Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Den 18. oktober 1979 er i Godthåb undertegnet en aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. af følgende ordlyd:


Aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.

Artikel 1

De af aftalen omfattede personer

Denne aftale skal finde anvendelse på personer, som er bosat i Danmark eller Grønland eller i begge dele af riget.

Artikel 2

De af aftalen omfattede skatter

1. Denne aftale skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, hvad enten de udskrives af staten, af landsstyret eller af lokale myndigheder, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

Uanset bestemmelserne i andre artikler i aftalen finder denne ikke anvendelse på indkomst og formue vedrørende foretagender, som driver virksomhed i henhold til koncession efter lov for Grønland om mineralske råstoffer.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke aftalen finder anvendelse, er især:

  • a) for Danmarks vedkommende:
  • I) indkomstskat til staten;
  • 2) folkepensionsbidrag;
  • 3) særligt folkepensionsbidrag;
  • 4) bidrag til dagpengefonden;
  • 5) sømandsskat;
  • 6) særlig indkomstskat;
  • 7) udbytteskat;
  • 8) kommunal indkomstskat;
  • 9) kirkeskat;
  • 10) amtskommunal indkomstskat og
  • 11) formueskat til staten.
  • b) for Grønlands vedkommende:
  • 1) landsskat;
  • 2) særlig landsskat;
  • 3) kommuneskat og
  • 4) udbytteskat.

4. Aftalen skal også finde anvendelse på alle andre skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidigt måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de to dele af riget give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne aftale:

  • a) Udtrykket Danmark forstås som Kongeriget Danmark, herunder territorialfarvand og kontinentalsokkel, undtagen Grønland og Færøerne;
  • b) udtrykket Grønland forstås som det grønlandske territorium, herunder territorialfarvand og kontinentalsokkel;
  • c) udtrykkene "en del af riget" og "den anden del af riget" forstås som Danmark eller Grønland, alt efter hvad sammenhængen kræver;
  • d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning;
  • e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykket "foretagende i henholdsvis Grønland eller Danmark" betyde et foretagende, der drives af en person, som er bosat i henholdsvis Grønland eller Danmark;
  • g) udtrykket "kompetent myndighed" betyde, for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter, og for så vidt angår Grønland, landsstyret, eller den myndighed i de to dele af riget, som bemyndiges til at behandle spørgsmål vedrørende denne aftale;
  • h) "international trafik" betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en del af riget, bortset fra rejser, der foretages udelukkende mellem pladser i den anden del af riget.

2. Ved anvendelsen af denne aftale i en del af riget skal ethvert udtryk, som ikke er defineret i aftalen, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne del af riget gældende love om de skatter, hvorpå aftalen finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne aftale anvendes udtrykket "bosat i en del af riget" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne del af riget er fuldt skattepligtig der på grund af bopæl, ophold, ledelsens sæde eller ethvert lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for bosat i begge dele af riget, skal følgende regler gælde:

Han skal anses for at være bosat i den del af riget, i hvilken han opholder sig, såfremt ikke andet er fastsat i denne aftale.

Opholdet skal dog have en varighed af 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende.

Såfremt hans skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres efter ovenstående bestemmelser, skal han anses for bosat i den del af riget, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for hans livsinteresser).

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken del af riget han har centrum for sine livsinteresser, skal de kompetente myndigheder i de to dele af riget afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for bosat i begge dele af riget, skal den anses for at være bosat i den del af riget, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

4. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den del af riget, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den del af riget, i hvilken rederen er bosat.

