Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag (* 1)


INDHOLD

Ingen

1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 Definitioner.

1.1.1 Træbearbejdning: Erhvervsmæssig fremstilling af hel- og halvfabrikata under anvendelse af træ.

1.1.2 Træoplag: Oplag af forarbejdet og uforarbejdet træ.

1.1.3 Produktionsafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til træbearbejdning.

1.1.4 Lagerafsnit: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til oplagring af forarbejdet og/eller uforarbejdet træ og/eller brændbar emballage og/eller pallets.

1.1.5 Affaldssted: Bygning eller rum eller areal i det fri, som anvendes til oplagring af træaffald eller -støv.

1.1.6 Affaldssilo: Stationær beholder for oplagring af høvlspåner, savsmuld og træstøv.

1.1.7 Tørrestue: Et eller flere rum for tørring af træ.

1.1.8 Pakkeafsnit: Bygning eller rum, som anvendes til pakning o.lign. af færdigvarer.

1.1.9 Brandsektion: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2, eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 7 (se punkt 7.2.6).

1.1.10 Partiel, indskudt etageadskillelse: Etageadskillelse, der er ubrudt og tæt (sammenhængende), og som ikke overstiger 75 procent af den pågældende brandsektions areal.

1.2 Almene krav.

1.2.1 Bygninger og arealer i det fri med træbearbejdningsvirksomheder og træoplag skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, og at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt, samt således, at der bliver forsvarlige muligheder for brandvæsenets rednings- og slukningsarbejde.

1.2.2 De i forskrifterne forlangte bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

1.2.3 Branddøre skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 1053 og DS 1064). Branddøre kan fastholdes i åben stilling, når aktivering af selvlukkemekanismen sker ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C), anbragt øverst i døråbningen, eller når aktivering af selvlukkemekanismen sker på en anden af brandmyndigheden godkendt måde (jondetektorer/termodetektorer), jfr. punkterne 6.1.2 og 9.3.

1.2.4 Kantiner og lignende lokaler skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser for forsamlingslokaler. Sådanne lokaler, der er indrettet til samtidigt ophold for mere end 150 personer, er endvidere undergivet bestemmelserne i de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler.

1.2.5 Salgsafsnit skal indrettes i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser for butikker. Hvis der i salgsafsnit er træoplag på over 600 kvadratmeter eller 3.600 kubikmeter, gælder endvidere forskrifterne i afsnit 3. Salgsafsnit er desuden undergivet bestemmelserne i de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter for butikker, hvis butikken (salgsafsnit, lagerafsnit m.v.) er større end 600 kvadratmeter.

1.3 Ansøgninger og tilladelser.

1.3.1 Træbearbejdningsvirksomheder og træoplag må kun oprettes med den stedlige brandmyndigheds tilladelse. Bygninger og arealer i det fri med sådanne virksomheder og oplag skal enten være i overensstemmelse med nærværende forskrifter eller placeres, indrettes og benyttes på nærmere af brandmyndigheden angivne vilkår, der i samme grad som de tekniske forskrifter tilgodeser de i punkt 1.2.1 indeholdte krav.

Forskrifternes gyldighedsområde fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og § 8, stk. 2. Bekendtgørelsen er optrykt på side 56 i supplement til disse tekniske forskrifter.(* 2)

1.3.2 Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til den stedlige brandmyndighed i mindst 2 eksemplarer.

1.3.3 Tilladelser kan senere tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet.

1.3.4 Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet.

2 TRÆBEARBEJDNING

2.1 Almindeligt.

2.1.1 Produktionsafsnit og pakkeafsnit i1-etages bygning på over 600 kvadratmeter og bygning med mere end 1 etage (uanset størrelse)

skal indrettes i selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6. Kravet er dog kun gældende for afsnit på over 150 kvadratmeter. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3.

2.1.2 Tørrestue, i hvilken der sker tørring ved en temperatur på over 50 grader C, skal indrettes i en selvstændig brandsektion. Undtaget fra dette krav er tørrestue, som opvarmes med varmt vand eller damp, når varmelegemernes overfladetemperatur ikke overstiger 80 grader C.

2.1.3 Uanset forskrifterne i punkt 2.1.1 kan

  • a) produktionsafsnit, pakkeafsnit og lagerafsnit indrettes i samme brandsektion på indtil 600 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) pakkeafsnit og lagerafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse).

2.1.4 Elektriske installationer i produktionsafsnit skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder. Der henvises til Brandteknisk Vejledning nr. 19 om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

2.1.5 Træbearbejdningsmaskiner skal være sikret mod udladninger af statisk elektricitet, bl.a. ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele. Maskiner m.v. skal desuden være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

2.2 Konstruktive forhold.

2.2.1 Almindeligt.

Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

2.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde følgende generelle krav: Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag o.lign.) skal i det mindst svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning, svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051, hengår, indtil mindst 5 procent af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud.

Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o.lign.) skal være mindst lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer. Der henvises til skitser på side 41.

  • b) Bærende bygningskonstruktioner i brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60, jfr. dog punkt 2.2.3 a.
  • c) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60.
  • d) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter. Der henvises i øvrigt til punkt 6.1.3.

2.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 600 kvadratmeter og indtil 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning, BS-bygningsdel 60 ved brandsektion på over 1.000 kvadratmeter i 1-etages bygning og BS-bygningsdel 60 ved bygning med mere end 1 etage.
  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 m klasse 1 beklædning for hver ca. 10 m klasse 2 beklædning.
  • c) Overflader på lofter og indvendige vægge må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 2.2.4 c. I 1-etages bygning kan overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv dog udføres som klasse 2 beklædning i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).

2.2.4 Tage.

  • a) Tagbeklædning skal udføres af
      
    
        enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af  
    
              asbestcement og tagsten af tegl eller beton)  
    
        eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller  
    
              mineraluld)  
    
        eller tagpap på  tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard  
    
              (for tiden DS 422),  
    
        jfr. dog punkt c.  
    
    
  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 6.2.3 c.
  • c) Uanset forskrifterne i punkterne 2.2.3 c og 2.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f.eks. lyspaneler, når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.

Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet.

Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes, når ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 procent af tagfladens areal, når hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter, når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlys areal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.

2.3 Afsugning fra spån- og støvproducerende maskiner.

2.3.1 Almindeligt.

  • a) Fra alle spån- og støvproducerende maskiner skal der etableres afsugning til affaldssilo med tilhørende støvudskillelsesanlæg. Brandmyndigheden kan dog frafalde dette krav for så vidt angår brandsektioner, der kun indeholder enkelte maskiner, under forudsætning af, at disse er spån- og støvproducerende i ringe grad. Krav vedrørende udførelse af affaldssilo er angivet i punkt 5.1.

Eventuelt støvfilteranlæg (posefiltre) skal opfylde forskrifterne i punkt 2.3.4.

  • b) Båndpudsere, kantskærere, flerbladssave og andre maskiner, hvor forholdet mellem støv og spåner er større end 1:5, skal tilsluttes eget afsugningsanlæg. Tilsvarende gælder for maskiner til bearbejdning af træ, der er overfladebehandlet.
  • c) Transportanlæg skal være jordforbundet i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser, og de enkelte dele skal være i ledende forbindelse med hinanden og med de tilsluttede maskiner, cykloner m.v.

2.3.2 Transportrør.

  • a) Transportrør skal være af jern og skal udføres uden skarpe bøjninger.Fleksible rør af en længde på indtil 0,5 m kan anvendes, når de er udført fortrinsvis af ubrændbare materialer.Kunststoffer må ikke anvendes.
  • b) Transportrør skal forsynes med renselemme i fornødent omfang, placeret på en sådan måde, at rørene let kan rengøres indvendigt.
  • c) Lufthastigheden i transportrør skal være mindst 20 m pr. sek., dog mindst 35 m pr.sek. for så vidt angår transportrør fra båndpudsere, kantskærere, flerbladssave og andre stærkt støvproducerende maskiner.
  • d) Transportrør må ikke føres gennem vægge til andre brandsektioner, men skal videreføres til det fri (f.eks. over bygningens tag) fra den pågældende brandsektion til affaldssilo m.v.
  • e) Elastiske forbindelser på ventilatorers tryk- og sugeside skal være effektivt beskyttet mod mekanisk slid og overlast.

2.3.3 Opdeling af transportanlæg.

  • a) Transportanlæg skal opdeles med roterende sektorsluse mellem støvfilteranlæg og silo, mellem cyklon og silo og mellem silo og et eventuelt automatisk fyringsanlæg, jfr. punkt 5.4.2. I tilfælde af brand i transportanlægget skal dette kunne standses ved betjening af nødafbrydere, anbragt på hensigtsmæssige steder. Betjening af nødafbryderne skal samtidig bevirke, at de roterende sektorsluser lukker. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde. For store anlægs vedkommende kan brandmyndigheden stille krav om, at de nævnte funktioner endvidere termostatstyres (ca. 70 grader C).
  • b) Der skal anbringes magnetseparatorer (tilpasset den aktuelle lufthastighed) og luftsigter i transportanlæg i sådanne tilfælde, hvor der er risiko for gnistgivende fremmedlegemer. Før ventilatorer skal der anbringes en separator, der udskiller træklodser o.lign.
  • c) Returluftkanaler skal forsynes BS-brandspjæld 60, der lukker ved en temperatur på 70 grader C og standser anlægget.
  • d) Brandmyndigheden kan stille krav om, at store anlæg skal opdeles med manuelt betjente spjæld udover de i punkterne a-c angivne opdelinger.

2.3.4 Støvfilteranlæg.

  • a) Støvfilteranlæg (posefiltre) skal placeres i en let, ubrændbar beklædning i det fri på et sted, hvor eksplosion eller brand ikke umiddelbart medfører brandspredning og personrisiko. Ved placering af støvfilteranlæg i det fri nærmere bygning end 2,5 m skal bygningens ydervæg til en højde af mindst 5 m over støvfilteranlæggets højeste punkt svare til mindst BS-væg 60 (uden åbning af nogen art) inden for en afstand af mindst 2,5 m fra støvfilteranlægget. Ved placering på tag skal dette være udført som mindst BS-bygningsdel 60 inden for en afstand af mindst 2,5 m fra støvfilteranlægget. Dette krav er dog ikke gældende for placering på tag over affaldssilo.
  • b) Posefiltre skal være jordforbundet, og de enkelte dele skal være i indbyrdes ledende forbindelse.
  • c) Støvposer skal være af antistatiske materialer.
  • d) Poser med støv må ikke anbringes i produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit eller tørrestue.

3 TRÆOPLAG I BYGNING

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Lagerafsnit på over 150 kvadratmeter skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6, jfr. dog punkt 3.1.2.

3.1.2 Uanset forskrifterne i punkt 3.1.1 kan

  • a) lagerafsnit, produktionsafsnit og pakkeafsnit indrettes i samme brandsektion på indtil 600 kvadratmeter i 1-etages bygning og
  • b) lagerafsnit og pakkeafsnit indrettes i samme brandsektion (uanset størrelse).

3.2 Konstruktive forhold.

3.2.1 Almindeligt.

Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen.

3.2.2 Bærende bygningskonstruktioner m.v.

  • a) Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på over 200 kvadratmeter skal opfylde generelle krav: Brandmodstandsevnen for bærende tagkonstruktioner (åse, bjælker, spærfag o.lign.) skal i det mindste svare til tagets gennembrændingstid, hvorved forstås den tid, der ved brandpåvirkning, svarende til tidstemperaturkurven i DS 1051, hengår, indtil mindst 5 procent af taget har åbnet sig, således at brandgasser kan slippe ud. Brandmodstandsevnen for andre bærende konstruktioner (vægge, søjler o.lign.) skal være mindst lige så stor som brandmodstandsevnen for de konstruktioner, de bærer. Der henvises til skitser på side 41.
  • b) I brandsektion på over 600 kvadratmeter i 1-etages bygning skal enhver konstruktion, som bærer mere end 200 kvadratmeter tagkonstruktion, svare til mindst BD-bygningsdel 60.
  • c) Bærende bygningskonstruktioner i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BD-bygningsdel 60, jfr. dog punkt 3.2.3 a.
  • d) I bygning med mere end 1 etage skal bærende bygningskonstruktioner udføres som mindst BS-bygningsdel 60 i bygningens øverste 12 m (regnet fra gulv i øverste udnyttelige etage) og BS-bygningsdel 120 i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, idet dog konstruktioner, der kun bærer 1 etageadskillelse, kan udføres som BS-bygningsdel 60.
  • e) En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter. Der henvises i øvrigt til punkt 6.1.3.

3.2.3 Ydervægge og overflader.

  • a) Ydervægge ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60.
  • b) Udvendige vægoverflader ved bygning med mere end 1 etage samt ved brandsektion over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Udvendige vægoverflader ved brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning, når beklædningen »sektioneres«, f.eks. ved opsætning af ca. 2,5 m klasse 1 beklædning for hver ca. 10 m klasse 2 beklædning.
  • c) Overflader på lofter må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. dog punkt 3.2.4 c.
  • d) Overflader på indvendige vægge i bygning med mere end 1 etage og i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning. Indvendige vægoverflader i brandsektion på over 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygning kan dog udføres som klasse 2 beklædning til en højde af 2,5 m over gulv i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at overflader svarende til klasse 1 beklædning vil være uhensigtsmæssige).

3.2.4 Tage.

  • a) Tagbeklædning skal udføres af
      
    
        enten ubrændbare materialer (f.eks. metalplader, tagplader af  
    
              asbestcement og tagsten af tegl eller beton)  
    
        eller tagpap på ubrændbart underlag (f.eks. beton, letbeton eller  
    
              mineraluld)  
    
        eller tagpap på tagplader af træuldbeton efter Dansk Standard (for  
    
              tiden DS 422),  
    
    

jfr. dog punkt c.

  • b) Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes på underlag af BS-bygningsdel 60 og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 kvadratmeter tagflade, jfr. i øvrigt punkt 6.2.3 c.
  • c) Uanset forskrifterne i punkterne 3.2.3 c og 3.2.4 a kan loft, som udgøres af tagundersiden, og tag på 1-etages bygning udføres af tagelementer med kort kollapstid, f.eks. lyspaneler, når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes. Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet. Endvidere kan andre ovenlys af brændbart materiale anvendes, når ovenlysenes areal tilsammen udgør højst 15 procent af tagfladens areal, når hvert ovenlys er højst 15 kvadratmeter, når afstanden mellem ovenlysene er mindst 4,5 m, idet dog mindre ovenlys kan anbringes i grupper, hvis samlede ovenlys areal ikke overstiger 15 kvadratmeter, og når forskrifterne i punkt 6.2.3 d overholdes.

3.3 Inretning af lagerafsnit.

3,3.1 Oplagring må ske til en højde af 6 m over gulv.

3.3.2 I lagerafsnit skal der etableres forbindelse mellem mindst 2 flugtvejsdøre ved udlægning af et mindst 3 m bredt friareal, der opdeler lagerafsnittet i to omtrent lige store afsnit. Fra dette friareal skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer til eventuelle andre nødvendige flugtvejsdøre, jfr. punkt 6.5.2. I lagerafsnit, der ikke er sprinklet, må der ikke forekomme uopdelte lagerarealer på over 500 kvadratmeter. Der henvises til kommentarer på side 42.

3.3.3 Brandmyndigheden kan forlange, at der indsendes belægningsplan til godkendelse. Der henvises til kommentarer på side 42.

3.3.4 Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber.

3.3.5 Friarealer skal holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

4 TRÆOPLAG I DET FRI

4.1 Almindeligt.

4.1.1 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

4.1.2 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

4.1.3 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

4.2 Indretning af lagerafsnit.

4.2.1 Oplagring må ske til en højde af 6 m over terræn.

4.2.2 Lagerafsnit skal opdeles for max. hver 500 kvadratmeter (dog max. 1.200 kubikmeter) med mindst 3 m brede friarealer og for max. hver 2.000 kvadratmeter med mindst 7 m brede friarealer. Ved stabling i større højde end 3 m over terræn skal der dog udlægges 3 m brede friarealer for max. hver 200 kvadratmeter og mindst 7 m brede friarealer for max. hver 1.000 kvadratmeter.

4.2.3 Brandmyndigheden kan forlange, at der for lagerafsnit på over 2.000 kvadratmeter indsendes belægningsplan til godkendelse. Der henvises til kommentarer på side 42.

4.2.4 Friarealer skal holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

4.3 Vejrligsbeskyttelse.

4.3.1 Lagerafsnit eller dele af lagerafsnit, der vejrligsbeskyttes som angivet i punkterne 4.3.2-4.3.5, betragtes som »lagerafsnit i det fri« i relation til forskrifterne i såvel punkt 4.2 som afsnittene 7-9.

4.3.2 Uanset om vejrligsbeskyttelse udføres som egentlig bygning eller kun består af et tag (halvtag), der bæres af søjler, dragere m.m., skal bærende konstruktioner opfylde forskrifterne i punkterne 3.2.2 a og b.

4.3.3 Tag skal være let gennembrændeligt, jfr. punkt 6.3.1 a, medmindre der kun er ydervægge til 2 sider. Overflade på loft må ikke være ringere end overflader på klasse 1 beklædning.

4.3.4 Fra bygningen skal der være mindst 2 flugtveje, placeret i eller umiddelbart ved bygningens modstående ender. Mindst een af flugtvejene skal føre direkte til terræn i det fri. Der må intet sted i bygningen være over 25 m til nærmeste flugtvej.

4.3.5 Højst 2.000 kvadratmeter af et lagerafsnit må være vejrligsbeskyttet. De i punkt 4.2.2 nævnte 7 m brede friarealer må ikke indgå i det beskyttede areal.

5 AFFALDSSILO OG AFFALDSSTED

5.1 Affaldssilo.

5.1.1 Størrelsen af silo, der er opført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 200 kubikmeter. Brandmyndigheden kan dog tillade større siloer, som forsynes med slukningsanlæg efter særlig godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Størrelsen af silo, der ikke er opført som mindst BS-konstruktion 60, må ikke overstige 100 kubikmeter for silo af ubrændbare materialer og 50 kubikmeter for silo af brændbare materialer.

5.1.2 Til silo må der alene være adgang fra terræn i det fri, jfr. dog punkt 5.4.1, og mindst een af siloens sider skal i den fulde udstrækning vende mod det fri.

5.1.3 Silo skal i toppen (eller øverst i ydervæggene) forsynes eksplosionsklapper med et samlet åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter for hver påbegyndt 10 kubikmeter silorumfang. Åbningerne skal placeres således, at flammeudslag eller udblæst brændende materiale ikke umiddelbart kan medføre brandspredning eller personrisiko. Åbninger i ydervægge skal være jævnt fordelt. Krav om anbringelse af eksplosionsklapper kan fraviges, hvis siloen har let gennembrændeligt tag, jfr. punkt 6.3.1 a.

5.1.4 Silo skal indvendigt have glatte overflader og udføres med tragtformet forbindelse af ubrændbart materiale til, nødtømningsåbning i bunden. Nødtømningsåbningen skal udføres og placeres på en sådan måde, at arbejdet lettes mest muligt.

5.1.5 Øverst i en af siloens sider skal der være en ca. 1 kvadratmeter stor åbning for indsprøjtning af vand eller skum i tilfælde af brand. Åbningen skal dækkes med lem el.lign., der er let oplukkelig udefra.

5.1.6 Silo, der er i forbindelse med anlæg for fyring med træaffald, jfr. punkt 5.4.2, må ikke tømmes ved hjælp af sugeaggregat.

5.1.7 Tilførsel af affald med afsugningsanlæg til silo skal ske gennem roterende sluser i en sådan udformning, at en gennemgående luftstrøm hindres.

5.1.8 Elektriske installationer i silo skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder, der er klassificeret som zone 10.

5.1.9 Damprør eller andre uvedkommende installationer må ikke føres gennem silo.

5.1.10 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

5.1.11 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

5.1.12 Eventuelt støvfilteranlæg (posefiltre) skal opfylde forskrifterne i punkt 2.3.4.

5.2 Affaldssted i bygning.

5.2.1 Affaldssted skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 6. Brandsektionens størrelse må ikke overstige 200 kvadratmeter.

5.2.2 Elektriske installationer skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder. Der henvises til Brandteknisk Vejledning nr. 19 om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

5.3 Affaldssted i det fri.

5.3.1 Størrelsen af affaldssted må ikke overstige 200 kvadratmeter.

5.3.2 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

5.3.3 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

5.3.4 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

5.4 Anlæg for fyring med træaffald.

5.4.1 Manuel tilførsel til fyringsanlæg skal foregå gennem en sluse, der er adskilt fra såvel siloudtag (eller affaldssted) som fyrrum med mindst BS-væg 60 og mindst BS-dør 60. Mellem dørene skal der være en afstand af mindst 2 m. Slusen må ikke benyttes til andet formål.

5.4.2 Automatisk fyringsanlæg skal udføres således, at der ikke kan ske brandspredning fra ildsted til silo ved tilbagebrænding, stikflamme eller gnister. Dette krav kan f.eks. opfyldes ved, at anlægget forsynes med roterende sektorsluse og med tilbagebrændingssikring i form af et termostatstyret vandoverrislingsanlæg i sneglen med automatisk standsning af anlægget ved udløsning af vandoverrislingsanlægget.

