Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed


1. Indledning.

2. Skattepligtig overdragelse af udlån mv. mellem pengeinstitutter.

2.1. Generelt.

2.2. Beskatningen hos det sælgende pengeinstitut efter salget.

2.3. Beskatningen hos det købende pengeinstitut efter købet.

3. Skattefri fusion.

3.1. Betingelser for anvendelse af reglerne om skattefri fusion.

3.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut.

3.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut.

3.4. Beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende pengeinstitut.

4. Tilførsel af aktiver.

4.1. Betingelser for anvendelse af reglerne for tilførsel af aktiver.

4.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut.

4.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut.

1. Indledning

På given foranledning skal der med dette cirkulære redegøres for de skattemæssige regler ved forskellige former for overdragelse af pengeinstitutvirksomhed.

Der lægges særlig vægt på den skattemæssige behandling af de involverede pengeinstitutter, mens beskatningen af selskabsdeltagerne - for så vidt der er tale om pengeinstitutter organiseret som selskaber eller foreninger alene behandles i den udstrækning, den anvendte overdragelsesform berører aktionærbeskatningen.

Der redegøres for reglerne ved almindelig skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver samt for, hvorledes virkningen af disse regler kan afløses af successionsvirkningen i fusionsskattelovens regler om skattefri fusion og tilførsel af aktiver. Betingelserne for at lade fusionsskattelovens regler træde i stedet for de almindelige skatteregler belyses.

For de tre nævnte overdragelsesformer lægges i særlig grad vægt på virkningerne af den valgte overdragelsesform og af det anvendte regelsæt

- på eventuelle skattemæssige underskud i de involverede pengeinstitutter og

- på beskatning af gevinst og tab på overdragne skatterelevante aktiver og passiver - specielt udlån.

Fusionsskattelovens regler er særregler i forhold til skattelovgivningens øvrige bestemmelser, og kan kun anvendes, hvis de betingelser, som opregnes i fusionsskatteloven, alle er opfyldt. En forudsætning for fusionsskattelovens anvendelse er endvidere, at de involverede pengeinstitutter udtrykker ønske herom. Dette følger af lovens § 1, stk. 1, hvorefter de involverede selskaber har adgang til beskatning efter loven.

De tilfælde, der ikke specifikt er omfattet af fusionsskatteloven, er omfattet af skattelovgivningens almindelige regler.

Fremstillingen i cirkulæret følger denne systematik i skattelovgivningen, således at der tages udgangspunkt i de almindelige regler for skattepligtig overdragelse af udlån og andre skatterelevante aktiver og passiver.

Som følge af at samtlige pengeinstitutter i praksis anvender hensættelsessystemet til værdiansættelse af udlån mv., tager cirkulæret udgangspunkt i denne værdiansættelsesmetode.

Cirkulæret omhandler ikke ombytning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 13, da denne form for overdragelse ikke berører selskabets skattemæssige forhold, men alene selskabsdeltagernes.

Cirkulæret omhandler endvidere ikke de skattemæssige forhold vedrørende udbetalinger fra Indskydergarantifonden til et pengeinstitut, idet disse regler er foreslået ændret ved lovforslag L 160 fremsat af erhvervsministeren den 25. januar 1995, hvortil der henvises.

2. Skattepligtig overdragelse af udlån mv. mellem pengeinstitutter

2.1. Generelt

Skattepligtig fusion foreligger, når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes. Skattepligtig fusion betragtes som et almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver og behandles ikke særskilt.

Pengeinstitutternes skattemæssige forhold er som hovedregel ikke reguleret efter et særligt regelsæt, men følger de almindelige skatteretlige bestemmelser. Pengeinstitutters gevinster og tab på udlån og andre fordringer behandles således efter kursgevinstloven, som for selskabers vedkommende er udtømmende, når der bortses fra præmieobligationer og konvertible obligationer.

Efter kursgevinstloven skal pengeinstitutter som hovedregel medregne gevinster på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og tab kan som hovedregel fradrages, jf. §§ 1-2 og 6. Dette har for pengeinstitutter og andre såkaldt pengenæringsskattepligtige været tilfældet siden gennemførelsen af kursgevinstloven fra og med indkomståret 1986.

