Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af overenskomst af 27. august 1974 med Brasilien til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 27. august 1974 undertegnedes i København følgende overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Brasilien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter:


OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Forbundsrepublikken Brasilien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Forbundsrepublikken Brasilien, som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede skattepligtige

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

  • a) for Brasiliens vedkommende:

- den føderale indkomstskat, bortset fra skatten vedrørende æexcess remittancesæ og vedrørende virksomhed af mindre betydning;

(herefter omtalt som æbrasiliansk skatæ).

  • b) for Danmarks vedkommende:

I. indkomstskatterne til staten og

II. de kommunale indkomstskatter;

(herefter omtalt som ædansk skatæ).

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidigt måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de ovennævnte skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

  • A) udtrykket "Brasilien" betyde Forbundsrepublikken Brasilien;
  • b) udtrykket Danmark betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, hvorover Danmark ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyde Brasilien eller Danmark, alt efter sammenhængen;
  • d) udtrykket "person" indbefatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
  • e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • g) udtrykket "statsborgere" betyde:

I. alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

II. alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater;

  • h) udtrykket "international trafik" indbefatte trafik mellem steder i det ene land under en rejse, der strækker sig over mere end et land;
  • i) udtrykket "kompetent myndighed" betyde:

I. i Brasilien: Finansministeren, æthe Secretary of the Federal Revenueæ eller deres befuldmægtigede;

II. i Danmark: Finansministeren eller hans befuldmægtigede.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status afgøres efter følgende regler:

  • a) Han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;
  • c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket æfast driftsstedæ skal navnlig indbefatte:

  • a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted;
  • f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;
  • g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et forsikringsselskab i en af de kontraherende stater skal endvidere anses for at have et fast driftssted i den anden stat for så vidt det gennem en repræsentant modtager præmier eller sikrer risici i denne anden stat.

6. Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udover forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende;

2. a) Såfremt bestemmelserne under b) og c) ikke finder anvendelse skal udtrykket "fast ejendom" forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende;

  • b) udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster;
  • c) skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. I tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

5. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken rederen er bosiddende.

3. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, erhvervet af et foretagende i en af de kontraherende stater og oppebåret gennem deltagelse i en pool eller i en fælles forretningsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 25 pct. af bruttoudbyttet.

Bestemmelserne i dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller -rettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

5. I tilfælde hvor et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, har et fast driftssted i Brasilien, kan dette faste driftssted undergives en beskatning ved kilden i overensstemmelse med brasiliansk lovgivning. Denne skat kan ikke overstige 25 pct. af det faste driftssteds bruttofortjeneste som opgjort efter betaling af den selskabsskat, der vedrører denne fortjeneste.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af rentebeløbet.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal:

  • a) renter, som hidrører fra en af de kontraherende stater, og som betales til regeringen i den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling deraf eller ethvert organ (herunder en finansiel institution) deri, der udelukkende ejes af nævnte regering eller politiske underafdeling, være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat,
  • b) renter, som hidrører fra gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger udstedt af regeringen i en af de kontraherende stater, en politisk underafdeling deraf eller af ethvert organ (herunder en finansiel institution) deri, der ejes af nævnte regering, kun beskattes i denne stat.

4. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, betragtes som indkomst af pengelån.

5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

6. Den i stk. 2 foreskrevne begrænsning skal ikke finde anvendelse på renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater, og som er betalt til et fast driftssted for et foretagende i den anden kontraherende stat, som er beliggende i en tredje stat.

7. Renter skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt den person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en af de kontraherende stater har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, skal en sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

8. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan dog beskattes i den kontraherende stat, fra hvilken de hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige:

  • a) 25 pct. af bruttobeløbet af royalties hidrørende fra benyttelsen af eller retten til at benytte varemærker;
  • b) 15 pct. i alle andre tilfælde.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm, film eller bånd til fjernsyn eller radio), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, såvel som benyttelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Den i stk. 2 b) forudsatte begrænsning i skattesatsen skal ikke finde anvendelse på royalties betalt eller overført til en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som direkte eller indirekte kontrollerer mindst 50 pct. af den stemmeberettigede kapital i det selskab, der betaler eller overfører sådanne royalties.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person.