5. Dødsboer anses for at være bosat i den del af riget, hvor afdøde i henhold til stykke 1 og 2 i denne artikel skal anses for at have været bosat ved dødsfaldet.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne aftale betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

  • a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted;
  • f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster, herunder is og vand, udvindes eller forsøges udvundet;
  • g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 3 måneders varighed i sammenhæng;
  • h) udøvelse af tilsynsvirksomhed i mere end 3 måneder i sammenhæng ved et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. Såfremt en person udfører virksomhed i den ene del af riget for et foretagende i den anden del af riget, bortset fra en sådan uafhængig repræsentant, som omfattes af stk. 6, skal dette anses for et fast driftssted for foretagendet i den førstnævnte del af riget, såfremt:

  • a) han i denne del af riget har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet; eller
  • b) han ikke har nogen sådan fuldmagt, men i denne førstnævnte del af riget har et varelager, som tilhører foretagendet, af hvilket han regelmæssigt effektuerer bestillinger på foretagendets vegne.

5. Et forsikringsforetagende i den ene del af riget skal anses for at have et fast driftssted i den anden del af riget, hvis det opkræver præmier i denne anden del af riget eller forsikrer risici i denne gennem en medarbejder eller repræsentant, som ikke er en uafhængig repræsentant af den i stk. 6 nævnte art.

6. Et foretagende i den ene del af riget anses ikke for at have et fast driftssted i den anden del af riget, blot fordi det driver forretning i denne del af riget gennem en mægler, en kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin sædvanlige forretningsvirksomhed. Hvor imidlertid en sådan repræsentants virksomhed helt eller i alt væsentligt er knyttet til ovennævnte foretagende, skal han ikke anses for en uafhængig repræsentant af fornævnte art.

7. Den omstændighed, at et selskab, bosat i den ene del af riget, behersker eller beherskes af et selskab, som er bosat i den anden del af riget, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), udøver forretningsvirksomhed i den anden del af riget, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person bosat i den ene del af riget erhverver fra fast ejendom - herunder indkomst af landbrug, kvægbrug, dambrug og skovbrug - beliggende i den anden del af riget, kan beskattes i denne anden del af riget.

2. a) Udtrykket "fast ejendom" har - medmindre bestemmelserne i litra b) medfører andet - den betydning, som udtrykket har i henhold til lovgivningen i den del af riget, hvori ejendommen er beliggende;

  • b) udtrykket "fast ejendom" omfatter dog altid tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug, kvægbrug, dambrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelse af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder eller andre naturforekomster.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje, bortforpagtning eller ved enhver anden anvendelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 anvendes også på indkomst af fast ejendom, som tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, som anvendes ved udøvelse af frit erhverv.

Artikel 7

Indkomst af erhvervsvirksomhed

1. Indkomst af erhvervsvirksomhed, som udøves af et foretagende i den ene del af riget, kan kun beskattes i denne del af riget, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden del af riget gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan erhvervsvirksomhed, kan foretagendets indkomst beskattes i den anden del af riget, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Hvor et foretagende i den ene del af riget, som har et fast driftssted i den anden del af riget, sælger varer af samme eller lignende art, som de, der sælges af eller anvendes ved det faste driftssted, eller tilbyder tjenester af samme eller lignende art som de, der ydes af det faste driftssted, kan fortjenesten ved sådan virksomhed henføres til det faste driftssted, medmindre foretagendet godtgør, at sådanne salg eller tjenester ikke kan henføres til det faste driftssteds erhvervsvirksomhed.

3. I tilfælde, hvor et foretagende i den ene del af riget driver erhvervsvirksomhed i den anden del af riget fra et der beliggende fast driftssted, skal der - medmindre bestemmelsen i stykke 6 medfører andet - i hver del af riget til dette faste driftssted henføres den erhvervsindkomst, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

4. Som indkomst af et fast driftssted anses såvel indkomst, erhvervet ved umiddelbar drift af virksomheden, som indkomst i form af andel i omsætning og overskud samt indkomst ved udleje, bortforpagtning eller lignende.

Som indkomst af fast driftssted anses også indkomst, som nogen oppebærer som deltager i en virksomhed.

