Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fritagelse for merværdiafgift (moms) ved visse former for indførsel


I medfør af § 29, stk. 3, litra b, i merværdiafgiftsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988, som ændret senest ved

lov nr. 825 af 19. december 1989, fastsættes følgende (* 1):

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af varer i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed efter toldlovens § 17, jf. Rådets forordning nr. 918/83/EØF med senere ændringer (* 2). Afgiftsfriheden gælder dog ikke for varer omfattet af afsnit XII, art. 63a og 63b samt art. 109, litra q, i forordningen.

Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 gælder også ved indførsel af varer, der efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom er i fri omsætning i EF-landene.

Stk. 3. For privatpersoners endelige indførsel fra et EF-land af personlige ejendele og visse former for endelig indførsel af varer gælder dog tillige de nedenfor i §§ 2-13 fastsatte bestemmelser om afgiftsfrihed.

Kapitel 2

Privatpersoners indførsel fra EF-lande

§ 2. Ved indførsel af flyttegods gælder følgende generelle betingelser for afgiftsfrihed:

  • 1) Genstandene skal være erhvervet i overensstemmelse med et EF-lands almindelige afgiftsregler eller i overensstemmelse med reglerne for diplomatiske udsendinge m.fl.
  • 2) Der må ikke være ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen.
  • 3) Genstandenes ejer eller bruger skal have haft sædvanligt opholdssted i et andet EF-land i mindst 6 måneder.
  • 4) Genstanden skal rent faktisk have været benyttet af den pågældende inden flytningen, jf. dog stk. 2, nr. 2.
  • 5) Genstandene kan uanset art. 7 i den i § 1, stk. 1, nævnte forordning overdrages, udlejes eller udlånes efter indførslen, jf. dog stk. 2, nr. 3.

Stk. 2. Ved indførsel af flyttegods gælder desuden følgende specielle betingelser for afgiftsfrihed:

  • 1) Motorkøretøjer må udelukkende anvendes privat.
  • 2) Ejeren eller brugeren skal i udførselslandet rent faktisk have benyttet motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og sportsfly i mindst 6 måneder inden flytningen.
  • 3) De i nr. 2 nævnte motorkøretøjer m.m. må ikke overdrages, udlejes eller udlånes i 12 måneder efter indførslen.
  • 4) For tobak og tobaksvarer indrømmes afgiftsfrihed for sådanne mængder, som kan opnå told- og afgiftsfrihed som rejsegods.
  • 5) For alkoholholdige produkter indrømmes afgiftsfrihed for fire gange de mængder, som kan opnå told- og afgiftsfrihed som rejsegods.

§ 3. Ved indførsel af løsøre og bohave bestemt til møblering af sekundær bolig gælder følgende:

  • 1) Genstandenes ejer eller bruger skal eje den sekundære bolig eller have lejet denne for mindst 12 måneder og rent faktisk have benyttet genstandene før indførslen.
  • 2) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-3, samt § 2, stk. 2, nr. 4 og 5.

Stk. 2. Ved opgivelse af en sekundær bolig i et andet EF-land kan der tillige indrømmes afgiftsfrihed efter stk. 1 for indførsel til sædvanlig bolig eller ny sekundær bolig her i landet af løsøre og bohave, der rent faktisk har været benyttet i den sekundære bolig.

§ 4. Ved indførsel af varer, for hvilke betingelserne for afgiftsfrihed ved indførsel i forbindelse med indgåelse af ægteskab i øvrigt er opfyldt, finder § 2, stk. 1, nr. 1-3 og 5, samt § 2, stk. 2, anvendelse.

§ 5. Ved indførsel af genstande, for hvilke betingelserne for afgiftsfrihed ved indførsel i forbindelse med arv i øvrigt er opfyldt, finder § 2, stk. 2, nr. 4 og 5, anvendelse.

Kapitel 3

Endelig indførsel af varer

§ 6. Ved indførsel af motorkøretøjer som flyttegods fra lande uden for EF indrømmes kun afgiftsfrihed, når køretøjerne udelukkende anvendes privat.

§ 7. Ved indførsel af investeringsgoder og andet udstyr i forbindelse med overflytning af aktiviteter kan der kun indrømmes afgiftsfrihed, hvis varerne tilhører en virksomhed, der er registreringspligtig efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 omfatter ikke varer, for hvilke fradragsret for indgående afgift er udelukket efter merværdiafgiftslovens § 16, stk. 3.