I tilfælde, hvor den person, der betaler royaltien, uanset om han er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, har et fast driftssted i en af de kontraherende stater, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties var stiftet, og sådanne royalties er oppebåret gennem dette faste driftssted, skal sådanne royalties dog anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater hjemmehørende modtager af nævnte royalties har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken de nævnte royalties hidrører, såfremt den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6, stk. 2, - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer, der virker i international trafik, og aktiver, der hører til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

3. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver eller rettigheder end de i stk. 1 og 2 omhandlede kan beskattes i begge de kontraherende stater.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre betalingen for sådant frit erhverv eller selvstændigt arbejde afholdes af et fast driftssted beliggende i den anden kontraherende stat eller af et selskab, der er hjemmehørende der. I sådanne tilfælde kan indkomsten beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" indbefatter især selvstændig videnskabelig, teknisk, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres ombord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Hvis det ikke er muligt at afgøre om den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, udelukkende er i en af de kontraherende stater, kan sådant vederlag beskattes i den kontraherende stat, i hvilken skibet er indregistreret.

4. I tilfælde, hvor arbejdet helt eller overvejende udføres om bord i en flyvemaskine, der tilhører eller er lejet af Scandinavian Airlines System, kan vederlag som omtalt i denne artikels stk. 1 kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for eller ethvert råd i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor den optræden, som omtales i denne artikels stk. 1, arrangeres i en af de kontraherende stater af et foretagende i den anden kontraherende stat, kan den indkomst, som sådant et foretagende oppebærer ved at arrangere denne optræden - uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst - beskattes i den førstnævnte kontraherende stat.

Artikel 18

Pensioner

Pensioner og andre lignende vederlag, der hidrører fra en af de kontraherende stater, og som udbetales til en fysisk person hjemmehørende i den anden kontraherende stat for tidligere tjenesteydelser, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 19

Offentlige ydelser

1. Vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds, oprettet af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed, til en fysisk person for varetagelsen af statsligt eller andet offentligt hverv i denne stats eller politiske underafdelings eller lokale myndigheds tjeneste, kan kun beskattes i denne stat.

2. Pensioner, der udbetales i henhold til socialforsorgslovgivningen i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når modtageren af sådan indkomst er statsborger i den anden kontraherende stat. I dette tilfælde kan sådan indkomst beskattes i begge de kontraherende stater.

4. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives af en af de kontraherende stater eller af en politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

Artikel 20

Lærere og videnskabsmænd

En fysisk person, som er eller umiddelbart før besøget i en af de kontraherende stater var bosiddende i den anden kontraherende stat, og som, efter indbydelse fra den førstnævnte kontraherende stat eller fra universitet, gymnasium, skole, museum eller anden kulturel institution i den førstnævnte kontraherende stat eller i medfør af et officielt arrangement om kulturel udveksling opholder sig i denne stat i et tidsrum af ikke over 2 år udelukkende for at undervise, afholde forelæsninger eller drive forskning ved sådan institution, skal være fritaget for beskatning i denne stat af sit vederlag for sådan virksomhed, forudsat at han er undergivet beskatning deraf i den anden kontraherende stat.

Artikel 21

Studerende

1. En fysisk person, som er eller umiddelbart før besøget i en af de kontraherende stater var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende

  • a) som studerende ved et universitet, gymnasium eller en skole i den førstnævnte kontraherende stat,
  • b) som praktikant, eller
  • c) som nyder af en ydelse, tilskud eller stipendium som en institution med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller pædagogisk formål har tildelt den pågældende hovedsagelig som hjælp til studier eller forskning, skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat af understøttelser, som han til sit underhold, undervisning eller uddannelse modtager fra udlandet.

