Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. juli 1972 med Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Den 3. juli 1972 er der i København undertegnet følgende overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat:


OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SPANIEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT

Danmarks regering og Spaniens regering, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres administrative underafdelingers eller lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på foretagenders samlede udbetalinger af lønninger (bortset fra socialforsikringsbidrag), såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

  • a) For Danmarks vedkommende:
  • (1) indkomstskatten til staten;
  • (2) den kommunale indkomstskat;
  • (3) folkepensionsbidraget;
  • (4) sømandsskatten;
  • (5) den særlige indkomstskat;
  • (6) kirkeskatten;
  • (7) udbytteskatten og
  • (8) formueskatten til staten;

(herefter omtalt som "dansk skat").

  • b) For Spaniens vedkommende:
  • (1) el Impuesto General sobre la Renta de las personas fisicas;
  • (2) el Impuesto General sobre la Renta de Sociedades y demas entidades juridicas, con inclusion del gravamen especial del 4 por ciento establecido por el articulo 104 de la Ley 41/1964, de 11 de junio;
  • (3) los siguientes impuestos a cuenta: La Contribucion Territorial sobre la Riqueza Rustica y Pecuaria, la Contribucion Territorial sobre la Riqueza Urbana, el Impuesto sobre los Rendimientos del Trabajo Personal, el Impuesto sobre las Rentas del Capital y el Impuesto sobre Actividades y beneficios comerciales e industriales;
  • (4) en Sahara, los impuestos sobre la renta (sobre los rendimientos del trabajo y del patrimonio) y sobre los beneficios de las empresas;
  • (5) el Canon de superficie, el impuesto sobre el producto bruto y el impuesto especial sobre los beneficios, regulados por la Ley de 26 de diciembre de 1958 (aplicable a las empresas que se dedican a la investigacion y explitacion de hidrocarburos);
  • (6) los impuestos locales sobre la renta o el patrimonio;

(herefter omtalt som "spansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal hvert år give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

  • a) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Spanien, alt efter sammenhængen;
  • b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykket "Spanien" betyde den spanske stat, og når anvendt i geografisk betydning halvøen Spanien, de baleariske og kanariske øer, de spanske byer og provinsen i Afrika, herunder ethvert område uden for Spaniens territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge spansk lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, hvor Spaniens rettigheder med hensyn til havbunden og undergrunden og disses naturforekomster kan udøves;
  • d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
  • e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • g) udtrykket "international trafik" betyde enhver rejse foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende i en af de kontraherende stater, dog ikke hvor rejsen er begrænset udelukkende til steder i den anden kontraherende stat;
  • h) udtrykket "kompetente myndigheder" betyde:
  • 1) for Danmarks vedkommende, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • 2) for Spaniens vedkommende, finansministeren, generaldirektøren for beskatningen eller enhver anden myndighed, til hvem ministeren delegerer disse beføjelser.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;
  • c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
  • d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte:

  • a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted;
  • f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;
  • g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end tolv måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat, og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5, skal anses for at være fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierede eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Når et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

5. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor den, som driver skibet, er hjemmehørende.

3. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik, indtjent af et foretagende i en af de kontraherende stater gennem deltagelse i en pool, et konsortium eller et internationalt driftskontor, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen såvel af et foretagende i den ene af de kontraherende stater som af et foretagende i den anden kontraherende stat, og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige:

  • a) 10 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab (bortset fra et interessentskab), som direkte ejer mindst 50 pct. af kapitalen i det selskab, som betaler udbyttet;
  • b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning.

Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selsskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der betaler udbyttet,er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som betales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 10 pct. af rentebeløbet. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for praktiseringen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, af en administrativ underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 6 pct. af bruttobeløbet.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr samt transportmidler, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilket de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, en administrativ underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler royalties, hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og royalties afholdes af det pågældende faste driftssted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, som ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som er af den i artikel 23, stykke 3, omhandlede art, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til den nævnte artikel har beskatningsretten til sådanne aktiver.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stykke 1 og 2 omhandlede, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan dog beskattes i den anden kontraherende stat under følgende omstændigheder:

  • a) hvis den pågældende til udøvelse af sin virksomhed til stadighed har et fast sted til rådighed for sig i den anden kontraherende stat; i så fald kan så stor en del af indkomsten, som kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller
  • b) hvis den pågældende opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 90 dage i skatteåret, og erhvervet eller det selvstændige arbejde er udøvet i denne anden stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende skatteår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

Artikel 18

Pensioner

Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stk. 1 finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en offentlig, selvstyrende institution i staten, til en fysisk person for varetagelsen af hverv i denne stats, underafdelings, lokale myndigheds eller offentlige, selvstyrende institutions tjeneste, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en offentlig, selvstyrende institution i staten.

