Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af overenskomst af 12. november 1985 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om gensidig anerkendelse af kørekort og registrering af køretøjer.


Den 12. november 1985 undertegnedes i Mariehamn en overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om gensidig anerkendelse af kørekort og af registrering af køretøjer.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om gensidig anerkendelse af kørekort og af registrering af køretøjer

Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges regeringer har for at lette vejtrafikken mellem landene indgået følgende overenskomst:

Artikel 1

Et kørekort, der er udstedt i et land, gælder i de øvrige lande i overensstemmelse med sit indhold. Kørekortet gælder dog ikke, hvis det er ugyldigt i det land, hvor det er udstedt.

Reglerne om kørekort i denne overenskomst finder med de nødvendige begrænsninger tillige anvendelse på midlertidigt kørekort og turistkørekort udstedt i Danmark, »tillfælligt kørkort« udstedt i Finland og »midlertidig kjøretillatelse« udstedt i Norge.

Artikel 2

Hvert land bestemmer i hvilken udstrækning landets egne regler om kørekort skal finde anvendelse på kørekort, som er udstedt i de andre lande.

Artikel 3

Den, som er tilmeldt folkeregisteret i et af landene og har et gyldigt kørekort udstedt i et af de andre lande, kan efter ansøgning få ombyttet sit kørekort til et tilsvarende kørekort i det land, hvor han er tilmeldt folkeregisteret, uden at aflægge køreprøve.

Artikel 4

Når der i et af landene er truffet afgørelse i en sag om et kørekort udstedt i et af de andre lande, skal det land, hvori kørekortet er udstedt, underrettes om afgørelsen. Hvis afgørelsen indebærer, at kørekortet ikke længere er gyldigt, skal kørekortet oversendes til det land, som har udstedt det, når afgørelsen er endelig.

Artikel 5

Myndigheder, der træffer afgørelse i sager om kørekort efter denne overenskomst, bør have ret til at gøre sig bekendt med de oplysninger, som er tilgængelige for kørekortsmyndighederne i de andre lande, og som er af betydning for afgørelsen. Dette gælder dog ikke, såfremt andet følger af forhold til et land, som ikke er bundet af overenskomsten.

Artikel 6

Hvert land skal anvise en myndighed, der skal tage imod underretninger og kørekort efter artikel 4, og fremkomme med oplysninger efter artikel 5.

Artikel 7

Motordrevne køretøjer, som er registreret i et af landene, samt påhængskøretøjer hertil kan benyttes i de andre lande i op til et år. Køretøjerne skal være i færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig stand og skal opfylde besøgslandets regler om akseltryk, totalvægt, længde, højde og bredde. Køretøjerne skal være forsynet med hjemlandets nummerplader og nationalitetsmærker.

Som bevis for registreringen skal gælde køretøjernes nummerplader og

     1. for andre danske køretøjer end personbiler og motorcykler og påhængskøretøjer koblet til personbiler: registreringsattest,

     2. for finske køretøjer: »registerutdrag« for køretøjet eller registreringsattest, som beviser, at bilen må anvendes i udlandet, eller »interimsintyg«,

     3. for norske køretøjer: »vognkort«,

     4. for andre svenske køretøjer end terrængående køretøjer: »kontrollmærke«, og for svenske lastbiler, biler med tilkoblet påhængsvogn samt terrængående køretøjer: derudover det senest udstedte »registreringsbevis« for hvert køretøj.

Artikel 8

Hvis der i et af landene er givet særlig tilladelse til midlertidig benyttelse af et køretøj, som ikke er registreret i landet, eller som er midlertidigt registreret i landet, eller som er midlertidigt registreret i landet, må køretøjet midlertidigt benyttes i de andre lande i den periode, som tilladelsen angår. Køretøjet skal være i færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig stand og skal opfylde besøgslandets regler om akseltryk, totalvægt, længde, højde og bredde.

Følgende skal gælde som bevis for køretøjer, der har fået tilladelsen i

     1. Danmark: »midlertidig registreringsattest« og »grænsenummerplader«,

     2. Finland: »interimistisk registreringsbevis« og tilsvarende nummerplader, eller »interimsintyg« og tilsvarende »SF-skylt«,

     3. Norge: »vognkort og tilsvarende nummerplade for særlig registrering,

     4. Sverige: »turistvagnslicens« og »turistvagnsskylt«, bevis for »exportvagnsregistrering« og »exportvagnsskylt« sammen med »besiktningsinstrument« eller »interimslicens« og »interimsskylt«. Køretøjerne skal være forsynet med hjemlandets nationalitetsmærker.

Artikel 9

Reglerne i artikel 7, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på danske køretøjer, der kan benyttes i Danmark med faste prøveskilte, finske køretøjer, der kan benyttes i Finland med »provnummerskyltar«, norske køretøjer, der kan benyttes i Norge på »prøvekjennemerke« og svenske køretøjer, der kan benyttes i Sverige på grundlag af »saluvagnslicens«.

Som legitimation for de danske køretøjer skal i denne forbindelse gælde registreringsattest. For de finske køretøjer skal gælde »provnummerskyltar« sammen med et bevis for retten til at anvende sådanne nummerplader. For de norske køretøjer skal gælde »prøvekjennemerke« sammen med »vognkort« for »årsprøvekjennemerke« eller »kjøreseddel« for »dagsprøvekjennemerke« i original. For de svenske køretøjer skal gælde »saluvagnsskyltar«.

Artikel 10

Artiklerne 7-9 gælder under forudsætning af, at køretøjet må benyttes i sit hjemland, og at

     1. det ejes af en fysisk person, der normalt ikke har bopæl i besøgslandet, eller af en juridisk person, der har hjemsted i et andet land end besøgslandet,

     2. det ikke er eller bør være registreret i besøgslandet,

     3. det er indført til midlertidig benyttelse i besøgslandet.

Hvert land kan bestemme, at artiklerne 7-9 ikke skal gælde, når køretøjerne benyttes af personer, som har bopæl i besøgslandet.

Artikel 11

Denne overenskomst gælder ikke spørgsmål om tilladelse til at befordre personer mod betaling eller tilladelse til transport af andet gods end førerens og passagerers personlige rejsegods, og heller ikke de bestemmelser om told, skatter eller andre afgifter eller om forsikringer af motordrevne køretøjer eller arbejdsmiljø, der gælder eller bliver udfærdiget i de enkelte lande.

Hvert land kan gøre undtagelser fra denne overenskomst for så vidt angår kørekort til personer, der ikke er fyldt 18 år, og for så vidt angår kørsel, hvorunder biler anvendes erhvervsmæssigt til transport af personer eller gods, og som udføres med køretøjer, der er registreret i det pågældende land.

Denne overenskomst, der ophæver og træder i stedet for overenskomsterne af 15. september 1956, træder i kraft den 1. juli 1986. Hver af de kontraherende parter kan opsige denne overenskomst over for en anden kontraherende part ved underretning til denne. Overenskomsten forbliver gældende imellem disse parter i 6 måneder fra en sådan underretning. Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det svenske udenrigsministerium, som sender de øvrige parter bekræftede kopier.

Denne overenskomst oprettes i 4 eksemplarer på dansk, finsk, norsk og svensk sprog, hvilke tekster har samme gyldighed.

Til bekræftelse heraf har undertegnede efter bemyndigelse underskrevet denne overenskomst.

Som sket i Mariehamn den 12. november 1985.

For Danmarks regering:

Erik Ninn-Hansen

Suomen hallituksen puolesta:

Matti Luttinen

For Norges regjering:

Johan J. Jakobsen

Før Sveriges regering:

Sven Hulterstrøm

Ved overenskomstens ikrafttræden den 1. juli 1986 ophæves de tre bilaterale overenskomster om gensidig anerkendelse af førerbeviser og indregistreringsattester for motorkøretøjer m.m. mellem Danmark og Finland, Danmark og Norge og Danmark og Sverige, alle af 15. september 1956, og den til disse knyttede tillægsprotokol af samme dato, jfr. justitsministeriets bekendtgørelser nr. 63, 64, 65 og 66 af 27. oktober 1956, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 7. april 1986

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen