Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven


Indledning

1. Kildeskatteloven indeholder reglerne om opkrævningen af indkomst- og formueskat for personer og dødsboer. Desuden indeholder loven regler om, hvornår personer og dødsboer er skattepligtige her til landet, og hvorledes ægtefællers og børns skattepligtige indkomst skal opgøres. Hidtil har reglerne været beskrevet i en række cirkulærer, specielt i forbindelse med ændringer i kildeskatteloven. Der har hidtil ikke været en samlet beskrivelse af reglerne i kildeskatteloven. Ligeledes har der været områder, der ikke tidligere er beskrevet i cirkulæreform.

Der udsendes derfor et nyt cirkulære om hele kildeskatteloven bortset fra dødsboreglerne. Disse er allerede beskrevet samlet i en særlig vejledning (Vejledning i reglerne om dødsbobeskatning - skattedepartementet).

Det ny cirkulære træder i stedet for de tidligere cirkulærer om kildeskatteloven. Det ny cirkulære omfatter 7 kapitler:

  • 1) Skattepligt for personer.
  • 2) Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn.
  • 3) Opkrævning af indkomst- og formueskat for personer.
  • 4) Udbytteskat og royaltyskat.
  • 5) Hæftelse, inddrivelse og henstand.
  • 6) Forskudt indkomstår.
  • 7) Ophævelse af tidligere cirkulærer.

I cirkulæret indgår en del nyt cirkulærestof specielt omkring opkrævningen af indkomst- og formueskat. Ændringerne i kildeskatteloven, der er en følge af de regler, der skal modvirke skatteflugt, indgår i cirkulæret. I cirkulæret er endvidere den ny bekendtgørelse af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat (i cirkulæret omtalt som »kildeskattebekendtgørelsen«) beskrevet i sammenhæng med de lovregler, den knytter sig til. I et bilag til cirkulæret findes en indholdsfortegnelse.

Det skal bemærkes, at reglerne om beskatningen af ægtefæller også er beskrevet i cirkulære nr. 22 af 9/12 1986 om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen).

Kapitel 1

Skattepligt for personer

Skattepligten

2. Skattepligten efter kildeskatteloven omfatter personer og dødsboer, og princippet efter loven er, at skattepligten består netop i den periode, i hvilken skattepligtsbetingelserne er opfyldt, jf. kildeskattelovens § 6, stk. 1. Bortset fra enkelte modifikationer indtræder pligten til at svare skat her i landet således fra det tidspunkt, hvor skattepligtsbetingelserne er opfyldt, ligesom pligten bortfalder fra det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt.

Fuld skattepligt

3. I det følgende redegøres for, under hvilke betingelser der foreligger fuld skattepligt her til landet.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her.

Hvis en person, der hidtil har opholdt sig i udlandet, erhverver bopæl her i landet, indtræder skattepligten dog først, når han tager ophold her. Som sådant ophold betragtes ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

4. Selv om en person opgiver sin bopæl her i landet og således ikke opfylder den almindelige betingelse for skattepligt i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, bliver den pågældende efter § 1, stk. 1, nr. 2, fastholdt under beskatningen i de første 4 år efter bopælsopgivelsen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende kan godtgøre efter fraflytningen at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende personer, og at indkomstbeskatningen ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark.

Bestemmelsen opstiller de vejledende betingelser for bedømmelsen heraf. Det er skatteyderen selv, der skal godtgøre at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat. Skatteyderen kan godtgøre dette ved at anvende en særlig blanket, F 54. Blanketten skal attesteres af skattemyndighederne i bopæls- eller opholdsstaten. Den er imidlertid kun et hjælpemiddel for skatteyderen, og der er således ikke nogen pligt til at anvende blanketten. Kan skatteyderen på anden vis føre bevis for indkomstbeskatning til fremmed stat, er dette tilstrækkeligt.

Kravet om, at skatteyderen skal godtgøre indkomstbeskatning til fremmed stat, indebærer ikke en pligt for skatteyderen til at føre dette bevis. Såfremt skatteyderen ikke ønsker, at skattepligten ophører inden 4-årsperiodens udløb, kan skattemyndighederne ikke tvinge et skattepligtsophør igennem. Det skal bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt for ophør af fuld skattepligt, at skatteyderen dokumenterer at være undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, hvis skattesystem kan begrunde ophør af dansk skattepligt. Det kræves tillige, at skatteyderen har opgivet sin bopæl her i landet. Dette er en forudsætning for, at kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, overhovedet kan anvendes.

5. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, finder kun anvendelse, når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende tidsrum af mindst 4 år inden bopælsopgivelsen, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 2. Når denne betingelse er opfyldt, ophører skattepligten med virkning fra tidspunktet for udløbet af 4-årsperioden efter bopælsopgivelsen eller den dato, fra hvilken den pågældende ifølge attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Såfremt 4-årsbetingelsen i § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, ophører den fulde danske skattepligt straks fra bopælsopgivelsen.

Reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, gælder ikke, hvor skattepligten her i landet alene grunder sig på ophold her, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. Når der i disse tilfælde sker fraflytning til udlandet, ophører den fulde skattepligt her til landet altså straks ved fraflytningen.

Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse på personer, som udelukkende med henblik på virksomhed i de Europæiske Fællesskabers tjeneste tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark). Disse personer skal betragtes, som om de har bevaret deres bopæl i Danmark, jf. art. 14 i den til »traktat om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for E.F.« hørende protokol om E.F.'s privilegier og immuniteter.

6. I det følgende redegøres der for de vejledende kriterier, som efter en samlet vurdering vil danne grundlag for afgørelsen af, om beskatning efter det udenlandske skattesystem kan begrunde ophør af fuld dansk skattepligt.

Som hovedregel skal den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af skatteyderens globalindkomst. Betingelsen er opfyldt, når beskatningen omfatter skatteyderens samlede årsindkomst, uanset om den hidrører fra kilder i eller uden for den fremmede stat. Dette betyder, at et skattesystem, der kun medfører beskatning af indkomst, der hidrører fra eller indføres i den pågældende stat (territorialindkomstprincippet), ikke vil kunne godkendes som grundlag for ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Et skattesystem, der generelt bygger på globalindkomstprincippet, men som under visse betingelser ikke beskatter enkelte kategorier af udenlandsk indkomst, når disse ikke indføres til den pågældende stat (hvorved globalindkomstprincippet afsvækkes), vil dog i visse tilfælde efter en samlet vurdering kunne medføre ophør af dansk skattepligt.

Endvidere skal det pågældende skattesystem være baseret på en egentlig indkomstbeskatning. Svares der ikke indkomstskat i den pågældende stat, idet de offentlige udgifter i stedet finansieres med forbrugsafgifter eller lignende, vil det ikke være tilstrækkeligt for ophør af skattepligt til Danmark.

Den indkomstskat, der pålignes, skal være af en vis størrelse. Det kan dog ikke kræves, at skatten nøje svarer til den danske skat. En vis forskel på skatteniveauet i Danmark og en fremmed stat vil således ikke hindre ophør af den fulde skattepligt her til landet.

Endelig skal indkomstbeskatningen ske efter de regler, der gælder for personer, der bor i den pågældende stat. Der skal således være ligestilling mellem tilflyttere og statens egne borgere. Behandles tilflytteren efter lempeligere regler end de fastboende, vil den fulde danske skattepligt ikke ophøre.

Det er den fremmede stats skatteregler på tidspunktet for opgivelsen af bopæl her i landet, der er afgørende for ophør af fuld dansk skattepligt for en fraflyttet person, således at senere ændringer i den fremmede stats skattesystem er uden betydning. Er en fremmed stats skattesystem godkendt som grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt, vil den fulde skattepligt ikke genindtræde, selv om statens skattesystem senere ændres, således at det i fremtiden ikke længere kan godkendes som grundlag for ophør af fuld skattepligt. Hvis omvendt en fremmed stats skattesystem ikke er godkendt som grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt (som derfor fastholdes i 4 år efter fraflytningen), og skattesystemet i løbet af denne periode ændres, således at det i fremtiden kan godkendes, vil den fraflyttede person dog kunne påberåbe sig denne godkendelse, således at den fulde skattepligt straks ophører.

Såfremt en person inden for en 4-årsperiode efter bopælsopgivelsen flytter fra en stat, hvor den pågældende havde godtgjort at være underkastet fuld skattepligt med deraf følgende ophør af dansk skattepligt, til en anden stat, hvor han ikke beskattes i overensstemmelse med de opstillede betingelser for ophør af dansk skattepligt, bliver han påny fuldt skattepligtig her til landet fra og med datoen for flytningen fra den første fremmede stat.

7. Skatteministeren har kompetencen til at træffe afgørelser om fremmede staters skattesystemer i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Disse afgørelser kan indbringes for domstolene, men ikke for administrative myndigheder, herunder landsskatteretten. Efter gennemgang og vurdering af fremmede staters skattesystemer er der i bekendtgørelse nr. 646 af 22. september 1987 meddelt oplysninger om, i hvilket omfang - og i visse tilfælde på hvilke betingelser - disse skattesystemer opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt., for ophør af dansk skattepligt.

8. Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fuldt skattepligtige, hvis de tager ophold her i mindst 6 måneder. Der skal være tale om et sammenhængende ophold på 6 måneder, men skattepligten indtræder, selv om den pågældende inden for de 6 måneder har afbrudt opholdet her og taget kortvarigt ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Efter § 8, stk. 1, indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold, der begrunder skattepligten. I tilfælde, hvor det ikke allerede ved begyndelsen af et ophold her i landet er sikkert, at opholdet vil komme til at strække sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen indtil videre efter reglerne for begrænset skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet vil blive udstrakt eller rent faktisk har strakt sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen - med virkning tilbage til opholdets begyndelse - efter reglerne for fuldt skattepligtige.

9. Personer, der tager ophold her i landet som turister eller i studieøjemed, bliver først fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når de med eller uden afbrydelse har opholdt sig her i mere end 365 dage indenfor et samlet tidsrum af 2 år., jf. kildeskattelovens § 8, stk. 2. Skattepligten indtræder i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor opholdet har varet de 365 dage. Skattefriheden indtil da er betinget af, at den pågældende ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her under opholdet og vedvarende er indkomstskattepligtig til sit hjemland efter reglerne for personer, som bor der. Betingelserne for skattefrihed kan være opfyldt, selv om den pågældende har indtægt ved lønnet beskæftigelse her under sit ophold. Det må dog erindres, at vedkommende sædvanligvis vil være begrænset skattepligtig af lønindtægten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

10. Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter skattepligten danske statsborgere, som uden at opfylde skattepligtsbestemmelserne efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste m.v. om bord senest har været fuldt skattepligtig her, sidestilles med en dansk statsborger. Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, har hjemsted her i landet.

11. I kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, bestemmes, at fuld skattepligt påhviler danske statsborgere, som af staten er udsendt til tjeneste uden for riget, selv om de ikke opfylder skattepligtsbetingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1-3. Skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 5, påhviler også den med den udsendte person samlevende ægtefælle og de hos dem hjemmeværende børn under 18 år, når ægtefællen og børnene er danske statsborgere og ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Hvis ægtefælle og børn indkomstbeskattes til fremmed stat efter reglerne for derboende personer, er de undtaget fra beskatning efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, og dette gælder, selv om de er danske statsborgere. Undtagelsen fra den fulde skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter også tilfælde, hvor ægtefællen og børnene svarer skat til en anden fremmed stat end den, hvortil udsendelsen er sket.

Hvis den udsendte tjenestemands ægtefælle og børn ikke er danske statsborgere, er de ikke skattepligtige efter den her omhandlede bestemmelse. I disse tilfælde beskattes de pågældende personer kun af deres indtægter og formue, i det omfang de er begrænset skattepligtige efter § 2.

Begrænset skattepligt

12. Kildeskattelovens § 2 indeholder regler om begrænset skattepligt for personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i kildeskattelovens § 1. Bestemmelsen omfatter således især personer, der hverken har bopæl eller ophold i Danmark, men som modtager indkomst fra kilder her i landet. Kun den i § 2 nævnte indkomst og formue beskattes her i landet.

Den begrænsede skattepligt omfatter:

  • a) Indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, skal henregnes til A-indkomst, og som hidrører fra virksomhed udført her i landet, jf. § 2, stk. 1, litra a).

Med hensyn til afgrænsningen af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, over for anden indkomst henvises til pkt. 33 og Skattedepartementets cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Begrænset skattepligt foreligger ikke, hvis indkomsten er udbetalt af personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 44 b og pkt. 48.

Endvidere foreligger der ikke begrænset skattepligt, hvis virksomheden ikke er udført her i landet. Hvis en arbejdsgiver med hjemting her i landet udbetaler løn for arbejde udført i udlandet, er indkomstmodtageren ikke skattepligtig heraf, medmindre indkomstmodtageren er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

  • b) Anden indkomst fra Danmark, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst, jf. § 2, stk. 1, litra b).

Der er i kildeskattebekendtgørelsens § 21 truffet bestemmelse om hvilke indkomster, der skal henregnes til A-indkomst. Det drejer sig f.eks. om bestyrelseshonorarer, pensioner, ventepenge m.v., jf. pkt. 34-43.

Bortset fra konsulenthonorarer omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i), stilles der i disse tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til landet end at indkomsten hidrører fra Danmark, dvs. at den, for hvis regning beløbet udbetales, eller en befuldmægtiget har hjemting her i landet, jf. pkt. 51. I pkt. 43 er omtalt de særlige betingelser for at anse konsulenthonorarer for A-indkomst og dermed omfattet af begrænset skattepligt.

  • c) Vederlag (herunder kost og logi) - til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje) - som efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst, jf. § 2, stk. 1, litra c).

Med hensyn til afgrænsningen af, hvornår der foreligger arbejdsudleje, henvises til pkt. 42.

  • d) Indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d).

Den begrænsede skattepligt som følge af erhvervsvirksomhed er betinget af, at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet, hvorved forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå fortjeneste. Med hensyn til afgrænsningen af begrebet fast driftssted kan henvises til art. 5 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977).

Denne begrænsede skattepligt omfatter også løbende ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her eller fra afståelsen af en sådan virksomhed samt forpagtningsafgifter. Dette gælder uanset, hvorledes den løbende ydelse eller forpagtningsafgiften beregnes, om den er fast, eller den er variabel, f.eks. efter overskuddets eller omsætningens størrelse eller efter værdien af naturalier.

Undtaget fra den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), er løbende ydelser, der må anses som udbytter, afdrag på tilgodehavender, renter og royalties. I denne forbindelse omfatter begrebet royalties ikke alene de vederlagsformer, der er nævnt i kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, men også vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.

Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v. beskattes personer, der ikke er fuldt skattepligtige, af særlig indkomst, der hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) og e), dvs. formuegoder, der er knyttet til virksomhed, der medfører begrænset skattepligt (f.eks. driftsmidler, skibe, tidsbegrænsede rettigheder (patentret o.l.), rettigheder ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakter og aktier m.v., der hører til det faste driftssted) samt fast ejendom.

  • e) Indtægter fra fast ejendom i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e). Dette gælder ikke kun personer, der ejer fast ejendom her i landet, men også en forpagter eller en lejer, som nyder indtægter af ejendommen. Skattepligten omfatter alle indtægter, der oppebæres fra ejendommen samt eventuel avance ved salg, enten som led i næring eller salg omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v., jf. denne lovs § 10.
  • f) Udbytteindtægter, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, udbytter iøvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2.

For så vidt angår afgrænsningen af udbytter, i hvilke der skal indeholdes udbytteskat, henvises til pkt. 102. Den begrænsede skattepligt omfatter dog ikke de tilfælde, hvor der meddeles dispensation fra udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 B, stk. 6, eller § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomst, således at beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsloven. I de tilfælde, hvor der er sket indeholdelse af udbytteskat, vil denne blive tilbagebetalt til den udenlandske aktionær, da aktieavancer for personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, ikke kan beskattes her i landet, medmindre aktierne er knyttet til et fast driftssted.

Den begrænsede skattepligt omfatter også udbytte omfattet af ligningslovens 16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, det vil navnlig sige maskeret udbytte eller udlodning.

Endelig omfatter den begrænsede skattepligt afståelsessummer ved salg af aktier til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2. Den begrænsede skattepligt ved holdingstiftelse forudsætter dog, at holdingselskabet er hjemmehørende i Danmark, dvs at kilden for det beløb, der skal beskattes, er i Danmark.

  • g) Skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g).

I nogle af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået i de senere år, er der tillagt udenlandske aktionærer ret til dansk skattegodtgørelse i forbindelse med udbytte fra selskaber hjemmehørende her i landet. Dette gælder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Australien, New Zealand, Singapore og Storbritannien.

  • h) Renter fra kilder her i landet oppebåret af personer, som har været fuldt skattepligtige i en eller flere perioder på ialt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophøret af den fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2, litra h) og stk. 6.

Den begrænsede skattepligt omfatter også renter af fordringer, som en fraflyttet person erhverver efter ophøret af fuld skattepligt.

Hvis den fordring, som renterne betales for, er knyttet til et fast driftssted, skal de indgå ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som er skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra d).

Renterne medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af den begrænsede skattepligt i forbindelse med ophør eller indtræden af fuld skattepligt skal renterne dog periodiseres efter reglerne i ligningslovens § 5 B.

  • i) Royalty fra kilder her landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), og § 65 C, stk. 4. Om afgrænsningen af royalty omfattet af den begrænsede skattepligt henvises til pkt. 117.
  • j) Indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på et skib med hjemsted her i landet. Et skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, sidestilles med et skib med hjemsted her i landet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi. Et skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

Med hensyn til afgrænsningen af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, over for anden indkomst henvises til pkt. 33 og Skattedepartementets cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Begrænset skattepligt foreligger ikke, hvis indkomsten er udbetalt af personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 44 b og pkt. 48.

13. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra a), b), d) og e), omfatter alene de der nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2. Hvis der på samme tid oppebæres flere af disse indtægter, foretages en samlet opgørelse af indtægter og udgifter. Er en af indkomstkilderne negativ, kan den bringes til fradrag i positiv indkomst fra en anden indkomskilde.

Formueskattepligt omfatter alene formue, hvorfra de under litra d) (erhvervsvirksomhed) og litra e) (fast ejendom) indtægter hidrører, ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de påhviler denne formue, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 9. De skattepligtige skal indlevere selvangivelse, forskudsregistreres og slutlignes på linie med fuldt skattepligtige. Forskudsregistrerings- og slutligningskommune fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 6-10 og §§ 15-16, jf. pkt. 85 og 99.

Indkomst- og formueskat beregnes på linie med fuldt skattepligtige, bortset fra at kommuneskatten beregnes med den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, jf. lov om kommunal indkomstskat § 9.

14. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra c) (arbejdsudleje), litra f) (udbytter), litra g) (skattegodtgørelse), litra h) (renter), og litra i) (royalty) er endeligt opfyldt ved betaling af en bruttoskat på 30 pct. Det vil sige, at der ikke kan fratrækkes eventuelle udgifter afholdt for at opnå den skattepligtige indkomst eller negativ indkomst fra andre indkomstkilder. Ingen af de nævnte indtægter skal forskudregistreres, jf. pkt. 80.

Når den endelige skat betales ved at udbetaleren indeholder skatten på 30 pct. (arbejdsudleje, udbytter bortset fra maskeret udbytte og royalty), skal de skattepligtige ikke indgive selvangivelse eller slutlignes. Det samme gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse, idet skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden udbetalingen.

Personer, der skal betale en bruttoskat på 30 pct. af maskeret udbytte eller af afståelsessummer ved salg af aktier til et holdingselskab, jf. kildeskattelovens § 65A, stk. 2, skal indgive selvangivelse og medtages ved slutligningen efter de almindelige regler. Skatten indbetales som restskat, jf. pkt. 96. Det samme gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer renteindtægter jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), jf. stk. 6.

15. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra j), er for så vidt angår vederlag for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, endeligt opfyldt ved betalingen af en bruttoskat på 30 pct. Der indrømmes ikke fradrag ved indkomstopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 8, sammenholdt med § 48 C, stk. 1. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i indenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v. Indtægten skal ikke forskudsregistreres, jf. pkt. 85.

Udføres arbejdet om bord på et skib med hjemsted her i landet, der ikke opfylder betingelserne for at være et dansk skib, eller som ikke sejler i udenrigsfart eller nærfart, men alene i begrænsede fartområder, beskattes sømanden på samme måde som en begrænset skattepligtig lønmodtager i land. Det vil sige, at indkomstskattepligten alene omfatter de i pkt. 12, litra j), nævnte indtægter, og at der kun kan fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter.

Ifølge kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, kan skatteministeren bestemme, at begrænset skattepligtige sømænd, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår skal fritages for at svare 30 pct.'s skat af indtægten om bord. Skattefritagelsen for sømænd, der er ansat på særlige »Hong Kong«-vilkår, vil blive gennemført i form af en bekendtgørelse.

I kildeskattebekendtgørelsens § 49 er det med hjemmel i kildeskattelovens § 48 D bestemt, at begrænset skattepligtige sømænd ikke skal svare 30 pct.'s skat af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

16. Den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2 omfatter typisk personer med bopæl i en fremmede stat, som modtager indkomst fra kilder her i landet, og som eventuelt ejer formue her i landet.

Efter de dobbeltbeskatningoverenskomster, som Danmark har indgået med fremmede stater, vil Danmark som oftest have ret til at beskatte indtægter, som er indkomstskattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, og formue vedrørende fast driftssted eller fast ejendom, som er formueskattepligtig efter § 2, stk. 9.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det typisk aftalt, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der oppebæres af en person hjemmehørende i den ene stat, kun kan beskattes i denne stat (bopælsstaten), medmindre arbejdet er udført i den anden stat (arbejdsstaten). Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat. Vederlaget kan dog kun beskattes i bopælsstaten, hvis

  • 1) modtageren opholder sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder , der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår/kalenderår, og
  • 2) vederlaget betales af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og
  • 3) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.

I tilfælde af arbejdsudleje, jf. pkt. 12, litra c), er det i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst aftalt, at arbejdsstaten har beskatningsretten til arbejdsvederlaget, uanset at modtagerens ophold i denne stat er under 183 dage. I andre tilfælde end Norden har de kompetente myndigheder mulighed for at aftale, at den virksomhed, som lejer arbejdskraften, må anses som arbejdsgiver, således at arbejdsstaten har beskatningsretten til arbejdsvederlaget.

For så vidt angår konsulenthonorarer, jf. pkt. 12, litra b), medfører dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, at Danmark kun har beskatningsretten, hvis særlige betingelser er opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne medfører typisk, at indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for vedkommende i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af den pågældendes virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, indkomsten kan henføres til dette faste sted.

Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt »anden indkomst« kun kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan Danmark i reglen kun beskatte konsulenthonoraret som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller som indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet.

Efter bestemmelserne i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster er Danmark forpligtiget til helt eller delvis at frafalde beskatningen af udbytte-, rente- eller royalty-betalinger fra kilder her i landet til modtagere i de pågældende lande.

For så vidt angår udbytte, vil det udbyttebetalende selskab tilbageholde 30 pct. udbytteskat efter de sædvanlige regler, som nævnt i kapitel 4, uanset at aktionæren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en overenskomst helt eller delvist har givet afkald på retten til at beskatte udbyttebetalinger her fra landet. I så fald vil aktionæren få udbytteskatten tilbagebetalt, jf. pkt. 113.

For så vidt angår renter, vil opkrævningen af skatten ikke ske ved indeholdelse. Den udenlandske fordringshaver skal indbetale skatten efter opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Ved beregningen af den skat, som skal opkræves, skal skattemyndigheden tage hensyn til regler om bortfald eller nedsættelse af dansk rentebeskatning i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor fordringshaveren er hjemmehørende.

For så vidt angår royaltybetalinger skal opkrævningen af den danske skat ske ved, at royaltybetaleren indeholder 30 pct. royaltyskat. Hvis royaltymodtageren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst helt eller delvist har givet afkald på dansk beskatning af royalty, kan royaltybetaleren få Statsskattedirektoratets tilladelse til at undlade at indeholde royaltyskat eller indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., jf. pkt. 118.

I nogle dobbeltbeskatningoverenskomster findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til en modtager i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningretten er opfyldt. Dette gælder f.eks. for betalinger til modtagere i Cypern, Irland og Storbritannien.

Personer fritaget for skattepligt

17. Efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er visse personer generelt undtaget fra skattepligt her til landet. Det gælder for det første kongen og dennes ægtefælle, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Endvidere gælder det medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årspenge, samt de pågældendes ægtefæller, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

De foran nævnte undtagelser fra skattepligt omfatter også undtagelse fra enhver form for begrænset skattepligt i henhold til § 2.

Efter kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, beskattes fremmede staters diplomater m.fl., konsuler m.fl. efter reglerne i de i lovbestemmelserne nævnte to Wienerkonventioner, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser, udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (lovtidende C) samt lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.

Kapitel 2

Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn

Ægtefællers indkomstopgørelse

18. Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten efter de samme regler som ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser. Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 1.

Samlevende ægtefæller

19. I de tilfælde, hvor der i skattelovgivningen findes specielle regler om opgørelsen og beskatningen af ægtefællers indkomst og formue, kan reglernes anvendelse være betinget af, at ægtefællerne er samlevende. Hvad der i den forbindelse skal forstås som samlevende er fastlagt i kildeskattelovens § 4, stk. 3-6. Ved faktisk samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4. Eventuelle særlige regler for samlevende ægtefæller vil således også gælde i dette indkomstår.

Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3. Dette indebærer, at ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand i hele indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som ugifte i dette indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5.

Bortfalder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 6.

Det er således en betingelse for, at ægtefællerne kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, at begge er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1.

Iøvrigt anses samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

Ægtefællers kapitalindkomst

20. Efter kildeskattelovens § 24 A skal kapitalindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet. Kapitaludgifter skal ligeledes fradrages hos den ægtefælle, der hæfter for betalingen. Efter ægteskabslovgivningen har hver ægtefælle rådighed over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet, samt over sit særeje. Endvidere hæfter enhver af ægtefællerne for sine forpligtelser med den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder (bodel), samt med sit særeje.

Formueskattepligten påhviler endvidere den ægtefælle, der efter ovennævnte regler har rådighed over formuegodet.

Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en kapitalindkomst eller et formueskattepligtigt aktiv vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen, jf. kildeskattelovens § 24 A, 3. pkt.

Kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, medregnes dog ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. § 24 A, sidste punktum, og pkt. 21 nedenfor. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog altid til kapitalindkomsten for den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Sålænge ægteskabet består, er det uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvorledes formuegoder og kapitalindtægter og -udgifter er fordelt mellem ægtefællerne (fordelingen har derimod betydning for den enkelte ægtefælles skat). Skattemyndighederne vil derfor normalt henholde sig til den fordeling af formueaktiver og kapitalindtægter og -udgifter, som ægtefællerne har foretaget. I det år, hvor de særlige ægtefælleregler ikke længere finder anvendelse, f.eks. fordi parterne bliver separeret eller skilt, skal indtægter og udgifter altid medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, de vedrører, uanset hvem, der har oppebåret indtægterne eller afholdt udgifterne. Tidligere års indkomstansættelser, hvor de særlige ægtefælleregler har fundet anvendelse, kan ikke genoptages alene af den grund, at fordelingen af kapitalindkomsten ikke stemmer med de ægteskabsretlige regler.

Indkomst ved erhvervsvirksomhed

Medarbejdende ægtefælle

21. Skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, vedrørende en erhvervsvirksomhed medregnes som hovedregel ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne der ejer virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Benyttes virksomhedsordningen, medregnes evt. kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 dog ved ejerens indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i virksomheden, foretages af den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne aktiverne tilhører, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1.

Deltager begge ægtefæller i væsentligt omfang i driften, medregnes indkomst og formue vedrørende erhvervsvirksomheden hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Såfremt den anden ægtefælle deltager i driften, kan ægtefællerne overføre indtil 50 pct. af virksomhedens overskud opgjort efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, til den medarbejdende ægtefælle som skattepligtig indkomst (personlig indkomst) hos denne. Der kan dog højst overføres et beløb på 117.300 kr. for 1987. Dette grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20 (1988:122.000 kr.). Virksomhedens overskud opgøres efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, jf. pkt. 24 nedenfor.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller personligt arbejde i tjenesteforhold, afgøres spørgsmålet efter de retningslinier, som er anført i Skattedepartementets cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Der kan herved tages hensyn til såvel arbejdets tidsmæssige udstrækning som til karakteren af det udførte arbejde. Den personlige indkomst for den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, nedsættes med det overførte beløb, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 5.

22. Det er en betingelse for overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Hvorvidt samlivet anses for ophævet i skattemæssig forstand, afgøres efter kildeskattelovens § 4, stk. 2-6, jf. pkt. 19. Såfremt samlivet i skattemæssig forstand ophører i løbet af indkomståret, medregnes indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør altid hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 6. I det år, samlivet ophører, kan der således ikke ske overførsel af overskud til den medarbejdende ægtefælle. Tilsvarende gælder, både ved skifte og ved uskiftet bo, når den ene ægtefælle dør. I så fald skal indkomsten fra virksomheden i tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Om anvendelsen af reglerne om medarbejdende ægtefælle ved skifte og forskudt regnskabsår henvises til side 180 i skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning, oktober 1985.

23. Det er endvidere en betingelse, at den medarbejdende ægtefælle i væsentligt omfang har deltaget i driften af erhvervsvirksomheden. Det må bero på en konkret afgørelse, om ægtefællens deltagelse i det enkelte tilfælde har haft et væsentligt omfang. Det skal dreje sig om medarbejde af fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig del af ægtefællens arbejdskraft. Ægtefællens medvirken må have haft et sådant omfang, at der ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er regnet med ægtefællens deltagelse i arbejdet. Normalt er der således sparet udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det er dog ikke nødvendigt, at ægtefællen har medvirket dagligt i hele indkomståret. Reglen kan også efter omstændighederne anvendes, hvor ægtefællen kun har deltaget i arbejdet i visse dage om ugen eller kun i en del af indkomståret. Der foreligger dog ikke en væsentlig medvirken, når ægtefællen kun yder lejlighedsvis assistance eller kun arbejder med nogle få timer om ugen (f.eks. i forbindelse med weekend-travlhed), eller når der er tale om sæsonarbejde af kortere varighed, f.eks. i forbindelse med julehandelen.

Det vil i almindelighed ikke være tilstrækkeligt, at ægtefællen har passet virksomhedens forretningstelefon. Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden kan begrunde skattemæssig stilling som medarbejdende ægtefælle, hvis virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen stiller betydelige krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kan det ikke danne grundlag for beskatning som medarbejdende ægtefælle.

Hvor ægtefællen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er der ikke tale om daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, må der normalt kræves en væsentlig større daglig arbejdsindsats.

Er ægteskab indgået i årets løb, er det tilstrækkeligt, at der har været tale om en væsentlig medvirken i den del af året, ægteskabet har bestået.

24. Beregningsgrundlaget for det overskud, der maksimalt kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, er virksomhedens skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 4.

Skattemæssige afskrivninger, henlæggelser til investeringsfonds m.v. foretages således inden der sker beregning af den del af overskuddet, der kan overføres til den medarbejdende ægtefælle. På tilsvarende måde skal der ske tillæg af skattepligtige tilskud m.v., der vedrører virksomheden, sygedagpenge efter reglerne om frivillig forsikring og evt. værdi af forbrug af egne varer fra virksomheden, inden den medarbejdende ægtefælles andel af overskuddet kan beregnes. Endvidere fragår underskud fra tidligere år i det omfang, det hidrører fra virksomheden. Rente- og udbytteindtægter, kursgevinster på fordringer og gæld samt renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld holdes derimod uden for det underskud, der fradrages.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden, indgår ikke i virksomhedens overskud, da lejeværdi af bolig i egen ejendom ikke kan anses for at være indkomst, der vedrører erhvervsvirksomheden. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomhedsskatteloven benyttes, og lejeværdi af bolig i egen ejendom indgår i virksomhedens skattepligtige overskud (f. eks. ved ejendomme med 3 eller flere lejligheder).

Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de almindelige regler, skal der efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, ske tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente- og udbytteindtægter (herunder skattegodtgørelse), samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud.

25. Over- eller underskud af virksomhed, i hvis drift ingen af ægtefællerne deltager aktivt (anparter i kommanditselskaber m.v.), medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden.

Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller

26. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til sin samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 2. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende

I tilfælde af salg til tredjemand bliver erhververen således beskattet, som om det var vedkommende selv, der oprindelig med samme hensigt havde anskaffet aktivet. Dette gælder dog ikke ved overdragelse af varer hørende til den overdragende ægtefælles virksomhed. I disse tilfælde beskattes fortjeneste og tab på sædvanlig måde forudsat, at betalingen svarer til de priser, der ville blive fastsat mellem uafhængige parter.

Den ægtefælle, der får et afskrivningsberettiget aktiv overdraget eller overført, skal fortsætte de skattemæssige afskrivninger på det grundlag, som den overdragende ægtefælle havde for sine afskrivninger. Erhververen beskattes også af den fortjeneste, der modsvares af afskrivninger, som den overdragende ægtefælle har foretaget i den periode vedkommende benyttede aktivet i sin virksomhed.

Hvis der i forbindelse med overførsel af et aktiv fra den ene ægtefælle til den anden samtidigt sker ændring af benyttelsesformen, skal reglerne i afskrivningslovens § 32 anvendes, og overførsel til ændret benyttelsesform sidestilles derfor med salg og køb af formuegodet, således at handelsværdien på overførselstidspunktet betragtes som salgs- og købesum, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 3.

Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, jf. kildeskattelovens § 26 B. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.

Kildeskattelovens § 26 A og § 26 B gælder ikke ved overdragelse af aktier eller fordringer til en ægtefælle hjemmehørende i udlandet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 b samt kursgevinstlovens § 8 B, stk 4. I disse tilfælde beskattes fortjeneste og tab på sædvanlig måde.

Børns indkomstopgørelse

27. Efter kildeskatteloven er børn altid undergivet selvstændig skattepligt uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeboende eller ikke, jf. lovens § 5, stk. 1. Børn skal derfor som udgangspunkt opgøre den skattepligtige indkomst på samme måde som alle andre personer.

Opfylder barnet betingelserne for fuld eller begrænset skattepligt her i landet, skal det derfor principielt skatteansættes på samme måde som andre skatteydere. Af praktiske grunde er det dog bestemt, at et barn under 15 år kun skal indgive selvangivelse og medtages ved skatteansættelsen, hvis det i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb ejer skattepligtig formue, jf. kildeskattelovens § 82. Er barnet fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, skal det altid indgive selvangivelse efter de almindelige regler herom og medtages ved skatteansættelsen.

I visse tilfælde, som omhandles i kildeskattelovens § 5, stk. 2-4, skal indtægt og formue, der hidrører fra forældrene, ikke medregnes til barnets skattepligtige indkomst og formue, men indgå i forældrenes beskatningsgrundlag, som oftest ved at disse afskæres fra fradragsret for beløbene ved deres egen opgørelse. Med forældre sidestilles i de pågældende bestemmelser stedforældre og plejeforældre. Som forældre anses også adoptivforældre.

Afkast af gaver

28. Kildeskattelovens § 5, stk. 2, angår indtægtsnydelse eller formue, som barnet har modtaget som gave fra forældrene. Som gave anses også arveforskud. Sådan indtægtsnydelse eller formue og dennes afkast skal beskattes hos giveren, og ikke hos barnet. Det er dog en betingelse, at giveren er fuldt skattepligtig her. I modsat fald skal beskatning ske hos barnet, for så vidt dette selv er skattepligtigt her. Beskatningsordningen efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, gælder endvidere kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. De indtægter, som barnet opnår af indtægtsnydelsen eller formuen efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det fylder 18 år, eller efter at det har indgået ægteskab, medregnes altid til dets egen skattepligtige indkomst. Efter de nævnte tidspunkter medregnes endvidere formuen til barnets egen skattepligtige formue.

Ydes gaven til barnet, ved at forældrene overdrager dette et allerede foreliggende aktiv f.eks. en aktie eller en obligation, skal forældrene indtil de førnævnte tidspunkter fortsat selv medregne indtægterne af aktivet til deres skattepligtige indkomst og medtage aktivet i deres skattepligtige formue.

Ydes gaven derimod ved at forældrene påtager sig en forpligtelse til at udrede en løbende ydelse (som ikke er underholdsbidrag) eller en gældsforpligtelse over for barnet, kommer beskatningen hos forældrene til at ske ved, at disse er afskåret fra at udøve fradragsret for ydelserne eller renterne ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 12, stk. 6, og § 17. De kan heller ikke fradrage kapitalværdien af de løbende ydelser (jf. også ligningslovens § 21) eller gælden ifølge gavegældsbrevet ved formueopgørelsen. Bestemmelserne i ligningsloven afskærer fradragsretten uanset barnets alder, og uanset om det har indgået ægteskab. Giveren vil derfor også efter de førnævnte tidspunkter være afskåret fra fradragsret, uanset at beløbene da er genstand for beskatning hos barnet.

Er den barnet tillagte indtægtsnydelse eller formue kun delvis ydet som gave, idet barnet i et vist omfang har ydet forældrene vederlag, behandles kun den til gaveandelen svarende del af indtægterne og formuen efter reglerne i kildeskattelovens § 5, stk. 2, og i de pågældende ligningslovsbestemmelser. Den øvrige del er derimod altid skattepligtig hos barnet og beskattes ikke hos forældrene.

Beskatningsordningen efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, gælder, uanset om barnet opholder sig hos den pågældende giver eller ikke.

29. Som undtagelse til reglerne om, at afkast af en formue modtaget som gave af forældre skal beskattes hos overdrageren, er det i kildeskattelovens § 5, stk. 5, bestemt, at beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt renter heraf, alene medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue og indkomst. Selve indskuddet er gaveafgiftsfritaget for livsarvinger, jf. lov om afgift af arv og gave § 44, stk. 3, nr. 3, og er indkomstskattefrit for plejebørn, jf. ligningslovens § 7, litra y. Efter de nævnte love ydes en skattefri præmie af det offentlige på 4 pct. årligt. Hvis de indskudte beløb udbetales til barnet uden præmie, f.eks. hvis beløbet ikke anvendes til formålet, skal beskatningen fortsat finde sted hos forældrene. I disse situationer er det nødvendigt at ændre tidligere års ansættelser både for barnet og for forældrene, således at beskatningen af rentetilvæksten finder sted hos forældrene, ligesom en eventuel formuebeskatning skal finde sted hos disse.

Løn

30. Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 5, stk. 3, skal løn, som et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, oppebærer for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

Til gengæld kan forældrene heller ikke fradrage lønnen ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Er barnet ved begyndelsen af indkomståret derimod fyldt 15 år, skal lønnen medregnes af barnet og er fradragsberettiget for forældrene på sædvanlig måde, forudsat at der er udført et arbejde svarende til den fratrukne løn.

Det er alene barnets indkomstår, der er afgørende for beskatningsordningen efter § 5, stk. 3, uanset eventuelt afvigende indkomstår hos forældrene.

Underholdsbidrag

31. Reglen i kildeskattelovens § 5, stk. 4, angår underholdsydelser til barnet fra forældrene.

Ydes underholdet ved, at barnet har ophold i hjemmet, hvor det får kost og logi m.v., uden at underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, er barnet uanset dets alder altid skattefri af værdien af underholdet, og forældrene kan ikke foretage noget fradrag for deres udgift. Er det pågældende underhold derimod vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, behandles det skattemæssigt på samme måde som lønnen i øvrigt for sådant arbejde.

Ydes underholdet gennem udredelse af underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11, skal barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun medregne den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Den skattepligtige del af underholdsbidraget medregnes ved indkomstopgørelsen i betalingsåret under forudsætning af, at bidraget er forfaldent til betaling i dette år.

Ved underholdsbidrag forstås bidrag, som inden for rammerne af den privatretlige forsørgelsespligt efter kap. 2 i loven om børns retsstilling udredes til barnets underhold. Bidragene udredes som regel ifølge pålæg af statsamtet, men kan også bero på aftale. Går de i sidstnævnte tilfælde uden for rammerne af forsørgelsespligten, må den overskydende del behandles som indtægtsnydelse, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2, evt. som enkeltstående gaveydelser.

Kapitel 3

Opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

Indledning

32. Reglerne om, hvorledes personers indkomst- og formueskat opkræves, findes i kildeskattelovens afsnit V. Kildeskatteloven bygger på et princip om samtidighedsbeskatning. Det vil sige, at skatten af indtægterne så vidt muligt skal opkræves samtidigt med indtægternes erhvervelse. Da den skattepligtige indkomst først kan opgøres efter indkomstårets udløb, skal der betales en foreløbig skat i løbet af indkomståret, der så vidt muligt svarer til den endelig skat (slutskatten), der udskrives efter kalenderårets udløb, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1. Den foreløbige skat modregnes i slutskatten. Overstiger slutskatten de samlede foreløbige skatter, skal der indbetales restskat. Overstiger de samlede foreløbige skatter slutskatten, udbetales den overskydende skat.

Forskudsskatten omfatter indkomstskat, formueskat, virksomhedsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter, jf. kildeskattelovens § 41, stk. 1. De foreløbige skatter betales enten ved, at udbetaleren skal indeholde forskudsskatten af udbetalingen, eller at indkomstmodtageren selv indbetaler forskudsskatten. Foreløbige skatter, som udbetaleren skal indeholde efter reglerne i kildeskattelovens §§ 43-49, benævnes A-skat, og den indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes A-indkomst. Endvidere indeholdes udbytteskat af udbytter fra aktieselskaber m.v. og for så vidt angår begrænset skattepligtige royaltyskat af royalty, jf. lovens afsnit VI. Foreløbige skatter, den skattepligtige selv skal indbetale, benævnes B-skat. Tilsvarende benævnes skattepligtig indkomst, hvori der hverken indeholdes A-skat, udbytteskat eller royaltyskat, jf. lovens afsnit VI, B-indkomst.

Skatterne opkræves eller tilbagebetales af Statsskattedirektoratet med bistand af de kommunale skattemyndigheder. Statsskattedirektoratet afregner over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, jf. kildeskattelovens § 64.

A-indkomst

Personligt arbejde i tjenesteforhold

33. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskeligheder bortse fra tilfælde, der falder udenfor bestemmelsens område, fordi der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af de retningslinier, der er anført i Skattedepartementets cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Anden A-indkomst

34. Udover vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold henregnes også de i kildeskattelovens § 43, stk. 2, nævnte indkomstarter til A-indkomst, hvis skatteministeren har truffet nærmere bestemmelse herom. Disse bestemmelser er fastsat i kildeskattebekendtgørelsens § 21.

Disse indkomster vil normalt ligesom lønindtægt typisk være nettoindtægt for modtageren. I pkt. 35-43 er bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk. 2, uddybet.

35. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a) (jf. kildeskattebekendtgørelses § 21, nr. 1)):

»Godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.«

Om de pågældende sammenslutninger virker inden for private organisationer, f.eks. aktieselskaber, eller om der er tale om offentlige råd o.lign., er uden betydning, ligesom det i sidstnævnte tilfælde er uden betydning, om der er tale om frivilligt medlemsskab, eller dette f.eks. beror på offentligt ombud.

Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig karakter, eller om vedkommende er bestyrelsesmedlem i en sportsforening, grundejerforening eller lignende. For så vidt angår honorar til medhjælp, skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Rent lejlighedsvis ydet bistand fra en advokat eller en revisor falder uden for bestemmelsen.

36. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra b) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 2)):

»Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.«

»Lignende skattepligtige ydelser« omfatter løbende ydelser, der uden at blive benævnt pension eller ventepenge udbetales fra en virksomhed til tidligere ansatte eller disses pårørende.

Godtgørelser i anledning af fratræden af stilling falder uden for såvel denne bestemmelse som de øvrige bestemmelser i § 43, idet sådanne godtgørelser er omfattet af § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomstskat m.v.

Løbende ydelser, der ikke udbetales af den tidligere arbejdsgiver, er heller ikke omfattet af bestemmelsen.

37. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra c) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 3)):

»Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser.«

Bestemmelsen omfatter skattepligtige løbende udbetalinger i henhold til lov om social pension, dvs. folkepension og førtidspension.

Sociale ydelser, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7 som f.eks. invaliditetsydelser, personlige tillæg, bistands- eller plejetillæg, understøttelser og andre lignende ydelser efter bistandsloven eller børnetilskud, er ikke omfattet af bestemmelsen.

38. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra d) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4)-6)):

»Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lock-outgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.«

Arbejdsløshedsdagpenge anses for A-indkomst efter kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4), uanset om arbejdsløshedskassen er statsanerkendt eller ej, og uanset hvorledes understøttelsen beregnes. Tilsvarende gælder strejke- og lockoutgodtgørelser samt løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller svangerskab og fødsel, jf. nr.5).

Hvis arbejdsløshedskassen yder lån til konfliktramte medlemmer, må der foretages en konkret vurdering af, om der reelt foreligger et låneforhold.

Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring er ligeledes A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4). Det samme gælder dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 28 eller § 29, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 6) a).

Erstatter dagpengene såvel A-indkomst som B-indkomst, og er det beregnede dagpengebeløb nedsat til det højeste beløb efter lovens § 24, stk. 3, anses den del af dagpengene, som forholdsmæssigt svarer til den erstattede A-indkomst, for A-indkomst. Ydes der udover dagpengene til erstatning for A-indkomst eller B-indkomst tillige dagpenge som frivillig sikring efter lovens § 28 eller § 29, og er det beregnede dagpengebeløb nedsat efter lovens § 24, stk. 3, henføres nedsættelsen forlods til de frivilligt sikrede dagpenge.

Endvidere omfattes en række skattepligtige erstatningsydelser i henhold til forskellige love, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 6), b)-h).

39. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra e) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 7)-14)):

»Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonde, legater eller lignende.«

Kildeskattebekendtgørelsens § 22, nr. 7)-14), omfatter en række ydelser og godtgørelser efter forskellige love om arbejdsformidling, uddannelse og omskoling m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet for så vidt angår understøttelser eller andre ydelser fra private fonde, legater og lignende.

40. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 15)):

»Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 2, og § 50, stk. 4 og 8, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.«

Der er tale om udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, udbetalinger fra rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, løbende udbetalinger fra en indeksordning, løbende bonusudbetalinger og løbende udbetalinger fra livsforsikringer og pensionsordninger, der er valgt beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 50.

41. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 16) og 17)):

»Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.«

Kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 16), omfatter udbetalinger som nævnt i § 10, stk. 3, i lov om afgift af renter på forbrugslån. Der er tale om udbetalinger fra frigørelseskonto eller frigørelsesforsikring etableret efter lovens § 10, stk. 1, hvor den afgiftspligtige har indsat afgiftsbeløbet for 1987.

Kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 17), omfatter andel i udbytte af fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til den pågældendes rådighed ved aftale om lån eller leje. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber.

42. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 18)):

»Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.«

I kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 18), er bemyndigelsen kun udnyttet for så vidt angår personer, der er stillet til rådighed af en virksomhed (udlejer), der ikke har hjemting her i landet.

Bestemmelsen omfatter personer, der af en virksomhed (udlejeren) stilles til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed (hvervgiveren), når udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet. Dette gælder både fuldt og begrænset skattepligtige arbejdstagere. For begrænset skattepligtige arbejdstagere findes der særlige regler om indeholdelse af A-skatten, jf. pkt. 50 og 56.

Det er derimod uden betydning, om udlejer er en person eller et selskab.

Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om

  • 1) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
  • 2) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
  • 3) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
  • 4) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
  • 5) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Forskellen mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige A-indkomstbegreb i kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, at arbejdstageren ikke er ansat og lønnet af den danske hvervgiver. Ved opgørelsen af trækgrundlaget må den indeholdelsespligtige (hvervgiveren) derfor skaffe sig oplysning om, hvor stor en del af vederlaget til udlejeren der skal anses som vederlag til den udlejede arbejdstager. Hvis en dansk virksomhed som befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver udbetaler lønnen til arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige regel i kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 4.

Hvis en arbejdstager står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der stiller vedkommende til rådighed for at udføre arbejde for en anden virksomhed med hjemsted her i landet eller i udlandet, finder reglerne om beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje ikke anvendelse. Den egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige regler.

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet, vil være omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har hjemting her i landet. Er det ikke tilfældet, vil de pågældende personer i stedet være omfattet af § 21, stk. 2, i lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten svares da med 30 pct. af bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske arbejdsgiver (udlejer).

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje.

43. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i) (jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 19)):

»Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v. til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.«

Bestemmelsen omfatter alene begrænset skattepligtige personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet.

Det er uden betydning, om virksomheden som konsulent, rådgiver eller lignende må anses som personligt arbejde i et tjenesteforhold eller som selvstændig erhvervsvirksomhed, når virksomheden udføres i udlandet.

Udføres virksomheden her i landet, omfatter bestemmelsen kun selvstændig erhvervsvirksomhed, når der ikke foreligger et fast driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Hvis personen derimod anses som lønmodtager, er forholdet omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

Bestemmelsen omfatter endvidere ikke medlemmer af bestyrelser, udvalg, råd, kommissioner m.v., eller medhjælp for disse, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a).

Ved afgørelsen af, om en person har eller har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i en virksomhed, henses der - når den udbetalende virksomhed er et selskab - til, om personen ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller om personen råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den pågældendes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft bestemmende indflydelse. Afgrænsningen af den personkreds, der har haft kontrollen over virksomheden, er den samme som afgrænsningen af hovedaktionærer, jf. bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses der til, om personen ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden, finder de foran nævnte kriterier vedrørende aktionærer tilsvarende anvendelse.

Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter skatteministerens bestemmelse ikke skal anses for A-indkomst

44. Efter kildeskattelovens § 45, stk. 1, kan skatteministeren, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige A-indkomstbegreb i kildeskattelovens § 43, stk. 1, ikke skal anses som A-indkomst. Virkningen af en sådan bestemmelse er, at indkomsten anses som B-indkomst. I kildeskattebekendtgørelsens § 22 er følgende indkomster undtaget fra at skulle anses for A-indkomst:

  • 1) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
  • 2) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.
  • 3) Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, såfremt værdiansættelsen ikke kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier af kost og logi.
  • 4) Skattepligtige godtgørelser, der ydes til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken til dækning af udgifter i forbindelse med forflyttelse.
  • 5) Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.
  • 6) Vederlag, der modtages fra en forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.000 kr.
  • 7) Lønindkomst, som en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Drikkepenge må i almindelighed anses for B-indkomst. Tilsvarende må provision, der ifølge kontrakt med postvæsenet modtages for forhandling af frimærker, anses for B-indkomst. De tidligere bestemmelser i bek. nr.149 af 8/4 1983, hvorefter disse indtægter ikke skulle anses for A-indkomst, er derfor ophævet.

Øvrige forudsætninger for at indkomst anses som A-indkomst

45. Som A-indkomst anses alene vederlag i penge samt fri kost og logi i tilslutning til vederlag i penge. Værdiansættelsen af fri kost og logi kan foretages efter Ligningsrådets fastsatte normalværdier af kost og logi. Vederlag i form af naturalieydelser, fri bil o. lign. er B-indkomst. Arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens private udgifter, herunder bøder pådraget under arbejdets udførelse, og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste o.lign. anses for vederlag i penge og derfor som A-indkomst.

46. Det er endvidere en almindelig forudsætning for at anse indkomsten som A-indkomst, at der er tale om skattepligtig indkomst. Heri ligger både, at indkomsten efter sin art skal være skattepligtig indkomst for modtageren, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at være fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.

Det forudsættes endvidere, at der er tale om indkomst, hvoraf der skal svares skat, som opkræves efter kildeskatteloven. Indkomst, der beskattes efter f.eks. lov om særlig indkomstskat, kan således ikke anses for A-indkomst.

Hvis der fra en herværende virksomhed udbetales løn til en lønmodtager, der bor og opholder sig i udlandet, for virksomhed udført i udlandet, skal der således ikke finde nogen indeholdelse sted, idet der ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), ikke består skattepligt for modtageren i dette tilfælde.

Tilsvarende er indbetalinger fra en arbejdsgiver til en lønmodtagers pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke A-indkomst, idet beløbet ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. samme lovs § 19. Det gælder såvel den del af det samlede bidrag, der betegnes som arbejdsgiverbidrag, som den del, der betegnes som arbejdstagerbidrag.

De nævnte pensionsordninger omfatter bl.a. tjenestemandspensioner, ATP (arbejdsmarkedets tillægspension), pensionsordninger i pensionskasser under forsikringsrådets tilsyn, pensionsordninger oprettet med forsikringsselskaber med løbende udbetalinger (livrente, invaliderente m.v.), kapitalforsikringer, opsparingsordninger og indeksordninger i pensionsøjemed.

47. Som udgangspunkt er godtgørelse af en lønmodtagers udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse skattepligtig og anses derfor som A-indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt. Hvis en godtgørelse derimod opfylder betingelserne for at kunne udbetales som skattefri, jf. ligningslovens § 9, stk. 5-10, er der ikke tale om A-indkomst.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, er rejse- og befordringsgodtgørelser skattefri, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der udbetales beløb, der overstiger Ligningsrådets satser, er hele godtgørelsen skattepligtig og skal derfor medregnes til A-indkomsten. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren foretager skattetræk i det overskydende beløb, og dette beløb anføres som løn på lønangivelsen. I så fald er kun det overskydende beløb A-indkomst.

Dækker arbejdsgiveren lønmodtagerens erhvervsmæssige udgifter i henhold til eksterne udgiftsbilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale (udlæg efter regning), er beløbet skattefrit for lønmodtageren og medregnes ikke til A-indkomsten. Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren afholder udgifterne direkte. Det er en betingelse, at udgiftsbilagene ikke helt eller delvist vedrører lønmodtagerens privatudgifter.

Såfremt der i forbindelse med A-indkomsten beregnes moms, indgår momsen ikke A-indkomsten, idet de foreløbige skattebeløb så vidt muligt skal svare til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.

48. Efter kildeskattelovens § 44, litra b), er det en betingelse for at anse indkomsten for A-indkomst, at den udbetales af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Ved hjemting forstås processuelt hjemting, det vil sige, at der kan anlægges civile retssager her i landet mod den pågældende. Når den for hvis regning, den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, er indkomsten B-indkomst, medmindre udbetalingen foretages gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4. I så fald er der tale om A-indkomst.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt. 42, anses vederlag for arbejdsudleje som A-indkomst, uanset at den udlejede person får udbetalt sin løn af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

Efter kildeskattelovens § 44, litra a), anses en indkomst ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

49. I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren, jf. kildeskattelovens § 88, stk. 2.

A-skat

Indeholdelse af A-skat

50. Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Ved arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt. 42, påhviler indeholdelsespligten den, for hvem arbejdet udføres.

Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige ved udbetalingen af A-indkomsten beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelsen bevirker, at A-indkomstmodtageren med frigørende virkning anses for at have betalt forskudsskat svarende til det indeholdte beløb, jf. dog pkt. 124 (nulstilling). Den indeholdelsespligtige skal indbetale beløbet til Statsskattedirektoratet efter bestemmelserne i pkt. 63-67. Beregningen af det indeholdte beløb (A-skattetrækket) skal normalt ske på grundlag af de skatteoplysninger, der foreligger for arbejdsgiveren ved udbetalingen, jf. pkt. 56-62.

51. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning beløbet udbetales, dvs. den som kravet på A-indkomsten kan rettes imod, eller i hvis interesse beløbet udbetales. Det er uden betydning, hvilken status den indeholdelsespligtige iøvrigt har, dvs. om der er tale om en person, konkursbo, dødsbo, et interessentskab, et selskab, forening, institution m.v.

Indeholdelsespligten kan ikke overdrages. Hvis den indeholdelsespligtige lader andre forestå udbetaling og indeholdelse, sker dette på den indeholdelsespligtiges ansvar.

Som nævnt i pkt. 48 anses en indkomst ikke for A-indkomst, hvis udbetalingen foretages af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. I så fald foreligger der ikke indeholdelsespligt. Hvis indkomsten udbetales af en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, anses indkomsten som A-indkomst, og indeholdelsespligten påhviler den befuldmægtigede, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4.

Indeholdelse skal efter kildeskattelovens § 46, stk. 3, foretages i fuldt omfang, selv om der gøres andre krav gældende mod A-indkomsten. Selv om den pågældende arbejdsgiver måtte have krav mod den skattepligtige og sådanne krav i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten, er arbejdsgiveren således pligtig at foretage indeholdelse i hele A-indkomstbeløbet.

52. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Dette gælder også, hvor der er tale om udbetaling af acontovederlag, forskud eller lignende. Forudbetalt løn henføres dog til den faktiske indtjeningsmåned for så vidt angår den indeholdelsespligtiges afregning af A-skatten, jf. pkt. 63.

Har udbetaling af A-indkomst ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse foretages på dette tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., har skatteministeren i kildeskattebekendtgørelsens § 23 fastsat særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelse og beskatning af A-indkomst, der udbetales efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen tilsigter, at løn og anden A-indkomst, der udbetales efter udløbet af indkomståret, så vidt muligt beskattes i det indkomstår, hvor indeholdelsespligten opstår. Herved opnås, at den foreløbige skat svarer til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.

Løn og anden A-indkomst skal som udgangspunkt beskattes i det indkomstår, hvori lønmodtageren har erhvervet ret til lønnen ved at have udført det, arbejdsaftalen pålægger den pågældende. Efter kildeskattebekendtgørelsens § 23 indkomstbeskattes løn og anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller på tilsvarende måde som led i den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, dog i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Denne undtagelsesregel gælder ikke feriegodtgørelse, jf. pkt. 53. Hvis udbetalingen ikke er udskudt som et led i den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang, skal indkomsten beskattes efter det almindelige retserhvervelsesprincip.

Har udbetaling af A-indkomst, for hvilken beskatningen er udskudt, ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

For løn under ferie efter ferieloven gælder dog, at beskatning og indeholdelse af A-skat senest skal finde sted 6 måneder efter afholdelsen af ferien.

53. Feriegodtgørelse beskattes i optjeningsåret. Indeholdelse foretages, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til feriegirosystemet eller ved udstedelse af feriekort m.v. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i optjeningsåret.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse foretages på samme tidspunkt som ved anden feriegodtgørelse. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i fratrædelsesåret.

54. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er de A-indkomster, der er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 23, jf. pkt. 51 og 52, senest skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens ophør, og A-skatten skal senest indeholdes på dette tidspunkt. Dette gælder også løn under ferie efter ferieloven optjent ved arbejde her i landet inden skattepligtens ophør. Det skattepligtige beløb opgøres på grundlag af månedslønnen på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Når indkomsten ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori retten til indkomsten blev erhvervet, skal tilgodehavendet heller ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige formue, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 23, stk. 4.

55. Kildeskattelovens § 49 tager sigte på tilfælde, hvor A-indkomst erhverves i tjenesteforhold derved, at indkomstmodtageren beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand. I sådanne tilfælde skal A-indkomsten opgøres hver gang, der foretages afregning mellem indkomstmodtageren og hans arbejdsgiver, dog mindst een gang månedligt. Samtidig skal indkomstmodtageren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Arbejdsgiveren har adgang til at afskedige indkomstmodtageren til øjeblikkelig fratræden, såfremt indkomstmodtageren ikke afregner A-skatten rettidigt.

Beregning af A-skat

56. A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten.

Til brug ved beregningen af A-skatten udsteder skattemyndighederne skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48. Indkomstmodtageren skal aflevere hovedkortet til den indeholdelsespligtige eller forevise bikortet. Hovedkortet skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil kalenderårets udløb, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 2. Kortet skal dog udleveres til indkomstmodtageren, hvis udbetaling af A-indkomst til den pågældende ophører. På begge kort er anført, med hvilken procent indeholdelse i A-indkomsten skal foretages (trækprocenten). På hovedkortet er tillige anført et fradrag i A-indkomsten, der foretages inden anvendelse af trækprocenten. På bikortet anføres intet fradragsbeløb. Bikortet skal anvendes, når indkomstmodtageren på samme tid oppebærer indtægt fra flere arbejdsgivere. Hvis den skattepligtige hverken har afleveret hovedkort eller forevist bikort (eller frikort, jf. pkt. 58.), skal der indeholdes 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Ved arbejdsudleje, hvor arbejdstageren er begrænset skattepligtig, skal A-skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten, jf. kildeskattelovens § 48 B.

57. På hovedkortet er fradragsbeløbet anført som fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der må kun gives fradrag for den periode, arbejdsgiveren har haft hovedkortet opbevaret. Hvis indkomstmodtageren forlanger hovedkortet udleveret, må der ikke gives fradrag ifølge hovedkortet for tiden efter udleveringen. Skattetrækket foretages da med hovedkortets trækprocent, men uden fradrag.

Ved beregningen skal fradrag for en dag som hovedregel kun anvendes ved lønafregning for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget i nødvendigt omfang anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en indkomstperiode, der er kortere end den normale lønperiode på grund af til- eller fratrædelse. Der skal da indrømmes fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inklusive helligdage og andre fridage.

Hvor der i lønningsregnskabet ikke registreres arbejdsdage, men kun arbejdstimer, kan timetallet (eksklusive overarbejdstimer) anvendes til udregning af antal arbejdsdage.

Anvendes hovedkortet som grundlag for beregningen af skattetrækket, skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om indkomstmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode.

Der gives dog ikke fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Statsskattedirektoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse, sociale pensioner, dagpenge fra anerkendte arbejdsløshedskasser, strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge, og sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 26. Det kan herunder bestemmes, at skattekortet ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, og at der kan ske overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for indkomståret.

58. Der kan udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb (bruttotrækkort) i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke fuldt ud ville kunne udnytte et fradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 14, stk. 1. Den indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den på skattekortet påtrykte trækprocent uden fradrag.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, kan der endvidere udstedes et frikort i stedet for hovedkort og bikort, når det er åbenbart, at indkomstmodtagerens skattepligtige indkomst ikke vil blive så stor, at der skal svares skat. Frikortet indeholder oplysninger om det maksimale indkomstbeløb, som kan modtages uden skattetræk. Når der udbetales A-indkomst ud over det skattefri maksimumbeløb, skal arbejdsgiveren foretage indeholdelse af A-skat med den trækprocent, der er angivet på frikortet.

59. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der fremgår af skattekort, bikort eller frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.

Der kan kun meddeles skattekortoplysninger vedrørende personer, der oppebærer A-indkomst fra den indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor oplysningerne bliver rekvireret.

60. Hvis indkomstmodtageren får udstedt et nyt skattekort, har dette virkning fra den påførte gyldighedsdato. Trækprocenten - for hovedkort tillige fradragsbeløbet - ifølge et nyudstedt (ændret) skattekort må første gang anvendes for den lønperiode, der begynder fra gyldighedsdatoen eller senere.

61. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at A-skatten indeholdes med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 9, og kildeskattebekendtgørelsens § 27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare anmodningen efter samme regler, som gælder for opbevaring af skattekort. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal. Den skattepligtige kan kun een gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring over for den indeholdelsespligtige.

Når anmodning er fremsat, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse i overensstemmelse med anmodningen fra og med den første indeholdelse, hvor det efter den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang er praktisk muligt, og til og med den sidste indeholdelse i det kalenderår, hvori anmodningen er fremsat.

Hvis den indeholdelsespligtige, efter at anmodningen om forhøjelse er fremsat, modtager et nyt skattekort, bikort eller frikort for den skattepligtige, skal indeholdelse dog foretages med den herpå angivne procent. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige tilbagekalder anmodningen.

62. Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, 4. pkt., kan skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I kildeskattebekendtgørelsens § 25 er bestemt, at A-indkomst, der af idrætsforeninger m.v. udbetales til idrætsudøvere m. fl., kan udbetales uden indeholdelse af A-skat efter nærmere regler, der fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Den indeholdelsespligtiges afregning af A-skat

63. A-skat, som den indeholdelsespligtige har indeholdt, indbetales efter frister fastsat af skatteministeren, jf. kildeskattelovens § 56, stk. 1 og jf. kildeskattebekendtgørelsens § 28.

A-skat, som en indeholdelsespligtig har indeholdt i en kalendermåned, forfalder til indbetaling den 1. i den følgende måned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For A-skat, der forfalder til indbetaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Indbetaling, der skal ske til Statsskattedirektoratet, foretages gennem postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste rettidige betalingsdag.

En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst fra flere virksomheder med hver sit SE-nummer, skal indbetale særskilt for hver virksomhed, medmindre der er meddelt tilladelse til samlet indbetaling, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af A-indkomst, skal der senest 10 dage efter ophørsdagen ske indbetaling af indeholdt A-skat. Det samme gælder, når en indeholdelsespligtig, der driver virksomheder under flere SE-numre, ophører med at drive en af de selvstændigt registrerede virksomheder.

Har en indeholdelsespligtig udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne, kan skattemyndighederne fastsætte en indbetalingsfrist, der er kortere end ovenfor anført, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret indbetalingssted.

Betales A-skatten ikke rettidigt, påløber der 1,3 pct. i rente pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 2. Morarenterne kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.

64. De indeholdelsespligtige skal redegøre for de indeholdte A-skatter over for Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattelovens § 57, og kildeskattebekendtgørelsens § 28.

Redegørelse skal indsendes samtidigt med A-skatten, jf. pkt. 63. Der skal også indsendes redegørelse for måneder, hvor der ikke er udbetalt A-indkomst, eller hvor der med rette ikke er foretaget indeholdelse af A-skat.

Er der udvist uorden eller forsømmelighed, kan skattemyndighederne pålægge den indeholdelsespligtige at indbetale og redegøre hyppigere end månedligt. Det kan endvidere pålægges den indeholdelsespligtige at afgive redegørelse med specificerede oplysninger for de enkelte indkomstmodtagere.

Statsskattedirektoratet kan tillade, at en indeholdelsespligtig, som i bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, ikke skal afgive redegørelse vedrørende disse måneder. Statsskattedirektoratet kan endvidere tillade, at indeholdelsespligtige undlader at indsende redegørelser, når der i forbindelse med udbetaling af A-indkomst ikke skal foretages indeholdelse af A-skat.

Indsendes redegørelse ikke rettidigt, påløber der et påkravsgebyr på 1 pct. af A-skatten, dog mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.

65. Hvis det efterfølgende viser sig, at den indbetalte A-skat ikke svarer til det A-skattebeløb, der skulle være indeholdt, skal den indeholdelsespligtige indsende en rettelsesredegørelse. Forøges den tidligere redegjorte A-skat, skal differencebeløbet straks indbetales til Statsskattedirektoratet. Formindskes den tidligere angivne A-skat, nedsættes den følgende indbetaling i samme kalenderår med forskelsbeløbet, dog uden at den redegjorte A-skat for denne måned nedsættes. Kun hvis modregning ikke er mulig, tilbagebetales beløbet.

Såfremt det efter kalenderårets udløb konstateres, at der er udbetalt for meget i A-indkomst, kan der ikke indsendes rettelsesredegørelse vedrørende den A-skat, der svarer til den for meget udbetalte A-indkomst. I så fald må bruttobeløbet kræves tilbagebetalt fra indkomstmodtageren.

Skrivefejl og lignende fejl, hvorved der er indberettet andre beløb end de faktisk indeholdte beløb, kan dog altid rettes ved indsendelse af rettelsesredegørelse.

Blanket til rettelsesredegørelse rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.

66. Efter kildeskattelovens § 69, stk. 3, kan skattemyndighederne fastsætte en foreløbig skønsmæssig ansættelse af A-skattetilsvar, hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt. Dette kan være tilfældet, hvis redegørelse mangler eller hvis der ved kontroleftersyn konstateres uregelmæssigheder.

67. Der er ikke i kildeskatteloven hjemmel til at indrømme en indeholdelsespligtig henstand med betalingen af indeholdte A-skatter. Tilsvarende er der ikke hjemmel til at eftergive en indeholdelsespligtig ikke indbetalte beløb.

Skattedepartementet har bemyndiget Statsskattedirektoratet til i visse tilfælde at imødekomme ansøgninger om undladelse af opkrævning af indeholdte, men ikke indbetalte A-skattebeløb.

De generelle betingelser for at imødekomme en ansøgning om undladelse af opkrævning er, at virksomheden er ophørt, at skyldneren ikke har påbegyndt ny virksomhed, og at restancen må anses for uerholdelig. Herudover skal skyldneren have afdraget en del af restancen eller være folke- eller førtidspensionst uden andre indtægter end pensionen. De nærmere betingelser fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest i SD-cirkulære 1986-21 om undladelse af opkrævning af A-skatterestancer).

Regnskabs- og oplysningspligt

68. De indeholdelsespligtige skal føre regnskab med udbetaling og godskrivning af A-indkomst og indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens § 57 og kildeskattebekendtgørelsens §§ 30-33. Dette gælder enhver form for A-indkomst.

Der skal endvidere føres regnskab over udbetaling af skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9.

Regnskabspligten påhviler også den indeholdelsespligtige, selv om denne lader andre stå for udbetaling og indeholdelse af A-skat. I så fald skal regnskabet føres særskilt for den enkelte arbejdsgiver og på arbejdsgiverens ansvar.

Regnskabet skal føres enten i Statsskattedirektoratets regnskabshæfte efter anvisningerne deri eller på særlige konti i den almindelige bogføring.

69. Statsskattedirektoratets regnskabshæfte skal benyttes af arbejdsgivere, der ikke fører regnskab med A-indkomst og A-skat i den almindelige bogføring. Det kan dog også anvendes som supplement til det egentlige bogholderi.

Anvendelse af regnskabshæfte medfører ingen indskrænkning i lovgivningens almindelige regler om bogførings- eller regnskabspligt.

Regnskabshæftet kan rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.

70. Indeholdelsespligtige, der også iøvrigt fører regnskab, kan vælge at føre regnskabet med A-indkomst og A-skat i deres almindelige bogføring.

Enhver udbetaling eller godskrivning af A-indkomst skal posteres på en særlig afregningskonto for A-indkomst uanset, om der i det enkelte tilfælde skal indeholdes A-skat i de pågældende ydelser. På afregningskontiene må kun foretages posteringer vedrørende A-indkomst. Kreditering af en afregningskonto må kun foretages som rettelsespostering til tidligere posteringer på kontoen. Afregningskontoens saldo ved udgangen af regnskabsåret skal svare til den A-indkomst, den indeholdelsespligtige har udbetalt i årets løb.

Arbejdsgivere, der i den løbende bogføring ønsker at fordele afregningskontoens posteringer på de konti, hvor udgifterne hører hjemme, må oprette en fordelingskonto. Denne krediteres for de beløb, som fordeles på andre konti.

I bogføringen oprettes tillige en konto for A-skat. På denne konto posteres indeholdt A-skat samt indbetalinger til Statsskattedirektoratet af indeholdt A-skat.

Kontoen skal krediteres for trukket A-skat. Ved indbetaling af A-skatten debiteres kontoen for det indbetalte beløb. Som debitering kan endvidere forekomme rettelsesposteringer. Der må ikke foretages andre posteringer på kontoen. Betalte renter og påkravsgebyrer må ikke posteres på kontoen. Saldoen på kontoen ved udløbet af regnskabsåret angiver uafregnet A-skat.

71. Udover de i pkt. 70 nævnte konti skal indeholdelsespligtige, der ikke anvender regnskabshæfte, bogføre A-indkomst og A-skat således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af A-skat og A-indkomst for hver enkelt indkomstmodtager. A-indkomsten bogføres, uanset om der i det enkelte tilfælde skal indeholdes A-skat. Tilsvarende skal enhver indeholdelse af A-skat for den enkelte indkomstmodtager bogføres særskilt. Efter udløbet af et kalenderår skal det således være muligt ved sammentælling at konstatere, hvad der i kalenderårets løb ialt er udbetalt eller godskrevet den enkelte indkomstmodtager i A-indkomst og indeholdt A-skat. Rettelser må kun ske ved overstregning eller modpostering.

72. Foretager den indeholdelsespligtige udbetaling af skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, skal sådanne udbetalinger bogføres på samme måde som A-indkomst. Det vil sige, at enhver udbetaling af skattefri godtgørelser skal bogføres på en særlig konto, således at årets samlede udbetaling af skattefri godtgørelser svarer til saldoen ved udgangen af regnskabsåret. Endvidere skal udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse bogføres, således at der umiddelbart kan foretages en sammentælling for hver enkelt modtager. Oplysning om grundlaget for udbetalingen skal fremgå af de til grund for bogføringen liggende bilag.

Ovennævnte omfatter ikke udlæg efter regning i henhold til originale bilag eller udgifter, der afholdes direkte af arbejdsgiveren.

73. Hvis den indeholdelsespligtige fører regnskabet med A-indkomst og A-skat i sin almindelige bogføring, kan skattemyndighederne kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før kravets fremsættelse. Dette gælder bogføring af A-indkomst, A-skat og skattefri godtgørelser både for så vidt angår de samlede udbetalinger samt udbetaling til hver enkelt modtager.

74. Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet for den enkelte indkomstmodtager notere navn, adresse, CPR-nr., trækprocent samt skattekortfradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 1. Dette gælder uanset om trækprocenten fremgår af skattekort, bikort, frikort, er oplyst af skattemyndighederne efter kildeskattelovens § 48, stk. 8, eller er sat til 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7. Forevises frikort, noteres det maksimale indkomstbeløb, der kan modtages uden skattetræk. Hvis indkomstmodtageren ikke har et personnummer, noteres fødselsdato, -måned og -år samt eventuelle andre oplysninger, der kan identificere indkomstmodtageren.

75. Ved udbetaling og godskrivning af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det udbetalte eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, samt størrelsen af det indeholdte skattebeløb, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 3. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt SE-nr., jf. pkt. 78.

Såfremt den indeholdelsespligtige vægrer sig ved at give indkomstmodtageren ovennævnte underretning, kan indkomstmodtageren begære, at underretningen fremskaffes ved skattemyndighedernes mellemkomst, jf. kildeskattelovens § 84, stk. 2. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder fastsat af ligningskommissionerne - i København og Frederiksberg kommuner skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2.

76. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger, jf. pkt. 68-75 med de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

77. Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der har udbetalt A-indkomst, hvert år afgive oplysninger til brug for skatteligningen og skatteberegningen. Oplysningerne skal gives uden opfordring inden den 20. januar eller - når den indeholdelsespligtige ophører med at drive virksomhed - inden 10 dage efter virksomhedsophøret. Oplysningspligten omfatter også indkomst, som efter sin art må anses som A-indkomst, selv om modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Følgende oplysninger vedrørende A-indkomst og A-skat skal indberettes på de af skattemyndighederne udfærdigede blanketter (oplysningssedler og angivelser):

  • 1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,
  • 2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat,
  • 3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,
  • 4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager,
  • 5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Hvis den indeholdelsespligtige har stillet bil, bolig eller telefon uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor, gives oplysning herom på oplysningssedlen.

Der henvises iøvrigt til skattekontrollovens § 7 og den vejledning, som foreligger til brug ved udfyldelsen af blanketterne.

Registrering af indeholdelsespligtige

78. Efter kildeskattebekendtgørelsens §§ 19-20 skal enhver, der udbetaler A-indkomst, tilmelde sig Statsskattedirektoratets Stamregister over erhvervsdrivende (SE).

Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes af Statsskattedirektoratet, give oplysning om virksomhedens driftsform, regnskabsår m.v. Tilmeldingsblanket fås hos skattemyndighederne. Tilmelding til registeret skal ske inden 8 dage efter indeholdelsespligten er indtrådt.

Ved tilmelding oplyses virksomhedens navn og den adresse, hvorfra virksomhedens drives.

Endvidere skal det oplyses, om virksomheden drives som enkeltmandsfirma, ansvarligt interessentskab, aktieselskab, anpartselskab eller andelsselskab, eller under hvilken anden driftsform virksomheden drives. Drives virksomheden af en eller flere ansvarlige indehavere, skal CPR-nr., navn og bopæl for hver indehaver oplyses. Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skal meddele oplysning om selskabets eller foreningens hjemstedskommune. Indenlandske aktieselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar skal meddele oplysning om det nummer, hvorunder selskabet er registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen, samt seneste dato for afholdelse af ordinær generalforsamling i henhold til selskabets vedtægter.

Anvender den indeholdelsespligtige et andet regnskabsår end kalenderåret, skal regnskabsårets slutdato oplyses.

Såfremt der efter tilmeldingen sker ændringer i de ovennævnte forhold, skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage indsende oplysning herom til Statsskattedirektoratet.

Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et SE-nummer. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, såfremt der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Efter registreringen tilsendes der den indeholdelsespligtige et registreringsbevis påført de ved tilmeldingen givne oplysninger. Har den indeholdelsespligtige efter tilmeldingen meddelt oplysning om ændringer i forholdene, tilsendes der ham et nyt registreringsbevis.

Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan Statsskattedirektoratet meddele tilladelse til, at de indbetaler indeholdt A-skat og indgiver redegørelse herfor under eet. Ansøgning herom må indgives af de pågældende indeholdelsespligtige i forening. Statsskattedirektoratet kan opstille nærmere betingelser for meddelelse af tilladelsen. Tilladelsen medfører ingen begrænsning i de enkelte indeholdelsespligtiges ansvar for indbetaling af A-skat og indgivelse af redegørelse herfor.

Ved ophør af indeholdelsespligt skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage meddele Statsskattedirektoratet oplysning herom.

Den indeholdelsespligtiges indsendelse af meddelelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionerne - i København og Frederiksberg kommune skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2, og kildeskattelovens § 85, stk. 3.

Bødepålægget skal fremsendes anbefalet og indeholde et forbehold om en eventuel senere forhøjelse af bøderne. Hvis den indeholdelsespligtige efter bødepålægget fortsat undlader at indsende meddelelserne, bør bøderne i almindelighed forhøjes for fremtiden under hensyn til den indeholdelsespligtiges økonomiske forhold og længden af det tidsrum, der er overskredet. Anmodning om inddrivelse af tvangsbøder sendes til politimesteren i den kreds, hvor den indeholdelsespligtige har bopæl, i København politidirektøren.

Kildeskat til Grønland

79. Efter kildeskattelovens § 88 og kildeskattebekendtgørelsens §§ 54-56 skal personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., der har hjemting her i landet, foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat.

Arbejdsgivere med hjemting her i landet skal derfor indeholde kildeskat til Grønland ved udbetaling af løn til personer, der udfører arbejde i Grønland og er skattepligtige der. Registrering af den indeholdelsespligtige, regnskabsførelse og redegørelse vedrørende udbetalt eller godskreven indkomst og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland.

Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Statsskattedirektoratet tillige med redegørelse for de indeholdte beløb efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting her i landet.

Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes i kildeskat til Grønland.

I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren.

Forskudsskat og slutskat

Forskudsregistrering

80. For at kunne opkræve foreløbig skat i løbet af året, der så vidt muligt svarer til årets slutskat, skal der ske en forskudsregistrering af den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Som udgangspunkt foretages forskudsregistreringen automatisk, idet de forventede indkomst- og formueforhold ansættes i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligningen. Når forskudsregistreringen foretages på grundlag af slutligningen for det næstsidste år før indkomståret, forhøjes de indkomstbeløb (men ikke fradragsbeløb), der indgår i slutligningen, jf. kildeskattelovens § 54 og kildeskattebekendtgørelsens § 2. Størrelsen af forhøjelsen fastsættes i en årlig bekendtgørelse. For skattepligtige, der inden udløbet af indkomståret fylder 67 år, sker der dog ingen forhøjelse af renteindtægt, aktieudbytte og overskud af bolig i egen ejendom. Når det efter de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold i året før indkomståret må antages, at en forskudsregistrering på grundlag af oplysninger fra det næstsidste indkomstår før indkomståret vil afvige væsentligt fra de forventede indkomst- og formueforhold, kan forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte oplysninger, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 2, stk. 3. I så fald foretages der ikke procentmæssig forhøjelse af disse indkomstbeløb. Der kan f.eks være tale om, at den skattepligtige har ændret sin forskudsregistrering for året før indkomståret.

Begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c) (arbejdsudleje), f) (udbytter), og i) (royalty), og hvis indkomstskattepligt er endeligt opfyldt ved den indeholdte skat, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Det samme gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse efter § 2, stk. 1, litra g), idet skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden udbetalingen.

Begrænset skattepligtige, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, (dvs. udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 2) eller renteskat efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), skal ikke forskudsregistreres af disse indtægter, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 5.

81. Hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller forskudsregistrering for den skattepligtige, skal denne indsende et forskudsskema, hvor der oplyses om de forventede indkomst- og formueforhold.

Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Indgivelse af skema er en forudsætning for at kunne blive forskudsregistreret i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret og forskudsopgørelsen for det sidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er tilmeldt virksomhedsordningen.

Hvis den skattepligtige antager, at hans indkomst- og formueforhold vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved den seneste ligning eller forskudsregistrering, kan forfra, hvad der er lagt til grund ved den seneste ligning eller forskudsregistrering, kan ny forskudsregistrering foretages ved indsendelse af et forskudsskema. Dette gælder også i den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletter skal benyttes, jf. kildeskattelovens § 53, stk. 3. Ændringen får i så fald kun virkning for fremtidig skattebetaling.

82. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden inden en dato i året før indkomståret, der fastsættes for hvert enkelt år af skatteministeren.

Der er kun pligt til at indgive skema, hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller forskudsregistrering af den pågældende, eller hvis det forlanges af forskudsregistreringsmyndigheden. I disse tilfælde udsender den kommunale ligningsmyndighed skema til den skattepligtige. De udsendte skemaer skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist, der dog skal være på mindst 14 dage. Indgives skema i tilfælde, hvor indgivelsen er pligtmæssig, ikke rettidigt, kan indgivelsen søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionen, i København og Frederiksberg kommuner af skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk 2.

83. Det beror på et skøn fra forskudsregistreringsmyndigheden, i hvilket omfang oplysningerne i et forskudsskema skal lægges til grund ved forskudsregistreringen. I det omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger tilstrækkeligt sandsynliggjort, lægges oplysningerne i forskudsskemaet til grund ved forskudsregistreringen. Iøvrigt kan skattemyndighederne på eget initiativ fastsætte grundlaget for det foreløbige skattetilsvar efter forventede indkomst- og formueforhold, når der efter de foreliggende oplysninger er nærliggende grund til at antage, at indkomst- og formueforholdene vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund.

84. Forskudsregistreringen foretages af de kommunale skattemyndigheder.

Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen. Registret suppleres løbende med oplysninger om skattepligtige, som ikke er optaget heri. Statsskattedirektoratet foretager vedligeholdelsen af CSR.

Til brug ved forskudsregistreringen for indkomståret udarbejdes pr. 31. august i året før indkomståret for hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i CSR og som må påregnes at skulle forskudsregistreres i den pågældende kommune. Hovedmandtalslisterne suppleres ugentlig med tillægsmandtalslister over tilgang af personer. Statsskattedirektoratet foretager udarbejdelsen af mandtalslisterne og udsender dem til kommunerne.

Ved forskudsregistrering i løbet af oktober måned fastsættes grundlaget for den foreløbige betaling af indkomst- og formueskat m.v. for det efterfølgende indkomstår. Kan grundlaget først fastsættes senere, sker dette ved supplerende forskudsregistrering.

Når kommunalbestyrelsen efter ligningslovens § 32 D, stk. 1, 2. pkt., bemyndiger en person til at foretage forskudsregistreringen, skal dette offentliggøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Klage over en afgørelse, der er truffet af den bemyndigede, skal indgives til den kommunale ligningsmyndighed inden indkomstårets begyndelse, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 4. Ved supplerende forskudsregistrering og ved ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid på 14 dage fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen. Den ovennævnte offentliggørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og om fristen herfor.

Forskudsregistreringskommune

85. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage forskudsregistreringen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 7-10.

For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 31. august året før indkomståret, foretages forskudsregisteringen i den kommune, der er registreret som skatteyderens slutligningskommune for det næstsidste år før indkomståret. Er der ikke registreret en slutligningskommune, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvori den skattepligtige senest er forskudsregistreret. Hvis den skattepligtige ikke tidligere er forskudsregistreret, foretages forskudsregistreringen i den kommune, der har foranlediget den pågældende optaget i CSR.

Ægtefæller, som levede sammen ved forskudsregistreringen, eller som følge af CSR's udvisende pr. 31. august i året før indkomståret var samlevende på dette tidspunkt, forskudsregistreres i samme kommune.

Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets udgang. Har der ikke tidligere været foretaget slutligning eller forskudsregistrering, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvor barnet har bopæl.

Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 31. august i året før indkomståret, foretages forskudsregistreringen i den kommune, som er bestemt i kildeskattebekendtgørelsens § 8.

En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt folkeregistret, forskudsregistreres i tilflytningskommunen.

Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, forskudsregistreres i den seneste bopælskommune.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller b), forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller e), forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted. Hvis den pågældende driver erhverv med fast driftssted eller ejer fast ejendom i flere kommuner, bestemmer Statsskattedirektoratet, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), forskudsregistreres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, sker forskudsreguleringen i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildeskattelovens §§ 48 C og 48 D finder anvendelse.

Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen.

Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme, i hvilken kommune forskudsregistrering eller ændring af forskudsregistrering skal foretages.

Er der tvivl om, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres, eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages, træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom.

Hvis den skattepligtige anvender en fra kalenderåret afvigende regnskabsperiode (forskudt indkomstår), træder det til indkomståret svarende kalenderår i stedet for indkomståret ved anvendelsen af reglerne om tidspunkterne for forskudsregistrering og slutligning, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 58. Det vil sige at tidspunkterne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 2-10 er de samme, uanset hvorledes regnskabsperioden er placeret.

Skattekort og skattebilletter

86. Statsskattedirektoratet udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregning af foreløbig skat.

I kildeskattebekendtgørelsens §§ 11-14 er der fastsat nærmere regler om beregning af indeholdelsesprocent (trækprocent) og skattekortfradrag.

87. Trækprocenten beregnes som summen af de af følgende procenter, der er større end 0:

  • 1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken og 22 pct. almindelig indkomstskat til staten).
  • 2) En procent beregnet som 6 pct.'s skatten efter personskattelovens § 8 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst med tillæg af beregningsmæssig positiv nettokapitalindkomst og ganget med 100.
  • 3) En procent beregnet som 12 pct.'s skatten efter personskattelovens § 7 opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige personlige indkomst og ganget med 100.

6 og 12 pct.'s skatterne bidrager således til trækprocenten med så mange procentpoint, som hver skat udgør af beregningsgrundlaget uden bundfradrag, når der ikke tages hensyn til nedsættelse for personfradrag.

De procenter, der indgår i trækprocenten, beregnes med to decimaler. Hvis procenterne i nr. 2) og 3) bliver negative som følge af de specielle beregningsregler for ægtefællers overskydende kapitalindkomst, sættes de til 0. Den samlede trækprocent forhøjes til nærmeste hele procent.

Hvis den beregnede trækprocent er større end 68 pct med tillæg af kirkeskatten, ansættes trækprocenten til 68 med tillæg af kirkeskatten.

For skatteydere, der alene skal betale almindelig indkomstskat, nedsættes trækprocenten af hensyn til det ligningmæssige fradrag efter ligningslovens § 8 F med 1,5 procentpoint, før forhøjelse til nærmeste hele procent. Reduktionen med 1,5 procentpoint foretages ikke for skatteydere, der skal betale 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s skatter.

Eksempel 1. Skatteydere, der ikke betaler 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s-skat

  

 Skatteprocent til kommunen              20,7 pct.  

 Skatteprocent til amt                    9,2 pct.  

 Kirkeskatteprocent                       0,9 pct.  

 Statsskatteprocent                      22,0 pct.  

                                       -----------  

 Laveste skatteprocent                   52,8 pct.  

 Fradrag                                 -1,5 pct.  

                                       -----------  

 Trækprocent før oprunding               51,3 pct.  

 Trækprocent                               52 pct.  

                                       -----------  

 Eksempel 2. Skatteydere, der betaler 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s skat  

 Skatteprocent til kommunen              20,7 pct.  

 Skatteprocent til amt                    9,2 pct.  

 Kirkeskatteprocent                       0,9 pct.  

 Statsskatteprocent                      22,0 pct.  

                                        ----------  

 Laveste skatteprocent                   52,8 pct.  

 Tillæg for 6 pct.'s skat:  

        6 pct.'s skat x 100  

 ----------------------------------pct.  1,02 pct.  

 Personlig indk. + pos. kapitalindk.  

 Tillæg for 12 pct.'s skat:  

 12 pct.'s skat x 100  

 --------------------pct.                0,31 pct.  

 Personlig indkomst  

 Trækprocent før oprunding              54,13 pct.  

                                        ----------  

 Trækprocent                               55 pct.  

                                        ----------  

88. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den beregnede foreløbige skat ganget med 100 og delt med trækprocenten, således som denne er beregnet før forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0.

Den beregnede forskudsskat divideret med trækprocenten angiver det beløb af A-indkomsten, der skal bruges som trækgrundlag, for at opkræve forskudsskatten. Den resterende del af A-indkomsten udgør skattekortfradraget. Fradraget pr. dag/uge/14 dage/måned beregnes med forholdsvise andele af årsfradraget.

  

 Eksempel 3. Skattekortfradrag.  

 Forskudsregistreret A-indkomst:          250.000 kr.  

 Beregnet forskudsskat:                   120.000 kr.  

 Beregnet trækprocent:                     54,13 pct.  

 Skattekortfradrag pr. måned:  

                120.000 x 100  

 250.000 kr. -  -------------  

                 54,13/ 12 kr.              2.359 kr.  

I det omfang den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten, opkræves det overskydende beløb som B-skat.

Den beregnede foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst og formue med tillæg af eventuel overført restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, (restskat under 5.000 kr.) og med fradrag af skattebeløb, der afregnes på anden måde end som A- eller B-skat, dvs.:

  • 1) Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.
  • 2) Skattegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, 1. pkt.
  • 3) Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskatte lovens § 10, stk. 3, 2-4 pkt., og § 13, stk. 1, 3-4 pkt.

89. Hvis der kan beregnes et skattekortfradrag og den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte det, kan der efter Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelser udstedes et skattekort uden fradragsbeløb, men med lavere trækprocent (bruttotrækkort). Dette kan ske i tilfælde af svingende indkomster, indkomst fra flere indeholdelsespligtige eller af andre grunde.

Når den forskudsregistrerede indkomst er så lille, at der ikke skal svares foreløbig skat, kan indkomstmodtageren få udstedt et frikort. Frikortet indeholder oplysninger om det maksimale beløb, der kan udbetales uden indeholdelse af A-skat. Når grænsen overskrides, indeholdes med skattekommunens laveste skatteprocent.

Indbetaling af B-skat

90. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden, jf. kildeskattelovens § 58. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

B-skatten skal indbetales på disse tidspunkter, uanset hvornår B-indkomsten erhverves i løbet af året. Indbetales B-skatten ikke rettidigt, påløber der morarenter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Morarenterne opgøres en gang om året og opkræves sammen med restskatten for det pågældende år. Hvis der udbetales overskydende skat, modregnes beløbet heri, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 4.

Henstand med A- eller B-skatter

91. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan en skattepligtig indrømmes midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen, der indrømmes af statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 5, kan gøres betinget af, at der svares renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter. Statsskattedirektoratet kan endvidere udlægge beføjelsen til at indrømme henstand til kommunerne, hvilket er sket for så vidt angår fritagelse med betaling af B-skat. Kommunens afgørelse kan påklages til Statsskattedirektoratet.

Bestemmelsen omfatter ikke indeholdelsespligtiges pligt til at indbetale indeholdt A-skat. Den omfatter endvidere ikke udbytteskat eller royaltyskat.

Eventuel eftergivelse af den beregnede slutskat kan i særlige tilfælde ske efter Statsskattelovens § 37.

Frivillig indbetaling af foreløbig skat

92. Efter kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige indtil den 1. juli i det år, ligningen foretages, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes i A-indkomst eller opkræves ved skattebillet.

Adgangen til at foretage frivillige indbetalinger efter indkomstårets udløb er begrænset, således at indbetalinger efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, ikke kan overstige 25.000 kr.

Fristen for frivillig indbetaling af foreløbig skat på mere end 25.000 kr. er den samme for alle skattepligtige, uanset hvilket indkomstår der anvendes.

Såfremt der efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, sker frivillig indbetaling af et beløb, der overstiger 25.000 kr., tilbagebetales det overskydende beløb. Den skattepligtige kan dog anmode skattemyndighederne om at lade beløbet indgå som en frivillig indbetaling for det følgende indkomstår, jf. kildeskattelovens § 59, 1. pkt. Den skattepligtige kan endvidere anmode om, at beløbet anvendes til dækning af en endnu ikke forfalden restskat eller en restance af personlig skat.

Fremskyndet tilbagebetaling af for meget betalt foreløbig skat

93. Begæring om fremskyndet tilbagebetaling af for meget betalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 55 skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Kravet om, at begæring skal være fremsat inden udgangen af det nævnte kalenderår, er ufravigeligt.

En begæring om udbetaling efter § 55 skal endvidere indeholde de nødvendige oplysninger for bedømmelsen af begæringen.

De nærmere betingelser for, hvornår tilbagebetaling kan finde sted, fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat

94. Efter kalenderårets udløb foretages ansættelse af den skattepligtige indkomst og formue. På grundlag heraf beregnes indkomstskat til staten, amtskommunen og kommunen, kirkelige afgifter og formueskat (slutskatten). Den ansatte indkomst og formue samt de beregnede skatter fremgår af årsopgørelsen, som sendes til den skattepligtige.

Beregning af slutskat, restskat og overskydende skat med foreskrevne tillæg og godtgørelse m.v. foretages af Statsskattedirektoratet med bistand af de kommunale ligningsmyndigheder. Den skattepligtige kan klage over beregningen af skatterne til ligningskommissionen senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om beregningen, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18. I tilfælde, hvor den skattepligtige ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om skatteansættelsen, kan tillige ansættelsen påklages efter fristerne i skattestyrelsesloven. Ligningskommissionens afgørelse kan påklages til skatterådet inden for samme frist som påklage til ligningskommissionen.

95. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes i henhold til § 60 følgende beløb vedrørende samme år:

  • a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
  • b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
  • c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
  • d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
  • e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
  • f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 13, stk. 1, 3.-4. pkt.
  • g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3 .
  • h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 4.

ad a) De indeholdte A-skatter modregnes uanset om den indeholdelsespligtige har indbetalt beløbet.

ad b) Det drejer sig om tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvor indeholdelsen er sket med et for lavt beløb. Modregning skal her ske, selv om beløbet ikke er indbetalt af skatteyderen.

ad c) Modregning af foreløbig skat i henhold til skattebillet finder sted, uanset om skatten er betalt eller ikke.

ad d) Det drejer sig om tilfælde, hvor der i den skattepligtige indkomst er medregnet aktieudbytte m.v., hvori der er indeholdt udbytteskat. Af sådanne udbytteindtægter modregnes ved slutopgørelsen 30 pct.

ad e) Efter § 59 kan skatteyderen indtil den 1. juli i det år, hvori ligningen finder sted, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes eller opkræves ved skattebillet, jf. pkt. 92.

ad f) Virksomhedsskat, som refunderes skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, når der hæves beløb på kontoen for opsparet overskud.

ad g) og h) Indeholdt afgift og foreløbig skat ved ophævelse i utide af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven.

For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de ovenfor under litra c)-h) nævnte beløb samt

  • a) foreløbige skattebeløb som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst.
  • b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

Er der forinden årsopgørelsen sket tilbagebetaling af foreløbig skat efter § 55, fragår det tilbagebetalte beløb i de foreløbige skatter, der skal modregnes i slutskatten.

Efter kildeskattelovens § 60, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter en ægtefælles overskydende skat kan modregnes i den anden ægtefælles skat. Skatteministeren havde med hjemmel i denne bestemmelse fastsat særlige regler i bekendtgørelse nr. 514 af 28. november 1985 om frivillig udligning af samlevende ægtefællers overskydende skat og restskat. Ved kildeskattebekendtgørelsens ikrafttræden er den nævnte bekendtgørelse ophævet.

96. Hvis slutskatten med tillæg af evt. overført restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse overstiger de beløb, der modregnes efter pkt. 95, skal den skattepligtige tilsvare det overskydende beløb (restskatten).

Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere, hvis restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr., ske en overførsel af denne restskat til næste års forskudsskat, således at der for dette år opkræves yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det overførte beløb, jf. pkt. 88. Beløb under en krone opkræves dog ikke. Ved årsopgørelsen for det år, hvortil restskatten overføres, lægges overført restskat sammen med slutskatten for dette år, hvorefter de foreløbige skatter med de deri indregnede forhøjelser i anledning af restskatten modregnes i det samlede tilsvar. Fremkommer der ved denne modregning for opkrævningsåret ny restskat, gælder der for denne restskat de samme principper, dvs. videreførelse over ny forskudsskat, hvis restskatten er under 5.000 kr., og ellers direkte opkrævning. Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder ikke, hvor udskrivningsdatoen for slutopgørelserne er senere end den 1. oktober i slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til betaling i 10 rater i det følgende år, således at den skattepligtige betalingsmæssigt stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til opkrævning som B-skat, jf. stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1. januar eller senere, skal betaling ske over de resterende B-skatterater, dog således at betalingen skal ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Med hensyn til restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000 kr., skal der ikke finde overførsel sted til næste års forskudsskat. Sådan restskat skal opkræves direkte ved skattebillet, jf. stk. 5. Beløbet forfalder til betaling den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først udskrives den 1. september eller senere i det år, hvori ligningen foretages, forfalder raterne til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne om sidste rettidige betalingsdag for B-skat, jf. pkt. 90, finder tilsvarende anvendelse.

Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Udgør restskatten (incl. evt. morarenter) et beløb, der er mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af restskatten.

Procenttillægget medregnes ikke ved afgørelsen af, om det skyldige beløb er over eller under beløbsgrænsen på 5.000 kr. for opkrævning af restskatter efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4.