Artikel 20

Professorer, lærere og videnskabsmænd

En person hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som efter indbydelse fra et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i den anden kontraherende stat besøger denne anden stat udelukkende for at undervise eller drive videnskabelig forskning ved en af de nævnte institutioner i et tidsrum af ikke over to år, skal ikke beskattes i denne anden stat af sit vederlag for sådan undervisning eller forskning.

Artikel 21

Studerende

En person, som er eller har været hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som midlertidigt opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende:

  • a) som studerende ved et universitet, et kollegium eller en skole, eller
  • b) som lærling under handelsmæssig, landbrugsmæssig, forstmæssig eller teknisk uddannelse, eller
  • c) som nyder af et stipendium, en understøttelse eller en belønning med særligt sigte på studier eller forskning, som ydes af en organisation med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål, skal ikke beskattes i denne anden stat af beløb, som han modtager til ophold, undervisning eller uddannelse, eller af legater. Det samme skal gælde beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser, udført i denne anden stat, forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med hans studier eller uddannelse eller er nødvendige for hans ophold. Denne bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor studierne eller uddannelsen er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlaget er betalt.

Artikel 22

Indkomst, der ikke udtrykkelig er omtalt

Indkomster, som oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkelig omtalt i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående i fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.

2. Formue, bestående i aktiver bortset fra fast ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, eller som hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og aktiver, bortset fra fast ejendom, som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Spanien, skal Danmark, med forbehold af bestemmelserne i stykke 3 og 4, i indkomst- eller formueskatten tillade fradraget så stor en del heraf, som svarer til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i Spanien.

2. Hvor en person, der er hjemmehørende i Spanien, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Spanien, med forbehold af bestemmelserne i stykke 3 og 4, fritage sådan indkomst eller formue fra beskatning, men kan ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som skulle have været bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller formue ikke således var blevet fritaget.

3. Hvor en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 10, 11 og 12 kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den førstnævnte stat indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat af et beløb lig med den skat, der er betalt i den anden kontraherende stat. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten, således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, der svarer til den indkomst, som er oppebåret fra den anden kontraherende stat. For Spaniens vedkommende skal fradraget for dansk skat, med de begrænsninger og på de vilkår, der er fastsat i dette stykke, indrømmes såvel i de almindelige skatter som i skatter udskrevet som forskud på disse.

4. Hvor en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, ejer formue bestående af fast ejendom, som ikke er knyttet til et fast driftssted, og som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal den førstnævnte stat indrømme fradrag i den pågældendes formueskat af et beløb lig med den formueskat, der er betalt i den anden kontraherende stat. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten, således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, som svarer til den formue, som ejes i den anden kontraherende stat.

5. Bestemmelserne i stykke 3 skal også anvendes, når den spanske indkomstskat på udbytte, rente og royalties er blevet frafaldet eller nedsat, som om ingen sådan eftergivelse var sket eller nedsættelse indrømmet.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal, hvad enten de er hjemmehørende i denne stat eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller nogen hermed forbunden forpligtelse, som er anderledes eller mere tyngende end den, som statsborgere i den anden stat er eller måtte blive underkastet under samme forhold.

2. Udtrykket "statsborgere" betyder:

  • a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;
  • b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, skal ikke i denne anden stat være mindre gunstig end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, nogen personlig skattemæssig begunstigelse, lempelse og nedsættelse, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område, som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

4. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller nogen hermed forbunden forpligtelse, som er anderledes eller mere tyngende end den, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse ("tributos").

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Mener en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge de kontraherende stater, resulterer eller vil resultere i en beskatning af ham, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler, der står til rådighed ifølge disse staters nationale lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en passende løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller ethvert tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller praktiseringen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af enighed skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig meningsudveksling sted, kan en sådan ske i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem, der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til:

  • a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 29

Territorial udvidelse

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til en hvilken som helst del af Danmark, som er holdt uden for overenskomsten, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og under hensyntagen til de ændringer og de betingelser, herunder sådanne, som vedrører ophør, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft femten dage efter den noteudveksling, som bekræfter, at hver af de kontraherende stater har gennemført de forfatningsmæssige foranstaltninger, som udkræves for ikrafttræden i de respektive stater, og dens bestemmelser skal første gang have virkning:

  • a) med hensyn til skatter, som indeholdes ved kilden, når den kendsgerning, som de er affødt af, indtræder på eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;
  • b) med hensyn til andre indkomstskatter, for så vidt angår indkomst, som opstår i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;
  • c) med hensyn til formueskatter, for den skat, som vedrører det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

2. Bestemmelserne i artikel 8 skal anvendes for første gang på skatter på fortjeneste af luftfartsvirksomhed i international trafik, som er opstået i 1966.

3. Bestemmelserne i artikel 19, stykke 1, skal anvendes for første gang på indkomst, som er opstået i 1970.

Artikel 31

Opsigelse

Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår efter året 1975. I så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed:

  • a) med hensyn til skatter, som indeholdes ved kilden, når den kendsgerning, som de er affødt af, indtræder på eller efter den 1. januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket opsigelsen gives;
  • b) med hensyn til andre indkomstskatter, for så vidt angår indkomst, som opstår på eller efter den 1. januar i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket opsigelsen gives;
  • c) med hensyn til formueskatter, for den skat, som vedrører det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen gives.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to stater underskrevet denne overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 3. juli 1972 på dansk,

spansk og engelsk, således at alle tre tekster er lige autentiske

undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Danmarks regering

K.B. Andersen.

For Spaniens regering

J.M. Castro-Rial.

PROTOKOL

1. Ved undertegnelsen af den i dag mellem Danmark og Spanien afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue har de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

I. ad artikel 5, stk. 2 g)

Hvor et foretagende i en af de kontraherende stater har flere bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder i gang i den anden kontraherende stat, samtidig eller på hinanden følgende, og ingen af dem er af mere end tolv måneders varighed, skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale afgøre, om der er tale om et fast driftssted i denne anden stat.

II. ad artikel 8 og 13

1. Hvor et foretagende, som driver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, udøves af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i en af de kontraherende stater og af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og de kompetente myndigheder i de to stater er enige om, at det ikke er muligt at fastslå, at stedet for foretagendets virkelige ledelse udelukkende er beliggende i den ene af de kontraherende stater, kan fortjeneste som nævnt i artikel 8, stykke 1, og fortjeneste som nævnt i artikel 13, stykke 2, (2. sætning) opgjort i forhold til den andel, som hver af de ansvarlige interessenter har, kun beskattes i den stat, hvor vedkommende interessent er hjemmehørende.

2. Bestemmelserne i artikel 8, stykke 1, og i artikel 13, stykke 2, (2. sætning) skal finde anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved virksomhed og fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den fælles dansk-norsk-svenske lufttransportorganisation Scandinavian Airlines System (SAS) men kun for så vidt angår den fortjeneste, som oppebæres af den danske interessent i Scandinavian Airlines System (SAS) i forhold til dennes andel i organisationen.

III. ad. artikel 15

1. Vederlag af den i artikel 15, stykke 2, nævnte art kan beskattes i den kontraherende stat, hvor tjenesteydelsen er udført, hvis modtageren af vederlaget opholder sig i denne stat i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 183 dage i vedkommende kalenderår regnet fra begyndelsen af perioden eller perioderne.

2. Vederlag af den i artikel 15, stykke 3, nævnte art kan beskattes i den kontraherende stat, hvor skibet eller luftfartøjet er registreret, når vederlaget oppebæres i forbindelse med tjenesteydelser udført om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, som drives af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i en af de kontraherende stater og af en eller flere ansvarlige interessenter hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og hvor det ikke er muligt at fastslå, at stedet for foretagendets virkelige ledelse udelukkende er beliggende i den ene af de kontraherende stater. Hvis skibet eller luftfartøjet ikke er registreret i nogen af de kontraherende stater, skal artikel 15, stykke 1, finde anvendelse.

3. Vederlag af den i artikel 15, stykke 3, nævnte art for personligt arbejde, der udføres ombord på et luftfartøj i international trafik, som drives af Scandinavian Airlines System (SAS), og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark, kan kun beskattes i denne stat.

IV. ad artikel 30, stk. 2

Bestemmelserne i dette stykke skal ikke forpligte de kontraherende stater til at tilbagebetale allerede betalte skatter.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to Stater undertegnet protokollen og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København, den 3. juli 1972 på dansk, spansk og engelsk,

således at alle tre tekster er lige autentiske undtagen i

tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Danmarks regering

K.B. Andersen.

For Spaniens regering

J.M. Castro-Rial.

De i artikel 30 omhandlede notifikationer blev afgivet fra dansk og spansk side henholdsvis den 3. juli 1972 og den 5. juni 1973.

Overenskomsten trådte herefter i medfør af artikel 30 i kraft den 21. juni 1973.

I medfør af artikel 3, stk. 1.b, omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 16. august 1973.

K.B. Andersen.

Officielle noter

Ingen