Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fritagelse for merværdiafgift (moms) ved visse former for indførsel fra steder uden for EF(* 1)


I medfør af § 29, stk. 3, i merværdiafgiftsloven (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 773 af 16. september 1992, samt

forbrugsafgiftslovgivningen i øvrigt, fastsættes:

Kapitel 1

Midlertidig indførsel

§ 1. Der indrømmes afgiftsfrihed ved midlertidig indførsel af andre varer end transportmidler, der efter EF's bestemmelser ikke er i fri omsætning i EF og som er bestemt til genudførsel fra EF, i samme omfang og under samme betingelser, som fastsat for midlertidig toldfrihed efter Rådets forordning (EØF) nr. 3599/82 af 21. december 1982 med senere ændringer(* 2).

§ 2. Ved midlertidig indførsel efter § 1 skal der, bortset fra de i stk. 2-3 anførte undtagelser, stilles sikkerhed for merværdiafgiften ved

  • 1) deponering af et beløb, der svarer til den på varerne hvilende afgift,
  • 2) bank- eller sparekassegarantier eller forsikringsbreve,
  • 3) fremlæggelse af ATA-carneter i samme omfang, som sådanne carneter antages efter ordningen for midlertidig toldfrihed, eller
  • 4) andre former for sikkerhedsstillelse, der er godkendt ved midlertidig toldfrihed.

Stk. 2. Momsregistrerede virksomheder med fuld fradragsret, udenlandske virksomheder, der godtgør at være berettiget til tilbagebetaling efter § 39 a i merværdiafgiftsloven, samt statslige, amtskommunale og kommunale institutioner skal ikke stille sikkerhed.

Stk. 3. Ved indførsel af varer, for hvilke der ikke skal stilles sikkerhed efter bestemmelserne om midlertidig toldfrihed, skal der heller ikke stilles sikkerhed for merværdiafgiften.

§ 3. Der indrømmes afgiftsfrihed ved midlertidig indførsel af transportmidler, der efter EF's bestemmelser ikke er i fri omsætning i EF, og som er bestemt til genudførsel fra EF, i samme omfang og under samme betingelser, som fastsat for midlertidig toldfrihed efter Rådets forordning (EØF) nr. 1855/89 af 14. juni 1989(* 2) og toldlovens § 24 a.

§ 4. Ved midlertidig indførsel efter § 3 stilles der sikkerhed for merværdiafgiften på samme måde og under samme betingelser, som fastsat for midlertidig toldfrihed.

Kapitel 2

Endelig indførsel af varer

§ 5. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af varer her til landet fra steder uden for EF i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for endelig toldfrihed efter Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 med senere ændringer(* 2). Afgiftsfriheden gælder dog ikke for varer omfattet af afsnit VI og XII, art. 63 a og 63 b samt art. 109, litra q, i forordningen.

§ 6. Ved indførsel af motorkøretøjer som flyttegods indrømmes kun afgiftsfrihed, når køretøjerne udelukkende anvendes privat.

§ 7. Ved indførsel af investeringsgoder og andet udstyr i forbindelse med overflytning af aktiviteter kan der kun indrømmes afgiftsfrihed, hvis varerne tilhører en virksomhed, der er registreringspligtig efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 omfatter ikke varer, for hvilke fradragsret for indgående afgift er udelukket efter merværdiafgiftslovens § 16, stk. 3.

§ 8. Der indrømmes afgiftsfrihed ved enhver indførsel af audiovisuelt materiale af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, når materialet er fremstillet af De forenede Nationer eller en af denne organisations særorganisationer.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed for samlerobjekter og kunstgenstande af undervisningsmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, der indføres af godkendte institutioner, og som er erhvervet vederlagsfrit eller fra en ikke-afgiftspligtig sælger.

§ 9. Ved visse institutioners indførsel af forsøgsdyr kan der kun indrømmes afgiftsfrihed, hvis institutionen har erhvervet disse vederlagsfrit.

§ 10. Der kan kun indrømmes afgiftsfrihed for varer, der indføres af myndigheder eller godkendte velgørende organisationer til generelle formål i forbindelse med velgørende eller filantropisk virke, såfremt varerne er erhvervet vederlagsfrit.

§ 11. Der kan kun indrømmes afgiftsfrihed for varer til handicappede, såfremt varerne indføres af institutioner og organisationer, som hovedsageligt uddanner eller bistår sådanne handicappede, og varerne er modtaget som gave, jf. endvidere stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til fordel for blinde kan indrømmes for andre varer end de i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, bilag III og IV, nævnte.

Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til andre handicappede end blinde kan indrømmes, selvom tilsvarende varer fremstilles i EF.

§ 12. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, som refererer til varer, der sælges eller udlejes af en person, som er etableret i et andet land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som fremstiller, sælger eller udlejer varerne.

Stk. 2. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af tryksager af reklamemæssig art, som refererer til tjenesteydelser, der tilbydes af en person etableret i et andet EF-land. Tryksagerne skal være tydeligt mærket med navnet på den virksomhed, som præsterer tjenesteydelserne.

Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 og 2 er betinget af, at hver forsendelse kun indeholder et enkelt dokument eller et enkelt eksemplar af hvert dokument, hvis forsendelsen omfatter flere dokumenter. Der kan dog indrømmes fritagelse for forsendelser, der indeholder flere eksemplarer af samme dokument, når disses samlede bruttovægt ikke overstiger 1 kg. Endvidere er det en betingelse, at tryksagerne ikke sendes i samlede forsendelser fra en og samme afsender til en og samme modtager.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, såfremt tryksagerne er indført med henblik på gratis uddeling.

§ 13. Der indrømmes afgiftsfrihed ved indførsel af officielle publikationer, der udsendes som led i udførselslandets samt de i udførselslandet etablerede internationale organisationers, offentlige institutioners og offentligretlige organers udøvelse af offentlig myndighed.

§ 14. Der indrømmes afgiftsfritagelse ved indførsel af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 80 kr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der indrømmes ikke afgiftsfritagelse for alkoholholdige varer, parfume og toiletvand samt tobak og tobaksvarer.

Kapitel 3

Småforsendelser

§ 15. Varer, der af en privatperson uden for EF sendes til en privatperson her i landet i en småforsendelse uden erhvervsmæssig karakter, fritages for afgifter på de i §§ 16-18 anførte betingelser.

§ 16. Som småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter anses forsendelser, der

  • 1) finder sted lejlighedsvis,
  • 2) udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtageren eller dennes families personlige brug eller forbrug, og som hverken ved deres beskaffenhed eller mængde kan give anledning til tvivl om, at de er bestemt til ikke-erhvervsmæssige formål,
  • 3) består af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 360 kr., og
  • 4) sendes til modtageren uden nogen form for vederlag.

§ 17. Der indrømmes ikke afgiftsfritagelse for tobaksvarer, alkoholholdige drikkevarer, parfume og toiletvand.

§ 18. Såfremt en forsendelse indeholder varer til en værdi, der overstiger 360 kr., jf. § 16, nr. 3, er forsendelsen i sin helhed udelukket fra afgiftsfritagelse.

Kapitel 4

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når kontrolmæssige hensyn taler derfor, fastsætte nærmere regler og kontrolforanstaltninger vedrørende de fritagelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse.

§ 20. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes efter toldlovens kapitel 11.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

  • 1) Bekendtgørelse nr. 906 af 17. december 1991 om fritagelse for merværdiafgift (moms) ved visse former for indførsel.
  • 2) Bekendtgørelse nr. 631 af 18. december 1985 om fritagelse for merværdiafgift ved midlertidig indførsel af andre varer end transportmidler.
  • 3) Bekendtgørelse nr. 411 af 13. juni 1989 om told- og afgiftsfritagelse for småforsendelser.

Kapitel 5

Overgangsbestemmelser for varer, der kommer fra andre EF-lande

§ 22. Varer, der inden den 1. januar 1993 er henført under ordningen for midlertidig indførsel, kan forblive under ordningen i den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte periode. For transportmidler, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 643 af 20. oktober 1988 om midlertidig told- og afgiftsfri indførsel og benyttelse af personmotorkøretøjer m.v., finder overgangsbestemmelserne i bekendtgørelse om toldbehandling m.v. dog anvendelse.

Stk. 2. Varer, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, skal afgiftsberigtiges ved fraførslen fra ordningen. Der skal dog ikke betales merværdiafgift, når varen

  • 1) udføres til et sted uden for EF, eller
  • 2) tilbagesendes til den person i det EF-land, hvorfra varen midlertidigt er udført.

Stk. 3. Privatpersoner, der efter den 1. januar 1993, modtager varer fra et andet EF-land, hvor forsendelsen er påbegyndt inden den 1. januar 1992, skal betale merværdiafgift her i landet af varen, medmindre det ved fremlæggelse af en faktura eller lign. kan godtgøres, at varen er pålagt merværdiafgift ved salget.

Skatteministeriet, den 23. december 1992

Peter Brixtofte

/ K. Aasberg Karlsen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører

Rådets direktiv nr. 74/651/EØF af 19. december 1974 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter inden for Fællesskabet, EF-Tidende 1974 L 354, s. 57,

som ændret ved

Rådets direktiv nr. 78/1034/EØF af 19. december 1978, EF-Tidende 1978 L 366, s. 33,

Rådets direktiv nr. 81/934/EØF af 17. november 1981, EF-Tidende 1981 L 338, s. 25,

Rådets direktiv nr. 85/349/EØF af 8. juli 1985, EF-Tidende 1985 L 183, s. 27, og

Rådets direktiv nr. 88/663/EØF af 21. december 1988, EF-Tidende 1988 L 382, s. 40,

Rådets direktiv nr. 78/1035/EØF af 19. december 1978 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredielande, EF-Tidende 1978 L 366, s. 34,

som ændret ved

Rådets direktiv nr. 81/933/EØF af 17. november 1981, EF-Tidende 1981 L 338, s. 24, og

Rådets direktiv nr. 85/576/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende 1985 L 372, s. 30,

Rådet direktiv nr. 83/181/EØF af 28. marts 1983 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder, EF-Tidende 1983 L 105, s. 38,

som ændret ved

Rådets direktiv nr. 85/346/EØF af 8. juli 1985, EF-Tidende 1985 L 183, s. 21, og

Rådets direktiv nr. 88/331/EØF af 13. juni 1988, EF-Tidende 1988 L 151, s. 79,

Rådets direktiv nr. 83/183/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat, EF-Tidende 1983 L 105, s. 64,

som ændret ved

Rådets direktiv nr. 89/604/EØF af 23. november 1989, EF-Tidende 1989 L 348, s. 28, og

Rådets direktiv nr. 85/362/EØF af 16. juli 1985 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Fritagelse for merværdiafgift ved midlertidig indførsel af andre goder end transportmidler, EF-Tidende 1985 L 192, s. 20.

(* 2) Toldfritagelse indrømmes efter

Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, EF-Tidende 1983 L 105, s. 1,

som ændret ved

Rådets forordning (EØF) nr. 3822/85 af 20. december 1985, EF-Tidende 1985 L 370, s. 22, og

Rådets forordning (EØF) nr. 1315/88 af 3. maj 1988, EF-Tidende 1988 L 123, s. 2,

Rådets forordning (EØF) nr. 3599/82 af 21. december 1982 om ordningen vedrørende midlertidig indførsel, EF-Tidende 1982 L 376, s. 1,

som ændret ved

Rådets forordning (EØF) nr. 1620/85 af 13. juni 1982, EF-Tidende 1985 L 155, s. 54, som berigtiget i EF-Tidende 1985 L 156, s. 26, og

Rådets forordning (EØF) nr. 1855/89 af 14. juni 1989 om ordningen vedrørende midlertidig indførsel af transportmidler, EF-Tidende 1989 L 186, s. 8.