Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af den europæiske konvention af 28. juni 1978 om kontrol med enkeltpersoners erhvervelse og besiddelse af skydevåben


I henhold til kgl. resolution af 13. juli 1989 har Danmark

ratificeret en i Strasbourg den 28. juni 1978 udfærdiget europæisk

konvention om kontrol med enkeltpersoners erhvervelse og besiddelse

af skydevåben.

Konventionens ordlyd er som følger:

EUROPÆISK KONVENTION OM KONTROL MED ENKELTPERSONERS ERHVERVELSE OG BESIDDELSE AF SKYDEVÅBEN Europarådets undertegnede medlemsstater er

i betragtning af, at Europarådets sigte er at opnå større enhed blandt dets medlemmer;

i betragtning af den trussel, som stigende brug af skydevåben udgør indenfor kriminalitet;

i bevidstheden om, at sådanne skydevåben ofte fremskaffes fra udlandet;

i ønsket om at indføre effektive metoder i internationalt omfang til kontrollering af skydevåbens bevægelser over statsgrænserne;

i erkendelse af, at det er nødvendigt at undgå foranstaltninger, som kan udgøre en hindring for lovlig international handel, eller som kan medføre uigennemførlig eller unødigt omstændelig kontrol ved grænserne i strid med nutidens bestræbelser til fremme af varers og personers frie bevægelighed,

blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Definitioner og almindelige bestemmelser

Artikel 1

I denne konvention har ordet

a. »skydevåben« den betydning, som er tillagt det i tillæg I til denne konvention;

b. »person« også betydningen: en juridisk person med forretningssted på en kontraherende parts territorium;

c. »forhandler« betydningen: en person, hvis erhverv eller virksomhed helt eller delvis består i fremstilling, salg, køb, bytte eller udlejning af skydevåben;

d. »hjemmehørende« reference til en person, hvis sædvanlige bopæl eller hjemsted er i en kontraherende parts territorium i den betydning, som er nævnt i regel 9 i Europarådets Ministerkomites tillæg til resolution (72) 1.

Artikel 2

De kontraherende parter forpligter sig til at yde hinanden gensidig bistand gennem de kompetente administrative myndigheder med bekæmpelse af ulovlige transaktioner med skydevåben og med at opspore og lokalisere skydevåben, der er blevet overført fra een stats territorium til en andens.

Artikel 3

Hver kontraherende part skal have fri adgang til at vedtage love og forordninger vedrørende skydevåben, forudsat at sådanne love og forordninger ikke er uforenelige med denne konventions bestemmelser.

Artikel 4

Denne konvention finder ikke anvendelse på nogen transaktion vedrørende skydevåben, i hvilken alle parter er stater eller optræder på staters vegne.

KAPITEL II

Underretning om transaktioner

Artikel 5

     1. Hvis et skydevåben, der forefindes på een kontraherende parts territorium, sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende parts territorium, skal den første part underrette den anden derom på den i artiklerne 8 og 9 foreskrevne måde.

     2. Med henblik på anvendelse af bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal hver kontraherende part tage sådanne skridt, som er nødvendige for at sikre, at personer, som sælger, overdrager eller på anden måde afhænder skydevåben, der forefindes på partens territorium, giver nærmere oplysninger om transaktionen til partens kompetente myndigheder.

Artikel 6

Hvis et skydevåben, der forefindes på en kontraherende parts territorium, overføres varigt og uden ændring i besiddelsen deraf til en anden kontraherende parts territorium, skal den første part underrette den anden derom på den i artiklerne 8 og 9 foreskrevne måde.

Artikel 7

De i artiklerne 5 og 6 omhandlede underretninger skal også tilstilles de kontraherende parter, gennem hvis territorier et skydevåben passerer under transit, når som helst den stat, fra hvis territorium det afsendes, skønner, at det vil være nyttigt at give sådan underretning.

Artikel 8

     1. De i artiklerne 5, 6 og 7 omhandlede underretninger skal afgives så omgående som muligt. De kontraherende parter skal gøre deres bedste for at sikre, at underretning afgives forud for den transaktion eller overførsel, den angår; i modsat fald skal underretningen afgives så snart som muligt efter transaktionen eller overførslen.

     2. De i artiklerne 5, 6 og 7 omhandlede underretninger skal især anføre:

a. Identitet, pas- eller identitetskortnummer og adresse vedrørende den person, til hvem det pågældende skydevåben sælges, overdrages eller på anden måde afhændes, eller vedrørende den person, som overfører et skydevåben varigt til en anden kontraherende parts territorium uden ændring i besiddelsen deraf.

b. Det pågældende skydevåbens type, fabrikat og karakteristika samt dets nummer eller andet kendetegn.

Artikel 9

     1. De i artiklerne 5, 6 og 7 omhandlede underretninger skal udveksles mellem de af de kontraherende parter dertil udpegede nationale myndigheder.

     2. Når det er hensigtsmæssigt, kan underretningerne sendes gennem Den internationale Kriminalpoliti-organisation (Interpol).

     3. Enhver stat skal ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, ved erklæring stilet til Europarådets generalsekretær, nærmere anføre den myndighed, som underretningerne bør adresseres til. Staten skal omgående underrette Europarådets generalsekretær om eventuelle senere ændringer i sådanne myndigheders identitet.

KAPITEL III

Dobbelt tilladelse

Artikel 10

     1. Hver kontraherende part skal træffe hensigtsmæssige forholdsregler til sikring af, at intet skydevåben, der forefindes på dens territorium, sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en person, som ikke er hjemmehørende der, og som ikke forud har opnået tilladelse fra den nævnte kontraherende parts kompetente myndigheder.

     2. Denne tilladelse må ikke gives, medmindre de kompetente myndigheder forud har sikret sig, at en tilladelse til den pågældende transaktion er givet den pågældende person af de

kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor personen er hjemmehørende.

     3. Hvis denne person tager skydevåbnet i besiddelse på den kontraherende parts territorium, hvor transaktionen finder sted, skal den i stk. 1 omhandlede tilladelse kun gives på vilkår svarende til dem, der ville gælde for en transaktion mellem personer, der er hjemmehørende hos vedkommende kontraherende part. Hvis skydevåbnet omgående udføres af territoriet, er de i stk. 1 omhandlede myndigheder kun forpligtet til at sikre sig, at myndighederne hos den kontraherende part, hvor den pågældende person er hjemmehørende, har givet tilladelse til den bestemte transaktion eller til sådanne transaktioner i almindelighed.

     4. De i denne artikel, stk. 1 og 2, omhandlede tilladelser kan erstattes af en international licens.

Artikel 11

Enhver stat skal ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive, hvilken eller hvilke af dens myndigheder som er kompetente til at udstede de i artikel 10, stk. 2, omhandlede tilladelser. Staten skal omgående underrette Europarådets generalsekretær om eventuelle senere ændringer i sådanne myndigheders identitet.

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 12

     1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal være betinget af ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

     2. Konventionen skal træde i kraft den første dag i måneden efter udløbet af tre måneder fra datoen for det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstruments deponering.

     3. For enhver signatarstat, som senere måtte ratificere, acceptere eller godkende denne konvention, skal konventionen træde i kraft den første dag i måneden efter udløbet af tre måneder fra datoen for deponeringen af dens ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

Artikel 13

     1. Efter at denne konvention er trådt i kraft, kan Europarådets Ministerkomite opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde konventionen. Beslutning om sådan opfordring skal være i overensstemmelse med Europarådets Statut, artikel 20.d, og skal vedtages enstemmigt af de af Europarådets medlemsstater, som er kontraherende parter vedrørende denne konvention.

     2. Sådan tiltrædelse skal ske ved deponering hos Europarådets generalsekretær af et tiltrædelsesinstrument, som skal træde i kraft tre måneder fra datoen for dets deponering.

Artikel 14

     1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive det eller de territorier, for hvilke denne konvention skal gælde.

     2. Enhver stat kan ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller når som helst senere, ved erklæring stilet til Europarådets generalsekretær, udvide denne konvention til at gælde for et eller flere i erklæringen nærmere angivne territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at afgive bindende tilsagn.

     3. Enhver erklæring afgivet i medfør af foranstående stykke kan, med hensyn til ethvert i sådan erklæring omtalt territorium, tilbagekaldes ved underretning stilet til generalsekretæren. Sådan tilbagekaldelse træder i kraft seks måneder efter, at den er modtaget af generalsekretæren.

Artikel 15

     1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den vil tage et eller flere af de forbehold, som er omhandlet i tillæg II til denne konvention.

     2. Enhver kontraherende part kan ved erklæring stilet til Europarådets generalsekretær helt eller delvis tilbagekalde et forbehold, som parten har taget i overensstemmelse med foregående stykke. Sådan erklæring træder i kraft på datoen for dens modtagelse.

     3. En kontraherende part, som har taget et forbehold i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan ikke kræve, at en anden part skal anvende den bestemmelse, i henhold til hvilken forbeholdet er taget; men den kan, hvis dens forbehold er begrænset eller betinget, kræve anvendelse af den pågældende bestemmelse i samme omfang, som den selv har accepteret den.

Artikel 16

     1. De kontraherende parter må ikke indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med hinanden vedrørende de forhold, som er omhandlet i denne konvention, undtagen med det formål at supplere dennes bestemmelser eller at lette anvendelsen af de principper, som den indeholder.

     2. Hvis imidlertid to eller flere kontraherende parter fastlægger eller allerede har fastlagt deres indbyrdes forhold på dette område på grundlag af ensartet lovgivning eller deres eget særlige system og derved har påtaget sig mere vidtgående forpligtelser, skal de være berettiget til at ordne disse indbyrdes forhold i overensstemmelse dermed, uanset denne konventions bestemmelser.

     3. Kontraherende parter, som i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 ophører med at anvende denne konventions betingelser på deres indbyrdes forhold vedrørende dette område, skal underrette Europarådets generalsekretær derom.

Artikel 17

     1. Den europæiske Kriminalkomite under Europarådet skal holdes underrettet om anvendelsen af denne konvention, og komiteen skal gøre, hvad der måtte kræves for at lette venskabelig bilæggelse af eventuelle vanskeligheder, som måtte opstå ved anvendelsen af denne konvention.

     2. Den europæiske Kriminalkomite kan i relation til den fremtidige tekniske, sociale og økonomiske udvikling formulere og forelægge for Europarådets ministerkomite forslag sigtende på ændring eller supplering af denne konventions bestemmelser og især med henblik på ændring af indholdet af tillæg I.

Artikel 18

     1. I tilfælde af krig eller andre usædvanlige omstændigheder kan enhver kontraherende part med øjeblikkelig virkning vedtage midlertidige regler, der afviger fra denne konventions bestemmelser. Parten skal omgående underrette Europarådets generalsekretær om sådanne eventuelle afvigelser og om deres ophør.

     2. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved underretning stilet til Europarådets generalsekretær. Sådan opsigelse træder i kraft seks måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af underretningen derom.

Artikel 19

Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om:

a. enhver undertegnelse;

b. enhver deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;

c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne konvention i medfør af artiklerne 12 og 13;

d. enhver erklæring eller underretning modtaget ifølge bestemmelserne i artikel 9, stk. 3;

e. enhver erklæring eller underretning modtaget ifølge bestemmelserne i artikel 11;

f. enhver erklæring eller underretning modtaget ifølge bestemmelserne i artikel 14;

g. ethvert forbehold taget ifølge bestemmelserne i artikel 15, stk. 1;

h. tilbagekaldelsen af ethvert forbehold taget ifølge bestemmelserne i artikel 15, stk. 2;

i. enhver underretning modtaget ifølge bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, og som vedrører ensartet lovgivning eller et særligt system;

j. enhver underretning modtaget ifølge bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, og om datoen for henholdsvis indførelse og ophør af afvigelsen;

k. enhver underretning modtaget ifølge bestemmelserne i artikel 18, stk. 2, og om datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 28. juni 1978 med engelsk og fransk tekst, som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede kopier til hver signatarstat og til hver tiltrædende stat.

Tillæg I

A. I denne konvention betegner ordet »skydevåben«:

     1. Enhver genstand, som for det første er konstrueret som eller omdannet til et våben, hvorfra hagl, kugler eller andre missiler, eller giftige luftarter, væsker eller andre stoffer kan affyres ved hjælp af eksplosions-, gas- eller lufttryk eller andre drivmidler, og for det andet falder ind under nogen af de nedenanførte specifikationer, idet dog pkt. a-f inklusive og pkt. i forudsættes kun at omfatte genstande, i hvilke der anvendes eksplosive drivmidler:

a. automatiske våben;

b. korte våben med halvautomatisk, repeterende eller enkeltskuds mekanisme;

c. lange våben med halvautomatisk eller repeterende mekanisme med mindst eet riflet løb;

d. enkeltskuds lange våben med mindst eet riflet løb;

e. lange våben med halvautomatisk eller repeterende mekanisme og alene glatte løb (eet eller flere);

f. transportable raketstyr;

g. ethvert våben eller anden indretning, som er beregnet på at forårsage fare for menneskers liv eller helbred ved affyring af lammende, giftige eller ætsende stoffer;

h. flammekastere beregnet til angreb eller forsvar;

i. enkeltskuds lange våben alene med glatte løb (eet eller flere);

j. lange våben, hvis drivmiddel er gas;

k. korte våben, hvis drivmiddel er gas;

l. lange våben, hvis drivmiddel er komprimeret luft;

m. korte våben, hvis drivmiddel er komprimeret luft;

n. våben, som affyrer projektiler alene ved fjederkraft.

Dog skal enhver genstand, som ellers ville falde ind under ovenstående stk. 1, ikke betegnes som »skydevåben«, såfremt den:

I er gjort varigt funktionsudygtig;

II på grund af ringe kraft ikke er underkastet kontrol i den stat, fra hvilken den agtes udført;

III er beregnet til alarm-, signal-, livrednings-, dyreslagtnings-, harpunerings- eller industrielle eller tekniske formål, forudsat at sådanne genstande kun kan anvendes til det angivne formål;

IV på grund af dens gamle oprindelse ikke er underkastet kontrol i den stat, fra hvilken den agtes udført.

     2. Affyringsmekanismen, kammeret, cylinderen eller løbet på enhver genstand, der er omfattet af ovenstående stk. 1.

     3. Ammunition, der er specielt beregnet på at blive affyret ved hjælp af en genstand omfattet af ovenstående stk. 1, pkt. a-f inklusive, pkt. i, j, k eller n, og stof eller substans, der er specielt beregnet på at blive affyret ved hjælp af en indretning omfattet af ovenstående stk. 1, pkt. g.

     4. Teleskopsigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til montage på nogen af de genstande, der er omfattet af ovenstående stk. 1.

     5. Lyddæmpere konstrueret til montage på nogen af de genstande, der er omfattet af ovenstående stk. 1.

     6. Granater, bomber eller andre missiler forsynet med indretninger, der forårsager eksplosion eller brand.

B. I dette tillæg betegner:

a. »automatisk« et våben, som er i stand til at affyre skud i byger, hver gang aftrækkeren aktiveres;

b. »halvautomatisk« et våben, som affyrer eet projektil, hver gang aftrækkeren og intet andet aktiveres;

c. »repeterende mekanisme« et våben, hvor denne mekanisme, foruden aftrækkeren, skal aktiveres, hver gang våbnet ønskes affyret;

d. »enkeltskuds« et våben, på hvilket løbet eller løbene skal lades før hvert skud;

e. »kort« et våben, hvis løb ikke er længere end 30 cm, og hvis samlede længde ikke er over 60 cm;

f. »langt« et våben, hvis løb er længere end 30 cm, og hvis samlede længde er større end 60 cm.

Tillæg II.

Enhver stat kan erklære, at den forbeholder sig ret til:

a. ikke at anvende denne konventions kapitel II på en eller flere af de genstande, der omfattes af denne konventions tillæg I, stk. 1, pkt. i-n inklusive, eller stk. 2, 3, 4, 5 eller 6.

b. ikke at anvende denne konventions kapitel III.

c. ikke at anvende denne konventions kapitel III på en eller flere af de genstande, der omfattes af denne konventions tillæg I, stk. 1, pkt. i-n inklusive, eller stk. 2, 3, 4, 5 eller 6.

d. ikke at anvende denne konventions kapitel III på transaktioner mellem forhandlere, der er hjemmehørende i to kontraherende parters territorier. Følgende lande har ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen på de vedføjede datoer:

 

 Cypern                        12. oktober 1981  

 Nederlandene                  25. november 1981  

 Sverige                       26. marts 1982  

 Luxembourg                    11. juni 1982  

 Island                        20. juni 1984  

 Forbundsrepublikken Tyskland   5. februar 1986  

 Portugal                       2. oktober 1986  

 Danmark                       11. august 1989  

 Italien                       23. august 1989  

Nedennævnte lande har ved ratifikationen, accepten eller godkendelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger:

Cypern

Forbehold:

I henhold til art. 15, stk. 1, og tillæg II, har Cypern taget forbehold om ikke at anvende kapitel II på en eller flere af de genstande, der omfattes af konventionens tillæg I, stk. 1, pkt. i-n inklusive og stk. 3, 4 og 6. Ej heller kan kapitel II anvendes for så vidt angår tillæg I, stk. 2 og 5, såfremt de af dem omhandlede genstande omfatter dele af eller er beregnet til at passe til genstande, der er omfattet af stk. 1, pkt. i-n inklusive.