2. En studerende eller en praktikant, som er, eller umiddelbart før besøget i en af de kontraherende stater var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som udelukkende opholder sig i den førstnævnte stat af hensyn til sin undervisning eller uddannelse, skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat i et tidsrum, der ikke overstiger tre på hinanden følgende kalenderår af vederlag for arbejde i denne stat, for så vidt vederlaget i brasiliansk eller dansk mønt i kalenderåret ikke overstiger et beløb svarende til 4.000 US dollar.

Artikel 22

Indkomst, der ikke er udtrykkeligt omtalt

Indkomst, der oppebæres af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke er udtrykkeligt omtalt i de forudgående artikler, kan beskattes i begge de kontraherende stater.

Artikel 23

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Brasilien, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Brasilien indrømme som et fradrag i den pågældende persons indkomstskat, et beløb lig med den i Danmark erlagte indkomstskat.

Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

2. I tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Danmark, oppebærer indkomst, som ikke er omtalt i stk. 3, og som Brasilien i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst har ret til at beskatte, skal Danmark indrømme fradrag for den del af indkomstskatten, som falder på den indkomst, som Brasilien har ret til at beskatte.

3. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 11 og 12 kan beskattes i Brasilien, skal Danmark indrømme som et fradrag i den pågældende persons indkomstskat et beløb lig med den i Brasilien erlagte indkomstskat. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten, således som denne er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som er oppebåret fra Brasilien.

4. Ved det i stk. 3 nævnte fradrag, skal brasiliansk skat altid betragtes som være betalt til en sats på 25 pct.

5. Ikke-udloddet fortjeneste i et selskab i en af de kontraherende stater, hvis kapital helt eller delvis ejes eller beherskes, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke undergives indkomstbeskatning i den sidstnævnte stat.

6. Værdien af de aktier, som er udstedt af et selskab i en af de kontraherende stater, hvis kapital helt eller delvis ejes eller beherskes, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke undergives indkomstbeskatning i den sidstnævnte stat.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2. Beskatning af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer personer, der er bosat inden for dens eget område, som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

4. Udtrykket æbeskatningæ betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, som er truffet af en eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen findes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på at indgå aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Såfremt det for at nå til enighed findes ønskeligt at have mundtlige forhandlinger, kan sådanne forhandlinger finde sted i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

5. Hvorvidt de kontraherende stater skal forpligte sig til at yde hinanden bistand og hjælp med opkrævningen af skatter, som er omfattet af nærværende overenskomst og i bekræftende fald i hvilket omfang, kan, når det findes belejligt, aftales mellem de kontraherende stater ved en fremtidig udveksling af noter herom.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Enhver oplysning, der således udveksles, skal behandles som hemmelig og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem (herunder en domstol), der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af denne overenskomst.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til:

  • a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser.

Artikel 27

Diplomatiske og konsulære tjenestemænd

Denne overenskomst berører ikke de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller i medfør af bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 28

Metoder om praktisering

De kontraherende staters kompetente myndigheder fastsætter ved gensidig overenskomst de metoder, hvorefter denne overenskomst skal praktiseres.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til ethvert område af Danmark, som udtrykkeligt er holdt uden for overenskomsten i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stk. 1 litra b). for så vidt der i et sådant område pålægges skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver udvidelse af overenskomsten skal have virkning fra det tidspunkt og med de ændringer og under de betingelser, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på anden måde i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre andet aftales mellem de to kontraherende stater, skal, når en af de kontraherende stater i henhold til artikel 31 har bragt overenskomsten til ophør, dette også medføre ophør af overenskomstens anvendelse på ethvert område, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

Overenskomsten skal træde i kraft efter den noteudveksling, der bekræfter, at hver af de kontraherende stater har truffet de forfatningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for sådan ikrafttræden i de respektive stater, og overenskomsten skal da have virkning første gang:

I. for så vidt angår skat indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt den første januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;

II. for så vidt angår anden indkomstskat, på beløb modtaget i løbet af det indkomstår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

Artikel 31

Ophør

Enhver af de kontraherende stater kan bringe denne overenskomst til ophør efter et tidsrum af tre år, regnet fra datoen fra hvilken denne overenskomst træder i kraft, ved ad diplomatisk vej at overbringe den anden kontraherende stat en skriftlig opsigelse, idet en sådan note alene kan afgives senest den 30. juni i et kalenderår.

I så fald skal denne overenskomst anvendes for sidste gang:

I. for så vidt angår skat indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt før udløbet af det kalenderår, i hvilket opsigelsen har fundet sted;

II. for så vidt angår anden indkomstskat, på beløb modtaget i løbet af det indkomstår, der begynder i det kalenderår, i hvilket opsigelsen har fundet sted.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to stater underskrevet overenskomsten og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i 2 eksemplarer i København, den 27. august 1974 på det

danske, portugisiske og engelske sprog, således at alle tekster har

lige gyldighed undtagen i tilfælde af tvivl, hvor den engelske tekst skal gælde.

For Danmarks regering

Ove Guldberg.

For Brasiliens regering

M. Lauro Escorel de Moraes.

PROTOKOL

Samtidig med undertegnelsen af overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Brasilien har de undertegnede befuldmægtigede aftalt følgende bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af nærværende overenskomst.

1. Ad artikel 8

Bestemmelserne i artikel 8 skal finde anvendelse på fortjenester oppebåret af det fælles danske, norske og svenske luftfartsselskab, Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for så vidt angår den del af fortjenesten, som falder på den aktiepost i dette selskab, som besiddes af Det Danske Luftfartsselskab A/S (DDL), den danske deltager i Scandinavian Airlines System (SAS).

2. Ad artikel 11, stk. 3a)

Lån, der er ydet af æIndustrialiseringsfonden for udviklingslandene, Københavnæ i dens egenskab af offentligt finansieringsinstitut skal behandles som lån ydet af den danske regering som omtalt i artikel 11, stk. 3 a).

3. Ad artikel 12, stk. 3

Udtrykket æfor oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringeræ som omtalt i artikel 12, stk. 3, indbefatter indkomst, der er oppebåret ved at yde teknisk bistand eller tekniske tjenesteydelser.

4. Ad artikel 14

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 14 skal finde anvendelse, selvom virksomheden udøves af et selskab eller en forening.

5. Ad artikel 23, stk. 5

Udtrykket æselskabæ som anvendt i artikel 23, stk. 5, svarer til det danske æaktieselskabæ, til det brasilianske æSociedade Anonimaæ og til det franske æSociete Anonymeæ.

6. Ad artikel 23, stk. 6

Bestemmelserne i artikel 23, stk. 6, skal ikke forhindre en af de kontraherende stater i at beskatte fortjeneste ved afståelse af formuegenstande oppebåret af en person, der er bosiddende i denne stat, ved salg af de der nævnte aktier.

7. Ad artikel 23, stk. 6

Ved de aktier, der er omtalt i artikel 23, stk. 6, forstås sådanne, der modtages af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, som følge af kapitaludvidelse i et selskab i den anden kontraherende stat, ved overførsel af reserver til kapitalen.

8. Ad artikel 24, stk. 2

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 10, stk. 5, ikke er i strid med bestemmelserne i artikel 24, stk. 2.

9. Ad artikel 24, stk. 3

Bestemmelserne i den brasilianske lovgivning, hvorefter royalities - som defineret i artikel 12, stk. 3 - der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Brasilien, til en person, som er hjemmehørende i Danmark, og som besidder mindst 50 pct. af den stemmeberettigede kapital i dette selskab, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det selskab, der er hjemmehørende i Brasilien, er ikke i strid med bestemmelserne i artikel 24, stk. 3, i nærværende overenskomst.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for de to stater underskrevet protokollen og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i 2 eksemplarer i København den 27. august 1974 på det danske, portugisiske og engelske sprog, således at alle tekster har lige gyldighed undtagen i tilfælde af tvivl, hvor den engelske tekst skal gælde.

For Danmarks regering

Ove Guldberg.

For Brasiliens regering

M. Lauro Escorel de Moraes.

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 5. december 1974.

I henhold til artikel 3, stk. 1 b) omfatter overenskomsten ikke Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 20. december 1974.

Ove Guldberg.

Officielle noter

Ingen