Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse nr. 5 af 20. januar 1971 af overenskomst af 16. oktober 1969 med Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Den 16. oktober 1969 undertegnedes i Bryssel følgende overenskomst mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat:


OVERENSKOMST

mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat

Hans Majestæt Kongen af Danmark

og

Hans Majestæt Belgiernes Konge,

der ønsker at undgå dobbeltbeskatning og at regulere visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat, har besluttet at afslutte en overenskomst og har til det formål som deres Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Udenrigsminister Hr. P. Hartling;

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Udenrigsminister Hr. P. Harmel,

som, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet disse i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

I. OVERENSKOMSTENS ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især:

  

 1' I Belgien:  

 a) skatten på fysiske personer;  

 b) selskabsskatten;  

 c) skatten på foreninger m.v.;  

 d) skatten på i udlandet hjemmehørende personer,  

 herunder forskudsskatterne og tillæggene til forskudsskatterne, de  

   procentuelle tillæg til nævnte skatter og forskudsskatter, såvel  

   som den kommunale tillægsskat til skatten på fysiske personer  

   (herefter omtalt som "belgisk skat").  

 2' I Danmark:  

 a) den statslige indkomstskat;  

 b) selskabsskatten;  

 c) folkepensionsbidraget;  

 d) sømandsskatten;  

 e) den særlige indkomstskat;  

 f) den kommunale indkomstskat;  

 g) kirkeskatten;  

 h) den statslige formueskat;  

 i) ejendomsskatterne,  

 herunder skatter, som opkræves ved kilden (herefter omtalt som "dansk  

   skat").  

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle fremtidige skatter af samme eller væsentlig samme art, der måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

II. DEFINITIONER

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

1' udtrykket "Belgien", når det anvendes i geografisk betydning, betyde Kongeriget Belgiens territorium; det skal ligeledes, såfremt der indføres belgiske lovbestemmelser herom, betegne den del af Nordsøens havbund og undergrund, som grænser til det belgiske territorialfarvand , og hvorover Belgien udøver sine suveræne rettigheder til udforskning og udnyttelse; afgrænsningen af dette område vil i så fald blive meddelt Kongeriget Danmark ad diplomatisk vej, så snart overenskomster med Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har muliggjort denne;

2' udtrykket "Danmark", når det anvendes i geografisk betydning, betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, som grænser til Danmarks territorialfarvand, og inden for hvilket Danmark, ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret, kan udøve sine rettigheder til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

3' udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Belgien, alt efter sammenhængen;

4' udtrykket "person" indbefatte fysiske personer, selskaber og alle andre sammenslutninger af personer;

5' udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver anden enhed, der beskattes som sådan af sine indkomster eller sin formue i den stat, hvor den er hjemmehørende;

6' udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

7' udtrykket "kompetente myndighed" betyde:

  • a) i relation til Belgien, den kompetente myndighed ifølge belgisk lovgivning, og
  • b) i relation til Danmark, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold. Det anvendes også på de selskaber ifølge belgisk ret - bortset fra aktieselskaber - som har valgt af lade deres indkomst beskatte med skatten på fysiske personer.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

1' han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed for sig. Såfremt han har en fast bolig til rådighed for sig i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

2' kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til rådighed for sig i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

3' opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har statsborgerret;

4' har han statsborgerret i begge de kontraherende stater, eller har han ikke statsborgerret i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

1' et sted, hvorfra foretagendet ledes;

2' en filial;

3' et kontor;

4' en fabrik;

5' et værksted;

6' en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udnyttes;

7' stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde f mere end 12 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte:

1' anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

2' opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

3' opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

4' opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

5' opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning der gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 4 og 5 skal et forsikringsforetagende i en af de kontraherende stater anses for at have et fast driftssted i den anden stat fra det øjeblik, hvor det - gennem en i stykke 4 omhandlet repræsentant eller en uafhængig repræsentant, som har og regelmæssigt udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i fortagendets navn - opkræver præmier på den nævnte stats territorium eller forsikrer risici på dette territorium.

7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

III. BESKATNING AF INDKOMST

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte udnyttelse eller brug, udlejning eller bortforpagtning, såvel som ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Med forbehold af anvendelsen af stykke 3 skal der, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som handlede under fuldstændigt frie forhold.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage de normale udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I mangel af ordentlig regnskabsførelse eller andre bevismidler, som muliggør fastsættelsen af den del af en fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater, som kan henføres til dets faste driftssted i den anden stat, kan skatten navnlig fastsættes i denne anden stat i overensstemmelse med dennes egen lovgivning, under hensyntagen til den fortjeneste, som lignende foretagender i den samme stat, som udøver den samme eller lignende virksomhed under tilsvarende eller lignende betingelser, sædvanligvis oppebærer. Hvis denne metode medfører en dobbeltbeskatning af den samme fortjeneste, skal de to staters kompetente myndigheder dog træffe aftale med henblik på at undgå denne dobbeltbeskatning.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

7. Hvor retten til beskatning af fortjeneste indvundet af et foretagende, som drives af et andet selskab end et aktieselskab, tilkommer en af de kontraherende stater i medfør af stykke 1, skal denne bestemmelse ikke forhindre denne stat i at beskatte den nævnte fortjeneste hos de enkelte deltagere i dette selskab.

8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster , som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i denne artikel ikke forhindre anvendelsen af bestemmelserne i disse andre artikler ved beskatningen af disse indkomster.

Artikel 8

Skibs- og luftfartsvirksomheder

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, stykke 1-7, kan fortjeneste ved udnyttelse af skibe eller luftfartøjer i international trafik kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken rederen er bosiddende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder ligeledes anvendelse, hvor et luftfartsforetagende i en af de kontraherende stater deltager i en pool, i et fællesforetagende eller i en international organisation om sådan virksomhed.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

1' et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

2' samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte , som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskatte i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af det nævnte bruttoudbytte.

Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier , udbyttebeviser eller -rettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende. Dette udtryk omfatter indkomst - selv om den udloddes i form af rente - der beskattes som indkomst af kapital, som er investeret af deltagerne i andre selskaber end aktieselskaber, der er hjemmehørende i Belgien.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse; de skal dog ikke være til hinder for, at der opkræves kildeskat på dette udbytte i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden kontraherende stat.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke alene på dette grundlag pålægge nogen skat på udbytte, der udbetales af selskabet, eller pålægge nogen skat i form af en tillægsskat på selskabets ikke-udloddede indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af rentebeløbet.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt, såfremt det følgende stykke ikke finder anvendelse, indkomst af fordringer eller indskud af enhver art, såvel som præmieobligationsgevinster og enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af pengelån eller indskud.

Dette udtryk omfatter ikke:

1' renter, som sidestilles med udbytte i henhold til artikel 10, stk. 3, 2. punktum;

2' renter af forretningsmæssige lån - herunder veksellån - som skyldes en kredit med betalingen af varer, produkter eller tjenesteydelser, som leveres af et foretagende i den ene kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

3' renter af konti kurant eller indskud på navn mellem bankforetagender i de to kontraherende stater;

4' renter af pengeindskud, der ikke foreligger som ihændehaverpapirer, og som er foretaget i bankforetagender, herunder offentlige låneinstitutioner.

Renter, som omfattes af punkt 2' -4' i det foregående stykke, skal - alt efter omstændighederne - beskattes i henhold til artikel 7 eller artikel 21.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring eller det indskud, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse; de skal dog ikke være til hinder for, at der opkræves kildeskat på disse renter i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden kontraherende stat.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, til fordel for hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted som sådant, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring eller det indskud, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal begrænsningen af skattesatsen ifølge stykke 2 alene finde anvendelsen på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af renten kunne beskattes i den kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, og i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel vederlag af enhver art, der betales for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, der ikke anses for fast ejendom efter artikel 6, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, når de erlægges af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, som erlægger de nævnte royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, til fordel for hvilket forpligtelsen til erlæggelsen af de nævnte royalties blev påtaget, og disse royalties belastes dette faste driftssted som sådant, skal disse royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

5. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den ydelse, for hvilken de erlægges, overstiger det normale beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelsen i stykke 1 alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af de erlagte royalties kunne beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med dennes lovgivning.

Artikel 13

Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der udnyttes i international trafik, såvel som af andre aktiver - bortset fra fast ejendom - som henhører til driften heraf, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, hvori fortjenesten ved udnyttelsen af disse skibe eller luftfartøjer kan beskattes i medfør af artikel 8.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver, herunder - for så vidt den ikke udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted som omtalt i stykke 2, 1. punktum - en andel i et aktieselskab, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette sted, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter blandt andet selvstændigt videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 17, 18, 19 og 20 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan - med det der nævnte forbehold - vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

1' modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår;

2' vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat; og

3' vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, skal anses for at vedrøre arbejde udført i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, og kan beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

1. Bestyrelseshonorarer, diæter og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet for et aktieselskab, der er hjemmehørende i Belgien, kan beskattes i denne sidstnævnte stat.

Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på vederlag til en komplementar i et kommanditaktieselskab, som er hjemmehørende i Belgien.

2. Bestyrelseshonorarer, diæter og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Belgien, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller et andet tilsvarende organ for et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, kan beskattes i denne sidstnævnte stat.

3. Vederlag, som indrømmes en af stykke 1 eller stykke 2 omfattet person for udøvelse af daglig virksomhed på et fast driftssted i den anden kontraherende stat end den, hvori selskabet er hjemmehørende, kan beskattes i denne anden stat, hvis det udredes som sådant af dette faste driftssted.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed udøves.

Artikel 18

Pensioner

1. Medmindre bestemmelserne i artikel 19 finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, kun beskattes i denne stat.

2. Pensioner og andre ydelser - hvad enten disse er løbende eller ej - som udbetales i medfør af sociallovgivningen i en af de kontraherende stater af denne stat, af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed, eller af en offentligretlig, juridisk person, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentlige vederlag og pensioner

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af, eller af fonds oprettet af, en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed, for varetagelsen af hverv i den førstnævnte stats eller underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, kan kun beskattes i denne stat.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når modtageren af vederlaget har statsborgerret i den anden stat uden samtidig at have statsborgerret i den førstnævnte stat.

2. Bestemmelsen i stykke 1 finder ikke anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

Artikel 20

Professorer og studerende, lærlinge eller praktikanter

1. Professorer og andre, som underviser, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, men som midlertidigt opholder sig i den anden kontraherende stat for der at undervise eller drive videnskabelig forskning, i en periode af ikke over to år, ved et universitet eller et andet ikke-erhvervsdrivende institut for undervisning eller videnskabelig forskning, kan kun beskattes i den førstnævnte stat af det herfor oppebårne vederlag.

2. Beløb, som en studerende, lærling eller en praktikant, som er eller tidligere var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, modtager til sit underhold, studium eller sin uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den anden kontraherende stat, beskattes ikke i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne anden stat.

Artikel 21

Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

En person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan ikke beskattes i den anden kontraherende stat af den del af sin indkomst, som er af en art - eller som hidrører fra kilder - der ikke er omtalt i de foregående artikler, såfremt den pågældende ifølge lovgivningen i den førstnævnte stat er skattepligtig der af denne del af indkomsten.

IV. BESKATNING AF FORMUE

Artikel 22

1. Formue, bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 finder anvendelse, kan formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendets faste driftssted, eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der udnyttes i international trafik, og aktiver - bortset fra fast ejendom - som anvendes i sådan virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue - herunder en andel i et foretagende, som drives af et aktieselskab - tilhørende en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

V. METODER TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

Artikel 23

1. For så vidt angår Belgien skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

1' Når en person, der er hjemmehørende i Belgien, oppebærer indtægter eller ejer formue, som ikke omfattes af punkt 2' eller 3', og som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Belgien fritage sådan indkomst eller formue fra beskatning, men kan ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller formue ikke var blevet fritaget.

2' For så vidt angår udbytter, som er skattepligtige ifølge artikel 10, stykke 2, renter, som er skattepligtige ifølge artikel 11, stykke 2 eller 6, og royalties, som er skattepligtige ifølge artikel 12, stykke 5, skal det ved belgisk lovgivning fastsatte standardnedslag for udenlandsk skat under de betingelser, som fremgår af denne lovgivning, og med de deri nævnte satser, gives i den skat på fysiske personer, som påhviler de nævnte udbytter, renter og royalties, henholdsvis i den selskabsskat, som påhviler de nævnte renter og royalties.