5. I det omfang det har været sædvane i den ene del af riget at beregne den indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal bestemmelserne i de foregående stykker i denne artikel ikke hindre, at den skattepligtige indkomst fastsættes ved anvendelse af en sådan fremgangsmåde i denne del af riget.

Den anvendte fremgangsmåde ved fordelingen skal dog være sådan, at resultatet er i overensstemmelse med de i denne artikel indeholdte principper.

6. Ved ansættelsen af et fast driftssteds indkomst skal det være tilladt at fradrage de udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den del af riget, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

7. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

8. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

9. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne aftale, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Indkomst ved skibs- og luftfart

1. Indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der udøves udelukkende i den anden del af riget, kan beskattes i denne anden del af riget.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse på indkomst, som oppebæres gennem deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Associerede foretagender

1. I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en del af riget direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden del af riget, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene del af riget som af et foretagende i den anden del af riget,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Opstår der i en del af riget spørgsmål som omhandlet i stykke 1, skal den kompetente myndighed i den anden del af riget, som berøres af spørgsmålet, underrettes med henblik på at overveje en regulering vedrørende opgørelsen af fortjeneste for det foretagende, der er hjemmehørende i denne del af riget. Såfremt der er anledning hertil, kan de kompetente myndigheder træffe særlig aftale med hensyn til fortjenestens fordeling.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er bosat i den ene del af riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget.

2. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, som ifølge skattelovgivningen i den del af riget, hvori det udbetalende selskab er bosat, beskattes på samme måde som indkomst fra aktier.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan de kompetente myndigheder i de to dele af riget aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution, der i medfør af lovgivningen i den del af riget, hvor institutionen er bosat, er fritaget for beskatning af udbytte, skal være fritaget for den i den anden del af riget gældende beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden del af riget.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra den ene del af riget og betales til en i den anden del af riget bosat person, kan kun beskattes i denne anden del af riget.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen betragtes som indkomst af pengelån.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er bosat i den ene del af riget, og som i den anden del af riget, hvorfra renterne hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden del af riget fra et der beliggende fast sted, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver del af riget under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra den ene del af riget, og betales til en person der er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i denne anden del af riget.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den del af riget, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne del af riget, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af royaltybeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende en grube, oliekilde eller enhver anden naturforekomst, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er bosat i den ene del af riget, og som i den anden del af riget, hvorfra nævnte royalties hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden del af riget fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra den ene del af riget, hvis de betales af staten, af landsstyret, af lokale myndigheder eller af en person, der er bosat i denne del af riget. Hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er bosat i en del af riget eller ej, imidlertid i den ene del af riget har et fast driftssted eller udøver frit erhverv fra et fast sted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties afholdes af det faste driftssted eller det faste sted, skal de anses for at hidrøre fra den del af riget, hvor det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver del af riget under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste, som en person bosat i en del af riget erhverver ved afståelse af sådan fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, stykke 2, og som er beliggende i den anden del af riget, kan beskattes i denne anden del af riget.

2. Fortjeneste ved afståelse af løsøre, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i den ene del af riget har i den anden del af riget, eller ved afståelse af løsøre, der hører til et fast sted, som en person bosat i den ene del af riget anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden del af riget, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden del af riget.

3. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer, som anvendes i international trafik, samt af løsøre, som kan henføres til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stykke 1-3 angivne kan kun beskattes i den del af riget, hvori overdrageren er bosat.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er bosat i den ene del af riget, kan kun beskattes i denne del af riget, medmindre

  • a) han til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden del af riget, eller
  • b) han med henblik på udøvelsen af sin virksomhed opholder sig i den anden del af riget i 90 dage i sammenhæng.

I disse tilfælde kan den del af indkomsten, som kan henføres til det faste sted eller til den nævnte virksomhed, beskattes i den anden del af riget.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 18 finder anvendelse kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser oppebåret af en person, som er bosat i den ene del af riget, kun beskattes i denne del af riget, medmindre arbejdet er udført i den anden del af riget. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra, beskattes i denne anden del af riget, medmindre opholdets varighed i denne anden del af riget ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, og den pågældende person under dette ophold fortsat er beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver.

