Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag
BilagAftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet
BilagNotat om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteter
Den fulde tekst

Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

 

Dette cirkulære indeholder bestemmelser om vilkår for ansættelse og aflønning mv. i stillinger under stillingsstrukturen samt vederlæggelse af faglige bedømmelsesudvalg ved universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet).

Generelle bemærkninger

Protokollatet fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for videnskabelige medarbejdere ved universiteter under Videnskabsministeriet, der er ansat i stillinger omfattet af Videnskabsministeriets notat af 18. december 2006 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Videnskabsministeriets notat fastsætter kvalifikationskrav og stillingsindhold for stillingerne.

Protokollatet erstatter protokollat af 22. december 2004 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (Perst. nr. 064-04).

Protokollatet omfatter følgende stillinger:

1) Stillinger under adjunktniveau

2) Stillinger på adjunktniveau

3) Stillinger på lektorniveau

4) Stillinger på professorniveau

5) Særlige stillinger

Videnskabsministeriets notat om stillingsstrukturen indeholder i øvrigt nedenstående stillinger, som ikke er omfattet af dette protokollat:

1) Ph.d-stipendiater, jf. protokollat til overenskomst for akademikere i staten

2) Undervisningsassistenter, jf. cirkulære om timelønnet undervisning

3) Eksterne lektorer, jf. aftale om eksterne lektorer

4) Lærere på diplom- og eksportingeniøruddannelser, jf. stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen

5) Eksterne kliniske lektorer, jf. aftale om kliniske lektorer

6) Kliniske assistenter, jf. overenskomst for læger i staten

7) Kliniske lærere, jf. aftale om kliniske lærere (læger) og overenskomst for akademikere i staten (tandlæger)

8) Afdelingstandlæger, jf. overenskomst for akademikere i staten

9) Specialtandlæger under uddannelse, jf. overenskomst for akademikere i staten

10) Psykologiske kandidatstillinger, jf. overenskomst for akademikere i staten

11) Lærere i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet, jf. overenskomst for socialrådgivere i staten.

Som de væsentligste ændringer i forhold til det tidligere cirkulære kan nævnes:

1) Cirkulæret er opbygget efter Videnskabsministeriets reviderede stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Stillingerne er inddelt i hovedstillinger og særlige stillinger. Hovedstillingerne er inddelt i stillinger under adjunktniveau, på adjunktniveau, på lektorniveau og på professorniveau.

2) Ved sektorforskningsinstitutioner, som er integreret ved universiteter, sker ansættelse i videnskabelige stillinger fremover efter denne stillingsstruktur. Videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner er integreret i den nye struktur.

3) Der er fastsat en grænse for hvor længe den enkelte maksimalt kan være ansat på adjunktniveau.

4) Stillingerne som forskningsassistent og amanuensis er udgået og erstattet af en ny stilling som videnskabelig assistent. Stillingen som kandidatstipendiat er udgået.

Cirkulærebemærkninger er markeret med kursiv og fremgår i tilknytning til de relevante afsnit.

Tillæg markeret med * er pensionsgivende.

Vedrørende reglerne for opslag af stillinger henvises til den til enhver tid gældende ansættelsesbekendtgørelse.

Vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg

Medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg vederlægges fortsat efter reglerne i aftale af 22. juni 1993 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget). Aftalen er under forhandling.

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 13. juni 2007

Inge Friis Svendsen



Protokollat til overenskomsten for akademikere i staten

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Protokollatet omfatter medarbejdere ved universiteterne under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet), der er ansat i en stilling omfattet af Videnskabsministeriets notat af 18. december 2006 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

I. Stillinger under adjunktniveau

Videnskabelig assistent

§ 1. Ansættelse i en stilling som videnskabelig assistent sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse udover tre år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.

Stk. 2. Til videnskabelige assistenter ydes et særligt tillæg på 28.400 kr.* årligt.

II. Stillinger på adjunktniveau

§ 2. Ansættelse kan ske som adjunkt/forsker/post doc.

Stk. 2. Ansættelse kan ske tidsbegrænset, jf. stk. 3, eller uden tidsbegrænsning, jf. stk. 4. Universitetet bestemmer om stillingen opslås som en tidsbegrænset stilling eller en stilling uden tidsbegrænsning. Det skal af opslaget fremgå, om der er tale om en tidsbegrænset stilling eller en stilling uden tidsbegrænsning.

Ved ansættelse i stillingsvarianterne adjunkt og forsker gives merit for tidligere ansættelse som post doc inden for et relevant område.

Stk. 3. Ansættelse i en tidsbegrænset stilling på adjunktniveau sker for en periode af maksimalt 4 år, dog op til 5 år på det kliniske område. Universitetet kan i særlige tilfælde forlænge ansættelsesperioden med indtil 1 år, såfremt den ansatte fremsætter ønske herom senest 6 måneder før periodens udløb.

Stk. 4. Genansættelse af en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan finde sted, men man kan maksimalt være ansat på adjunktniveau i 8 år, heraf maksimalt 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution. Efter 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution fratræder den ansatte uden yderligere varsel, medmindre der opnås ansættelse uden tidsbegrænsning. Det forudsættes, at den ansatte oplyser om tidligere ansættelsesforhold.

Stk. 5. Ved ansættelse som adjunkt/forsker uden tidsbegrænsning, overgår den ansatte til en lektorstilling/seniorforskerstilling, når den pågældende er bedømt kvalificeret med virkning fra den 1. i måneden efter positiv bedømmelse.

Bedømmelsen finder normalt sted inden for det sidste halve år af ansættelsen. Ansatte, som har merit fra tidligere ansættelser inden for et relevant område, kan indstille sig til tidligere bedømmelse. Der kan maksimalt ske bedømmelse to gange. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er anden bedømmelse ikke positiv, skal ansættelsesmyndigheden umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter regler i overenskomsten.

Vurderes den ansatte ikke kvalificeret på lektorniveau, fratræder den pågældende med overenskomstmæssigt varsel. Universitetet kan dog efter aftale med den ansatte beslutte at forlænge ansættelsen som adjunkt/forsker for en periode på maksimalt 2 år efter negativ bedømmelse. Senest seks måneder før udløbet af den forlængede ansættelsesperiode skal der indgives anmodning om ny bedømmelse. Er også denne bedømmelse negativ, fratræder den ansatte med overenskomstmæssigt varsel.

Bemærkninger:

Stk. 4. Tidsbegrænsningen på hhv. 6 eller 8 år omfatter også tidsbegrænsede ansættelser i adjunkt/forsker/post doc.-stillinger efter tidligere stillingsstrukturer. Ved fornyelse eller genansættelse på adjunkt/forsker/post doc.-niveau efter 1.1. 2007 skal tidligere ansættelser i adjunkt/forsker/post doc.-stillinger derfor tælles med i forhold til den samlede ansættelsestid, som ikke må overstige hhv. 6 eller 8 år i en tidsbegrænset stilling.

Stk. 5. Dette gælder ikke for ansatte i stillingsvarianten post doc.

§ 3. Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges ansættelsesperioden efter ansøgning svarende til fraværsperiodens længde.

Ansættelsesperioden kan højst forlænges med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl. omsorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.

Hvis en tidsbegrænset ansættelsesperiode udløber under barsels- eller adoptionsorlov, genoptager den ansatte tjenesten efter endt orlov med en periode, der svarer til den periode, den ansatte har haft orlov inden for ansættelsesperioden.

Ansættelsesperioden kan forlænges ved længerevarende sygdom.

Stk. 2. Ved fravær på grund af orlov til børnepasning kan ansættelsesperioden efter ansøgning forlænges svarende til den del af orloven, som den ansatte har ret til efter lov om orlov.

§ 4. Til adjunkter/forskere/post docs ydes et særligt tillæg på 37.600 kr.* årligt.

III. Stillinger på lektorniveau

§ 5. Ansættelse kan ske som lektor/seniorforsker

Stk. 2. En stilling som lektor/seniorforsker besættes normalt uden tidsbegrænsning, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter.

Stk. 3. Hvis den ansatte ikke forud for ansættelsen har opnået tilstrækkelig undervisningserfaring, kan denne ansættes på prøve for en periode på indtil 1½ år. Prøveansættelse kan dog undlades, hvis ansættelsen er tidsbegrænset, og den ansatte skal varetage begrænsede undervisningsopgaver.

Senest 4 måneder før prøveansættelsens afslutning skal der foretages en fagkyndig bedømmelse af de pædagogiske og undervisningsmæssige kvalifikationer på niveau med den bedømmelse, der finder sted ved en lektoransættelse.

Såfremt vurderingen ikke er positiv, fratræder den ansatte med overenskomstmæssigt varsel.

Sker underretning om ansættelsens ophør mindre end 3 måneder før prøveansættelsens udløb, fratræder den ansatte med sædvanligt overenskomstmæssigt varsel.

§ 6. Til lektorer/seniorforskere ydes et særligt tillæg på 62.100 kr.* årligt.

IV. Stillinger på professorniveau

Professor

§ 7. En stilling som professor besættes normalt uden tidsbegrænsning, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæsteprofessor eller i forbindelse med særlige projekter.

Stk. 2. Til professorer ydes en løn svarende til lønnen i lønramme 37. Ved personlig omklassificering dog lønramme 38.

Professor med særlige opgaver

§ 8. Ansættelse som professor med særlige opgaver er tidsbegrænset, jf. dog stk. 3. Ansættelsen kan have en varighed på tre til fem år. Der er mulighed for forlængelse, således at den samlede ansættelse udgør op til 8 år.

Stk. 2. Ud over basisløn efter lønskalaen i overenskomsten for akademikere ydes der under ansættelsen som tidsbegrænset professor med særlige opgaver et pensionsgivende tillæg. Tillægget aftales lokalt.

Kan der ikke opnås enighed om andet, udgør tillægget 131.000 kr. årligt.*

Ved overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver overgår medarbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et evt. udligningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det tillæg, der er knyttet til ansættelsen som professor med særlige opgaver.

Stk. 3. Efter udløbet af ansættelsesperioden overgår pågældende til ansættelse og aflønning som lektor.

Ved ansættelse af professorer med særlige opgaver gælder samme regler for forhandling mv. af tillæg som for f.eks. lektorer.

Bemærkninger til stk. 2 og 3:

Overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver opfattes ikke som et stillingsskift i henhold til § 27 i overenskomst for akademikere i staten, og derfor opretholdes et evt. ydet udligningstillæg ved tilbagegang til ansættelse og aflønning som lektor.

Klinisk professor

§ 9. Ansættelse som professor i kliniske fag forudsætter enighed med det pågældende universitetssygehus eller anden lægelig institution.

Ansættelse sker enten som professor ved universitetet kombineret med en honorarlønnet overlægestilling på et universitetssygehus eller anden lægelig institution, eller pågældende kan være ansat som overlæge på et universitetssygehus eller anden lægelig institution med et honorarlønnet professorat.

Honoraret for professoratet udgør 131.800 kr.* årligt.

V. Særlige stilling er

Seniorrådgiver

§ 10. Ansættelse som seniorrådgiver sker normalt uden tidsbegrænsning, men ansættelsen kan også ske tidsbegrænset.

Stk. 2. Til seniorrådgivere ydes et særligt tillæg på 62.100 kr.* årligt.

Studieadjunkt og –lektor

§ 11. Ansættelse er normalt uden tidsbegrænsning. Ved nedennævnte institutioner kan der ansættes studieadjunkter/-lektorer:

1) Erhvervssproglige studier ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen Aarhus Universitet, Syddansk Universitet samt Aalborg Universitet,

2) Økonomistudierne ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet,

3) Institut for Idræt ved Københavns Universitet,

4) Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet,

5) Idrætsuddannelsen ved Aarhus Universitet,

6) Adgangskurser til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet,

7) Studier med kurser, hvor undervisningen enten

a) er af kreativ, praksis- eller kunstbetonet karakter

b) er ikke-meritgivende støtteundervisning

c) eller angår propædeutik på de humanistiske og teologiske fakulteter.

Stk. 2. Ansættelse sker som studieadjunkt eller -lektor afhængig af den pågældendes kvalifikationer.

§ 12. For studieadjunkter/-lektorer ansat efter 1. juli 1993 gælder følgende:

Stk. 2. Der ydes følgende særlige tillæg til studieadjunkter/-lektorer:

Studieadjunkter

Ved ansættelsen: 26.000 kr.* årligt

Efter 3 års ansættelse: 33.500 kr.* årligt

Studielektorer 49.800 kr.* årligt

Stk. 3. Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske vurdering af studieadjunktens kvalifikationer med henblik på at vurdere, om adjunkten er kvalificeret på studielektorniveau. Studieadjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.

Stk. 4. Er vurderingen positiv, overgår studieadjunkten ved udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse som studielektor.

Stk. 5. Er studielektorvurderingen negativ, kan studieadjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reglerne i stk. 3. Er den fornyede bedømmelse ikke positiv, fratræder studieadjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

Stk. 6. I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter stk. 3 og 4 forlænges med indtil i alt 1 år.

Stk. 7. Såfremt en ansøger til en studieadjunkt/-lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end seks år og lektorbedømmelsen finde sted tilsvarende tidligere.

Stk. 8. Direkte ansættelse som studielektor kan finde sted, men det forudsætter altid, at ansøgeren er blevet positivt bedømt inden ansættelsen, og normalt også at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

§ 13. Til adjunkter og lektorer uden forskningspligt ansat før 1. juli 1993 ydes følgende tillæg:

Ved ansættelsen 26.000 kr.* årligt

Efter 3 års ansættelse 33.500 kr.* årligt

Bemærkninger:

Adjunkter/lektorer uden forskningsforpligtelse, der pr. 30. juni 1993 oppebar højere tillæg end det i § 12, stk. 2, nævnte, bevarer dette. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.

VI. Generelle bestemmelser

§ 14. Ved ansættelse i en tidsbegrænset stilling fratræder den ansatte ved ansættelsesperiodens udløb uden særligt varsel, medmindre genansættelse har fundet sted. For professorer med særlige opgaver henvises i øvrigt til § 8, stk. 4.

Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan i ansættelsesperioden bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.

§ 15. De i aftalen anførte tillæg er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997 og procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale.

VII. Overgangsregler

§ 16. Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat i stillinger som forskningsassistent, amanuensis eller kandidatstipendiat opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen varer, jf. stillingsstrukturen af 22. december 2004.

Stk. 2. Adjunkter, forskere eller post doc’er som er ansat efter stillingsstruktur af 22. december 2004, og som bliver fornyet eller genansat på adjunktniveau efter 1. januar 2007, skal ansættes efter stillingsstruktur af 18. december 2006. De i § 2, stk. 4 nævnte tidsbegrænsninger gælder, og tidligere tidsbegrænsede ansættelser på adjunktniveau skal medregnes i forhold til den maksimale varighed for tidsbegrænset ansætte på hhv. 6 år og 8 år, jf. cirkulærebemærkning til § 2, stk. 4.

Stk. 3. Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat i stillinger som forskningsstipendiat, gæstelektor eller gæsteprofessor opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen varer, jf. stillingsstrukturen af 22. september 2000.

Stk. 4. For ansatte, der pr. 30. juni 1993 ifølge tidligere stillingsstrukturer oppebar større tillæg end efter § 2, stk. 3, bevarer det større tillæg. Tillæggene bortfalder, når den pågældende fratræder.

Stk. 5. Ansatte med stillingsbetegnelserne ”afdelingsleder”, ”docent” og ”adjunkt eller lektor uden forskningspligt” kan, såfremt de ønsker det, fortsat anvende disse stillingsbetegnelser.

Bemærkninger:

Lektorer, der pr. 30. juni 1993 efter den daværende stillingsstruktur var ansat som ”lektor med særlige kvalifikationer”, kan fortsat oppebære det højere tillæg, der var knyttet til denne stilling, som en personlig ordning.

Tillæg ydet efter § 16 bortfalder, når den pågældende fratræder.

VIII. Ikrafttræden mv.

§ 17. Protokollatet har virkning fra den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 22. december 2004 om stillingsstruktur ved for videnskabeligt personale ved universiteter.

Stk. 3. Protokollatet kan af Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet opsiges samtidig med overenskomsten og efter reglerne i samme.

 

 

København, den 12. juni 2007

 

 

 

Akademikernes Centralorganisation

Sine Sunesen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Inge Friis Svendsen

 



Aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. oktober 1986 samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende:

§ 1. Aftalen finder anvendelse for institutioner, der er omfattet af protokollat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

§ 2. Til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ydes betaling efter sats A i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af censorvirksomhed med følgende antal censortimer:

 

 

 

 

 

Antal censortimer

Bedømmelse af

Vederlag pr. bedømmelse

Plus pr. ansøger

Maksimum vederlag pr. bedømmelse

Professorer

15

3

45

Lektorer

8

2

38

Adjunkter

8

1

23

Eksterne lektorer

5

1

20

Doktordisputatser

20

 

20

Ph.d.-afhandlinger

16

 

16

Prisafhandlinger

10

 

10

 

 

 

 

§ 3. Der kan ikke ydes vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg, der er ansat ved samme institution som den, der har nedsat bedømmelsesudvalget.

§ 4. Aftalen har virkning for bedømmelsesudvalg nedsat efter 1. juli 1993 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1995.

Stk. 2. Samtidig bortfalder aftale af 9. april 1991 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

 

 

København, den 22. juni 1993

 

 

 

Akademikernes Centralorganisation

(tjenestemandsudvalget)

Alex Nielsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Hans C. Jensen

 



Notat om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteter

Generelle bemærkninger

I dette notat fastlægges stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes for det videnskabelige personale ved universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stillingsstrukturen, der træder i kraft den 1. januar 2007, er en revision af strukturen af 1. januar 2005. Stillingsstrukturen har virkning for stillinger, der opslås den 1. januar 2007 og derefter. For stillinger, der kan besættes uden opslag, har stillingsstrukturen virkning for stillinger, der besættes den 1. januar 2007 og derefter.

Stillingsstrukturen skaber rammerne for stillingerne. Ledelsen på universitetet fastlægger det konkrete stillingsindhold og præciserer arbejdsopgaverne i det enkelte stillingsopslag.

De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).

Opmærksomheden henledes i øvrigt på lov om tidsbegrænset ansættelse, hvis formål blandt andet er at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Af loven følger blandt andet, at for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange, jf. lovens § 5, stk. 2. Efterfølgende ansættelse i en ny stillingskategori er ikke en fornyelse omfattet af loven.

Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov samt længerevarende sygdom forlænges de i notatet fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid svarende til fraværsperiodens længde.

Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat efter den hidtidige stillingsstruktur, eller som er ansat ved sektorforskningsinstitutioner, som er integreret ved universiteter, og som derfor er ansat efter stillingsstrukturen for sektorforskningsinstitutioner, bevarer deres nuværende stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår.

Revisionen af stillingsstrukturen

Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden for rammerne af Universitetsloven. Stillingsstrukturen forudsættes derfor udmøntet i overensstemmelser med lovens bestemmelser, herunder blandt andet bestemmelserne vedrørende forskernes ytrings- og forskningsfrihed

Det fremgår således af Universitetslovens § 2, stk. 2, at universitet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.

Det fremgår derudover af § 17, stk. 2, at institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere, at den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i udviklingskontrakten. Institutlederen kan i kraft af sin instruktionsbeføjelse pålægge den enkelte forsker at løse bestemte opgaver, men den enkelte forsker kan, hvor den pågældende ikke er pålagt sådanne opgaver, forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Det fremgår endelig af Universitetslovens § 2, stk. 3, at universiteterne som centrale viden- og kulturinstitutioner skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Notatets opbygning

Ved revisionen er opbygningen af notat om stillingsstrukturen ændret, så de stillinger, der kan anvendes inden for hele universitetsområdet, fremover er inddelt efter niveau. Stillingerne er inddelt i følgende niveauer:

1) Stillinger under adjunktniveau

2) Stillinger på adjunktniveau

3) Stillinger på lektorniveau

4) Stillinger på professorniveau

Desuden rummer stillingsstrukturen et antal øvrige stillingskategorier, som kan anvendes inden for afgrænsede områder.

Hovedstillinger

Hovedstillingerne er fremover adjunkt/forsker/post doc., lektor/seniorfor-sker, professor med særlige opgaver og professor. Hovedstillingerne udgør et sammenhængende karriereforløb.

Universitetets kerneopgaver er at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning indtil højeste internationale niveau. Derfor omfatter hovedstillingerne både forskning – herunder forpligtelse til publicering og videnskabelig formidling – og forskningsbaseret undervisning.

Universitetet kan desuden udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder rådgivning, myndighedsopgaver, udviklingsarbejde, formidling og driftsopgaver. I den forbindelse kan universiteterne ved ansættelse i stillingsvarianterne forsker og seniorforsker i visse tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillinger skal indeholde undervisningsopgaver. Dette kan ske for forskere fra sektorforskningsinstitutioner eller erhvervslivet, der ikke har erfaring med undervisning, men som besidder andre relevante kompetencer. Desuden kan man i begrænset omfang på særlige områder, f.eks. museer, biblioteker og retsmedicinske områder, lade undervisningsopgaverne helt eller delvist erstatte med andre faglige opgaver, der ophviler tjenestestedet.

Universitetets ledelse på alle niveauer har ansvaret for, at der er sammenhæng mellem den forskning, der udføres, og de uddannelser universitetet tilbyder. Ligeledes er universitetsledelsen ansvarlig for, at balancen mellem forskning og undervisning bliver opretholdt, således at universitetet til stadighed er i stand til at dække behovet for forskningsbaseret undervisning og dermed opfylde sin forpligtigelse til at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau.

Integration af sektorforskningen ved universiteter

Stillinger ved sektorforskningsinstitutioner, som er integreret ved universiteter, skal fremover besættes efter universiteternes stillingsstruktur. I den forbindelse er sektorforskningsstillingerne forsker, projektforsker, seniorforsker, projektseniorforsker og forskningsprofessor integreret i de universitære stillinger adjunkt, lektor og professor. Samtidig er stillingen som post doc. integreret i adjunktstillingen.

De nye brede stillinger som adjunkt/forsker/post doc. og lektor/seniorforsker kan udmøntes i de varianter, som beskrives i stillingsstrukturen. For stillinger på lektorniveau vil det sige som lektor eller seniorforsker. For stillinger på adjunktniveau vil det sige som adjunkt, forsker eller post doc. Den ansattes stillingsbetegnelse afhænger af, hvilken variant af en samlet stilling, som den pågældende er ansat i.

Overgang fra en variant af en stilling til en anden kan ske som følge af en ændring af arbejdsopgaverne, som disse er fordelt af lederen af den pågældende enhed. Det henstilles, at ændringer i sammensætningen af en ansats arbejdsopgaver drøftes mellem den ansatte og dennes leder. Ligeledes bør der ved overgang fra en stillingsvariant til anden tages hensyn til, at den ansatte bør sikres en opgavesammensætning, som muliggør fortsat faglig udvikling. Overgang fra en variant af en stilling til en anden kræver ikke opslag af stillingen. Fsva. lov om tidsbegrænset ansættelse betragtes stillingsvarianterne som en samlet stilling.

Integration af kliniske stillinger i den ordinære stillingsstruktur

I forbindelse med revisionen er den kliniske stillingsstruktur delvist integreret i den ordinære stillingsstruktur. Det forudsættes fortsat, at stillinger på det kliniske område er tæt forbundet med patientbehandling. Det forudsættes således normalt, at en ansat i en klinisk stilling sideløbende har en stilling med patientbehandling. F.eks. forudsætter en medicinsk stilling typisk ansættelse på et hospital, der varetager undervisning, eller at den ansatte driver almen praksis.

Beskrivelse af de enkelte stillinger

1. Stillinger under adjunktniveau

1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph.D. Fellow)

Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.

Ansættelse sker i henhold til protokollat til overenskomst for akademikere i staten.

Der kan ansættes ph.d.-stipendiater på det kliniske område.

1.2. Videnskabelig assistent (Research Assistant)

Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er forskning og/eller undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver.

Ansættelse sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse udover tre år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

1.3. Undervisningsassistent (Assistant Lecturer)

Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator.

Stillingerne besættes for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

1.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer)

Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau.

Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter institutionens bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer.

Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

2. Stillinger på adjunktniveau

2.1 Stillingen som adjunkt/forsker/post doc.

Ansættelse som adjunkt/forsker/post doc. forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

En stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan besættes tidsbegrænset for en periode på op til fire år – dog op til fem år for så vidt angår det kliniske område – eller tidsubegrænset, hvor den ansatte efter maksimalt 4 år overgår til en stilling som lektor/seniorforsker/seniorrådgiver. Overgang forudsætter, at den ansatte efter aftale med universitetet indstilles til bedømmelse og bedømmes kvalificeret.

Bedømmelsen af ansatte, som er ansat tidsubegrænset, finder normalt sted inden for det sidste halve år af ansættelsen. Ansatte, som har merit fra tidligere ansættelser inden for et relevant område, kan indstille sig til tidligere bedømmelse. Der kan maksimalt ske bedømmelse to gange.

Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er anden bedømmelse ikke positiv, skal ansættelsesmyndigheden umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler.

Universitetet bestemmer, om en stilling opslås tidsbegrænset, eller tidsubegrænset. Universitetet og en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan under ansættelsen aftale overgang til tidsubegrænset ansættelse. Overgangen kræver ikke opslag af stillingen.

Genansættelse af en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan finde sted, men man kan maksimalt være ansat på adjunktniveau i 8 år, heraf maksimalt 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution. Efter 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution fratræder den ansatte uden yderligere varsel, medmindre der opnås tidsubegrænset ansættelse. Det forudsættes, at den ansatte oplyser om tidligere ansættelsesforhold.

Det skal ved opslaget af en stilling fremgå, om der er tale om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansættelse. Både tidsbegrænsede og tidsubegrænsede stillinger skal besættes på normal vis efter ansættelsesbekendtgørelsens regler herom, herunder reglerne om opslag og bedømmelse.

En ansat i en stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan bære stillingsbetegnelsen adjunkt, forsker eller post doc. Stillingsbetegnelsen afhænger af, hvilken af nedenstående varianter af den samlede stilling, som den ansatte er ansat i.

Stillingen som adjunkt/forsker/post doc. er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid.

A. Adjunkt (Assistant Professor)

Adjunkturet er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte vidensudveksling med samfundet. Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at adjunkten kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning og undervisning).

Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer.

På det kliniske område besættes et adjunktur, der kan bære betegnelsen ’klinisk adjunktur’, normalt i tilknytning til en stilling med patientbehandling.

Ved ansættelse som adjunkt gives merit for tidligere ansættelse som post doc. inden for et relevant område.

B. Post doc. (Postdoc)

Post doc.-stillingen er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingsindholdet vil normalt overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

I stillingen indgår ikke pædagogisk opkvalificering. Ansættelse som post doc. kan derfor ikke alene kvalificere til ansættelse som lektor/seniorforsker.

C. Forsker (Researcher)

Forskerstillingen er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at forskeren kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og undervisning).

Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af forskerens undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ved ansættelse som adjunkt gives merit for tidligere ansættelse som post doc. inden for et relevant område.

3. Stillinger på lektorniveau

3.1. Stillingen som lektor/seniorforsker

En ansøger til en stilling som lektor/seniorforsker bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som lektor/seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Det forudsættes, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter.

En stilling som lektor/seniorforsker besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter.

En ansat i en stilling som lektor/seniorforsker kan bære stillingsbetegnelsen lektor eller seniorforsker. Stillingsbetegnelsen afhænger af, hvilken af nedenstående varianter af den samlede stilling, som den ansatte er ansat i.

Stillingen som lektor/seniorforsker er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid.

A. Lektor (Associate Professor)

Lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

På det kliniske område besættes et lektorat, der kan bære betegnelsen ’klinisk lektorat’, normalt i tilknytning til en stilling med patientbehandling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.

B. Seniorforsker (Senior researcher)

Seniorforskerstillingen er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.

Universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

4. Stillinger på professor-niveau

4.1. Professor (Professor)

Professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil kan komme forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opgaverne kan desuden bestå af videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan endvidere komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

På det kliniske område besættes et professorat, der kan bære betegnelsen ’klinisk professorat’, normalt i tilknytning til en overlægestilling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det således, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.

En ansøger til et professorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget, dog skal der kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren har udviklet fagområdet. Endvidere skal der lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forskningsledelse og evt. andre ledelsesfunktioner, f.eks. i relation til universitetets eksterne samarbejde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter.

4.2. Professor med særlige opgaver (Professor with Special Responsibilities)

Professor med særlige opgaver indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til professorstillinger. De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på tre til fem år. Der er mulighed for forlængelse, således at den samlede ansættelse udgør op til 8 år.

Stillingerne oprettes normalt med henblik på ansættelse af særligt talentfulde, gerne yngre, forskere til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internationalt niveau. Stillingen skal ligge inden for et af universitetets kerneområder, et satsningsområde eller et område, hvor der er et særligt behov for høj faglig kompetence som led i opbygningen af et nyt forsknings- eller uddannelsesfelt.

Fordelingen mellem de forskellige arbejdsopgaver kan for den enkelte stillingsindehaver variere over tid, idet der dog skal lægges vægt på varetagelse af en eller flere af de særlige funktionsbestemte opgaver. Professoren kan i sin ansættelse have til opgave at varetage forskningsledelse.

Ved periodens udløb bortfalder de særlige funktionsbestemte opgaver, og den pågældende overgår til en stilling som lektor ved universitetet. På det kliniske område overgår den pågældende til et klinisk lektorat for så vidt angår den del af ansættelsen, som er knyttet til et universitet.

Kvalifikationskravene svarer til kravene i ordinære professorstillinger, idet det dog skal iagttages, at der skal lægges vægt på, at ansøgeren har potentiale til at videreudvikle fagområdet og har dokumenteret original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Der skal samtidig lægges speciel vægt på en vurdering af vedkommendes mulighed for varetagelse af den eller de særlige funktionsbestemte opgaver, der er knyttet til den konkrete stilling.

På det kliniske område besættes en stilling som professor med særlige opgaver normalt i tilknytning til en overlægestilling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det således, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.

5. Særlige stillinger

5.1. Seniorrådgiver (Senior Advisor)

Seniorrådgiver er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskningsbaseret myndighedsbetjening og formidling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Hertil kommer en forpligtelse til at holde sig ajour på et bredt videnskabsområde og udføre analyser af fagligt brede problemstillinger samt formidle disse på en videnskabeligt forsvarlig måde. Stillingen kan desuden omfatte varetagelse af undervisning samt forskningsopgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

En ansøger til en stilling som seniorrådgiver bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav, f.eks. at ansøgeren selvstændigt har gennemført betydelige rådgivnings- og formidlingsopgaver til myndigheder, erhvervsliv eller samfundet i øvrigt.

5.2. Studieadjunkt/-lektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor)

Ved visse institutioner/studier kan adjunkt/lektor-stillinger besættes med heltidsundervisere. Stillingerne findes ved

1) erhvervssproglige studier ved Handelshøjskolerne, Syddansk Universitet samt Aalborg Universitet

2) økonomistudierne ved Handelshøjskolen i Århus

3) Institut for Idræt ved Københavns Universitet

4) Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet

5) idrætsuddannelsen ved Aarhus Universitet

6) adgangskurser til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

7) studier med kurser, hvor undervisningen enten er af kreativ, praksis- eller kunstbetonet karakter, er ikke-meritgivende støtteundervisning eller angår propædeutik på de humanistiske og teologiske fakulteter.

Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver. Stillingen kan indeholde faglige udviklingsopgaver.

I adjunkttiden skal institutionen sikre, at adjunkten får pædagogisk supervision og vejledning. Denne opgave varetages på lektor- eller professorniveau, og institutionen fastsætter det nærmere indhold og omfang heraf. I lektoransættelsen indgår varetagelse af supervisionsopgaver.

Stillingerne er normalt tidsubegrænsede fuldtidsstillinger. Ansættelse sker efter opslag som adjunkt eller lektor, afhængig af den pågældendes kvalifikationer. Senest seks måneder inden udløbet af det sjette ansættelsesår afgives en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Såfremt denne er positiv, tildeles stillingsbetegnelsen lektor.

Såfremt en ansøger til en studieadjunkt/-lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end seks år og lektorbedømmelsen finde sted tilsvarende tidligere. Direkte ansættelse som studielektor kan finde sted, men det forudsætter altid, at ansøgeren er blevet positivt bedømt inden ansættelsen, og normalt også at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

5.3. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (Instructor on BSC in engineering and export engineering courses)

Der henvises for disse stillinger til Finansministeriets cirkulære med tilhørende notat fra Undervisningsministeriet om diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

5.4. Ekstern klinisk lektor (Clinical Associate Professor)

En ekstern klinisk lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver, herunder eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning ved forskeruddannelse.

Den eksterne kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings eller enheds speciale og gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, kurser og gennemførelse af eksaminer, vejledning ved forskeruddanelse samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Stillingen kan omfatte udviklingen af fagområdet samt andre opgaver.

En ekstern klinisk lektor ansættes normalt for en periode på mindst tre år og højst fem år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor.

Kvalifikationskravet for den eksterne kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, f.eks. ph.d.-grad eller doktorgrad. Kvalifikationskravet for den eksterne kliniske lektor i biomekanik er kandidateksamen i klinisk biomekanik eller tilsvarende. Kvalifikationskravet for den eksterne kliniske lektor i psykologi er psykologisk kandidateksamen og specialistanerkendelse.

Ansættelse som ekstern klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den eksterne kliniske lektor udfører forskning.

5.5. Klinisk assistent (Clinical Assistent)

Klinisk assistent er en tidsbegrænset stilling med henblik på medicinsk klinisk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske opgaver.

Ansættelse forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen og relevant klinisk erfaring. Ansættelse sker for en periode af indtil fire år. Genansættelse ud over fire år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor.

5.6. Klinisk lærer (Clinical Instructor)

En klinisk lærerstilling er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisnings- og vejledningsopgaver på sygehus, i praksis eller på klinik. Undervisningen mv. supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor-, eller professorniveau. Den kliniske lærer skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. Den kliniske lærer kan som en del af stillingen også varetage andre kliniske opgaver.

En klinisk lærer kan ansættes for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor. K liniske lærere på det odontologiske område kan efter den første ansættelsesperiode ansættes tidsubegrænset.

Kvalifikationskravet er en relevant kandidateksamen. Der kan stilles krav om ajourført erfaring med relevant klinisk arbejde. I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis.

5.7. Afdelingstandlæge (Specialist of Postgraduate Education in Odontology eller Senior Clinical Instructor in Dentistry)

Afdelingstandlæge er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af ledende funktioner og undervisnings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlægestuderende under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse.

Afdelingstandlægen skal under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse være ledende, vejledende og koordinerende med hensyn til de opgaver, der pålægges de kliniske lærere, og forestå den løbende evaluering af de studerende. Afdelingstandlægen deltager i tilrettelæggelse, gennemførelse og justering af undervisningen. Endvidere skal afdelingstandlægen deltage i undervisningsrelaterede aktiviteter, eksempelvis udvikling af undervisningsmateriale, visitation af patienter, forsøg med afprøvning af nye materialer, metoder og behandlingsformer samt påtage sig behandling af henviste patienter med behandlingsbehov af særlig undervisningsmæssig interesse.

Ansættelse sker for en periode på tre år. Herefter kan der ske tidsubegrænset ansættelse.

Kvalifikationskravet er odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.

5.8. Specialtandlægeuddannelsen (Postgraduate Fellow in Odontology)

Uddannelsen til specialetandlæge i ortodonti finder sted under ansættelse i fuldtidsstilling.

Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.

Ansættelse i uddannelsesstillingen sker efter opslag og bedømmelse for en treårig periode. Kvalifikationskravene er odontologisk kandidateksamen samt to års fuld beskæftigelse med praktisk-klinisk odontologi, heraf mindst et års beskæftigelse med børnetandpleje.

5.9. Psykologisk kandidatstilling (Postgraduate Fellow in Psychology)

Stilling som klinisk psykologisk kandidat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.

Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.

Ansættelse sker for et år med mulighed forlængelse i yderligere et år. Kvalifikationskravene er psykologisk kandidateksamen samt klinisk-psykologisk erfaring herefter.

5.10. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

Stillingen som lærer i social teori og metode er normalt en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver inden for institutionens formål.

Kvalifikationskravet er socialrådgivereksamen.

Redaktionel note
  • Udsendt som Perst. nr. 055-07