3' Når et selskab, som er hjemmehørende i Belgien, ejer aktier eller andele i et aktieselskab, som er hjemmehørende i Danmark og der undergivet selskabsbeskatning, skal de udbytter, som udloddes til det af det sidstnævnte selskab, og som kan beskattes i Danmark ifølge artikel 10, stykke 2, være fritaget for selskabsskat i Belgien i det omfang denne fritagelse ville være blevet indrømmet, hvis begge selskaber havde været hjemmehørende i Belgien; denne bestemmelse skal ikke være til hinder for, at der af disse udbytter opkræves forskudsskat ("precompte mobilier") i henhold til belgisk lovgivning.

4' Når et selskab, som er hjemmehørende i Belgien, har været udelukkende ejer af aktier eller andele i et aktieselskab, som er hjemmehørende i Danmark og der undergivet selskabsbeskatning i hele dette selskabs regnskabsår, kan det ligeledes fritages for den ifølge belgisk lovgivning forfaldne forskudsskat ("precompte mobilier") af udbytterne af disse aktier eller andele, på betingelse af, at der fremsættes skriftlig anmodning herom senest ved udløbet af fristen for indgivelsen af dets årlige selvangivelse; men ved udlodning til dets egne aktionærer af disse således fritagne udbytter skal disse ikke kunne fradrages fra de udloddede udbytter, hvoraf der skal svares forskudsskat ("precompte mobilier"). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når det førstnævnte selskab gyldigt har valgt at lade sin indkomst undergive beskatning med skatten på fysiske personer.

I tilfælde af, at de bestemmelser i belgisk lovgivning, der fritager de nettoudbyttebeløb, som et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, modtager fra et andet selskab, der er hjemmehørende i Belgien, for selskabsskat, måtte blive ændret, således at fritagelsen begrænses til udbytter af kapitaldeltagelse af en nærmere fastsat størrelse i det andet selskab, skal bestemmelsen i foranstående punkt kun finde anvendelse på udbytter, der udloddes af selskaber, som er hjemmehørende i Danmark, når der er en kapitaldeltagelse af samme størrelse i de nævnte selskaber.

5' Når tab, som er lidt af et belgisk foretagende ved et fast driftssted i Danmark, i overensstemmelse med belgisk lovgivning er blevet effektivt fradraget i dette foretagendes indkomst ved beskatningen i Belgien, skal fritagelsen i henhold til stykke 1' ikke finde anvendelse i Belgien for så vidt angår indkomster fra andre skattepligtsperioder, som kan henføres til dette faste driftssted, i det omfang, hvori disse indkomster også er blevet fritaget for beskatning i Danmark på grund af de nævnte tabs modregning deri.

2. For så vidt angår Danmark skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

1' Når en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indtægter, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i Belgien, skal Danmark i den danske skat, som hviler på den pågældende persons indtægter, og som omhandles i artikel 2, stykke 3, 2' a til g, fradrage et beløb lig den belgiske skat, der påhviler disse indtægter. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den førnævnte danske skat - beregnet før indrømmelsen af fradraget - der forholdsmæssigt falder på de indtægter, som kan beskattes i Belgien. En eventuel overskydende belgisk skat kan fradrages i den danske formueskat, som omtalt i artikel 2, stykke 3, 2' h, men det således fradragne beløb kan ikke overstige den del af den nævnte skat - beregnet før indrømmelsen af fradraget - som forholdsmæssigt svarer til den formue, hvorfra de i Belgien skattepligtige indtægter hidrører.

2' Når et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, oppebærer udbytter fra et selskab, som er hjemmehørende i Belgien, skal det ovenfor under 1' omtalte fradrag tage hensyn til ikke blot den belgiske skat på udbytterne i henhold til artikel 10, men også til den belgiske skat på dette sidstnævnte selskab af dettes fortjeneste på betingelse af, at det selskab, som er hjemmehørende i Danmark, i hele det regnskabsår, hvori det har modtaget udbytterne, har været ejer af mindst en fjerdedel af kapitalen i det selskab, som er hjemmehørende i Belgien.

3' Når en person, som er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indtægter eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne aftale kun kan beskattes i Belgien, kan Danmark ikke desto mindre medregne disse indtægter eller formuebestanddele i det skattepligtige grundlag for den pågældende person, men skal i den skat, som påhviler denne, fradrage den del af nævnte skat - beregnet for indrømmelsen af fradraget - som forholdsmæssigt svarer til de nævnte belgiske indtægter eller formuebestanddele.

VI. SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder:

1' alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

2' alle selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Statsløse personer skal ikke i en af de kontraherende stater kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

4.

1' Fysiske personer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og skattepligtige i den anden stat, skal, ved påligningen af de i artikel 2 omtalte skatter, der nyde godt af de skattefritagelser, lempelser, nedsættelser eller andre fordele, som på grund af forsørgerforhold indrømmes fysiske personer, der har statsborgerret i denne anden stat, men ikke er hjemmehørende der.

2' En i Danmark hjemmehørende person, der har en bolig til sin rådighed i Belgien, kan, ligesom en belgisk statsborger, der ikke er hjemmehørende i Belgien, beskattes der af et mindstebeløb lig med to gange den pågældende boligs fiktive lejeværdi.

5. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes således, at den udelukker en af de kontraherende stater fra at beskatte de indtægter, som kan henføres til et fast driftssted i denne stat, som et selskab, hjemmehørende i den anden stat, eller en personsammenslutning, som har sin effektive ledelses sæde i denne anden stat, behersker, under et med den sats, som er fastsat ved den interne lovgivning, på betingelse af, at denne sats i princippet ikke overstiger den højeste anvendelige sats på et i den førstnævnte stat hjemmehørende selskabs samlede indkomst eller en del heraf.

6. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 9, 11, stykke 6, og 12, stykke 5, finder anvendelse, kan renter, royalties og andre ydelser, som betales af et foretagende i en af de kontraherende stater til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af dette foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, som var hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende kan gæld, som et foretagende i en af de kontraherende stater har til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af dette foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden havde været pådraget over for en person, som var hjemmehørende i den førstnævnte stat.

7. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

8. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, som er truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre dobbeltbeskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning skriftligt og begrundet anmode den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, om ændring af den foretagne beskatning. For at kunne tages under behandling skal den nævnte anmodning være indgivet inden for en frist af to år regnet fra tidspunktet for meddelelsen om eller opkrævningen ved kilden af den seneste skat.

2. Den kompetente myndighed som nævnt i stykke 1 skal, hvis indsigelsen findes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en dobbeltbeskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træffe aftale om de administrative forholdsregler, som er nødvendige ved anvendelsen af bestemmelserne i overenskomsten, og især om, hvilke bevismidler der skal præsteres af person, som er hjemmehørende i hver af staterne, for at de i den anden stat kan opnå de skattefritagelser eller -nedsættelser, som er fastsat i denne overenskomst.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst.

Enhver oplysning, der er opnået på denne måde, skal behandles som hemmelig; den må ikke meddeles til andre personer - bortset fra skatteyderen eller dennes befuldmægtigede - eller myndigheder end dem, der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og med klager eller appeller herover, såvel som til de dømmende myndigheder i straffesager.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til:

1' at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

2' at meddele oplysninger, som ikke ville kunne fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

3' at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller en kommerciel fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre pulbic).

Artikel 27

Bistand ved inddrivelse

1. De kontraherende stater påtager sig at yde gensidig hjælp med det formål at forkynde og inddrive skatter, som omfattes af artikel 2, tillæg, forhøjelser, renter, omkostninger og bøder uden strafferetlig karakter.

2. På anmodning fra den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater skal den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat - i overensstemmelse med de lovregler og administrative bestemmelser, som finder anvendelse på forkyndelse og inddrivelse af de nævnte skatter i denne sidstnævnte stat - foretage forkyndelse og inddrivelse af de skattekrav, som omfattes af stykke 1, og som er eksigible i den førstnævnte stat. Disse krav nyder intet privilegium i den stat, anmodningen er retten til, og denne er ikke pligtig at foretage tvangsinddrivelse på en måde, som ikke har hjemmel i lovregler eller administrative forskrifter i den stat, der fremsætter anmodningen.

3. Anmodninger, som omfattes af stykke 2, skal støttes på et bekræftet eksemplar af eksekutionsgrundlaget, i givet fald ledsaget af en bekræftet domsudskrift.

4. For så vidt skattekrav, som endnu kan påklages, kan den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater til sikring af sine rettigheder anmode den kompetente, myndighed i den anden kontraherende stat om at foretage de sikringsakter, hvortil der er hjemmel i dennes lovgivning; bestemmelserne i stykke 1 til 3 finder, mutatis mutandis, anvendelse på disse forholdsregler.

5. Artikel 26, stykke 1, 2. punktum, finder ligeledes anvendelse på enhver oplysning, som ved anvendelsen af denne artikel kommer den kompetente myndighed i den stat, hvortil anmodningen er rettet, til kendskab.

Artikel 28

Forskellige bestemmelser

1. Ingen bestemmelse i denne overenskomst skal kunne begrænse beskatningen af et i Belgien hjemmehørende selskab, såfremt dette erhverver egne aktier eller andele eller i tilfælde af deling af selskabsformuen.

2. Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige fordele, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af særlige overenskomster tilkommer medlemmer af diplomatiske missioner og konsulære repræsentationer.

3. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal personer, som er akkrediteret som medlemmer af en af de kontraherende staters diplomatiske missioner eller konsulære repræsentationer i den anden kontraherende stat eller en tredje stat, og som er statsborgere i udsendelsesstaten, anses for at være hjemmehørende i udsendelsesstaten, hvis de der er undergivet samme forpligtelser med hensyn til beskatning af indkomst og formue som personer, der er hjemmehørende i denne stat.

4. Denne overenskomst skal ikke finde anvendelse på internationale organisationer, disses organer eller embedsmænd eller på personer, som er medlemmer af en tredje stats diplomatiske mission eller konsulære repræsentation, når de opholder sig i en af de kontraherende stater og ikke med hensyn til beskatning af indkomst og formue betragtes som hjemmehørende i nogen af de kontraherende stater.

5. Finansministrene i de kontraherende stater eller deres repræsentanter kan træde i direkte forbindelse med hinanden ved anvendelsen af overenskomsten.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til hele eller en del af den del af Danmark, som ikke er omfattet af overenskomstens anvendelsesområde, og som pålægger skatter af tilsvarende karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse af overenskomsten skal have virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser - herunder sådanne, som vedrører ophør - som måtte blive fastsat ved fælles aftale mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på anden måde i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre andet aftales mellem de to kontraherende stater, skal opsigelse af overenskomsten i henhold til artikel 31 medføre ophør på den i nævnte artikel fastsatte måde af overenskomstens anvendelse i enhver del af Danmark, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

VII. SLUTBESTEMMELSER

Artikel 30

Ikrafttræden og suspension af tidligere aftaler

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den femtende dag efter den dag, hvor de kontraherende stater har givet hinanden underretning om, at den efter forfatningen herfor nødvendige procedure er afsluttet.

2. Bestemmelserne i overenskomsten skal finde anvendelse:

1' på kildeskat på indkomst, som normalt udloddes eller udbetales efter den 31. december i det år, hvori overenskomsten træder i kraft i henhold til stykke 1;

2' på andre skatter, som pålignes indkomst for indkomstår, der slutter efter den 31. december i samme år.

3. Bestemmelserne i den den 21.december 1928 indgåede overenskomst mellem Belgien og Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning af indtægter af skibsfartsvirksomhed og i den den 23. oktober 1961 mellem disse to stater indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst ved luftfartsvirksomhed skal ophøre med at finde anvendelse, sålænge artikel 8 i nærværende overenskomst finder anvendelse.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid; men enhver af de kontraherende stater kan senest den tredivte juni i ethvert kalenderår efter udløbet af det femte år efter ikrafttrædelsen skriftligt ad diplomatisk vej opsige den over for den anden kontraherende stat. I tilfælde af opsigelse før den 1. juli i et sådant år skal overenskomsten sidste gang finde anvendelse:

1' på kildeskat på indkomst, som normalt udloddes eller udbetales senest den 31. december i det år, hvori opsigelsen sker;

2' på andre skatter, som pålignes indkomst for indkomstår, der slutter senest den 31. december i samme år.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF .......

Poul Hartling

Officielle noter

Ingen