Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om skattemyndighedernes tavshedspligt efter gennemførelsen af forvaltningsloven

Oversigt over tavshedspligtsbestemmelserne

1. Ved lov nr. 571 af 19. december 1985 (forvaltningsloven) er der gennemført en række retsgarantier for borgerne i en forvaltningssag, herunder bestemmelser om myndighedernes tavshedspligt m.v. Der skal i det følgende redegøres for, hvilke konsekvenser forvaltningslovens regler om tavshedspligt m.v. har for skattemyndighedernes tavshedspligt.

2. For skattemyndighederne gælder ud over den almindelige tavshedspligt i straffelovens § 152 de særlige tavshedspligtsbestemmelser i kildeskattelovens § 87 og statsskattelovens § 44. Efter disse bestemmelser skal skattemyndighederne iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om skattepligtiges eller indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedrørende forhold, som de under varetagelsen af deres hverv kommer til kundskab om.

Bestemmelserne har i praksis hidtil været fortolket restriktivt. Således har man anset andre myndigheder for »uvedkommende« i relation til modtagelsen af tavshedsbelagte oplysninger, medmindre myndighederne har haft særlig lovhjemmel til at indfordre oplysningerne fra skattemyndighederne.

3. Forvaltningslovens kapitel 8 indeholder dels bestemmelsen i § 27, der navnlig specificerer indholdet af den almindelige tavshedspligt efter straffelovens § 152, dels bestemmelserne i §§ 28-32 om udlevering af oplysninger til andre myndigheder.

De særlige tavshedspligtsbestemmelser i forhold til forvaltningsloven

4. Forvaltningslovens § 27 opregner en række eksempler på, hvad der er omfattet af den almindelige tavshedspligt efter straffelovens § 152. Bestemmelsen medtager i stk. 1, nr. 6 og nr. 7 oplysninger, som også er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt. Det gælder oplysninger om enkeltpersoners eller private selskabers/ foreningers personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller oplysninger om tekniske indretninger/ fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Forvaltningslovens § 27 gør dog forbudet mod videregivelse betinget af, at hemmeligholdelse er nødvendig for at varetage væsentlige hensyn til de pågældendes private interesser.

Heroverfor står skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, der foreskriver ubetinget tavshedspligt med hensyn til de kategorier af oplysninger, som er nævnt i forvaltningsloven.

Da skattemyndighederne vanskeligt kan foretage en sådan væsentlighedsvurdering, vil de særlige tavshedspligtsbestemmelser på skatteområdet blive opretholdt uændret i forholdet til private og ikke-forvaltningsmyndigheder. Dette får endvidere betydning i relation til spørgsmålet om aktindsigt, idet den almindelige adgang for offentligheden til aktindsigt er begrænset af særlige tavshedspligtsbestemmelser, men ikke af den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven eller tjenestemandslovgivningen, jf. offentlighedslovens § 14.

Videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder efter begæring 5. Med hensyn til udlevering af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder efter begæring foreskriver forvaltningslovens § 28, stk. 1, at særlig følsomme oplysninger ikke kan videregives, bortset fra de i § 28, stk. 2, nævnte undtagelsestilfælde. Som eksempler på særlig følsomme oplysninger nævnes oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler o.lign. Økonomiske og erhvervsmæssige oplysninger anses dog ikke for særlig følsomme oplysninger, men falder derimod ind under § 28, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan alle andre fortrolige oplysninger end de særlig følsomme oplysninger kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

På denne baggrund finder man efter gennemførelsen af forvaltningsloven ikke grundlag for at opretholde den under punkt 2 beskrevne restriktive praksis. Det vil sige, at begrebet »uvedkommende« i relation til andre forvaltningsmyndigheder må fortolkes i statsskattelovens § 44 og kildeskattelovens § 87 i overensstemmelse med kriteriet i forvaltningslovens § 28, stk. 3.

I dette væsentlighedskriterium kan indgå, om den rekvirerende myndighed har eller tidligere har haft særlig lovhjemmel til at indfordre oplysningerne. Det bemærkes i den forbindelse, at det ifølge bemærkningerne til forvaltningsloven forventes, at de særlige pligtudleveringsbestemmelser i et vist omfang vil blive ophævet som følge af § 28, stk. 3.

Som bilag til cirkulæret er optrykt en liste over en række af de bestemmelser, ifølge hvilke skattemyndighederne udleverer tavshedsbelagte oplysninger til de pågældende myndigheder.

Såfremt skattemyndigheden finder, at den rekvirerende myndighed har væsentligt behov for oplysningerne, udleveres oplysningerne efter de retningslinjer, som er beskrevet nedenfor under punkt 8.

Finder skattemyndigheden, at den anden myndighed ikke har væsentligt behov for oplysningerne, skal den anden myndighed gøres bekendt med klageadgangen efter punkt 6.

Klageadgang

6. Finder en skattemyndighed, at de oplysninger, som den rekvirerende myndighed har anmodet om, ikke har væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3, kan myndigheden påklage skattemyndighedens afgørelse direkte til skattedepartementet.

Uopfordret videregivelse

7. Skattemyndighederne kan i særlige tilfælde uopfordret give andre myndigheder fortrolige oplysninger om formodede lovovertrædelser, som skattemyndighederne er blevet opmærksomme på ved gennemgangen af selvangivelser m.v. Videregivelse bør kun ske i tilfælde, hvor overtrædelsen skønnes at være af en vis grovere karakter. Oplysninger om andre formodede lovovertrædelser indgives til statsskattedirektoratet, ligesom tvivlstilfælde forelægges direktoratet.

Også her må udgangspunktet være, at der kun kan videregives oplysninger, som den modtagende myndighed har væsentligt behov for i sin sagsbehandling, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3, pkt. 5 ovenfor.

Vedrørende spørgsmålet om, i hvilken form oplysningerne kan udleveres, henvises til punkt 8 nedenfor.

Fremgangsmåden

8. Såfremt skatteoplysninger fra selvangivelsesmateriale skal tilgå en anden forvaltningsmyndighed, må oplysningerne ikke udleveres ved, at originale selvangivelser eller originalt bilagsmateriale oversendes til myndigheden. Hvis oplysningerne kun findes i det nævnte selvangivelsesmateriale, kan der træffes aftale med myndigheden om, hvorledes kravet om oplysningerne mest praktisk kan imødekommes, f.eks. i form at en fotokopi af selvangivelsen eller af andet foreliggende materiale.

Selvangivelsesmaterialet kan imidlertid indeholde særlig følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger om underholdsbidrag, bistandshjælp eller bidrag til trossamfund, som ikke må udleveres til myndigheden, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1. Selvangivelsesmaterialet kan endvidere indeholde oplysninger om trediemand, der ikke er relevante for den anden myndighed, og som derfor ikke kan udleveres. Det kan være oplysninger om kreditorers, debitorers og medinteressenters økonomiske eller private forhold. Skattemyndighederne må derfor sikre sig, at det materiale, der udleveres, ikke indeholder oplysninger af denne art, eller at sådanne oplysninger gøres ulæselige.

Originale selvangivelser/bilagsmateriale må kun videregives til andre skattemyndigheder og - i skattesager - til Kammeradvokaten, politi, anklagemyndighed og domstole.

9. Nærværende cirkulære afløser cirkulæreskrivelse nr. 66 af 22. maj 1984 om meddelelse til skattemyndighederne om udlevering af selvangivelser til andre myndigheder.

Skattedepartementet, den 6. marts 1987

JENS ROSMAN

/Jesper Pålsson

Bilag Efter følgende lovbestemmelser har skattemyndighederne hidtil udleveret skatteoplysninger (listen er ikke udtømmende):

Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (§ 91, stk. 5).

Lov om social bistand (§ 17).

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre (§ 10).

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (§ 52).

Lov om social pension (§ 22, stk. 2).

Lov om landbrugsejendomme (§ 29, stk. 2).

Lov om valutaforhold m.v. (§ 14, stk. 2, jf. Industriministeriets bekendtgørelse om valutaforhold).

Lov om godstransport med motorkøretøjer (§ 5, stk. 2).

Lov om Statens Uddannelsesstøtte (§ 7, stk. 6).

Lov om rigsrevisionen (§ 12).

Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (§ 5).

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (§ 30, stk. 2).

Lov om Lønmodtagernes Garantifond (§ 5).

Lov om Arbejdsskadeforsikring (§ 20, stk. 2).

Lov om merværdiafgift (moms) (§ 33).

Officielle noter

Ingen