Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Mediet havde bragt en artikel, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af klagerens firma. Pressenævnet fandt, at oplysningerne var blevet efterprøvet i fornødent omfang, og at klageren var kommet til orde på tilstrækkelig måde. God presseskik var derfor ikke tilsidesat, og klageren var ikke berettiget til et genmæle.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/1999

 

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på www.berlingske.dk (Berlingske Tidendes Internetavis) den 4. juli 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Berlingske Tidendes Internetavis har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen lød:

"Kontrol med dansk østhjælp svigter.

Miljøstyrelsen og danske producenter har svigtet i vindmølle-projekter til Østeuropa med offentlig støtte. Østtyske mølledele er solgt som danske, og giganten Vestas beskyldes for alvorlige fejl. Undersøgelse på vej.

Danmarks stort anlagte miljøstøtte til Østeuropa er ramt af fejlslagne projekter, mistanke om svindel og svigt i Miljøstyrelsens kontrol.

For millioner af kroner har Danmark sendt østtyske og polske vindmølledele til Estland og Letland monteret med funklende nye, men uoriginale danske typeskilte fra firmaet Genvind i Aalborg.

Alligevel fik dette og andre tvivlsomme mølleprojekter millionstøtte fra Miljøstyrelsen. Vindmøllerne i Baltikum stod ufærdige i to år, og trods rykkere fra balterne gjorde Miljøstyrelsen ikke noget effektivt ved sagen. Først da Energistyrelsen ved et tilfælde fik kendskab til projektet, sendte Miljøstyrelsen et oprydningshold af sted.

"Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af Miljøstyrelsen på den måde. Det er nogle dårlige møller, og balterne havde været bedre tjent uden", siger ansvarlig for oprydningen, Ib Nørregaard fra firmaet Danservice, Roskilde.

Møllerne fra Genvind er bare to af 12 vindmøller, som samlet har kostet 20 mio. kr. af miljøprogrammet under øststøtteordningen. Selv om Danmark er kendt som verdens førende vindmøllenation, har de fleste projekter været ramt af alvorlige fejl.

Sagen belaster således også en af Danmarks største erhvervssucceser, møllegiganten Vestas. Miljøstyrelsen beskylder selskabet for at dække over fejlagtige eller direkte manipulerede vindmålinger i en vindmøllepark i Tjekkiet. Det har fået styrelsen til at indstille samarbejdet med Vestas.

På baggrund af Berlingske Søndags oplysninger vil Miljøstyrelsen ifølge underdirektør Karsen Skov iværksætte en undersøgelse, der bl.a. skal afklare, om Genvind har snydt styrelsen med møllerne i Baltikum."

Berlingske Tidendes Internetavis har den 8. juli 1999 bragt følgende:

"Snyd med vindmøller?":

"Møllerne i Baltikum kører med en god produktion. Der er ikke tale om en fiasko.

Af [K]

Fhv. direktør

Genvind ApS

Sverrigårdsvej 3

Skørping

Som en af hovedpersonerne i avisens debat om vindmøller og Øststøtten har jeg med interesse læst avisen hver dag siden i søndags. Berlingske Tidendes behandling af forløbet har været interessant og fra et presseetisk synspunkt foruroligende læsning.

Artiklen blev oprindelig til som to journaliststuderendes afslutningsopgave. I begyndelsen bistod jeg med glæde, idet jeg mener, at erhvervslivet har en pligt til at bidrage til uddannelsesinstitutionernes projekter.

Efterfølgende er jeg blevet noget klogere, idet mit samarbejde med de to studerende resulterede i en artikel i Søndags Berlingske i en fordrejet form, krydret med udeladelser og pyntet med en række usandheder. I en stille tid har avisens postulater været brugt af diverse politikere og interessegrupper til at kaste sig over undertegnede, vindmøller og Øststøtten.

Genvinds vindmølleprojekt blev oprindeligt startet lige efter balternes uafhængighed. Genvind valgte til forskel fra de store vindmøllefabrikker at bruge ressourcer på at rejse til Baltikum og tale med de nye staters politikere og videnskabsfolk. Her var man meget optaget af, hvad Danmark gjorde på energiområdet, især da man så muligheder for at arbejde med vedvarende energi som et langsigtet alternativ til bl.a. atomkraften. Balterne var da allerede frustrerede over, at ingen af de store vindmøllevirksomheder ville beskæftige sig med deres nye lande angiveligt fordi disse ikke havde den nødvendige købekraft.

Igennem Miljøstyrelsens Øststøtte blev der åbnet mulighed for at stille demonstrationsmøller op, møller, som efterfølgende skulle kunne produceres på lokale virksomheder. Efter Sovjet-statens opløsning var der netop en stor ubrugt kapacitet i våbenindustrien, som kunne og burde anvendes til mere fredelige sysler.

Arbejdet i Baltikum var væsentligt mere omfattende, end vi havde regnet med, og Genvind kunne ikke holde tidsplanen, hvilket resulterede i en konkurs. Efter en vis forsinkelse er møller blevet stillet op og har nu kørt i mere end 1½ år med en god produktion. Så sent som i går talt jeg med projektlederen i Estland. Møllen her har produceret 288.000 kWt det sidste år, hvilket er særdeles godt for en mølle af den størrelse og bør sætte avisens påstand om fiasko i relief.

I den konkrete sag vedrørende vores møller til Baltikum, beskyldes jeg af de tidligere journaliststuderende for at sende danske møller afsted med udenlandske komponenter. Denne beskyldning er absurd! Alle Danske vindmøller fra de førende vindmølleproducenter er fyldt med udenlandske komponenter! Hvis ikke man kunne sætte tyske gear og svenske generatorer i møllerne, hvordan kunne man så producere møller i et land som Danmark, der ikke har gear- og generatorfabrikker?

For at kunne skrive en overskrift om svindel har man fået en embedsmand fra Miljøstyrelsen til at kommentere et tidligere fejlagtigt udkast til tekst et udkast som var så fejlagtigt, at jeg har brugt mere end 10 timer på at rette faktuelle fejl i det sammen med journalisterne.

Af hensyn til historiens sensationsindhold har skribenterne fået en af mine konkurrenter til at udtale, at møllerne er dårlige, en konkurrent, der har sine egne produkter at sælge og som tilsyneladende ikke deler mine visioner om, at balterne selv skal producere vindmøller.

Som sagen har udviklet sig i pressen, godt pustet til af de to journaliststuderende nu journalister er det forståeligt, at Svend Auken kræver undersøgelse. Jeg kan kun se frem til en uvildig undersøgelse og håbe, at Berlingske Tidende vil bruge lige så meget spalteplads til at referere undersøgelsens resultat, som de har brugt på at beskylde mig for svindel. Jeg må til slut konstatere, at journalisterne Morten Frich og Christian Jensen fortsat har meget at lære, især om etik og redelighed."

Klageren har i forbindelse med sagen i Pressenævnet anmodet om følgende genmæle:

"Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli påstået, at der er mistanke om svindel og svigt i forbindelse med Genvinds leverance af vindmøller til Baltikum. Dette er ukorrekt, idet der fra Miljøstyrelsen på intet tidspunkt er rejst mistanke om svindel.

Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli påstået, at der af Genvind ApS er solgt Østtyske og Polske mølledele som danske møller. Dette er ukorrekt. I Genvinds møller indgår der som alle danske møller, delkomponenter af udenlandsk herkomst. Genvind har hverken i sin markedsføring eller mærkning skjult at visse komponenter er af udenlandsk herkomst.

Berlingske Tidende har i sin artikelserie påstået, at de af Genvind leverede møller er "fiaskomøller". Dette er ukorrekt, idet begge møller har fungeret upåklageligt lige siden idriftsættelsen.

Berlingske Tidende har påstået, at der er sendt gamle mølledele af sted med funklende nye typeskilte. Dette er ukorrekt, idet mølledelene der blev sendt af sted var i original ubrugt fabriksstand.

Berlingske Tidende har påstået, at Genvind hverken nåede at montere møllerne i Estland eller Letland. Dette er ukorrekt, idet møllen i Estland var færdigmonteret, bortset fra købers nettilslutning og mindre justeringer.

Berlingske Tidende påstår, at kablerne i møllen i Letland var for lange. Dette er ukorrekt, idet kablerne havde præcis den længde, der svarede til opstilling af møllens computer udenfor mølletårnet, i et separat styreskab.

Berlingske Tidende påstår, at de oprindelige typeskilte med serienummer og navn på Østtyske Penig er væk og erstattet af andet typeskilt. Dette er ukorrekt, idet der på disse geartyper aldrig er monteret skilte med oprindelsesland, - men derimod skilte med importøren eller møllefabrikantens navn.

Berlingske Tidende påstår, at Vestas projekt i 1994 markedsføres som en succes, - efter fiaskoen i Baltikum. Dette er ukorrekt, idet Genvind møllerne i 1994, end ikke var afsendt fra Danmark.

[K]".

Klageren har anført, at artiklen er fejlbehæftet og har en række faktuelle udeladelser, der sammen med journalisternes måde at behandle stoffet på har skadet klageren og hans firmas omdømme i vide kredse.

Klageren har anført, at bladet ikke vil lade ham tage til korrekt genmæle på de åbenlyse fejl og mangler.

Klageren har nærmere klaget over, at bladet ikke har konfronteret ham med de særdeles alvorlige anklager fra Miljøstyrelsen og bladet om snyd og svindel.

Klageren har videre anført, at bladet har fremprovokeret udtalelser fra branchen og miljøstyrelsen på grundlag af urigtige oplysninger, som ikke blev bragt i den faktiske artikel.

Klageren har herudover anført, at bladet har undladt at oplyse, at de såkaldt fejlslagne møller faktisk har kørt i snart 2 år uden problemer og med en særdeles tilfredsstillende produktion.

Klageren har desuden anført, at bladet har viderebragt direkte fejlagtige oplysninger om mærkeplader, uagtet bladet var i besiddelse af fotos af de omtalte mærkeplader.

Klageren har endelig anført, at bladet ukritisk har brugt kilder, der har en åbenlys interesse i at skade klageren og hans selskab.

Berlingske Tidendes Internetavis har i en udtalelse afvist klagen og har anført, at de oplysninger, man har bragt, har været efterprøvet i særlig grad, og klageren har nydt det særlige privilegium at have deltaget i tilblivelsen af den artikel, der dannede grundlag for artiklen på internettet.

Berlingske Tidendes Internetavis har videre anført, at man hylder det princip, at personer, der med rette eller urette føler sig slet behandlet, skal have mulighed for et genmæle, fuldstændig efter de normale regler for genmæle, men dog ikke nødvendigvis med de ret faktuelle begrænsninger, der ligger i begrebet.

Berlingske Tidendes Internetavis har yderligere anført, at oplysningerne er endog særdeles grundigt efterprøvet, og at klageren i hele forløbet er blevet holdt løbende underrettet om artiklernes indhold for så vidt angår klagerens virksomhed.

Berlingske Tidendes Internetavis har herudover anført, at Underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov ikke har henvendt sig til bladet for at klage over, at han enten er blevet fejlciteret eller har udtalt sig på et utilstrækkeligt grundlag.

Berlingske Tidendes Internetavis har desuden anført, at en række af de "fejl", klageren har påstået, at artiklen rummer, for flertallets vedkommende rettelig er en strid om det korrekte ord.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anfægte det referat, internetavisen har bragt af underdirektørens udtalelser.

Pressenævnet finder, at oplysningerne er efterprøvet i fornødent omfang ved henvendelse til forskellige personer, og at klageren på tilstrækkelig måde er kommet til orde i forbindelse med artiklen på internettet. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidendes Internetavis.

Berlingske Tidendes Internetavis har efterfølgende bragt et omfattende indlæg fra klageren. Pressenævnet finder, at klageren herudover ikke er berettiget til et genmæle.

Afsagt den 22. september 1999.