§ 8. Der indrømmes afgiftsfrihed ved enhver indførsel af audiovisuelt materiale af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, når materialet er fremstillet af De Forenede Nationer eller en af denne organisations særorganisationer.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed for samlerobjekter og kunstgenstande af undervisningsmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, der indføres af godkendte institutioner, og som er erhvervet vederlagsfrit eller fra en ikke-afgiftspligtig sælger.

§ 9. Ved visse institutioners indførsel af forsøgsdyr fra andre lande samt biologiske og kemiske stoffer fra et EF-land beregnet til forskning kan der kun indrømmes afgiftsfrihed, hvis institutionen har erhvervet varerne vederlagsfrit.

§ 10. Der kan kun indrømmes afgiftsfrihed for varer, der indføres af myndigheder eller godkendte velgørende organisationer til generelle formål i forbindelse med velgørende eller filantropisk virke, såfremt varerne er erhvervet vederlagsfrit.

§ 11. Der kan kun indrømmes afgiftsfrihed for varer til handicappede, såfremt varerne indføres af institutioner og organisationer, som hovedsageligt uddanner eller bistår sådanne handicappede, og varerne er modtaget som gave, jf. endvidere stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til fordel for blinde kan indrømmes for andre varer end de i Rådets forordning nr. 918/83/EØF, bilag III og IV, nævnte.

Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til andre handicappede end blinde kan indrømmes for varer, der indføres fra lande uden for EF, selv om tilsvarende varer fremstilles i EF.

§ 12. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, som refererer til varer, der sælges eller udlejes af en person, som er etableret i et andet land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som fremstiller, sælger eller udlejer varerne.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, som refererer til tjenesteydelser, der tilbydes af en person etableret i et andet EF-land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som præsterer tjenesteydelserne.

Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 og 2 er betinget af, at hver forsendelse kun indeholder et enkelt dokument eller et enkelt eksemplar af hvert dokument, hvis forsendelsen omfatter flere dokumenter. Der kan dog indrømmes fritagelse for forsendelser, der indeholder flere eksemplarer af samme dokument, når disses samlede bruttovægt ikke overstiger 1 kg. Endvidere er det en betingelse, at tryksagerne ikke sendes i samlede forsendelser fra en og samme afsender til en og samme modtager.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, såfremt tryksagerne er indført med henblik på gratis uddeling.

§ 13. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af officielle publikationer, der udsendes som led i udførselslandets samt de i udførselslandet etablerede internationale organisationers, offentlige institutioners og offentligretlige organers udøvelse af offentlig myndighed.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager udsendt i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet eller i forbindelse med nationale valg i oprindelseslandet af udenlandske politiske organisationer, der i EF-landene officielt er anerkendt som sådanne.

Stk. 3. Det er en betingelse for afgiftsfriheden efter stk. 1 og 2, at publikationerne og tryksagerne er afgiftsberigtiget i udførselslandet, og at afgiften ikke er blevet godtgjort ved udførslen.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 14. Afgiftsfrihed for småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter samt afgiftsfrihed for rejsegods, herunder alkoholholdige produkter, tobak og tobaksvarer, indrømmes efter de særlige bestemmelser herom.

§ 15. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter toldlovens kapitel 11.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 869 af 21. december 1988.

Skatteministeriet, den 21. juni 1990

Anders Fogh Rasmussen

/ K. Aasberg Karlsen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen gennemfører:

a. Rådets direktiv nr. 83/181/EØF

om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EFT nr. 105 af 23. april 1983, s. 38),

som ændret ved

Rådets direktiv nr. 85/346/EØF (EFT nr. L 183 af 16. juli 1985, s. 21) og

Rådets direktiv nr. 88/331/EØF (EFT nr. L 151 af 13. juni 1988, s. 79),

samt

b. Rådets direktiv nr. 83/183/EØF

om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat (EFT nr. L 105 af 23. april 1983, s. 64),

som ændret ved

Rådets direktiv nr. 89/604/EØF (EFT nr. L 348 af 29. november 1989, s. 28).

(* 2) Toldfritagelse indrømmes efter:

Rådets forordning nr. 918/83/EØF

om en fællessskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EFT nr. L 105 af 23. april 1983, s. 1),

som ændret ved

Rådets forordning nr. 3822/85/EØF (EFT nr. L 370 af 31. december 1985, s. 22),

Rådets forordning nr. 1315/88/EØF (EFT nr. L 123 af 17. maj 1988, s. 2) og

Rådets forordning nr. 4235/88/EØF (EFT nr. L 373 af 31. december 1988, s. 1).