Endvidere skal kapitel III ikke anvendes.

Nederlandene

Erklæringer:

I henhold til art. 9, stk. 3, skal underretning sendes til: The National Firearms Office (»Landelijke Vuurwapencentrale«) of the Police Central Information Service (»Centrale Recherche Informatiedienst«).

Vedrørende De Nederlandske Antiller sendes underretning til: The Attorney-General to the Nederlands Antilles Court of Justice.

Forbehold:

I henhold til art. 15, stk. 1, og tillæg II, vil Nederlandene ikke anvende kapitel II i henseende til de genstande, der omhandles i tillæg I, A, stk. 1, pkt. j-n.

Kapitel III skal ikke anvendes.

Sverige

Erklæringer:

I henhold til art. 9, stk. 3, skal underretning sendes til Rikspolisstyrelsen.

Forbehold:

I henhold til art. 15, stk. 1, vil Sverige ikke anvende kapitel II i henseende til de genstande, der omhandles i tillæg, I, stk. 1, pkt. i-n inklusive og stk. 3, 4 og 6. Kapitel II skal ej heller anvendes med hensyn til tillæg I, stk. 2 og 5, såfremt de af dem omhandlede genstande omfatter dele af eller er beregnet til at passe til genstande, der er omfattet af stk. 1, pkt. i-n inklusive.

Endvidere skal kapitel III ikke anvendes.

Luxembourg

Forbehold:

Luxembourg vil ikke anvende kapitel II m.h.t. genstande, der er omfattet af tillæg I, stk. 2, 3, 4, 5 og 6.

Kapitel III skal ikke anvendes med hensyn til genstande, der omfattes af tillæg I, stk. 1, pkt. i-n inklusive, stk. 2, 3, 4, 5 eller 6.

Kapitel III skal ligeledes ikke anvendes på transaktioner mellem handlende, der bor i to kontraherende parters territorier.

Erklæring:

I henhold til art. 9, stk. 3, og art. 11, er Justitsministeriet den kompetente myndighed.

Island

Erklæringer:

I henhold til art. 9, stk. 3, og art. 11 er Justitsministeriet, Arnarhvali, Reykjavik, den kompetente myndighed.

Forbundsrepublikken Tyskland

Forbehold:

I henhold til art. 15, stk. 1, undlader Forbundsrepublikken Tyskland at anvende kapitel II i henseende til de genstande, der omhandles i tillæg I, stk. 1, pkt. i-n inklusive, og stk. 3. Kapitel II skal heller ikke anvendes med hensyn til tillæg I, stk. 2, 4 og 5, såfremt de af dem omhandlede genstande omfatter dele af eller er beregnet til at passe til genstande, der er omfattet af stk. 1, pkt. i-n inklusive.

Endvidere skal kapitel III ikke anvendes.

Erklæring:

I henhold til art. 9, stk. 3, skal underretninger sendes til Bundeskriminalamt.

Portugal

Forbehold:

I henhold til art. 15 og tillæg II vil Portugal ikke anvende kapitel II og III i henseende til de genstande, der omhandles i tillæg I, stk. 1, pkt. j-n, og i stk. 2 og 3.

Erklæring:

I henhold til art. 9 skal underretning sendes til: The Ministry of Internal Administration, Praca do Comercio, P-1100 Lisboa.

Danmark

Forbehold:

I henhold til art. 14 tages der forbehold om, at konventionen ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, og i henhold til art. 15, jfr. tillæg II a og c, tages forbehold over for de skydevåben, der er nævnt i tillæg I, A, pkt. j-n.

Erklæringer:

I medfør af art. 9 skal underretning adresseres til Rigspolitichefen. Forespørgsler i henhold til art. 11 rettes til Justitsministeriet.

Italien

Erklæring:

I medfør af artikel 9 er den kompetente myndighed, underretning skal rettes til for så vidt angår art. 5, 6 og 7: Ministero dell' Interno, Dipartimento della Pubblica Sicurezza, I-00100 Roma.

Konventionen trådte i medfør af art. 12, stk. 2, i kraft for Danmark den 1. december 1989.

Udenrigsministeriet, den 19. april 1990

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen