 kubikmeter) med mindst 3 m brede friarealer og for max. hver 2.000 kvadratmeter med mindst 7 m brede friarealer.

Ved stabling i større højde end 3 m over terræn skal der dog udlægges 7 m brede friarealer for max. hver 1.000 kvadratmeter.

Der henvises i øvrigt til punkt 4.2.5.

4.2.3 Brandmyndigheden kan forlange, at der for lagerafsnit på over 2.000 kvadratmeter indsendes belægningsplan til godkendelse.

Der henvises til kommentarer på side 41.

4.2.4 Friarealer skal holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

4.2.5 Den stedlige brandmyndighed kan fravige forskrifterne i punkt 4.2.2 for så vidt angår virksomheders lagerafsnit for færdigvarer i form af store emner, f.eks. tanke, siloer, campingvogne og både.

Der henvises til kommentarer på side 42.

4.3 Vejrligsbeskyttelse.

4.3.1 Lagerafsnit eller dele af lagerafsnit, der vejrligsbeskyttes som angivet i punkterne 4.3.2-4.3.5, betragtes som »lagerafsnit i det fri« i relation til forskrifterne i såvel punkt 4.2 som afsnittene 7-9.

4.3.2 Uanset om vejrligsbeskyttelse udføres som en egentlig bygning eller kun består af et tag (halvtag), der bæres af søjler, dragere m.m., skal bærende konstruktioner opfylde forskrifterne i punkterne 3.2.2 a og b.

4.3.3 Tag skal være let gennembrændeligt, jfr. punkt 6.3.1 a, medmindre der kun er ydervægge til 2 sider.

Overflade på loft må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

4.3.4 Fra bygningen skal der være mindst 2 flugtveje, placeret i eller umiddelbart ved bygningens modstående ender.

Mindst een af flugtvejene skal føre direkte til terræn i det fri.

Der må intet sted i bygningen være over 25 m til nærmeste flugtvej.

4.3.5 Højst 2.000 kvadratmeter af et lagerafsnit må være vejrligsbeskyttet. De i punkt 4.2.2 nævnte 7 m brede friarealer må ikke indgå i det beskyttede areal.

5 SILOER MED PLASTOPLAG

5.1 Almindeligt.

5.1.1 Højden over terræn af silo, der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 15 m, medmindre brandvæsenet råder over stigemateriel, der muliggør en effektiv slukningsindsats i større højde, jfr. dog punkt 5.1.4.

5.1.2 Silo med et rumindhold på over 25 kubikmeter skal øverst i en af siderne være forsynet med en ca. 1 kvadratmeter stor åbning for indsprøjtning af vand i tilfælde af brand, jfr. dog punkt 5.1.4. Åbningen skal dækkes med lem el.lign., der er let oplukkelig.

5.1.3 Mellem silo og transportrør fra siloen skal der anbringes en effektiv lukkeanordning (skydespjæld el.lign), hvis betjeningsgreb er tydeligt afmærket og let tilgængeligt.

5.1.4 Kravene i punkterne 5.1.1 og 5.1.2 bortfalder, hvis siloen udstyres med et mindst 75 mm påfyldningsrør (indført i siloens top), forsynet med storzkobling (B-kobling) ved terræn, for indsprøjtning af vand. Storzkoblingen skal udføres efter DS 752 (uden gummipakning).

5.2 Opstilling af siloer.

5.2.1 Siloer skal opstilles i lagerafsnit efter forskrifterne i afsnit 3 (i bygning) eller afsnit 4 (i det fri).

Siloer kan dog opstilles i produktionsafsnit,

når siloerne har direkte rørforbindelse el.lign. til produktionsanlæg,

når ingen silo har et større rumindhold end 100 kubikmeter,

når siloernes samlede rumindhold ikke overstiger 500 kubikmeter, og

når siloerne er fremstillet af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester.

5.2.2 Siloer af brændbare materialer (bortset fra siloer af glasfiberarmeret polyester) skal opstilles i det fri, og ingen silo må have et rumindhold på over 25 kubikmeter.

Siloer med et samlet rumindhold på over 100 kubikmeter skal opstilles i grupper med en afstand af mindst 3 m mellem grupperne. Det samlede rumindhold i den enkelte gruppe må ikke overstige 100 kubikmeter.

5.2.3 Siloer af ubrændbare materialer og siloer af glasfiberarmeret polyester må hver have et rumindhold på højst 250 kubikmeter, dog højst 100 kubikmeter ved opstilling i bygning.

Der henvises til kommentarer på side 42.

6 BRANDSEKTIONER

6.1 Almindeligt.

6.1.1 De i afsnittene 2 og 3 krævede brandsektioner skal opfylde forskrifterne i dette afsnit.

Forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 er dog kun gældende i det omfang, hvor brandsektioner ikke er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 7 (se punkt 7.2.5).

6.1.2 Indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Åbninger til produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit, kemikalieafsnit, ventilationsrum og kælder skal lukkes med mindst BS-dør 60. Åbninger til andre afsnit skal lukkes med mindst BD-dør 30.

Kravene gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etageadskillelse i samme brandsektion.

Uanset forskrifterne i punkt 1.2.3 må døre til trapperum kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af jondetektorer, opsat umiddelbart ved de pågældende døre. Jondetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Skadeforsikringsforeningen.

6.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter må kun indrettes i 1-etages bygning, hvis loft udgøres af tagundersiden.

I brandsektion på over 600 kvadratmeter må det samlede areal af partielle, indskudte etageadskillelser ikke overstige 150 kvadratmeter.

6.1.4 Etager over brandsektioner med produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit og kemikalieafsnit må ikke indeholde beboelsesafsnit.

Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse (herunder døre) til nævnte brandsektioner og disses flugtveje.

6.1.5 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

6.1.6 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

6.1.7 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

6.2 Sektionsafgrænsninger.

6.2.1 Almindeligt.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal udføres som mindst BS-væg 60 på en sådan måde, at den under en brand bevarer stabiliteten uanset hvilken side af væggen, der brandpåvirkes.

En sektionsafgrænsende væg skal udføres som

enten 110 mm væg af teglsten, kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten

eller 150 mm væg af dobbeltarmeret beton

eller væg i anden udførelse med stabilitet som nævnte vægge.

Der henvises dog til punkt b.

  • b) Ved brandsektion på over 600 kvadratmeter, som indeholder lagerafsnit for celleplast, og ved brandsektion på over 600 kvadratmeter, som indeholder lagerafsnit med stablingshøjde over 8 m, skal en sektionsafgrænsende væg udføres som mindst BS-væg 120 med samme egenskaber som angivet i punkt a.
  • c) En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udførs som mindst BS-bygningsdel 60, idet der dog kan udføres BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum. Opmærksomheden henledes imidlertid på punkterne 6.1.3 og 6.2.4 c.
  • d) Åbning i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes med mindst BS-dør(-port/-lem) 60, jfr. dog punkt 6.1.2. Kravet er ikke gældende for åbning i BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum, jfr. punkt c.
  • e) Rørgennemføring o.lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

6.2.2 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal ved ydervæg af BS-konstruktion sammenbygges med denne og ved ydervæg af BD-konstruktion føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside.
  • b) Ved ydervæg, der er ringere end BD-væg 60, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Alternativt kan ydervæggen udføres som mindst BS-væg 60 eller BD-væg 60 på en strækning af mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 43.

  • c) Ved ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side.

Alternativt kan ydervæggen udføres med udvendig overflade som klasse 1 beklædning på en strækning af mindst 5 m ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 44.

  • d) Ydervæg skal være uden åbning af nogen art på en strækning af mindst 5 m ved en sektionsafgrænsende væg. BS-dør 60 betragtes ikke som åbning i denne forbindelse.

Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side.

Der henvises til skitse på side 44.

6.2.3 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.

  • a) I 1-etages bygning og i øverste etage i bygning med mere end 1 etage skal en sektionsafgrænsende væg føres op til tæt forbindelse med tagbeklædningens underside.
  • b) Ved tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60, skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. En muret kam skal have vandrette skifter.

Brandkam kan udelades, når taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 60 i et mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Dette bælte skal være understøttet og fastholdt af konstruktioner, der svarer til mindst BS- eller BD-bygningsdel 60.

Der henvises til skitse på side 45.

  • c) Ved tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b.

Alternativt kan taget udføres med ubrændbar tagbeklædning og ubrændbar isolering i et mindst 5 m bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 46.

  • d) Tag skal være uden åbning af nogen art i et mindst 5 m bredt bælte ved en sektionsafgrænsende væg.

Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b.

Der henvises til skitse på side 46.

  • e) Sektionsafgrænsende vægge omkring trapperum er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne b-d.

6.2.4 Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.

  • a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) og tag(e) ved vinklen opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen.

Der henvises til skitse på side 47.

  • b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde, skal den højere brandsektions ydervæg (og tag) over den lavere brandsektions tag opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.3. Forskrifterne i punkt 6.2.3 b-d er dog ikke gældende, når den højere brandsektions tag er mere end 5 m over den lavere brandsektions tag.

Alternativt kan den lavere brandsektions tag udføres som mindst BS-bygningsdel 60 uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion.

Der henvises til skitser på side 48.

  • c) Hvis etageadskillelse til uudnytteligt tagrum er ringere end BS-bygningsdel 60, skal den sektionsafgrænsende væg føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkt 6.2.3.

6.2.5 Transportåbninger.

  • a) Brandmyndigheden kan tillade, at transportbånd, kædebane o.lign. føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse, når åbningen forsynes med dør eller lem svarende til mindst BS-dør 60 udført på en sådan måde, at der ved lukning opnås den bedst mulige tæthed.
  • b) Døren (eller lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt som ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C) anbragt øverst i åbningen. Lukning skal samtidig bevirke standsning af transportorganet i en stilling, der ikke medfører, at transporterede emner blokerer lukningen.
  • c) I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (eller lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b, andet punktum.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

6.3 Brandventilation.

6.3.1 Almindeligt.

  • a) Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal forsynes med brandventilation, medmindre brandsektionen har let gennembrændeligt tag (f.eks. uisoleret tag af asbestcementplader).
  • b) Brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal endvidere forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 kvadratmeter.

Brandgardiner skal udføres af ubrændbare materialer og skal slutte tæt til tagundersiden.

Der henvises til skitse på side 49.

  • c) Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el.lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelser.

6.3.2 Åbningsarealer.

  • a) Brandventilation skal udføres med et frit åbningsareal på ca. 5 pct. af brandsektionens gulvareal.
  • b) I brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal det frie åbningsareal i hvert brandgardinafsnit svare til ca. 5 pct. af gulvarealet i brandgardinafsnittet.
  • c) Størrelsen af det i punkt a nævnte åbningsareal vil eventuelt kunne reduceres i sådanne tilfælde, hvor det ved en konkret beregning på grundlag af brandbelastning, røgudvikling, rumhøjde m.v. godtgøres, at et automatisk brandventilationsanlæg med styring af jondetektorer og/eller termodetektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal.

6.3.3 Brandventilationsåbninger.

  • a) Brandventilation skal udføres med

enten tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkterne 2.2.4 c og 3.2.4 c,

eller uarmerede termoplastiske ovenlys (PVC eller ACRYL i 1 lag), jfr. punkterne 2.2.4 c og 3.2.4 c,

eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90 grader C, hvis brandsektionen er forsynet med automatisk sprinkleranlæg, jfr. punkt 6.4),

eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis eller gruppevis ved påvirkning af jondetektorer og/eller termodetektorer, godkendt af Skadeforsikringsforeningen,

jfr. dog punkt 6.3.4.

De nævnte tagelementer med kort kollapstid og termoplastiske ovenlys skal hver have et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter, og ingen side må være mindre end 0,5 m.

  • b) Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen.

I tagflade med hældning på mere end 1:10 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må ikke være beliggende under middelafstanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen).

Der henvises til skitse på side 49.

  • c) Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlys, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180 grader, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke er ensidigt oplukkelige.

Der henvises til skitse på side 49.

  • d) Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende lemme eller ovenlys være anbragt i samme brandgardinafsnit.
  • e) Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.3 d.

6.3.4 Særlig udførelse af brandventilation.

Uanset forskrifterne i punkterne 6.3.2 og 6.3.3 kan brandventilation i brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter udføres som angivet i efterfølgende punkter a, b eller c.

  • a) Porte kan anses for tilstrækkelig brandventilation under forudsætning af,

at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10),

at portåbningerne går helt op til brandsektionens loft, og

at der er port i mindst 2 modstående sider (eller gavle) i en indbyrdes afstand af højst 25 m.

Der henvises til skitse på side 50.

  • b) Brandventilation kan udføres med sidelys af uarmeret glas eller af uarmerede termoplastiske materialer (PVC eller ACRYL i 1 lag) under forudsætning af,

at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10),

at sidelysene er anbragt umiddelbart under brandsektionens loft i bygningens langsider,

at sidelys af termoplastiske materialer hver har et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter og ingen side mindre end 0,5 m,

at afstanden mellem langsiderne ikke overstiger 25 m,

at sidelysenes samlede areal i det mindste udgør 5 pct. af gulvarealet, og

at placering af sidelysene er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.2 d.

Der henvises til skitse på side 51.

  • c) Brandventilation kan udføres med manuelt let oplukkelige lemme (eller ovenlys) i taget under forudsætning af,

at åbning kan ske fra terræn i det fri, medmindre bygningen har tag svarende til mindst BS-bygningsdel 60 med ringe hældning (mindre end 1:10),

at lemme (ovenlys) og betjeningsgreb tydeligt afmærkes i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde,

at forskrifterne i punkterne 6.3.1 c, 6.3.2 a samt 6.3.3 b og c overholdes, og

at placering af lemme (ovenlys) er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.3 d.

6.4 Sprinkleranlæg.

6.4.1 Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som indeholder lagerafsnit med stablingshøjde over 8 m, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

6.4.2 Brandsektion (af anden art end den i punkt 6.4.1 nævnte) på over 2.000 kvadratmeter skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jfr. punkt 6.4.5.

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 10.000 kvadratmeter.

6.4.3 Sprinkleranlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger (DS 431), herunder Skadeforsikringsforeningens forskrifter for automatiske sprinkleranlæg.

6.4.4 Sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

6.4.5 Uanset forskrifterne i punkterne 2.1.1 og 3.1.1 kan en brandsektion, der er forsynet med sprinkleranlæg, indeholde såvel produktionsafsnit som pakkeafsnit og lagerafsnit, bortset fra lagerafsnit på over 600 kvadratmeter for celleplast og de i punkterne 3.1.2 og 3.1.3 omtalte lagerafsnit.

6.5 Flugtveje.

6.5.1 Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i eller i umiddelbar nærhed af brandsektionens modstående ender.

6.5.2 Der må intet sted i en brandsektion (herunder indskudt etage) være over 25 m til nærmeste flugtvej (dør til terræn i det fri eller til trapperum eller til anden brandsektion med dør til terræn i det fri eller til trapperum).

6.5.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter og trapperum, der er flugtvej, skal have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri.

6.5.4 Flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

6.6 Rumopvarmning.

6.6.1 Opvarmning af brandsektioner med produktionsafsnit, pakkeafsnit, kemikalieafsnit og lagerafsnit skal ske

enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for brandsektionen

eller med elektriske varmeapparater

eller med varm luft i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.7.

Oliefyrede aggregater kan dog opstilles og anvendes efter reglerne i Brandteknisk Vejledning nr. 13, udsendt af Dansk Brandværns-Komite, idet der især henvises til afsnittene 9-11.

6.6.2 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

6.7 Ventilation.

6.7.1 Almindeligt.

  • a) Kanaler, ventilatorer, lydsluser, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld, isolation m.m. samt automatik skal være i overensstemmelse med reglerne i afsnittene 6 og 7 (herunder bl.a. afsnit 7.12) i Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer (DS 428).
  • b) Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation og reglerne i den i punkt a nævnte norm skal i øvrigt iagttages i det omfang, som disse regler kan finde anvendelse.

6.7.2 Opdeling.

Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jfr. dog punkt 6.6.1.

Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst BS-dør 60.

6.7.3 Kanaler og andre komponenter.

  • a) Kanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner, som de direkte betjener, udføres som mindst BS-bygningsdel 30. Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og -kamre mellem ventilationsrum og det fri.
  • b) Kanaler, der fører gennem sektionsafgrænsninger, skal i disse afskæres med F-brandspjæld 60. I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), der standser det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet. Hvis indstilling på 40 grader C medfører udløsning i utide, kan udløsningstemperaturen øges til 15 grader C over den aktuelle driftstemperatur ved spjældet, dog til højst 70 grader C.
  • c) Kanaler, ventilatorer, lydsluser i kanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m.m. skal udføres af ubrændbare materialer.
  • d) Kanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 cm fra brændbart materiale.
  • e) For udsugningskanaler gælder desuden forskrifterne i punkterne 6.7.5 b og c.

6.7.4 Indblæsning.

  • a) Luftindtag må ikke ske fra fyrrum.
  • b) Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper til skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres således i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget.
  • c) Luftindtag fra det fri skal forsynes med ventilationsrist, hvori der er anbragt net med maskevidde 10-15 mm.
  • d) Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m.v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med maskevidde på højst 5 mm.

6.7.5 Udsugning.

  • a) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.
  • b) Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes.
  • c) Udsugningskanaler skal have udmunding i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale og mindst 3 m fra vinduer og andre ydervægsåbninger. Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæst støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade.

6.7.6 Recirkulation.

Såvel i brandsektionen som uden for denne skal der opsættes nødafbrydere, som standser anlægget og lukker brandspjæld i kanalerne.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

7 AFSTANDSFORHOLD

7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

7.1.1 Administrationsbygning, folkerumsbygning, garage og anden bygning end angivet i punkterne 7.1.2, 7.1.3 og 7.2.6 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og

5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning,

jfr. bygningsreglementets afstandsregler.

7.1.2 Brandsektion på indtil 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og

5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

7.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og

10 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2, skal dog - uanset udførelsen af de udvendige vægoverflader - have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte.

Der henvises til kommentarer på side 42.

7.1.4 Lagerafsnit i det fri skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

  • a) 2,5 m, hvis lagerafsnittet udelukkende omfatter siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester, og
  • b) 10 m, hvis lagerafsnittet er af anden art end nævnt i punkt a, samt en afstand af mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

De i punkterne a og b nævnte lagerafsnit på samme grund betragtes som eet afsnit, når afstanden mellem lagerafsnittene er mindre end 12,5 m.

Der henvises i øvrigt til punkt 7.1.6.

7.1.5 Kemikalieafsnit i det fri skal have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

7.1.6 For lagerafsnit i det fri nedsættes det i punkt 7.1.4 b angivne afstandskrav til naboskel samt vej- og stimidte til 2,5 m for den del af sådanne afsnit, hvor oplagring sker til en højde af indtil 1,5 m over terræn.

Der henvises til kommentarer på side 42.

7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

7.2.1 De i punkterne 7.1.1-7.1.3 omhandlede bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel.

Eksempel

  

 Administrationsbygning med  

 udvendige vægoverflader af  

 klasse 1 beklædning                 punkt 7.1.1 - skelafstand = 2,5 m  

 Brandsektion på indtil  

 600 kvadratmeter med  

 udvendige vægoverflader af  

 klasse 1 beklædning                 punkt 7.1.2 - skelafstand = 2,5 m  

 --------------------------------------------------------------------  

                                             indbyrdes afstand = 5,0 m  

 --------------------------------------------------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2. Forskrifterne i punkterne 6.2.2 b-d og 6.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m.

Der henvises til skema og skitse på side 52.

7.2.2 De i punkterne 7.1.1-7.1.3 omhandlede bygninger og brandsektioner skal placeres således i forhold til de i punkterne 7.1.4 og 7.1.5 nævnte lagerafsnit og kemikalieafsnit i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning (brandsektion) og det pågældende lagerafsnit (kemikalieafsnit) skal have til naboskel, jfr. dog punkt 7.2.4.

Eksempel

  

 Brandsektion på indtil  

 600 kvadratmeter med  

 udvendige vægoverflader af  

 klasse 2 beklædning                 punkt 7.1.2 - skelafstand = 5,0 m  

 Lagerafsnit i det fri, som  

 udelukkende omfatter siloer  

 af ubrændbare materialer            punkt 7.1.4 - skelafstand = 2,5 m  

 --------------------------------------------------------------------  

                                             indbyrdes afstand = 7,5 m  

 --------------------------------------------------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers (brandsektioners) ydervægge m.v., som vender mod lagerafsnit eller kemikalieafsnit i det fri, udføres efter forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 inden for den krævede afstand. Forskrifterne i punkt 6.2.3 b - d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m.

Der henvises til skema og skitse på side 53.

7.2.3 De i punkt 7.1.4 omhandlede lagerafsnit i det fri skal placeres således i forhold til de i punkt 7.1.5 nævnte kemikalieafsnit på samme grund, at der bliver en afstand, som i mindste svarer til summen af de afstande, som det pågældende lagerafsnit og kemikalieafsnittet skal have til naboskel, jfr. dog punkt 7.2.4.

7.2.4 Uanset forskrifterne i punkt 7.2.2 bortfalder afstandskrav mellem lagerafsnit i det fri og brandsektion, som alene indeholder lagerafsnit (og eventuelt pakkeafsnit).

Størrelsen af et sådant samlet afsnit må dog ikke overstige 2.000 kvadratmeter.

Der henvises til kommentarer på side 42.

Uanset forskrifterne i punkterne 7.2.2 og 7.2.3 bortfalder alle krav om indbyrdes afstand for silo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Endvidere bortfalder det i punkt 7.2.2 indeholdte afstandskrav mellem bygninger (eller brandsektioner) og lagerafsnit i det fri, som udelukkende omfatter siloer af ubrændbare materialer eller af glasfiberarmeret polyester, under forudsætning af,

at bygningen (brandsektionen) har udvendige vægoverflader svarende til mindst klasse 1 beklædning mod siloerne,

at bygningens (brandsektionens) ydervæg mod siloerne i øvrigt opfylder forskrifterne i punkt 2.2.3 a, og

at siloerne forsynes med overrislingsanlæg efter forskrifterne i punkt 8.4.

7.2.5 Bygning, brandsektion og afsnit i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende og er derfor ikke omfattet af forskrifterne i punkt 6.2.

7.2.6 Hvis bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som de i nærværende forskrifter omhandlede, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i punkterne 7.2.1-7.2.4.

8 BRANDSLUKNING

8.1 Almindeligt.

8.1.1 Ved virksomheder og oplag skal der være brandhaner eller branddamme i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

8.1.2 I bygninger samt ved afsnit i det fri skal der anbringes vandfyldte slangevinder og håndildslukkere i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 8.2 og 8.3.

For afsnit i det fri kan kravene i punkt 8.2 dog erstattes af 2 tommer slanger (f.eks. i kurv) med strålespids, tilsluttet ledninger, der er frostsikret. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør.

Placering af slangerne skal godkendes af brandmyndigheden.

8.1.3 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).

8.1.4 Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige og let tilgængelige og skal markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

8.2 Vandfyldte slangevinder.

8.2.1 Vandforsyning.

  • a) Vandforsyningen skal have en kapacitet, der svarer til mindst 80 liter/minut i mindst 10 minutter, tillagt virksomhedens maximale timeforbrug, jfr. punkt d.

Endvidere skal vandforsyningen have et tryk, der opfylder ydelseskravet i punkt b ved samtidig brug af mindst 2 vilkårligt valgte slangevinder.

  • b) Hver slangevinde skal med en ydelse på mindst 40 liter/minut kunne præstere en kastelængde på mindst 9 m (svarende til en kastehøjde på 6 m).

Et strålerørstryk på 1 bar (totalt tryk under brug) ved strålerørsdiameter på 8 mm tilsluttet 25 mm slange vil almindeligvis opfylde dette funktionskrav.

  • c) Stikledning og forsyningsledninger skal fremføres under hensyntagen til, at de installerede slangevinder til enhver tid er tilsluttet tilstrækkelig vandforsyning, herunder med rimelig sikkerhed mod mekanisk overlast, utilsigtede afbrydelser, frostsprængninger i uopvarmede lokaler og i det fri o.lign.
  • d) Fastsættelse af virksomhedens maximale timeforbrug, jfr. punkt a, sker efter Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg (DS 442).

I øvrigt er Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer (DS 439) gældende.

8.2.2 Slangevindens komponenter.

  • a) Slangevindens afspærringsventil skal være en hurtigtåbnende 90 grader ventil med stillingerne »åben« og »lukket« tydeligt markeret med skilte.
  • b) Slangevinden skal kunne rumme 30 m oprullet, vandfyldt slange. Slangen skal kunne trækkes ud i sin fulde længde af en enkelt person uden særlige forberedelser og blot ved anvendelse af normal kraft.
  • c) Forbindelse mellem afspærringsventil og slange skal være udført på en sådan måde, at slangevinden alene ved betjening af den i punkt a nævnte afspærringsventil og det i punkt e nævnte strålerør er fuldt funktionsdygtigt (d.v.s. i udførelse med fast tilsluttet vandtilførsel gennem slangevindens nav el.lign.).
  • d) Slangen skal have en længde af mindst 30 m, hvilken længde dog kan nedsættes, hvis antallet af slangevinder forøges tilsvarende, jfr. punkt 8.2.3 c.

Slangen skal være en formfast, svær gummislange med en sprængningsstyrke på mindst 30 bar.

Slangen skal efter montage til enhver tid være vandfyldt.

  • e) Strålerør skal være forsynet med afspærrings- og brusehane.
  • f) Holder for strålerør og slangeføringsrulle samt andet tilbehør skal fastgøres på væg el.lign. i bekvem højde over gulv (terræn). Slangeskab kan aflåses, hvis uhindret adgang til slangevinden altid er mulig (f.eks. ved aktivering af nødgreb placeret bag glasrude), og den herfor nødvendige betjeningsvejledning tydeligt er angivet på skabets forside.

8.2.3 Installation.

  • a) Ved anbringelse af slangevinder skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., således at slangevinder til enhver tid er let tilgængelige, jfr. punkt 8.1.4.

I uopvarmede lokaler og i det fri skal installationen frostsikres.

  • b) Ved anvendelse af planforsænkede eller indbyggede slangeskabe skal der tages hensyn til, at brandsektionsafgrænsende vægge ikke reduceres under minimumstykkelsen.
  • c) Slangevinder skal opsættes i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt punkt er højst 25 m til nærmeste slangevinde. Antallet af slangevinder skal beregnes for hver brandsektion, idet der ikke regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion.

8.3 Håndildslukkere.

8.3.1 Brandmyndigheden kan kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, hvor sådanne slukningsmidler vil være mere velegnet end vand, samt ved særligt risikobetonede eller værdifulde maskiner og arbejdssteder med særlig brandfare.

8.3.2 Håndildslukkere skal være kulsyresne- eller pulverslukkere af størrelse mindst 6 kg af godkendte typer efter DS 2120.

Kulsyresneslukkere skal være af mindst type 55 B. Pulverslukkere skal være af mindst type 89 B. Forekommer der glødedannende materialer, skal der anvendes pulverslukkere af type 13 A, 89 B.

8.3.3 Håndildslukkere skal ophænges i bekvem højde over gulv (terræn). Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., jfr. punkt 8.1.4.

8.4 Overrislingsanlæg.

8.4.1 Det i punkt 7.2.4 nævnte overrislingsanlæg skal opfylde forskrifterne i punkterne 8.4.2-8.4.4.

8.4.2 Overrislingsanlæg skal installeres på en sådan måde, at der sker en jævn fordeling af vandmængden på hele den udvendige side af siloen, hvilket skal påvises ved afprøvning under overværelse af den stedlige brandmyndighed.

Vandmængden beregnes således, at der bliver en ydelse på mindst 80 liter/kvadratmeter/h af siloens udvendige side.

8.4.3 Der skal anbringes mindst 2 åbningsventiler (betjeningsgreb eller -kontakter) på let tilgængelige og tydeligt afmærkede steder, hvor betjening kan ske i sikkerhed (efter nærmere godkendelse af brandmyndigheden).

8.4.4 Anlægget skal som sikring mod frost have passende fald på ledningerne og være forsynet med selvtømmende stopventiler, således at alle rørledninger efter ventilerne henstår uden vand, når ventilerne er lukket.

9 ORDENSREGLER

9.1 Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at ordensreglerne overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

9.2 Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler o.lign.

Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - holdes lukket«. Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af smelteled eller på anden af brandmyndigheden godkendt måde, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand«.

Påskrift og skiltning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 20, »Branddøre i praksis«, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

9.3 Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtvejsdøre, herunder døre, der ikke benyttes i den daglige drift. Alle flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

9.4 Friarealer ved oplag og arealer under og omkring siloer skal altid holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

9.5 I virksomheden skal der altid holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved dagligt at fjerne affald fra produktionsafsnit m.v.

9.6 Rensning af udstyr med brandfarlige væsker må kun foretages i renseafsnit, der er godkendt af brandmyndigheden til dette formål.

9.7 Støvproducerende maskiner m.m. må kun anvendes, når afsugningsanlægget er i gang.

Afsugningsanlæg (herunder separatorer) skal rengøres og kontrolleres i fornødent omfang.

9.8 Parkering af motorkøretøjer (herunder trucks) uden for driftstiden og opladning af trucks må kun ske på steder, der af brandmyndigheden er godkendt til dette formål.

Garagering må ikke ske i produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit og kemikalieafsnit.

9.9 Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder - bortset fra ventilen direkte ved slangevinden - skal altid være i åben stilling.

Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves.

Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel el.lign. fra den, der har foretaget eftersynet.

Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående rettes.

Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 19, »Håndslukningsmateriel«, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

SUPPLEMENT

TIL

TEKNISKE FORSKRIFTER

FOR PLASTFORARBEJDNING OG PLASTOPLAG

Punkt 1.1.1

Definitionen på »Plast« er affattet i overensstemmelse med ISO-norm 472-1979 punkt 1.2.22. Som eksempler på plast (med de anvendte forkortelser i parentes) kan nævnes:

  

 Polyethylen (PE)                       Polypropylen (PP)  

 Polystyren (PS) (SB)                   Polyvinylchlorid (PVC)  

 Polyurethan (PUR)                      Polyisocyanurat (PIR)  

 Polyisobutylen (PIB)                   Polyvinylidenchlorid (PVDC)  

 Polyvinylacetat (PVAC)                 Polycarbonat (PC)  

 Polyamider (PA)                        Polyvinylalkohol (PVAL)  

 Polyphenylenoxid (PPO)                 Polybutylenterephthalat (PBTP)  

 Umættet polyester (UP)                 Polyethylenterephthalat (PETP)  

 Cellulosenitrat (CN)                   Cellulosederivater (CA, CAB)  

 Styren celleplast (EPS)                Melaminplast (MF)  

 Epoxyplast (EP)                        Carbamidplast (UF)  

Phenolplast (PF)

Polyoxymethylen, polyacetal (POM)

Polymethylmethacrylat, acrylplast (PMMA)

Slagfast polystyren, butadienmodificeret polystyren (SB)

Acrylonitril-butadien-styren copolymer (ABS)

Styren-acrylonitril copolymer (SAN) Acrylester-styren-acrylonitril-

copolymer (ASA)

Punkt 1.1.2

Montering af færdige plastprodukter er ikke »Plastforarbejdning«. Virksomheder, som fremstiller varer under anvendelse af færdige plastprodukter (f.eks. en radiofabrik), er således ikke omfattet af afsnit 2 i de tekniske forskrifter. Derimod kan der ved sådanne virksomheder blive tale om »Plastoplag« (forskrifternes afsnit 3 og/eller 4), hvis mængden af plastprodukter overstiger 1.000 kubikmeter.

Punkterne 2.2.2 a og 3.2.2 a

BÆRENDE BYGNINGSKONSTRUKTIONER GENERELLE KRAV

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bærende konstruktioner kan udføres af f.eks. ubeskyttet stål

Punkt 2.3

Elektriske installationer i produktionsafsnit med støvproducerende maskiner skal være i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder. Der henvises i denne forbindelse til Brandtekniks Vejledning om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder (for tiden nr. 19 af januar 1979), udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild i produktionsafsnittet samt udvendigt på alle døre til dette. Skiltene skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne om afsugningsanlæg, støvfilteranlæg og affaldssiloer i »Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag« (for tiden af februar 1981). Der skal anvendes siloer af ubrændbare materialer.

Punkt 3.1.3

Oplag af plast, der afgasser brand- eller eksplosionsfarlige dampe skal ventileres, således at koncentrationen af dampe holdes under 25 pct af nedre eksplosionsgrænse. Der henvises til reglerne om udsugningsanlæg i »Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker« (for tiden af oktober 1978).

Elektriske installationer skal opfylde stærkstrømsreglementets bestemmelser for eksplosionsfarlige områder, der er klassificeret som zone 1 eller 2. Der henvises i denne forbindelse til den i ovenstående punkt 2.3 nævnte brandtekniske vejledning.

Punkt 3.3.1

En nøje overholdelse af flugtvejsreglerne (placering i eller umiddelbart ved modstående ender samt 25 m-reglen) er absolut påkrævet for at sikre, at lagerarealerne i en bygning opdeles på passende måde og ikke får størrelser, der er urimelige ud fra brandmæssige hensyn.

Punkterne 3.3.2 og 4.2.3

Belægningsplaner skal angive »lagerarealer« og »friarealer« samt placering af siloer og eventuelt stablingshøjde, hvor denne har betydning for afstandsforhold, men derimod ikke arten af oplaget på de enkelte arealer.

Ved godkendelsen af belægningsplaner skal det sikres, at de 7 m brede friarealer, der omtales i punkt 4.2.2, udlægges hensigtsmæssigt med henblik på uhindret kørsel med brandvæsenets køretøjer, og under hensyntagen til placering af vandforsyning til brandslukning, jfr. punkterne 8.1.1 og 8.1.2 i de tekniske forskrifter.

Punkt 4.2.5

Det må i almindelighed anses for tilstrækkeligt, at brandmyndigheden blot kræver bestemmelserne i afsnittene 7-9 i de tekniske forskrifter overholdt.

Punkt 5.2.3

Aluminium vil - uanset tykkelse - være at betragte som et ubrændbart materiale i den heromhandlede forbindelse.

Punkt 7.1.3

Brandsektioner med produktionsafsnit og kemikalieafsnit vil altid være undergivet afstandsreglerne i punkt 7.1.3, 1. punktum, idet de konstruktive forhold i disse brandsektioner skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.

Brandsektioner med lagerafsnit (og eventuelt pakkeafsnit) kan opføres efter forskrifterne om konstruktive forhold i punkt 3.2, som er lempeligere end forskrifterne i punkt 2.2 for så vidt angår brandsektioner på over 600 kvadratmeter og indtil 2.000 kvadratmeter. Hvis afstandsreglerne i punkt 7.1.3, 1. punktum, ønskes benyttet for disse brandsektioners vedkommende, skal de konstruktive forhold være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.

Punkt 7.1.6

Bestemmelsen har ingen indflydelse på de indbyrdes afstandsforhold, der er omtalt i punkterne 7.2.2 og 7.2.3.

Punkt 7.2.4

Lagerafsnit i brandsektion og lagerafsnit i det fri kan betragtes som eet afsnit (uden indbyrdes afstandskrav), når det samlede afsnit ikke overstiger 2.000 kvadratmeter. Opmærksomheden henledes på, at der i dette samlede afsnit også kan indgå de i punkt 4.3 omtalte arealer, der er vejrligsbeskyttet, f.eks. som halvtag ved en brandsektions ydervæg.

Punkt 6.2.2 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, der er ringere end BD-væg 60:

Enten vinge på 0,5 m

eller BS-væg 60 på en strækning af 2,5 m

eller BD-væg 60 på en strækning af 5 m,

se nedenstående skitse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-væg 60 og BD-væg 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.2 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning:

Enten vinge på 0,5 m

eller klasse 1 beklædning på en strækning af 5 m.

Åbninger i ydervægge:

Enten vinge på 0,5 m

eller en strækning af 5 m uden åbninger.

Se nedenstående skitse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Klasse 1 beklædning og ydervæg uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.3 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60:

Enten brandkam på 0,5 m

eller BS-bygningsdel 60 i et 2,5 m bredt bælte

eller BD-bygningsdel 60 i et 5 m bredt bælte,

se nedenstående skitser.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-bygningsdel 60 og BD-bygningsdel 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.3 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering:

Enten brandkam på 0,5 m

eller ubrændbar tagbeklædning og isolering i et 5 m bredt bælte.

Åbninger i tag:

Enten brandkam på 0,5 m

eller et 5 m bredt bælte uden åbninger.

Se nedenstående skitser.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ubrændbar tagbeklædning, ubrændbar isolering og tag uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.4 a

FORANSTALTNINGER MOD VINKELSMITTE

Ydervægge og tage ved vinklerne skal opfylde reglerne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 5 m ved sektionsafgrænsninger, se nedenstående skitse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.2.4 b

FORANSTALTNINGER MOD BRANDSMITTE MELLEM BRANDSEKTIONER MED FORSKELLIG BYGNINGSHØJDE

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.1 b

BRANDGARDINER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3.3 b og c

BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.4 a

PORTE SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.4 b

SIDELYS SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter

  

 Punkt 7.2.1                         INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD  

                        Admin.-       Brand-        Brandsektion  

                        bygn.         sektion       på over  

                        folkerums-    på indtil     600 kvadratmeter  

                        bygn.         600 kva-  

                        garage og     dratmeter  

                        anden  

                        bygn.  

 Udvendige  

 vægoverflader m.v.  

                      kl.1   kl.2  kl.1   kl.2    kl.1   kl.2   (* 1)  

                       m      m     m      m       m      m      m  

 Admin. bygn., kl.1   5      7,5   5      7,5     7,5    12,5   12,5  

 folkerumsbygn.,  

 garage og     kl.2   7,5    10    7,5    10      10     15     15  

 anden bygning  

 Brandsektion  kl.1   5      7,5   5      7,5     7,5    12,5   12,5  

 på indtil  

 600           kl.2   7,5    10    7,5    10      10     15     15  

 kvadratmeter  

 Brand-        kl.1   7,5    10    7,5    10      10     15     15  

 sektion  

 på over       kl.2   12,5   15    12,5   15      15     20     20  

 600  

 kva-  

 drat-                12,5   15    12,5   15      15     20     20  

 meter  

(* 1) Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2.

Hvis de indbyrdes afstandsforhold er mindre end angivet i skemaet, skal der etableres brandsektionsadsskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2 - se nedenstående eksempel.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  

 Punkt 7.2.2                         INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD  

                        Admin.-       Brand-        Brandsektion  

                        bygn.         sektion       på over  

                        folkerums-    på indtil     600 kvadratmeter  

                        bygn.         600 kva-  

                        garage og     dratmeter  

                        anden  

                        bygn.  

 Udvendige  

 vægoverflader         kl.1  kl.2  kl.1  kl.2  kl.1  kl.2   (* 1)  

 m.v.  

                       m     m     m     m     m     m      m  

 Lager-     a.         5     7,5   5     7,5   7,5   12,5   12,5  

 afsnit i   Kun siloer  

 det fri    af ubrænd-  

            bare mate-  

            rialer el-  

            ler glas-  

            fiberar-  

            meret  

            poly-  

            ester(* 2)  

            b.         12,5  15    12,5  15    15    20     20  

            Anden art  

            end a  

 Kemikalieafsnit i     12,5  15    12,5  15    15    20     20  

 det fri  

(* 2) Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2.

(* 3) Ingen afstandskrav for så vidt angår silo, der, er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

NB. Opmærksomheden henledes på forskrifterne i punkt 7.1.4, 2. punktum, og i punkt 7.2.4.

Hvis de indbyrdes afstandsforhold er mindre end angivet i skemaet, skal der etableres brandsektionsadsskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2 - se nedenstådende eksempel.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Redaktionel note
  • (* 1) Disse tekniske forskrifter er udstedt i medfør af bestemmelserne i § 5 i justitsministeriets bekendtgørelse af 23. februar 1981.
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.