Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af overenskomst af 11. oktober 1977 med Republikken Korea til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat


Den 11. oktober 1977 undertegnedes i Seoul følgende overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Republikken Korea til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat:

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Korea til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Korea, som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede skattepligtige

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De skatter, som er omfattet af denne overenskomst, er:

  • a) For Danmarks vedkommende:
  • 1) indkomstskatten til staten;
  • 2) den kommunale indkomstskat;
  • 3) den amtskommunale indkomstskat;
  • 4) folkepensionsbidragene;
  • 5) sømandsskatten;
  • 6) den særlige indkomstskat;
  • 7) udbytteskatten og
  • 8) bidrag til dagpengefonden (herefter omtalt som "dansk skat").
  • b) For Koreas vedkommende:
  • 1) indkomstskatterne;
  • 2) selskabsskatten og
  • 3) indbyggerskatten (herefter omtalt som "koreansk skat").

2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der pålægges efter undertegnelsen af denne overenskomst som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal hvert år give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

  • a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Korea, alt efter sammenhængen;
  • b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten kan udøve højhedsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykket "Korea" betyde Republikken Korea, og, når det anvendes i geografisk betydning, betyde hele det område, hvori lovgivningen om koreansk skat er gældende. Udtrykket omfatter også dets territorialfarvand og havbunden og de undersøiske områders undergrund, der grænser op til dets kyst, men ligger udenfor det territorialfarvand, over hvilket Korea udøver højhedsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten med henblik på udforskning og udnyttelse af naturforekomster i sådanne områder;
  • d) udtrykket "person" indbefatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
  • e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • g) udtrykket "statsborgere" betyde:
  • 1) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en kontraherende stat;
  • 2) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat;
  • h) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende drives mellem pladser i den anden kontraherende stat;
  • i) udtrykket "skat" betyde dansk skat eller koreansk skat, alt efter sammenhængen;
  • j) udtrykket "kompetent myndighed" betyde:
  • 1) for Danmarks vedkommende ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • 2) for Koreas vedkommende finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, hovedkontor, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans skattemæssige status efter følgende regler:

  • a) Han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) Kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han sædvanligvis opholder sig;
  • c) Opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han er statsborger;
  • d) Er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori dens virkelige ledelse har sit sæde.

I tvivlstilfælde skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

  • a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted;
  • f) en grube, en olie- og gaskilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;
  • g) stedet for et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsarbejde, der har en varighed af mere end 6 måneder;
  • h) udøvelse af personlige tjenesteydelser så som tilsynsførelse, teknisk eller enhver anden professionel bistand i forbindelse med stedet for et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed;
  • i) en installation, anvendt til udforskning af naturforekomster, af mere end 6 måneders varighed.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal udtrykket "fast driftssted" ikke anses at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer eller indsamling af oplysninger for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken den omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del heraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stk. 3, skal der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

5. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, udøvet af et foretagende i en kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste opnået gennem deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den skat, der pålægges, ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet.

Dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, mineaktier, stifterandele, eller andre rettigheder (bortset fra gældsfordringer) til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er genstand for samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver næring eller forretning gennem et der beliggende fast driftssted, og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, undtagen i det omfang udbyttet betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et fast driftssted i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renten, må den skat, der pålægges, ikke overstige 15 pct. af rentebeløbet.

3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 2 skal rente, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til regeringen i den anden kontraherende stat eller til en af dens lokale myndigheder, til nationalbanken i denne anden stat, eller til nogen organisation eller virksomhed (herunder et finansieringsinstitut), der i det hele ejes af denne regering eller nationalbank eller af begge, være fritaget for beskatning i den førstnævnte stat.

4. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ej, og hvad enten de indeholder en ret til andel i debitors fortjeneste eller ej, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger såvel som indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af pengelån.

5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som driver virksomhed gennem et fast driftssted beliggende i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, af en politisk underafdeling, af en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid i en kontraherende stat har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og renteudgiften afholdes af det faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, må den skat, der pålægges, ikke overstige:

  • a) 10 pct. af bruttobeløbet af sådan royalty, når der er tale om industriel investering og
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af sådan royalty i alle andre tilfælde.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og bånd til fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (herunder skibe og luftfartøjer udlejet på bare-boat-charter kontrakt) eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som driver virksomhed gennem et fast driftssted beliggende i den anden kontraherende stat, hvorfra de nævnte royalties hidrører, og den rettighed eller ejendom, der ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de betales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling, af en lokal myndighed eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid i en kontraherende stat har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og disse royalties afholdes af dette faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stk. 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i den anden stat.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal fortjeneste, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater indvinder ved afståelse af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og løsøre, som hører til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat.

4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i artiklens foregående stykker omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 15, 17, 18, 19 og 20 ikke finder anvendelse, kan vederlag for personlige tjenesteydelser (herunder frit erhverv) oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre tjenesteydelserne er udført i den anden kontraherende stat. Er tjenesteydelserne udført der, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en person, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som den person, som betaler vederlaget, har i den anden stat.

Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres ombord på et skib eller et luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udføres af en kunstner eller en sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse, hvis kunstnernes eller sportsfolkenes besøg i en kontraherende stat er støttet helt eller væsentligt af offentlige fonds oprettet af den anden kontraherende stat, af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed.

Artikel 17

Pensioner og udbetalinger i henhold til socialforsikringslovgivningen

1. Pensioner og andre vederlag for tidligere tjenesteydelser fra kilder i en kontraherende stat, som udbetales til en fysisk person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, der udbetales i henhold til socialforsikringslovgivningen i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

Artikel 18

Offentligt hverv

1. a) Vederlag, herunder pensioner, der udbetales af fonds, oprettet af en kontraherende stat, af en politisk underafdeling eller af en lokal myndighed, til en fysisk person for varetagelsen af offentlige hverv, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og
  • i) er statsborger i denne stat eller
  • ii) ikke har taget bopæl i denne stat alene med det formål at varetage hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15 og 17, stk. 1, finder anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på vederlag eller pensioner, som, for så vidt angår Korea, udbetales af The Bank of Korea, Korea Exchange Bank, Korea Trade Promotion Corporation og andre statsejede foretagender, som udøver statslige funktioner og, for så vidt angår Danmark, udbetales af Danmarks Nationalbank og andre statsejede foretagender, som udøver statslige funktioner.

Artikel 19

Professorer og lærere

En fysisk person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat ved begyndelsen af sit besøg i den anden kontraherende stat, og som efter indbydelse fra denne anden stats regering eller fra et universitet eller anden statsanerkendt undervisningsanstalt i denne anden stat besøger denne anden stat med det primære formål at undervise eller drive forskning, eller begge dele, ved et universitet eller anden statsanerkendt undervisningsanstalt, skal være fritaget for beskatning i denne anden stat af indkomster oppebåret ved sådan undervisning eller forskning i et tidsrum af ikke over 2 år fra tidspunktet for hans ankomst til denne anden stat.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

1. En fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende stat umiddelbart før sit besøg i den anden kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i denne anden stat i en periode på ikke over 5 år udelukkende som studerende ved et universitet, et kollegium, en skole eller anden lignende undervisningsanstalt i denne anden stat, eller som godkendt handelslærling, skal fra tidspunktet for sin første ankomst i denne anden stat i forbindelse med besøget der, være fritaget for beskatning i denne anden stat,

  • a) af enhver understøttelse fra udlandet til sit underhold, undervisning eller uddannelse og
  • b) af ethvert vederlag på ikke over 20.000 kr. eller modværdien i koreansk mønt i et kalenderår for personlige tjenesteydelser udført i denne anden kontraherende stat med det formål at supplere de til rådighed stående midler til underhold, undervisning eller uddannelse.

2. En fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende stat umiddelbart før sit besøg i den anden kontraherende stat, og som er midlertidigt til stede i denne anden stat udelukkende med henblik på studier, forskning eller uddannelse, som nyder af et stipendium, en understøttelse eller en belønning fra en videnskabelig, undervisningsmæssig, religiøs eller velgørende organisation eller som led i et teknisk bistandsprogram, hvori regeringen i en kontraherende stat deltager, skal fra datoen for sin første ankomst til den anden stat i forbindelse med dette besøg være fritaget for beskatning i denne anden stat:

  • a) af sådant stipendium, sådan understøttelse eller belønning, og
  • b) af alle beløb modtaget fra udlandet til sit underhold, undervisning eller uddannelse, og
  • c) i en periode på ikke over 5 år af vederlag på i alt højst 20.000 kr. eller modværdien i koreansk mønt i et kalenderår ydet for personligt arbejde udført i denne anden kontraherende stat, forudsat at dette arbejde har tilknytning til hans studier, forskning eller uddannelse eller er en følge deraf.

Artikel 21

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Under iagttagelse af bestemmelserne i Danmarks lovgivning om indrømmelse af fradrag i dansk skat af skat, der er pålignet i et statsområde udenfor Danmark (hvilket ikke skal indvirke på det heri indeholdte almindelige princip):

  • a) skal koreansk skat, som efter koreansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - opkræves af fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster fra kilder i Korea (såfremt indkomsten består af udbytte dog ikke den skat, der opkræves af den fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt) tillades fradraget i enhver dansk skat, der er beregnet med hensyn til samme fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster, hvoraf den koreanske skat er beregnet;
  • b) såfremt indkomsten består af udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Korea, til et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte repræsenterer mindst 25 pct. af stemmerne i selskabet, der udbetaler udbyttet, skal der ved beregningen af fradraget (foruden til enhver koreansk skat, der er fradragsberettiget efter bestemmelserne i litra a) i dette stykke) også tages hensyn til den koreanske skat, som skal svares af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i Koreas skattelovgivning om indrømmelse af fradrag i koreansk skat af skat, der er pålignet i et hvert andet land end Korea (hvilket ikke skal indvirke på det heri indeholdte almindelige princip), skal den danske skat, som efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - opkræves af indkomst fra kilder i Danmark, tillades fradraget i den koreanske skat, som skal svares af denne indkomst.

Hvor indkomsten består af udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, som er hjemmehørende i Korea, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i selskabet, der udbetaler udbyttet, skal der ved beregningen af fradraget også tages hensyn til den danske skat, som skal svares af det førstnævnte selskab af dets fortjeneste.

3. I denne artikels stk. 1 og 2 skal fortjeneste, indkomst og kapitalgevinster, som ejes af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som i medfør af denne overenskomst kan beskattes i den anden kontraherende stat, anses for at hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.

4. I denne artikels stk. 1 skal udtrykket "koreansk skat som opkræves" omfatte ethvert beløb, som ifølge koreansk skattelovgivning ville have været opkrævet i noget år, såfremt der ikke havde været bevilget skattefritagelse eller skattelempelse for hele det pågældende år eller en del deraf i medfør af:

  • a) artiklerne 15 og 24 i Foreign Capital Inducement Law of Korea (i det omfang de var i kraft på og ikke er blevet ændret siden datoen for denne overenskomsts underskrift eller blot er blevet ændret i en sådan mindre grad, at deres almindelige karakter ikke er berørt), i hvert tilfælde, hvor Koreas kompetente myndigheder har attesteret, at den omhandlede investerede kapital, lån eller teknologi har til formål at fremme ny industriel, handelsmæssig, videnskabelig eller uddannelsesmæssig udvikling i Korea; eller
  • b) enhver anden senere vedtagelse om skattefritagelse eller skattelempelse, som de kompetente myndigheder i de kontraherende stater er enige om er af væsentlig samme art, hvis den ikke senere er blevet ændret eller blot er blevet ændret i en sådan ringere grad, at dens almindelige karakter ikke er berørt.

Artikel 22

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal, uanset om de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Beskatning af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af en eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

4. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 23

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende person mener, at foranstaltninger truffet af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte, på hvilken måde begrænsningerne i artiklerne 10, 11 og 12 skal gennemføres.

Artikel 24

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst eller den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning ikke strider mod denne overenskomst.

Alle oplysninger, som en kontraherende stat modtager, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der indhentes med hjemmel i denne stats interne lovgivning, og skal kun kunne meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og administrative organer), der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af, tvangsinddrivelsen af eller søgsmål med hensyn til, eller klagebehandlinger i forbindelse med de skatter, som er omfattet af overenskomsten.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til:

  • a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
  • b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 25

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 26

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, der særligt er blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og under de betingelser, herunder med hensyn til opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den seneste af de i stk. 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning:

  • a) for så vidt angår indkomster, som ikke er omhandlet i artikel 18, og som opstår den 1. januar eller senere i det kalenderår, hvori overenskomsten underskrives, og
  • b) for så vidt angår indkomster, som er omhandlet i artikel 18, og som opstår den 1. januar i kalenderåret 1973 eller senere.

Artikel 28

Opsigelse

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan senest den 30. juni i ethvert kalenderår, der begynder, efter at der er forløbet et tidsrum af fem år fra den dag, den trådte i kraft, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende stat skriftlig opsigelse og, i så fald, skal denne overenskomst ophøre med at være gyldig med hensyn til indkomst, der opstår den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket opsigelsen er givet.

Udfærdiget i Seoul den 11. oktober 1977 i to eksemplarer på engelsk.

For regeringen i Kongeriget Danmark:

Per Groot

For regeringen i Republikken Korea:

Tong Jin Park

PROTOKOL

Samtidig med undertegnelsen af overenskomsten mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Korea til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat har de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

1. Ad artikel 2

Der er enighed om, at udtrykket "koreansk skat" i artikel 2, stk. 1, b), omfatter den koreanske forsvarstillægsskat, og at indbyggerskatten i samme stykke er prorataindkomstskatten.

2. Ad artikel 8

Der er enighed om, at med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartsselskab, Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den del af aktierne i selskabet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det danske Luftfartsselskab (DDL).

3. Ad artikel 12

Der er enighed om, at der ved royalties som nævnt i artikel 12, stk. 2, a), forstås sådanne, som betales for anvendelsen af eller retten til at benytte ethvert patent, mønster, model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode til industrielle formål, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Ad artikel 14

Der er enighed om, at når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde, udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

5. Ad artikel 19

Der er enighed om, at artikel 19 kun kan finde anvendelse, hvis en fysisk person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater umiddelbart før han aflægger besøg i den anden kontraherende stat, er skattepligtig til den førstnævnte kontraherende stat som hjemmehørende der.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som af de respektive regeringer er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Seoul den 11. oktober 1977 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering:

Per Groot

For Republikken Koreas regering:

Tong Jin Park

Overenskomsten er i medfør af artikel 27, stk. 2, trådt i kraft den 8. januar 1979.

I henhold til artikel 3, stk. 1b), omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 27. marts 1979

Lise Østergaard

Officielle noter

Ingen