Uagtet pengeinstitutters tab på udlån kan anses for driftstab, og driftstab almindeligvis behandles efter statsskattelovens bestemmelser, har der således efter gennemførelsen af kursgevinstloven med dens udtømmende behandling af gevinst og tab på fordringer ingen mulighed været for at behandle pengeinstitutters tab på udlån efter statsskatteloven.

Kursgevinstlovens § 8, stk. 1, fastlægger beskatningstidspunktet, idet gevinster og tab som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er realiseret. Det er efter kursgevinstlovens § 8, stk. 1, muligt med Ligningsrådets godkendelse at afvige fra realisationsprincippet og i stedet anvende en anden opgørelsesmåde.

Anvendes realisationsprincippet, er fradragstidspunktet som udgangspunkt det tidspunkt, hvor tabet er konstateret og kan opgøres. Ligningsrådet har i 1989 ved en anvisning givet pengeinstitutter tilladelse til som tab på udlån og garantidebitorer at fradrage de ordinære hensættelser, som Finanstilsynet forlanger foretaget i pengeinstituttets regnskab. Anvisningen er gengivet i de årlige ligningsvejledninger, senest 1993, bind S (Aktionærer og Selskaber), afsnit S.C. 1.3.1.2 (Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier). I de tilfælde, hvor et pengeinstitut ud fra en likvidationsbetragtning har foretaget ekstraordinært store hensættelser, kan anvisningens udgangspunkt om ensartede regnskabs- og skattemæssige hensættelser på udlån mv. fraviges.

Kursgevinstloven giver alene Ligningsrådet bemyndigelse til at tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet anvendt, men giver ikke bemyndigelse til at kræve andre opgørelsesmåder anvendt. Anvisningen er således kun begunstigende i forhold til lovens krav.

Det er ikke muligt uden tilladelse at skifte fra et en gang tilladt opgørelsesprincip til et andet.

Hensættelsessystemet indebærer, at der ved hvert indkomstårs afslutning foretages en hensættelse til imødegåelse af tab på debitorer. Er denne hensættelse større end det foregående års hensættelse, kan forskellen fradrages. Er hensættelsen derimod mindre end det foregående års hensættelse, skal forskellen indtægtsføres, hvorved de tilbageførte hensættelser beskattes. Princippet i hensættelsessystemet kan også beskrives på den måde, at man for hvert indkomstår indtægtsfører det foregående års ultimohensættelse og fradrager det pågældende års ultimohensættelse.

Ud over de fradrag, som følger af udviklingen i udlånenes værdi som afspejlet i hensættelserne, har pengeinstitutterne fradrag for de i årets løb realiserede tab opgjort på grundlag af de værdier, hvortil udlånene senest er nedskrevet.

Ligningsrådets anvisning vedrører ligesom andre opgørelsesmåder for gevinst og tab alene spørgsmålet om periodisering, eller med andre ord hvornår en gevinst skal indtægtsføres, og hvornår et tab kan fradrages.

Ved salg af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet skal de skattemæssige overdragelsessummer for de enkelte aktiver og passiver fastlægges som ved ethvert andet samlet salg af flere skatterelevante aktiver og passiver.

Disse overdragelsessummer er grundlaget for opgørelsen af, hvilke fortjenester eller tab det sælgende selskab realiserer ved salget, og for den senere opgørelse af fortjeneste og tab hos det købende selskab enten ultimo købsåret (ved anvendelse af lagerprincip eller Ligningsrådets anvisning), eller når de pågældende aktiver og passiver indfries eller afstås, jf. kursgevinstloven § 8, stk. 2.

På købstidspunktet hverken kan eller skal ligningsmyndighederne tage stilling til, hvor store skattemæssige fradrag, det overtagende selskab kan få i det pågældende eller efterfølgende indkomstår. Der foretages ikke skattemæssige hensættelser pr. købstidspunktet, og der hverken kan eller skal foretages en fordeling af hensættelser mellem det sælgende og det købende pengeinstitut, ligesom der ikke kan foretages overførsel af fradrag eller eventuelle underskud fra det sælgende til det købende pengeinstitut.

De skattemæssige anskaffelsessummer for de enkelte aktiver og passiver som f.eks. udlån, goodwill, faste ejendomme og inventar er ikke nødvendigvis de summer, som eventuelt er fastlagt i parternes overdragelsesaftale. Parterne har således typisk ikke konkret modstående interesser, hvad angår fordelingen af det samlede vederlag mellem de forskellige aktivtyper. Det gælder, hvad enten der er tale om nødlidende eller sunde selskaber.

Det overtagende selskab kan have en interesse i at henføre en størst mulig del af den samlede anskaffelsessum til aktivtyper, hvorpå afskrivnings- og fradragsmuligheder samt beskatning af gevinst og tab, som sker på grundlag af anskaffelsessummen, indtræder tidligst og med størst skattevirkning. Dette gælder, når der ses bort fra den situation, hvor det købende selskab har så store skattemæssige underskud, at yderligere fradrag, afskrivninger mv. vil gå tabt, fordi underskud kun kan fremføres til de 5 nærmest efterfølgende indkomstår, jf. ligningslovens § 15, stk. 1.

Pengeinstitutter kan således have en interesse i at henføre den størst mulige del af et samlet vederlag til udlånene og herved minimere den beskatning, som på grund af hensættelsessystemet indtræder allerede ultimo købsåret. Et beløb, som henføres til udlånene som anskaffelsessum herfor, påvirker fuldt ud den skattepligtige indkomst allerede i købsåret, idet værdiansættelsen af udlånene ultimo købsåret er uafhængig af anskaffelsessummen.

Pengeinstitutter kan i anden række have en interesse i at henføre vederlaget til afskrivningsberettigede driftsmidler og inventar som anskaffelsessum herfor. Et beløb, som henføres hertil, påvirker via afskrivningsmulighederne indkomsten i købsåret med op til 30 pct. af det pågældende beløb, eller med 100 pct. for så vidt der er tale om småaktiver eller edb-software.

Mindst interesse vil pengeinstitutter kunne have i at henføre anskaffelsessummen til ikke-afskrivningsberettigede aktiver med den længste forventede besiddelsestid. På sådanne aktiver påvirker anskaffelsessummen alene en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab og får først virkning på indkomstopgørelsen ved afståelsen af aktivet.

Det sælgende pengeinstitut vil derimod i det væsentlige være uden interesse i det samlede vederlags fordeling mellem skatterelevante aktiver. Vederlagets fordeling påvirker de enkelte afståelsessummer og dermed fordelingen af gevinst og tab mellem de forskellige aktiver, men ikke størrelsen af den samlede indkomst eller indkomstperiodiseringen. Som en undtagelse hertil kan nævnes, at på fast ejendom uden for næring kan nettotab ikke fradrages, og gevinster beskattes ikke fuldt ud efter mere end 3 års ejertid. Som en anden undtagelse gælder, at fortjeneste og tab ved afståelse af anlægsaktier efter mindst 3 års ejertid er skatteopgørelsen uvedkommende. For goodwill gælder i 1995 som en overgangsregel, at kun 75 pct. af fortjenesten er skattepligtig. Fra 1996 vil hele fortjenesten være skattepligtig.

I tilfælde, hvor et sælgende pengeinstitut har udsigt til større skattemæssige underskud, end det får mulighed for at udnytte, vil instituttet være helt uden interesse i vederlagets fordeling.

I tilfælde, hvor overdragelsesaftalen lyder på, at køber overtager en underbalance, dvs. overtager forpligtelser, der overstiger aktiverne, uden at få betaling herfor, skal den tilsyneladende overpris skattemæssigt henføres til aktiverne, da den ubestrideligt udgør en del af den faktiske samlede anskaffelsessum. Herunder tages stilling til, om underbalancen udgør betaling for goodwill, eller hvilke aktivtyper den i øvrigt skal henføres til.

En eventuel stillet garanti fra anden side end Indskydergarantifonden for overdragne udlån eller andre aktiver til hel eller delvis udligning af en underbalance vil indebære, at den del af den tilsyneladende overpris, som svarer til det garanterede beløb, skal henføres til de garanterede aktiver og anses for anskaffelsessum herfor. Til gengæld vil en senere garantiudbetaling være skattepligtig, da tabene vil være fradragsberettigede.

Det understreges, at en vurdering fra ligningsmyndighedernes side af aktivernes værdier på overdragelsestidspunktet alene foretages med henblik på at efterprøve fordelingen af det samlede faktiske overdragelsesvederlag, da beskatningen i såvel det sælgende som det købende pengeinstitut sker på grundlag af de faktiske købs-/salgssummer, jf. kursgevinstloven § 8, stk. 2.

Den vurdering, som Finanstilsynet eventuelt foretager af aktivernes værdi på overdragelsestidspunktet med henblik på fastlæggelse af regnskabsmæssige hensættelseskrav, kan være vejledende ved efterprøvelsen af fordelingen af det samlede faktiske overdragelsesvederlag, men angiver ikke i sig selv overdragelsessummerne for de enkelte aktiver, da købsprisen for aktiverne kan ligge både over og under de værdier, hvortil Finanstilsynet har vurderet aktiverne.

For så vidt parterne kan nå at afvente en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, står denne mulighed åben, så man allerede i købssituationen kan opnå et for myndighederne bindende tilsagn om fordelingen af en samlet overdragelsessum mellem de enkelte aktiver og passiver.

Opnås der ikke bindende forhåndsbesked, henhører skattemyndighedernes stillingtagen til overdragelsen under den almindelige ligning hos de kommunale ligningsmyndigheder. Dette skyldes, at der ikke er tale om kontrol med hensættelser, som i Ligningsrådets anvisning er henlagt til Told- og Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne.

2.2. Beskatningen hos det sælgende pengeinstitut efter salget

Hos det sælgende pengeinstitut opgøres gevinst og tab i princippet separat for hvert enkelt udlån. Forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen reguleret for tidligere foretagne hensættelser udtrykker gevinst og tab for hvert enkelt udlån. Det understreges, at der for det sælgende pengeinstitut i salgsåret ikke kan foretages skattemæssige hensættelser.

Det sælgende pengeinstitut beskattes således af de realiserede gevinster eller tab på de overdragne udlån efter de almindelige regler for salg af skatterelevante formuegoder. Det samme er tilfældet for goodwill, ejendomme, driftsmidler, mv.

Overdragelsen af aktiver og passiver anses skattemæssigt for at være sket på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale herom.

Dette gælder også ved skattepligtig fusion. Der er således ikke mulighed for skattepligtig overdragelse med tilbagevirkende kraft, og aktiver og passiver kan ikke anses for overdraget for deres værdi ved f.eks. seneste regnskabsafslutning.

2.3. Beskatningen hos det købende pengeinstitut efter købet

Udlån, som ikke er foretaget eller købt i indkomståret, indgår i opgørelsen af årets skattemæssige resultat efter hensættelsessystemet, hvor også de urealiserede gevinster eller tab medgår i opgørelsen. Grundlaget for beskatningen er forskellen mellem på den ene side værdien ultimo efter hensættelser og på den anden side værdien primo efter hensættelser på dette tidspunkt.

Den faktiske købesum for hvert enkelt udlån, som er købt i indkomståret, udgør udgangspunktet for den senere opgørelse af gevinst eller tab. Den faktiske købesum for de købte udlån udgør ligeledes overgrænsen for de hensættelser, som det købende pengeinstitut kan fradrage ultimo købsåret vedrørende de købte udlån.

Hvis et pengeinstitut har købt et udlån på nominelt 100.000 kr. for 70.000 kr., og der ultimo købsåret efter Finanstilsynets regnskabskrav skal hensættes 90.000 kr. herpå, svarende til at udlånet nu kun er 10.000 kr. værd, kan alene 60.000 kr. fradrages.

Som en praktisk fremgangsmåde til at de hensættelsesbeløb, som følger af Finanstilsynets regnskabskrav, umiddelbart kan anvendes som fradragsbeløb også for købte udlån, kan pengeinstituttet i købsåret dels indtægtsføre differencen mellem udlånets nominelle værdi og købesummen, dels fradrage det hensættelsesbeløb, som ultimo følger af Finanstilsynets regnskabskrav.

Der indtægtsføres således 30.000 kr. (100.000 - 70.000) og fradrages 90.000 kr. svarende til et nettofradrag på 60.000 kr.

Det mulige fradragsberettigede hensættelsesbeløb eller fradragsbeløbet for realiserede tab ultimo købsåret vedrørende de købte udlån er alene begrænset af bruttokøbesummen for udlånene. Tænker man sig, at samtlige overtagne udlån ved udgangen af købsåret skønnes at være værdiløse, vil bruttokøbesummen således kunne udgøre hensættelsesbeløbet. En eventuel difference (underbalance) mellem overtagne aktiver og passiver udgør derimod ingen overgrænse for det fradragsberettigede hensættelsesbeløb eller fradragsbeløbet for realiserede tab og er uden betydning herfor.

Der skal ikke på købstidspunktet tages stilling til skattemæssige hensættelser. Der er således hverken tale om at foretage en fordeling af et hensættelsesbeløb mellem sælger og køber, eller om at overføre hensættelser fra et sælgende pengeinstitut til et købende pengeinstitut.

Reglerne for den skattemæssige behandling af overdragne udlån svarer for så vidt til reglerne for overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver.

Ved køb af afskrivningsberettigede aktiver udgør det faktisk betalte vederlag (kontantomregnet) for hvert enkelt aktiv købers afskrivningsgrundlag og købers udgangspunkt for beskatning af gevinst eller tab. Køber er på ingen måde bundet af, hvilke afskrivninger sælger har foretaget, og hvilken værdi aktiverne måtte have før eller efter sælgers foretagne afskrivninger. Der er ikke tale om at overføre afskrivninger fra sælger til køber, at fordele et afskrivningsbeløb mellem sælger og køber eller på overdragelsestidspunktet at tage stilling til hvor store fradrag, køber kan få i overdragelsesåret eller senere indkomstår.

En køber af aktiver og passiver - herunder også pengeinstitutter som købere af udlån - beskattes således efter de almindelige regler i skattelovgivningen med udgangspunkt i den faktiske købesum for hvert enkelt aktiv og passiv.

3. Skattefri fusion

3.1. Betingelser for anvendelse af reglerne om skattefri fusion

Overdragelse af pengeinstitutaktiviteter kan behandles efter fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri fusion, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 3. Det er således en betingelse, at samtlige aktiver og passiver i det indskydende selskab overdrages til det modtagende selskab.

Det er endvidere en betingelse, at selskabsdeltagerne i det ophørende selskab vederlægges med aktier eller anparter i det fortsættende selskab, jf. fusionsskattelovens § 2, stk. 1, og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Det er ligeledes en betingelse, at fusionen har virkning fra begyndelsen af det modtagende selskabs regnskabsår. Efter fusionsskattelovens § 5 skal datoen for den åbningsstatus, som skal udarbejdes, være den første dag i det modtagende selskabs regnskabsår. Regnskabsåret for pengeinstitutter skal følge kalenderåret, jf. § 30 i lov om banker og sparekasser mv., hvorfor den første dag i det modtagende selskabs regnskabsår er 1. januar eller stiftelsesdagen, for så vidt der fusioneres med et nystiftet selskab.

Overdragelse ved skattefri fusion kan ske med tilbagevirkende kraft. Perioden omfattet af den tilbagevirkende kraft er perioden fra fusionens vedtagelse og tilbage til første dag i det modtagende selskabs regnskabsår, som samtidig er lig med fusionsdatoen.

Selskabsretligt kan den tilbagevirkende kraft højst udstrækkes til 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse, jf. aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2. Bank- og Sparekasseloven undtager ikke pengeinstitutter fra denne bestemmelse, og der er ingen dispensationsmulighed.

Anvendelse af fusionsskattelovens bestemmelser om skattefri fusion indebærer, at samtlige retsvirkninger heraf må accepteres - herunder også lovens § 8, stk. 6, der afskærer retten efter ligningslovens § 15, stk. 1, til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud fra før fusionsdatoen til det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

3.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut

For perioden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen foretages en almindelig indkomstansættelse - herunder ansættelse af gevinst og tab på aktiver og passiver - uden hensyntagen til, at pengeinstituttet opløses i forbindelse med fusionen. Der sker således ingen ophørsbeskatning af det indskydende selskab som f.eks. ved likvidation.

Hæftelsen for eventuelle skattekrav mv., som ville kunne pålægges det ophørende pengeinstitut, påhviler efter fusionen det modtagende pengeinstitut.

Ved skattefri fusion vil et underskud eller overskud i det indskydende pengeinstituts aktuelle (løbende) indkomstår vedrørende perioden fra første dag i det modtagende selskabs aktuelle indkomstår til tidspunktet for fusionsbeslutningen på grund af den tilbagevirkende kraft overgå til det modtagende selskab. Underskud og overskud for tidligere perioder forbliver i det indskydende selskab, hvorfor uudnyttede underskud bortfalder, da selskabet opløses ved fusionen.

3.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut

Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst behandles aktiver og passiver, som det indskydende selskab ved fusionen er i besiddelse af, som om, aktiverne og passiverne var anskaffet af det modtagende selskab på det tidspunkt, hvor det indskydende selskab har erhvervet dem og for den anskaffelsessum, hvortil det indskydende selskab har erhvervet dem.

Afskrivninger, nedskrivninger og hensættelser, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 8, stk.1.

Modtageren af de overtagne aktiver og passiver indtræder (succederer) således i overdragerens skattemæssige stilling herunder i overdragerens anskaffelsessummer mv. Dette indebærer, at aktivernes og passivernes værdi i handel og vandel på overtagelsestidspunktet er uden betydning for opgørelse af det modtagende pengeinstituts gevinst og tab.

Eventuelle skattemæssige underskud hos det modtagende pengeinstitut vedrørende indkomstår forud for overdragelsesåret vil ikke kunne fremføres til overdragelsesåret og senere indkomstår, medmindre der er tale om fusion mellem et moder- og datterselskab, som har været sambeskattede indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Det er i praksis regnskabsmæssigt accepteret, at det modtagende pengeinstitut foretager op- eller nedskrivning af aktiver i åbningsbalancen, ligesom der er mulighed for optagelse af en særlig fusions-goodwill i den regnskabsmæssige åbningsbalance. Op- og nedskrivning af aktiver kan ses som et led i tilpasningen af værdiansættelsen af aktiverne i det indskydende pengeinstitut til principperne i det modtagende pengeinstitut.

Skatteretligt gælder derimod, at værdiansættelsen af aktiver og passiver i det modtagende selskab i åbningsbalancen skal svare til det indskydende selskabs ultimo værdiansættelse. Ved at fastslå, hvad hensættelsesbeløbene skal være i det indskydende pengeinstituts sidste ultimoopgørelse, er udgangspunktet for en fremtidig opgørelse af gevinst og tab for det modtagende pengeinstitut fastlagt. Således er der sikret en kontinuitet fra det indskydende pengeinstituts skatteregnskab til det modtagende pengeinstituts skatteregnskab. Det er udelukket, at der for det modtagende pengeinstitut allerede på fusionstidspunktet kan fastlægges et hensættelsesbeløb. Et sådant hensættelsesbeløb vil først kunne bestemmes ved udgangen af året. Ligeledes vil der ikke kunne fastlægges noget fradrag, idet gevinst og tab først vil kunne opgøres ved fusionsårets udløb.

Hvis det indskydende pengeinstitut har skattemæssigt underskud eller en skattepligtig indkomst af begrænset størrelse, kan parterne have en fælles interesse i at minimere hensættelsesbeløbene i det indskydende pengeinstituts sidste ultimoopgørelse. Derved begrænses det underskud i det indskydende pengeinstitut, som går tabt ved fusionen, mens det beløb vedrørende udlånene, som det modtagende pengeinstitut succederer i, forhøjes, således at den fremtidige beskatning begrænses.

Mens ligningsmyndighederne for igangværende pengeinstitutter påser, at hensættelserne ikke er for store, er det ved skattefri fusion afgørende, at det indskydende pengeinstitut ikke foretager for små hensættelser på de udlån, som overdrages. Herved sikres, at det tab, der vedrører det indskydende pengeinstitut, også skattemæssigt henføres til det indskydende pengeinstitut, og at det modtagende pengeinstituts primo-balance er retvisende. Det modtagende pengeinstitut har ikke adgang til at modregne et eventuelt skattemæssigt underskud fra det indskydende pengeinstitut i sin skattepligtige indkomst, idet underskuddet fortabes ved det indskydende pengeinstituts opløsning.

Ligningsmyndighederne har i fusionstilfælde hjemmel til at kræve, at hidtil anvendte hensættelsesprincipper fastholdes i det indskydende pengeinstituts sidste ultimoopgørelse også på trods af, hvad den skattepligtige kunne ønske. Dette følger af, at den skattepligtige ikke uden godkendelse kan ændre princip for opgørelse af gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 1.

Såfremt der ved fusionen overføres udlån, som reelt må anses for at være værdiløse på fusionsdatoen, anses sådanne udlån for realiserede med tab inden fusionen. Realiserede tab kan ikke indgå i en efterfølgende tabsopgørelse hos det modtagende pengeinstitut. Successionsprincippet vil således ikke finde anvendelse i sådanne tilfælde, hvor der ikke forefindes aktiver at succedere i.

3.4. Beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende pengeinstitut

For selskabsdeltagerne i det indskydende selskab træder de aktier i det modtagende selskab, som de pågældende modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, skattemæssigt i stedet for aktierne i det indskydende selskab. De nye aktier anses således bl.a. for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

4. Tilførsel af aktiver

4.1. Betingelser for anvendelse af reglerne for tilførsel af aktiver

Ved tilførsel af aktiver forstås, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, den transaktion hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af selskabets virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af selskabet, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Bestemmelsen kan således f.eks. ikke anvendes, hvis særligt risikobehæftede udlån, som udgør en del af den overdragne virksomheds eller virksomhedsgrens aktiver, lades tilbage i det indskydende selskab, mens øvrige aktiver og passiver overdrages til et andet selskab.

Overdragelse af pengeinstitutaktiviteter kan kun behandles efter fusionsskattelovens bestemmelser om tilførsel af aktiver, hvis såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF (Fusionsdirektivet), jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, hvilket for danske pengeinstitutters vedkommende vil sige aktieselskaber.

Samtidig er det en betingelse, at det indskydende pengeinstitut vederlægges med aktier i det modtagende pengeinstitut, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2.

Efter samme bestemmelse er det en betingelse, at tilførslen har virkning fra begyndelsen af det modtagende pengeinstituts regnskabsår (tilførselsdatoen).

Endelig kræver en skattemæssig behandling efter reglerne om tilførsel af aktiver, at Ligningsrådets tilladelse er opnået, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1.

Tilførsel af aktiver kan efter fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2, jf. § 6, stk. 4, ske med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft, men Ligningsrådet kan i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 6, ved dispensation se bort fra fristen.

Anvendelse af fusionsskattelovens bestemmelser om tilførsel af aktiver indebærer, at samtlige retsvirkninger heraf må accepteres - herunder også lovens § 8, stk. 6, der afskærer retten efter ligningslovens § 15, stk. 1, til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud fra før tilførselsdatoen i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter tilførselsdatoen.

4.2. Beskatningen af det indskydende pengeinstitut

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktiver og passiver i form af tilførsel af aktiver indgår ikke i det indskydende selskabs indkomstopgørelse, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 1. For udlån, som behandles efter hensættelsessystemet, og aktiver, som behandles efter lagerprincippet, opgør det indskydende pengeinstitut på sædvanlig måde fortjeneste eller tab frem til tilførselsdatoen.

Retten til at udnytte og fremføre eventuelle skattemæssige underskud fortabes ikke hos det indskydende pengeinstitut. Ved tilførsel af aktiver bevarer det indskydende pengeinstitut således eventuelle skattemæssige underskud, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De aktier i det modtagende pengeinstitut, som det indskydende pengeinstitut modtager som vederlag for de overdragne aktiver og passiver, anses skattemæssigt for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Den skattemæssige værdi opgøres efter reglerne i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5, hvilket indebærer, at aktierne anses for erhvervet til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af aktiverne og passiverne (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg.

Såfremt den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne udgør et negativt beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved senere afståelse af aktierne.

Denne opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne aktier er udtryk for et successionsprincip, idet en latent skat på de aktiver og passiver, som omfattes af tilførslen af aktiver, vil blive overført til de modtagne aktier.

4.3. Beskatningen af det modtagende pengeinstitut

De aktiver og passiver, som det indskydende pengeinstitut har tilført det modtagende pengeinstitut, behandles ved opgørelsen af det modtagende pengeinstituts skattepligtige indkomst, som om aktiverne og passiverne var anskaffet på det tidspunkt og for de anskaffelsessummer, som det indskydende pengeinstitut har erhvervet dem på/for, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.

Det modtagende pengeinstitut overtager den og kun den del af de skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger samt hensættelser, som vedrører den/de af det indskydende pengeinstituts tilførte virksomhedsgren(e), jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.

Tilførslen af aktiver indebærer således, at det modtagende pengeinstitut indtræder i det indskydende pengeinstituts anskaffelsestidspunkt for de tilførte aktiver samt anskaffelsespris og afskrivninger mv. Ved opgørelsen af gevinst og tab på udlån vil det således være det indskydende selskabs oprindelige anskaffelsessum for udlånene (købesum eller udlånsbeløb) reguleret for senere hensættelser, og ikke udlånenes værdi i handel og vandel på tilførselstidspunktet eller et overdragelsesvederlag, der lægges til grund.

Hos et modtagende pengeinstitut vil de tilførte udlån indgå i åbningsbalancen den 1. januar eller på stiftelsestidspunktet med det indskydende pengeinstituts oprindelige anskaffelsessum (købesum eller udlånsbeløb) reguleret for det indskydende pengeinstituts hensættelser. Hensættelserne, som er fradraget af det indskydende pengeinstitut, indgår på denne måde i det modtagende pengeinstituts åbningsbalance, men kan ikke fradrages hos modtageren.

Eventuelle skattemæssige underskud i det indskydende pengeinstitut eller i det modtagende pengeinstitut før tilførselsåret kan ikke fremføres til fradrag i det modtagende pengeinstituts skattepligtige indkomst, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 2.

Ved tilførsel af aktiver har parterne ikke i samme grad som ved skattefri fusion en fælles interesse i at minimere hensættelses- og afskrivningsbeløb i det indskydende pengeinstitut med henblik på at forhøje det modtagende pengeinstituts anskaffelsessummer. Det skyldes, at et eventuelt underskud i det indskydende pengeinstitut ikke som ved fusion går tabt.

I tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder er sådan, at det indskydende pengeinstitut har større underskud, end det vil kunne udnytte, vil en sådan fælles interesse imidlertid være til stede. Det er da afgørende for en korrekt skatteopgørelse, at der hos det indskydende pengeinstitut foretages tilstrækkelige hensættelser på de udlån, som overdrages. Det må i denne forbindelse specielt vurderes, om de udlån, som overdrages, er værdiløse ved overdragelsen. Er udlånene værdiløse på tidspunktet for tilførsel af aktiver, betragtes udlånene som realiserede med tab hos det indskydende pengeinstitut, hvorfor successionsprincippet ikke kan finde anvendelse.

Skatteministeriet, den 16. marts 1995

Peter Loft

/ Preben Underbjerg Poulsen

Officielle noter

Ingen