Såfremt en persons skattepligt er ophørt ved begyndelsen af det følgende år, skal der efter stk. 6 ikke ske overførsel til dette års forskudsskat. Der skal i almindelighed heller ikke gælde en 10-rateordning, selv om restskatterne er under 5.000 kr. I disse tilfælde gælder den almindelige 3-rateordning.

Betales restskatten ikke rettidigt, påløber der 1 pct. i rente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1.

97. Hvis slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse er mindre end de efter pkt. 95 modregnede beløb, tilbagebetales det overskydende beløb (overskydende skat), jf. kildeskattelovens § 62. Tilbagebetalingen skal ske i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. I tilbagebetalingsbeløbet modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Der ydes i forbindelse med tilbagebetalingen en godtgørelse til skatteyderen på 4 pct. af den overskydende skat. I det omfang den overskydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der sker kun tilbagebetaling, hvis den overskydende skat med tillæg af procentgodtgørelsen og med fradrag af morarenter overstiger 25 kr. Kun det hele kronebeløb udbetales.

Såfremt overskydende skat undtagelsesvis først udbetales efter den 1. oktober, skal der ydes den skattepligtige en rente på 1 pct. af det overskydende beløb pr. påbegyndt måned efter den 1. oktober.

Overskydende skat skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder procentgodtgørelsen, og eventuelle renter efter 1. oktober, jf. kildeskattelovens § 23, stk. 2 og 3.

98. Kildeskattelovens § 62 A indeholder bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes, når der som følge af en ændret årsopgørelse fremkommer ændringer af restskat og overskydende skat.

I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Såfremt en ændret årsopgørelse med udskrivningsdato den 1. oktober eller tidligere medfører restskat eller yderligere restskat, og den samlede restskat er under indregningsgrænsen, skal restskatten således indregnes i næste års forskudsskat.

Såfremt den ændrede årsopgørelse er udskrevet efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel eller opkrævning, der er sket efter § 61, stk. 3 og stk. 4, af den evt. tidligere beregnede restskat, jf. § 62 A, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der foreligger allerede forfaldne rater af tidligere pålignet restskat på tidspunktet for ændringen, berører ændringen ikke opkrævningen af disse.

Fremkommer der ved en sådan ændring af årsopgørelsen restskat eller yderligere restskat, bliver der ikke tale om at overføre tilsvarsforhøjelsen til næste års forskudsskat. Alt efter om restskatten inklusiv eventuelle morarenter efter den ændrede årsopgørelse er under 5.000 kr. eller på 5.000 kr. eller derover, skal betaling af tilsvarsforhøjelsen ske på de tidspunkter, der er fastsat i henholdsvis § 61, stk. 4 og 5. Eventuelle morarenter påløber først, hvis disse betalingsfrister overskrides. § 62 A, stk. 1, indeholder ikke regler om beregning af procenttillægget, hvorfor dette beregnes efter de almindelige regler i § 61, stk. 2.

Reglen i kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige. Virkningen heraf er, at beløbet tillige med procentgodtgørelse og evt. renter efter § 62, stk. 4, 2. pkt., skal tilbagebetales over 3 rater på samme måde som restskat over 5.000 kr., jf. kildeskattelovens § 61, stk. 5. Dette gælder også, såfremt den ændrede årsopgørelse er udskrevet den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori ligningen foretages.

I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales nedsættelsesbeløbet og det heraf beregnede procenttillæg inden udgangen af den følgende måned, jf. § 62 A, stk. 3. Der ydes rentegodtgørelse med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. Hvis der f.eks. den 14. maj 1987 sker en forhøjelse af slutskatten vedrørende indkomståret 1985, således at den heraf følgende restskat forfalder til betaling den 1. i juli, august og september 1987, og der den 1. oktober 1988 sker en nedsættelse af ansættelsen for indkomståret 1985, således at den opkrævede restskat eller en del af denne tilbagebetales, beregnes renten heraf fra det tidspunkt, hvor den tidligere opkrævede restskat forfaldt, dvs. den 1. i juli, august og september 1987.

I tilfælde, hvor det oprindelige tilsvar er overført til næste års forskudsskat, beregnes rentegodtgørelsen fra den 1. januar. Opkrævning af den eventuel resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 61, stk. 3-5. Den overførsel til næste års forskudsskat, der eventuelt er sket af det oprindelige tilsvar, berøres dog ikke af ændringen, hvis den ændrede årsopgørelse er udskrevet efter den 1. oktober i det år, ligningen foretages. Derimod skal der, forinden udbetalingen foretages, ske modregning af uforfaldne rater af en eventuel hidtidig opkrævning af restskat efter 3- eller 10-rateordningen, ligesom der modregnes eventuelle skatterestancer. Hvor en hidtidig restskat over 5.000 kr. ved ændringen bliver mindre end 5.000 kr., skal opkrævningen af den ikke allerede forfaldne del af restskatten, som resterer efter modregning i nedsættelsesbeløbet, ske efter reglerne i § 61, stk. 4, dvs. over 10 eller de resterende B-skatterater, dog mindst 3 rater. Såfremt den ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori ligningen foretages, skal der ske modregning af restskat, der er indregnet i næste års forskudsskat.

Hvor der ved ændringen af årsopgørelsen fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med procentgodtgørelse inden udgangen af den følgende måned, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 4. Der udbetales tillige renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt., dvs. 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i det år, hvori den oprindelige skatteansættelse blev foretaget.

Inden tilbagebetaling finder sted, foretages modregning af eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter. Dette gælder, uanset hvornår den ændrede årsopgørelse er udskrevet.

I tilfælde, hvor den ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori ligningen foretages, kan der ikke ske udbetaling af renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt.

Slutligningskommune

99. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage slutligningen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 15-17.

Til brug ved slutligningen udarbejdes pr. 17. november i indkomståret for hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i Det centrale skatteyderregister (CSR), jf. pkt. 84, og som må påregnes at skulle slutlignes i den pågældende kommune. Personer, der ifølge CSR's udvisende pr. 17. november i indkomståret var afgået ved døden inden den 1. januar i indkomståret, medtages ikke på hovedmandtalslisterne. Det samme gælder børn, der den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, medmindre de er forskudsregistreret. Endvidere udarbejdes pr. 15. februar i det efterfølgende år supplerende mandtalslister over personer, der er optaget i CSR i tiden 17. november - 31. december i indkomståret.

Slutligningen foretages i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl ifølge den pr. 17. november i indkomståret foreliggende registrering i CSR. Har den skattepligtige ikke bopæl her i landet, foretages slutligningen i den kommune, hvori den pågældende ifølge CSR's udvisende pr. 17. november i indkomståret senest har haft bopæl. Har den skattepligtige ikke tidligere haft bopæl her i landet, foretages slutligningen i den kommune, som har foranlediget den pågældende optaget i CSR.

For samlevende ægtefæller sker slutligningen i samme kommune.

Børn, som den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, og som ikke er forskudsregistreret, medtages kun ved slutligningen, hvis de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb ejer skattepligtig formue. Slutligningen foretages i så fald i den kommune, som barnet har bopæl i den 1. november i indkomståret.

For skattepligtige, som ikke er registreret i CSR den 17. november i indkomståret, foretages slutligningen i den kommune, som har foranlediget den pågældende optaget i CSR.

Er det tvivlsomt, i hvilken kommune slutligningen skal foretages, træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom. Statsskattedirektoratet kan endvidere, når praktiske hensyn i særlige tilfælde taler derfor, bestemme i hvilken kommune slutligningen skal foretages. De kommunale ligningsmyndigheder skal foretage indberetning til Statsskattedirektoratet om skatteansættelserne af indkomst og formue for indkomståret og om en eventuel senere ændring af ansættelserne. Statsskattedirektoratet fastsætter de nærmere regler for indberetningerne.

Kapitel 4

Udbytteskat og royaltyskat

Udbytteskat

100. Reglerne om indeholdelse af kildeskat i aktieudbytte m.v. findes i kildeskattelovens §§ 65, 66 og 67. De indeholdelsespligtige selskaber skal indeholde en udbytteskat på 30 pct. af det samlede, deklarerede udbytte, uanset hvem modtageren er. Udbytteskatten er ikke en skat, der pålignes selskabet, men en skat, som selskabet indeholder og indbetaler på aktionærernes vegne.

For aktionærer, der er fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1, er udbytteskatten en foreløbig skat, der så vidt muligt modregnes i en beregnet endelig skat, medens et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales. Modregning eller udbetaling sker, uanset om den indeholdelsespligtige har indbetalt udbytteskatten eller ej.

For aktionærer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er udbytteskatten en endelig skat. Der kan dog med hjemmel i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst blive tale om hel eller delvis tilbagebetaling af udbytteskatten til sådanne skattepligtige.

Aktionærer, der slet ikke er skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, får efter begæring udbytteskatten tilbagebetalt.

De indeholdelsespligtige selskaber

101. Indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65 gælder kun for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, (dvs. aktie- og anpartsselskaber og andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital), samt certifikatudstedende investeringsforeninger. Endvidere gælder indeholdelsespligten for de forsikringsselskaber, der uden at være registreret som aktieselskaber er undergivet reglerne om indkomstbeskatning for aktieselskaber efter selskabsskattelovens § 38, stk. 6.

Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat

102. Der skal efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, indeholdes udbytteskat af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere med undtagelse af fondsaktier eller udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Indeholdelse skal endvidere foretages i forbindelse med et selskabs køb af egne aktier, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Der skal indeholdes udbytteskat i alle beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra maskeret udbytte, dvs. beløb der på grund af den manglende interessemodsætning mellem selskab og aktionær i skattemæssig henseende er at betragte som udbytte, uanset at der ikke er tale om deklareret udbytte. Pligten til indeholdelse af udbytteskat bortfalder ikke, selvom der opnås dispensation fra beskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller § 16 B, stk. 1, således at aktieavancebeskatningslovens bestemmelser skal finde anvendelse. Dette gælder også, når der efter lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3, meddeles dispensation for udbyttebeskatning af likvidationsprovenu, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Den pågældende aktionær vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler med hensyn til afståelsessummen, og vil få modregnet eller tilbagebetalt den af selskabet indeholdte udbytteskat.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i afståelsessummer ved salg af aktier til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, samt ved udbytte af egne aktier, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 2. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier.

Indeholdelse skal foretages under eet med 30 pct. af det samlede udbytte uafhængigt af, hvem de udbytteberettigede er, og hvor de er hjemmehørende. I modsætning til indeholdelse af A-skat efter kildeskattelovens § 46 sker indeholdelse af den her omhandlede udbytteskat med 30 pct. af det samlede udbytte uden benyttelse af skattekort eller bikort, og der foretages ikke noget fradrag i udbyttet, forinden indeholdelsesbeløbet beregnes.

Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse beregnes en negativ anskaffelsesum for aktierne (fordi de skattepligtige fortjenester, henlæggelser m.v., på hvilke beskatningen er udskudt, overstiger handelsværdien af de indskudte aktiver), forhøjes den skattepligtige afståelsessum for aktierne med et beløb svarende til den negative værdi ved udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse eller ved afståelse af aktierne til det udstedende selskab eller til et holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og § 16 B. Dette følger for fuldt skattepligtige aktionærer af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, og for begrænset skattepligtige aktionærer af kildeskattelovens § 65 A, stk 3. Den udbytteskat, der skal indeholdes efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, ved kapitalnedsættelse eller afståelse af aktier til det udstedende selskab, skal i disse tilfælde beregnes som 30 pct. af det forhøjede beløb.

103. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med enhver vedtagelse, godskrivning eller aconto udbetaling af udbytte, og det er således uden betydning for indeholdelsen, om udbyttet hæves. At udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten.

Udbytteskatten forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1. Det vil sige, at beløbet forfalder samtidigt med afholdelsen af den generalforsamling, hvor udbyttedeklareringen vedtages. Indbetalingen til Statsskattedirektoratet anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen, dvs. månedsdagen efter udbyttedeklarationen. Er sidste rettidige betalingsdag en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for indbetaling til den nærmest følgende hverdag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 37, stk. 3. Indbetaling foretages gennem postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste rettidige betalingsdag.

Ved for sen indbetaling skal der betales morarente på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1, og § 63, stk. 2.

Under særlige omstændigheder kan Statsskattedirektoratet, jf. § 66, stk. 2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 46, indrømme henstand med betalingen. Henstanden betinges af, at ansøgning herom er indsendt til Statsskattedirektoratet inden den sidste rettidige frist for betaling af udbytteskat. Det kan endvidere kræves, at beløbet forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, og at der stilles sikkerhed for kravet. Indrømmelse af henstand kan f.eks ske, hvor det på udbetalingstidstidspunktet er usikkert, om der er tale om udlodninger, hvori der skal indeholdes udbytteskat, eller om der f.eks er tale om udlodning af likvidationsprovenu.

Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal samtidig med udbytteskattens indbetaling i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen.

Meddelelsen foretages på en særlig udbytteerklæring, der sendes til Statsskattedirektoratet samtidig med udbytteskattens indbetaling.

Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, skal i almindelighed ikke indsende oplysning herom, men er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden for en nærmere angivet frist at indsende oplysning om vedtagelsen.

Efter kildeskattelovens § 66, stk. 3, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 4, er Statsskattedirektoratet bemyndiget til at fastsætte daglige bøder til fremtvingelse af de omhandlede udbytteerklæringer.

Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat

104. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler for i hvilke tilfælde, der ikke skal indeholdes udbytteskat. Reglerne findes i kildeskattebekendtgørelsens §§ 38-45.

Det er en forudsætning for fritagelsen, at udbyttet hæves senest 18 dage efter vedtagelse om udbetaling eller, at der senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat indgives en erklæring om udbetalingen af udbyttet.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i skattefri udbytte, der modtages af:

  • 1) Moderselskaber eller moderfonde, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, der i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Dette gælder også, såfremt et moderselskab afstår aktierne i et datterselskab til datterselskabet, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre salget bringer aktiebesiddelsen ned under 25 pct. Selskabets og fondens revisor skal afgive erklæring til datterselskabet om, at betingelserne i de nævnte bestemmelser har været opfyldt i den forløbne del af indkomståret.
  • 2) Børsnoterede investeringsaktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvis formål og faktiske virke udelukkende er at administrere aktier i andre selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når selskabet efter sine vedtægter skal udlodde de i indkomståret indtjente udbytter inden fristen for indgivelse af selvangivelse. Selskabets revisor skal til det udbetalende selskab afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
  • 3) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt.

Fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat er betinget af, at den pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra foreningen m.v. udstedes af ligningsmyndigheden. Frikortene gælder indtil videre og skal tilbageleveres til ligningsmyndigheden, når udbyttemodtageren ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.

  • 4) Konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af §§ 11 A, 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven. Det pågældende forvaltningsinstitut skal afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
  • 5) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen. Det pågældende forvaltningsinstitut skal afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

105. Ved udbetaling af udbytte, der efter pkt. 104 er fritaget for indeholdelse af udbytteskat, skal udbyttemodtageren samt det udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler udbetalingen, på en af Statsskattedirektoratet udarbejdet eller godkendt blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat. Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om:

  • 1) Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR/SE-nr.
  • 2) Selskabets navn og SE-nr.
  • 3) Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.
  • 4) Størrelsen af det udbetalte udbytte.

Attestationen skal sammen med de i pkt. 104 nævnte erklæringer indsendes af selskabet til Statsskattedirektoratet senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat.

Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren

106. For personer, der er fuldt skattepligtige, foretages modregningen af udbytteskatten i den slutskat, der beregnes for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet, og i hvilket det derfor skal medregnes i aktionærens indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, litra d). Ved indkomstopgørelsen medregnes udbyttet uden fradrag af udbytteskat. Forelæggelse af attest efter kildeskattelovens § 67, stk. 5, eller af anden dokumentation for det udbetalte udbytte er i almindelighed ikke nødvendig.

Ved slutskatteberegningen modregnes der herefter i den slutskat, der udskrives for den skattepligtige for det pågældende indkomstår, et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte. Modregningen foretages, uanset om det indeholdelsespligtige selskab har indbetalt udbytteskatten eller ej. Opkrævning af eventuel restskat eller udbetaling af eventuel overskydende skat sker derefter på sædvanlig måde efter kildeskattelovens §§ 61 og 62. Forinden slutskatteberegningen kan tilbagebetaling af udbytteskat kun finde sted efter kildeskattelovens § 55, når betingelserne i denne bestemmelse er til stede.

Såfremt der måtte være indeholdt udbytteskat i et udbytte, der hos aktionæren behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler og undergives særlig indkomstbeskatning, modregnes udbytteskatten i den særlige indkomstskat, der skal svares for det pågældende indkomstår. Et overskydende beløb udbetales kontant, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1.

107. For fuldt skattepligtige dødsboers vedkommende foretages modregning af udbytteskatten i den indkomstskat, der pålignes boet for det indkomstår, hvori udbyttet er erhvervet og derfor medregnet til indkomstopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1. Et eventuelt overskydende beløb udbetales kontant.

For dødsboer, som er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16, gælder, at tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 67, stk. 3, først kan finde sted, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er konstateret, at boet ikke vil blive skattepligtigt.

108. For fuldt skattepligtige selskaber og foreninger m.v., der erhverver udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, foretages modregningen af udbytteskatten i den indkomstskat, der skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, 1. pkt. For disse skattepligtige foretages modregningen således ikke i indkomstskatten for det indkomstår, hvori udbyttet skal medregnes i indkomstansættelsen, men allerede i forbindelse med skattebetalingen i det kalenderår, hvori udbyttet erhverves. Modregningen foretages ikke i forbindelse med selve beregningen og påligningen af selskabsskatten, men i forbindelse med skattebetalingen. Selskabet kan benytte attester efter kildeskattelovens § 67, stk. 5, for indeholdt udbytteskat som et slags betalingsmiddel ved indbetalingen af selskabsskatten. Den del af indkomstskatten, der svarer til det på attesterne anførte beløb for udbytteskat, anses derfor for betalt. Overstiger attesternes beløb for udbytteskat den pålignede indkomstskat med tillæg af eventuelle restancer af indkomstskat for tidligere indkomstår, udbetales det overskydende beløb kontant. Den nævnte modregning og eventuel tilbagebetaling kan også finde sted i forbindelse med for sen indbetaling af selskabsskatten, herunder også hvor indbetaling først finder sted i det følgende kalenderår. Hvis et selskab i det kalenderår, hvori selskabsskatten skal betales, erhverver udbytte efter det tidspunkt, hvor skatten er betalt, eller hvis det ligger inde med attester, der ikke er blevet benyttet i forbindelse med selskabets betaling af selskabsskat i det pågældende eller tidligere kalenderår, kan selskabet mod aflevering af udbytteattesterne få den heraf fremgående udbytteskat kontant udbetalt. Hvis et selskabs indkomst er så lav, at der ikke pålignes nogen indkomstskat, kan selskabet ligeledes fra den 1. november få udbytteskat i henhold til attester for udbytte erhvervet i det pågældende kalenderår kontant udbetalt.

Kontant udbetaling af udbytteskatten til et selskab før den 1. november i det år, hvori et udbytte er erhvervet, kan kun finde sted, når særlige forhold taler herfor, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, 3. pkt. Ansøgning herom indsendes til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 47. Tilladelse til udbetaling efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne forventes meddelt, hvor det allerede ved indeholdelsen af udbytteskat er klart, at det pågældende selskab m.v., der har erhvervet udbyttet, ikke i det foregående indkomstår har haft tilstrækkelig indkomst til, at der bliver tale om noget skattetilsvar, hvori modregning kan foretages.

109. For aktionærer, der er begrænset skattepligtige, såvel personer og dødsboer som selskaber og foreninger m.v., er udbytteskatten en endelig skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Som følge heraf skal der ikke i disse tilfælde foretages selvangivelse og skatteansættelse af udbytteindtægten. Dette gælder, selvom den pågældende aktionær eventuelt tillige er begrænset skattepligtig her i landet af andre indtægter end udbyttet. Selvangivelsen og skatteansættelsen skal i så fald kun omfatte disse andre indtægter og ikke udbytteindtægten.

Efter bestemmelser i de med en række lande indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning kan Danmark imidlertid være forpligtet til helt eller delvis at frafalde beskatningen af udbytte her fra landet til aktionærer i de pågældende lande. Hvor sådan bestemmelse foreligger, vil aktionæren efter anmodning få udbytteskatten tilbagebetalt i det omfang, det følger af den pågældende overenskomstbestemmelse. Til brug for sådanne ansøgninger er der udarbejdet særlige blanketter, som i udfyldt stand skal indsendes til vedkommende udenlandske skattemyndighed, som efter at have påført fornøden attestation videresender blanketten til Statsskattedirektoratet.

110. Personer, der er fritaget for beskatning her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, og som erhverver udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, får efter anmodning udbytteskatten tilbagebetalt, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 3.

111. Udbytteskat kan ikke tilbagebetales til interessentskaber, kommanditselskaber og partrederier som sådanne. Det er forholdene for den enkelte interessent m.v., der er afgørende for, i hvilket omfang der for denne kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af udbytteskatten. Hvor der kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af udbytteskatten, må vedkommende interessent m.v. foruden fotokopi af den til interessentskabet m.v. udstedte udbytteattest indsende dokumentation for, hvor stor en andel af overskuddet i det pågældende interessentskab m.v., den skattepligtige har ret til.

Modregning og udbetaling af skattegodtgørelse

112. Efter selskabsskattelovens § 17 A indrømmes der en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbytte fra aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, når udbyttemodtageren er fuldt skattepligtig her til landet af det modtagne udbytte. Skattegodtgørelsen medregnes ligesom udbyttet til den skattepligtige indkomst og kapitalindkomsten. Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren efter reglerne i kildeskattelovens § 67 A.

Den til aktieudbyttet knyttede skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet skal, for så vidt det er muligt, modregnes i udbyttemodtagerens skat for det indkomstår, hvor udbyttet er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang der ikke kan ske modregning i pålignet skat, udbetales skattegodtgørelsen kontant.

113. For fuldt skattepligtige personer findes reglerne i kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, jf. § 60. Herefter modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat, og forskellen mellem den således nedsatte slutskat og den foreløbige skat opkræves på sædvanlig måde som restskat eller tilbagebetales i overensstemmelse med de almindelige regler i § 62 som overskydende skat.

Begrænset skattepligtige personer kan være berettiget til skattegodtgørelse efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dette er for tiden tilfældet i overenskomsterne med Australien, New Zealand, Singapore og Storbritannien. I så fald er skattegodtgørelsen omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g). Skattepligten af skattegodtgørelsen er endeligt opfyldt ved erlæggelsen af en skat på 30 pct., jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5, og § 65 A, stk. 1. I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan det være bestemt, at den endelige skat er lavere end 30 pct. Der skal indgives anmodning om udbetaling af skattegodtgørelse i lighed med, hvad der gælder om tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat, og skatten af godtgørelsen fradrages ved udbetalingen.

Hvis den skattepligtige dør, og der efter kildeskattelovens § 14 ikke foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i perioden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden), anses en skattegodtgørelse knyttet til aktieudbytte, som er erhvervet før dødsfaldet, for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb, hvormed skattebetalingen er endeligt afgjort, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt. Der skal således heller ikke her ske kontant udbetaling af skattegodtgørelsen.

Foretages der afsluttende ansættelse for mellemperioden, skal en eventuel skattegodtgørelse fradrages ved opgørelsen af det skattebeløb, som boet efter reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 2, er pligtig at betale eller kan kræve tilbagebetalt.

114. For de af selskabsskattelovens § 1 omfattede selskaber, foreninger m.v., der har oppebåret aktieudbytte og er berettiget til skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af selskabet m.v. skal betales for det indkomstår, hvori skattegodtgørelsen er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang skattegodtgørelsen overstiger den beregnede skat, udbetales beløbet kontant til selskabet, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 2. Det vil sige, at der principielt gælder samme regler som ved modregning og udbetaling af skattegodtgørelse til personer. Det gælder også udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige af udbytte og skattegodtgørelse her fra landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) og d), og kildeskattelovens § 65 A, stk. 1.

115. Indgår der i indkomsten for et skattepligtigt dødsbo udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, skal beløbet modregnes i den skat, der pålignes boet for det pågældende indkomstår.

Hvis den skattepligtige indkomst for et offentligt skiftet bo ikke overstiger bofradraget, kan boet under visse betingelser nøjes med at indsende en erklæring til skattemyndigheden om, at boet ikke er omfattet af selvangivelsespligten. Oplyser boet i forbindelse hermed eller foreligger det i øvrigt oplyst for skattemyndigheden, at der i boets indkomst indgår aktieudbytte, der berettiger til skattegodtgørelse, udbetales godtgørelsen kontant til boet på tilsvarende måde som den indeholdte udbytteskat.

Skattepligtige dødsboer, som er fritaget for at betale skat, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, og som har fået udbetalt aktieudbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, vil på begæring kunne få udbetalt denne. Udbetalingen kan på samme måde som ved tilbagebetaling af udbytteskatten først ske, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er konstateret, at boet er fritaget for at betale skat.

Royaltyskat

116. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), er udenlandske personer og selskaber skattepligtige af royalty fra kilder her i landet. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, påhviler det enhver person, selskab, fond, forening, institution m.v., der har hjemting her i landet, at indeholde 30 pct. royaltyskat af royaltyudbetalinger til udenlandske modtagere. Hvis den for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler indeholdelsespligten den befuldmægtigede.

Der er ikke indeholdelsespligt i tilfælde, hvor en person eller et selskab m.v., som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste driftssted. Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det faste driftssteds egen anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.

Omvendt skal der indeholdes royaltyskat, selvom betalingen foretages af et fast driftssted, som en dansk person eller et dansk selskab har i udlandet, hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret ved virksomhed her i landet.

Der er ikke indeholdelsespligt i de tilfælde, hvor royaltymodtageren er en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i udlandet, men har virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I disse tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

Indeholdelse af royaltyskat

117. Til royalty, hvori der skal indeholdes royaltyskat, henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette gælder uanset om betalingen sker løbende eller om der er tale om et engangsbeløb.

Royalty, hvori der skal foretages indeholdelse, omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye regler.

Definition af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video m.v.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det andet ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (som f.eks. biler, containere, EDB-anlæg og kontorudstyr) er således ikke omfattet af indeholdelsespligten.

Royalty-definitionens led om vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer omfatter begrebet know-how.

Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I know-howkontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel. Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen og der skal derfor indeholdes royaltyskat.

Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk assistance. Der kan f.eks. være tale om udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), og ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.

På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder, må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige behandling.

Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat

118. Royaltyskatten er en endelig skat, der betales ved, at den danske royaltybetaler indeholder 30 pct. af den udbetalte royalty, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 7, og selskabsskattelovens § 2, stk. 2.

Danmark har dog i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører (kildestaten), enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royaltybetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat (bopælsstaten).

I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.

I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.

I overensstemmelse hermed er der i kildeskattebekendtgørelsens § 48 bestemt, at royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller kun skal indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.

I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald har Danmark en »subsidiær beskatningsret«. Sådanne regler findes bl.a. i overenskomsten med Cypern, Irland og Storbritannien. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales til personer eller selskaber m.v. i f.eks. Storbritannien, er det således en betingelse for bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at royaltymodtageren dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i Storbritannien, hvilket er en betingelse for beskatning der.

Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat skal indsendes til Statsskattedirektoratet, som giver meddelelse om afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den indeholdelsespligtige royaltybetaler.

Det vil normalt kun være nødvendigt een gang at dokumentere, at royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt ingen eller begrænset beskatning af royalty.

Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat m.v., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til modtagerens hjemland. Statsskattedirektoratet vil dog altid kunne kræve fornyet dokumentation.

Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til Statsskattedirektoratet, hvis den pågældende skattepligtiges forhold m.v. ændres.

Indbetaling af royaltyskat

119. Den royaltyskat, som den indeholdelsespligtige har holdt tilbage ved betalingen af royalty til modtagere i udlandet, skal indbetales til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 37, stk. 1. Direktoratet giver nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal følges ved indbetalingen, og om de oplysninger, som skal gives.

Royaltyskatten forfalder til betaling til direktoratet samtidig med udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen, og indbetaling skal ske inden udgangen af den påfølgende måned. Er sidste rettidige betalingsdag en lørdag eller en helligdag, forlænges betalingsfristen til den nærmest følgende hverdag.

Ved for sen indbetaling skal den indeholdelsespligtige betale en rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf. kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 2. pkt., som henviser til § 63, stk. 2.

De regler i kildeskatteloven, som gælder for indeholdelsespligten vedrørende aktieudbytter med hensyn til indberetning, hæftelse og inddrivelse samt virkningen af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten, gælder også for personer og selskaber m.v., som er pligtige til at indeholde royaltyskat.

Indeholdelsen af royaltyskat går således forud for andre krav mod den pågældende royalty, herunder modkrav fra royaltybetaleren, jf. § 65 C, stk. 1, 4. pkt., som henviser til § 46, stk. 3.

Hvis den, der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty, ikke giver de nødvendige oplysninger samtidig med indbetalingen af royaltyskatten, kan indsendelsen af disse oplysninger fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Kapitel 5

Hæftelse, inddrivelse og henstand med formueskat

Indkomstmodtagerens hæftelse

120. Har en indkomstmodtager oppebåret A-indkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med for lavt beløb, skal det manglende beløb straks indbetales, jf. kildeskattelovens § 68. Indkomstmodtageren hæfter således umiddelbart for det manglende beløb, der som foreløbig skat modregnes i slutskatten for det pågældende indkomstår. Beløbet opgøres som den A-skat, der skulle være indeholdt efter de almindelige regler på grundlag af indkomstmodtagerens skattekortoplysninger på det tidspunkt, hvor indeholdelsespligten indtrådte, dvs. udbetalings- eller godskrivningstidspunktet. Hvis der ikke var afleveret skattekort eller bikort, beregnes skatten med 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7. Såfremt forholdet først konstateres efter indkomstårets udløb, vil den manglende A-skat blive reguleret over indkomstmodtagerens årsopgørelse og eventuelt opkrævet som restskat.

Indkomstmodtageren hæfter alene for ikke indeholdt A-skat. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 68 omfatter ikke udbytteskat eller royaltyskat.

121. For begrænset skattepligtige personer og dødsboer gælder, at hvis de har befuldmægtigede med hjemting her i landet, hæfter disse efter kildeskattelovens § 70 for betalingen af de skatter, der påhviler disse personer eller dødsboer. Finder rettidig betaling ikke sted, kan beløbet inddrives efter kildeskattelovens § 72 og § 73.

Den indeholdelsespligtiges hæftelse

122. Efter kildeskattelovens § 69, stk 1, hæfter den, der undlader at indeholde skat, eller indeholder skat med for lavt beløb, umiddelbart for det manglende beløb, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af kildeskattelovens bestemmelser. Hæftelse efter denne bestemmelse er ikke begrænset til det løbende indkomstår og omfatter i modsætning til kildeskattelovens § 68 både A-skat, udbytteskat og royaltyskat.

Den nærmere fremgangsmåde ved opkrævning af ikke indeholdte A-skatter er reguleret i cirkulærer udsendt af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1987-4 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og § 69, stk.1). Det er heri bl.a. bestemt, at uanset bevisbyrden efter loven påhviler den indeholdelsespligtige, bør skattemyndighederne kunne påvise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt. Endvidere skal der ved fremsættelse af krav mod den indeholdelsespligtige tages hensyn til, om indkomstmodtageren betaler eller har betalt B-skat af den pågældende indkomst.

Såfremt der er indeholdt skat i overensstemmelse med reglerne herom, hæfter den indeholdelsespligtige ubetinget for betalingen af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Såfremt kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndighederne foretage en foreløbig skønsmæssig ansættelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.

123. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetaling ikke var foretaget gennem fonden, som A-skat at indbetale det beløb, fonden fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen, jf. kildeskattelovens § 83.

Erstatning og nulstilling

124. Når den indeholdelsespligtige er et selskab med begrænset ansvar, kan der efter de almindelige erstatningsregler pålægges ledelsen af et insolvent selskab personligt erstatningsansvar for ikke afregnede indeholdte A-skatter, hvis ledelsen på udbetalingstidspunktet var eller burde have været klar over, at der ikke var penge til at dække selskabets forpligtigelse til indbetaling af indeholdte A-skatter. Erstatningsansvar vil navnlig være aktuelt, hvis de pågældende personer har været enerådende i virksomhedens anliggender og har haft væsentlig økonomisk interesse i virksomheden. De nærmere bestemmelser om, hvornår sådanne erstatningssager skal søges rejst fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1982-15 om personligt erstatningsansvar for A-skatterestancer).

Såfremt lønudbetalingerne under de ovennævnte omstændigheder er udbetalt til ledelsen selv eller nærstående personer, kan skattemyndighederne tilsidesætte indeholdelsen af A-skat med den virkning, at A-indkomsten anses for udbetalt uden skattetræk. Indkomstmodtageren vil som følge heraf ikke blive godskrevet det indeholdte beløb ved årsopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 60 (nulstilling). Det nulstillede beløb vil således blive opkrævet som restskat. Beløbet kan af indkomstmodtageren anmeldes som fordring i et eventuelt bo. Den nærmere fremgangsmåde ved nulstilling fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1982-16 om retningslinier for nægtelse af godskrivning af indeholdt A-skat).

Udlæg

125. Efter kildeskattelovens § 72, stk. 1, kan skatter, der opkræves i henhold til kildeskatteloven, inddrives af kommunerne ved udlæg, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (skatteinddrivelsesloven). Inddrivelse af skatter efter kildeskatteloven foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47, medmindre skatteinddrivelsesloven bestemmer andet. Udlæg foretaget af pantefogeden har samme virkning som udlæg foretaget af de ordinære fogedretter, og pantefogeden har samme beføjelser som fogedretten, medmindre andet er bestemt i skatteinddrivelsesloven.

Efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk 2, kan der uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse foretages udlæg, hvis dette tydeligt er angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren, hvori beløbets størrelse og sidste rettidige betalingsdag er anført. Udlæg kan dog tidligst ske 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag.

De af Statsskattedirektoratet udsendte indbetalingskort vedrørende personlige skatter opfylder betingelserne for, at udlæg kan finde sted uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse. Indbetalingskort for A-skatter opfylder derimod ikke disse betingelser, idet de skyldige beløb ikke er anført ved udsendelsen. I disse tilfælde kan udlæg først finde sted efter forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse i dagbladene.

126. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører en samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 72, stk.2 (subsidiært udlæg). Med forgæves udlæg sidestilles afsigelse af konkursdekret, anmeldelse af betalingsstandsning og åbning af forhandling om tvangsakkord.

Der kan kun foretages subsidiært udlæg, hvis ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Der kan endvidere ikke foretages udlæg for skatter pålignet for et tidligere indkomstår end det år, hvori ægteskabet er indgået.

Såfremt der er indledt gældssaneringssag og skattekravet er omfattet heraf, kan der ikke foretages udlæg for dette krav hos ægtefællen.

Der kan ikke gøres udlæg hos ægtefællen for krav på skattebeløb, som en indeholdelsespligtig ikke har indbetalt.

Der kan foretages subsidiært udlæg i aktiver, der tilhører den skattepligtiges børn, hvis aktiverne og afkastet heraf efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, skal medregnes ved opgørelsen af giverens skattepligtige indkomst og formue.

127. Hvis der er foretaget udlæg i en fast ejendom, og skattemyndighederne overtager den på tvangsauktion, skal et eventuelt overskud ved afhændelse udloddes til den skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 73A. Findes der andre statslige krav på den skattepligtige, modregnes kravet i det overskydende beløb inden udbetalingen.

Lønindeholdelse

128. Såfremt en skatteyder ikke har indbetalt indkomst- og formueskatter til staten, kommunale skatter samt kirkelige afgifter inden det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres, kan skatteyderens arbejdsgiver pålægges at indeholde op til 15 pct af lønudbetalingen efter fradrag af eventuel A-skat, jf. kildeskattelovens § 73. Dette gælder også krav på A-skat samt beløb efter kildeskattelovens § 73. De omhandlede beløb opgøres inklusive eventuelle påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Lønindeholdelse er ikke betinget af, at der forgæves har været forsøgt udlæg. Tilsvarende er det ikke nogen hindring for lønindeholdelse, at skatteyderen eller de indeholdelsespligtige, der ikke har indbetalt A-skat m.v., er erklæret konkurs, eller der er anmeldt betalingsstandsning, åbnet tvangsakkordforhandlinger eller er indledt gældssanering.

Indeholdelse kan ske i ethvert krav på løn m.v. der endnu ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren pålægges indeholdelsespligt. Denne omfatter tillige enhver forskudsvis udbetaling, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 1, 2. pkt.

Udover lønninger m.v. kan der efter skattemyndighedernes skøn også foretages indeholdelse i ventepenge, pensioner eller andre lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Tilsvarende gælder A-indkomst fra partsfiskeri samt lønninger til statslige og kommunale tjenstemænd uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning.

Enhver, der har hjemting her i landet, kan pålægges at foretage indeholdelse i de ovennævnte udbetalinger uanset, om der iøvrigt ikke er indeholdelsespligt, f.eks. hvis der er tale om løn til en i udlandet bosiddende person for arbejde udført i udlandet.

129. Pålæg om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 skal meddeles skriftligt.

Den nærmere fremgangsmåde ved lønindeholdelse er fastsat i §§ 34-36 i kildeskattebekendtgørelsen.

De indeholdte beløb skal indbetales til den kommune, der har givet den indeholdelsespligtige meddelelse om indeholdelsen. Beløbet forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er dette en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Flytter vedkommende skyldner til en anden kommune, kan fraflytningskommunen pålægge den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 73 at foretage indbetalinger til tilflytningskommunen.

Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det indeholdte beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse og SE-nummer. Ved indbetalingen til kommunen skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om indkomstmodtagerens navn, adresse, personnummer samt om størrelsen af det indeholdte beløb.

Hvis en skyldner, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, skal arbejdsgiveren underrette vedkommende skattemyndighed herom inden 5 dage, jf kildeskattelovens § 73, stk.8. Tilsvarende skal arbejdsgiveren inden 5 dage efter ophør af arbejdsforholdet give skattemyndighederne meddelelse herom, hvis arbejdsgiveren forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er afviklet ved arbejdsforholdets ophør.

Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige forespørgsler fra vedkommende kommune angående den pålagte indeholdelse. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af forespørgslen.

Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale og bilag vedrørende indeholdelsen i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori indeholdelsen er foretaget.

Efter kildeskattelovens § 73, stk 10, er den indeholdelsespligtige ansvarlig overfor det offentlige for manglende lønindeholdelse på samme måde som ved A-skat, jf. pkt. 122. Tilsvarende kan der gøres udlæg hos den indeholdelsepligtige efter kildeskattelovens § 72, stk.1.

Henstand med formueskat for pensionister m.fl

130. Efter kildeskattelovens § 89A og kildeskattebekendtgørelsens §§ 50-53 kan pensionister m.fl. opnå henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig i faste ejendomme, som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole. Dette gælder også ejerlejligheder, sommerhuse og ejendomme beliggende i udlandet.

Henstandsordningen gælder for personer,

  • 1) der ved udgangen af kalenderåret opfylder aldersbetingelserne efter lov om social pension for at modtage folkepension,
  • 2) der ved udgangen af kalenderåret modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelser med bistands- eller plejetillæg,
  • 3) der ved kalenderårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der opfylder de to ovennævnte betingelser,
  • 4) der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlig kvinde og fyldt 62 år, jf. personskattelovens § 26, stk. 2, eller
  • 5) hvis ejerbolig er fredet efter bygningfredningsloven.

131. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Den del af formuen, der vedrører ejerboligen, opgøres som den ejendomsværdi, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige formue for det pågældende indkomstår, med fradrag af de pantehæftelser, der påhviler ejendommen. Til pantehæftelser medregnes ikke ejerpantebreve og skadesløsbreve. For ejendomme, der opfylder betingelserne for vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 3-6, fordeles pantehæftelserne forholdsmæssigt efter den af vurderingsrådet foretagne fordeling af ejendomsværdien.

Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår. Forrentningen foretages indtil forfaldsdagen. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 17A.

132. Anmodning om henstand indgives til den kommunale ligningsmyndighed, hvis afgørelse kan påklages til Statsskattedirektoratet. Anmodningen skal indgives senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Anmodning kan dog allerede indgives i forbindelse med forskudsregistreringen, således at forskudsskatterne nedsættes med et henstandsbeløb svarende til den forventede formueskat vedrørende ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen.

133. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved skatteyderens død, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Hvis henstandsbeløbet forfalder som følge af, at den skattepligtige afhænder ejendommen, eller denne ikke længere tjener til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, skal der inden en måned efter forfaldsgrundens indtræden gives meddelelse til den kommunale ligningsmyndighed, der for det senest afsluttede indkomstår er registreret som slutligningskommune. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter forfaldsdagen. Når den kommunale ligningsmyndighed ved meddelelse fra den skattepligtige eller på anden måde er blevet bekendt med, at et henstandsbeløb er forfaldent til betaling, sender den underretning herom og om forfaldsgrunden til Statsskattedirektoratet.

Ved afhændelse af en af flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet henstand med betaling af formueskat, forfalder henstandsbeløbet vedrørende denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for de pågældende ejendomme i de år, hvori de har været omfattet af en henstandsordning.

134. Henstandsordningen kan forlænges ved den skattepligtiges død, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter arveafgiftslovens § 14A. Såfremt henstandsordningen ikke ønskes videreført af den efterlevende ægtefælle, forfalder henstandsbeløbet til betaling med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter forfaldsdagen.

Afhændes ejendommen og erhverves en ny, kan henstandsordningen vedrørende den tidligere ejerbolig forlænges indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Ved afhændelse af fredede ejendomme er forlængelse dog betinget af, at den pågældende på salgstidspunktet må anses som pensionist efter kildeskattelovens § 89A, stk 1, dvs. opfylder en af de fire første betingelser i pkt. 130.

Anmodning om forlængelse skal indgives til den kommunale skattemyndighed inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den ny ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende indkomstår. Når den ny ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give skattemyndighederne oplysning herom. Den del af henstandsordningen, som ikke forlænges, fordi ejendomsværdien for den ny bolig er væsentlig mindre end den solgte ejerbolig, forfalder til betaling ved erhvervelsen af den ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den ny ejendom ikke er erhvervet inden udløbet af året efter det år, hvori afhændelsen af den gamle ejerbolig fandt sted, forfalder henstandsbeløbet på dette tidspunkt med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato.

Henstandsordningen kan ligeledes forlænges, hvis den ny ejerbolig er erhvervet inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den ny ejerbolig må dog tidligst være sket i indkomståret nærmest forud for det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato.

Kapitel 6

Forskudt indkomstår

Omlægning af indkomståret

135. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret, jf. kildeskattelovens § 22. Indkomståret er normalt kalenderåret. Der kan dog opnås tilladelse til at anvende et indkomstår, der afviger fra kalenderåret (forskudt indkomstår). Tilladelse til at anvende forskudt indkomstår meddeles af Statsskattedirektoratet, men kompetencen er med hjemmel i skattestyrelseslovens § 19 udlagt til amtsskatteinspektoraterne, i København og Frederiksberg skattedirektoraterne. Det er en betingelse for anvendelse af et forskudt indkomstår, at det begynder den 1. i en måned, og det valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse.

Hvor den skattepligtige anvender et forskudt indkomstår, ansættes den skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Den foreløbige skat og slutskatten beregnes på grundlag af indkomsten i det forskudte indkomstår. Foreløbige skatter, der indeholdes som A-skat eller indbetales som B-skat, tilsvares for det forskudte indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 41, stk 1. Skatten af indtægterne vil derfor ikke blive opkrævet samtidigt med indtægternes erhvervelse. Ved årsopgørelsen modregnes den A-skat, som er indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 60, stk 2. De foreløbige skatter og slutskatten skal betales på samme tidspunkter som for skattepligtige med kalenderårsregnskab, ligesom forskudsregistrering og den almindelige ligning skal ske indenfor de sædvanlige frister, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 58.

136. Ved omlægning fra kalenderårsregnskab til forskudt indkomstår finder skatteansættelsen altid sted på grundlag af en 12 måneders periode for det sidste indkomstår, der følger kalenderåret. Dette gælder uanset, at en del af indkomsten i overgangsåret ved omlægning til et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagud forskudt indkomstår), kan indgå i den skattepligtige indkomst for to på hinanden følgende indkomstår. Hvis f.eks. første nye regnskabsår løber fra 1. oktober 1988 til 30. september 1989, dvs. omlægningsår 1989, vil indkomsten i perioden 1. oktober til 31. december 1988 i princippet blive beskattet både i indkomståret 1988 (kalenderåret) og i indkomståret 1989. Skatten skal dog først betales i løbet af kalenderåret 1989. Til gengæld vil der ved omlægning til kalenderårsregnskab ske beskatning på grundlag af en kortere periode end den faktiske indtjeningsperiode.

Ved omlægning til et indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), vil beskatningen tilsvarende finde sted på grundlag af en kortere periode end den faktiske indtjeningsperiode. Når den skattepligtige går tilbage til kalenderårsregnskab, vil omlægningsårets indkomst derimod blive beskattet på grundlag af en længere periode end den faktiske indtjeningsperiode.

Engangsindtægter eller -udgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår.

137. Ved ophør af skattepligt skal der normalt foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue. For personer, der anvender forskudt indkomstår, findes reglerne herom i kildeskattelovens afsnit IX, §§ 90-113. Reglerne gælder, hvor fuld skattepligt ophører ved fraflytning her fra landet, hvor betingelserne for begrænset skattepligt bortfalder og ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfald. For så vidt angår dødsfald henvises til Skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning.

Indkomståret forskudt bagud

138. Når skattepligten ophører for en person, som anvender forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), foretages opgørelsen af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst efter reglerne i kildeskattelovens §§ 92-95, jf. § 91.

Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.

Eksempel 1.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31 juli.

Skattepligten ophører den 1. november 1988.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 1987 til den 1. november 1988, ialt 15 måneder.

Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.

Eksempel 2.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31. juli.

Skattepligten ophører den 1. marts 1989.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende ansættelse, løber herefter fra den 1. august 1988 til den 1. marts 1989, ialt 7 måneder.

Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst (helårsindkomsten). Desuden foretages der en omregning af indkomsten, således at den kommer til at svare til perioden fra den 1. januar i det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, og til datoen for ophøret (delårsindkomsten).

Omregningen foretages særskilt for såvel den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten og den personlige indkomst. Herefter beregnes af helårsindkomsten almindelig indkomstskat, 12 pct.s skat og 6 pct.s skat efter personskattelovens §§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten. Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt, jf. kildeskattelovens § 98, stk 1.

Eksempel 3.

  

 Den skattepligtige indkomst i den afsluttende periode i eksempel 1  

    opgøres til:                       300.000 kr.  

 Omregning til helårsindkomst  

 300.000 x 12  

 --------------- kr.:                  240.000 kr.  

        15  

 Omregning til delårsindkomst  

 300.000 x 10  

 --------------- kr.:                  200.000 kr.  

        15  

 Almindelig indkomstskat af  

 helårsindkomsten nedsat med  

 skatteværdi af personfradrag udgør  

 anslået (1988):                       110.000 kr.  

 Heraf betales  

 110.000 x 200.000  

 --------------- kr.:                   91.666 kr.  

     240.000  

 Den personlige indkomst i den  

 afsluttende periode opgøres til:      285.000 kr.  

 Omregning til helårsindkomst  

 285.000 x 12  

 --------------- kr.:                  228.000 kr.  

        15  

 Omregning til delårsindkomst  

 285.000 x 10  

 --------------- kr.:                  190.000 kr.  

        15  

 12 pct.s skatten af helårsindkomsten  

 udgør(1988):(228.000-208.000)x12 pct.:  2.400 kr.  

 Heraf betales  

 2.400 x 190.000  

 --------------- kr.:                    2.000 kr.  

     228.000  

 Den personlige indkomst med tillæg af  

 positiv kapitalindkomst opgøres til:  300.000 kr.  

 Helårsindkomst  

 300.000 x 12  

 --------------- kr.:                  240.000 kr.  

        15  

 Delårsindkomst  

 300.000 x 10  

 --------------- kr.:                  200.000 kr.  

        15  

 6 pct.s skatten af helårsindkomsten  

 udgør(1988):  

 (240.000-135.200)kr. x 6 pct.:          6.288 kr.  

 Heraf betales  

 6.288 x 200.000  

 --------------- kr.:                    5.240 kr.  

     240.000  

139. Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst, ses der ved beregningen af helårs- og delårsindkomsterne bort herfra, jf. kildeskattelovens § 94. Disse engangsindtægter eller udgifter tillægges og fradrages i de beregnede helårs- og delårsindkomster. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Helårsskatterne beregnes efter personskattelovens §§ 6-9 på grundlag af de opgjorte regulerede helårsindkomster, og af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsindkomster og de regulerede helårsindkomster.

  

 Eksempel 4.  

 Den skattepligtige indkomst i den  

 afsluttende periode i eksempel 1  

 opgøres til:                          400.000 kr.  

 Heri indgår en spekulationsgevinst  

 indvundet i oktober 1987 på:          100.000 kr.  

                                       -----------  

 Indkomst der skal omregnes:           300.000 kr.  

                                       -----------  

 Omregning til helårsindkomst  

 300.000 x 12  

 ------------ kr.:                     240.000 kr.  

        15  

 Hertil lægges engangsindtægt:         100.000 kr.  

                                       -----------  

 Reguleret helårsindkomst:             340.000 kr.  

 Omregning til delårsindkomst  

 300.000 x 10  

 ------------ kr.:                     200.000 kr.  

       15  

 Hertil lægges engangsindtægten:       100.000 kr.  

                                       -----------  

 Reguleret delårsindkomst:             300.000 kr.  

                                       -----------  

 Almindelig indkomstskat af reguleret  

 helårsindkomst nedsat med  

 skatteværdi af personfradrag udgør  

 anslået (1988):                       161.000 kr.  

 Heraf betales  

 161.000 x 300.000  

 ----------------- kr.:                142.059 kr.  

       340.000  

Beregningerne foretages på tilsvarende

vis for 6 og 12 pct.s skatterne.

Fremadforskudt indkomstår

140. Hvis det forskudte indkomstår udløber efter udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), opgøres indkomsten i den afsluttende periode fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør i de tilfælde, hvor skattepligten ophører inden den 1. januar i det forskudte indkomstår. Omregning til helårs- og delårsbeløb samt skatteberegningen foretages på samme måde som ved bagudforskudt indkomstår, jf. kildeskattelovens § 96, stk. 1, og pkt. 138-139. Skatteberegningen foretages efter reglerne for det kalenderår, hvori skattepligten ophører.

Eksempel 5.

  

 Indkomståret løber fra 1. februar  

 til 31. januar. Skattepligten  

 ophører den 1. oktober 1988, ialt  

 8 måneder. Den skattepligtige  

 indkomst i perioden fra den  

 1. februar 1988 til den 1.oktober  

 1988 opgøres til:                     240.000 kr.  

 Omregning til helårsindkomst  

 240.000 x 12  

 ------------ kr.:                     360.000 kr.  

       8  

 Almindelig indkomstskat af helårs-  

 indkomsten nedsat med skatteværdi  

 af personfradrag udgør  

 anslået (1988):                       171.000 kr.  

 Heraf betales  

 171.000 x 9  

 ----------- kr.:                      128.250 kr.  

      12  

Der skal således betales skat svarende til 9 måneders indkomst uanset, at indkomsten er optjent over 8 måneder. Delperioden regnes ifølge § 94 fra kalenderårets begyndelse. I eksemplet er lagt til grund, at der ikke indgår engangsindtægter eller -udgifter ved indkomstopgørelsen, således at beregningen af delårsindkomsterne er overflødig. Beregningen af 6 og 12 pct.s skatter foretages på tilsvarende vis.

Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, beregnes skat af helårsindkomsterne for såvel det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, som for det kalenderår, hvori skattepligten ophører. For hvert år beregnes skatten efter de regler, der gælder for disse kalenderår, jf. kildeskattelovens § 98, stk. 2. For kalenderåret forud for det år, hvori skattepligten ophører, svares et helt års skat. For det kalenderår hvori skattepligten ophører, betales den del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret, jf. kildeskattelovens § 96, stk 2.

Eksempel 6.

Indkomståret løber fra den

1. februar til til den 31. januar.

Skattepligten ophører den

15. januar 1988. Den skattepligtige

indkomst i perioden 1. februar 1987

til 15. januar 1988, 349 dage,

opgøres til: 244.300 kr.

Omregning til helårsindkomst

244.300 x 365

--------------- kr.: 255.500 kr. 349

Den almindelige indkomstskat af

helårsindkomsten med fradrag af

skatteværdi af personfradrag udgør

efter beregningsreglerne for

1987, anslået: 116.000 kr.

Skat for 1987 til betaling: 116.000 kr. -----------

Den almindelige indkomstskat af

helårsindkomsten udgør efter

beregningsreglerne for 1988, anslået: 118.000 kr.

Skat for 1988 til betaling

  

 118.000 x 15  

 ------------- kr.:                      4.849 kr.  

      365  

Formueskat

141. Hvis der sker ophør af skattepligt af anden grund end den skattepligtiges død, opgøres formuen til værdien på tidspunktet for skattepligtens ophør. Den eventuelle formueskat beregnes heraf efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten ophører. Formueskatten betales med så stor en del af helårsskatten, som svarer til forholdet mellem delperioden (dvs. perioden fra kalenderårets begyndelse til datoen for skattepligtens ophør) og et helt år, jf. kildeskattelovens § 97, stk. 1.

Ophører skattepligten efter den 1. januar i det forskudte indkomstår for en person, der anvender fremadforskudt indkomstår, skal der på grundlag af den afsluttende ansættelse svares skat for to indkomstår. For det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et fuldt års formueskat. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til skattepligtens ophør, jf. kildeskattelovens § 97, stk. 2. Beregningen foretages efter de for hvert år gældende regler.

Samlevende ægtefæller

142. Efter kildeskattelovens § 99 skal samlevende ægtefæller anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så der bliver sammenfald med den anden ægtefælles indkomstår.

Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse hvilket fælles indkomstår de fremover agter at anvende. Hvis ægtefællerne ikke har givet meddelelse herom, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der skal benyttes fremover.

En ægtefælle, der i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil, skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for dette år på grundlag af en forlænget periode. Hvor den pågældende ægtefælle går fra bagudforskudt indkomstår til kalenderårsregnskab, opgøres indkomsten på grundlag af perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Indkomsterne omregnes til helårsindkomst, og der svares skat af disse for et år.

Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret, men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt, er fremgangsmåden den samme.

Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene ægtfælle skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det hidtil anvendte, skal dette indkomstår anvendes første gang ved beskatningen for det kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet blev indgået. Indkomstopgørelsen foretages efter de sædvanlige principper for tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der vedrører den periode, som indgår i to på hinanden følgende indkomstår, kun medtages i det ene indkomstår. Der beregnes et helt års skat af de ansatte indkomster.

Kapitel 7

Ophævelse af tidligere cirkulærer

143. Cirkulære nr. 138 af 7. juli 1969, nr. 110 af 8. maj 1970, nr. 198 af 27. oktober 1971, nr. 239 af 3. november 1972, nr. 137 af 20. juni 1973, nr. 20 af 19. februar 1975, nr. 213 af 19. november 1975, nr. 21 af 1. februar 1978, nr. 137 af 14. august 1978, nr. 230 af 11. december 1978, nr. 233 af 28. december 1979, nr. 173 af 7. oktober 1981, nr. 138 af 5. august 1982, nr. 70 af 3. juni 1983, nr. 155 af 6. oktober 1983 og nr. 19 af 18. februar 1985 ophæves.

Skattedepartementet, den 4. november 1988

Jens Rosman

/Lars H. Nielsen

  

 Indholdsfortegnelse  

                                                 Pkt.  

 Indledning                                        1  

 Kapitel 1.  

 Skattepligt for personer                          2  

 Skattepligten                                     2  

 Fuld skattepligt                               3-11  

 Begrænset skattepligt                         12-16  

 Personer fritaget for beskatning                 17  

 Kapitel 2.  

 Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn        18  

 Ægtefællers indkomstopgørelse                    18  

 Samlevende ægtefæller                            19  

 Ægtefællers kapitalindkomst                      20  

 Indkomst ved erhvervsvirksomhed  

 Medarbejdende ægtefælle                       21-25  

 Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller        26  

 Børns indkomstopgørelse                          27  

 Afkast af gaver                               28-29  

 Løn                                              30  

 Underholdsbidrag                                 31  

 Kapitel 3.  

 Opkrævning af indkomst- og formueskat for  

 personer                                         32  

 Indledning                                       32  

 A-indkomst                                       33  

 Personligt arbejde i tjenesteforhold             33  

 Anden A-indkomst                              34-43  

 Vederlag for personligt arbejde i tjeneste-  

 forhold, der ikke anses som A-indkomst           44  

 Øvrige forudsætninger for at indkomst anses  

 som A-indkomst                                45-49  

 A-skat                                           50  

 Indeholdelse af A-skat                        50-55  

 Beregning af A-skat                           56-62  

 Den indeholdelsespligtiges afregning af  

 A-skat                                        63-67  

 Regnskabs- og oplysningspligt                 68-77  

 Registrering af indeholdelsespligtige            78  

 Kildeskat til Grønland                           79  

 Forskudsskat og slutskat                         80  

 Forskudsregistrering                          80-84  

 Forskudsregistreringskommune                     85  

 Skattekort og skattebilletter                 86-89  

 Indbetaling af B-skat                            90  

 Henstand med A- og B-skatter                     91  

 Frivillig indbetaling af foreløbig skat          92  

 Fremskyndet tilbagebetaling af for meget  

 betalt foreløbig skat                            93  

 Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat  94-98  

 Slutligningskommune                              99  

 Kapitel 4.  

 Udbytteskat og royaltyskat                      100  

 Udbytteskat                                     100  

 De indeholdelsespligtige selskaber              101  

 Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat  102-103  

 Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat  104-105  

 Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren  106-111  

 Modregning og udbetaling af skattegodt-  

 gørelse                                     112-115  

 Royaltyskat                                     116  

 Indeholdelse af royaltyskat                     117  

 Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat      118  

 Indbetaling af royaltyskat                      119  

 Kapitel 5.  

 Hæftelse, inddrivelse og henstand               120  

 Indkomstmodtagerens hæftelse                120-121  

 Den indeholdelsespligtiges hæftelse         122-123  

 Erstatning og nulstilling                       124  

 Udlæg                                       125-127  

 Lønindeholdelse                             128-129  

 Henstand med formueskat for pensionister  

 m.fl.                                       130-134  

 Kapitel 6.  

 Forskudt indkomstår                             135  

 Omlægning af indkomståret                   135-137  

 Bagudforskudt indkomstår                    138-139  

 Fremadforskudt indkomstår                       140  

 Formueskat                                      141  

 Samlevende ægtefæller                           142  

 Kapitel 7.  

 Ophævelse af tidligere cirkulærer               143  

Officielle noter

Ingen