2. Indkomst af arbejde kan dog kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er bosat, i tilfælde, hvor arbejdet helt eller hovedsageligt udføres om bord på dansk eller grønlandsk luftfartøj eller på skib, der ikke omfattes af en dansk eller grønlandsk sømandsbeskatning.

Denne bestemmelse finder også anvendelse, hvor vederlaget erlægges i form af en vis part eller andel af indhandling eller overskud.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er bosat i den ene del af riget, i hans egenskab af medlem af en bestyrelse eller andet lignende organ i et selskab, der er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i denne anden del af riget.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er bosat i en del af riget, oppebærer i sin egenskab af professionel kunstner, såsom teater- eller filmskuespiller, radio~ eller fjernsynskunstner, musiker, eller som idrætsmand, gennem sin personlige virksomhed i denne egenskab i den anden del af riget, beskattes i denne anden del af riget.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved virksomhed, som udøves af en professionel kunstner eller idrætsmand i denne egenskab, ikke tilfalder kunstneren eller idrætsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den del af riget, hvori kunstneren eller idrætsmanden udøver virksomheden.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på optræden af kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg i den ene del af riget helt eller i alt væsentligt er støttet af offentlige midler.

Artikel 18

Studerende

1. Beløb, som en studerende eller lærling, som er, eller som umiddelbart før han besøger den ene del af riget, var bosat i den anden del af riget, modtager til underhold, studium eller uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den førstnævnte del af riget, beskattes ikke i denne del af riget, for så vidt sådanne beløb tilflyder ham fra kilder uden for denne.

2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i den del af riget, hvori han opholder sig, bortses fra den del af den studerendes øvrige indtægter, som, sammenlagt med de i stk. 1 nævnte indtægter, er nødvendige for den studerendes ophold.

Artikel 19

Dødsbo

Indtægter, som erhverves fra et dødsbo, der er bosat i den ene del af riget, af en modtager, der er bosat i den anden del af riget, kan kun beskattes i førstnævnte del af riget.

Artikel 20

Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

1. Indkomst, der oppebæres af en i den ene del af riget bosat person, og som ikke er udtrykkeligt omtalt i de forudgående artikler i denne aftale, kan kun beskattes i denne del af riget.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt erhververen af indkomsten er bosat i den ene del af riget og har et fast driftssted eller et fast sted i den anden del af riget, og den rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten hidrører, har direkte forbindelse med den virksomhed, som drives fra det faste driftssted henholdsvis den fri erhvervsvirksomhed, som udøves under anvendelse af det faste sted. I sådanne tilfælde skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 21

Beskatning af formue

1. Formue, bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6 - kan beskattes i den del af riget, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den del af riget, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Formue, bestående af skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, samt løsøre, som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er bosat i den ene del af riget, kan kun beskattes i denne del af riget.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I tilfælde, hvor en person, der er bosat i den ene del af riget, oppebærer indkomst fra eller ejer formue i den anden del af riget, og sådan indkomst eller formue i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i sidstnævnte del af riget, skal den førstnævnte del af riget tillade:

  • a) som et fradrag i den pågældende persons indkomstskat et beløb lig med den i den anden del af riget erlagte indkomstskat;
  • b) som et fradrag i den pågældende persons formueskat et beløb lig med den i den anden del af riget erlagte formueskat.

2. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af henholdsvis indkomstskatten eller formueskatten - således som disse skatter er beregnet inden indrømmelsen af fradraget - der forholdsmæssigt falder på henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i den anden del af riget.

Artikel 23

Ikke-diskriminering

1. Personer, som er bosat i en del af riget, skal ikke i den anden del af riget kunne undergives en beskatning, som er af anden art, højere eller mere tyngende end den beskatning, som personer, som er bosat i denne anden del af riget, er eller måtte blive undergivet der.

2. Beskatning af et fast driftssted eller et fast sted, som et foretagende eller en person bosat i den ene del af riget har i den anden del af riget, må ikke være ugunstigere i denne anden del af riget end beskatningen af foretagender i denne anden del af riget, der udøver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende den ene del af riget til at tilstå personer, som er bosat i den anden del af riget, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat i førstnævnte del af riget, som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Foretagender i den ene del af riget, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden del af riget bosatte personer, skal ikke i den førstnævnte del af riget kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte del af riget er eller måtte blive undergivet.

4. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i den ene del af riget bosat person mener, at foranstaltninger, som er truffet i den ene del eller begge dele af riget, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne aftale, kan han indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den del af riget, i hvilken han er bosat.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen findes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden del af riget med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen.

3. De kompetente myndigheder i begge dele af riget skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af aftalen. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i aftalen.

4. De kompetente myndigheder i de to dele af riget kan træffe rimelig afgørelse af ethvert andet spørgsmål, som - uden at være udtrykkeligt reguleret i denne aftale - på grund af forskelligheder mellem de i de to dele af riget gældende principper for skatternes påligning eller i øvrigt kan opstå vedrørende de direkte skatter.

5. De kompetente myndigheder i de to dele af riget kan træde i direkte kontakt med henblik på at indgå aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Såfremt det for at nå til enighed findes ønskeligt at have mundtlige forhandlinger, kan sådanne forhandlinger finde sted i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i begge dele af riget.

Artikel 25

Indeholdelse af kildeskat

1. I indkomst af arbejde, som i henhold til artikel 15 kan beskattes i den ene del af riget, men som udbetales af en i den anden del af riget bosat person, der ikke er indeholdelsespligtig i førstnævnte del af riget efter de for der bosatte personer gældende regler, skal der foretages indeholdelse af kildeskat til førstnævnte del af riget.

2. Reglerne for og administrationen af den i stykke 1 omtalte indeholdelse af kildeskat fastsættes ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 26

Gensidig bistand m.v.

Begge dele af riget forpligter sig til at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse med de i bilag til denne aftale fastsatte regler.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne aftale skal have virkning fra 1. januar 1980.

Artikel 28

Opsigelse

Aftalen skal forblive i kraft, indtil den opsiges af den ene del af riget. Enhver del af riget kan opsige aftalen ved at give meddelelse om opsigelse mindst 6 måneder før udgangen af et kalenderår.

I så fald skal aftalen ophøre at have gyldighed fra det efterfølgende kalenderårs begyndelse.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtiget, underskrevet denne aftale.

Bilag.

Bistandsaftale.

Almindelige bestemmelser.

1. Den i aftalens artikel 26 omhandlede bistand omfatter:

  • a) forkyndelse af dokumenter,
  • b) oplysning i skattesager, såsom tilvejebringelse af selvangivelser eller andre meddelelser og udveksling af oplysninger uden særlig begæring eller efter anmodning i det enkelte tilfælde,
  • c) fremskaffelse af selvangivelsesblanketter og andre skatteblanketter, samt
  • d) opkrævning og inddrivelse af skat.

2. Som skat anses i denne forbindelse:

  • a) skat i henhold til aftalens artikel 2,
  • b) gaveafgifter,
  • c) motorafgifter, i det omfang som angives i en i henhold til punkt 20 truffen aftale,
  • d) merværdiafgift og anden almindelig omsætningsafgift, i det omfang som angives i en i henhold til punkt 20 truffen aftale,
  • e) socialforsikringsbidrag og andre bidrag til det offentlige, i det omfang som angives i en i henhold til punkt 20 truffen aftale.

Med skat ligestilles forskud på sådan skat og afgift, som omfattes af dette punkts litra a).

3. Den ene del af riget er pligtig at yde bistand i henhold til punkt 1 i alle de skattesager og med hensyn til alle de skattekrav, som er opstået i den anden del af riget i overensstemmelse med dennes lovgivning vedrørende de skatter, afgifter og bidrag, som omfattes af punkt 2.

Bistanden kan omfatte foranstaltninger ikke blot over for skattepligtige, men tillige over for arbejdsgivere og andre, som har været pligtige at tilbageholde skat ved udbetaling af løn eller anden ydelse, og over for andre, som ifølge lovgivningen i den del af riget, som begærer bistanden, er ansvarlig for skat.

Anmodning om bistand må kun fremsættes, såfremt den del af riget, som fremsætter anmodningen, ifølge sin egen lovgivning kan yde tilsvarende bistand på begæring af den del af riget, til hvilken anmodningen er rettet.

4. Anmodning om bistand og skriftveksling mellem de to dele af riget i henhold til denne aftale iværksættes af de kompetente myndigheder, eller den som måtte være bemyndiget, jfr. aftalens artikel 3, stk. 1, g).

5. I anmodninger om bistand skal angives den myndighed, som primært har begæret bistanden, samt navn, erhverv eller titel, adresse, personnummer og bopælskommune samt om muligt arbejdsplads og opholdssted vedrørende den person, som sagen gælder. Anmodningen bør endvidere indeholde oplysning om øvrige omstændigheder, som kan tjene til vejledning for at identificere denne person.

6. En anmodning om bistand kan afslås, såfremt den del af riget, hos hvilken bistanden er begæret, anser denne for at stride mod sine almene interesser.

7. Såfremt en anmodning om bistand ikke efterkommes, skal den del af riget, som har begæret bistanden, ufortøvet underrettes om afgørelsen og motiveringen for denne.

Iværksættes bistanden, skal den del af riget, hos hvilken bistanden er begæret, snarest muligt underrette den anden del af riget om resultatet af bistanden.

Underretning i henhold til dette punkt skal tillige omfatte sådanne omstændigheder, som kan være af betydning for skattesagens videre behandling.

8. Dokumenter, som er udfærdiget eller bekræftet af domstol eller forvaltningsmyndighed i den ene del af riget, behøver ikke at blive legaliseret for at kunne anvendes i skattesager inden for den anden del af riget.

Tilsvarende gælder for så vidt angår dokumenter, som er underskrevet af en tjenestemand hos domstolen eller myndigheden, såfremt underskrift er tilstrækkelig ifølge lovgivningen i den del af riget, som domstolen eller myndigheden tilhører.

Forkyndelse af dokumenter

9. Forkyndelse i henhold til denne aftale skal ske på den måde, som for tilsvarende forkyndelse anvendes i henhold til lovgivning eller administrativ praksis i den del af riget, hos hviken forkyndelsen er begæret. En anmodning om forkyndelse af et dokument skal indeholde en kort angivelse af dokumentets indhold.

Såfremt den del af riget, som begærer forkyndelsen, ønsker det, kan forkyndelsen ske under iagttagelse af særlige formforskrifter, i det omfang den begærede fremgangsmåde er i overensstemmelse med lovgivningen i den del af riget, i hvilken forkyndelsen skal ske.

10. Som bevis for forkyndelsen skal gælde enten en dateret og bekræftet anerkendelse af den, over for hvilken forkyndelsen er sket, eller et bevis af pågældende myndighed i den del af riget, hos hvilken forkyndelsen er begæret, indeholdende en angivelse af formen og tidspunktet for forkyndelsen.

Indfordring af oplysninger m.m.

11. Oplysninger skal indfordres i overensstemmelse med lovgivningen i den del af riget, til hvilken begæringen er rettet.

Anmodning om indfordring af oplysninger kan afslås, såfremt forretnings-, fabrikations- eller erhvervshemmeligheder ville blive åbenbaret, såfremt anmodningen blev efterkommet.

11 A. Repræsentanter for en myndighed i en del af riget kan i en skattesag af væsentlig interesse for denne del af riget efter anmodning fra den kompetente myndighed i denne del af riget tillades at være til stede ved undersøgelse i en sådan skattesag i den anden del af riget. Anmodningen herom behandles af den kompetente myndighed i denne anden del af riget, som snarest underretter den kompetente myndighed i den førstnævnte del af riget om sin afgørelse. Efterkommes anmodningen, angives i meddelelsen herom tidspunkt og sted for undersøgelsen samt øvrige oplysninger, som anses ønskelige for den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen.

Repræsentanter, som er omfattet af første stykke, kan ikke træffe afgørelser i spørgsmål, som vedrører undersøgelsen, men kan fremsætte forslag i sådanne spørgsmål til den myndighed eller embedsmand, som er anmodet om at foretage undersøgelsen. Afgørelser i anledning af et sådant forslag træffes af den pågældende myndighed eller embedsmand.

Oplysninger, der er fremkommet ved undersøgelsen, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder, herunder personer tjenstgørende ved domstole og andre judicielle myndigheder, end dem, som varetager skatteligning (beskatning), opkrævning eller inddrivelse af skatter, som omfattes af denne aftale, eller som træffer afgørelser vedrørende klager eller tiltalespørgsmål i tilslutning hertil.

Afslås en anmodning, der er omfattet af første stykke, finder bestemmelserne i punkt 7, første stykke, tilsvarende anvendelse.

12. Den kompetente myndighed i den ene del af riget skal i det omfang, det kan ske på grundlag af tilgængelige kontroloplysninger eller tilsvarende oplysninger, snarest muligt efter udløbet af hvert kalenderår, uden særlig anmodning, tilstille den kompetente myndighed i den anden del af riget oplysninger vedrørende i denne del af riget bosatte personer for så vidt angår:

  • a) udlodninger fra aktieselskaber og lignende juridiske personer,
  • b) renter af obligationer og lignende værdipapirer,
  • c) tilgodehavender hos banker, sparekasser og lignende institutioner samt renter af sådanne tilgodehavender,
  • d) royalties og andre periodisk betalbare afgifter for udnyttelse af ophavsret, patent, mønster, varemærke eller anden sådan rettighed eller ejendom,
  • e) lønninger, honorarer, pensioner og livrenter,
  • f) skades-, forsikrings- og anden sådan erstatning, som er oppebåret i forbindelse med næringsvirksomhed,
  • g) andre indkomster eller aktiver i det omfang aftale herom træffes i henhold til punkt 20.

Den kompetente myndighed i en del af riget skal virke for, at oplysninger, som fremkommer ved en undersøgelse i denne del af riget i en sag vedrørende beskatning,og som kan antages af vedrøre en tilsvarende sag i den anden del af riget, snarest fremsendes til den kompetente myndighed i denne anden del af riget.

Såfremt det i den del af riget, som har modtaget oplysningerne, viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de virkelige forhold, skal den kompetente myndighed i denne del af riget på passende måde underrette den kompetente myndighed i den del af riget, som har afgivet oplysningerne, om forholdet.

I tilfælde, hvor en i den ene del af riget bosat person er afgået ved døden og har efterladt sig fast ejendom i den anden del af riget eller aktiver anbragt i en virksomhed der, skal den kompetente myndighed i den førstnævnte del af riget, så snart kendskab til forholdet er erhvervet, underrette den kompetente myndighed i den anden del af riget herom.

Inddrivelse af skat

13. Afgørelser i skattesager, som ifølge lovgivningen i den ene del af riget er eksigible i denne del af riget, skal anerkendes som eksigible i den anden del af riget. Bistand til inddrivelse af skat på grundlag af en sådan afgørelse skal iværksættes i sidstnævnte del af riget på den måde og med iagttagelse af de præskriptionsregler, som gælder for inddrivelse af skat af tilsvarende art ifølge denne del af rigets egen lovgivning.

Den myndighed, som primært begærer bistand til inddrivelse, skal i anmodningen bekræfte, at afgørelsen er eksigibel i egen del af riget samt angive det tidspunkt, da retten til at inddrive skatten helt eller delvis ophører på grund af præskription ifølge lovgivningen i denne del af riget; denne myndigheds kompetence skal bekræftes af en af punkt 4 omfattet myndighed.

14. Anmodning om bistand til inddrivelse af skat må kun fremsættes, såfremt skatten ikke kan inddrives i egen del af riget uden væsentlige vanskeligheder.

Er en skattepligtig eller en anden person, som omfattes af punkt 3, afsnit 2, afgået ved døden, må inddrivelse ikke ske med beløb, som overstiger værdien af aktiverne i dødsboet. Er boet skiftet, må hos arvinger eller andre, som har erhvervet aktiver på grund af dødsfaldet, ikke inddrives mere, end hvad der modsvarer værdien af aktiverne på tidspunktet for erhvervelsen.

15. For skat, som skal inddrives ifølge denne aftale, gælder i den del af riget, hos hvilken bistand er begæret, ikke sådan særlig fortrinsret, som der kan være gældende for denne del af rigets egne skatter.

I sager vedrørende inddrivelse af skat ifølge denne aftale må foranstaltninger for at indlede søgsmål eller konkurs ikke indledes i den del af riget, hos hvilken inddrivelsen begæres, medmindre den kompetente myndighed i denne del af riget efter anmodning fra den kompetente myndighed i den del af riget, som har framsat anmodningen, udtrykkeligt samtykker i en sådan foranstaltning.

16. Ophører, inden en sag vedrørende inddrivelse af skat i henhold til denne aftale er afsluttet, retten til at inddrive skatten helt eller delvis ifølge lovgivningen i den del af riget, som har begæret bistanden, på grund af betaling, nedsættelse eller ophævelse af skatteansættelsen, lempelse eller af anden årsag, skal den kompetente myndighed i denne del af riget snarest muligt anmelde det således indtrufne til den kompetente myndighed i den anden del af riget.

Ovennævnte skal finde tilsvarende anvendelse, såfremt henstand med betaling af skatten er indrømmet.

17. Når inddrivelse ifølge denne aftale er sket i den ene del af riget, og det inddrevne beløb er kommet inddrivelsesmyndigheden i denne del af riget i hænde, er denne del af riget ansvarlig for det inddrevne beløb over for den del af riget, som har begæret inddrivelsen.

Særlige bestemmelser

18. For så vidt angår forespørgsler, oplysninger, erklæringer og andre meddelelser, som i henhold til denne aftale fremkommer til den ene del af riget, skal de i henhold til denne del af rigets lovgivning gældende bestemmelser om tavshedspligt og dokumenters hemmeligholdelse finde anvendelse.

19. For bistand i henhold til denne aftale er den del af riget,som har begæret bistanden, kun pligtig at erstatte omkostninger for sådant søgsmål eller konkurs i den anden del af riget, som er foranlediget af bistanden.

20. De kompetente myndigheder i de to dele af riget kan indgå yderligere aftale for at gennemføre bestemmelserne i denne aftale. De kan særligt indgå aftale om udveksling af oplysninger i henhold til punkt 12 g), om mindstebeløb, som anmodning om inddrivelse skal angå, om bistand vedrørende skatter og afgifter i henhold til punkt 2 c), d) og e) og om opkrævning af skat i særlige tilfælde, samt vedrørende renter, søgsmålsomkostninger, bøder og andre lignende beløb, som pålægges i forbindelse med beskatning eller inddrivelse, om fastsættelse af kurs for omregning af beløb, som skal inddrives, samt om afregning af inddrevne beløb.

Officielle noter

Ingen