Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Tekniske forskrifter for korn- og foderstofvirksomheder (* 1)


1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 Definitioner.

1.1.1 Silocelle: Stationær beholder.

1.1.2 Siloanlæg: Een eller flere siloceller til oplagring af korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer).

Til siloanlæg henhører transportorganer i rum over og under silocellerne.

1.1.3 Lagerafsnit: Bygning eller rum for oplagring af korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) på anden måde end i siloanlæg.

1.1.4 Mølleriafsnit: Bygning eller rum med formalingsanlæg (slaglemøller o.lign.).

1.1.5 Maskinafsnit: Bygning eller rum for anden bearbejdning af korn og/eller foderstoffer end formaling.

Til maskinafsnit henhører de til bearbejdningen nødvendige siloceller.

1.1.6 Tørringsanlæg: Anlæg, der ved varmepåvirkning nedsætter vandindholdet i korn og foderstoffer, som behandles i anlægget.

1.1.7 Pakkeafsnit: bygning eller rum, som anvendes til emballering (herunder opsækning) af korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer).

1.1.8 Emballageafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til oplagring af tom, brændbar emballage (sække o.lign.) og pallets.

1.1.9 Brandsektion: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2, eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 5 (se punkt 5.2.4).

1.1.10 Partiel, indskudt etageadskillelse (f.eks. maskinplatform): Etageadskillelse, der er ubrudt og tæt (sammenhængende), og som ikke overstiger 75 procent af den pågældende brandsektions areal.

1.2 Almene krav.

1.2.1 Bygninger med korn- og foderstofvirksomheder skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

1.2.2 De i forskrifterne forlangte bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

1.2.3 Branddøre skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 1053 og DS 1064).

Branddøre kan fastholdes i åben stilling, når aktivering af selvlukkemekanismen sker ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C), anbragt øverst i døråbningen, eller når aktivering af selvlukkemekanismen sker på anden af brandmyndigheden godkendt måde (jondetektorer/termodetektorer), jfr. punkterne 4.1.2 og 8.3.

1.2.4 Kantiner og lignende lokaler skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser for forsamlingslokaler. Sådanne lokaler, der er indrettet til samtidigt ophold for mere end 150 personer, er endvidere undergivet bestemmelserne i de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler.

1.2.5 Siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit må ikke benyttes til andre formål end de, der er indeholdt i definitionerne i punkt 1.1, jfr. punkt 8.6 og kommentarer på side 41.

1.3 Ansøgninger og tilladelser.

1.3.1 Korn- og foderstofvirksomheder må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med sådanne virksomheder skal

enten være i overensstemmelse med nærværende forskrifter

eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i punkt 1.2.1 indeholdte krav.

Forskrifternes gyldighedsområde fremgår af bekendtgørelsens § 2 og § 8, stk. 2. Bekendtgørelsen er optrykt på side 56 i supplement til disse tekniske forskrifter.

1.3.2 Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til den stedlige brandmyndighed i mindst 2 eksemplarer.

1.3.3 Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

1.3.4 Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

2 SILOANLÆG, MØLLERIAFSNIT OG MASKINAFSNIT

2.1 Almindeligt.

2.1.1 Siloanlæg, mølleriafsnit og maskinafsnit skal indrettes i selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 4.

Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 600 kubikmeter samt mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit kan dog indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning.

2.1.2 Siloceller, der hører til maskinafsnit, jfr. punkt 1.1.5, skal opfylde de for siloanlæg gældende forskrifter i punkt 2.3.

Punkt 2.3.1 d er dog kun gældende for maskinafsnit, som omfatter silocelle på over 100 kubikmeter, eller hvis siloceller har et samlet rumindhold på over 200 kubikmeter.

2.1.3 Centrale kontrol- og styreanlæg skal anbringes i rum, der ikke benyttes til andet formål, og som er adskilt støvtæt fra andre lokaliteter med loft og vægge af ubrændbare materialer og med mindst F-dør 30. Eventuelle glaspartier i vægge skal udføres af støbt, krydsarmeret trådglas (mindst 6 mm tykt).

2.1.4 Tøringsanlæg skal opfylde reglerne i Brandteknisk Vejledning nr. 8 om tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder m.v., udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

2.2 Konstruktive forhold.

2.2.1 Almindeligt.

  • a) Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.
  • b) Brandsektion, som alene indeholder siloanlæg, er kun omfattet af forskrifterne i punkterne 2.2.1 a, 2.2.3 b og c samt 2.2.4 for så vidt angår konstruktive forhold.

2.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde følgende generelle krav:

Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner ( åse, bjælker, spærfag o.lign.) skal i det mindste svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning, svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051, hengår, indtil mindst 5 procent af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud.

Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o.lign.) skal være mindst lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer.

Der henvises til skitser på side 42.

  • b) Bærende bygningskonstruktioner i brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60, jfr. dog punkt 2.2.3 a.
  • c) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst

BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 meter (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og

BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60.

  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter.

Der henvises i øvrigt til punkt 4.1.3.

2.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge skal udføres som mindst

BD-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 600 kvadratmeter og indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning,

BS-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og

BS-bygningsdel 60 ved bygning med mere end 1 etage.

  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 meter klasse 1 beklædning for hver ca. 10 meter klasse 2 beklædning.

  • c) Overflader på lofter og indvendige vægge må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 2.2.4 d.

I 1-etages bygning kan overflader på vægge til en højde af 2,5 meter over gulv dog udføres som klasse 2 beklædning i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).

2.2.4 Tage.

  • a) Tagbeklædning skal udføres af

enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton)

eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller mineraluld)

eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for tiden DS 422),

jfr. dog punkt d.

  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 meter for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 4.2.3 c.
  • c) Tagkonstruktion over silooverbygning samt over rum med møller og lignende rum med umiddelbar eksplosionsrisiko skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (f.eks. tagplader af asbestcement eller aluminium på lægter).
  • d) Uanset forskrifterne i punkterne 2.2.3 c og 2.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f.eks. lyspaneler, når forskrifterne i punkt 4.2.3 d overholdes.

Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet.

Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,

når ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 procent af tagfladens areal,

når hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,

når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 meter, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og

når forskrifterne i punkt 4.2.3 d overholdes.

2.3 Siloanlæg.

2.3.1 Almindeligt.

  • a) Højden over terræn af silocelle, der ikke er udført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 15 meter.

Dette krav kan dog fraviges, hvis

enten brandvæsenet råder over stigemateriel, der muliggør en effektiv slukningsindsats i større højde end 15 meter over terræn,

eller silocellen forsynes med fast installation for indføring af skum i toppen.

  • b) Eventuel indvendig beklædning på vægge i silocelle skal opsættes uden bagved liggende hulrum (udfyldning kan ske med ubrændbare isoleringsmaterialer). Brændbar beklædning må kun anvendes i silocelle, der er udført som mindst BS-konstruktion 60.
  • c) Silocelle skal indvendig have glatte overflader og skal udføres med nødtømningsåbning i eller umiddelbart ved bunden. Nødtømningsåbningen skal udføres og placeres på en sådan måde, at arbejdet lettes mest muligt. Maskinanlæg m.v. skal placeres således, at nødtømning uhindret kan finde sted.
  • d) Nødtømning skal kunne ske direkte til det fri fra enhver silocelle. Ved anlæg, hvor en eller flere siloceller er således beliggende, at nødtømning til det fri ikke umiddelbart kan foretages, skal rum under silocellerne kunne ventileres effektivt til det fri og være forsynet med dør direkte til terræn i det fri. Endvidere skal der ved anlægget findes et efter brandmyndighedens skøn egnet nødtømningsaggregat (f.eks. snegl eller sugeaggregat) i en udførelse, der muliggør tømning til det fri (uden for anlægget).
  • e) Silocelle med et rumindhold på over 10 kubikmeter skal forsynes med eksplosionsaflastning svarende til mindst 15 procent af silocellens horisontale areal, dog mindst 0,3 kvadratmeter, udført på en sådan måde, at frigørelse af aflastningsdelene ikke umiddelbart kan medføre risiko for personer eller for væsentlige bygningsskader.
  • f) Trapper skal være i overensstemmelse med de af direktoratet for arbejdstilsynet udarbejdede regler om trappeforhold i siloer til korn, foderstoffer o.lign., jfr. dog punkterne 4.1.2 og 4.5.3.

2.3.2 Siloanlæg for foderstoffer.

  • a) Siloanlæg skal udføres som mindst BS-konstruktion 60, jfr. dog punkterne b og c.
  • b) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 200 kubikmeter kan udføres af brændbare materialer.
  • c) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 3.000 kubikmeter kan udføres af stål, når ingen silocelle har et større rumindhold end 1.000 kubikmeter. Silocelle med et rumindhold på over 500 kubikmeter skal placeres på en sådan måde, at mindst 25 procent af cellens udvendige sider er en del af anlæggets ydervæg.
  • d) Silocelle med et rumindhold på over 200 kubikmeter skal forsynes med temperaturkontrol (silotermometeranlæg) med alarmafgivelse til kontrolrum el.lign.

Målekablernes horisontale afstand til cellevæg må ikke overstige 3 meter, og målepunkternes indbyrdes vertikale afstand må ikke overstige 10 meter. I siloceller med to eller flere målekabler skal målepunkternes placering i de enkelte kabler forskydes i forhold til hinanden.

  • e) Forskrifterne i punkt 2.3.1 skal overholdes.

2.3.3 Siloanlæg for korn og/eller færdigvarer.

  • a) Siloanlæg skal udføres som mindst BS-konstruktion 60, jfr. dog punkterne b og c.
  • b) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 200 kubikmeter kan udføres af brændbare materialer.

Endvidere kan siloanlæg for korn med et samlet rumindhold på indtil 1.000 kubikmeter udføres af brændbare materialer, når siloanlægget udgør en selvstændig brandsektion, og når ingen silocelle har et større rumindhold end 200 kubikmeter.

  • c) Siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 12.000 kubikmeter kan udføres af stål, når ingen silocelle til færdigvarer har et større rumindhold end 1.000 kubikmeter, og når ingen silocelle til korn har et større rumindhold end 2.000 kubikmeter.

Siloceller med et rumindhold på over 500 kubikmeter skal placeres på sådan måde, at mindst 25 procent af cellens udvendige sider er en del af anlæggets ydervæg.

Siloanlæg med et samlet rumindhold på over 4.000 kubikmeter skal opdeles i grupper, hver med et samlet rumindhold på højst 4.000 kubikmeter, med en afstand af mindst 3 meter mellem grupperne.

  • d) Forskrifterne i punkt 2.3.1 skal overholdes.

2.4 Transportanlæg.

2.4.1 Transportrør, kopelevatorskakter, redlerrør og andre lukkede transportanlæg skal udføres af metal.

Vedrørende udførelse af åbne transportanlæg (transportbånd, kædebaner o.lign.) henvises til punkt 4.2.5.

2.4.2 Samtlige dele i transportanlæg, herunder tilsluttede maskinanlæg m.v. skal være sikret mod udladninger af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Anlæg skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser. Elevatorbånd o.lign. skal udføres af antistatiske materialer.

2.4.3 De enkelte elementer i transportanlæg skal være sammenkoblet elektrisk på en sådan måde, at stop af et vilkårligt transportelement automatisk medfører, at alle foranliggende transportelementer standses.

2.4.4 Umiddelbart ved indtag skal der anbringes separator, og umiddelbart før møllerianlæg skal der anbringes såvel magnetseparator som stenseparator.

2.4.5 I transportrør, redlerrør o.lign. i forbindelse med møllerianlæg, påslag og sugeanlæg skal der - hvis rørene fører gennem brandsektionsafgrænsende vægge - anbringes en termostat (ca. 70 grader C) umiddelbart før den sektionsafgrænsende væg og en observationslem umiddelbart efter væggen. Påvirkning af termostaten skal medføre stop af transportanlægget og alarmafgivelse til kontrolrum el.lign.

2.4.6 Kopelevatorer skal sikres med elevatorvagter mod friktionsvarme, f.eks. som følge af overbelastning.

2.5 Centrale støvafsugningsanlæg.

2.5.1 Almindeligt.

  • a) Fra støvproducerende anlæg skal der etableres mekanisk afsugning til støvudskillelsesanlæg i form af støvfilteranlæg (posefiltre) eller cyklon.

Der henvises til kommentarer på side 41.

  • b) Afsugningsanlæg skal være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser, og de enkelte dele skal være i ledende forbindelse med hinanden og med tilsluttede maskiner, cykloner m.v.
  • c) I tilfælde af brand i afsugningsanlægget skal dette kunne standses ved betjening af nødafbrydere, anbragt på hensigtsmæssige steder.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

2.5.2 Afsugningsrør.

  • a) Rør skal være af metal og skal udføres uden skarpe bøjninger. Fleksible rør af en længde på indtil 0,5 meter kan anvendes, når de er udført fortrinsvis af ubrændbare materialer.

Kunststoffer må ikke anvendes.

  • b) Der skal anbringes renselemme i fornødent omfang, placeret på en sådan måde, at rørene let kan rengøres indvendigt.
  • c) Lufthastigheden i afsugningsrør skal være mindst 20 meter pr. sekund.
  • d) Elastiske forbindelser på ventilatorers tryk- og sugeside skal være effektivt beskyttet mod mekanisk overlast og slid.

2.5.3 Støvfilteranlæg og cyklon.

  • a) Støvfilteranlæg (posefiltre) skal placeres i en let, ubrændbar beklædning i det fri eller i et rum, der ikke benyttes til andet formål, og som er adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60 og mindst BS-dør 60.

Ved placering af støvfilteranlæg eller cyklon i det fri nærmere bygning end 2,5 meter skal bygningens ydervæg til en højde af mindst 5 meter over støvfilteranlæggets eller cyklonens højeste punkt svare til mindst BS-væg 60 (uden åbninger af nogen art) inden for en afstand af mindst 2,5 meter fra støvfilteranlægget eller cyklonen.

Ved placering på tag skal dette være udført som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 2,5 meter fra støvfilteranlægget eller cyklonen.

  • b) Posefiltre skal være jordforbundet, og de enkelte dele skal være i indbyrdes ledende forbindelse.
  • c) Støvposer skal være af antistatiske materialer.
  • d) Poser o.lign. med støv må ikke anbringes i siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit eller emballageafsnit.

3 LAGERAFSNIT, PAKKEAFSNIT OG EMBALLAGEAFSNIT

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit i bygning skal indrettes i selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 4. Kravet er dog kun gældende for afsnit på over 150 kvadratmeter. Emballageafsnit i det fri skal opfylde forskrifterne i afsnit 5.

Der henvises i øvrigt til punkterne 3.1.2-3.1.4.

3.1.2 Rumindholdet i en brandsektion, som indeholder lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i emballeret tilstand med stablingshøjde over 8 meter, må ikke overstige 16.000 kubikmeter.

3.1.3 Størrelsen af lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i uemballeret tilstand må ikke overstige 2.000 kvadratmeter - dog 3.000 kvadratmeter, hvis lagerafsnittet udelukkende indeholder korn i uemballeret tilstand.

Der henvises til kommentarer på side 43.

3.1.4 Uanset forskrifterne i punkt 3.1.1 kan

  • a) lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit samt siloanlæg med et samlet rumindhold på indtil 600 kubikmeter, mølleriafsnit og maskinafsnit indrettes i samme brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse), bortset fra lagerafsnit på over 2.000 kvadratmeter for korn i uemballeret tilstand og det i punkt 3.1.2 nævnte lagerafsnit.

3.2 Konstruktive forhold.

3.2.1 Almindeligt.

  • a) Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.
  • b) Brandsektion på over 2.000 kvadratmeter, som alene indeholder lagerafsnit for korn i uemballeret tilstand, er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne 3.2.2 c samt 3.2.3 a, b og d.
  • c) Brandsektion, som indeholder lagerafsnit med stablingshøjde over 8 meter, jfr. punkt 3.1.2., er undergivet forskrifterne i punkt 2.2.

3.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde følgende generelle krav:

Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag o.lign.) skal i det mindste svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning, svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051, hengår, indtil mindst 5 procent af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud.

Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o.lign.) skal være mindst lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer.

Der henvises til skitser på side 42.

  • b) I brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning skal enhver konstruktion, som bærer mere end 200 kvadratmeter tagkonstruktion, svare til mindst BD-bygningsdel 60.
  • c) Bærende bygningskonstruktioner i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60, jfr. dog punkt 3.2.3 a.
  • d) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst

BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 meter (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og

BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60.

  • e) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter.

Der henvises i øvrigt til punkt 4.1.3.

3.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.
  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføes som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 meter klasse 1 beklædning for hver ca. 10 meter klasse 2 beklædning.

  • c) Overflader på lofter må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 3.2.4 c.
  • d) Overflader på indvendige vægge i bygning med mere end 1 etage og i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke væe ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Indvendige vægoverflader i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning til en højde af 2,5 meter over gulv i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).

3.2.4 Tage.

  • a) Tagbeklædning skal udføres af

enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton)

eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller mineraluld)

eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for tiden DS 422),

jfr. dog punkt c.

  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 meter for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 4.2.3 c.
  • c) Uanset forskrifterne i punkterne 3.2.3 c og 3.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f.eks. lyspaneler, når forskrifterne i punkt 4.2.3 d overholdes.

Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet.

Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes,

når ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 procent af tagfladens areal,

når hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter,

når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 meter, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og

når forskrifterne i punkt 4.2.3 d overholdes.

3.3 Indretning af lagerafsnit.

3.3.1 Lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i emballeret tilstand.

  • a) I lagerafsnit skal der etableres forbindelse mellem mindst 2 flugtvejsdøre ved udlægning af et mindst 3 meter bredt friareal, der opdeler lagerafsnittet i to omtrent lige store afsnit.

Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 meter brede friarealer til eventuelle andre nødvendige flugtvejsdøre, jfr. punkt 4.5.2.

I lagerafsnit, der ikke er sprinklet, må der ikke forekomme uopdelte lagerarealer på over 500 kvadratmeter.

Der henvises til kommentarer på side 43.

  • b) Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber.
  • c) Friarealer skal holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

3.3.2 Lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i uemballeret tilstand.

  • a) Der skal etableres forbindelse i form af gangbro mellem lagerafsnittets modstående ender, jfr. dog punkt b.

Gangbroen skal anbringes oppe under taget i bygningens midte, og der skal i begge ender af lagerafsnittet være adgang til gangbroen gennem dør enten fra det fri eller fra anden brandsektion.

  • b) Hvis der er en afstand af højst 30 meter mellem bygningens langsider, bortfalder de i punkt a indeholdte krav under forudsætning af,

enten at bygningen forsynes med uisoleret tag af asbestcementplader,

eller at der øverst i bygningens langsider anbringes åbninger (hver ca. 1 kvadratmeter) for insprøjtning af vand eller skum i tilfælde af brand.

De nævnte åbninger i bygningens langsider skal placeres i en indbyrdes afstand af højst 10 meter og skal dækkes af lemme, der er let oplukkelige udefra. Korn og foderstoffer i bygningen må kun oplægges til en højde, der svarer til åbningens underkant.

  • c) Der henvises til kommentarer på side 43.

4 BRANDSEKTIONER

4.1 Almindeligt.

4.1.1 De i afsnittene 2 og 3 krævede bandsektioner skal opfylde forskrifterne i dette afsnit.

Forskrifterne i punkterne 4.2.1-4.2.5 er dog kun gældende i det omfang, hvor brandsektioner ikke er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 5 (se punkt 5.2.4).

4.1.2 Indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1 f.

Åbninger til siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit, emballageafsnit, rum med støvfilteranlæg, ventilationsrum og kælder skal lukkes med mindst BS-dør 60. Åbninger til andre afsnit skal lukkes med mindst BD-dør 30.

Kravene gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etageadskillelse i samme brandsektion.

Uanset forskrifterne i punkt 1.2.3 må døre til trapperum kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af jondetektorer, opsat umiddelbart ved de pågældende døre. Jondetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Skadeforsikringsforeningen.

4.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter må kun indrettes i 1-etages bygning, hvis loft udgøres af tagundersiden.

I brandsektion på over 600 kvadratmeter må det samlede areal af partielle, indskudte etageadskillelser ikke overstige 150 kvadratmeter.

4.1.4 Etager over brandsektioner med siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit må ikke indeholde beboelsesafsnit.

Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse (herunder døre) til nævnte brandsektioner og disses flugtveje.

4.1.5 Afstandsreglerne i afsnit 5 skal overholdes.

4.1.6 Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6.

4.1.7 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 7.

4.1.8 Ordensreglerne i afsnit 8 skal overholdes.

4.2 Sektionsafgrænsninger.

4.2.1 Almindeligt.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal udføres som mindst BS-væg 60 på en sådan måde, at den under en brand bevarer stabiliteten uanset hvilken side af væggen, der brandpåvirkes.

En sektionsafgrænsende væg skal udføres som

enten 110 millimeter væg af teglsten, kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten

eller 150 millimeter væg af dobbeltarmeret beton

eller væg i anden udførelse med stabilitet som nævnte vægge.

Der henvises dog til punkt b.

  • b) Ved brandsektion på over 600 kvadratmeter, som indeholder lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i emballeret tilstand med en stablingshøjde på over 8 meter, skal en sektionsafgrænsende væg udføres som mindst BS-væg 120 med samme egenskaber som angivet i punkt a.
  • c) En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, idet der dog kan udføres BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum. Opmærksomheden henledes imidlertid på punkterne 4.1.3 og 4.2.4 c.
  • d) Åbning i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes med mindst BS-dør(-port/-lem) 60, jfr. dog punkt 4.1.2. Kravet er ikke gældende for åbning i BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum, jfr. punkt c.
  • e) Rørgennemføring o.lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

4.2.2 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal ved ydervæg af BS-konstruktion sammenbygges med denne og ved ydervæg af BD-konstruktion føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside.
  • b) Ved ydervæg, der er ringere end BD-væg 60 skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 meter fra bygningens udvendige side.

Alternativt kan ydervæggen udføres som mindst BS-væg 60 eller BD-væg 60 på en strækning af mindst 2,5 meter (BS-60) eller mindst 5 meter (BD-60) ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 44.

  • c) Ved ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 meter fra bygningens udvendige side.

Alternativt kan ydervæggen udføres med udvendig overflade som klasse 1 beklædning på en strækning af mindst 5 meter ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 45.

  • d) Ydervæg skal være uden åbning af nogen art på en strækning af mindst 5 meter ved en sektionsafgrænsende væg. BS-dør 60 betragtes ikke som åbning i denne forbindelse.

Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 meter fra bygningens udvendige side.

Der henvises til skitse på side 45.

4.2.3 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.

  • a) I 1-etages bygning og i øverste etage i bygning med mere end 1 etage skal en sektionsafgrænsende væg føres op til tæt forbindelse med tagbeklædningens underside.
  • b) Ved tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60, skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 meter målt vinkelret på tagfladen. En muret kam skal have vandrette skifter.

Brandkam kan udelades, når taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 60 i et mindst 2,5 meter (BS-60) eller mindst 5 meter (BD-60) bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Dette bælte skal være understøttet og fastholdt af konstruktioner, der svarer til mindst BS- eller BD-bygningsdel 60.

Der henvises til skitse på side 46.

  • c) Ved tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b.

Alternativt kan taget udføres med ubrændbar tagbeklædning og ubrændbar isolering i et mindst 5 meter bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg.

Der henvises til skitse på side 47.

  • d) Tag skal være uden åbning af nogen art i et mindst 5 meter bredt bælte ved en sektionsafgrænsende væg.

Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b.

Der henvises til skitse på side 47.

  • e) Sektionsafgrænsende vægge omkring trapperum er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne b-d.

4.2.4 Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.

  • a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) og tag(e) ved vinklen opfylde forskrifterne i punkterne 4.2.1 og 4.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 meter ved sektionsafgrænsningen.

Der henvises til skitse på side 48.

  • b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde, skal den højere brandsektions ydervæg (og tag) over den lavere brandsektions tag opfylde forskrifterne i punkterne 4.2.1-4.2.3. Forskrifterne i punkt 4.2.3 b-d er dog ikke gældende, når den højere brandsektions tag er mere end 5 meter over den lavere brandsektions tag.

Alternativt kan den lavere brandsektions tag udføres som mindst BS-bygningsdel 60 uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 meter fra den højere brandsektion.

Der henvises til skitser på side 49.

  • c) Hvis etageadskillelse til uudnytteligt tagrum er ringere end BS-bygningsdel 60, skal den sektionsafgrænsende væg føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkt 4.2.3.

4.2.5. Transportåbninger.

  • a) Brandmyndigheden kan tillade, at transportbånd, kædebane o.lign. føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse, når åbningen forsynes med dør eller lem svarende til mindst BS-dør 60 udført på en sådan måde, at der ved lukning opnås den bedst mulige tæthed.
  • b) Døren (eller lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt som ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C) anbragt øverst i åbningen. Lukning skal samtidig bevirke standsning af transportorganet i stilling, der ikke medfører, at transporterede emner blokerer lukningen.
  • c) I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (eller lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b, andet punktum.

Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

4.3 Brandventilation.

4.3.1 Almindeligt.

  • a) Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal forsynes med brandventilation, medmindre brandsektion har let gennembrændeligt tag (f.eks. uisoleret tag af asbestcementplader).
  • b) Brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal endvidere forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 kvadratmeter.

Brandgardiner skal udføres af ubrændbare materialer og skal slutte tæt til tagundersiden.

Der henvises til skitse på side 50.

Opsætning af brandgardiner kan dog undlades i lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer i uemballeret tilstand.

  • c) Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el.lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelser.

4.3.2 Åbningsarealer.

  • a) Brandventilation skal udføres med et frit åbningsareal på ca. 3 procent af brandsektionens gulvareal.
  • b) I brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal det frie åbningsareal i hvert brandgardinafsnit svare til ca. 3 procent af gulvarealet i brandgardinafsnittet.
  • c) Størrelsen af det i punkt a nævnte åbningsareal vil eventuelt kunne reduceres i sådanne tilfælde, hvor det ved en konkret beregning på grundlag af brandbelastning, røgudvikling, rumhøjde m.v. godtgøres, at et automatisk brandventilationsanlæg med styring af jondetektorer og/eller termodetektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal.

4.3.3 Brandventilationsåbninger.

  • a) Brandventilation skal udføres med

enten tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkterne 2.2.4 c og 3.2.4 c,

eller uarmerede termoplastiske ovenlys (PVC eller ACRYL i 1 lag), jfr. punkterne 2.2.4 c og 3.2.4 c,

eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90 grader C, hvis brandsektionen er forsynet med automatisk sprinkleranlæg, jfr. punkt 4.4),

eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis eller gruppevis ved påvirkning af jondetektorer og/eller termodetektorer, godkendt af Skadeforsikringsforeningen, jfr. dog punkt 4.3.4.

De nævnte tagelementer med kort kollapstid og termoplastiske ovenlys skal hver have et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter, og ingen side må være mindre end 0,5 meter.

  • b) Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen.

I tagflade med hældning på mere end 1:10 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må ikke være beliggende under middelafstanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen).

Der henvises til skitse på side 50.

  • c) Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlys, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180 grader, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke er ensidigt oplukkelige.

Der henvises til skitse på side 50.

  • d) Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende lemme eller ovenlys være anbragt i samme brandgardinafsnit.
  • e) Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.3 d.

4.3.4 Særlig udførelse af brandventilation.

Uanset forskrifterne i punkterne 4.3.2 og 4.3.3 kan brandventilation i brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter udføres som angivet i efterfølgende punkter a, b eller c.

  • a) Porte kan anses for tilstrækkelig brandventilation under forudsætning af,

at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10)

at portåbningerne går helt op til brandsektionens loft, og

at der er port i mindst 2 modstående sider (eller gavle) i en indbyrdes afstand af højst 25 meter.

Der henvises til skitse på side 51.

  • b) Brandventilation kan udføres med sidelys af uarmeret glas eller af uarmerede termoplastiske materialer (PVC eller ACRYL i 1 lag) under forudsætning af,

at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10),

at sidelysene er anbragt umiddelbart under brandsektionens loft i bygningens langsider,

at sidelys af termoplastiske materialer hver har et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter og ingen side mindre end 0,5 meter,

at afstanden mellem langsiderne ikke overstiger 25 meter,

at sidelysenes samlede areal i det mindste udgør 3 procent af gulvarealet, og

at placering af sidelysene er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.2 d.

Der henvises til skitse på side 52.

  • c) Brandventilation kan udføres med manuelt let oplukkelige lemme (eller ovenlys) i taget under forudsætning af,

at åbning kan ske fra terræn i det fri, medmindre bygningen har tag svarende til mindst BS-bygningsdel 60 med ringe hældning (mindre end 1:10),

at lemme (ovenlys) og betjeningsgreb tydeligt afmærkes i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde,

at forskrifterne i punkterne 4.3.1 c, 4.3.2 a samt 4.3.3 b og c overholdes, og

at placering af lemme (ovenlys) er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2.3 d.

4.4 Sprinkleranlæg.

4.4.1 Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som indeholder lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i emballeret tilstand med stablingshøjde over 8 meter, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

4.4.2 Brandsektion (af anden art end den i punkt 4.4.1 nævnte) på over 2.ooo kvadratmeter skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 10.000 kvadratmeter.

Der henvises til punkt 4.4.5.

4.4.3 Sprinkleranlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger (DS 431), herunder Skadesforsikringsforeningens forskrifter for automatiske sprinkleranlæg.

4.4.4 Sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

4.4.5 Kravet i punkt 4.4.2, 1. punktum, er ikke gældende for brandsektion med lagerafsnit for korn i uemballeret tilstand, jfr. punkt 3.1.3 og kommentarer på side 43.

4.5 Flugtveje.

4.5.1 Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i eller i umiddelbart nærhed af brandsektionens modstående ender.

4.5.2 Der må intet sted i en brandsektion (herunder indskudt etage) være over 25 meter til nærmeste flugtvej (dør til terræn i det fri eller til trapperum eller til anden brandsektion med dør til terræn i det fri eller til trapperum).

4.5.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter og trapperum, der er flugtvej, skal have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri.

4.5.4 Flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

4.5.5 Forskrifterne i punkterne 4.5.1-4.5.4 er ikke gældende for lagerafsnit, som udelukkende indeholder korn og/eller foderstoffer i uemballeret tilstand, jfr. kommentarer på side 43.

4.6 Rumopvarmning.

4.6.1 Rumopvarmning af brandsektioner skal ske

enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for brandsektionen

eller med varm luft i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.7

eller med elektriske varmeapparater, der opfylder stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder (der henvises i denne forbindelse til punkt 6.4).

4.6.2 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

4.7 Ventilation.

4.7.1 Almindeligt.

  • a) Kanaler, ventilatorer, lydsluser, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld, isolation m.m. samt automatik skal være i overensstemmelse med reglerne i afsnittene 6 og 7 (herunder bl.a. afsnit 7.12) i Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer (DS 428).
  • b) Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation og reglerne i den i punkt a nævnte norm skal i øvrigt iagttages i det omfang, som disse regler kan finde anvendelse.

4.7.2 Opdeling.

Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jfr. dog punkt 4.6.1.

Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som agggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst BS-dør 60.

4.7.3 Kanaler og andre komponenter.

  • a) Kanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner, som de direkte betjener, udføres som mindst BS-bygningsdel 30. Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og -kamre mellem ventilationsrum og det fri.
  • b) Kanaler, der fører gennem sektionsafgrænsninger, skal i disse afskæres med F-brandspjæld 60. I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), de standser det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet. Hvis indstilling på 40 grader C medfører udløsning i utide, kan udløsningstemperaturen øges til 15 grader C over den aktuelle driftstemperatur ved spjældet, dog til højst 70 grader C.
  • c) Kanaler, ventilatorer, lydsluser i kanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m.m. skal udføres af ubrændbare materialer.
  • d) Kanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 centimeter fra brændbart materiale.
  • e) For udsugningskanaler gælder desuden forskrifterne i punkterne 4.7.5 b-d.

4.7.4 Indblæsning.

  • a) Luftindtag må ikke ske fra fyrrum.
  • b) Luftindtag skal placeres mindst 3 meter fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper til skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres således i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget.
  • c) Luftindtag fra det fri skal forsynes med ventilationsrist, hvori der er anbragt net med maskevidde 10-15 millimeter.
  • d) Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m.v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med maskevidde på højst 5 millimeter.

4.7.5 Udsugning.

  • a) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.
  • b) Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt.

Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes.

  • c) Udsugningskanaler skal have udmunding i en afstand af mindst 1 meter fra brændbart materiale og mindst 3 meter fra vinduer og andre ydervægsåbninger.

Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæste dampe, støv m.m. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade.

  • d) Vedrørende elektriske installationer i udsugningskanaler henvises til punkt 6.2.

4.7.6 Recirkulation.

  • a) Såvel i brandsektionen som uden for denne skal der opsættes nødafbrydere, som standser anlægget og lukker brandspjæld i kanalerne. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.
  • b) Vedrørende elektriske installationer i recirkulationskanaler henvises til punkt 6.2.

5 AFSTANDSFORHOLD

5.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

5.1.1 Administrationsbygning, folkerumsbygning, garage og anden bygning end angivet i punkterne 5.1.2-5.1.6 samt i punkt 5.2.5 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 meter, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og

5 meter, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning,

jfr. bygningsreglementets afstandsregler.

5.1.2 Brandsektion på indtil 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 meter, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og

5 meter, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Brandsektion, som alene indeholder siloanlæg, er undergivet forskrifterne i punkterne 5.1.4-5.1.6.

5.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

5 meter, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og

10 meter, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2, skal dog - uanset udførelsen af de udvendige vægoverflader - have en afstand af mindst 10 meter til naboskel samt vej- og stimidte.

Der henvises til kommentarer på side 52.

Brandsektion, som alene indeholder siloanlæg, er undergivet forskrifterne i punkterne 5.1.4-5.1.6.

5.1.4 Siloanlæg, der er udført som mindst BS-konstruktion 60, skal have en afstand af mindst 2,5 meter til naboskel samt vej- og stimidte.

5.1.5 Siloanlæg, der er udført af stål, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

2,5 meter, hvis anlæggets samlede rumindhold ikke overstiger 1.000 kubikmeter, og

5 meter, hvis anlæggets samlede rumindhold overstiger 1.000 kubikmeter.

5.1.6 Siloanlæg, der er udført af brændbare materialer, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

5 meter, hvis anlæggets samlede rumindhold ikke overstiger 200 kubikmeter, og

10 meter, hvis anlæggets samlede rumindhold overstiger 200 kubikmeter.

5.1.7 Emballageafsnit i det fri skal have en afstand af mindst 10 meter til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 meter til vej- og stiskel.

5.2 Indbyrdes afstandsforhold.

5.2.1 De i punkterne 5.1.1-5.1.6 omhandlede bygninger, brandsektioner og siloanlæg på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger, brandsektioner og siloanlæg skal have til naboskel, jfr. dog punkt 5.2.3.

Eksempel

Brandsektion på indtil 600 kvadratmeter

med udvendige vægoverflader af

  

 klasse 2 beklædning     punkt 5.1.2 - skelafstand lig med 5,0 meter  

 Siloanlæg, der er udført  

 af stål,med et samlet  

 rumindhold på over  

 1.000 kubikmeter        punkt 5.1.5 - skelafstand lig med 5,0 meter  

                                indbyrdes afstand lig med 10,0 meter  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 4.2. Forskrifterne i punkterne 4.2.2 b-d og 4.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 meter.

Der henvises til skema og skitse på siderne 53 og 54.

5.2.2 De i punkterne 5.1.1-5.1.6 omhandlede bygninger, brandsektioner og siloanlæg skal placeres således i forhold til de i punkt 5.1.7 omhandlede emballageafsnit i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning (brandsektion, siloanlæg) og emballageafsnittet skal have til naboskel, jfr. dog punkt 5.2.3.

Eksempel

Administrationsbygning med

udvendige vægoverflader af

  

 klasse 1 beklædning      punkt 5.1.1-skelafstand lig med 2,5meter  

 Emballageafsnit  

 i det fri               punkt 5.1.7-skelafstand lig med 10,0 meter  

                               indbyrdes afstand lig med 12,5 meter  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers (brandsektioners, siloanlægs) ydervægge m.v., som vender mod emballageafsnit i det fri, udføres efter forskrifterne i punkterne 4.2.1 og 4.2.3 inden for den krævede afstand. Forskrifterne i punkt 4.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 meter.

Der henvises til skema på side 55.

5.2.3 Uanset forskrifterne i punkterne 5.2.1 og 5.2.2 bortfalder alle krav om indbyrdes afstand for silocelle, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

5.2.4 Bygning, brandsektion, siloanlæg og emballageafsnit i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende, og er derfor ikke omfattet af forskrifterne i punkt 4.2.

5.2.5 Hvis bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som de i nærværende forskrifter omhandlede, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i punkterne 5.2.1-5.2.3.

6 ELEKTRISKE INSTALLATIONER

6.1 Elektriske installationer i siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit og pakkeafsnit skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder, jfr. punkterne 6.3 og 6.4.

6.2 Elektriske installationer i udsugningskanaler og recirkulationskanaler skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder, jfr. punkt 6.4.

6.3 Klassificering kan undlades for så vidt angår lokaliteter, der er under overtryk, eller som er adskilt fra den klassificerede del af brandsektionen på en sådan måde, at farligt støv ikke kan forekomme (f.eks. adskillelse med luftsluse).

6.4 Der henvises til Brandteknisk Vejledning nr. 19 om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder, udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

7 BRANDSLUKNING

7.1 Almindeligt.

7.1.1 Ved virksomheder skal der være brandhaner eller branddamme i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

7.1.2 I bygninger skal der anbringes vandfyldte slangevinder og håndildslukkere i overensstemmelse med forskrifterne i punktene 7.2 og 7.3. Lagerafsnit, som udelukkende indeholder korn og/eller foderstoffer i uemballeret tilstand, er undtaget fra dette krav, jfr. kommentarer på side 43.

På silolofter o.lign. kan der anbringes håndsprøjtebatterier i stedet for vandfyldte slangevinder.

7.1.3 I bygninger (herunder siloanlæg), hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 meter over terræn, skal der i trapperum installeres stigrør, udført som angivet i bygningsreglementet.

7.1.4 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).

7.1.5 Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige og let tilgængelige og skal markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

7.2 Vandfyldte slangevinder.

7.2.1 Vandforsyning.

  • a) Vandforsyningen skal have en kapacitet, der svarer til mindst 80 liter/minut i mindst 10 minutter, tillagt virksomhedens maximale timeforbrug, jfr. punkt d.

Endvidere skal vandforsyningen have et tryk, der opfylder ydelseskravet i punkt b ved samtidig brug af mindst 2 vilkårligt valgte slangevinder.

  • b) Hver slangevinde skal med en ydelse på mindst 40 liter/minut kunne præstere en kastelængde på mindst 9 meter (svarende til en kastehøjde på 6 meter).

Et strålerørstryk på 1 bar (totalt tryk under brug) ved strålerørsdiameter på 8 millimeter tilsluttet 25 millimeter slange vil almindeligvis opfylde dette funktionskrav.

  • c) Stikledning og forsyningsledninger skal fremføres under hensyntagen til, at de installerede slangevinder til enhver tid er tilsluttet tilstrækkelig vandforsyning, herunder med rimelig sikkerhed mod mekanisk overlast, utilsigtede afbrydelser, frostsprængninger i uopvarmede lokaler og i det fri o.lign.
  • d) Fastsættelse af virksomhedens maximale timeforbrug, jfr. punkt a, sker efter Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg (DS 442).

I øvrigt er Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer (DS 439) gældende.

7.2.2 Slangevindens komponenter.

  • a) Slangevindens afspærringsventil skal være en hurtigtåbnende 90 grader ventil med stillingerne »åben« og »lukket« tydeligt markeret med skilte.
  • b) Slangevinden skal kunne rumme 30 meter oprullet, vandfyldt slange. Slangen skal kunne trækkes ud i sin fulde længde af en enkelt person uden særlige forberedelser og blot ved anvendelse af normal kraft.
  • c) Forbindelse mellem afspærringsventil og slange skal være udført på en sådan måde, at slangevinden alene ved betjening af den i punkt a nævnte afspærringsventil og det i punkt e nævnte strålerør er fuldt funktionsdygtigt (d.v.s. i udførelse med fast tilsluttet vandtilførsel gennem slangevindens nav el.lign.).
  • d) Slangen skal have en længde af mindst 30 meter, hvilken længde dog kan nedsættes, hvis antallet af slangevinder forøges tilsvarende, jfr. punkt 7.2.3 c.

Slangen skal være en formfast, svær gummislange med en sprængningsstyrke på mindst 30 bar.

Slangen skal efter montage til enhver tid være vandfyldt.

  • e) Strålerør skal være forsynet med afspærrings- og brushane.
  • f) Holder for strålerør og slangeføringsrulle samt andet tilbehør skal fastgøres på væg el.lign. i bekvem højde over gulv. Slangeskab kan aflåses, hvis uhindret adgang til slangevinden altid er mulig (f.eks. ved aktivering af nødgreb placeret bag glasrude), og den herfor nødvendige betjeningsvejledning tydeligt er angivet på skabets forside.

7.2.3 Installation.

  • a) Ved anbringelse af slangevinder skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., således at slangevinder til enhver tid er let tilgængelige, jfr. punkt 7.1.5.

I uopvarmede lokaler og i det fri skal installationen frostsikres.

  • b) Ved anvendelse af planforsænkede eller indbyggede slangeskabe skal der tages hensyn til, at brandsektionsafgrænsende vægge ikke reduceres under minimumstykkelsen.
  • c) Slangevinder skal opsættes i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt punkt er højst 25 meter til nærmeste slangevinde. Antallet af slangevinder skal beregnes for hver brandsektion, idet der ikke regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion.

7.3 Håndildslukkere.

7.3.1 I rum med styreanlæg og -paneler skal der anbringes kulsyresneslukkere.

Brandmyndigheden kan i øvrigt kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, hvor sådanne slukningsmidler vil være mere velegnet end vand.

7.3.2 Håndildslukkere skal være kulsyresne- eller pulverslukkere af størrelse mindst 6 kilo af godkendte typer efter DS 2120.

Kulsyresneslukkere skal være af mindst type 55 B. Pulverslukkere skal være af mindst type 13 A, 89 B.

7.3.3 Håndildslukkere skal ophænges i bekvem højde over gulv.

Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., jfr. punkt 7.1.5.

8 ORDENSREGLER

8.1 Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at ordensreglerne overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

8.2 Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild

  • a) i siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lager afsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit og
  • b) udvendigt på alle døre til de i punkt a nævnte anlæg og afsnit. Skiltene skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

8.3 Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler o.lign.

Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - holdes lukket«.

Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af smelteled eller på anden af brandmyndigheden godkendt måde, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand«.

Påskrift og skiltning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 20, »Branddøre i praksis«, udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

8.4 Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtvejsdøre, herunder døre, der ikke benyttes i den daglige drift.

Alle flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

8.5 Friarealer i lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer (herunder færdigvarer) i emballeret tilstand skal altid holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

8.6 Virksomhedens enkelte afsnit (siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit) må kun benyttes efter deres formål. F.eks. må der ikke oplagres sække med korn og foderstoffer i maskinafsnit, ligesom der ikke må oplagres andet end korn og foderstoffer (herunder færdigvarer) i lagerafsnit.

Ændret anvendelse (selv i et kort tidsrtum) af virksomhedens lokaliteter - f.eks. oplagring af gødningsstoffer i lagerafsnit i stedet for korn og foderstoffer - må kun finde sted efter indhentet godkendelse fra vedkommende myndighed.

8.7 Poser, sække m.v. affald (f.eks. avner) og støv må ikke henstilles i siloanlæg, mølleriafsnit, maskinafsnit, lagerafsnit, pakkeafsnit og emballageafsnit, men skal anbringes på et sikkert sted, eventuelt efter nærmere aftale med brandmyndigheden.

8.8 I virksomheden skal der holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved hyppig og effektiv rengøring for støv, jfr. punkt 8.7.

Mindst 1 gang om dagen skal magnetseparatorer, stenseparatorer, luftsigter m.v. efterses og renses.

Mindst 1 gang om ugen skal der foretages eftersyn og kontrol af alle kileremme og remtræk, eftersyn og smøring af alle aksler og lejer samt eftersyn og tømning af opsamlingskasse, poser m.v. ved støvfilteranlæg og cyklon, jfr. punkt 8.7.

8.9 Mindst 1 gang om dagen skal der foretages temperaturkontrol af siloer med termometeranlæg. Kontrolaflæsninger skal bogføres.

8.10 Håndlamper, der anvendes i siloer, skal være i eksplosionssikret udførelse.

8.11 Parkering af motorkøretøjer (herunder trucks) uden for driftstiden og opladning af trucks må kun ske på steder, der af brandmyndigheden er godkendt til dette formål.

Vedrørende garagering henvises til punkt 8.6.

8.12 Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder - bortset fra ventilen direkte ved slangevinden - skal altid være i åben stilling.

Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves.

Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel el.lign. fra den, der har foretaget eftersynet.

Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående rettes.

Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 19, »Håndslukningsmateriel«, udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

SUPPLEMENT

TIL

TEKNISKE FORSKRIFTER

FOR KORN- OG FODERSTOFVIRKSOMHEDER

Punkt 1.2.5

Anvendelse af lagerafsnit

I korn- og foderstofvirksomheder vil der ofte være behov for lagerplads til andet end korn og foderstoffer - især vil oplag af gødningsstoffer tit forekomme.

Oplagring af gødningsstoffer i lagerafsnit, som indeholder korn eller foderstoffer, må ikke finde sted, og benyttelse af de i forskrifterne omhandlede lagerafsnit til et sådant formål forudsætter derfor,

at lagerafsnittet er helt ryddet for korn og foderstoffer, og

at der foreligger en godkendelse af lagerafsnittet som oplagssted for gødningsstoffer fra bygningsmyndigheden og miljømyndigheden.

Da behovet for lagerplads til gødningsstoffer og korn og foderstoffer er sæsonpræget, vil der som regel fremkomme ønsker om en vekselvis anvendelse af lagerafsnittet. Fra brandmyndighedens side vil der ikke være hjemmel til at modsætte sig en sådan ordning, når ovennævnte forudsætninger opfyldes, og når det yderligere betinges, at en genanvendelse af lagerafsnittet til oplagring af korn og foderstoffer først må finde sted, når lagerafsnittet er helt ryddet for gødningsstoffer.

For anden anvendelse af lagerafsnit end den her omtalte og for ændret anvendelse af andre afsnit i korn- og foderstofvirksomheder gælder samme betragtninger.

Punkt 2.5

Centrale støvafsugningsanlæg

Opmærksomheden henledes på, at forskrifterne i punkterne 2.5.1-2.5.3 kun er gældende for virksomhedens centrale støvafsugningsanlæg (d.v.s. anlæg, der er fælles for flere maskiner m.v.).

Punkterne 2.2.2 a og 3.2.2 a

BÆRENDE BYGNINGSKONSTRUKTIONER

GENERELLE KRAV

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkterne 3.1.3, 3.3.2, 4.4.5, 4.5.5 og 7.1.2

Korn og foderstoffer i uemballeret tilstand

Bestemmelserne om lagerafsnit for korn og/eller foderstoffer i uemballeret tilstand (»plansilo« eller »løsvarelager«) afviger i visse henseender fra de bestemmelser, der normalt er gældende for brandfarlige virksomheder og oplag.

  • 1) Da sprinkling af et lagerafsnit af den heromhandlede art ikke skønnes hensigtsmæssig (risiko for støveksplosion), er lagerafsnittets maximale størrelse fastsat til 2.000 kvadratmeter - dog kan der indrettes lagerafsnit på indtil 3.000 kvadratmeter, som udelukkende indeholder korn i uemballeret tilstand.

Denne overskridelse af den normale sprinklergrænse gælder kun for dette specielle lager. Der er således ikke herved skabt præcedens for en generel overskridelse af 2.000 kvadratmeter-grænsen uden sprinkling, ligesom bygningsreglementets kap.6.14.2, stk.3, heller ikke berøres af dette forhold.

  • 2) Et lagerafsnit med korn eller foderstoffer i uemballeret tilstand er som regel i brugstiden fyldt op til en højde, der svarer til ydervæggenes forbindelse med taget. De funktioner, som normalt knytter sig til flugtvejsdøre (evakuering af beskæftigede og indtrængning for brandvæsenet), har derfor ingen relation til et sådant lagerafsnit, hvorfor de tekniske forskrifter ikke indeholder krav vedrørende flugtveje. Endvidere er der heller ingen krav om anbringelse af vandfyldte slangevinder i sådanne lagerafsnit. Brandslukningsmulighederne er søgt tilgodeset på anden måde, som det fremgår af forskrifterne i punkt 3.3.2.

Opmærksomheden henledes på, at lagerafsnit ofte anvendes med uemballeret oplag i en del af året og med emballeret oplag i en anden del af året. I sådanne tilfælde skal forskrifterne for begge typer oplag opfyldes.

Punkt 3.3.1 a

Korn og foderstoffer i emballeret tilstand

En nøje overholdelse af flugtvejsreglerne (placering i eller umiddelbart ved modstående ender samt 25 meters-reglen) er absolut påkrævet for at sikre, at lagerarealerne i en bygning opdeles på passende måde og ikke får størrelser, der er urimelige ud fra brandmæssige hensyn.

Punkt 4.2.2 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, der er ringere end BD-væg 60:

Enten vinge på 0,5 meter

eller BS-væg 60 på en strækning af 2,5 meter

eller BD-væg 60 på en strækning af 5 meter,

se nedenstående skitse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-væg 60 og BD-væg 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.2 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning:

Enten vinge på 0,5 meter

eller klasse 1 beklædning på en strækning af 5 meter.

Åbninger i ydervægge:

Enten vinge på 0,5 meter

eller en strækning af 5 meter uden åbninger.

Se nedenstående skitse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Klasse 1 beklædning og ydervæg uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placeringen er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.3 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60:

Enten brandkam på 0,5 meter

eller BS-bygningsdel 60 i et 2,5 meter bredt bælte

eller BD-bygningsdel 60 i et 5 meter bredt bælte,

se nedenstående skitser.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-bygningsdel 60 og BD-bygningsdel 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.3 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering:

Enten brandkam på 0,5 meter

eller ubrændbar tagbeklædning og isolering i et 5 meter bredt bælte.

Åbninger i tag:

Enten brandkam på 0,5 meter

eller et 5 meter bælte uden åbninger.

Se nedenstående skitser.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ubrændbar tagbeklædning, ubrændbar isolering og tag uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 4.2.4 a

FORANSTALTNINGER MOD VINKELSMITTE

Ydervægge og tage ved vinklerne skal opfylde reglerne i punkterne 4.2.1 og 4.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 5 meter ved sektionsafgrænsninger, se nedenstående skitse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 4.2.4 b

FORANSTALTNINGER MOD BRANDSMITTE MELLEM BRANDSEKTIONER

MED FORSKELLIG BYGNINGSHØJDE

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 4.3

BRANDVENTILATION

Punkt 4.3.1 b

BRANDGARDINER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 4.3.3 b og c

BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 4.3

BRANDVENTILATION

Punkt 4.3.4 a

PORTE SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter

Punkt 4.3

BRANDVENTILATION

Punkt 4.3.4 b

SIDELYS SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 5.1.3

AFSTAND TIL NABOSKEL OG VEJ- OG STIMIDTE

Brandsektioner med mølleriafsnit og maskinafsnit vil altid være undergivet afstandsreglerne i punkt 5.1.3, 1. punktum, idet de konstruktive forhold i disse brandsektioner skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2. Brandsektioner med lagerafsnit (og eventuelt pakkeafsnit og emballageafsnit) kan opføres efter forskrifterne om konstruktive forhold i punkt 3.2, som er lempeligere end forskrifterne i punkt 2.2 for så vidt angår brandsektioner på over 600 kvadratmeter og indtil 2.000 kvadratmeter(dog 3.000 kvadratmeter for lagerafsnit med korn i uemballeret tilstand). Hvis afstandsreglerne i punkt 5.1.3, 1. punktum, ønskes benyttet for disse brandsektioners vedkommende, skal de konstruktive forhold være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.

Punkt 5.2.1

INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 5.2.2

INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Hvis de indbyrdes afstandsforhold er mindre end angivet i skemaet, skal der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 4.2 - se eksempel på side 54.

Redaktionel note
  • (* 1) Disse tekniske forskrifter er udstedt i medfør af bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse af 23. februar 1981.
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.