5.4.3 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

6 BRANDSEKTIONER

6.1 Almindeligt.

6.1.1 De i afsnittene 2 og 3 samt i punkt 5.2.1 krævede brandsektioner skal opfylde forskrifterne i dette afsnit.

Forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.5 er dog kun gældende i det omfang, hvor brandsektioner ikke er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i afsnit 7 (se punkt 7.2.6).

6.1.2 Indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Åbninger til produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit, affaldssted og brandsektion med tørrestue samt ventilationsrum og kælder skal lukkes med mindst BS-dør 60. Åbninger til andre afsnit skal lukkes med mindst BD-dør 30. Kravene gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etageadskillelse i samme brandsektion. Uanset forskrifterne i punkt 1.2.3 må døre til trapperum kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter, der styres af jondetektorer, opsat umiddelbart ved de pågældende døre. Jondetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Skadeforsikringsforeningen.

6.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter må kun indrettes i 1-etages bygning, hvis loft udgøres af tagundersiden. I brandsektion på over 600 kvadratmeter må det samlede areal af partielle, indskudte etageadskillelser ikke overstige 150 kvadratmeter.

6.1.4 Etager over brandsektioner med produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit, affaldssted og tørrestue må ikke indeholde beboelsesafsnit. Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse (herunder døre) til nævnte brandsektioner og disses flugtveje.

6.1.5 Afstandsreglerne i afsnit 7 skal overholdes.

6.1.6 Der skal anbringes brandslukningsmateriel efter forskrifterne i afsnit 8.

6.1.7 Ordensreglerne i afsnit 9 skal overholdes.

6.2 Sektionsafgrænsninger.

6.2.1 Almindeligt.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal udføres sommindst BS-væg 60 på en sådan måde, at den under en brand bevarer stabiliteten uanset hvilken side af væggen, der brandpåvirkes. En sektionsafgrænsende væg skal udføres som enten 110 mm væg af teglsten, kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten eller 150 mm væg af dobbeltarmeret beton eller væg i anden udførelse med stabilitet som nævnte vægge.
  • b) En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst BS-bygningdel 60, idet der dog kan udføres BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum. Opmærksomheden henledes imidlertid på punkterne 6.1.3 og 6.2.4 c.
  • c) Åbning i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes med mindst BS-dør(-port/-lem) 60, jfr. dog punkt 6.1.2. Kravet er ikke gældende for åbning i BD-etageadskillelse 30 til uudnytteligt tagrum, jfr. punkt b.
  • d) Rørgennemføring o.lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

6.2.2 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.

  • a) En sektionsafgrænsende væg skal ved ydervæg af BS-konstruktion sammenbygges med denne og ved ydervæg af BD-konstruktion føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside.
  • b) Ved ydervæg, der er ringere end BD-væg 60, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Alternativt kan ydervæggen udføres som mindst BS-væg 60 eller BD-væg 60 på en strækning af mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) ved den sektionsafgrænsende væg. Der henvises til skitse på side 43.
  • c) Ved ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, skal en sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Alternativt kan ydervæggen udføres med udvendig overflade som klasse 1 beklædning på en strækning af mindst 5 m ved den sektionsafgrænsende væg. Der henvises til skitse på side 44.
  • d) Ydervæg skal være uden åbning af nogen art på en strækning af mindst 5 m ved en sektionsafgrænsende væg. BS-dør 60 betragtes ikke som åbning i denne forbindelse. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af mindst 0,5 m fra bygningens udvendige side. Der henvises til skitse på side 44.

6.2.3 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.

  • a) I 1-etages bygning og i øverste etage i bygning med mere end 1 etage skal en sektionsafgrænsende væg føres op til tæt forbindelse med tagbeklædningens underside.
  • b) Ved tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60, skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. En muret kam skal have vandrette skifter. Brandkam kan udelades, når taget udføres som mindst BS-bygningsdel 60 eller BD-bygningsdel 60 i et mindst 2,5 m (BS-60) eller mindst 5 m (BD-60) bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Dette bælte skal være understøttet og fastholdt af konstruktioner, der svarer til mindst BS- eller BD-bygningsdel 60. Der henvises til skitse på side 45.
  • c) Ved tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering skal en sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b. Alternativt kan taget udføres med ubrændbar tagbeklædning og ubrændbar isolering i et mindst 5 m bredt bælte ved den sektionsafgrænsende væg. Der henvises til skitse på side 46.
  • d) Tag skal være uden åbning af nogen art i et mindst 5 m bredt bælte ved en sektionsafgrænsende væg. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med brandkam som angivet i punkt b. Der henvises til skitse på side 46.
  • e) Sektionsafgrænsende vægge omkring trapperum er ikke omfattet af forskrifterne i punkterne b-d.

6.2.4 Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.

  • a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) og tag(e) ved vinklen opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen. Der henvises til skitse på side 47.
  • b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde, skal den højere brandsektions ydervæg (og tag) over den lavere brandsektions tag opfylde forskrifterne i punkterne 6.2.1-6.2.3. Forskrifterne i punkt 6.2.3 b-d er dog ikke gældende, når den højere brandsektions tag er mere end 5 m over den lavere brandsektions tag. Alternativt kan den lavere brandsektions tag udføres som mindst BS-bygningsdel 60 uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Der henvises til skitser på side 48.
  • c) Hvis etageadskillelse til uudnytteligt tagrum er ringere end BS-bygningsdel 60, skal den sektionsafgrænsende væg føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkt 6.2.3.

6.2.5 Transportåbninger.

  • a) Brandmyndigheden kan tillade, at transportbånd, kædebane o.lign. føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse, når åbningen forsynes med dør eller lem svarende til mindst BS-dør 60 udført på en sådan måde, at der ved lukning opnås den bedst mulige tæthed.
  • b) Døren (eller lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt som ved varmepåvirkning af smelteled (ca. 70 grader C) anbragt øverst i åbningen. Lukning skal samtidig bevirke standsning af transportorganet i en stilling, der ikke medfører, at transporterede emner blokerer lukningen.
  • c) I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (eller lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b, andet punktum. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

6.3 Brandventilation.

6.3.1 Almindeligt.

  • a) Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal forsynes med brandventilation, medmindre brandsektionen har let gennemtændeligt tag (f.eks. uisoleret tag af asbestcementplader).
  • b) Brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal endvidere forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, hver på højst 1.000 kvadratmeter. Brandgardiner skal udføres af ubrændbare materialer og skal slutte tæt til tagundersiden. Der henvises til skitse på side 49.
  • c) Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el.lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelser.

6.3.2 Åbningsarealer.

  • a) Brandventilation skal udføres med et frit åbningsareal på ca. 3 procent af brandsektionens gulvareal.
  • b) I brandsektion på over 1.000 kvadratmeter skal det frie åbningsareal i hvert brandgardinafsnit svare til ca. 3 procent af gulvarealet i brandgardinafsnittet.
  • c) Størrelsen af det i punkt a nævnte åbningsareal vil eventuelt kunne reduceres i sådanne tilfælde, hvor det ved en konkret beregning på grundlag af brandbelastning, røgudvikling, rumhøjde m.v. godtgøres, at et automatisk brandventilationsanlæg med styring af jondetektorer og/eller termodetektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal.

6.3.3 Brandventilationsåbninger.

  • a) Brandventilation skal udføres med
      
    
        enten tagelementer med kort kollapstid, jfr. punkterne 2.2.4 c og  
    
              3.2.4 c,  
    
        eller uarmerede termoplastiske ovenlys (PVC eller ACRYL i 1 lag),  
    
              jfr. punkterne 2.2.4 c og 3.2.4 c,  
    
        eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis  
    
              ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90  
    
              grader C, hvis brandsektion er forsynet med automatisk  
    
              sprinkleranlæg, jfr. punkt 6.4),  
    
        eller lemme (eventuelt ovenlys), der åbnes automatisk enkeltvis  
    
              eller gruppevis ved påvirkning af jondetektorer og/eller  
    
              termodetektorer, godkendt af Skadeforsikringsforeningen,  
    
    
    jfr. dog punkt 6.3.4. De nævnte tagelementer med kort kollapstid og termoplastiske ovenlys skal hver have et frit åbningsareal på mindst 1 kvadratmeter, og ingen side må være mindre end 0,5 m.
  • b) Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen. I tagflade med hældning på mere end 1:10 skal placering ske så højt som muligt. Midten af en vilkårlig åbning må ikke være beliggende under middelafstanden mellem det laveste og højeste punkt af taget (tagkonstruktionen). Der henvises til skitse på side 49.
  • c) Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlys, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180 grader, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke er eensidigt oplukkelige. Der henvises til skitse på side 49.
  • d) Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende lemme eller ovenlys være anbragt i samme brandgardinafsnit.
  • e) Brandventilationsåbninger skal placeres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.3 d.

6.3.4 Særlig udførelse af brandventilation. Uanset forskrifterne i punkterne 6.3.2 og 6.3.3 kan brandventilation i brandsektion på indtil 1.000 kvadratmeter udføres som angivet i efterfølgende punkter a, b eller c.

  • a) Porte kan anses for tilstrækkelig brandventilation under forudsætning af, at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10), at portåbningerne går helt op til brandsektionens loft, og at der er port i mindst 2 modstående sider (eller gavle) i en indbyrdes afstand af højst 25 m. Der henvises til skitse på side 50.
  • b) Brandventilation kan udføres med sidelys af uarmeret glas eller af uarmerede termoplastiske materialer (PVC eller ACRYL i 1 lag) under forudsætning af, at brandsektionen har loft med ringe hældning (mindre end 1:10), at sidelysene er anbragt umiddelbart under brandsektionens loft i bygningens langsider, at sidelys af termoplastiske materialer hver har et frit åbningsareal på mindst 1 kvaderatmeter og ingen side mindre end 0,5 m, at afstanden mellem langsiderne ikke overstiger 25 m, at sidelysenes samlede areal i det mindste udgør 3 procent af gulvarealet, og at placering af sidelysene er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.2 d. Der henvises til skitse på side 51.
  • c) Brandventilation kan udføres med manuelt let oplukkelige lemme (eller ovenlys) i taget under forudsætning af, at åbning kan ske fra terræn i det fri, medmindre bygningen har tag svarende til mindst BS-bygningsdel 60 med ringe h ældning (mindre end 1:10), at lemme (ovenlys) og betjeningsgreb tydeligt afmærkes i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde, at forskrifterne i punkterne 6.3.1 c, 6.3.2 a samt 6.3.3 b og c overholdes, og at placering af lemme (ovenlys) er i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.3 d.

6.4 Sprinkleranlæg.

6.4.1 Brandsektion på over 2.000 kvadratmeter skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jfr. punkt 6.4.4. Brandsektionens størrelse må ikke overstige 10.000 kvadratmeter.

6.4.2 Sprinkleranlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger (DS 431), herunder Skadeforsikringsforeningens forskrifter for automatiske sprinkleranlæg.

6.4.3 Sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

6.4.4 Uanset forskrifterne i punkterne 2.1.1, 2.1.2, 3.1.1 og 5.2.1 kan en brandsektion, der er forsynet med sprinkleranlæg, indeholde såvel produktionsafsnit som pakkeafsnit, lagerafsnit, tørrestuer og affaldssted.

6.5 Flugtveje.

6.5.1 Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i eller i umiddelbar nærhed af brandsektionens modstående ender.

6.5.2 Der må intet sted i brandsektion (herunder indskudt etage) være over 25 m til nærmeste flugtvej (dør til terræn i det fri eller til trapperum eller til anden brandsektion med dør til terræn i det fri eller til trapperum).

6.5.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter og trapperum, der er flugtvej, skal have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri.

6.5.4 Flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

6.6 Rumopvarmning.

6.6.1 Opvarmning af brandsektioner med produktionsafsnit, pakkeafsnit, tørrestue, lagerafsnit og affaldssted skal ske enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for

  

          brandsektionen  

    eller med elektriske varmeapparater, der opfylder  

          stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige  

          områder, jfr. dog punkt 6.6.3,  

    eller med varm luft i overensstemmelse med forskrifterne i punkt  

          6.7.  

Oliefyrede aggregater kan dog opstilles og anvendes efter reglerne i Brandteknisk Vejledning nr. 13, udsendt af Dansk Brandværns-Komite, idet der især henvises til afsnittene 9-11.

6.6.2 Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes. Anlæg for fyring med træaffald er endvidere omfattet af forskrifterne i punkt 5.4.

6.6.3 Det i punkt 6.6.1 indeholdte krav vedrørende udførelsen af elektriske varmeapparater er kun gældende for brandsektioner med produktionsafsnit og affaldssted. Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Vejledning nr. 19 om klassifikation af brand- og eksplosionsfarlige områder, udsendt af Dansk Brandværns-Komite.

6.7 Ventilation.

6.7.1 Almindeligt.

  • a) Kanaler, ventilatorer, lydsluser, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld, isolation m.m. samt automatik skal være i overensstemmelse med reglerne i afsnittene 6 og 7 (herunder bl.a. afsnit 7.12) i Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer (DS 428).
  • b) Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation og reglerne i den i punkt a nævnte norm skal i øvrigt iagttages i det omfang, som disse regler kan finde anvendelse.

6.7.2 Opdeling. Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget betjener, jfr. dog punkt 6.6.1. Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end 1 brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum, adskilt fra andre lokaliteter med mindst BS-bygningsdel 60. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst BS-dør 60.

6.7.3 Kanaler og andre komponenter.

  • a) Kanaler skal på strækninger uden for den eller de brandsektioner, som de direkte betjener, udføres som mindst BS-bygningsdel 30. Det samme gælder for luftindtags- og afkastningskanaler og -kamre mellem ventilationsrum og det fri.
  • b) Kanaler, der fører gennem sektionsafgrænsninger, skal i disse afskæres med F-brandspjæld 60. I kanallysningen ved spjældet skal der placeres en termostat (40 grader C), der standser det pågældende anlæg og bevirker lukning af spjældet. Hvis indstilling på 40 grader C medfører udløsning i utide, kan udløsningstemperaturen øges til 15 grader C over den aktuelle driftstemperatur ved spjældet, dog til højst 70 grader C.
  • c) Kanaler, ventilatorer, lydsluser i kanaler, luftbehandlingsaggregater, units, spjæld og isolation m.m. skal udføres af ubrændbare materialer.
  • d) Kanaler skal anbringes i en afstand af mindst 10 cm fra brændbart materiale.
  • e) For udsugningskanaler gælder desuden forskrifterne i punkterne 6.7.5 b-d.

6.7.4 Indblæsning.

  • a) Luftindtag må ikke ske fra fyrrum.
  • b) Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensmundinger, renselemme og eksplosionsklapper til skorstene. Endvidere skal luftindtag placeres således i forhold til eventuelle udsugningskanaler, at der ikke kan trækkes eksplosionsfarlige luftarter og dampe ind i ventilationsanlægget.
  • c) Luftindtag fra det fri skal forsynes med ventilationsrist, hvori der er anbragt net med maskevidde 10-15 mm.
  • d) Vandrette indblæsningsåbninger (i gulve, vindueskarme m.v.) skal forsynes med kvadratisk trådnet med maskevidde på højst 5 mm.

6.7.5 Udsugning.

  • a) Udsugningsanlæg skal være udført på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme.
  • b) Udsugningskanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den udsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes.
  • c) Udsugningskanaler skal have udmunding i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale og mindst 3 m fra vinduer og andre ydervægsåbninger. Udsugningskanaler skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæst støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade.
  • d) Elektriske installationer i udsugningskanaler skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder.

6.7.6 Recirkulation.

  • a) Såvel i brandsektionen som uden for denne skal der opsættes nødafbrydere, som standser anlægget og lukker brandspjæld i kanalerne. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.
  • b) Elektriske installationer i recirkulationskanaler skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for brandfarlige områder.

7 AFSTANDSFORHOLD

7.1 Afstand til naboskel, vej og sti.

7.1.1 Administrationsbygning, folkerumsbygning, garage og anden bygning end angivet i punkterne 7.1.2-7.1.4 samt i punkt 7.2.7 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst 2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1 beklædning, og 5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på klasse 1 beklædning, jfr. bygningsreglementets afstandsregler.

7.1.2 Brandsektion på indtil 600 kvadratmeter skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

  

    2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1  

          beklædning, og  

    5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på  

          klasse 1 beklædning.  

 7.1.3 Brandsektion på over 600 kvadratmeter skal have en afstand til  

    naboskel samt vej- og stimidte af mindst  

    5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst klasse 1  

          beklædning, og  

    10 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end overflader på  

          klasse 1 beklædning.  

Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2, skal dog - uanset udførelsen af de udvendige vægoverflader - have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte.

Der henvises til kommentarer på side 42.

7.1.4 Affaldssilo skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

  • a) 2,5 m, hvis siloen er opført som mindst BS-konstruktion 60,
  • b) 5 m, hvis siloen er opført af ubrændbare materialer, men ikke som BS-konstruktion 60, og
  • c) 10 m, hvis siloen er opført af brændbare materialer.

7.1.5 Lagerafsnit i det fri skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte af mindst

  • a) 2,5 m, hvis lagerafsnittet udelukkende omfatter rundtræ (skoveffekter),
  • b) 5 m, hvis lagerafsnittet udelukkende omfatter tømmer o.lign. (herunder »træ i pakker«) samt eventuelt rundtræ, og
  • c) 10 m, hvis lagerafsnittet er af anden art end nævnt i punkterne a og b,

samt en afstand af mindst 2,5 m til vej- og stiskel. De i punkterne a-c nævnte lagerafsnit på samme grund betragtes som eet afsnit, når afstanden mellem lagerafsnittene er mindre end summen af de afstande, som de pågældende lagerafsnit skal have til naboskel. Der henvises i øvrigt til punkt 7.1.7.

7.1.6 Affaldssted i det fri skal have en afstand af mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel.

7.1.7 For lagerafsnit i det fri nedsættes de i punkt 7.1.5 b og c angivne afstandskrav til naboskel samt vej- og stimidte til 2,5 m for den del af sådanne afsnit, hvor oplagring sker til en højde af indtil 1,5 m over terræn. Der henvises til kommentarer på side 42.

7.2 Indbyrdes afstandsforhold.

7.2.1 De i punkterne 7.1.1-7.1.4 omhandlede bygninger, brandsektioner og affaldssiloer på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger, brandsektioner og affaldssiloer skal have til naboskel, jfr. dog punkt 7.2.4.

Eksempel

  

 Brandsektion på indtil 600 m2  

 med udvendige vægoverflader af  

 klasse 2 beklædning                punkt 7.1.2-skelafstand =    5,0 m  

 Brandsektion på over 1.000 m2  

 med ydervægge der er ringere end  

 BS-bygningsdel 60                  punkt 7.1.3-skelafstand =   10,0 m  

                                          ---------------------------  

                                          indbyrdes afstand =   15,0 m  

                                          ---------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2. Forskrifterne i punkterne 6.2.2 b-d og 6.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m. Der henvises til skema på side 52 og til skitse på side 53.

7.2.2 De i punkterne 7.1.1-7.1.4 omhandlede bygninger, brandsektioner og affaldssiloer skal placeres således i forhold til de i punkterne 7.1.5 og 7.1.6 nævnte lagerafsnit og affaldssteder i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som den pågældende bygning (brandsektion, affaldssilo) og det pågældende lagerafsnit (affaldssted) skal have til naboskel, jfr. dog punkterne 7.2.4 og 7.2.5.

Eksempel

  

 Brandsektion på indtil 600 m2  

 med udvendige vægoverflader af  

 klasse 1 beklædning                 punkt 7.1.2-skelafstand = 2,5 m  

 Lagerafsnit i det fri, som  

 udelukkende omfatter  

 rundtræ                             punkt 7.1.5-skelafstand = 2,5 m  

                                           --------------------------  

                                           indbyrdes afstand = 5,0 m  

                                           --------------------------  

Nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder bortfald af afstandskrav) kan ske, når bygningers (brandsektioners, affaldssiloers) ydervægge m.v., som vender mod lagerafsnit (affaldssted) i det fri, udføres efter forskrifterne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 inden for den krævede afstand. Forskrifterne i punkt 6.2.3 b-d er dog kun gældende, hvis afstandskravet nedsættes til mindre end 5 m. Der henvises til skema på side 54 og til skitse på side 55.

7.2.3 De i punkt 7.1.5 omhandlede lagerafsnit i det fri skal placeres således i forhold til det i punkt 7.1.6 nævnte affaldssted i det fri på samme grund, at der bliver en afstand, som i det mindste svarer til summen af de afstande, som det pågældende lagerafsnit og affaldsstedet skal have til naboskel. Der henvises til skema på side 55.

7.2.4 Uanset forskrifterne i punkterne 7.2.1 og 7.2.2 bortfalder alle krav om indbyrdes afstand for affaldssilo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

7.2.5 Uanset forskrifterne i punkt 7.2.2 bortfalder afstandskrav mellem lagerafsnit i det fri og brandsektion, som alene indeholder lagerafsnit (og eventuelt pakkeafsnit). Størrelsen af et sådant samlet afsnit må dog ikke overstige 2.000 kvadratmeter. Der henvises til kommentarer på side 42.

7.2.6 Bygning, brandsektion og lagerafsnit m.v. i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand, betragtes som fritliggende, og er derfor ikke omfattet af forskrifterne i punkt 6.2.

7.2.7 Hvis bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som de i nærværende forskrifter omhandlede, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i punkterne 7.2.1-7.2.4.

8 BRANDSLUKNING

8.1 Almindeligt.

8.1.1 Ved virksomheder og oplag skal der være brandhaner eller branddamme i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 28. juli 1976 om vandforsyning til brandslukning.

8.1.2 I bygninger samt ved lagerafsnit og affaldssteder i det fri skal der anbringes vandfyldte slangevinder og håndildslukkere i overensstemmelse med forskrifterne i punkterne 8.2 og 8.3. For lagerafsnit og affaldssteder i det fri kan kravene i punkt 8.2 dog erstattes af 2 tommer slanger (f.eks. i kurv) med strålespids, tilsluttet ledninger, der er frostsikret. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør. Placering af slangerne skal godkendes af brandmyndigheden.

8.1.3 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).

8.1.4 Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige og let tilgængelige og skal markeres i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

8.2 Vandfyldte slangevinder.

8.2.1 Vandforsyning.

  • a) Vandforsyningen skal have en kapacitet, der svarer til mindst 80 liter/minut i mindst 10 minutter, tillagt virksomhedens maximale timeforbrug, jfr. punkt d. Endvidere skal vandforsyningen have et tryk, der opfylder ydelseskravet i punkt b ved samtidig brug af mindst 2 vilkårligt valgte slangevinder.
  • b) Hver slangevinde skal med en ydelse på mindst 40 liter/minut kunne præstere en kastelængde på mindst 9 m (svarende til en kastehøjde på 6 m). Et strålerørstryk på 1 bar (totalt tryk under brug) ved strålerørsdiameter på 8 mm tilsluttet 25 mm slange vil almindeligvis opfylde dette funktionskrav.
  • c) Stikledning og forsyningsledninger skal fremføres under hensyntagen til, at de installerede slangevinder til enhver tid er tilsluttet tilstrækkelig vandforsyning, herunder med rimelig sikkerhed mod mekanisk overlast, utilsigtede afbrydelser, frostsprængninger i uopvarmede lokaler og i det fri o.lign.
  • d) Fastsættelse af virksomhedens maximale timeforbrug, jfr. punkt a, sker efter Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg (DS 442). I øvrigt er Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer (DS 439) gældende.

8.2.2 Slangevindens komponenter.

  • a) Slangevindens afspærringsventil skal være en hurtigtåbnende 90 grader ventil med stillingerne »åben« og »lukket« tydeligt markeret med skilte.
  • b) Slangevinden skal kunne rumme 30 m oprullet, vandfyldt slange. Slangen skal kunne trækkes ud i sin fulde længde af en enkelt person uden særlige forberedelser og blot ved anvendelse af normal kraft.
  • c) Forbindelse mellem afspærringsventil og slange skal være udført på en sådan måde, at slangevinden alene ved betjening af den i punkt a nævnte afspærringsventil og det i punkt e nævnte strålerør er fuldt funktionsdygtigt (d.v.s. i udførelse med fast tilsluttet vandtilførsel gennem slangevindens nav el.lign.).
  • d) Slangen skal have en længde af mindst 30 m, hvilken længde dog kan nedsættes, hvis antallet af slangevinder forøges tilsvarende, jfr. punkt 8.2.3 c. Slangen skal være en formfast, svær gummislange med en sprængningsstyrke på mindst 30 bar. Slangen skal efter montage til enhver tid være vandfyldt.
  • e) Strålerør skal være forsynet med afspærrings- og brusehane.
  • f) Holder for strålerør og slangeføringsrulle samt andet tilbehør skal fastgøres på væg el.lign. i bekvem højde over gulv (terræn). Slangeskab kan aflåses, hvis uhindret adgang til slangevinden altid er mulig (f.eks. ved aktivering af nødgreb placeret bag glasrude), og den herfor nødvendige betjeningsvejledning tydeligt er angivet på skabets forside.

8.2.3 Installation.

  • a) Ved anbringelse af slangevinder skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., således at slangevinder til enhver tid er let tilgængelig, jfr. punkt 8.1.4. I uopvarmede lokaler og i det fri skal installationen frostsikres.
  • b) Ved anvendelse af planforsænkede eller indbyggede slangeskabe skal der tages hensyn til, at brandsektionsafgrænsende vægge ikke reduceres under minimumstykkelsen.
  • c) Slangevinder skal opsættes i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt punkt er højst 25 m til nærmeste slangevinde. Antallet af slangevinder skal beregnes for hver brandsektion, idet der ikke regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion.

8.3 Håndildslukkere.

8.3.1 Brandmyndigheden kan kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, hvor sådanne slukningsmidler vil være mere velegnet end vand, samt ved særligt risikobetonede eller værdifulde maskiner og arbejdssteder med særlig brandfare.

8.3.2 Håndildslukkere skal være kulsyresne- eller pulverslukkere af størrelse mindst 6 kg af godkendte typer efter DS 2120. Kulsyresneslukkere skal være af mindst type 55 B. Pulverslukkere skal være af mindst type 89 B. Forekommer der glødedannende materialer, skal der anvendes pulverslukkere af type 13 A, 89 B.

8.3.3 Håndildslukkere skal ophænges i bekvem højde over gulv (terræn). Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring m.v., jfr. punkt 8.1.4.

9 ORDENSREGLER

9.1 Den ansvarlige leder skal drage omsorg for, at ordensreglerne overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

9.2 Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild

  • a) i brandsektioner med produktionsafsnit, pakkeafsnit, lagerafsnit, affaldssteder og tørrestuer,
  • b) udvendigt på alle døre til de i punkt a nævnte brandsektioner,
  • c) udvendigt på døre til affaldssiloer og
  • d) ved oplag og affaldssteder i det fri.

Skiltene skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde.

9.3 Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler o.lign. Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - holdes lukket«. Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af smelteled eller på anden af brandmyndigheden godkendt måde, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: »BRANDDØR - lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand«. Påskrift og skiltning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (for tiden DS 734-737) eller udført på anden af Statens brandinspektion godkendt måde. Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 20, »Branddøre i praksis«, udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

9.4 Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtsvejsdøre, herunder døre, der ikke benyttes i den daglige drift. Alle flugtvejsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

9.5 Friarealer ved oplag af forarbejdet og uforarbejdet træ skal altid holdes ryddelige og fri for oplag af enhver art.

9.6 I virksomheden skal der alid holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved dagligt at fjerne træaffald fra produktionsafsnit m.v. til de dertil indrettede affaldssteder.

9.7 Sluse for manuel tilførsel af brændsel til anlæg for fyring med træaffald skal ryddes for træaffald efter hver indfyring.

9.8 Spån- og støvproducerende maskiner m.m. må kun anvendes, når afsugningsanlægget er i gang.

9.9 Afsugningsanlæg (herunder separatorer) skal rengøres og kontrolleres i fornødent omfang.

9.10 Silo, der er i forbindelse med anlæg for fyring med træaffald, må ikke tømmes ved hjælp af sugeaggregat.

9.11 Parkering af motorkøretøjer (herunder trucks) uden for driftstiden og opladning af trucks må kun ske på steder, der af brandmyndigheden er godkendt til dette formål. Garagering må ikke ske i produktionsafsnit, pakkeafsnit og lagerafsnit eller på affaldssted.

9.12 Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder - bortset fra ventilen direkte ved slangevinden - skal altid være i åben stilling. Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves.

Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel el.lign. fra den, der har foretaget eftersynet. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående rettes. Der henvises i øvrigt til Brandteknisk Information nr. 19, »Håndslukningsmateriel«, udsendt af Dansk Brandværns-Komitee.

SUPPLEMENT

TIL

TEKNISKE FORSKRIFTER

FOR TRÆBEARBEJDNING OG TRÆOPLAG

Punkterne 2.2.2 a og 3.2.2 a

BÆRENDE BYGNINGSKONSTRUKTIONER

GENERELLE KRAV

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver= Bærende konstruktioner kan udføres af f.eks. ubeskyttet stål

Punkt 3.3.2

En nøje overholdelse af flugtvejsreglerne (placering i eller umiddelbart ved modstående ender samt 25 m-reglen) er absolut påkrævet for at sikre, at lagerarealerne i en bygning opdeles på passende måde og ikke får størrelser, der er urimelige ud fra brandmæssige hensyn.

Punkterne 3.3.3 og 4.2.3

Belægningsplaner skal angive »lagerarealer« og »friarealer« samt stablingshøjde og belægningens art (rundtræ, tømmer, »træ i pakker«), hvor dette har betydning for afstandsforhold m.v. Ved godkendelsen af belægningsplaner skal det sikres, at de 7 m brede friarealer, der omtales i punkt 4.2.2, udlægges hensigtsmæssigt med henblik på uhindret kørsel med brandvæsenets køretøjer og under hensyntagen til placering af vandforsyning til brandslukning, jfr. punkterne 8.1.1 og 8.1.2 i de tekniske forskrifter.

Punkt 7.1.3

Brandsektioner med produktionsafsnit og tørrestuer vil altid være undergivet afstandsreglerne i punkt 7.1.3, 1. punktum, idet de konstruktive forhold i disse brandsektioner skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2. Brandsektioner med lagerafsnit (og eventuelt pakkeafsnit) kan opføres efter forskrifterne om konstruktive forhold i punkt 3.2, som er lempeligere end forskrifterne i punkt 2.2 for så vidt angår brandsektioner på over 600 kvadratmeter og indtil 2.000 kvadratmeter. Hvis afstandsreglerne i punkt 7.1.3, 1. punktum, ønskes benyttet for disse brandsektioners vedkommende, skal de konstruktive forhold være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.

Punkt 7.1.7

Bestemmelsen har ingen indflydelse på de indbyrdes afstandsforhold, der er omtalt i punkterne 7.2.2 og 7.2.3.

Punkt 7.2.5

Lagerafsnit i brandsektion og lagerafsnit i det fri kan betragtes som eet afsnit (uden indbyrdes afstandskrav), når det samlede afsnit ikke overstiger 2.000 kvadratmeter. Opmærksomheden henledes på, at der i dette samlede afsnit også kan indgå de i punkt 4.3 omtalte arealer, der er vejrligsbeskyttet, f.eks. som halvtag ved en brandsektions ydervæg.

Punkt 6.2.2 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, der er ringere end BD-væg 60:

Enten vinge på 0,5 m

eller BS-væg 60 på en strækning af 2,5 m

eller BD-væg 60 på en strækning af 5 m,

se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-væg 60 og BD-væg 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.2 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med ydervæg, hvis udvendige overflade er ringere end overflader på klasse 1 beklædning:

Enten vinge på 0,5 m

eller klasse 1 beklædning på en strækning af 5 m.

Åbninger i ydervægge:

Enten vinge på 0,5 m

eller en strækning af 5 m uden åbninger.

Se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Klasse 1 beklædning og ydervæg uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.3 b

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag, der er ringere end BD-bygningsdel 60:

Enten brandkam på 0,5 m

eller BS-bygningsdel 60 i et 2,5 m bredt bælte

eller BD-bygningsdel 60 i et 5 m bredt bælte,

se nedenstående skitser.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

BS-bygningsdel 60 og BD-bygningsdel 60 skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.3 c og d

SEKTIONSAFGRÆNSENDE VÆGGE

Forbindelse med tag med brændbar tagbeklædning eller med brændbar isolering:

Enten brandkam på 0,5 m

eller ubrændbar tagbeklædning og isolering i et 5 m bredt bælte.

Åbninger i tag:

Enten brandkam på 0,5 m

eller et 5 m bredt bælte uden åbninger.

Se nedenstående skitser.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ubrændbar tagbeklædning, ubrændbar isolering og tag uden åbninger skal udføres ved brandsektionsvæggen, men placering er i øvrigt valgfri.

Punkt 6.2.4 a

FORANSTALTNINGER MOD VINKELSMITTE

Ydervægge og tage ved vinklerne skal opfylde reglerne i punkterne 6.2.1 og 6.2.3 i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 5 m ved sektionsafgrænsninger, se nedenstående skitse.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.2.4 b

FORANSTALTNINGER MOD BRANDSMITTE MELLEM BRANDSEKTIONER

MED FORSKELLIG BYGNINGSHØJDE

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.1 b

BRANDGARDINER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3.3 b og c

BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.4 a

PORTE SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter

Punkt 6.3

BRANDVENTILATION

Punkt 6.3.4 b

SIDELYS SOM BRANDVENTILATIONSÅBNINGER

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Brandsektionens størrelse må ikke overstige 1.000 kvadratmeter

Punkt 7.2.1

INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • +) Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2.
  • *) Ingen afstandskrav for så vidt angår silo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

Hvis de indbyrdes afstandsforhold er mindre end angivet i skemaet, skal der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2 - se eksempel på side 53.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 7.2.2

INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

  • +) Brandsektion på over 600 kvadratmeter, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 2.2
  • *) Ingen afstandskrav for så vidt angår silo, der er opført af mur eller beton som mindst BS-konstruktion 60.

NB. Opmærksomheden henledes på forskrifterne i punkt 7.1.5, 2. punktum, og i punkt 7.2.5.

Hvis de indbyrdes afstandsforhold er mindre end angivet i skemaet, skal der etableres brandsektionsadskillelse efter forskrifterne i punkt 6.2 inden for den krævede afstand - se eksempel på side 55.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Punkt 7.2.3

INDBYRDES AFSTANDSFORHOLD

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

NB. Opmærksomheden henledes på forskrifterne i punkt 7.1.5, 2. punktum.

Redaktionel note
  • (* 2) bekendtgørelsen udelades her
  • (* 1) Disse tekniske forskrifter er udsendt i medfør af bestemmelserne i § 3 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978.
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.