Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om afskrivningsloven


A. Indledende bemærkninger

Skattedepartementet udsendte den 16. december 1982 et cirkulære om afskrivningsloven.

I cirkulæret blev der redegjort for de ændringer i afskrivningsloven, der var sket ved

  • 1) lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.),
  • 2) lov nr. 270 af 9. juni 1982 om ændring af afskrivningsloven (Personbiler m.v.) samt
  • 3) lov nr. 246 af 9. juni 1982 om ændring af forskellige skattelove (Avancebeskatning af fast ejendom m.v.).

Endvidere sammenfattede og ajourførte cirkulæret tidligere udsendte cirkulærer til afskrivningsloven.

Siden udsendelsen af cirkulæret er afskrivningsloven ændret ved følgende love:

  • A) Lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.) samt
  • B) lov nr. 269 af 8. juni 1983 om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Afskrivningsloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. september 1983.

Ændringslovene indeholder følgende ændringer i forhold til den tidligere affattelse af afskrivningsloven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 487 af 1. september 1982:

  • 1) Der er indført adgang til restafskrivning af saldi, der er nedbragt til 3.500 kr. eller derunder. (Punkt 5 og 29).
  • 2) Beløbsgrænsen for småaktiver, der kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, er hævet fra 1.800 kr. til 3.500 kr. Endvidere er der indført pristalsregulering af beløbsgrænsen. Endelig er beløbsgrænsen for de småaktiver, der kan fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori en virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår, hævet fra 50.000 kr. til 200.000 kr. (Punkt 15).
  • 3) Afskrivningslovens § 6A om afskrivning på visse biler samt beløbsgrænsen i § 8 for afskrivning på blandet benyttede driftsmidler er ophævet. (Punkt 24 og 27).
  • 4) Lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) er ændret således, at forbedringsudgifter på driftsmidler m.v. og skibe, der er anskaffet før den 1. januar 1982, skal indgå i de nye, pristalsregulerede saldi. (Punkt 40).
  • 5) Der er indsat en bestemmelse i afskrivningsloven om, at afskrivning ikke kan foretages på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og klinikker for fysioterapi. (Punkt 79).

1. Dette cirkulære er en ajourføring af skattedepartementets cirkulære nr. 211 af 16. december 1982.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit:

A. Indledende bemærkninger (punkt 1-2).

B. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt (lovens afsnit I) (punkt 3-25).

C. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II) (punkt 26-37).

D. Overgangsregler vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes helt eller delvis erhvervsmæssigt (punkt 38-53).

E. Skibe til erhvervsmæssig brug (lovens afsnit III) (punkt 54-67).

F. Overgangsregler vedrørende skibe (punkt 68-71).

G. Bygninger (lovens afsnit IV) (punkt 72-147).

H. Overgangsregler vedrørende bygninger (punkt 148-163).

I. Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger (lovens afsnit IV A) (punkt 164-171).

J. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter (lovens afsnit IV B) (punkt 172-173).

K. Almindelige bestemmelser (lovens afsnit V) (punkt 174-189).

L. Dødsbobeskatning (punkt 190-205).

M. Bekendtgørelsen om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven (punkt 206-212).

Cirkulærets afsnit B, C, E, G, I, J og K tager sigte på de formuegoder, der afskrives efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. september 1983. Det drejer sig som hovedregel om formuegoder, der er anskaffet efter den 31. december 1981.

En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er opstået før gennemførelsen af de i 1982 og 1983 skete lovændringer, findes i de tidligere udsendte cirkulærer til afskrivningsloven.

Afsnittene D, F og H i dette cirkulære omhandler de overgangssituationer, der skyldes lovændringerne om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget og den lov om personbiler m.v., der på grund af senere ændringer af afskrivningsloven kun får betydning for biler anskaffet i tidsrummet 1. januar - 16. maj 1983. Afsnit L omtaler særlige bestemmelser i sammenhæng med dødsbobeskatningen, og endelig omhandler afsnit M den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i afskrivningslovens § 19A om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og § 44 om oplysningspligt.

2. Lovens regler om skattemæssige afskrivninger m.v. ved indkomstopgørelsen anvendes i henhold til lovens § 1 på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, på skibe til erhvervsmæssig brug, på erhvervsmæssigt benyttede bygninger og på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Endvidere gælder reglerne, når sådanne aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

Uden for lovens område falder bl.a. afskrivning på ombygningsudgifter i lejede lokaler og afskrivning på rationaliseringsudgifter.

Indledning til afsnittene B, C og E

Efter saldometoden beregnes den årlige afskrivning med en vis procent af den restværdi, som aktivet ved indkomstårets begyndelse er opført til (anskaffelsessummen - tidligere foretagne afskrivninger). Afskrivningsgrundlaget nedsættes således hvert år med den afskrivning, der er foretaget det foregående år. Afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, sker efter saldometoden. Der er dog indført regler, hvorefter saldoværdien gennem pristalsregulering påvirkes af et ændret prisniveau. Årets salgssummer fragår i saldoen inden pristalsregulering og afskrivning, medens købesummer først indgår i saldoværdien efter pristalsreguleringen. Kun fem sjettedele af årets købesummer er afskrivningsberettigede. Den sidste sjettedel tillægges derfor efter afskrivning og indgår i den saldoværdi, der ved årets slutning overføres til næste indkomstår.

Afskrivning på driftsmidler, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat, sker efter lignende principper. Sådanne driftsmidler afskrives dog særskilt.

Reglerne om den formueskattepligtige værdi af driftsmidler og skibe, der benyttes erhvervsmæssigt, fremgår af ligningslovens § 18 A, jfr. cirkulære nr. 184 af 17. november 1982 om ændringer i ligningsloven samt cirkulære af 21. oktober 1983 om ændringer i ligningsloven.

B. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt ("rene" driftsmidler, lovens afsnit I)

3. Reglerne i dette afsnit om skattemæssige afskrivninger anvendes på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, herunder biler, andre transportmidler (bortset fra skibe) og andet rullende materiel. Reglernes anvendelse er betinget af, at driftsmidlerne udelukkende benyttes erhvervsmæssigt eller til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er knyttet til den skattepligtiges erhverv, jfr. lovens § 1. For de nævnte aktiver benyttes i det følgende udtrykket "driftsmidler". Hvis driftsmidlerne udelukkende benyttes til private formål, kan der ikke afskrives. Benyttes driftsmidlerne både til erhvervsmæssige og til private formål, anvendes de særlige afskrivningsregler i lovens afsnit II.

4. Skattemæssig afskrivning skal efter lovens § 2, stk. 1, foretages som en saldoafskrivning på de samlede driftsmidler, der hører til den skattepligtiges virksomhed. Der kan således ikke holdes enkelte driftsmidler uden for afskrivningsgrundlaget. Angående driftsmidler om bord på skibe henvises til omtalen i punkt 56.

Saldoafskrivning skal foretages for hver virksomhed for sig. En skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles saldoafskrivning for disse. Fremkommer der i en af virksomhederne en negativ saldo (jfr. nærmere herom nedenfor i punkt 19), kan denne negative saldo ikke udlignes i en positiv saldo i en anden virksomhed.

5. Saldoafskrivningen på "rene" driftsmidler foretages under eet på grundlag af een afskrivningssaldo for alle de driftsmidler, der hører til virksomheden (lovens § 2, stk. 1). Afskrivningen kan højst udgøre 30 pct. af årets afskrivningsberettigede saldoværdi; men det står den skattepligtige frit for at vælge en lavere procent eller eventuelt helt lade være med at afskrive. Der skal dog altid afskrives med hele procenter (§ 2, stk. 5).

Med virkning fra og med indkomståret 1983 er der indført adgang til restafskrivning af små saldi (§ 2, stk. 5, 2. og 3. pkt.). Er den afskrivningsberettigede saldoværdi med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, 3.500 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Der pristalsreguleres ikke i det år, hvori saldoen fradrages fuldt ud, ligesom årets pristalsregulering ikke indgår i afgørelsen af, om saldoen er over eller under 3.500 kr.

Saldoen skal være nedbragt til 3.500 kr. eller derunder inden årets afskrivninger. Den skattepligtige kan ikke ved først at afskrive med op til 30 pct. bringe saldoen ned på 3.500 kr. eller derunder, som han derefter fradrager fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Adgangen til at fradrage hele saldoen er ikke begrænset til det indkomstår, hvori saldoen kommer under den nævnte grænse. Den skattepligtige kan vente til et senere indkomstår. Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af saldoen. Saldoen skal i sin helhed fradrages i den skattepligtige indkomst eller pristalsreguleres og afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven.

Adgangen til restafskrivning af saldoen gælder for den nye, pristalsregulerede saldo uafhængigt af, at den gamle ikke pristalsregulerede saldo vedrørende driftsmidler anskaffet før 1. januar 1982 stadig eksisterer. Bringes den gamle saldo ned på 50.000 kr. eller derunder og overføres til den nye saldo (jfr. punkt 43), kan der påny restafskrives, når den nye saldo igen når ned på 3.500 kr. eller derunder.

Adgangen til restafskrivning er begrænset af reglerne i ligningslovens § 28.

I princippet fremkommer den afskrivningsberettigede saldo ved, at anskaffelses- og forbedringsudgifter lægges til saldoværdien, medens salgssummer og foretagne afskrivninger trækkes fra. Efter lovændringen i maj 1982 gælder der to vigtige modifikationer i dette princip:

  • a) Der er indført en årlig pristalsregulering af saldoværdien. De nærmere regler findes i lovens § 2, stk. 3, jfr. punkt 6 i dette cirkulære.
  • b) I det år, hvor et driftsmiddel er anskaffet eller forbedret, er det i første omgang kun fem sjettedele af anskaffelses- eller forbedringsudgiften, der medregnes i den afskrivningsberettigede saldoværdi (§ 2, stk. 4). Det medfører, at der i anskaffelsesåret højst kan afskrives 25 pct. på det nyanskaffede driftsmiddel. Den sidste sjettedel af anskaffelses- eller forbedringsudgiften indgår først i afskrivningsgrundlaget det følgende år (§ 2, stk. 6).

Den såkaldte "halvårsregel", der begrænsede førsteårsafskrivningen på anskaffelser i indkomstårets anden halvdel, blev afskaffet ved lovændringen i maj 1982.

Til belysning af princippet i saldometoden vises følgende eksempel:

Eksempel 1.

  

 Saldoværdi ved indkomstårets begyndelse ...............   500.000 kr.  

 - Salgssum for driftsmidler,  

   der er solgt i indkomståret .........................   100.000 kr.  

                                                         ------------  

                                                           400.000 kr.  

 + Pristalsregulering, f.eks.  

   10 pct. .............................................    40.000 kr.  

 + Fem sjettedele af den samlede  

   anskaffelsessum for driftsmidler,  

   der er anskaffet i indkomståret  

   (i alt 60.000 kr.)...................................    50.000 kr.  

 + Fem sjettedele af de forbedringsudgifter,  

   der er afholdt i indkomståret  

   (i alt 6.000 kr.) ...................................     5.000 kr.  

                                                         ------------  

 Den afskrivningsberettigede saldoværdi.................   495.000 kr.  

 Afskrivning 30 pct. ...................................   148.500 kr.  

                                                         ------------  

                                                           346.500 kr.  

  

 + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen  

   for driftsmidler, der er anskaffet i  

   indkomståret.........................................    10.000 kr.  

 + Den sidste sjettedel af forbedringsudgifter,  

   der er afholdt i indkomståret .......................     1.000 kr.  

                                                         ------------  

 Saldoværdien ved indkomstårets  

 slutning overføres til næste år  

 som ny begyndelsessaldo ...............................   357.500 kr.  

                                                         ------------  

6. Forinden årets skattemæssige afskrivning foretages, skal der ske en pristalsregulering af årets begyndelsessaldo nedsat med salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomståret (lovens § 2, stk. 3).

Pristalsreguleringen foretages på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen sker med den procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. Procenten afrundes efter de almindelige afrundingsregler til et helt tal.

Har den skattepligtige forskudt indkomstår, er det ændringen i reguleringspristallene, der er beregnet for april i de kalenderår, som indkomstårene træder i stedet for, der er afgørende.

Ændringen i de samme to reguleringspristal kan dog kun danne grundlag for een pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, selv om der skulle være flere indkomstår, der træder i stedet for samme kalenderår. Er det tilfældet, foretages pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår.

Statsskattedirektoratet offentliggør hvert år den reguleringsprocent, der skal benyttes.

7. Efter lovens § 2, stk. 6, opgøres saldoværdien ved indkomstårets slutning som den afskrivningsberettigede saldoværdi med fradrag af årets afskrivning og med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomstårets løb. Saldoværdien ved indkomstårets slutning svarer ifølge lovens § 2, stk. 2, til saldoværdien ved næste indkomstårs begyndelse.

8. Ifølge lovens § 2, stk. 7, skal udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne. Fem sjettedele af de forbedringsudgifter, der er afholdt i indkomstårets løb, skal derfor tillægges saldoværdien ved afskrivningsgrundlagets beregning. Den sidste sjettedel tillægges saldoen efter afskrivning.

Udgår driftsmidlet af driften i anledning af en skade, skal en eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som beløb, der indvindes ved salg, jfr. lovens § 2, stk. 8.

9. Der kan kun afskrives, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et positivt beløb. Hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi er negativ, jfr. nærmere herom nedenfor i punkt 19, kan der ikke afskrives for det pågældende indkomstår.

10. Driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter den almindelige regel. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i saldoværdien ved årets begyndelse, jfr. lovens § 2, stk. 3, og at købesummen skal tillægges saldoværdien i henhold til lovens § 2, stk. 4 og 6. Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller erhvervet i spekulationsøjemed, behandles dog efter statsskattelovens § 5 a. Der henvises til omtalen i punkt 175.

11. Har den skattepligtige fået frigivet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal hele anskaffelsessummen formindskes med forlods afskrivningen, inden driftsmidlets værdi indgår i den samlede driftsmiddelsaldo. Lignende fremgangsmåde skal anvendes, hvor der er frigivet etableringskontomidler, eller hvor der er foretaget forskudsafskrivning i medfør af lovens afsnit IV A. Fremgangsmåden er belyst i følgende eksempel:

Eksempel 2.

  

 Saldoværdi ved  

 indkomstårets begyndelse                                  500.000 kr.  

 - Salgssum for driftsmidler,  

   der er solgt i indkomståret                              50.000 kr.  

                                                          -----------  

                                                           450.000 kr.  

 + Pristalsregulering, f.eks. 10 pct.                       45.000 kr.  

 I indkomståret har den skattepligtige  

 anskaffet en ny maskine for                 120.000 kr.  

 En frigivet henlæggelse på 90.000 kr.  

 skal afskrives forlods                       90.000 kr.  

                                            -----------  

 Uafskrevet restbeløb                         30.000 kr.  

                                            -----------  

 Fem sjettedele af restbeløbet, dvs.  

 25.000 kr., indgår i anskaffelsesårets  

 afskrivningsgrundlag                                       25.000 kr.  

                                                          -----------  

 Afskrivningsberettiget saldoværdi                         520.000 kr.  

 heraf afskrivning 30 pct.                                 156.000 kr.  

                                                          -----------  

                                                           364.000 kr.  

 + Den sidste sjettedel af  

   anskaffelsessummen - forlods afskrivning                  5.000 kr.  

                                                          -----------  

 Saldoværdi ved årets slutning  

 overføres til næste år som ny  

 begyndelsessaldo                                          369.000 kr.  

-----------

12. Er der frigivet midler fra den skattepligtiges etableringskonto til forlods afskrivning på et driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne pristalsregulerede værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen efter pristalsregulering af saldoen og inden årets procentvise afskrivning.

Eksempel 3.

En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en afskrivningsberettiget maskine for 18.000 kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en erhvervsejendom for 200.000 kr., og den skattepligtige er herefter berettiget til at anse sig for etableret, da han dels opfylder kravet om en selvstændig arbejdsindsats og dels opfylder kravet om at have anskaffet formuegoder til en samlet anskaffelsessum, der overstiger den for år 2 gældende beløbsgrænse. Fra etableringskontoen frigives 14.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne pristalsregulerede saldoværdi.

År 1

  

 Fem sjettedele af anskaffelsessummen  

 for driftsmidler, der er anskaffet i  

 indkomståret, (i alt 18.000 kr.)........................   15.000 kr.  

 Afskrivning 30 pct. ....................................    4.500 kr.  

                                                           ----------  

                                                            10.500 kr.  

 + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen............    3.000 kr.  

                                                           ----------  

 Saldoværdi ved årets slutning overføres  

 til næste år som ny begyndelsessaldo....................   13.500 kr.  

 År 2  

 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct.......................    1.350 kr.  

                                                           ----------  

                                                            14.850 kr.  

 Frigivet til forlods afskrivning........................   14.000 kr.  

                                                           ----------  

                                                               850 kr.  

 Afskrivning 30 pct. ....................................      255 kr.  

                                                           ----------  

 Saldoværdi ved årets slutning ..........................      595 kr.  

                                                           ----------  

Pristalsreguleringen kan ikke i sig selv bevirke, at den skattepligtige anser sig for etableret i etableringskontolovens forstand. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at beløbsgrænsen for etablering i § 5, stk. 2-3, i lov om indskud på etableringskonto overskrides på grund af pristalsreguleringen. Den del af saldoværdien, der hidrører fra pristalsreguleringen (i eksemplet 1.350 kr.), kan dog danne grundlag for frigivelsen og den forlods afskrivning, der skal foretages.

13. Saldoafskrivningen indebærer blandt andet, at fortjenester og tab i forbindelse med salg af driftsmidlerne på saldoen kommer til at indvirke på indkomstopgørelsen. Det hænger sammen med, at salgssummer som tidligere nævnt skal trækkes fra saldoen. Hvis et aktiv sælges for et beløb, der er større end aktivets nedskrevne værdi, betyder det, at saldoen formindskes dels med aktivets nedskrevne værdi, dels med resten af salgssummen (fortjenesten). Når saldoen formindskes med fortjenesten, bliver afskrivningerne på de tilbageværende aktiver mindre i de kommende år. De formindskede årlige afskrivninger betyder tilsvarende forøgede skattepligtige indkomster, og fortjenesten kommer således under beskatning i løbet af en årrække. På tilsvarende måde vil et tab påvirke de kommende års skattepligtige indkomster gennem forøgede afskrivninger, idet den del af den pristalsregulerede nedskrevne værdi, som overstiger salgssummen, bliver stående på afskrivningssaldoen og bringes til fradrag gennem de fremtidige afskrivninger.

Det beskrevne princip skal som hovedregel altid anvendes, når der ved salg m.v. er indvundet en fortjeneste eller konstateret et tab. Der er normalt ikke hjemmel til at foretage en særskilt opgørelse af fortjenesten og indkomstbeskatte denne i salgsåret eller fradrage tabet i indkomstopgørelsen for salgsåret. Loven indeholdt tidligere en såkaldt "kompletterende regel" (§ 4), der gav adgang til at fradrage et dokumenteret tab straks. Denne regel blev ophævet ved lovændringen i maj 1982 med virkning fra og med indkomståret 1983. Om tilfælde, hvor fortjeneste eller tab skal behandles efter statsskattelovens § 5 a (næring eller spekulation), henvises til punkt 175. Om særlige regler, hvor saldoen bliver negativ eller en virksomhed afhændes, afstås eller opgives, se nedenfor under punkt 19 og 22.

14. Efter lovens § 3, stk. 1, kan anskaffelsessummen for driftsmidler med en særlig kort levetid fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret. Reglen gælder for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år. Denne bestemmelse kan alene benyttes i anskaffelsesåret.

Bestemmelsen kan både anvendes ved førstegangsanskaffelser og udvidelser og ved genanskaffelser. Reglen gælder ikke for udgifter til forbedring af driftsmidler med en levealder over 3 år - heller ikke selv om forbedringen må antages ikke at få virkning udover 3 år.

Afgørende for, om et driftsmiddel kan henføres under lovens bestemmelse om driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, er driftsmidlets fysiske levealder. Dvs. det tidsrum, driftsmidlet ved normal vedligeholdelse kan antages at holde under hensyn til det slid, det udsættes for. Bestemmelsen omfatter alle driftsmidler med en levealder indtil 3 år uden hensyn til størrelsen af disses anskaffelsessum.

Skatteyderen bestemmer selv, om han vil fradrage anskaffelsessummen for et driftsmiddel med kort levetid på een gang. Ønsker han ikke at benytte reglen herom, indgår anskaffelsessummen i den sædvanlige saldoafskrivning. I et givet indkomstår kan skatteyderen også vælge at fradrage udgiften til nogle af disse anskaffelser på een gang, medens han lader andre indgå i saldoafskrivningen. Udgiften til et enkelt driftsmiddel med kort levetid kan ikke deles i to dele, hvoraf den ene fradrages straks, og den anden afskrives.

Hvis skatteyderen vælger saldoafskrivning, finder den i cirkulærets punkt 5, litra b, omtalte fem sjettedelsregel anvendelse.

15. Efter lovens § 3, stk. 2, har den skattepligtige som hovedregel den samme valgfrihed som omtalt i punkt 14 for driftsmidler med en anskaffelsessum, der ikke overstiger en vis beløbsgrænse ("småaktiver"), selv om levetiden er 3 år eller derover. Beløbsgrænsen er med virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere, hævet fra 1.800 kr. til 3.500 kr. Fra og med indkomståret 1984 reguleres de 3.500 kr. efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret. Beløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 127,5. Den nævnte procentvise ændring beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Pristalsreguleringen offentliggøres hvert år af statsskattedirektoratet.

Herfra gør lovens § 3, stk. 6, dog den undtagelse, at den skattepligtige i det indkomstår, hvori en ny virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår kun kan anvende reglen i stk. 2 på driftsmidler til en samlet anskaffelsessum, der med virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere, er hævet fra 50.000 kr. til 200.000 kr. Fordelingen af beløbet mellem de to år er uden begrænsninger. Beløbet pristalsreguleres ikke. Virksomheder, der er påbegyndt i indkomståret 1982 og allerede samme år har fradraget småaktiver til en samlet anskaffelsessum af 50.000 kr. i den skattepligtige indkomst, vil kunne fradrage småaktiver for yderligere 150.000 kr. i indkomståret 1983. Et eventuelt overskydende beløb skal ifølge § 3, stk. 3, overføres til afskrivning og pristalsregulering efter reglerne i § 2. Undtagelsen i § 3, stk. 6, omfatter ikke tilfælde, hvor en bestående virksomhed overtages af en ny indehaver.

Hvor anskaffelsessummen for småaktiver, der er anskaffet i indkomståret, overføres til afskrivning efter § 2, anvendes fem sjettedelsreglen (cirkulærets punkt 5, litra b). Det gælder både, når den skattepligtige selv vælger at overføre anskaffelsessummen til afskrivning, og når han har pligt til at gøre det efter § 3, stk. 6.

16. Såfremt et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, sælges, skal salgssummen ifølge lovens § 3, stk. 5, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. På samme måde skal eventuelle forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende driftsmidlerne tages til indtægt. Sker salget af driftsmidlet i forbindelse med ophør af virksomheden, gælder der ifølge lovens § 6 særlige regler, jfr. punkt 22.

17. Afholdes der forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under en vis grænse (jfr. punkt 15), skal forbedringsudgifterne behandles på samme måde, som den oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlet er behandlet. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, skal forbedringsudgiften føres til udgift i det indkomstår, hvori den er afholdt. Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er tillagt saldoværdien, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det indkomstår, hvori forbedringsudgiften er afholdt. Det gælder uden hensyn til størrelsen af den afholdte forbedringsudgift eller forbedringens varighed. Et driftsmiddel kan dog gennem forbedringer ændre karakter i en sådan grad, at anskaffelsessummen for driftsmidlet, således som det fremtræder efter forbedringen, ikke kunne have været ført til udgift i anskaffelsesåret. Hvor dette er tilfældet, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det indkomstår, hvor forbedringsudgiften er afholdt. Hvor forbedringsudgiften skal lægges til saldoværdien, gælder fem sjettedelsreglen, der er omtalt i cirkulærets punkt 5, litra b.

18. Det følger af omtalen i punkt 8, at i tilfælde, hvor et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade, der er overgået det, skal en eventuel forsikrings- eller erstatningssum ifølge lovens § 2, stk. 8, fradrages i saldoværdien på samme måde som beløb, der indvindes ved salg.

Hvor et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, anvendes reglen i lovens § 4. Hvis der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele reparationsudgiften efter lovens § 4, stk. 1, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages. Er der udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, kan fradraget kun foretages med det beløb, der overstiger forsikrings- eller erstatningssummen.

Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften, bestemmer lovens § 4, stk. 2, at forskelsbeløbet skal fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.

Ifølge lovens § 4, stk. 3, betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden, som reparationsudgifter. Overstiger den afholdte udgift vedrørende et skadelidt driftsmiddel, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, må det overskydende beløb betragtes som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for driftsmidlerne til afskrivning efter lovens § 2.

Til belysning af det anførte vises følgende eksempel:

Eksempel 4.

I anledning af en indtruffet skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på 24.500 kr., medens den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på i alt 33.000 kr. Det ville have kostet 28.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 28.000 kr. og den udbetalte forsikringssum 24.500 kr. eller 3.500 kr. fradrages fuldt ud i det pågældende indkomstår, medens forskellen mellem den afholdte udgift på 33.000 kr. og de 28.000 kr. eller 5.000 kr. skal tillægges saldoværdien som en forbedringsudgift.

19. Som følge af, at driftsmidler, der afhændes, udgår af saldoen med den opnåede salgssum m.v., kan det forekomme, at saldoværdien bliver negativ. En sådan negativ saldoværdi skal behandles efter lovens § 5.

Afhændes der driftsmidler på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ, vokser den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der derimod driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.

En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet fortjeneste på driftsmidler. Er den negative saldo ikke udlignet ved anskaffelser i løbet af det indkomstår, hvori den negative saldo er opstået, bestemmes det i lovens § 5, stk. 1, at det ikke udlignede beløb skal pristalsreguleres efter lovens § 2, stk. 3. Den skattepligtige kan dog efter § 5, stk. 2, vælge helt eller delvis at udligne den negative saldo i det indkomstår, hvori den opstår, ved at tage beløbet til indtægt. I det omfang den negative saldo udlignes på denne måde, sker der ingen pristalsregulering.

Er den negative saldo ikke udlignet på en af de omtalte måder i det år, den er opstået, pristalsreguleres den ved indkomstårets slutning og overføres til næste indkomstår, hvor den kan udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal den pristalsregulerede negative saldo efter lovens § 5, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Eksempel 5.

År 1

  

 Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv) ...........     481.500 kr.  

 Salgssum for solgte driftsmidler.....................   - 781.500 kr.  

                                                        -------------  

                                                         - 300.000 kr.  

 Hele anskaffelsessummen for anskaffelser,  

 der er foretaget i løbet af året,  

 jfr. punkt 21 .......................................     120.000 kr.  

                                                        -------------  

 Saldoværdi i slutningen af året (negativ) ...........   - 180.000 kr.  

 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct....................   -  18.000 kr.  

                                                        -------------  

 Saldoværdi i slutningen af året efter  

 pristalsregulering overføres til  

 begyndelsen af år 2................................................  

                                                        - 198.000 kr.  

 År 2  

 Salgssum for solgte driftsmidler.....................   -  10.000 kr.  

                                                        -------------  

                                                        -  208.000 kr.  

 Hele anskaffelsessummen for anskaffelser,  

 der er foretaget i løbet af året,  

 jfr. punkt 21 .......................................      58.000 kr.  

                                                        -------------  

 Saldoværdi i slutningen af året (negativ) ...........   - 150.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den negative saldoværdi skal efter lovens § 5, stk. 1, udlignes ved,  

    at et beløb på 150.000 kr. medregnes i den skattepligtige indkomst  

    for år 2. Der pristalsreguleres derfor ikke for år 2.  

 Eksempel 6.  

 År 1  

 Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv) ...........     481.500 kr.  

 Salgssum for solgte driftsmidler.....................   - 781.500 kr.  

                                                        -------------  

                                                         - 300.000 kr.  

 Hele anskaffelsessummen for anskaffelser,  

 der er foretaget i løbet af året,  

 jfr. punkt 21 .......................................     120.000 kr.  

                                                        -------------  

 Saldoværdi i slutningen af året (negativ) :::::::::::   - 180.000 kr.  

                                                        -------------  

Den skattepligtige vælger efter lovens § 5, stk. 2, at indtægtsføre 180.000 kr. i år 1. Der sker derfor ingen pristalsregulering af den negative saldo.

20. Ved lovens § 5, stk. 3, er ministeren for skatter og afgifter bemyndiget til at forlænge fristen for udligning af en negativ saldo. Ved bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 er afgørelsen i 1. instans henlagt til amtsskatteinspektoraterne. I Københavns og Frederiksberg kommuner er afgørelsen dog henlagt til de stedlige skattedirektorater. Fristforlængelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for det skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved fristens udløb. I de tilfælde, hvor amtsskatteinspektoratet eller skattedirektoratet har forlænget fristen for udligning af en negativ saldo, er den skattepligtige berettiget til inden for den nye frist helt eller delvis at tage den negative saldo til indtægt i lighed med, hvad der gælder efter lovens § 5, stk. 2. Den negative saldo skal pristalsreguleres efter § 2, stk. 3, fra og med det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ. Der pristalsreguleres dog ikke i det år, der sker udligning, hvad enten udligning sker ved anskaffelser eller ved indtægtsføring. Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden udløbet af den nye frist, skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber.

21. Reglen om, at kun fem sjettedele af anskaffelsessummen indgår i saldoværdien i anskaffelsesåret, begrænser alene de skattemæssige afskrivninger i anskaffelsesåret, men ikke udligningen af en negativ saldo ved nyanskaffelser efter lovens § 5, stk. 1.

Eksempel 7.

  

 Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv) ...........     481.500 kr.  

 Salgssum for solgte driftsmidler.....................   - 781.500 kr.  

                                                        -------------  

                                                        -  300.000 kr.  

 I indkomståret anskaffes driftsmidler  

 for 354.000 kr., hvoraf fem sjettedele  

 eller 295.000 kr. indgår i  

 anskaffelsesårets afskrivningsgrundlag...............   + 295.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den afskrivningsberettigede  

 saldoværdi er herefter negativ.......................   -   5.000 kr.  

 Afskrivning ........................................            0 kr.  

 Nu tillægges den sidste sjettedel af  

 driftsmidlernes anskaffelsessum .....................   +  59.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den negative saldo, der opstod i året,  

 er herefter udlignet ved anskaffelser,  

 så der ved udgangen af året er en  

 positiv saldoværdi...................................   +  54.000 kr.  

                                                        -------------  

De 54.000 kr. overføres til begyndelsen af det følgende år uden pristalsregulering, da der ikke kan pristalsreguleres i anskaffelsesåret.

22. Den tidligere beskrevne skattemæssige behandling af fortjenester og tab på driftsmidler efter saldoafskrivningsmetoden kan ikke anvendes, hvor en virksomhed afhændes, afstås eller opgives. Der er derfor i lovens § 6 givet særlige regler om den skattemæssige behandling af fortjenester og tab på driftsmidler i sådanne tilfælde.

Ifølge lovens § 6, stk. 1, kan der ikke afskrives på driftsmidlerne for det indkomstår, hvor virksomhedens salg m.m. finder sted (ophørsåret). Der kan heller ikke pristalsreguleres for dette år. Opgørelsen af fortjeneste eller tab på driftsmidlerne skal ske samlet. Endvidere kan udgifter til anskaffelse af de særlige driftsmidler, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1 og 2, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen for ophørsåret.

Hvis salgssummerne for de driftsmidler, der er afhændet i ophørsåret, er større end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, er forskelsbeløbet udtryk for en fortjeneste. Ved opgørelsen af forskelsbeløbet medregnes også salgssummerne vedrørende de særlige driftsmidler i lovens § 3, stk. 1 og 2 (§ 6, stk. 2). Forskelsbeløbet (fortjenesten) beskattes som særlig indkomst efter reglerne i afsnit I i lov om særlig indkomstskat m.v. Hvis salgssummerne er mindre end den pristalsregulerede saldoværdi ved ophørsårets begyndelse med tillæg af ophørsårets udgifter til nyanskaffelser, er forskelsbeløbet udtryk for et tab. Dette skal efter lovens § 6, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, jfr. afsnit I i lov om særlig indkomstskat m.v.

Er saldoen ved ophørsårets begyndelse negativ, beregnes fortjenesten eller tabet som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb, som svarer til den negative saldo, og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Ved beregningen af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse må der ikke medregnes anskaffelsessummer for de driftsmidler, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, og som er fradraget ved indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår.

Efter lovens § 6, stk. 4, skal forsikrings- og erstatningssummer også ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles med salgssummer.

Om tilfælde, hvor fortjeneste eller tab skal behandles efter statsskattelovens § 5 a (næring eller spekulation), henvises til punkt 175.

Til belysning af reglerne om opgørelse af fortjeneste eller tab vises følgende eksempler:

Eksempel 8.

Den pristalsregulerede saldoværdi for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse 100.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 20.000 kr. De driftsmidler, der er omfattet af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, og de driftsmidler, der er købt i årets løb, sælges for i alt 160.000 kr. Endvidere sælges værktøj, der efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, er anskaffet over driften, for 10.000 kr.

Der kan opgøres følgende fortjeneste:

Salgssum for driftsmidler omfattet

af den pristalsregulerede saldoværdi

ved årets begyndelse og

  

 driftsmidler, der er købt i årets løb                160.000 kr.  

 Salgssum for værktøj                                  10.000 kr.  

                                                     -----------  

 Samlet salgssum                                      170.000 kr.  

 Pristalsreguleret saldoværdi  

 ved årets begyndelse                     100.000 kr.  

 Anskaffelsessum for nye maskiner          20.000 kr. 120.000 kr.  

                                         -----------------------  

  Fortjeneste                                           50.000 kr.  

                                                     -----------  

Eksempel 9.

Den pristalsregulerede saldoværdi for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse 100.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 20.000 kr. De driftsmidler, der er omfattet af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, og de driftsmidler, der er købt i årets løb, sælges for i alt 80.000 kr. Endvidere sælges værktøj, der efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, er anskaffet over driften, for 10.000 kr.

Der er lidt følgende tab:

  

 Den pristalsregulerede saldoværdi  

 ved årets begyndelse                                 100.000 kr.  

 Anskaffelsessum for nye maskiner                      20.000 kr.  

                                                     -----------  

                                                      120.000 kr.  

 Salgssum for driftsmidler omfattet  

 af den pristalsregulerede  

 saldoværdi ved årets begyndelse  

 og driftsmidler, der er købt  

 i årets løb                             80.000 kr.  

 Salgssum for værktøj                    10.000 kr.    90.000 kr.  

                                        ------------------------  

 Tab                                                   30.000 kr.  

                                        ------------------------  

Eksempel 10.

Den pristalsregulerede saldoværdi for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse - 50.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 30.000 kr. De driftsmidler, der er omfattet af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, og de driftsmidler, der er købt i årets løb, sælges for i alt 40.000 kr. Endvidere sælges værktøj, der efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, er anskaffet over driften, for 10.000 kr.

Der kan opgøres følgende fortjeneste:

Salgssum for driftsmidler omfattet

af den pristalsregulerede

saldoværdi ved årets begyndelse og

  

 driftsmidler, der er købt i årets løb .................    40.000 kr.  

 Salgssum for værktøj...................................    10.000 kr.  

                                                          -----------  

 Samlet salgssum .......................................    50.000 kr.  

 Positivt beløb svarende  

 til den negative saldo.................................    50.000 kr.  

                                                          -----------  

                                                           100.000 kr.  

 Anskaffelsessum for nye maskiner.......................    30.000 kr.  

                                                          -----------  

 Fortjeneste ...........................................    70.000 kr.  

                                                          -----------  

23. De regler, der er omtalt i punkt 22, anvendes alene i tilfælde, hvor virksomheden afhændes, afstås eller opgives. Den omstændighed, at en skattepligtig afhænder samtlige driftsmidler, der hører til hans virksomhed, behøver ikke at betyde, at virksomheden som sådan må anses for opgivet. Hvis f.eks. en skattepligtig, der kun har benyttet et enkelt driftsmiddel i sin virksomhed, afhænder dette, må det afgøres under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder, om virksomheden må anses for opgivet, eller om den skattepligtige på ny har i sinde at anskaffe driftsmidler for at fortsætte virksomheden. Fortsættes virksomheden, skal der ikke for afhændelsesåret finde nogen samlet opgørelse sted. I så fald skal de almindelige saldoafskrivningsregler, herunder eventuelt reglerne om negativ saldo, fortsat anvendes.

Fortjeneste eller tab på driftsmidler, der afhændes efter virksomhedens ophør, skal henholdsvis tillægges eller fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst for det indkomstår, hvori fortjenesten opnås eller tabet konstateres.

24. Lovens § 6A er ophævet med virkning for anskaffelser, der har fundet sted den 17. maj 1983 eller senere. Bestemmelsen indeholdt særlige regler om skattemæssig afskrivning af anskaffelsessummen for visse biler, som ejeren udelukkende benyttede erhvervsmæssigt. Anskaffelsessummer og forbedringsudgifter vedrørende biler, der er anskaffet den 17. maj 1983 eller senere, indgår i den fælles driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 2. Fem sjettedelsreglen finder anvendelse både for anskaffelsessummer og forbedringsudgifter, jfr. cirkulærets punkt 5, litra b).

De forud for den 17. maj 1983 anskaffede biler afskrives efter de hidtil gældende regler.

Forbedringsudgifter på disse biler indgår fortsat i den ikke-afskrivningsberettigede særlige aktivpost, uanset om udgiften afholdes den 17. maj 1983 eller senere.

Der er redegjort for de hidtil gældende regler i skattedepartementets cirkulære nr. 211 af 16. december 1982 punkt 24-30, hvortil henvises.

25. Efter lovens § 7 er leveringstidspunktet afgørende for, hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet. Bestemmelsen om, at levering skal have fundet sted, indebærer ikke, at driftsmidlet skal være overgivet til køberen eller opstillet hos denne. Det er tilstrækkeligt til at anse driftsmidlet som leveret, at det er overdraget på en sådan måde, at risikoen for driftsmidlets hændelige undergang er overgået til køberen.

Det er imidlertid en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet er anskaffet for at indgå i virksomhedens drift, og der skal være tale om levering af et færdigt driftsmiddel til en igangværende virksomhed. Tilvirkes driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i den igangværende virksomhed, før end der kan afskrives.

Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er afholdt.

C. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II)

26. Reglerne i dette afsnit anvendes på driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige formål eller til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er knyttet til den skattepligtiges erhverv, og til private formål (i det følgende betegnet som driftsmidler med blandet benyttelse). Arten af driftsmidler er den samme som omhandlet i det forrige afsnit B, jfr. nærmere under punkt 3. Det er især personbiler, der falder ind under reglerne, men også andre blandet benyttede driftsmidler omfattes af reglerne.

Afgørende for, om reglerne i dette eller i det foregående afsnit skal anvendes, er, hvilken brug den skattepligtige selv gør af driftsmidlet. Et driftsmiddel falder kun ind under reglerne i dette afsnit, hvis driftsmidlet ved siden af den erhvervsmæssige benyttelse også benyttes til den skattepligtiges egne private formål. Hvis f.eks. et aktieselskab stiller en bil til rådighed for en funktionær, så denne også kan benytte bilen til privat kørsel, anvendes for aktieselskabets vedkommende reglerne i det foregående afsnit om afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, medens funktionæren skal medregne værdien af den private kørsel ved sin indkomstopgørelse. På tilsvarende måde forholder det sig, når indehaveren af et personligt firma stiller en bil, han ikke selv benytter privat, til rådighed for en funktionær i firmaet.

Driftsmidler med blandet benyttelse kan ikke afskrives sammen med driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, men afskrivning skal ifølge lovens § 8, stk. 1, foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel.

27. Fremgangsmåden ved afskrivning på "blandede driftsmidler" er den, at der først beregnes en afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen. Afskrivning på "blandede driftsmidler" var indtil ophævelsen af lovens § 6A (jfr. cirkulærets punkt 24) begrænset således, at der ikke kunne beregnes afskrivninger på den del af anskaffelsessummen, der oversteg den for anskaffelsesåret gældende beløbsgrænse. Det overskydende beløb skulle opføres og pristalsreguleres på en særlig aktivpost i lighed med, hvad der gjaldt efter lovens § 6A.

Afskrivningslovens § 6A og beløbsgrænsen i § 8 er ophævet med virkning for anskaffelser, der har fundet sted den 17. maj 1983 og senere. Ved anskaffelser af "blandede driftsmidler" den 17. maj 1983 eller senere er det hele anskaffelsessummen, der indgår i beregningen af afskrivningen på driftsmidlet.

"Blandede driftsmidler", der er anskaffet forud for den 17. maj 1983, afskrives efter de hidtil gældende regler. Forbedringsudgifter på disse driftsmidler indgår fortsat i den ikke-afskrivningsberettigede særlige aktivpost, uanset om udgiften afholdes den 17. maj 1983 eller senere.

Der er redegjort for de hidtil gældende regler i skattedepartementets cirkulære nr. 211 af 16. december 1982 punkt 33-42, hvortil henvises.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skatteyderen som hidtil kun fradrage den del af den beregnede afskrivning, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige benyttelse af driftsmidlet i det pågældende indkomstår. Dette fradrag udgør altså den skattemæssige afskrivning.

28. I årene efter anskaffelsesåret pristalsreguleres det beløb, der danner grundlag for de beregnede afskrivninger. Pristalsreguleringen foretages efter lovens § 2, stk. 3.

29. Den beregnede afskrivning kan i anskaffelsesåret udgøre indtil 25 pct. og i de efterfølgende år indtil 30 pct. af afskrivningsgrundlaget. Der skal anvendes hele procenter.

Med virkning fra og med indkomståret 1983 er der indført adgang til restafskrivning, såfremt anskaffelsessummen ved afskrivning er bragt ned under en vis grænse (§ 8, stk. 2, 5.-7. pkt.).

Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fra og med indkomståret 1983 fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke i det år, hvori beløbet fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Det er det afskrivningsbeløb, der på grundlag af anskaffelsessummen er beregnet efter de i § 8 indeholdte regler, der skal være nedbragt til 3.500 kr. eller derunder. Heraf kan alene fradrages den del, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår. Benytter den skattepligtige sig af denne adgang, bortfalder saldoen.

Årets pristalsregulering indgår ikke i afgørelsen af, om anskaffelsessummen er nedbragt til den nævnte grænse på 3.500 kr. eller derunder.

Anskaffelsessummen skal være nedbragt til 3.500 kr. eller derunder inden årets afskrivninger. Den skattepligtige kan ikke ved først at afskrive med op til 30 pct. bringe anskaffelsessummen ned på 3.500 kr. eller derunder, hvorefter han fradrager den del, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, i den skattepligtige indkomst. Det betyder for "blandede driftsmidler" i praksis, at der er adgang til restafskrivning året efter, at anskaffelsessummen er nedbragt til 3.500 kr. eller derunder ved afskrivning.

Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori anskaffelsessummen er nedbragt til 3.500 kr. eller derunder. Den skattepligtige kan vente til et senere indkomstår. Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Dette beløb skal i sin helhed fradrages i den skattepligtige indkomst, eller der skal ske afskrivning og pristalsregulering efter de almindelige regler i § 8.

For de i perioden 1. januar 1982 - 16. maj 1983 anskaffede "blandede driftsmidler" skal den særlige ikke-afskrivningsberettigede aktivpost fortsat pristalsreguleres, sålænge driftsmidlet ikke er afhændet, selv om den skattepligtige har benyttet sig af adgangen til restafskrivning af den del af anskaffelsessummen, der ikke oversteg beløbsgrænsen. Den særlige aktivpost indgår ikke i afgørelsen af, om betingelserne for restafskrivning er opfyldt.

Adgangen til restafskrivning gælder også "blandede driftsmidler", der er anskaffet før den 1. januar 1982 og derfor ikke er omfattet af reglerne om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Den særlige aktivpost indgår ikke i afgørelsen af, om betingelserne for restafskrivning er opfyldt.

Adgangen til restafskrivning er begrænset af reglerne i ligningslovens § 28.

30. Det bestemmes i lovens § 8, stk. 3, at afholdte forbedringsudgifter kan afskrives på samme måde som anskaffelsessummen, og at forbedringsudgifterne skal afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Det vil sige, at forbedringsudgifter i det år, de er afholdt, skal tillægges det pågældende driftsmiddels uafskrevne pristalsregulerede restværdi og afskrives sammen med denne. Afskrivning af forbedringsudgifterne kan i det år, de er afholdt, beregnes med indtil 25 pct. og derefter med indtil 30 pct.

31. Lovens § 8, stk. 4, om, at beløbsgrænsen ikke gælder for et driftsmiddel, der indgår i en vindmølle, er ophævet, fordi alle "blandede driftsmidler" nu skal behandles efter de regler, der tidligere gjaldt for driftsmidler, der indgik i en vindmølle. Det gælder, både for så vidt angår afskrivninger, og for så vidt angår tabsopgørelse. Det er dog fortsat kun den del af den beregnede afskrivning, der vedrører den erhvervsmæssigt benyttede andel, der kan fradrages.

32. Sælges et driftsmiddel med blandet benyttelse, kan der ifølge lovens § 9, stk. 1, ikke beregnes afskrivning på driftsmidlet for salgsåret. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres for dette år.

I henhold til lovens § 9, stk. 1 og stk. 2, skal fortjeneste og tab på driftsmidlet altid opgøres i forbindelse med salg, og fortjenesten eller tabet skal tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for salgsåret. Det er således ikke muligt for disse driftsmidler at lade en negativ saldo henstå til senere udligning eller at gøre en restværdi til genstand for fortsat afskrivning. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved salgsårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved opgørelse efter lovens § 9 er det de afskrivninger, som er beregnet for de enkelte indkomstår, der skal fragå ved opgørelsen af det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse. Den del af afskrivningen, der vedrører den private benyttelse, og som derfor ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, indgår således også i opgørelsen af fortjenesten eller tabet.

Af fortjenesten eller tabet skal en så stor del, som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne skattemæssige afskrivninger og de i alt beregnede afskrivninger medregnes, henholdsvis fradrages, i den skattepligtige indkomst for salgsåret.

Fortjeneste eller tab på blandede driftsmidler skal altid påvirke den almindelige indkomst, også selv om salget sker i forbindelse med virksomhedsophør.

33. Afskrivning på blandede driftsmidler og opgørelse af henholdsvis fortjeneste og tab belyses i følgende eksempel:

Eksempel 11.

Et driftsmiddel, som ejeren benytter både erhvervsmæssigt og privat, anskaffes i år 1 for 143.600 kr. Anskaffelsessummen skal ikke deles op i en afskrivningsberettiget del og en ikke-afskrivningsberettiget del. Det forudsættes, at den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 10 pct. Kr.

År 1...................................................... 143.600

Ved indkomstopgørelsen beregnes

afskrivning med 25 pct. .................................. 35.900

Den erhvervsmæssige andel af driftsmidlets

benyttelse har udgjort

halvdelen, og ved indkomstopgørelsen

kan den skattepligtige derfor som

skattemæssig afskrivning fradrage

det halve af 35.900 kr. = 17.950 kr.

År 2

Det uafskrevne beløb udgør herefter

ved årets begyndelse....................................... 107.700

Pristalsregulering......................................... 10.770

I løbet af året er driftsmidlet

forbedret for 10.000 kr. 5/6 heraf........................ 8.333 -----------

Afskrivning beregnes på grundlag af ...................... 126.803

Ved indkomstopgørelsen beregnes

afskrivning med 30 pct. .................................. 38.040

Den erhvervsmæssige andel i benyttelsen

har udgjort en trediedel, og ved

indkomstopgørelsen kan den

skattepligtige derfor som skattemæssig

afskrivning fradrage en trediedel

af 38.040 kr. = 12.680 kr.

+ Den sidste sjettedel af den

forbedringsudgift, der er afholdt i år 2.................. 1.667

År 3

Det uafskrevne beløb udgør herefter

ved årets begyndelse...................................... 90.430

Pristalsregulering........................................ 9.043 -----------

Saldoen udgør ved slutningen af året...................... 99.473

Ved indkomstopgørelsen beregnes

afskrivning med 30 pct. .................................. 29.842

Den erhvervsmæssige andel i benyttelsen har udgjort halvdelen, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage halvdelen af 29.842 kr. = 14.921 kr.

År 4

Det uafskrevne beløb udgør herefter

ved årets begyndelse...................................... 69.631

I løbet af året er driftsmidlet forbedret for ............ 5.000 -----------

Det uafskrevne pristalsregulerede beløb udgør herefter.... 74.631 -----------

I år 4 sælges driftsmidlet for............................ 125.000

Herfra trækkes det uafskrevne beløb

ved indkomstårets begyndelse

med tillæg af den forbedringsudgift,

der er afholdt i salgsåret................................ 74.631 -----------

Fortjeneste .............................................. 50.369 -----------

De foretagne skattemæssige afskrivninger for år 1, 2 og 3 udgjorde henholdsvis 17.950 kr., 12.680 kr. og 14.921 kr., ialt 45.551 kr. De beregnede afskrivninger for år 1, 2 og 3 udgjorde henholdsvis 35.900 kr., 38.040 kr. og 29.842 kr., ialt 103.782 kr. Ved indkomstopgørelsen for år 4 skal den skattepligtige herefter medregne 45.551

------- af fortjenesten på 50.369 kr. eller 22.107 kr.

103.782

Sælges driftsmidlet i stedet i år 4 for .................. 20.000

bliver der efter fradrag af det

uafskrevne beløb ved indkomstårets

begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift,

der er afholdt i salgsåret................................ 74.631 -----------

et tab på ................................................ 54.631 -----------

Heraf kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 4 fradrage den del, der svarer til forholdet mellem de samlede foretagne skattemæssige afskrivninger og de 45.551

samlede beregnede afskrivninger, altså ------- eller 23.978 kr. 103.782

34. Hvis et driftsmiddel med blandet benyttelse anskaffes og afhændes inden for samme indkomstår, kan der ikke foretages skattemæssig afskrivning på driftsmidlet, ligesom der ikke kan pristalsreguleres. Der skal i så fald ved salget beregnes fortjeneste og tab i forhold til driftsmidlets anskaffelsessum. Af en beregnet fortjeneste skal der i den skattepligtige indkomst for salgsåret medregnes en så stor del, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse, medens der af et beregnet tab i salgsåret kan fradrages en tilsvarende del. Disse regler gælder dog ikke i tilfælde, hvor afhændelsen henhører til den pågældendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed. I sådanne tilfælde er hele fortjenesten fortsat indkomstskattepligtig, og hele tabet fradragsberettiget.

35. Udgår et driftsmiddel med blandet benyttelse af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ifølge lovens § 10, stk. 1, ikke afskrives på driftsmidlet for det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres for dette år. Fortjeneste eller tab skal opgøres og tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for det nævnte indkomstår efter lignende regler som omtalt under punkt 32. Ved opgørelsen af fortjenesten eller tabet skal der foruden til indvundne salgssummer tages hensyn til eventuelle forsikringseller erstatningssummer.

36. Lovens § 10, stk. 2, indeholder nærmere regler for det tilfælde, at et skadelidt driftsmiddel af den i dette afsnit omhandlede art ikke udgår af driften, men repareres.

Hvis skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet, kan reparationsudgifterne i det omfang, de overstiger eventuelle udbetalte forsikrings- eller erstatningssummer, fradrages ved indkomstopgørelsen. Er skaden sket under anden benyttelse, kan fradrag for reparationsudgifter ikke indrømmes.

Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst. Reglen svarer til bestemmelsen i lovens § 9 om indkomstbeskatning af fortjeneste ved salg, jfr. ovenfor i punkt 32.

Med hensyn til afgrænsningen mellem reparationsudgifter og forbedringsudgifter må der gås frem efter samme regel som i lovens § 4, stk. 3. Der henvises derfor til omtalen i punkt 18.

37. Blandede driftsmidler anses ifølge lovens § 11 for anskaffet, når levering har fundet sted. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er omtalt i punkt 25, hvortil henvises.

D. Overgangsregler vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes helt eller delvis erhvervsmæssigt

38. I afsnittene B og C er der redegjort for reglerne om driftsmidler, der kan afskrives henholdsvis efter lovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse og afsnit II om blandet benyttelse. I dette afsnit omtales overgangsbestemmelser og -situationer, der er opstået som følge af de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) og lov nr. 270 af 9. juni 1982 om ændring af afskrivningsloven (Personbiler m.v.).

Endvidere omtales de ændringer i overgangsbestemmelserne, der er sket som følge af, at afskrivningsloven og lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) er ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.).

39. Ifølge § 7 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget har lovændringen virkning for driftsmidler, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, og for forbedringsudgifter på de nævnte driftsmidler. Ved bedømmelsen af, hvilket regelsæt der skal anvendes, er det således afgørende, hvornår anskaffelsen har fundet sted. Begrebet anskaffelse skal forstås i overensstemmelse med §§ 7 og 11 i hovedloven, jfr. omtalen foran i punkterne 25 og 37. Har levering fundet sted den 1. januar 1982 eller senere, er driftsmidlet omfattet af reglerne om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, selv om driftsmidlet er bestilt inden den nævnte dato. Er driftsmidlet derimod leveret inden den 1. januar 1982, skal reglerne i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v. eller de før denne lovbekendtgørelse gældende regler stadig anvendes.

Anskaffes driftsmidlet f.eks. ved indtræden i et interessentskab eller ved køb af en anpart i et kommanditselskab, er det afgørende, hvornår den indtrædende interessent eller kommanditist har anskaffet sin andel af den bestående virksomhed, og ikke hvornår virksomheden (interessentskabet eller kommanditselskabet) har anskaffet driftsmidlet.

For forbedringsudgifter, der afholdes i indkomståret 1983 og senere, er overgangsbestemmelserne ændret således, at de nu altid skal indgå i den nye, pristalsregulerede saldo. Der henvises til omtalen i punkt 40.

40. Efter lovens § 8, stk. 1, skal anskaffelsessummer vedrørende de driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere ("nye" driftsmidler), indgå i en ny saldo.

Anskaffelsessummer for driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar 1982, skal forblive på den hidtidige saldo og afskrives efter de hidtil gældende regler.

Ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.) er § 8, stk. 1, i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget ændret således, at forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der afholdes i indkomståret 1983 og senere, skal indgå i den nye, pristalsregulerede saldo, uanset hvornår driftsmidlet er anskaffet.

Forbedringsudgiften er derfor omfattet af "fem sjettedelsreglen" i lovens § 2, jfr. cirkulærets punkt 5.

Ved § 8, stk. 1, 3. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget blev den såkaldte halvårsregel også ophævet for forbedringsudgifter på driftsmidler, der var anskaffet før den 1. januar 1982, og som skulle afskrives efter de gamle regler på den gamle saldo. Bestemmelsen er nu ophævet, fordi de nævnte forbedringsudgifter nu skal afskrives efter de nye regler, som ikke har nogen halvårsregel.

Eksempel 12.

  

 En skattepligtig har kalenderåret  

 som indkomstår.                        Hidtidig saldo Ny saldo  

                                          Kr.            Kr.  

 Saldoværdi pr. 1. januar 1982          200.000         50.000  

 Den 13. april 1982 forbedres et  

 driftsmiddel, der  

 indgår i den hidtidige  

 saldo, for 15.000 kr.                   15.000  

 Den 7. juni 1982 forbedres et  

 driftsmiddel, der indgår i den  

 nye saldo, for 6.000 kr.  

 Fem sjettedele heraf  

 indgår i saldoen                                        5.000  

                                        -----------------------------  

 Afskrivningsberettiget saldoværdi      215.000         55.000  

 Afskrivning 30 pct.                     64.500         16.500  

                                        -----------------------------  

 Saldoværdi efter afskrivning           150.500         38.500  

 + En sjettedel af den  

 forbedringsudgift,  

 der den 7. juni 1982  

 blev afholdt på  

 et driftsmiddel,  

 der indgår i den nye saldo                              1.000  

                                        -----------------------------  

 Saldoværdien ved udgangen af 1982  

 overføres til 1983 som ny  

 begyndelsessaldo                       150.500         39.500  

 Den 10. maj 1983 forbedres et  

 driftsmiddel, der indgår  

 i den hidtidige saldo,  

 for 12.000 kr. Fem sjettedele  

 heraf indgår i den nye saldo                           10.000  

 Den 8. oktober 1983 forbedres  

 et driftsmiddel, der indgår  

 i den nye saldo, for  

 18.000 kr. Fem sjettedele  

 heraf indgår i saldoen                                  15.000  

                                        -----------------------------  

 Afskrivningsberettiget saldoværdi      150.500         64.500  

 Afskrivning 30 pct.                     45.150        19.350  

                                        -----------------------------  

 Saldoværdi efter afskrivning           105.350         45.150  

 + En sjettedel af den  

 forbedringsudgift,  

 der den 10. maj 1983  

 blev afholdt på  

 et driftsmiddel, der indgår  

 i den hidtidige saldo                                    2.000  

 + En sjettedel af den  

 forbedringsudgift,  

 der den 8. oktober 1983 blev  

 afholdt på et driftsmiddel,  

 der indgår i den nye saldo                               3.000  

                                        -----------------------------  

 Saldoværdi ved udgangen af 1983        105.350         50.150  

                                        -----------------------------  

41. Anvendelsen af forskellige sæt regler betyder, at der i en overgangsperiode vil være to driftsmiddelsaldi. Begge saldi kan afskrives med indtil 30 pct., men det er ikke nødvendigt at afskrive med samme procent på begge saldi. Den skattepligtige kan altså vælge at afskrive med f.eks. 20 pct. på den hidtidige saldo og med 15 pct. på den nye saldo, eller den skattepligtige kan helt undlade at afskrive på den ene saldo, medens der afskrives maksimalt på den anden saldo.

42. Den hidtidige saldo vil bestå af anskaffelsessummer fra før den 1. januar 1982 og forbedringsudgifter, der til og med indkomståret 1982 er afholdt vedrørende driftsmidler på den hidtidige saldo. Efter lovens § 8, stk. 2, skal alle salgssummer fragå i den hidtidige saldo, hvad enten det solgte driftsmiddel er anskaffet før eller efter den 1. januar 1982. Efter den nævnte dato kan den hidtidige saldo alene forøges ved, at der afholdes forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler fra før den 1. januar 1982. Efter at overgangsbestemmelserne i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget er ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, er det kun forbedringsudgifter, der er afholdt forud for indkomståret 1983, der indgår i den hidtidige saldo. Der indgår ingen nye anskaffelsessummer i den hidtidige saldo, ligesom denne saldo ikke kan pristalsreguleres. Den hidtidige saldo kan fortsat nedbringes ved afskrivning eller ved salg af driftsmidler.

43. Når den hidtidige saldo ikke overstiger 50.000 kr., skal den udlignes gennem overførsel til saldoen for driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, idet denne saldo forhøjes med det beløb, der svarer til den hidtidige saldo. Overførslen skal ske på det tidspunkt, hvor saldoen ved et salg m.v. bringes ned på de 50.000 kr. eller derunder. Der kan pristalsreguleres allerede for det år, hvori overførslen sker.

Har salget bevirket, at den hidtidige saldo er blevet negativ, formindskes den nye saldo med et tilsvarende beløb. Bliver den nye saldo herved negativ, pristalsreguleres den efter lovens § 5, stk. 1, medmindre beløbet tages til indtægt, jfr. § 5, stk. 2.

I følgende eksempel bringes den hidtidige saldo ned under 50.000 kr. ved et salg.

Eksempel 13. Hidtidig saldo Ny saldo

  

 År 1                                     Kr.             Kr.  

 Saldoværdi pr. 1. januar               100.000              0  

 Den 1. august sælges et  

 driftsmiddel for 55.000 kr.            -55.000  

                                        ------------  

 Saldoværdien udgør herefter             45.000  

 Beløbet overføres pr. 1.  

 august til den nye saldo               -45.000         45.000  

 Pristalsregulering med f.eks.  

 10 pct. pr. 31. december                                4.500  

                                                       ------------  

                                                        49.500  

 Fem sjettedele af  

 anskaffelsessummen  

 for driftsmidler,  

 der er anskaffet i  

 perioden 1. januar-31.  

 december (i alt 90.000 kr.)                            75.000  

                                                       ------------  

 Afskrivningsberettiget saldoværdi                     124.500  

 Afskrivning 30 pct.                                    37.350  

                                                       ------------  

 Saldoværdi efter afskrivning                           87.150  

 En sjettedel af  

 anskaffelsessummen  

 for driftsmidler,  

 der er anskaffet i  

 perioden 1. januar-31. december                        15.000  

                                        ---------------------------  

 Saldoværdi ved udgangen af året              0        102.150  

                                        ---------------------------  

44. Bringes den hidtidige saldo ned til 50.000 kr. eller derunder ved afskrivning, kan den først overføres til en ny saldo med virkning fra begyndelsen af det næste indkomstår. Pristalsregulering sker derfor først med virkning for dette indkomstår.

I følgende eksempel bringes den hidtidige saldo ned under 50.000 kr. ved afskrivning.

Eksempel 14.

  

                                        Hidtidig saldo Ny saldo  

                                        Kr.                 Kr.  

 År 1  

 Saldo pr. 1. januar                     70.000         90.000  

 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct.                      9.000  

                                                       ------------  

                                                        99.000  

 Afskrivning 30 pct.                     21.000         29.700  

                                        ---------------------------  

                                         49.000         69.300  

 Overførsel af den hidtidige saldo      -49.000         49.000  

                                        ---------------------------  

 Saldoværdi pr. 31. december  

 overføres til år 2 som ny  

 begyndelsessaldo                             0        118.300  

                                        ---------------------------  

45. Omtalen i punkt 19-21 af hovedlovens § 5 tager direkte sigte på de situationer, hvor en ny saldo bliver negativ. Det afgørende er altså, om de driftsmidler, der indgik i saldoen, er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Er det den hidtidige saldo, der bliver negativ, skal den nye saldo efter § 8, stk. 2, i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget formindskes med et beløb, der svarer til den "gamle" negative saldoværdi. Der er altså ikke mulighed for i stedet at udligne et negativt beløb på den hidtidige saldo ved at medregne beløbet i den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med reglen i hovedlovens § 5, stk. 2.

Bliver den nye saldo negativ ved overførslen af et negativt beløb på den hidtidige saldo, anvendes derimod reglerne i hovedlovens § 5 på den nye saldo.

46. Grundbeløbet på 78.400 kr. for den beløbsgrænse, der efter hovedlovens § 6A og § 8 begrænser adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, og pristalsreguleringen af denne grænse efter udskrivningslovens § 4 blev indsat ved lov nr. 270 af 9. juni 1982 om ændring af afskrivningsloven (Personbiler m.v.). Ifølge § 2 i denne lov har ændringen virkning for biler og driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1983 eller senere. For biler og driftsmidler, der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982 - 31. december 1982, skal den hidtil gældende beløbsgrænse på 65.000 kr. anvendes.

Hovedlovens § 6A og beløbsgrænsen i § 8 er imidlertid ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 ophævet med virkning for anskaffelser, der foretages den 17. maj 1983 og senere.

Forhøjelsen og pristalsreguleringen af beløbsgrænsen bliver derfor kun aktuel for biler og driftsmidler, der anskaffes i perioden 1. januar 16. maj 1983.

For biler og driftsmidler, der anskaffes i perioden 1. januar - 16. maj 1983, udgør beløbsgrænsen 93.600 kr.

47. Pristalsreguleringen af den uafskrevne del (den nedskrevne værdi) af den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen og af beløbet på den særlige aktivpost skal ske, når bilen eller driftsmidlet er anskaffet den 1. januar 1982 - 16. maj 1983. For anskaffelser, der er foretaget i perioden den 1. januar 1982 - 31. december 1982, er det den uafskrevne del af de 65.000 kr. og det overskydende beløb på den særlige aktivpost, der skal pristalsreguleres. For anskaffelser, der er foretaget i perioden den 1. januar 1983 - 16. maj 1983, er det den uafskrevne del af de 93.600 kr. og det overskydende beløb på den særlige aktivpost, der skal pristalsreguleres.

48. Er der afholdt forbedringsudgifter den 1. januar 1982 eller senere på en bil, der er omfattet af lovens § 6A eller på et blandet driftsmiddel, er det afgørende, om bilen eller driftsmidlet er anskaffet før den 1. januar 1982 eller i perioden den 1. januar 1982 - 16. maj 1983. Er udgiften afholdt for at forbedre en bil eller et blandet driftsmiddel, der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982 - 16. maj 1983, opføres og pristalsreguleres udgiften på den særlige aktivpost som omtalt i skattedepartementets cirkulære nr. 211 af 16. december 1982 punkt 27 eller punkt 33. Er udgiften derimod afholdt til forbedring af en bil eller et blandet driftsmiddel, der er anskaffet før den 1. januar 1982, sker der ingen pristalsregulering af den særlige aktivpost, hvorpå udgiften skal opføres. Det anførte medfører, at forbedringsudgiften i alle tilfælde skal opføres på den post, hvorpå den ikke-afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen for bilen eller driftsmidlet er opført.

49. Er forbedringsudgiften afholdt vedrørende et blandet driftsmiddel, der er anskaffet før den 17. maj 1983 men for et beløb, der ikke oversteg den for anskaffelsesåret gældende beløbsgrænse i hovedlovens § 8, kan der også foretages skattemæssig afskrivning på forbedringsudgiften, jfr. § 8, stk. 3, i hovedloven.

Er udgiften afholdt den 1. januar 1982 eller senere vedrørende et driftsmiddel, der er erhvervet efter dette tidspunkt, sker pristalsregulering og afskrivning som omtalt i punkt 30. Er udgiften derimod afholdt til forbedring af et blandet driftsmiddel, der er anskaffet før den nævnte dato, kan forbedringsudgiften afskrives med indtil 30 pct. i anskaffelsesåret, såfremt udgiften er afholdt i 1. halvår, og med indtil 15 pct., hvis udgiften er afholdt i 2. halvdel af indkomståret. Begrænsningen af førsteårsafskrivningen gælder altså, hvad enten forbedringsudgiften er afholdt før eller efter den 1. januar 1982.

50. Reglen om, at en hidtidig saldo, der er nedbragt til 50.000 kr. eller derunder, skal overføres til en ny saldo, jfr. omtalen i punkt 43, gælder ikke for biler, der er omfattet af hovedlovens § 6A, eller for blandede driftsmidler. Selv om den nedskrevne værdi af sådanne aktiver bringes ned på 50.000 kr. eller derunder, kan der altså ikke pristalsreguleres og afskrives efter reglerne i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

51. Hovedlovens § 8, stk. 4, om, at beløbsbegrænsningen i lovens § 8, stk. 2, ikke gælder, når driftsmidlet indgår i en blandet benyttet vindmølle, er blevet ophævet ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 med virkning for anskaffelser, der finder sted den 17. maj 1983 eller senere. Alle blandet benyttede driftsmidler afskrives nu efter regler svarende til dem, der tidligere gjaldt for vindmøller. Reglen er derfor blevet overflødig. Reglen i § 8, stk. 4, har nu kun virkning for driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1982 - 16. maj 1983. Er vindmøllen anskaffet før den 1. januar 1982, kan der fortsat kun afskrives på grundlag af den uafskrevne del af de 65.000 kr.

52. § 9 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget indeholder en bestemmelse om overdragelse af driftsmidler mellem en person og et selskab eller mellem selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse. Der tænkes navnlig på overdragelse af driftsmidler fra et selskab til et andet selskab under samme koncern eller overdragelser mellem hovedaktionæren og selskabet. Er overdragelsen omfattet af den nævnte lovbestemmelse, skal salgssummen for driftsmidlerne altid fradrages i den saldo, der er opstået den 1. januar 1982 eller senere. Er der ikke anskaffet driftsmidler efter denne dato, eller er anskaffelsessummen for nye driftsmidler mindre end den salgssum, der modtages fra selskabet, bliver sælgerens nye saldo negativ. Den negative nye saldo behandles i så fald efter bestemmelsen i hovedlovens § 5, jfr. omtalen i punkt 19.

Er den hidtidige saldo positiv, kan der fortsat afskrives på denne saldo.

Bestemmelsen i lovens § 9 gælder både ved salg af driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for driftsmidler anskaffet efter denne dato. Derimod gælder reglen ikke for biler og blandede driftsmidler, der er omfattet af hovedlovens § 6A og § 8, idet der for disse aktiver foretages en særskilt opgørelse ved salg. Hovedlovens § 6A og beløbsgrænsen i § 8 er ophævet ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove. Ophævelsen har virkning for anskaffelser, der finder sted den 17. maj 1983 og senere. De biler, der hidtil har været omfattet af § 6A, skal nu indgå i den fælles saldo og afskrives efter reglerne i hovedlovens § 2, medens blandede driftsmidler som hidtil skal afskrives særskilt. Der skal ikke længere foretages en særskilt opgørelse ved salg af en bil, der tidligere ville være omfattet af hovedlovens § 6A. § 9 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget gælder derfor også for disse biler, for så vidt de er anskaffet den 17. maj 1983 eller senere. § 9 gælder som hidtil ikke for driftsmidler omfattet af hovedlovens § 8.

For erhververen af driftsmidlet gælder der ingen særlige regler. Erhververen kan altså i det hele behandle driftsmidlet efter reglerne i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

Eksempel 15.

  

                                        Hidtidig saldo Ny saldo  

 Saldoværdi pr. 1. januar               100.000 kr.     50.000 kr.  

 Den 1. marts sælges en maskine  

 for 70.000 kr. til et selskab i  

 samme koncern                                           70.000 kr.  

                                        ---------------------------  

                                        100.000 kr.    -20.000 kr.  

 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct.                     -2.000 kr.  

 Afskrivning 30 pct.                     30.000 kr.          0 kr.  

                                        ---------------------------  

 Saldoværdi ved årets udgang             70.000 kr.    -22.000 kr.  

                                        ---------------------------  

53. Sker salget af driftsmidlet i forbindelse med ophør af den virksomhed, hvorfra driftsmidlet sælges, skal den skattepligtige anvende reglen i hovedlovens § 6, se nærmere punkt 22. Det betyder, at der skal opgøres fortjeneste eller tab vedrørende henholdsvis den hidtidige og den nye saldo. Forskellen mellem fortjeneste eller tab vedrørende den hidtidige saldo og fortjeneste eller tab vedrørende den nye saldo beskattes efter reglerne i lov om særlig indkomstskat.

Eksempel 16.

A/S A sælger den 1. maj 1982 et driftsmiddel til A/S B. Selskaberne er koncernforbundne. Samtidig med salget ophører A/S A med at drive erhvervsmæssig virksomhed. I det følgende vises, hvorledes A/S A's to saldi (den fra før den 1. januar 1982 og den, der vedrører anskaffelser fra den 1. januar 1982 til den 1. maj 1982) påvirkes af salget. Eksemplet omhandler alene A/S A.

  

                                        Hidtidig saldo Ny saldo  

 Saldoværdi pr. 1. januar 1982          100.000 kr.          0 kr.  

                                        ---------------------------  

Den 1. maj 1982 ophører A/S A. Som før nævnt sælges driftsmidlet i denne forbindelse til A/S B for 120.000 kr. Dette beløb vedrører den nye saldo, jfr. reglen i § 9 i loven om pristalsregulering af

  

 afskrivningsgrundlaget.                      0 kr.    120.000 kr.  

 Saldoværdi pr. 1. maj 1982             100.000 kr.          0 kr.  

                                        ---------------------------  

 Fortjeneste                                           120.000 kr.  

 - Tab (positiv gammel saldo)           100.000 kr.    100.000 kr.  

                                        ---------------------------  

 Fortjeneste                                            20.000 kr.  

                                                       ------------  

Fortjenesten på 20.000 kr. skal beskattes efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, idet virksomheden ophører, jfr. hovedlovens § 6.

For A/S B's vedkommende skal anskaffelsen indgå i dette selskabs nye saldo og afskrives efter de nye regler om pristalsregulering. "Fem sjettedelsreglen" skal således også anvendes.

E. Skibe til erhvervsmæssig brug (lovens afsnit III)

54. Reglerne i dette afsnit anvendes på skibe til erhvervsmæssig brug eller til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Skibe, der benyttes til private formål, såsom lystfartøjer og lignende, kan ikke gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Anvendes et skib både til erhvervsmæssige og til private formål (blandet benyttelse), skal reglerne i lovens afsnit II anvendes tilsvarende. Der henvises derfor til afsnit C.

55. Ifølge lovens § 12, stk. 1, skal saldoafskrivningen på skibe til erhvervsmæssig brug foretages under eet for samtlige skibe, der hører til den skattepligtiges virksomhed.

Hvor en virksomhed både ejer skibe og driftsmidler, der er omfattet af lovens afsnit I, skal afskrivning foretages for skibe for sig og for driftsmidler, der er omfattet af afsnit I, for sig.

56. Reglerne om skibe gælder ifølge lovens § 12, stk. 2, også for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt om bord på skibe. Der skal være tale om driftsmidler, der naturligt hører til skibet og tjener skibet som sådant. Disse driftsmidler afskrives altså sammen med skibene efter lovens afsnit III.

57. Reglerne om saldoafskrivning på skibe og driftsmidler om bord på skibe er de samme som for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. lovens § 13. Reglen om, at kun fem sjettedele af anskaffelsessummen indgår i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret, gælder således også for skibe og driftsmidler om bord på skibe. Med hensyn til saldoafskrivningen på skibe og pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlaget henvises derfor til afsnit B.

For blandede skibe, der afskrives efter tilsvarende regler som de blandede driftsmidler, gælder lovens regler om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget og nedsættelse af anskaffelsesårets afskrivningsprocent til 25 også. 58. Bestemmelserne om forskudsafskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug findes i lovens §§ 14, 15 og 16. Forskudsafskrivning kan kun foretages på nybyggede skibe. Der er således ikke hjemmel til at foretage forskudsafskrivning på udgifter til ombygning af et skib. Der kan heller ikke foretages forskudsafskrivning på indkøbte færdigbyggede skibe.

59. Det er ifølge lovens § 14, stk. 1, en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivning på et skib, at den aftalte byggesum for skibet andrager mindst 200.000 kr. Grundlaget for forskudsafskrivningen er den aftalte byggesum, dvs. det beløb, der er fastsat i kontrakten. Eventuelle senere løn- og prisstigninger, der skal betales af køberen på grund af bestemmelserne i kontrakten, kommer ikke i betragtning som grundlag for forskudsafskrivning. Endvidere gælder lovens § 2, stk. 3, om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget ikke for forskudsafskrivninger. Grundlaget for disse afskrivninger kan altså ikke pristalsreguleres.

Forskudsafskrivning på skibe skal foretages særskilt for hver enkelt nybygning. Så længe en nybygning er genstand for forskudsafskrivning, holdes den uden for saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe. Forskudsafskrivningen påvirker således ikke saldoværdien, jfr. lovens § 14, stk. 5.

60. Ifølge lovens § 14, stk. 2 og 3, kan 30 pct. af byggesummen afskrives inden for tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket kontrakten om skibets bygning er indgået, og indtil det tidspunkt, da saldoafskrivning på skibet kan påbegyndes. For det indkomstår, hvori skibet leveres, og for hvilket saldoafskrivning således kan foretages, kan der ikke forskudsafskrives. Inden for den nævnte periode kan forskudsafskrivningen fordeles efter ønske, dog at der højst kan afskrives 15 pct. af byggesummen i et enkelt indkomstår.

61. Forskudsafskrives der på et skib i et indkomstår, hvori saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe er negativ, skal ifølge lovens § 14, stk. 4, såvel summen af de forskudsafskrivninger, der kan foretages på skibet (30 pct. af den aftalte byggesum), som den maksimale forskudsafskrivning for det aktuelle indkomstår (15 pct. af byggesummen) formindskes med et beløb lig den negative saldo. Det er den negative saldo efter pristalsregulering i det pågældende år, der formindsker forskudsafskrivningen. Reglen medfører alene en begrænsning i omfanget af forskudsafskrivningen og bevirker ikke, at den negative saldo for virksomhedens øvrige skibe helt eller delvis udlignes.

Til belysning af det anførte om virkningen af en negativ saldo for virksomhedens øvrige skibe vises følgende eksempel:

Eksempel 17.

Er den aftalte byggesum 5.000.000 kr., kan der for et givet indkomstår som forskudsafskrivning afskrives 15 pct. eller 750.000 kr. Hvis kontoen for virksomhedens øvrige skibe ved udgangen af samme indkomstår udviser en pristalsreguleret negativ saldo på 250.000 kr., kan der som forskudsafskrivning for det aktuelle indkomstår højst beregnes 750.000 kr. - 250.000 kr. = 500.000 kr. Den samlede forskudsafskrivning på skibet udgør 30 pct. af 5.000.000 kr. eller 1.500.000 kr. Dette beløb formindskes med 250.000 kr. (svarende til den pristalsregulerede negative saldo) til 1.250.000 kr. Har virksomheden i stedet 2 skibe under bygning til aftalte byggesummer af henholdsvis 2.000.000 kr. og 3.000.000 kr., kan der også som forskudsafskrivning for det pågældende indkomstår højst beregnes 750.000 kr. (300.000 kr. + 450.000 kr.) 250.000 kr. (pristalsreguleret negativ saldo) = 500.000 kr., og den samlede forskudsafskrivning på de 2 skibe formindskes på samme måde med 250.000 kr. til 1.250.000 kr. Den skattepligtige kan selv vælge, hvorledes nedslaget, der skal svare til den pristalsregulerede negative saldo, skal fordeles på forskudsafskrivningen på hver af nybygningerne. Hvis den negative saldo havde udgjort et større beløb end den beregnede forskudsafskrivning på et af skibene, kunne nedslaget i den samlede forskudsafskrivning på dette skib dog højst have udgjort et beløb, der svarer til den beregnede forskudsafskrivning på dette skib.

Forskudsafskrivning på et kontraheret skib formindsker tilsvarende den skattemæssige henlæggelse til investeringfonds eller indskud på etableringskonto, som den skattepligtige ellers kunne foretage for det pågældende indkomstår, jfr. bestemmelsen i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 401 af 19. august 1983 af lov om investeringsfonds og den tilsvarende bestemmelse i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983 af lov om indskud på etableringskonto.

62. Når skibet leveres, skal det efter lovens § 15 indgå i saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe. Det er skibets anskaffelsessum med fradrag af de foretagne forskudsafskrivninger, der indgår i afskrivningsgrundlaget for virksomhedens øvrige skibe.

63. Hvis rederivirksomheden afstås eller ophører, er det hovedreglen, at fortjeneste eller tab ved salg m.v. af skibe eller skibsanparter i ophørsåret skal medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst. Det følger af lovens § 6, som ifølge § 13 også gælder for skibe. I lovens § 15 A er der dog gjort en undtagelse fra dette princip, når den skattepligtige har anskaffet skibet eller anparten på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen. Er det tilfældet, skal fortjenesten eller tabet i stedet henføres til den skattepligtige almindelige indkomst.

64. § 15 A har kun betydning, når skibet eller anparten sælges i forbindelse med afståelse eller ophør af den virksomhed, hvortil det hørte. Reglen skal anvendes, hvis den skattepligtige i det år, hvori virksomheden ophører, afhænder et eller flere skibe (eller skibsanparter), som han har anskaffet mindre end 5 år før afhændelsen.

65. I lovens § 15 A, stk. 2, er det bestemt, at der i disse tilfælde skal foretages en særskilt opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelser, der omfattes af 5-års-reglen.

Eksempel 18.

  

 Til en skattepligtigs rederivirksomhed hører 2 skibe:  

 M/S A anskaffet i år 1 og  

 nedskrevet i begyndelsen af år 9 til.................   1.100.000 kr.  

 M/S B anskaffet i år 5 og  

 nedskrevet i begyndelsen af år 9 til.................   1.320.000 kr.  

                                                        -------------  

 Pristalsreguleret saldoværdi  

 i alt i begyndelsen af år 9 .........................   2.420.000 kr.  

                                                        -------------  

 I år 9 ophører rederivirksomheden,  

 og den skattepligtige sælger  

 de 2 skibe. Salgssummerne udgør for M/S A ...........   1.700.000 kr.  

 for M/S B ...........................................   1.700.000 kr.  

                                                        -------------  

 Salgssum i alt.......................................   3.400.000 kr.  

                                                        -------------  

 Fortjenesten på M/S B, som den skattepligtige har anskaffet mindre  

    end 5 år før salget i ophørsåret, skal beskattes som almindelig  

    indkomst. Fortjenesten på M/S B udgør forskellen mellem  

 salgssummen  

 .....................................................   1.700.000 kr.  

 og den pristalsregulerede nedskrevne værdi...........   1.320.000 kr.  

                                                        -------------  

 Fortjeneste, der er almindelig indkomst .............     380.000 kr.  

                                                        -------------  

 Fortjenesten på M/S A, som den skattepligtige har haft i mere end 5  

    år, skal beskattes som særlig indkomst. Fortjenesten på dette skib  

    udgør forskellen mellem  

 salgssummen .........................................   1.700.000 kr.  

 og den pristalsregulerede nedskrevne værdi...........   1.100.000 kr.  

                                                        -------------  

 Fortjeneste, der er særlig indkomst .................     600.000 kr.  

                                                        -------------  

66. Bestemmelsen giver ikke en udtømmende opregning af tilfælde, hvor en særskilt opgørelse må foretages, jfr. eksempel 19 nedenfor, hvor det skib, der har været i den skattepligtiges eje i mere end 5 år, sælges i året før ophørsåret.

Eksempel 19.

  

 Ligesom i eksempel 18 hører der  

 2 skibe til rederivirksomheden:  

 M/S A anskaffet i år 1 og nedskrevet  

 i begyndelsen af år 8 til                               1.000.000 kr.  

 M/S B anskaffet i år 5 og nedskrevet  

 i begyndelsen af år 8 til                               1.200.000 kr.  

                                                        -------------  

 Pristalsreguleret saldoværdi  

 i alt i begyndelsen af år 8                             2.200.000 kr.  

                                                        -------------  

 I juni i år 8 sælges M/S A. Salget sker altså før ophørsåret og mere  

    end 5 år efter anskaffelsen.  

 Salgssummen                                             1.600.000 kr.  

 trækkes fra den pristalsregulerede saldoværdi i begyndelsen af år 8,  

    og saldoværdien udgør  

 herefter                                                  600.000 kr.  

 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct.                         60.000 kr.  

                                                        -------------  

                                                           660.000 kr.  

                                                        -------------  

 Rederiet vælger ikke at afskrive i år 8.  

 I år 9 ophører rederivirksomheden, og M/S B sælges - mindre end 5 år  

    efter anskaffelsen  

 for                                                     1.700.000 kr.  

 Fortjeneste i alt (salgssum 1.700.000 kr. - pristalsreguleret  

    saldoværdi  

 660.000 kr.)                                            1.040.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den del af fortjenesten på 1.040.000 kr., der vedrører M/S B, skal  

    beskattes som almindelig indkomst, da dette skib er anskaffet  

    mindre end 5 år før salget i ophørsåret. Det beløb, der skal  

    medregnes i den almindelige indkomst, beregnes således:  

 Salgssum i år 9                                         1.700.000 kr.  

 Saldoværdi i begyndelsen af år 8       1.200.000 kr.  

 Pristalsregulering i år 8                 60.000 kr.    1.260.000 kr.  

                                        -----------------------------  

 Fortjeneste på M/S B til beskatning  

 som almindelig indkomst                                   440.000 kr.  

                                                        -------------  

Den resterende del af fortjenesten på 1.040.000 kr., der vedrører M/S A, skal beskattes som særlig indkomst, da den skattepligtige har haft dette skib, der blev solgt før ophørsåret, i over 5 år. Det beløb, der skal medregnes i den særlige indkomst, beregnes således:

  

 Salgssum i år 8                                         1.600.000 kr.  

 Pristalsreguleret saldoværdi  

 i begyndelsen af år 8                                   1.000.000 kr.  

                                                        -------------  

 Fortjeneste på M/S A til beskatning  

 som særlig indkomst                                       600.000 kr.  

                                                        -------------  

 Eksempel 20.  

 Ligesom i eksempel 18 og 19 hører der  

 2 skibe til rederivirksomheden:  

 M/S A anskaffet i år 1 og  

 nedskrevet i begyndelsen af år 8 til                    1.000.000 kr.  

 M/S B anskaffet i år 5 og  

 nedskrevet i begyndelsen af år 8 til                    1.200.000 kr.  

                                                        -------------  

 Pristalsreguleret saldoværdi  

 i alt i begyndelsen af år 8                             2.200.000 kr.  

                                                        -------------  

 I modsætning til eksempel 19 er det i dette eksempel M/S B, der  

    sælges i juni i år 8.  

 Salgssummen                                             1.600.000 kr.  

 trækkes fra saldoværdien i år 8,  

 og saldoværdien udgør herefter                            600.000 kr.  

 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct.                         60.000 kr.  

                                                        -------------  

                                                           660.000 kr.  

                                                        -------------  

Rederiet vælger ikke at afskrive i år 8.

I år 9 ophører rederivirksomheden,

  

 og M/S A sælges for                                     1.700.000 kr.  

 Fortjeneste i alt (salgssum 1.700.000 kr. - pristalsreguleret  

    saldoværdi  

 660.000 kr.)                                            1.040.000 kr.  

 Salget af M/S B i år 8 falder uden for 5-årsreglen, fordi salget sker  

    før ophørsåret. Salget af M/S A i ophørsåret kan heller ikke  

    henføres under 5-årsreglen, fordi salget sker mere end 5 år efter  

    anskaffelsen.  

 Hele fortjenesten på                                    1.040.000 kr.  

 skal derfor medregnes til den særlige indkomst.  

67. Ophæves en kontrakt om bygning af et skib, skal summen af de foretagne forskudsafskrivninger på skibet medregnes i den skattepligtige indkomst for det år, hvori kontrakten ophæves, jfr. lovens § 16.

Lovens § 17 indeholder en særlig bestemmelse, hvorefter fortjeneste ved salg af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib skal medregnes i sælgerens skattepligtige almindelige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted, medens et tilsvarende tab kan fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst for salgsåret.

Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib. Det er uden betydning, om salget af retten i henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den pågældende virksomhed. Bestemmelsen omfatter også det tilfælde, at en kontrakt om bygning af et skib ophæves, og der i denne anledning udbetales en erstatning fra værftet.

Bestemmelsen anvendes uden hensyn til, om der har været foretaget forskudsafskrivning på skibet eller ej. Hvis der har været forskudsafskrevet på det kontraherede skib, skal de foretagne forskudsafskrivninger tages i betragtning ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salget.

F. Overgangsregler vedrørende skibe

68. Lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) har ifølge § 7 virkning for skibe og driftsmidler om bord på skibe, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, og for forbedringsudgifter, der er afholdt efter samme dato på de nævnte skibe m.v. Ikrafttrædelsesreglen i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for skibe og driftsmidler om bord på skibe er altså den samme som for driftsmidler, der kan afskrives efter lovens afsnit I. Overgangsbestemmelserne er ændret som følge af, at afskrivningsloven og loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget er ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.). Disse ændringer gælder også for skibe og driftsmidler om bord på skibe. Der henvises derfor til omtalen i afsnittene B og D.

69. Den såkaldte halvårsregel, der indtil gennemførelsen af loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget gjaldt for driftsmidler, havde dog ikke virkning for skibe og driftsmidler om bord på skibe. Selv om et skib var anskaffet i sidste halvdel af indkomståret, skulle hele anskaffelsessummen derfor indgå i den afskrivningsberettigede saldoværdi med fuld vægt allerede i anskaffelsesåret, jfr. § 13, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v.

70. Den tidligere gældende halvårsregel havde som nævnt i det forrige punkt ikke virkning for skibe. Fem sjettedelsreglen, der blev indført i lovens § 2 ved lovændringen af 18. maj 1982, omfatter dog også skibe. Ændringen blev gennemført på den måde, at den dagældende § 13, stk. 2, der undtog skibe fra halvårsreglen i lovens § 2, blev ophævet.

71. Reglerne i §§ 8-9 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget gælder også for skibe og driftsmidler om bord på skibe. § 8, stk. 1, i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget er ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove ændret således, at forbedringsudgifter, der afholdes i indkomståret 1983 og senere, på driftsmidler skal indgå i den nye, pristalsregulerede saldo, uanset hvornår driftsmidlet er anskaffet. Forbedringsudgiften er omfattet af "fem sjettedelsreglen". Denne ændring gælder også for forbedringer på skibe og driftsmidler om bord på skibe. Der henvises derfor til omtalen i afsnit D.

Det bemærkes, at anskaffelsesudgifter til driftsmidler om bord på skibe afholdt den 1. januar 1982 eller senere skal indgå i den nye, pristalsregulerede saldo, uanset hvornår selve skibet er anskaffet. Anskaffelsesudgiften er omfattet af "fem sjettedelsreglen". Er skibet anskaffet før den 1. januar 1982, medfører overgangsreglen, at driftsmidlerne ikke kan afskrives sammen med skibet, men at de enten må afskrives særskilt eller sammen med andre skibe, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere.

Indledning til afsnit G

Efter den lineære afskrivningsmetode foretages der år for år en konstant afskrivning, beregnet med en fast procent af aktivets anskaffelsessum. Afskrivningsgrundlaget påvirkes således ikke af de afskrivninger, der er foretaget i de foregående år. Bygninger og installationer afskrives i princippet efter den lineære metode. Der gøres dog visse undtagelser, idet der er adgang til at afskrive med forhøjede satser i begyndelsen. Inden for visse grænser er der endvidere valgfrihed med hensyn til den afskrivningsprocent, den skattepligtige kan anvende. Endelig pristalsreguleres afskrivningsgrundlaget, så afskrivningen beløbsmæssigt ændres ved ændret prisniveau, selv om den skattepligtige anvender samme afskrivningsprocent i flere år.

Reglerne om den formueskattepligtige værdi af afskrivningsberettigede bygninger fremgår af ligningslovens § 18B, jfr. cirkulære nr. 184 af 17. november 1982 om ændringer i ligningsloven.

G. Bygninger (lovens afsnit IV)

72. Lovens § 18, stk. 1, litra a-b, opdeler de afskrivningsberettigede bygninger i 2 hovedgrupper, som ifølge § 22 har hver sit sæt afskrivningssatser.

Hovedgruppe a omfatter driftsbygninger inden for:

landbrug,

pelsdyravl,

fjerkræavl,

dambrug,

fiskeri,

skovbrug,

gartneri,

industri,

butikshandel,

håndværk,

sportshaller,

benzinstationer,

vognvaskerier,

fragtmandscentraler,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder eller inden for engroshandel.

Hovedgruppe b omfatter:

biografer,

teatre,

forlystelsesetablissementer,

forsamlingsbygninger,

selskabslokaler,

hoteller, se dog nedenfor i punkt 78,

restauranter,

skoler,

plejehjem, der omfattes af kap. 16 i lov om social bistand, se dog nedenfor i punkt 78,

garager,

laboratorier,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder.

73. I lovens § 18, stk. 3, nævnes nogle bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke kan foretages. Der er ikke tale om en udtømmende opregning.

Ifølge § 18, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke afskrives på kontorbygninger, medmindre de omfattes af de særlige regler i § 18, stk. 1, litra c eller d. Disse regler omtales nedenfor i punkt 74 og 76.

§ 18, stk. 3, 1. pkt., bestemmer endvidere, at der ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål. For beboelsesbygninger kan der ikke blive tale om afskrivningsret efter § 18, stk. 1, litra c eller d. Ifølge § 18, stk. 3, 2. pkt., kan der dog afskrives på beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Denne undtagelsesregel kan bl.a. anvendes på visse bygninger i Grønland, som i skattemæssig henseende henregnes til udlandet.

Som omtalt indeholder § 18, stk. 3, ikke en udtømmende opregning af de bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives skattemæssigt. Det må antages, at der - bortset fra de tilknyttede bygninger m.v., som omtales nedenfor i punkt 74 og 75, og de særlig let forgængelige bygninger, der omtales i punkt 76 - normalt ikke kan afskrives på bygninger og anlæg som civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg, parkeringspladser og udgravninger. Der vil normalt heller ikke kunne afskrives på bygninger, der anvendes til pensionater, tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.

74. Bygninger eller lokaler, som ikke er afskrivningsberettigede efter de regler, der er omtalt foran, kan ifølge lovens § 18, stk. 1, litra c, 1. pkt., gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når de har en særlig tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning.

Den særlige tilknytning skal foreligge i to henseender. For det første skal bygningen eller lokalerne være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til den afskrivningsberettigede bygning. Reglen kan således også anvendes på f.eks. en selvstændig kontorbygning, der ligger i umiddelbar tilknytning til en industribygning. For det andet skal bygningen (lokalerne) tjene driften af den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendes. Der kan således ikke afskrives på kontorlokaler, der vel ligger i umiddelbar tilknytning til f.eks. en industribygning, men lejes ud til en anden virksomhed end den, der driver industri i industribygningen.

Som omtalt i punkt 73 gælder § 18, stk. 1, litra c, 1. pkt., ikke for beboelsesbygninger her i landet.

75. Ifølge lovens § 18, stk. 1, litra c, 2. pkt., kan der afskrives på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, hvis de betingelser, der er omtalt i punkt 74, er opfyldt. Afskrivningsretten er altså betinget af, at de nævnte anlæg osv. ligger i eller i umiddelbar tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning og tjener driften af den virksomhed, hvortil denne bygning anvendes.

Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det areal, der benyttes til anlægget, jfr. lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter til udgravning, vejbelægning osv.

76. Selv om en erhvervsmæssigt anvendt bygning ikke er afskrivningsberettiget efter sin anvendelse, kan den ifølge lovens § 18, stk. 1, litra d, afskrives, når den på grund af sin opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at dens værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Som omtalt i punkt 73 er beboelsesbygninger her i landet undtaget fra reglen.

77. Ifølge lovens § 18, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at reglerne i § 18, stk. 1, litra a-b, anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de deer nævnte.

78. Ifølge lovens § 18, stk. 4, kan der ikke afskrives på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Denne regel gælder, hvis anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne om opdelingen i ejerlejligheder er foretaget den 1. januar 1981 eller senere, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 132 af 25. marts 1981. Det indebærer, at der ikke kan forskudsafskrives på disse ejerlejligheder. Der kan heller ikke ske frigivelse af ejerlejlighedsindehavernes investeringsfonds- og etableringskontomidler til forlods afskrivning på ejerlejligheder i hoteller og plejehjem. Er anmeldelse til tinglysningsmyndigheden om opdeling af hotellet eller plejehjemmet sket før den 1. januar 1981, kan ejerlejlighedsindehaveren eller senere erhververe af ejerlejligheden dog afskrive på denne, ligesom de almindelige regler om forskudsafskrivning og frigivelse af investeringsfondsmidler og etableringskontoindskud kan anvendes. Efter de ved lov nr. 188 og 189 begge af 20. maj 1983 skete ændringer i investeringsfondsloven og etableringskontoloven skal de i disse love indeholdte betingelser for frigivelse være opfyldt, selv om anmeldelse til tinglysningsmyndigheden om opdeling af hotellet eller plejehjemmet er sket før den 1. januar 1981.

Den manglende afskrivningsadgang m.v. berører ikke hoteller og plejehjem, der uden at være opdelt i ejerlejligheder ejes af flere i fællesskab, f.eks. hvor interessenter hver ejer en ideel anpart af et hotel eller et plejehjem.

79. Ved lov nr. 269 af 8. juni 1983 om ændring af afskrivningsloven er der indsat et nyt stk. 5 i afskrivningslovens § 18 om, at afskrivning ikke kan foretages på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og klinikker for fysioterapi.

Den nye bestemmelse er ikke til hinder for, at de nævnte bygninger kan anses for afskrivningsberettigede efter § 18, stk. 1, litra d, jfr. nærmere punkt 76.

80. Lovens § 19, stk. 1, omhandler særlige installationer, der kan afskrives efter reglerne i § 23, jfr. omtalen i punkt 108 og 112. Det drejer sig om installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen, og som tjener bygningen som sådan, såsom elevatorer, centralvarmeanlæg og varmtvandsanlæg. Sådanne installationer kan alene afskrives efter lovens afsnit IV om bygninger.

81. Der kan dog efter lovens § 19, stk. 2, ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (een- eller tofamilieshuse). Dette gælder, selv om ejeren ikke selv bor i huset. Endvidere kan ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, ikke afskrive på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

Til een- og tofamilieshuse henregnes i denne forbindelse også beboelsesbygninger, der hører til land- og skovbrugsejendomme og lignende ejendomme, når disse ikke rummer mere end to selvstændige lejligheder.

82. Efter lovens § 19A, stk. 1, skal anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdien. Det sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 523 af 28. september 1982 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven. Reglerne i den nævnte bekendtgørelse er omtalt i afsnit M.

83. Lovens § 19A, stk. 2, indeholder en bestemmelse om pristalsregulering af grundlaget for bygningsafskrivninger. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, om pristalsregulering af driftsmiddelsaldoen. Det betyder, at pristalsreguleringen også på bygningsområdet foretages ved slutningen af indkomståret med den procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. Der henvises derfor til omtalen under punkt 6 om driftsmidler.

For de afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger skal hele den kontantværdiansatte anskaffelsessum pristalsreguleres, selv om der er afskrevet på bygningen m.v. i de foregående år. Det har sammenhæng med den afskrivningsmetode, der benyttes for bygninger m.v. ("den lineære afskrivningsmetode"). Ved afskrivning efter den lineære metode reducerer den foretagne afskrivning ikke - som ved saldoafskrivningen - afskrivningsgrundlaget. Det er derfor hele afskrivningsgrundlaget uden fradrag af eventuelle afskrivninger, der skal pristalsreguleres.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal dog fragå i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum (afskrivningsgrundlaget).

I de følgende eksempler er en bygning, der er afskrivningsberettiget efter lovens § 18, stk. 1, litra a, anskaffet i år 1 for en kontant omregnet anskaffelsessum på 600.000 kr. Afskrivning foretages hvert år med 6 pct., og der skal årlig pristalsreguleres med 10 pct.

  

 Eksempel 21.  

                       Afskrivnings- Foretagen  

                       grundlag:     afskrivning:  

 År 1                  600.000 kr.   36.000 kr.  

 År 2                  660.000 kr.   39.600 kr.  

 År 3                  726.000 kr.   43.560 kr.  

 År 4                  798.600 kr.   47.916 kr.  

 År 5                  878.460 kr.   52.708 kr.  

 Eksempel 22.  

 Der er i anskaffelsesåret frigivet 100.000 kr. fra en  

    investeringsfondshenlæggelse eller fra et etableringskontoindskud  

    til forlods afskrivning på den kontantværdiansatte  

    anskaffelsessum:  

 Anskaffelsessum .......................................   600.000 kr.  

 - forlods afskrivning .................................   100.000 kr.  

                                                         ------------  

                                                           500.000 kr.  

                                                         ------------  

                       Afskrivnings- Foretagen  

                       grundlag:     afskrivning:  

 År 1                  500.000 kr.   30.000 kr.  

 År 2                  550.000 kr.   33.000 kr.  

 År 3                  605.000 kr.   36.300 kr.  

 År 4                  665.500 kr.   39.930 kr.  

 År 5                  732.050 kr.   43.923 kr.  

Eksempel 23.

En lønmodtager med etableringskonto indtræder i år 1 i et interessentskab, hvorved han erhverver en andel på 20.000 kr. af virksomhedens faste ejendom. Den skattepligtiges andel af den afskrivningsberettigede bygning udgør 16.000 kr. I år 3 erhverver den skattepligtige desuden en andel af maskiner for 90.000 kr., og den skattepligtige er herefter berettiget til at anse sig for etableret i år 3, da han dels opfylder kravet om en selvstændig arbejdsindsats og dels opfylder kravet om at have anskaffet formuegoder til en samlet anskaffelsessum, der overstiger den for år 3 gældende beløbsgrænse. Der frigives 10.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne del af bygningens kontantværdi. Forlods afskrivningen formindsker afskrivningsgrundlaget i år 3 efter pristalsreguleringen og inden årets procentvise afskrivning.

  

                                 Afskrivnings- Foretagen  

                                 grundlag:    afskrivning:  

 År 1                            16.000 kr.    960 kr.  

 År 2                            17.600 kr.  1.056 kr.  

 År 3    19.360 kr.  

       - 10.000 kr.               9.360 kr.    562 kr.  

       -----------  

 År 4                            10.296 kr.    618 kr.  

 År 5                            11.326 kr.    680 kr.  

84. Ved beregning af det beløb, der efter etableringskontolovens § 7 højst kan frigives til forlods afskrivning på bygningen, skal den uafskrevne del af bygningens kontantværdi beregnes som den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de pristalsregulerede afskrivninger. I eksempel 23 betyder det, at der i år 3 højst kan frigives et beløb, der opgøres således:

  

 Den pristalsregulerede kontante anskaffelsessum            19.360 kr.  

 De pristalsregulerede afskrivninger,  

 12 pct. af 19.360 kr.                                       2.323 kr.  

                                                         ------------  

 Til forlods afskrivning på bygningen  

 kan højst frigives                                         17.037 kr.  

                                                         ------------  

De pristalsregulerede afskrivninger beregnes på tilsvarende måde som efter lovens § 29, stk. 1, om "genvundne afskrivninger", jfr. punkt 126.

85. Ifølge § 5, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto skal anskaffelsessummen for en bygning omregnes til kontantværdi efter afskrivningslovens § 19A ved opgørelsen af, om der i alt er anskaffet så mange formuegoder, at deres anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen, således at den skattepligtige kan anse sig for etableret. Pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlaget kan ikke i sig selv bevirke, at den skattepligtige kan anse sig for etableret, jfr. nærmere herom i punkt 12.

86. Pristalsregulering foretages første gang i året efter anskaffelsesåret (lovens § 19A, stk. 2, 3. pkt.). Ved anskaffelsesåret forstås det år, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning (§ 22, stk. 1, 3. pkt.). Om tilfælde, hvor den skattepligtige helt eller i en periode ophører med at anvende bygningen til et afskrivningsberettiget formål, henvises til omtalen i punkt 117. Har den skattepligtige fuldt ud afskrevet bygningen (100 pct.), og benyttes denne stadig erhvervsmæssigt, skal der fortsat pristalsreguleres. Det har betydning for beregningen af det beløb, der efter lovens § 29, stk. 1, højst kan beskattes som genvundne afskrivninger, jfr. punkt 126.

87. Hvor kun en del af en bygning anvendes til et formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan der ifølge lovens § 20, stk. 1, kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Angående pristalsreguleringen af anskaffelsessummen for sådanne blandede bygninger henvises til omtalen i punkt 89.

Eksempel 24.

En bygning har et samlet etageareal på 3.000 kvadratmeter. Heraf anvendes 1.000 kvadratmeter til butikker og 2.000 kvadratmeter til beboelse. Ejendommen er anskaffet for 1,5 mill. kr. kontant, hvoraf 1 mill. kr. vedrører bygningen. Da butiksarealet udgør en tredjedel af det samlede areal, kan der afskrives på grundlag af en tredjedel af 1 mill. kr. = 333.333 kr.

88. Såfremt under 30 pct. af det samlede etageareal i en bygning anvendes til et formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan der ifølge lovens § 20, stk. 2, kun afskrives, hvis det absolut set drejer sig om mindst 300 kvadratmeter.

Eksempel 25.

En bygning har et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter, hvoraf 350 kvadratmeter anvendes til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet udgør mere end 300 kvadratmeter, kan der afskrives på den del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til butiksarealet.

Eksempel 26.

I en bygning med et samlet etageareal på 800 kvadratmeter anvendes 250 kvadratmeter til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet ikke udgør under 30 pct. af det samlede areal, kan der afskrives på den del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til butiksarealet.

Eksempel 27.

I en bygning med et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter anvendes 250 kvadratmeter til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet udgør under 30 pct. af det samlede areal, og da det også er under 300 kvadratmeter, kan der ikke afskrives.

89. Efter lovens § 19A, stk. 3, skal hele den kontant omregnede anskaffelsessum for en bygning, der både benyttes til afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede formål, pristalsreguleres. Den del af anskaffelsessummens kontantværdi, der vedrører den ikke-afskrivningsberettigede andel, pristalsreguleres altså også. Det sker udelukkende for at lette opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i de tilfælde, hvor den erhvervsmæssige benyttelse varierer fra år til år, eller hvor der sker ændringer i bygningens samlede areal.

Eksempel 28.

Ejendommens samlede areal udgør 1.000 kvadratmeter. Pristalsregulering: 10 pct. årlig. Den afskrivningsberettigede andel udgør i år 1 og 2: 500 kvadratmeter og i år 3, 4 og 5: 750 kvadratmeter.

  

 ----------------------------------------------------  

                    Andel, der  

 Anskaffelsessum:   benyttes            Afskrivnings  

                    erhvervsmæssigt:    grundlag  

 ----------------------------------------------------  

                     500  

 År 1  600.000 kr.  ----                300.000 kr.  

                    1000  

                     500  

 År 2  660.000 kr.  ----                330.000 kr.  

                    1000  

                    750  

 År 3  726.000 kr.  ----                544.500 kr.  

                    1000  

                    750  

 År 4  798.600 kr.  ----                598.950 kr.  

                    1000  

                    750  

 År 5  878.460 kr.  ----                658.845 kr.  

                    1000  

 ----------------------------------------------------  

90. På udgifter til ombygning eller forbedring kan der ifølge lovens § 21, stk. 1, afskrives efter afskrivningssatserne for den bygning eller installation, de vedrører. Udgifter som de nævnte skal afskrives særskilt, jfr. punkt 118. På udgiften kan der afskrives med den forhøjede begyndelsessats, indtil ti gange denne sats er afskrevet, jfr. f.eks. punkt 100. Dette gælder, uanset den skattepligtige allerede har afskrevet på bygningen. Når ti gange begyndelsessatsen er afskrevet, kan der kun "normalafskrives".

91. Benyttes den bygning, hvorpå der afholdes udgifter til ombygning eller forbedring, både til et afskrivningsberettiget formål og til andre formål, kan der ifølge afgørelser fra landsskatteretten afskrives på den del af de afholdte udgifter, der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal. Det gælder, uanset om det er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen, der er forbedret.

92. I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne på een gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes (straksafskrives). Man kan også udtrykke det således, at fradraget kan foretages i det år, hvori udgiften ellers blev afskrivningsberettiget. Reglerne om straksafskrivning findes i lovens § 21, stk. 2-3.

Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter til ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af et beregningsgrundlag, der opgøres efter de nærmere regler i § 21, stk. 3. Se punkt 93-97 nedenfor.

Retten til at vælge straksafskrivning gælder, når ombygnings- eller forbedringsudgiften afholdes den 1. januar 1982 eller senere, jfr. § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 197 af 18. maj 1982.

93. Reglen gælder for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 18, og ved ombygning og forbedring af særlige installationer i sådanne bygninger. Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen m.v., der ombygges eller forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften, jfr. herom i punkt 91, under alle omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk. 2. Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.

Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for bygninger m.v., der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften til ombygningen eller forbedringen er afholdt.

94. Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen opgøres efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. januar 1982.

Er bygningen anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori bygningen m.v. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat efter lovens § 19A, stk. 1, idet der på dette tidspunkt endnu ikke kan indgå nogen pristalsregulering.

Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal den pristalsregulerede forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.

Eksempel 29.

  

 En bygning som omtalt i eksempel 22 skal forbedres i år 3.  

    Beregningsgrundlaget kan opgøres således:  

 Anskaffelsessum .......................................   600.000 kr.  

 - Forlods afskrivning .................................   100.000 kr.  

                                                          -----------  

 Afskrivningsgrundlag:  

 År 1...................................................   500.000 kr.  

 År 2...................................................   550.000 kr.  

 År 3...................................................   605.000 kr.  

 Beregningsgrundlaget for år 3  

 opgøres som afskrivningsgrundlaget for år 2 ...........   550.000 kr.  

 med tillæg af forlods afskrivningen  

 pristalsreguleret til og med år 2 .....................   110.000 kr.  

                                                         ------------  

 eller i alt ...........................................   660.000 kr.  

                                                         ------------  

De 660.000 kr. svarer til, at der ikke har været foretaget forlods afskrivning, således at den kontante anskaffelsessum på 600.000 kr. er pristalsreguleret til og med år 2.

Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger på samme ejendom, indgår de pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for samtlige afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget, selv om f.eks. kun een af bygningerne eller installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes.

95. For bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og installationer, selv om f.eks. kun een af bygningerne eller installationerne forbedres. Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget.

Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens begæring i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der foretages efter lovens § 4A som følge af, at en landbrugsejendom er inddraget under byzone eller sommerhusområde.

Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.

Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der er tale om, er det således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som beregningsgrundlag.

Når ejendomsvurderingen skal fordeles på afskrivningsberettigede bygninger m.v. og resten af ejendommen, kan ligningsmyndighederne som hovedregel anvende den fordeling af købesummen, der ved købet af ejendommen blev foretaget for at udfinde anskaffelsessummen (afskrivningsgrundlaget). Kun i de tilfælde, hvor der er sket forandringer, f.eks. i form af forbedringer, frasalg eller tilkøb, skal der i praksis foretages en mere skønsmæssig fordeling af ejendomsvurderingen.

Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, og bygninger m.v., der er anskaffet efter denne dato, må de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan henregnes til afskrivningsberettigede bygninger m.v. fra før den 1. januar 1982, skal altså lægges sammen med det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere.

96. Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks. betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen.

Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før forbedringsåret. Det betyder, at der allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.

97. Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis udgifterne er afholdt den 1. januar 1982 eller senere. Er den tidligere afholdte udgift ført til fradrag efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i beregningsgrundlaget.

Er ombygnings- eller forbedringsudgiften afholdt før den 1. januar 1982, vil den kun påvirke beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien, der danner grundlag for beregningen.

Skal en bygning, der indgår i beregningsgrundlaget, efter § 15 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) afskrives efter de hidtidige regler, selv om bygningen er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, behandles den også i relation til opgørelsen af beregningsgrundlaget, som om den var anskaffet før den 1. januar 1982.

98. Som tidligere berørt kan den skattepligtige frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den efter reglerne i lovens § 21, stk. 1. Det gælder, hvad enten den samlede udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21, stk. 1.

De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21, stk. 4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke opføres særskilt efter lovens § 25, stk. 2.

Der kan ikke frigives investeringsfondsmidler eller indskud på etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om han begærer midler frigivet til en anden del af udgiften, som da forlods afskrives med den frigivne henlæggelse eller det frigivne indskud. Frigivelsesmyndigheden kan altså ikke afslå at frigive midler med den begrundelse, at den skattepligtige har mulighed for at fradrage udgiften efter 5 pct.s reglen.

99. Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages indtil 5 pct. af beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af udgiften der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger m.v. på samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser.

100. På bygninger i hovedgruppe a (jfr. punkt 72 foran) kan der fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 6 pct. årlig af afskrivningsgrundlaget (anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter § 19A, stk. 2), jfr. lovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Disse afskrivninger betegnes i det følgende som "begyndelsesafskrivninger". Når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60, kan der på bygninger i gruppe a årlig kun afskrives med indtil 2 pct. af afskrivningsgrundlaget, jfr. § 22, stk. 1, 2. pkt. Disse afskrivninger betegnes i det følgende som "normalafskrivninger".

Lovens § 22, stk. 1, 3. pkt., bestemmer anskaffelsesåret som det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

101. Ved lov nr. 467 af 14. september 1977, som ændret ved lov nr. 492 af 19. november 1980, er der gennemført en midlertidig forhøjelse af begyndelsesafskrivningen på visse nyopførte erhvervsbygninger. Loven omfatter kun erhvervsbygninger, der kan afskrives efter § 18, stk. 1, litra a, og de i § 18, stk. 1, litra c, nævnte bygninger eller lokaler m.v., der knytter sig accessorisk til de nævnte erhvervsbygninger. Satsen for disse bygninger er forhøjet fra 6 pct. til 10 pct. i anskaffelsesåret og det følgende indkomstår. Forhøjelsen gælder således for de første 2 år af den periode, hvori begyndelsesafskrivning kan foretages. Loven gælder også for ombygnings- og forbedringsudgifter.

Det er en betingelse for at anvende de forhøjede begyndelsesafskrivninger, at byggeriet er igangsat i tidsrummet 1. september 1977- 31. december 1981.

Ved byggeriets igangsættelse forstås tidspunktet for byggeriets faktiske påbegyndelse. Ved nybyggeri må byggeriet anses for igangsat, når arbejdet med fundamentering er iværksat. Det er uden betydning, hvornår en eventuel byggetilladelse, igangsætningstilladelse eller lignende er udstedt.

En erhverver af en bygning, der er omfattet af loven, kan foretage de forhøjede begyndelsesafskrivninger. Det gælder dog kun i det omfang, hvori den tidligere ejer ikke har haft adgang til at foretage forhøjede begyndelsesafskrivninger. Dette kan være tilfældet, hvor den tidligere ejer har afstået bygningen i anskaffelsesåret eller det følgende indkomstår.

Reglen om, at den nye ejer kan foretage de forhøjede begyndelsesafskrivninger, som den tidligere ejer ikke har haft adgang til at foretage, kan ikke anvendes, når reglerne i ligningslovens § 28 har begrænset den tidligere ejers forhøjede begyndelsesafskrivninger.

Det kan stadig forekomme, at en ejer af en bygning har adgang til at benytte forhøjede afskrivninger efter reglerne i den midlertidige lov. I så fald medregnes de højere afskrivningsprocenter ved afgørelsen af, hvornår summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60.

De forhøjede begyndelsesafskrivninger for erhververen beregnes ligesom den øvrige skattemæssige afskrivning på grundlag af hans kontant omregnede anskaffelsessum. Det er dog forudsat, at bygningen er anskaffet eller forbedringsudgiften er afholdt den 1. januar 1982 eller senere.

Forhøjede afskrivninger efter den midlertidige lov er undergivet reglerne i afskrivningslovens § 29 om beskatning af genvundne afskrivninger.

Eksempel 30.

A igangsætter den 1. november 1981 byggeri af en driftsbygning inden for landbrug. Den 1. februar 1982 sælges ejendommen til B, der omgående tager bygningen i brug til det afskrivningsberettigede formål. B kan herefter i anskaffelsesåret og det følgende år afskrive med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget, der opgøres og pristalsreguleres efter lovens § 19A, jfr. punkt 83. Har B i de to nævnte år afskrevet med i alt 20 pct., kan der i de efterfølgende år afskrives med i alt 6 pct. årlig, indtil summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter udgør afskrivningsprocenten 2.

102. I særlige tilfælde skal de i punkt 100 omtalte satser for begyndelsesafskrivning og normalafskrivning og den nævnte sum (60) forhøjes. Ifølge lovens § 22, stk. 2, gælder det, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, som skulle anvendes, hvis bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side satsen for normalafskrivning. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes samtidig til et tal lig med 10 gange den sats, hvortil afskrivningssatsen på 6 pct. er forhøjet.

Eksempel 31.

For drivhuse ansættes den fysiske levetid i reglen til 20 år, svarende til en almindelig afskrivning på 5 pct. om året. I hovedgruppe a, hvorunder drivhuse hører, er satsen for normalafskrivning imidlertid kun 2 pct., og afskrivningsprocenterne forhøjes derfor med 3, så drivhuset i de første år kan afskrives med indtil 9 pct. årlig, indtil summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 90. Herefter kan der afskrives med indtil 5 pct. årlig.

103. For bygninger i hovedgruppe b fastsætter lovens § 22, stk. 3, 1.-2. pkt., en sats for begyndelsesafskrivning på indtil 4 pct. årlig og en sats for normalafskrivning på indtil 1 pct. årlig. Når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 40, kan der kun afskrives med normalafskrivningssatsen.

Også for bygninger i hovedgruppe b skal afskrivningssatserne og summen af afskrivningsprocenter forhøjes i særlige tilfælde. Ifølge lovens § 22, stk. 3, 3. pkt., gælder det, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen. Forhøjelsen foretages som vist i eksempel 32.

Eksempel 32.

En bygning i hovedgruppe b antages at have en fysisk levetid, regnet fra opførelsen, på 80 år. Hvis bygningen skulle afskrives med lige store beløb over levetiden, skulle der afskrives 1 1/4 pct. årlig. For bygninger i hovedgruppe b er satsen for normalafskrivning imidlertid kun 1 pct. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, som skulle anvendes, hvis bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side satsen for normalafskrivning. Satsen for begyndelsesafskrivning forhøjes derfor til 4 1/2 pct. og satsen for normalafskrivning til 1 1/4 pct.

Summen af afskrivningsprocenter forhøjes herefter fra 40 til 42 1/2.

104. Bygninger eller lokaler, som efter deres anvendelse henhører under hovedgruppe b, skal dog ifølge lovens § 22, stk. 4, 1. pkt., afskrives efter satserne for gruppe a, hvis de er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en bygning i gruppe a og tjener driften af den virksomhed, hvortil denne bygning anvendes.

Såfremt en bygning, der omfattes af gruppe a eller b, med hensyn til beliggenhed og anvendelse knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatserne og summen af anvendte afskrivningsprocenter er forhøjet som anført i eksempel 31 og 32, gælder de forhøjede satser og den forhøjede sum også for den tilknyttede bygning, jfr. lovens § 22, stk. 4, 2. pkt.

Eksempel 33.

I umiddelbar tilknytning til en gartnerivirksomheds drivhuse ligger en driftsbygning, der tjener virksomheden i drivhusene og har en antagelig fysisk levealder på 50 år. I overensstemmelse med, hvad der er anført i eksempel 31, forhøjes afskrivningssatserne for drivhusene til henholdsvis 9 pct. og 5 pct., og disse satser gælder også for den tilknyttede bygning. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes tilsvarende til 90.

105. Lovens § 22, stk. 5, bestemmer, at de tilknyttede bygninger og anlæg m.v., der er nævnt i § 18, stk. 1, litra c, (jfr. punkt 74 og 75 foran), skal afskrives efter de samme satser som den bygning, hvortil de er knyttet.

106. Ifølge lovens § 22, stk. 6, skal afskrivningssatserne for hovedgruppe b (punkt 103 foran) anvendes på de bygninger, der er nævnt i § 18, stk. 1, litra d, og § 18, stk. 3, 2. pkt. Disse bygninger er omtalt foran under punkt 76 og 73.

107. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning kan efter lovens § 22, stk. 7, ikke overstige 100. Det gælder også, når begyndelsesafskrivningssatsen på grund af reglerne om forhøjelse af afskrivningssatserne overstiger 10 pct.

108. På særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret ifølge lovens § 23, stk. 1, afskrives med indtil 8 pct. årlig af afskrivningsgrundlaget, som opgøres og pristalsreguleres efter lovens § 19A. Når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, kan der kun afskrives med indtil 4 pct. af afskrivningsgrundlaget.

109. Normalafskrivningssatsen skal benyttes fra og med det år, hvori summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider den fastsatte grænse. Det aktuelle års afskrivning medregnes således ved afgørelsen af, om grænsen overskrides.

Eksempel 34.

En bygning, der er omfattet af § 18, stk. 1, litra a, er i indkomstårene forud for det aktuelle indkomstår i alt afskrevet med 59 pct. I det aktuelle indkomstår overskrides afskrivningsgrænsen på 60, og den skattepligtige kan derfor for det aktuelle og de efterfølgende indkomstår maksimalt afskrive med 2 pct.

Var bygningen i stedet forud for det aktuelle indkomstår i alt afskrevet med 55 pct., vil anvendelsen af en sats på 6 pct. i det aktuelle indkomstår betyde, at grænsen på 60 pct. overskrides. Den skattepligtige kan derfor i det aktuelle indkomstår maksimalt afskrive med 5 pct., så grænsen på 60 nås. I de efterfølgende år gælder normalafskrivningssatsen på 2.

110. Som nævnt i det foregående kan der afskrives med indtil den forhøjede begyndelsessats, indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 10 gange denne sats. For bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 18, stk. 1, litra a, betyder det, at der kan afskrives med fra 0-6 pct. hvert år, indtil summen af afskrivninger overskrider 60 pct. For § 18, stk. 1, litra b - bygninger betyder det tilsvarende, at der kan afskrives med fra 0-4 pct. årlig, indtil summen overskrider 40 pct., og for særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan der på samme måde afskrives fra 0-8 pct., indtil summen af afskrivningsprocenter overskrider 80.

Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.

Afskriver en skattepligtig i et eller flere år f.eks. alene med normalafskrivningsprocenten, medregnes de herved anvendte procenter ved opgørelsen af summen af de procenter, der må afskrives, før end normalafskrivningssatsen skal benyttes.

111. Der kan forekomme tilfælde, hvor de anvendte afskrivningsprocenter er benyttet til afskrivning på et grundlag, der ikke tager udgangspunkt i samme beløb. Er der f.eks. i et senere indkomstår end anskaffelsesåret frigivet midler fra en etableringskonto, vil forlods afskrivningen formindske det beløb, der herefter kan danne grundlag for pristalsregulering og afskrivning, se eksempel 23 i punkt 83. Grundlaget for afskrivningerne er i det eller de første år hele den kontantværdiansatte anskaffelsessum med pristalsregulering efter lovens § 19A, medens grundlaget senere er den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum efter forlods afskrivningen.

Selv om afskrivningsprocenterne således er benyttet på grundlag, der har udgangspunkt i forskellige beløb, skal alle afskrivningsprocenterne medregnes ved afgørelsen af, hvornår summen af de anvendte afskrivningsprocenter er overskredet.

112. Afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger kan ifølge lovens § 23, stk. 2, afskrives med 4 pct. årlig. På disse installationer kan der altså ikke foretages særligt høje begyndelsesafskrivninger. Endvidere omfattes disse installationer ikke af lovens § 19A, så anskaffelsessummen skal hverken kontantværdiansættes eller pristalsreguleres. Som eksempel på installationer, der omfattes af § 23, stk. 2, kan nævnes særlige installationer i beboelsesejendomme samt installationer i en "blandet" bygning, der er afskåret fra afskrivning i medfør af lovens § 20, stk. 2, (omtalt foran i punkt 88). Ifølge lovens § 19, stk. 2, kan der dog ikke foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer i visse ejendomme, jfr. foran i punkt 81.

113. Summen af afskrivningsprocenter og de afskrivningssatser, der er nævnt i punkt 108, og den afskrivningsprocent, der er nævnt i punkt 112, forhøjes ifølge lovens § 23, stk. 3, når det må antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 25 år efter installeringen. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, der skulle anvendes, hvis installationen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra installeringen, og på den anden side normalafskrivningssatsen på 4 pct.

Efter lovens § 23, stk. 4, kan summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en installation ikke overstige 100.

Eksempel 35.

For oliefyringsaggregater ansættes den fysiske levealder i reglen til 10 år, svarende til en almindelig afskrivning på 10 pct. om året. Summen af afskrivningsprocenter i § 23, stk. 1, skal derfor forhøjes til 100, og afskrivningsprocenten forhøjes med 6 til 14.

For et oliefyringsaggregat i en afskrivningsberettiget bygning bliver satsen for begyndelsesafskrivninger herefter 14 pct. årlig og normalafskrivningssatsen 10 pct. årlig. Når summen af anvendte afskrivningsprocenter udgør 100, ophører afskrivningsretten. Normalafskrivningssatsen får derfor ingen praktisk betydning.

Drejer det sig om et oliefyringsaggregat i en bygning, der ikke er afskrivningsberettiget, forhøjes afskrivningssatsen i lovens § 23, stk. 2, fra 4 pct. til 10 pct.

114. De afskrivningssatser, der er omtalt foran, gælder, hvad enten den skattepligtige har erhvervet bygningen som nyopført, eller det drejer sig om en ældre bygning.

115. Ifølge lovens § 24, stk. 1, gælder adgangen til at placere afskrivningerne efter ønske ikke for særlige installationer i bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke kan foretages. Undlader den skattepligtige helt eller delvis at afskrive på en særlig installation i en sådan bygning, medfører det derfor hverken ret til forhøjede afskrivninger i senere år eller ret til at forlænge afskrivningsperioden.

116. Det bestemmes i lovens § 24, stk. 2, at der ikke kan afskrives i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres for dette indkomstår.

117. Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning m.v. til formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 3, ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke pristalsreguleres for sådanne indkomstår. Pristalsregulering og skattemæssig afskrivning kan altså sidste gang foretages i ophørsåret. Tager den skattepligtige på ny bygningen m.v. i brug til et afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget anvendelse, kan der igen pristalsreguleres og afskrives. De afskrivningsprocenter, der tidligere er anvendt, skal da medregnes ved sammentællingen af anvendte afskrivningsprocenter. Manglende pristalsreguleringer for år med ikke-afskrivningsberettiget anvendelse kan ikke indhentes senere.

Eksempel 36.

En skattepligtig, der har kalenderåret som indkomstår, ophører i juli i år 5 med at drive butik i en bygning, han hidtil har anvendt hertil, og bygningen anvendes herefter til beboelse. Skattemæssig afskrivning på bygningens pristalsregulerede afskrivningsgrundlag kan sidste gang foretages i år 5, der er det sidste år, hvori bygningen er anvendt til et formål, som giver ret til afskrivning.

Hvis den skattepligtige i januar i år 8 på ny begynder at drive butikken, kan han på ny pristalsregulere og afskrive. Det er da det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i år 5, der skal pristalsreguleres med reguleringsprocenten for år 8. Pristalsreguleringerne for år 6 og 7 går altså tabt.

118. Afskrivning på bygninger skal ske særskilt for hver enkelt bygning, og afskrivning på installationer normalt særskilt for hver enkelt installation, jfr. lovens § 25, stk. 1. Hvis flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under eet for de pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under eet.

Disse regler skal efter lovens § 25, stk. 2, også anvendes på udgifter til ombygning eller forbedring.

119. Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens pristalsregulerede kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives efter lovens § 21, stk. 1, eller fradrages helt eller delvis i overensstemmelse med reglen i lovens § 21, stk. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

For installationer, der kan afskrives som nævnt i lovens § 23, stk. 2, er det den ikke-pristalsregulerede erhvervelsessum, der indgår i beregningen. Det hænger sammen med, at anskaffelsessummen for de nævnte installationer ikke pristalsreguleres.

Eksempel 37.

En bygning, der er afskrivningsberettiget efter lovens § 18, stk. 1, litra a, er anskaffet i år 1 for en kontant omregnet anskaffelsessum på 600.000 kr. Afskrivning foretages hvert år med 6 pct., og der skal årlig pristalsreguleres med 10 pct. I det sjette år lider bygningen en skade, som bevirker, at bygningens værdi forringes med en fjerdedel. Afskrivningsgrundlaget skal derfor formindskes i forhold til værdiforringelsen.

Det afskrivningsgrundlag, der skal benyttes efter skaden, beregnes som den del af den pristalsregulerede kontante anskaffelsessum (= afskrivningsgrundlaget i år 5 (jfr. eksempel 21) 878.460 kr.), som svarer til forholdet mellem bygningens værdi efter skadens indtræden (f.eks. 675.000 kr.) og værdien umiddelbart forinden (f.eks. 900.000 kr.). Værdien efter skadens indtræden udgør således i dette eksempel 75 pct. af værdien umiddelbart forinden.

Afskrivningsgrundlaget for år 6 (efter skaden og inden pristalsregulering) udgør således:

  

              675.000  

    878.460 x ------- = 658.845 kr.  

              900.000  

 Der pristalsreguleres med 10 pct.  

 Afskrivningsgrundlag efter skaden:  

 År 6...   724.730 kr.  

 År 7...   797.203 kr.  

 osv.  

I årene efter skaden kan der i alt højst afskrives et beløb, der svarer til den del af bygningens nedskrevne værdi før skaden, som svarer til forholdet mellem bygningens værdi efter skadens indtræden (675.000 kr.) og værdien umiddelbart forinden (900.000 kr.).

  

 Bygningens nedskrevne værdi før skaden beregnes således:  

 Afskrivningsgrundlaget i år 5 (før skaden).............   878.460 kr.  

 - Skattemæssige pristalsregulerede  

 afskrivninger 30 pct. af 878.460 kr....................   263.538 kr.  

                                                        -------------  

 = Bygningens nedskrevne værdi før skaden...............   614.922 kr.  

                                                        -------------  

De skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger beregnes på samme måde som efter § 29, stk. 1, om "genvundne afskrivninger", jfr. punkt 126.

Den nedskrevne værdi efter skaden udgør herefter:

  

                  675.000  

    614.922 kr. x ------- = 461.192 kr.  

                  900.000  

 Beløbet på 461.192 kr. pristalsreguleres således:  

 År 6...   507.311 kr.  

 År 7...   558.042 kr.  

 osv.  

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er afskrevet med 100 pct., jfr. lovens § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Anvender den skattepligtige 200.000 kr. til udbedring af skaden, kan dette beløb afskrives eller eventuelt fradrages efter reglen i § 21 som en ombygnings- eller forbedringsudgift.

120. Lovens § 26A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor en skattepligtig i forbindelse med genopførelse af en skadelidt ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum, og efter § 10 i lov nr. 247 af 9. juni 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom har begæret sig fritaget for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister, der er nævnt i § 10 i ovennævnte lov, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i anledning af skaden.

Lovens § 26A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade. Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et forøget afskrivningsgrundlag.

Vælger den skattepligtige at benytte § 10 i loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, anvendes reglerne i afskrivningslovens § 26A, stk. 2-6, der omtales i de følgende punkter. Bestemmelsen i § 10 i ovennævnte lov er omtalt i cirkulære nr. 216 af 17. december 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

121. Hvor det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er større end forsikrings- eller erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom i medfør af § 26A, stk. 2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt før skaden skete. I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens indtræden. Dette beløb pristalsreguleres efter lovens § 19A, stk. 2.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti gange den forhøjede afskrivningssats.

Eksempel 38.

En bygning som omtalt i eksempel 21 nedbrænder totalt i det sjette år. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr. Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr., der pristalsreguleres. I årene efter branden kan den skattepligtige derfor afskrive således:

Afskrivningsgrundlag:

  

 År 6...     966.306 kr.  

 År 7...   1.062.937 kr.  

 osv.  

De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:

Afskrivningsgrundlag i år 5 udgør (jfr. eksempel 21)

  

 878.460 kr.  

 - Skattemæssige pristalsregulerede  

 afskrivninger, 30 pct. af 878.460 kr. .................   263.538 kr.  

                                                        -------------  

 Bygningens nedskrevne værdi før skaden.................   614.922 kr.  

                                                        -------------  

 Beløbet på 614.922 kr. pristalsreguleres således:  

 År 6...   676.414 kr.  

 År 7...   744.056 kr.  

 osv.  

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er afskrevet med 100 pct., jfr. lovens § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

122. I lovens § 26A, stk. 3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er større end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at fastlåsningen af afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende beløbs vedkommende. Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2 foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Han kan herefter f.eks. ikke afskrive på den del, der vedrører en landbrugsejendoms stuehus. Fordelingen af det overskydende beløb på henholdsvis afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede bygninger og installationer må i de fleste tilfælde bero på et skøn.

Eksempel 39.

En bygning som omtalt i eksempel 21 nedbrænder totalt i det sjette år. Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet i eksempel 38, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de 1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jfr. lovens § 21, stk. 1. Det betyder, at de 200.000 kr. pristalsreguleres efter lovens § 19A. Den skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af lovens § 21, stk. 2 (5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.

123. Lovens § 26A, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger m.v., der nu findes på ejendommen.

124. I lovens § 26A, stk. 5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne i § 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal gælde afskrivninger efter § 26A.

Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte bygninger m.v. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede afskrivningsgrundlag.

Har den skattepligtige i forbindelse med skaden begæret sig fritaget for beskatning af "genvundne afskrivninger" efter genanbringelsesreglen i lovens § 29A, skal ifølge lovens § 26A, stk. 6, den forlods afskrivning i henhold til § 29A, stk. 1, 2. pkt., fratrækkes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der kan afskrives efter § 26A, stk. 2 og 3. Der henvises til omtalen i punkt 137.

125. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, så den uafskrevne del af anskaffelsessummen altid kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer m.v. fra den nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.

For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger opgøres den uafskrevne del som den pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de ligeledes pristalsregulerede foretagne skattemæssige afskrivninger. Pristalsreguleringen skal ske fra året efter anskaffelsen til og med året før nedrivningen. Da der hverken pristalsreguleres i anskaffelses- eller i afståelsesåret, skal der ved opgørelsen af nedrivningsfradraget ikke pristalsreguleres i anskaffelses- eller i nedrivningsåret. Pristalsreguleringen af anskaffelsessummen og af de foretagne afskrivninger sker på samme måde som efter § 29, stk. 1, ved opgørelsen af "genvundne afskrivninger". Der henvises derfor til omtalen i punkt 126.

For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger. I princippet sker opgørelsen altså på samme måde som for afskrivningsberettigede bygninger og for installationer i disse bygninger. Afskrivningsgrundlaget for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger pristalsreguleres imidlertid ikke, og som følge heraf sker der heller ingen pristalsregulering ved opgørelsen af nedrivningsfradraget.

For så vidt angår bygninger, er det ifølge § 27, 4. pkt., en betingelse for nedrivningsfradraget, at den skattepligtige har ejet bygningen i mindst 5 år før nedrivningen, og at han i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning. Disse betingelser gælder ikke for nedrivningsfradrag i anledning af udskiftning eller nedtagelse af særlige installationer.

126. Lovens § 29, stk. 1, indeholder regler om beskatningen ved salg af bygninger og særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger ("genvundne afskrivninger"). Reglerne går ud på, at fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige pristalsregulerede afskrivninger, skal beskattes som særlig indkomst, jfr. § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat.

Ved opgørelse af fortjeneste på den solgte bygning skal salgssummen omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A, jfr. omtalen i punkt 82. Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de pristalsregulerede afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse m.v. med fradrag af de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger. Pristalsreguleringen af de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer skal ske fra og med året efter anskaffelsen eller afholdelsen af forbedringsudgiften til og med året før salget. Foretagne afskrivninger pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget til og med året før salgsåret.

Beskatningsgrundlaget kan dog som nævnt højst udgøre et beløb lig summen af samtlige skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger på bygningen m.v. ("overgrænsen" for beskatning efter § 29, stk. 1, som genvundne afskrivninger). Pristalsreguleringen sker på samme måde som pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlaget. I praksis kan de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at sammentælle de afskrivningsprocenter, der er anvendt efter anskaffelsen.

Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Eksempel 40.

En bygning som omtalt i eksempel 21 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 900.000 kr.

Kontant omregnet salgssum 900.000 kr.

Kontant omregnet anskaffelsessum,

pristalsreguleret fra og med

  

 år 2 til og med år 5                     878.460 kr.  

 - Skattemæssige pristalsregulerede  

 afskrivninger, 30 pct. af 878.460 kr. =  263.538 kr.      614.922 kr.  

                                    ---------------------------------  

 Fortjeneste                                               285.078 kr.  

                                                        -------------  

Beskatningen efter § 29, stk. 1, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de pristalsregulerede skattemæssige afskrivninger.

  

                               263.538 kr.  

                                                        -------------  

Har den skattepligtige i et eller flere år anvendt bygningen m.v. til ikke-afskrivningsberettigede formål, er der ikke pristalsreguleret for sådanne indkomstår, jfr. punkt 86 og 117.

Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger skal der derfor ikke pristalsreguleres for år, hvori afskrivningsgrundlaget ikke har kunnet pristalsreguleres.

127. Er der i anskaffelsesåret frigivet midler fra en investeringsfondshenlæggelse eller et etableringskontoindskud, er der for dette år foretaget en forlods afskrivning på den kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.

Det er da de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse efter fradrag af forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger (= afskrivningsgrundlaget), der skal pristalsreguleres fra året efter anskaffelsesåret til og med året før salget.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved opgørelsen af det beløb, der danner overgrænse for beskatningen af de genvundne afskrivninger. Ved denne opgørelse pristalsreguleres forlods afskrivningen eller forskudsafskrivningen fra og med året efter anskaffelsesåret til og med året før det år, hvori bygningen sælges.

Eksempel 41.

En bygning som omtalt i eksempel 22 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 900.000 kr.

  

 Kontant omregnet salgssum                                 900.000 kr.  

Afskrivningsgrundlag (kontant omregnet anskaffelsessum 600.000 kr. - forlods afskrivning eller forskudsafskrivning 100.000 kr. = 500.000 kr.) pristalsreguleret fra og med år 2

  

 til og med år 5                          732.050 kr.  

 - Skattemæssige pristalsregulerede  

 afskrivninger, 30 pct. af 732.050 kr. =  219.615 kr.      512.435 kr.  

                                      -------------------------------  

 Fortjeneste                                               387.565 kr.  

                                                        -------------  

Beskatningen efter § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de pristalsregulerede

  

    skattemæssigeafskrivninger             219.615 kr.  

 + de pristalsregulerede forlods  

 afskrivninger eller  

 forskudsafskrivninger                    146.410 kr.      366.025 kr.  

                                      -------------------------------  

128. Er der frigivet midler fra en etableringskonto til forlods afskrivning i et senere år end anskaffelsesåret, skal forlods afskrivningen pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget til og med året før salgsåret.

I så fald må de afskrivninger, der i årenes løb er foretaget som procentdele af afskrivningsgrundlaget, deles op. De afskrivninger, der er foretaget på afskrivningsgrundlaget inden forlods afskrivningen, pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori den pågældende afskrivning er foretaget til og med året før salgsåret. Afskrivninger, der er foretaget på afskrivningsgrundlaget efter forlods afskrivningen, beregnes som en sammenlagt procentdel af det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i året før afståelsesåret.

Eksempel 42.

En andel af en bygning som omtalt i eksempel 23 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 25.000 kr. Den skattepligtige anså sig for etableret i år 3.

  

 Kontant omregnet salgssum                                  25.000 kr.  

 Afskrivningsgrundlag,  

 pristalsreguleret til og med år 5         11.326 kr.  

 - Skattemæssige  

 pristalsregulerede  

 afskrivninger,  

 der vedrører årene  

 3, 4 og 5, 18 pct. af 11.326 kr. =         2.039 kr.  

 - Afskrivninger, der er  

 foretaget i år 1, 960 kr.,  

 og i år 2, 1.056 kr.,  

 pristalsreguleret til og  

 med år 5, i alt                            2.812 kr.        6.475 kr.  

                                      -------------------------------  

 Fortjeneste                                                18.525 kr.  

                                                        -------------  

Beskatningen efter § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de pristalsregulerede skattemæssige afskrivninger

  

 2.039 kr. + 2.812 kr. =                    4.851 kr.  

 + Forlods afskrivningen  

 på 10.000 kr., pristalsreguleret  

 fra år 3 til og med år 5                  12.100 kr.       16.951 kr.  

                                      -------------------------------  

129. Har den skattepligtige fratrukket udgifter til ombygning eller forbedring af en bygning m.v. efter 5 pct.s reglen i § 21, stk. 2, indgår disse udgifter ikke i afskrivningsgrundlaget, jfr. punkt 98. Opgørelsen af genvundne afskrivninger skal derfor ikke indeholde sådanne udgifter.

130. Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i opgørelsen.

Eksempel 43.

En blandet bygning som omtalt i eksempel 28 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 700.000 kr.

  

 -----------------------------------------------------------  

                    Andel, der  

                    benyttes  

 Anskaffelsessum:   til det afskriv-    Afskrivningsgrundlag  

                    ningsberettigede  

                    formål:  

 -----------------------------------------------------------  

                     500  

 År 1  600.000 kr.  ----                300.000 kr.  

                    1000  

                     500  

 År 2  660.000 kr.  ----                330.000 kr.  

                    1000  

                     750  

 År 3  726.000 kr.  ----                544.500 kr.  

                    1000  

                     750  

 År 4  798.600 kr.  ----                598.950 kr.  

                    1000  

                     750  

 År 5  878.460 kr.  ----                658.845 kr.  

                    1000  

                    3250  

                 =  --  

                    5000  

 Ejendommen sælges i år 6 for                              700.000 kr.  

                                                        -------------  

 Andel af salgssummen, der kan henregnes til den  

                             3250  

 afskrivningsberettigede del ---- af 700.000 kr. =         455.000 kr.  

                             5000  

 Andel af anskaffelsessummen,  

 der kan henregnes til den  

 afskrivningsberettigede  

     3250  

 del ---- af 878.460 kr. =                570.999 kr.  

     5000  

 - Fremregnede faktisk foretagne  

 afskrivninger                            171.300 kr.      399.699 kr.  

                               --------------------------------------  

 Fortjeneste, der beskattes efter § 29,  

 stk. 1, jfr. lov om særlig  

 indkomstskat § 2, nr. 2,                                   55.301 kr.  

-------------

131. Grundlaget for de afskrivninger, der foretages med hjemmel uden for afskrivningsloven, skal ikke kontantværdiansættes og pristalsreguleres. Lovens § 29, stk. 2, om beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af bygninger, der er opført på lejet grund, eller af ejendomme, på hvilke der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, indeholder derfor bestemmelser om opgørelsen af beskatningsgrundlaget for disse bygninger. I princippet svarer opgørelsen til den opgørelse, der skal foretages efter lovens § 29, stk. 1, men uden at der sker pristalsregulering. Fortjenesten efter § 29, stk. 2, opgøres derfor som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. med fradrag af de foretagne afskrivninger.

Den således opgjorte fortjeneste skal medregnes til den særlige indkomst, dog højst med et beløb lig summen af samtlige foretagne afskrivninger på det solgte formuegode.

I det følgende vises to eksempler på en opgørelse efter § 29, stk. 2.

Eksempel 44.

  

 Salgssum for bygningen                                    800.000 kr.  

 Anskaffelsessum                        1.000.000 kr.  

 - Faktisk foretagne afskrivninger  

 (6 pct. i 5 år)                          300.000 kr.      700.000 kr.  

                                       ------------------------------  

 Fortjeneste, der beskattes efter  

 § 29, stk. 2, jfr. lov om særlig  

 indkomstskat § 2, nr. 2,                                  100.000 kr.  

                                                        -------------  

 Eksempel 45.  

 Salgssum for bygningen                                  1.500.000 kr.  

 Anskaffelsessum                        1.000.000 kr.  

 - Faktisk foretagne afskrivninger  

 (6 pct. i 5 år)                          300.000 kr.      700.000 kr.  

                                       ------------------------------  

 Fortjeneste                                               800.000 kr.  

                                                        -------------  

Beskatningen efter § 29, stk. 2, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de faktisk foretagne afskrivninger.

132. Ved anvendelsen af reglerne om beskatning ved salg skal forsikrings- og erstatningssummer ifølge lovens § 29, stk. 3, sidestilles med beløb, der indvindes ved salg.

133. Indvindes en fortjeneste ved modtagelsen af en forsikringseller erstatningssum, giver lovens § 29A, stk. 1, den skattepligtige adgang til at begære sig fritaget for beskatning af genvundne afskrivninger efter § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat. Fritagelsen er betinget af, at forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse, genanskaffelse eller ombygning af det skadelidte formuegode. Fritagelsen er også betinget af, at fortjenesten, dvs. de genvundne afskrivninger, anvendes til forlods afskrivning på udgiften til genopførelsen, genanskaffelsen eller ombygningen.

Det er ikke en betingelse, at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed som den skadelidte bygning. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven. Ekspropriationserstatninger omfattes ikke af reglerne i § 29A, idet det som nævnt er forudsat, at det drejer sig om et skadelidt formuegode.

134. Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den måde, der er angivet i forrige punkt, skal ifølge lovens § 29A, stk. 2, afgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er konstateret.

Efter lovens § 29A, stk. 3, skal genopførelse eller genanskaffelse ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode, skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Det beløb, der skal efterbetales, skal forrentes med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned regnet fra de tidspunkter, til hvilke skatten havde været forfalden, hvis den skattepligtige ikke havde begæret sig fritaget.

Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen for genopførelse eller genanskaffelse efter lovens § 29A, stk. 4, forlænges efter ansøgning, der efter bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 skal indsendes til det stedlige amtsskatteinspektorat. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende indsendes ansøgningen dog til kommunens skattedirektorat.

135. Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge lovens § 29A, stk. 5, foranstående regler om efterbeskatning på den overskydende del af forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).

Beløb, der anvendes til forlods afskrivning, kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst, jfr. lovens § 29A, stk. 6.

Eksempel 46.

En bygning som omtalt i eksempel 21 brænder i det sjette år.

Der udbetales en erstatningssum på 1.500.000 kr.

Det pristalsregulerede

afskrivningsgrundlag

  

 i år 5 udgør                             878.460 kr.  

 I år 1-5 incl. er der afskrevet med i alt 30 pct. De skattemæssige  

    pristalsregulerede afskrivninger udgør 30 pct.  

 af 878.460 kr.                           263.538 kr.      614.922 kr.  

                                       ------------------------------  

 Fortjeneste                                               885.078 kr.  

 Heraf udgør det beløb,  

 der kunne beskattes som  

 genvundne afskrivninger                                   263.538 kr.  

                                                        -------------  

Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske nogen efterbeskatning.

Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. - 263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.

Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og udgiften til den nye bygning.

136. Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede formuegode beregnes ifølge lovens § 29A, stk. 7, på grundlag af anskaffelsessummen for det genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb, der skal afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter lovens § 19A. Forlods afskrivningen pristalsreguleres efter samme bestemmelse.

Eksempel 47.

  

 Den kontante anskaffelsessum for den genopførte  

 eller genanskaffede bygning                             2.000.000 kr.  

 - Forlods afskrivning af tidligere foretagne  

 pristalsregulerede afskrivninger                          263.538 kr.  

                                                        -------------  

 Afskrivningsgrundlag                                    1.736.462 kr.  

                                                        -------------  

 Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af afskrivningsgrundlaget,  

    der pristalsreguleres således:  

 År 6...   1.736.462 kr.  

 År 7...   1.910.108 kr.  

 osv.  

 Forlods afskrivningen pristalsreguleres således:  

 År 6...   263.538 kr.  

 År 7...   289.892 kr.  

 osv.  

De årlige afskrivninger med 6 pct. kan fortsætte, indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan der årlig afskrives med 2 pct. År 6 i eksemplet betragtes altså som et anskaffelsesår. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før år 6, medregnes således ikke.

Erstatningssummen på 1.500.000 kr. betragtes ifølge § 2 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som en salgssum. Denne salgssum behandles efter reglerne i den nævnte lov.

137. Begærer den skattepligtige sig fritaget for beskatning både efter lovens § 26A og efter lovens § 29A, skal det fastlåste pristalsregulerede afskrivningsgrundlag (det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for den oprindelige ejendom) som omtalt i punkt 124 forlods afskrives med fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).

Det sker som vist i følgende eksempel:

Eksempel 48.

Vedrørende en bygning som omtalt i de foregående eksempler begæres skattefritagelse både efter § 26A og § 29A.

Oprindeligt afskrivningsgrundlag i år 5

  

 (jfr. eksempel 21)                                        878.460 kr.  

 - Forlods afskrivning efter § 26A, stk. 6,  

 jfr. § 29A, stk. 1, 2. pkt.                               263.538 kr.  

                                                        -------------  

 Afskrivningsgrundlag for den genanskaffede  

 eller genopførte bygning                                  614.922 kr.  

                                                        -------------  

Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 614.922 kr., indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.

138. Lovens § 29B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter m.v.

139. Lovens § 29C begrænser adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger uden for afskrivningsloven på visse bygninger opført på lejet grund, og på visse faste ejendomme, der er underkastet hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.

En bygning kan ikke både afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV og efter reglerne om afskrivning af bygninger på lejet grund m.v. Hvis en bygning kan afskrives efter begge regelsæt, må den skattepligtige således vælge, hvilken form for afskrivning han ønsker at foretage, jfr. § 29C, stk. 1, 2. pkt. Vælger den skattepligtige at afskrive uden for afskrivningsloven, kan f.eks. afskrivningslovens bestemmelser i § 19A om kontantværdiansættelse og pristalsregulering og bestemmelsen i § 21, stk. 2, om straksafskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter (5 pct.s reglen) ikke anvendes.

Reglerne om forskudsafskrivning efter afskrivningslovens afsnit IV A er også betinget af, at den skattepligtige vælger at afskrive efter afskrivningslovens regler, jfr. afskrivningslovens § 29E, stk. 1.

Endvidere kan henlæggelser til investeringsfonds og indskud på etableringskonti kun benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter reglerne i afskrivningsloven.

140. Ifølge lovens § 29C, stk. 2, kan der ikke afskrives på fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, og som er opført på lejet grund, eller hvorpå der hviler hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Reglen har virkning for lejemål, der er indgået, eller hjemfaldsforpligtelse m.v., der er påtaget den 1. januar 1978 eller senere.

Den manglende afskrivningsadgang gælder endvidere for lejemål, der er indgået, og hjemfaldsforpligtelser m.v., der er påtaget før 1. januar 1978, hvis ejendommen den 1. januar 1978 eller senere overgår til en ny ejer. Selv om den benyttes udover sommersæsonen, må den anses for en sommer- eller fritidsbolig, med mindre den lovligt beboes af personer, som er tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.

141. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af § 29C, stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid efter lovens § 29C, stk. 3, afskrives på så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.

I praksis anses en væsentlig del af ejendommen for erhvervsmæssigt anvendt, når mindst 25 pct. af ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt (af ejeren). Hvor en del af ejendommen anvendes til f.eks. udlejning, vil det således være en betingelse for afskrivningsadgang, at der er tale om en erhvervsmæssig udlejning eller udlejning til erhvervsmæssigt formål, og at mindst 25 pct. af ejendommen benyttes til dette formål. Det forhold, at ejeren i en del af indkomståret udlejer sin bolig i ejendommen til bolig for andre, anses ikke for erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

142. Når et sommerhus eller en fritidsbolig på lejet grund eller med hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, der efter reglerne kan afskrives, efter den 1. januar 1978 overgår til helårshus, sker der ikke nogen ændring i retten til at foretage afskrivning.

Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig, der først anskaffes efter den 1. januar 1978, kan der ikke foretages afskrivning på sommer- eller fritidsboligen. Hvis sommer- eller fritidsboligen af den samme ejer inddrages til benyttelse som helårshus, kan der herefter afskrives på ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse som helårsbolig. Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens oprindelige anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger, der f.eks. er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse. De afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset benyttes som helårsbolig, er imidlertid tabt.

Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som helårshus, kan denne afskrive på ejendommens anskaffelsessum efter reglerne om bygninger på lejet grund m.v.

143. Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat foretages på alle helårsejerboliger og erhvervsbygninger (herunder kontorbygninger og udlejningsejendomme), som er opført på lejet grund, eller hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration. Det samme gælder for sommer- og fritidshuse, hvis lejemålet for grunden er indgået, eller hjemfaldsforpligtelsen eller nedrivningsdeklarationen er påtaget før den 1. januar 1978, og ejendommen ikke senere er overgået til en ny ejer.

144. I lovens § 29C, stk. 4, er der fastsat et nedrivningsfradrag for bygninger, hvorpå der er afskrevet som følge af, at de er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Når en sådan bygning nedrives, kan der foretages et nedrivningsfradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker.

Nedrivningsfradraget beregnes som den uafskrevne del af det beløb, hvorpå afskrivning har kunnet foretages nedsat med den eventuelle salgssum for materialer. Dette gælder også i tilfælde, hvor afskrivningsretten ikke er udnyttet fuldt ud.

For ejendomme, der ikke er omfattet af § 29C, stk. 2 og 3, og som derfor kan danne grundlag for fuld afskrivning (helårshuse, erhvervsbygninger, afskrivningsberettigede sommerhuse m. fl.), beregnes nedrivningsfradraget herefter som den uafskrevne del af anskaffelsessummen for den pågældende ejendom nedsat med salgssummen for materialer.

For ejendomme omfattet af § 29C, stk. 2, (sommerhuse, hvorpå der ikke kan afskrives, jfr. punkt 140), beregnes der ikke nedrivningsfradrag.

For ejendomme, der er omfattet af § 29C, stk. 3, (ejendomme som nævnt i § 29C, stk. 2, der benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, jfr. punkt 141), beregnes nedrivningsfradraget som den uafskrevne del af så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til erhvervsdelen af ejendommen nedsat med salgssummen for materialer.

Eksempel 49.

En bygning, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt, er opført på lejet grund. Den afskrivningsberettigede anskaffelsessum udgør 1.000.000 kr. Da lejemålet er på 50 år, kan der foretages en årlig afskrivning på 2 pct. af 1.000.000 kr. = 20.000 kr.

Bygningen nedrives efter 25 års forløb, og nedrivningsfradraget opgøres således:

  

 Anskaffelsessum                                         1.000.000 kr.  

 Ejeren har i de forløbne 25 år i alt afskrevet            500.000 kr.  

                                                        -------------  

 Uafskrevet beløb                                          500.000 kr.  

 Salgssum for materialer                                    50.000 kr.  

                                                        -------------  

 Nedrivningsfradrag                                        450.000 kr.  

                                                        -------------  

Hvis ejeren ikke havde udnyttet afskrivningsretten fuldt ud, men kun afskrevet 250.000 kr., ville nedrivningsfradraget udgøre 700.000 kr., nemlig uafskrevet beløb 750.000 kr., nedsat med salgssum for materialer 50.000 kr.

Eksempel 50.

En bygning som omtalt i eksempel 49 er for halvdelens vedkommende anvendt til erhverv, medens den anden halvdel er anvendt til fritidsbolig for ejeren. Lejemålet for grunden er indgået efter den 1. januar 1978, og efter § 29C, stk. 3, er det derfor kun halvdelen af anskaffelsessummen, der kan afskrives med 2 pct. årligt. Tilladt årlig afskrivning altså 2 pct. af 500.000 kr. = 10.000 kr. Ved nedrivningen efter 25 års forløb opgøres nedrivningsfradraget således:

  

 Afskrivningsberettiget beløb                              500.000 kr.  

 Ejeren har i de forløbne 25 år i alt afskrevet            250.000 kr.  

                                                        -------------  

 Uafskrevet beløb                                          250.000 kr.  

 Salgssum for materialer                                    50.000 kr.  

                                                        -------------  

 Nedrivningsfradrag                                        200.000 kr.  

                                                        -------------  

Angående opgørelsen af "genvundne afskrivninger" på bygninger, der afskrives uden for afskrivningsloven, henvises til punkt 131 om lovens § 29, stk. 2.

145. Efter lovens § 29D kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at afskrivningsreglerne i lovens afsnit I (maskiner, inventar og lignende driftsmidler) anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, selv om de normalt skulle afskrives efter afsnit IV.

Tilladelse kan også gives for de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Det må påregnes, at der ved bestemmelsens anvendelse vil blive foretaget en skønsmæssig afgrænsning af disse tilhørende bygninger m.v. Man vil da medtage bygninger osv., der efter deres indretning og beliggenhed er knyttet umiddelbart til dokken eller beddingen på en sådan måde, at de må antages at være udsat for den samme risiko for teknisk-økonomisk værdiforringelse som denne. Det vil antagelig i de fleste tilfælde bl.a. gælde bygninger til fremstilling af udrustning af skibe (f.eks. haller til forbehandling af stål, skibsbygger- og svejsearbejde samt monteringsarbejde), samt de i forbindelse hermed anlagte veje, pladser, transportbaner med tilhørende sporanlæg samt udgravninger. Bygninger osv., der har en mere indirekte betydning for dokken eller beddingen, kan derimod ikke forventes medtaget. Det kan f.eks. dreje sig om kontor- eller administrationsbygninger.

Ifølge lovens § 2, stk. 7, vil udgifter til forbedring af anlæg m.v., der tillades afskrevet efter afsnit I, ligeledes skulle afskrives efter reglerne i dette afsnit.

Tilladelse til at afskrive efter afsnit I kan kun gives, når der i et indkomstår anskaffes aktiver som omtalt foran til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000 kr.

Tilladelsen skal betinges af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver behandles efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I. Det betyder, at beskatningen af fortjenester ikke - som for bygninger begrænses til den del af fortjenesten, som svarer til de pristalsregulerede afskrivninger.

146. Aktiver, som omfattes af tilladelsen, skal efter lovens § 29D, stk. 2, afskrives under eet på en særskilt afskrivningssaldo uafhængigt af afskrivningerne på virksomhedens maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Pristalsreguleringen skal foretages på denne særskilte afskrivningssaldo efter lovens § 2, stk. 3.

147. Ansøgning om tilladelse til at afskrive efter reglerne i lovens afsnit I skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori de pågældende aktiver anskaffes. Ansøgningen skal efter bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 indsendes til det stedlige amtsskatteinspektorat. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende indsendes ansøgningen dog til kommunens skattedirektorat.

H. Overgangsregler vedrørende bygninger

148. I dette afsnit omtales overgangsbestemmelser og -situationer, der er opstået som følge af de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.).

Reglerne i investeringsfondslovens § 5 om, hvor stor en del af en investeringsfondshenlæggelse der skal indsættes på spærret konto, er blevet ændret ved lov nr. 188 af 20. maj 1983 om ændring af investeringsfondsloven. Denne ændring får betydning for overgangsbestemmelserne i § 10 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, jfr. nærmere punkt 156.

149. Ifølge § 7, stk. 1, 2. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget har lovændringen virkning for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere samt for ombygningsog forbedringsudgifter, der afholdes den 1. januar 1982 eller senere. For bygninger er det altså afgørende, hvornår bygningen eller installationen er anskaffet. Bygningen m.v. skal både være anskaffet og taget i brug til det afskrivningsberettigede formål den 1. januar 1982 eller senere, hvis de nye regler om pristalsregulering m.v. skal anvendes.

For ombygnings- og forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er afholdt, jfr. punkt 92.

Anskaffes bygningen m.v. f.eks. ved indtræden i et interessentskab eller ved køb af en anpart i et kommanditselskab, er det afgørende, hvornår den indtrædende interessent eller kommanditist har anskaffet sin andel af virksomheden.

150. Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1. januar 1982, omfattes forbedringsudgifterne af de nye regler, uanset om bygningen er anskaffet før den 1. januar 1982. Det betyder, at bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1. januar 1982, og forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato, jfr. omtalen nedenfor i punkt 151.

151. Sælges en bygning som omtalt i det forrige punkt, skal fortjeneste på bygningen efter § 11 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget opgøres efter de hidtidige regler, jfr. nedenfor i punkt 153, medens fortjeneste på ombygnings- eller forbedringsudgiften skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er fradraget efter 5 pct.s reglen i lovens § 21, stk. 2, indgår dog ikke i opgørelsen, jfr. punkt 129.

Fremgangsmåden ved opgørelse af genvundne afskrivninger på bygninger m.v., der er afskrevet efter de hidtil gældende regler og forbedret den 1. januar 1982 eller senere, belyses ved følgende eksempel:

Eksempel 51.

Bygningen er anskaffet i år 1 og afskrives efter de hidtil gældende afskrivningsregler uden kontantværdiansættelse og pristalsregulering. Afhændelsessummen før kursnedslag på sælgerprioriteten er 600.000 kr. I år 3 forbedres bygningen efter indførelsen af den pristalsregulerede afskrivningsordning, og i år 6 sælges bygningen.

  

                                                      Kr.      Kr.  

 Afhændelsessum efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten  

    vedrørende bygningen  

    500.000  

 Omregnet til kontantværdi udgør afhændelsessummen  

                             350.000  

                                          ----------  

 Nominel anskaffelsessum                      400.000  

 Forbedringer foretaget i år 3 udgør 10.000 kr. Beløbet er aktiveret  

    og afskrevet særskilt efter den pristalsregulerede ordning.  

 Faktiske afskrivninger på bygningen efter den hidtil gældende ikke  

    pristalsregulerede ordning år 1-5 incl. med 6 pct. årlig = 30 pct.  

    af 400.000 kr.                                120.000  

    280.000  

                                         ----------------------------  

 Fortjeneste                                                   220.000  

                                                        -------------  

 Forbedringsudgiften er pristalsreguleret således:  

 År 3 = 10.000 kr.  

 År 4 = 11.000 kr.  

 År 5 = 12.100 kr.  

 Værdi, der skal lægges til grund ved beregningen af genvundne  

    afskrivninger i år 6                                      12.100  

 Pristalsregulerede afskrivninger på  forbedringsudgiften i 3 år med 6  

    pct.  årlig = 18 pct. af 12.100 kr.                2.178  

               9.922  

                                         ----------------------------  

 Fortjenesten er beregnet til                                  220.000  

 heraf beskattes som genvundne afskrivninger efter de hidtidige regler  

                                                         120.000  

                                                        -------------  

 Til rest                                                      100.000  

                                                        -------------  

 Omregnes til kontantværdi med kontantværdifaktor  

 350.000  

 ------- x 100.000                                              70.000  

 500.000  

 Den pristalsregulerede anskaffelsessum for forbedringen  

                               12.100  

 - pristalsregulerede afskrivninger             2.178            9.922  

                                         ----------------------------  

 Fortjeneste                                                    60.078  

                                                        -------------  

 Fortjenesten på 60.078 kr. overstiger de pristalsregulerede  

    afskrivninger på  2.178 kr., der derfor fuldt ud kommer til  

    beskatning som genvundne afskrivninger.  

 De genvundne afskrivninger vedrørende bygningen udgør  

                                                120.000  

 De genvundne afskrivninger vedrørende forbedringsudgiften udgør  

                                        2.178  

                                         ----------------------------  

 I alt til beskatning som genvundne afskrivninger efter § 2, nr. 2, i  

    lov om særlig indkomstskat  

    122.178  

                                                        -------------  

152. Efter lovens § 7, stk. 2, jfr. § 1, nr. 38, er den tidligere gældende bestemmelse om udskiftningsfradrag efter § 28 i hovedloven ophævet med virkning fra og med ændringslovens fremsættelse, der skete den 25. februar 1982. Er installationen udskiftet og nedtaget den 25. februar 1982 eller senere, indrømmes der således ikke udskiftningsfradrag.

Ifølge den ophævede § 28 kunne en skattepligtig foretage et udskiftningsfradrag, når han udskiftede eller endelig nedtog en installation, hvorpå der ifølge lovens § 19, stk. 2, ikke kan afskrives.

Udskiftningsfradraget udgjorde summen af de afskrivninger, der efter lovens § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, kunne være foretaget i indkomstårene før udskiftningsåret, hvis installationen havde været afskrivningsberettiget. Der regnes dog kun med de afskrivninger, som kunne være foretaget i de indkomstår, hvori den skattepligtige ikke har kunnet foretage standardfradrag efter ligningslovens bestemmelser.

153. Lovens § 19A, stk. 1, om omregning til kontantværdi følger ikrafttrædelsesreglen i § 7, stk. 1, 2. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Kontantværdiansættelsen af anskaffelsessummen og afståelsessummen gælder således kun for afskrivningsberettigede bygninger og installationer, når bygningen eller installationen er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v. blev afskrivningsgrundlaget beregnet på grundlag af den aftalte købesum, selv om den var udtryk for en prioriteret handelsværdi og ikke en kontantværdi. Med andre ord var udgangspunktet den nominelle købesum. På samme måde var det den prioriterede salgssum, der dannede grundlag for beregningen af afståelsesvederlaget. Der indrømmedes dog sælgeren et kursnedslag på sælgerprioriteten, så salgssummen til en vis grad nærmede sig en kontantværdi.

154. Reglen om omregning af købesummen til kontantværdi skal som omtalt i forrige punkt anvendes på anskaffelser, der er sket den 1. januar 1982 eller senere. Da loven af 18. maj 1982 først trådte i kraft den 3. juni 1982 (ugedagen efter kundgørelsen i Lovtidende), kan der forekomme tilfælde, hvor der i tiden mellem den 1. januar 1982 og den 3. juni 1982 er frigivet midler fra en investeringsfondshenlæggelse eller et etableringskontoindskud til forlods afskrivning på den nominelle anskaffelsessum for afskrivningsberettigede bygninger m.v. eller på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Der kan i så fald være frigivet med for store beløb, idet omregningen til kontantværdi af anskaffelsessummerne typisk formindsker det grundlag, hvorpå der skal foretages forlods afskrivning.

Er det tilfældet, skal reglen i § 10 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget anvendes.

Efter § 10, stk. 1, skal en frigiven henlæggelse eller et frigivet indskud, der ikke kan benyttes til forlods afskrivning på det aktiv, der har begrundet frigivelsen, senest ved indgivelsen af selvangivelse for indkomståret 1984 benyttes til forlods afskrivning på andre aktiver, hvortil investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontoindskud kan benyttes. Begærer den skattepligtige, der på grund af reglen i lovens § 19A, stk. 1, om kontantværdiansættelse har en endnu ikke udnyttet forlods afskrivning, en investeringsfondshenlæggelse eller et etableringskontoindskud frigivet til forlods afskrivning på andre aktiver, skal den del af den frigivne henlæggelse eller det frigivne indskud, der ikke er anvendt, fragå ved frigivelse af nye henlæggelser eller indskud.

Ved forlods afskrivningen af de andre aktiver medtages den ikke udnyttede forlods afskrivning.

Der vil da være mulighed for at benytte den uudnyttede forlods afskrivning helt eller delvis på det aktiv, hvortil der senere er begæret frigivelse. Det er uden betydning, om det nye aktiv også er en bygning m.v., eller om der f.eks. er begæret frigivelse til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende en ny maskine.

Reglen i § 10, stk. 1, belyses i følgende eksempel:

Eksempel 52.

Den 1. marts 1982 frigives en investeringsfondshenlæggelse på 900.000 kr. til forlods afskrivning på en bygning. Den aftalte købesum

  

    udgør 900.000 kr.  

 Forlods afskrivning skal foretages med                    900.000 kr.  

 Købesummen skal efter lovens § 19A, stk. 1, omregnes til  

    kontantværdi, der forudsættes at udgøre  

                                                     600.000 kr.  

                                                        -------------  

 Ubenyttet henlæggelse                                     300.000 kr.  

 Den 1. maj 1983 begærer den skattepligtige et henlæggelsesbeløb på  

    400.000 kr. frigivet til forlods afskrivning på en ny maskine, der  

    er anskaffet for 400.000 kr.  

 Frigivelsesmyndigheden begrænser frigivelsen således:  

 Begæret frigivelse                                        400.000 kr.  

 - For meget frigivet beløb vedrørende den bygning, hvortil der blev  

    frigivet midler den 1. marts 1982  

                                                       300.000 kr.  

                                                        -------------  

 Frigivelse til forlods afskrivning på maskinen            100.000 kr.  

                                                        -------------  

 Maskinen forlods afskrives med                            100.000 kr.  

 + den tidligere ikke udnyttede forlods afskrivning vedrørende  

    bygningen                                    300.000 kr.  

                                                        -------------  

 Forlods afskrivning på maskinen, i alt                    400.000 kr.  

                                                        -------------  

155. Den skattepligtige kan efter overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 2, vælge at lade beløbet, der repræsenterer den ikke udnyttede forlods afskrivning, efterbeskatte. Det skal da ske ved, at beløbet medregnes i indkomsten for indkomståret 1982. Med udgangspunkt i eksempel 52 vil det sige, at 300.000 kr. skal tillægges den skattepligtige indkomst for indkomståret 1982. Det 5 pct.s tillæg, der er nævnt i § 9 i lov om investeringsfonds og lov om indskud på etableringskonto, skal ikke indgå i beskatningsgrundlaget.

156. Lovens § 10, stk. 3, giver den skattepligtige en anden valgmulighed, idet han kan genindskyde et beløb svarende til den for meget frigivne henlæggelse på sin investeringsfondskonto. Den skattepligtige kan selv vælge, hvornår han vil genindskyde, blot dette sker inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1984. Reglen i investeringsfondslovens § 5 om, hvor stor en del af en investeringsfondshenlæggelse der skal indsættes på spærret konto, er ændret ved lov nr. 188 af 20. maj 1983 om ændring af investeringsfondsloven. Reglen har virkning for henlæggelser for henlæggelsesåret 1983 og senere. For personer, hvis indkomstår 1983 er udløbet inden den 17. maj 1983, finder den nye regel dog først anvendelse for henlæggelser for henlæggelsesåret 1984 og senere år. Sker retableringen på et tidspunkt, hvor de nye regler endnu ikke har virkning, skal regnskabsførende med investeringsfondskonti på 50 pct. af henlæggelsen genindskyde 50 pct. af det for meget frigivne beløb og andre skattepligtige 100 pct. Sker retableringen på et tidspunkt, hvor de nye regler skal anvendes, skal regnskabsførende personer genindskyde 70 pct. af det for meget frigivne beløb. Regnskabsførende selskaber, foreninger og institutioner m.v. og andre skattepligtige skal som hidtil genindskyde 50 henholdsvis 100 pct. af det for meget frigivne beløb. Begærer den skattepligtige midler frigivet på et tidspunkt, hvor han ikke har genindskudt, skal § 10, stk. 1, sidste punktum, om formindskelse af den nye frigivelse dog anvendes.

157. Har den skattepligtige ikke valgt at genindskyde, og har den skattepligtige heller ikke valgt at lade beløbet efterbeskatte i indkomståret 1982, ligesom beløbet ikke (fuldt ud) er benyttet til forlods afskrivning på andre aktiver inden den frist, der er nævnt i § 10, stk. 1, skal beløbet eller den resterende del heraf medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984, jfr. lovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Det før omtalte "5 pct.s tillæg", der tillægges efter investeringsfondslovens eller etableringskontolovens § 9, skal heller ikke i dette tilfælde medregnes i den skattepligtige indkomst.

Som nævnt i punkt 154 gælder § 10 kun, hvis den for store frigivelse er sket den 1. januar 1982 eller senere og inden lovens ikrafttræden den 3. juni 1982. Er der efter ikrafttrædelsesdagen frigivet med for store beløb, gælder den almindelige praksis på området.

Medfører omregningen til kontantværdi, at den skattepligtige ikke burde være anset for etableret efter § 5, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto, anses han ifølge lovens § 10, stk. 4, alligevel for etableret. Beløb, der er frigivet uden virkning for den skattepligtige indkomst i medfør af § 6 i den nævnte lov, anses derfor for frigivet med rette.

158. Reglerne i hovedlovens §§ 22-23, hvorefter den skattepligtige frit kan vælge at afskrive med indtil den forhøjede begyndelsessats, til der i alt er afskrevet med indtil 10 gange denne sats (de "friere" begyndelsesafskrivninger), gælder kun for bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, jfr. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

Efter de regler, der gjaldt inden gennemførelsen af ændringsloven, var de forhøjede begyndelsesafskrivninger bundne på den måde, at adgangen til at benytte den forhøjede sats fortabtes, hvis den skattepligtige undlod at gøre brug af den. De forhøjede begyndelsesafskrivninger var knyttet til de første 10 år efter anskaffelsen, hvorefter normalafskrivningssatsen skulle anvendes.

Er bygningen eller installationen afskrivningsberettiget efter de hidtidige regler i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v., skal den skattepligtige også efter den 1. januar 1982 anvende de bundne begyndelsesafskrivninger, der er omtalt foran.

159. Hvis den skattepligtige anvender reglen i hovedlovens § 26A i forbindelse med en skadelidt ejendom, hvortil der er udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal han ifølge § 12 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget anvende de hidtidige regler, hvis den skadelidte bygning var anskaffet før den 1. januar 1982. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de hidtidige regler. Selv om genopførelsen af bygningen sker den 1. januar 1982 eller senere, sker der altså ingen pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, ligesom de nye regler om friere begyndelsesafskrivninger ikke kan anvendes.

Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen, bestemmer lovens § 26A, stk. 3, at der kan afskrives på den overskydende del. Hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. januar 1982, kan de nye regler om pristalsregulering m.v. heller ikke anvendes på den overskydende del af udgiften til genopførelse.

Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger også efter de hidtidige regler.

Er der afholdt forbedringsudgifter m.v., som er pristalsregulerede og afskrivningsberettigede efter den nye lov, anvendes reglerne i § 11 i loven om pristalsregulering tilsvarende, jfr. punkt 151.

160. Anvender den skattepligtige reglen i hovedlovens § 29A om fritagelse for beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning, der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal derimod de nye afskrivningsregler anvendes, hvis genopførelsen sker den 1. januar 1982 eller senere. Det følger af ikrafttrædelsesreglen i § 7, stk. 1, 2. pkt. Der er derfor ikke givet særlige overgangsbestemmelser vedrørende lovens § 29A.

Begærer den skattepligtige både fritagelse efter § 26A og § 29A, jfr. omtalen i punkt 137, er det derimod de hidtidige regler, der skal anvendes, hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. januar 1982. Afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning behandles altså efter de hidtidige regler, selv om genopførelsen er sket den 1. januar 1982 eller senere.

161. § 13 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget præciserer, at nedrivningsfradraget skal opgøres efter de hidtidige regler, hvis bygningen har været afskrivningsberettiget efter de hidtil gældende regler. Efter den affattelse, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v., skal fradraget svare til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå der har kunnet afskrives, nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v. Samme regel skal anvendes for installationer i bygninger, der er anskaffet før den 1. januar 1982.

162. Angående § 14 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget henvises til afsnit L om dødsbobeskatning.

163. § 15 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget indeholder en regel om overdragelse af bygninger m.v. mellem en person og et selskab eller mellem selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse. Personkredsen, der er omfattet af bestemmelsen, er således identisk med personkredsen i samme lovs § 9 om driftsmidler, jfr. omtalen i punkt 52.

Er overdragelsen omfattet af reglen i § 15, kan der ikke ske kontantværdiansættelse og pristalsregulering efter lovens § 19A, hvis den oprindelige ejer har anskaffet bygningen m.v. før den 1. januar 1982. I så fald anvendes reglerne fra før indførelsen af den pristalsregulerede afskrivningsordning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981. Selv om overdragelsen er omfattet af § 15, kan erhververen dog benytte reglerne om de friere bygningsafskrivninger. Erhververen kan også straksafskrive ombygnings- og forbedringsudgifter efter lovens § 21, stk. 2.

I. Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger (lovens afsnit IV A)

164. Lovens § 29E giver ret til at forskudsafskrive på bestilte eller planlagte anskaffelser af maskiner m.v. og nybygninger. De anskaffelser, hvorpå der forskudsafskrives, skal enten være bestilt til levering eller fuldførelse i et af de 4 indkomstår, der følger efter bestillings- eller planlægningsåret, eller være planlagt fremstillet i egen virksomhed i 4-års perioden. Forskudsafskrivning kan ifølge lovens § 29F første gang foretages i det indkomstår, hvori anskaffelsen bestilles eller planlægges, og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillingsåret. Adgangen til forskudsafskrivning ophører dog under alle omstændigheder i det indkomstår, hvor aktiverne leveres eller fuldføres.

165. Efter lovens § 29G skal forskudsafskrivning foretages på grundlag af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum. Der kan dog kun forskudsafskrives i det omfang, hvori anskaffelsessummen kan afskrives. For en afskrivningsberettiget bygning m.v. betyder det, at den aftalte eller beregnede anskaffelsessum skal omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A. Grundlaget for forskudsafskrivninger kan ikke pristalsreguleres. 166. Den skattepligtige kan efter lovens § 29H kun foretage forskudsafskrivning på den del af den aftalte (eller planlagte) anskaffelsessum for den samlede planlagte investering, der overstiger 700.000 kr. Af det overskydende beløb kan den skattepligtige i alt højst forskudsafskrive 30 pct. I et enkelt indkomstår kan han højst forskudsafskrive 15 pct. af beløbet.

Eksempel 53. Til § 29H.

Forskudsafskrivningen omfatter flere aktiver til en samlet aftalt eller beregnet anskaffelsessum på

  

                                                       2.100.000 kr.  

 Herfra trækkes                                            700.000 kr.  

                                                        -------------  

 Restbeløb                                               1.400.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den samlede mulige forskudsafskrivning udgør da 30 pct. af 1.400.000  

    kr. =                                 420.000 kr.  

                                                        -------------  

 Nu opgøres den maksimumsprocent, der er nævnt i § 29H, stk. 2. Det  

    sker ved en beregning af, hvor stor en procentdel den samlede  

    mulige forskudsafskrivning, 420.000 kr., udgør af den samlede  

    anskaffelsessum, 2.100.000 kr.,  

    420.000 x 100  

    ------------- = 20 pct.  

       2.100.000  

Forskudsafskrivningen på hvert enkelt aktiv kan da i alt højst andrage 20 pct. af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for dette, og for et enkelt indkomstår højst 10 pct. af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum.

167. Når aktiverne leveres eller fuldføres, skal anskaffelsessummen efter lovens § 29K nedskrives med de foretagne forskudsafskrivninger, så skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler kun kan foretages på grundlag af den nedskrevne anskaffelsessum.

Eksempel 54. Til § 29K.

Forskudsafskrivningen på anskaffelser bestilt i år 1 omfatter en bygning til en aftalt kontantværdiansat anskaffelsessum på

  

                     1.000.000 kr.  

 og maskiner til en samlet aftalt anskaffelsessum på     1.100.000 kr.  

                                                        -------------  

 I alt                                                   2.100.000 kr.  

                                                        -------------  

Det forudsættes, at den skattepligtige ikke har benyttet adgangen til at opdele maskinerne i flere afskrivningsgrupper. Den højeste tilladte årlige forskudsafskrivning på de enkelte aktiver udgør 10 pct. af de aftalte anskaffelsessummer, jfr. eksempel 53.

a. Bygningen fuldføres i det andet indkomstår efter bestillingsåret (altså i år 3), og den faktiske kontantværdiansatte anskaffelsessum udgør 1.200.000 kr.

I bestillingsåret (år 1) og det efterfølgende år (år 2) har den skattepligtige foretaget følgende forskudsafskrivninger på den aftalte anskaffelsessum for bygningen:

  

 År 1: 10 pct. af 1.000.000 kr. = 100.000 kr.  

 År 2: 10 pct. af 1.000.000 kr. = 100.000 kr.  

 De samlede forskudsafskrivninger fradrages i den faktiske  

    kontantværdiansatte anskaffelsessum med  

                                                          200.000 kr.  

                                                        -------------  

 Afskrivning efter afskrivningsloven kan foretages på grundlag af den  

    således nedskrevne kontantværdiansatte anskaffelsessum  

                      1.000.000 kr.  

                                                        -------------  

 b. På den aftalte anskaffelsessum for maskinerne foretager den  

    skattepligtige følgende forskudsafskrivninger:  

 I år 1: 10 pct.  

 I år 2:  5 pct.  

 I år 3:  5 pct.  

 I det andet indkomstår efter bestillingsåret (altså år 3) leveres  

    maskiner til en faktisk anskaffelsessum på i alt  

                                   600.000 kr.  

Den samlede aftalte anskaffelsessum for disse maskiner udgør 500.000 kr. Nu sammenlægges de forskudsafskrivningsprocenter, der i år 1 og år 2 blev anvendt på afskrivningsgruppen for maskiner, altså 10 pct. + 5 pct. = 15 pct. Den faktiske anskaffelsessum nedskrives da med 15 pct. af den aftalte anskaffelsessum, 500.000 kr. =

  

                                                           75.000 kr.  

                                                        -------------  

 Det nedskrevne beløb                                      525.000 kr.  

                                                        -------------  

indgår i saldoværdien efter reglerne i afskrivningslovens § 2.

I det tredje indkomstår efter bestillingsåret (altså år 4) leveres maskiner til en faktisk anskaffelsessum på i alt

  

                                   700.000 kr.  

Den samlede aftalte anskaffelsessum for disse maskiner udgør 600.000 kr. Nu sammentælles de forskudsafskrivningsprocenter, der i år 1, år 2 og år 3 er anvendt på afskrivningsgruppen for maskiner, altså

  

    10 pct. + 5 pct. + 5 pct. = 20 pct.  

 Den faktiske anskaffelsessum nedskrives da med 20 pct. af den aftalte  

    anskaffelsessum, 600.000 kr.  =  

                                                          120.000 kr.  

                                                        -------------  

 Det nedskrevne beløb                                      580.000 kr.  

                                                        -------------  

indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler.

168. Det er som nævnt en betingelse for forskudsafskrivning, at anskaffelsen finder sted senest i det fjerde år efter bestillings- eller planlægningsåret. Overholdes denne betingelse ikke, skal skatteansættelserne for de år, hvor der er forskudsafskrevet, reguleres, så den skattepligtige stilles, som om han ikke havde forskudsafskrevet, jfr. lovens § 29P. Den senere i punkt 171 omtalte formindskelse af det beløb, han kunne henlægge efter investeringsfondsloven, bliver dog ikke reguleret.

Eksempel 55. Til § 29P, stk. 3.

Forskudsafskrivningen omfatter aktiver bestilt i år 1 til en samlet

  

    aftalt anskaffelsessum på          2.100.000 kr.  

 Herfra trækkes                                            700.000 kr.  

                                                        -------------  

 Overskydende beløb                                      1.400.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den skattepligtige forskudsafskriver 210.000 kr. i bestillingsåret  

    (år 1) og i det efterfølgende år (år 2) ligeledes 210.000 kr.  

 Samlet aftalt anskaffelsessum udgjorde som før nævnt  

                                                    2.100.000 kr.  

 Det viser sig, at der inden udløbet af det fjerde indkomstår efter  

    bestillingsåret (altså inden udløbet af år 5) kun er leveret  

    aktiver til en samlet aftalt anskaffelsessum på  

                         1.960.000 kr.  

                                                        -------------  

 Forskelsbeløb                                             140.000 kr.  

                                                        -------------  

 Nu beregnes det, hvor stor en procentdel forskelsbeløbet, 140.000  

    kr., udgør af det før nævnte overskydende beløb, 1.400.000 kr.,  

    140.000 x 100  

    ------------- = 10 pct.  

       1.400.000  

 Forskudsafskrivningen i bestillingsåret (år 1), 210.000 kr., skal da  

    reduceres med 10 pct. eller med 21.000 kr. Forskudsafskrivningen i  

    år 2, der også udgjorde 210.000 kr., skal ligeledes reduceres med  

    10 pct. eller med 21.000 kr. Indkomstansættelserne for de nævnte  

    år forhøjes derfor med hver 21.000 kr.  

 Eksempel 56. Til § 29P, stk. 5.  

 Forskudsafskrivningen omfatter aktiver bestilt i år 1 til en samlet  

    aftalt anskaffelsessum på          2.100.000 kr.  

 Herfra trækkes                                            700.000 kr.  

                                                        -------------  

 Overskydende beløb                                      1.400.000 kr.  

                                                        -------------  

 Den skattepligtige forskudsafskriver 210.000 kr. i bestillingsåret  

    (år 1) og i det efterfølgende år (år 2) ligeledes 210.000 kr.  

 Samlet aftalt anskaffelsessum som før nævnt             2.100.000 kr.  

 Da samtlige aktiver er leveret, viser det sig, at den samlede  

    faktiske anskaffelsessum kun er           2.030.000 kr.  

                                                        -------------  

 Forskelsbeløb                                              70.000 kr.  

                                                        -------------  

 Nu beregnes det, hvor stor en procentdel forskelsbeløbet, 70.000 kr.,  

    udgør af det før nævnte overskydende beløb, 1.400.000 kr.,  

    70.000 x 100  

    ------------ = 5 pct.  

      1.400.000  

Forskudsafskrivningen i bestillingsåret (år 1), 210.000 kr., skal da reduceres med 5 pct. eller med 10.500 kr. Forskudsafskrivningen i år 2, der også udgjorde 210.000 kr., skal ligeledes reduceres med 5 pct. eller med 10.500 kr. Indkomstansættelserne for de nævnte år forhøjes derfor med hver 10.500 kr.

169. Efter lovens § 29Q kan ligningsrådet fritage for den regulering af skatteansættelser, der skal finde sted, såfremt levering eller fuldførelse ikke er sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsårets udløb. Ligningsrådet skal betinge fritagelsen af, at aktiverne leveres eller fuldføres inden en af rådet fastsat frist. Rådet kan højst fastsætte fristen til 3 år, regnet fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Fritagelsen medfører ikke nogen forlængelse af det antal år, hvori forskudsafskrivning kan foretages.

170. Lovens § 29R, stk. 2, indeholder en regel om, at ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, under visse nærmere betingelser kan tillade en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, eller - hvis boet skiftes - en enearving at indtræde i afdødes stilling med hensyn til påbegyndte forskudsafskrivninger. Denne beføjelse for ministeren for skatter og afgifter svarer til, hvad der er bestemt i investeringsfondsloven med hensyn til ægtefællens og en enearvings adgang til at overtage afdødes investeringsfondshenlæggelser.

Afgørelsen efter § 29R, stk. 2, træffes i 1. instans af det stedlige amtsskatteinspektorat, i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner dog af vedkommende skattedirektorat, jfr. bekendtgørelse nr. 607 af 29. december 1969. Ved bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1978 er statsskattedirektoratet bemyndiget til at træffe afgørelse som ankeinstans. Statsskattedirektoratets afgørelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.

171. Når den skattepligtige foretager forskudsafskrivning, formindskes den henlæggelse, som han for vedkommende indkomstår kan foretage efter investeringsfondsloven, med forskudsafskrivningens beløb, jfr. § 4, stk. 2, i lov om investeringsfonds.

J. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter (lovens afsnit IV B)

172. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter lovens § 29S, stk. 1, årlig afskrives med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget. Dette kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter lovens § 19A. Der henvises derfor til omtalen i punkt 82 og 83.

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug, landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig. Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et senere år. Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog aldrig overstige 100.

Udgifter til forbedring behandles som en anskaffelsessum. Udgiften skal derfor pristalsreguleres og afskrives efter lovens § 29S, stk. 1, jfr. § 19A. Reglen i lovens § 21, stk. 2, om fradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter opgøres efter lovens § 29S, stk. 2, der henviser til lovens § 29, stk. 1, jfr. omtalen i punkt 126.

173. Den omtalte affattelse af lovens § 29S har virkning for anskaffelser, der sker den 1. januar 1982 eller senere.

Er dræningsanlægget afskrivningsberettiget efter de tidligere gældende bestemmelser i lovens § 29S, jfr. lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v., skal der ikke pristalsreguleres.

Ifølge den tidligere gældende § 29S kunne dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter i anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives med 10 pct. af anskaffelsessummen. Den anskaffelsessum, der dannede grundlag for de skattemæssige afskrivninger, var den aftalte (nominelle) anskaffelsessum for dræningsanlægget. Afskrivningen var bunden, hvorved forstås, at afskrivningsperioden ikke kunne forlænges ved, at afskrivning blev undladt i enkelte år.

K. Almindelige bestemmelser (lovens afsnit V)

174. Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er anskaffet som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed, behandles ifølge lovens § 30, stk. 1, efter statsskattelovens § 5a. For afskrivningsberettigede bygninger m.v. gælder det dog kun, når salget hører til den skattepligtiges næringsvej. Det er en følge af den ændring af afskrivningsloven, der skete ved lov nr. 246 af 9. juni 1982 om ændring af forskellige skattelove (Avancebeskatning af fast ejendom m.v.). De fortjenester, der opgøres efter afskrivningslovens § 29 (genvundne afskrivninger), skal herefter beskattes som særlig indkomst, hvad enten ejendommen er erhvervet i spekulationsøjemed eller ej. Loven om ændring af forskellige skattelove (Avancebeskatning af fast ejendom m.v.) har virkning for afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.

Genvundne afskrivninger på de omtalte bygninger m.v. skal således fra den 1. juli 1982 opgøres efter afskrivningslovens § 29, stk. 1, selv om bygningen er erhvervet i spekulationsøjemed. Der henvises til omtalen i punkt 126.

Er bygningen m.v. erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal der derimod stadig ske beskatning efter statsskattelovens § 5a. Fortjeneste og tab opgøres da som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side udgifterne til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige faktisk foretagne afskrivninger. Når fortjenesten eller tabet opgøres, skal hverken anskaffelses- eller afståelsessummen omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A. I opgørelsen indgår også de udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger, der i medfør af § 21, stk. 2, fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for det år, hvori udgiften er afholdt.

Den overgrænse, der efter § 29 gælder ved beskatningen af genvundne afskrivninger, begrænser ikke beskatningen ved salg, der sker som led i den skattepligtiges næringsvej.

Den opgjorte fortjeneste eller det konstaterede tab henholdsvis medregnes i, eller fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst.

Afskrivningen på en bygning, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, sker dog efter afskrivningslovens regler. Afskrivningsgrundlaget er derfor kontantværdiansat og pristalsreguleret efter afskrivningslovens § 19A. De faktisk foretagne afskrivninger, der indgår ved beregningen af fortjeneste eller tab, er således påvirket af pristalsreguleringerne, men der sker ikke som efter afskrivningslovens § 29 nogen pristalsregulering af den faktisk foretagne afskrivning.

175. Er det solgte formuegode et driftsmiddel, der er omfattet af lovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, eller et skib m.v., der er omfattet af lovens afsnit III, skal saldoværdien ifølge lovens § 30, stk. 2, formindskes med driftsmidlets eller skibets pristalsregulerede nedskrevne værdi. Dette beløb beregnes ved, at anskaffelsessummen for det solgte formuegode pristalsreguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.

Beskatningen efter statsskattelovens § 5a sker på grundlag af forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne afskrivninger.

Hvor statsskattelovens § 5a anvendes på driftsmidler og skibe, der købes og sælges inden for samme indkomstår, berører disse aktiver ikke saldoværdien.

Fortjenesten eller tabet påvirker den skattepligtige almindelige indkomst.

176. Ifølge lovens § 30, stk. 3, kan en skattepligtig, der har afskrevet i overensstemmelse med lovens bestemmelser, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse afskrivninger med ligningsrådets tilladelse.

Det fremgår af statsskattedirektoratets cirkulære nr. 22 af 30. august 1982, at ligningsrådet har bemyndiget de lignende myndigheder til i visse tilfælde at tillade ændring af afskrivningerne. Angående de nærmere retningslinier henvises til det nævnte cirkulære.

177. Ifølge lovens § 30A skal der i forskellige henseender ses bort fra merværdiafgiftsbeløb ved anvendelsen af afskrivningsloven.

I de fleste tilfælde vil de aktiver, hvorpå den skattepligtige kan afskrive skattemæssigt, ved anskaffelsen være belastet med merværdiafgift (lovbekendtgørelse nr. 369 af 1. juli 1982). Når den skattepligtige driver momsregistreret virksomhed, har han dog som hovedregel vished for at få denne afgift godtgjort som indgående afgift ved den førstkommende afregning med toldvæsenet. Ifølge § 30A, stk. 1, skal afgiftsbeløb, som den skattepligtige kan fradrage som indgående afgift ved afgiftsafregningen, derfor holdes uden for afskrivningsgrundlaget. Som et modstykke hertil bestemmes det i § 30A, stk. 3, at afgift i henhold til merværdiafgiftsloven (udgående afgift) ikke medregnes ved opgørelsen af salgssummer.

I det følgende omtales nogle hovedtilfælde vedrørende anvendelsen af § 30A.

178. Afgiftsbeløb, som den skattepligtige kan fradrage som indgående afgift, kan ikke medregnes ved opgørelsen af de anskaffelsessummer, der er nævnt i lovens § 2, stk. 4 og stk. 6. Sådanne afgiftsbeløb kan heller ikke medregnes ved opgørelsen af de forbedringsudgifter, der er nævnt i § 2, stk. 7.

179. Udgående afgift kan ikke medregnes ved opgørelsen af de salgssummer, der ifølge § 2, stk. 3, skal fradrages, når et driftsmiddel sælges.

Det bemærkes, at afsætning m.v. af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler ifølge merværdiafgiftslovens § 11, stk. 4, skal medregnes til den afgiftspligtige omsætning. Ifølge § 12, stk. 5, gælder dette dog ikke, når maskiner og andre driftsmidler overdrages som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne til en momsregistreret virksomhed.

180. Afgiftsbeløb, som den skattepligtige kan fradrage som indgående afgift, medregnes ikke ved afgørelsen af, om et driftsmiddels anskaffelsespris er under beløbsgrænsen for småaktiver, så lovens § 3 kan anvendes. Beløbsgrænsen er ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove sat op fra 1.800 kr. til 3.500 kr. Ændringen har virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere. Fra og med indkomståret 1984 skal beløbsgrænsen pristalsreguleres. Der henvises til punkt 15.

Udgående afgift medregnes ikke ved opgørelsen af den salgssum, der er nævnt i § 3, stk. 5.

181. De afgiftsbeløb, der er nævnt i § 30A, medregnes ikke ved opgørelsen af de i § 4 nævnte udgifter til reparation.

182. De i § 30A, stk. 1 og stk. 3, nævnte afgiftsbeløb medregnes ikke ved opgørelsen af de anskaffelses- og salgssummer, der indgår i de i § 6 omhandlede beregninger af særlig indkomst m.v.

I de tilfælde af virksomhedsafhændelse m.v., der omhandles i § 6, skal der dog i reglen ikke svares afgift af de nævnte salgssummer, jfr. merværdiafgiftslovens § 12, stk. 5 (omtalt foran i punkt 179).

183. De i § 30A, stk. 1 og stk. 3, nævnte afgiftsbeløb medregnes ikke ved opgørelsen af anskaffelses- og salgssummer for skibe efter § 15. Ifølge § 30A, stk. 1, 2. pkt., gælder det samme ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib efter reglerne i § 14 om forskudsafskrivning på skibe.

Da skibe på 5 registertons brutto og derover ifølge merværdiafgiftslovens § 12, stk. 1, litra f, ikke skal medregnes i den afgiftspligtige omsætning, får det anførte kun betydning for skibe under 5 registertons brutto.

184. Når en bygning sælges, skal der ifølge merværdiafgiftsloven ikke svares afgift af salgssummen.

Ifølge merværdiafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, skal der derimod svares afgift af udgifterne ved opførelse af en bygning. Dette indebærer blandt andet, at byggevirksomhed som sådan omfattes af afgiftspligten, og at der skal svares afgift ikke alene af materialerne, men også af arbejdsydelserne ved arbejdets udførelse. Reglen gælder såvel ved nyopførelse af fast ejendom som ved ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom og tilbehør hertil.

Når merværdiafgift i forbindelse med byggeri kan fradrages af den skattepligtige som indgående afgift, kan afgiften ikke medregnes ved opgørelsen af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for vedkommende bygning eller installation. Det drejer sig om tilfælde, hvor bygningen (installationen) skal anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomheds omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. Der skal altså ses bort fra sådanne afgiftsbeløb ved opgørelsen af de anskaffelsessummer, der er nævnt i lovens § 22, stk. 1 og 3, og § 23. Det samme gælder med hensyn til de forbedringsudgifter, der er nævnt i § 21.

Opmærksomheden henledes på, at der ved afsætning af investeringsgoder, blandt andet fast ejendom, kan blive tale om en reguleringsforpligtelse for så vidt angår merværdiafgiften, jfr. bekendtgørelse nr. 312 af 26. maj 1978 (med senere ændringer) om regulering af indgående afgift for investeringsgoder.

185. I lovens § 29G er det bestemt, at forskudsafskrivning på grundlag af den aftalte anskaffelsessum kun kan foretages i det omfang, hvori anskaffelsessummen kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Afgiftsbeløb, der ifølge afskrivningslovens § 30A ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget, kan derfor heller ikke medregnes ved opgørelsen af den aftalte anskaffelsessum i henhold til § 29G.

186. Det gælder som en almindelig regel, at lovens bestemmelser om behandlingen af fortjeneste og tab i salgstilfælde også anvendes ved gaveoverdragelse. Også indvundne forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende skadelidte driftsaktiver behandles i det omfang, de ikke medgår til udbedring af den lidte skade, principielt på samme måde som salgssummer.

For så vidt angår gaveoverdragelser bestemmes det i lovens § 31, at disse ved anvendelsen af lovens bestemmelser sidestilles med køb eller salg af de pågældende formuegoder. Som købesum eller salgssum betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af gaven eller - såfremt denne ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig - værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Ved erhvervelse eller afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og afskrivningsberettigede installationer i disse bygninger samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter skal værdien omregnes efter lovens § 19A.

187. Ifølge lovens § 32 skal med salg og køb af formuegoder sidestilles

  • 1) overførsel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse (lovens afsnit I eller III) eller til benyttelse til både erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II),
  • 2) overførsel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt (lovens afsnit I eller III), enten til benyttelse til udelukkende private formål eller til benyttelse til både erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II), og
  • 3) overførsel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der har været benyttet både til erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II), til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse (lovens afsnit I eller III) eller til udelukkende privat benyttelse.

Som salgssum og købesum betragtes ifølge lovens § 32, stk. 4, driftsmidlernes værdi i handel og vandel på overførselstidspunktet. Overdragerens afståelsesvederlag og erhververens fremtidige skattemæssige afskrivninger skal i disse tilfælde foretages på grundlag af denne værdi.

188. På tilsvarende måde bestemmes det i § 33, at ekspropriationserstatninger ved lovens anvendelse skal sidestilles med salgssummer.

189. I lovens § 34 er der givet ligningsrådet beføjelse til at tillade, at afskrivning på aktiver anskaffet til brug ved forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv, kan påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.

Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 162 af 4. juli 1973 om ændring af ligningsloven m.v.

L. Dødsbobeskatning

190. I forbindelse med ændringen af afskrivningsloven i juni 1982 er der gennemført forskellige lovændringer vedrørende dødsbobeskatningen. Kildeskattelovens § 14, stk. 4 og 8, har fået en ny affattelse. Ændringen er redaktionel. Herudover indeholder afskrivningslovens § 2, stk. 3, 5. pkt., og afskrivningslovens § 19A, stk. 2, 6. pkt., en regel af betydning for pristalsreguleringen i mellemperioden og dødsboets første indkomstår. Endvidere er der indsat et nyt stykke 10 til kildeskattelovens § 33A om pristalsregulering ved udlæg med succession. Lov om særlig indkomstskat indeholder i § 18C en regel om, hvornår der foreligger et tab ved udlæg af fast ejendom, der efter de almindelige dødsboskatteregler afskærer succession. Denne regel er tilpasset de ny afskrivningsregler. Endelig er afskrivningslovens § 24A med dens særregler om boets og udlægsmodtagers afskrivningsgrundlag ved bygningsafskrivninger ophævet.

De nævnte lovændringer omtales nærmere i punkt 191-205.

191. Kildeskattelovens § 14, stk. 4, vedrører blandt andet de bundne afskrivninger, der skal foretages i § 14-opgørelsen ved udgangen af mellemperioden, mens § 14, stk. 8, vedrører indgivelse af selvangivelse for samme periode. Den tidligere formulering af bestemmelserne indeholdt en beskrivelse af, hvorledes saldoværdierne for maskiner, inventar og lignende driftsmidler blev reguleret for anskaffelser og salg i mellemperioden. Denne beskrivelse er udeladt, men det er fortsat hensigten, at der skal reguleres for anskaffelser i overensstemmelse med afskrivningslovens almindelige principper. Der skal endvidere ske pristalsregulering. Fra saldoværdien ved mellemperiodens begyndelse trækkes herefter salgssummen for driftsmidler, der er solgt i mellemperioden. Der tages ikke hensyn til salg i boets første indkomstår, selv om mellemperioden og boets første indkomstår træder i stedet for samme kalenderår. Resultatet pristalsreguleres på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som mellemperioden helt eller delvis træder i stedet for. Afskrivningsgrundlaget fremkommer ved herefter at tillægge fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i mellemperioden, jfr. afskrivningslovens § 2, stk. 4. Ved opgørelse af den saldoværdi, der skal anvendes i boets første indkomstår, lægges den sidste sjettedel af anskaffelsessummen til efter foretagne afskrivninger, jfr. § 2, stk. 6.

192. Der er ikke ved den ændrede formulering af kildeskattelovens § 14, stk. 4, tilsigtet nogen ændringer i reglerne for, hvorledes de bundne af- og nedskrivningsprocenter opgøres. De bundne afskrivninger fremkommer ved at anvende afskrivningsprocenten i indkomståret før mellemperioden på afskrivningsgrundlaget. Denne procent omregnes forholdsmæssigt efter forholdet mellem mellemperioden og et helt år. De bundne nedskrivninger fremkommer ved at anvende forrige års nedskrivningsprocent uden omregning.

193. De almindelige regler om bygningsafskrivninger medfører, at de tilladte årlige afskrivninger nedsættes til 2, 1 eller 4 pct., når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 60 (driftsbygninger indenfor landbrug, lagerbygninger m.v., afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a), 40 (biografer m.v., afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra b) eller 80 (særlige installationer, afskrivningslovens § 23, stk. 1). Ved opgørelsen af de samlede anvendte afskrivningsprocenter indgår afskrivningerne i en eventuel mellemperiode med den forholdsmæssigt omregnede afskrivningsprocent. Nedsættelsen sker i det indkomstår, hvori grænsen overskrides. Dette gælder også mellemperioden, selv om mellemperiodens afskrivningsprocent (opgjort på helårsbasis) herved bliver mindre end den, der brugtes i indkomståret forud for mellemperioden. Dødsbobeskatningens regler om, at man skal anvende forrige års afskrivningsprocent som grundlag for mellemperiodens bundne afskrivninger, gælder således kun med den begrænsning, der følger af de almindelige afskrivningsregler. En eventuel nedsættelse i mellemperioden sker, indtil grænsen på 60, 40 eller 80 for de samlede afskrivningsprocenter nås. Afskrivningerne udgør dog altid mindst 2, 1 eller 4 pct., der reduceres forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. De samlede afskrivninger kan naturligvis aldrig overstige 100 pct.

194. I almindelighed udgør mellemperioden og dødsboets første indkomstår tilsammen en periode på 12 måneder. Afskrivningslovens § 2, stk. 3, 5. pkt., medfører, at der ved aktiver, der afskrives efter saldometoden, kun skal pristalsreguleres ved udgangen af mellemperioden på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som mellemperioden og dødsboets første indkomstår træder i stedet for. Der foretages ikke nogen ny selvstændig pristalsregulering ved udgangen af dødsboets første indkomstår.

Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for bygninger ved udgangen af mellemperioden bruges reguleringspristallet for april måned i det kalenderår, som mellemperioden og dødsboets første indkomstår træder i stedet for. Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget ved udgangen af dødsboets første indkomstår bruges samme reguleringspristal. Der sker ikke nogen ny selvstændig pristalsregulering. Tilsvarende regler gælder for bygningsinstallationer og dræningsanlæg.

195. I tilfælde, hvor afdødes regnskabsår var forskudt bagud, vil mellemperioden ved dødsfald fra regnskabsperiodens afslutning indtil den nærmest følgende 1. januar udgøre mere end 12 måneder. Mellemperioden og dødsboets første indkomstår træder i disse tilfælde i stedet for hvert sit kalenderår. Der skal derfor ske selvstændig pristalsregulering både i mellemperioden og i dødsboets første indkomstår.

196. Hvis driftsmidler, der afskrives efter saldometoden, sælges sammen med hele virksomheden i boets første indkomstår, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den pristalsregulerede saldo ved udgangen af mellemperioden. Dette gælder, selv om mellemperioden og boets første indkomstår vedrører samme kalenderår. Hvis en fast ejendom eller lignende sælges i boets første indkomstår, og der skal ske beskatning af genvundne afskrivninger, bruges den pristalsregulerede værdi i det kalenderår, som mellemperioden vedrører, selv om dødsboets første indkomstår vedrører samme kalenderår.

197. Ved udlæg på boets skæringsdag kan boet afskrive i sit afsluttende indkomstår. Dette gælder, hvad enten udlægsmodtageren indtræder i dødsboets skattemæssige stilling eller ej. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres også i boets afsluttende indkomstår. Når boet afsluttes i sit første indkomstår, gælder reglerne foran i punkt 194 og 195.

Ved a conto udlæg kan boet ikke afskrive i udlægsåret. Dette gælder ligeledes, hvad enten udlægsmodtageren indtræder i dødsboets skattemæssige stilling eller ej.

198. En udlægsmodtager, der ikke indtræder i boets skattemæssige stilling, stilles som en almindelig køber, og afskrivningsgrundlaget kan derfor ikke pristalsreguleres i hans første indkomstår. Den samme regel gælder i medfør af kildeskattelovens § 33A, stk. 10, også i tilfælde, hvor udlægsmodtageren indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Det er uden betydning, om udlægget er sket som a conto udlæg eller sket på skæringsdagen i dødsboet.

199. En udlægsmodtager, der indtræder i afdødes skattemæssige stilling ved udlæg på skæringsdagen af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, kan afskrive på den fulde saldo med tillæg af fem sjettedele af sine egne anskaffelser i det indkomstår, hvor udlægget har fundet sted. Det forudsættes herved, at de udlagte aktiver fortsat anvendes til afskrivningsberettiget formål.

Hvis udlægsmodtageren sælger driftsmidlerne sammen med hele virksomheden i samme indkomstår, hvor han modtager udlægget, lægges saldoen på skæringsdagen til grund ved opgørelsen af avancen ved salg.

200. Genvundne afskrivninger på bygninger, installationer og dræningsanlæg, som sælges efter at være udlagt med succession, gøres op på grundlag af pristalsreguleringen i udlægsmodtagers indkomstår. Følgende eksempel kan belyse, hvad der ligger heri. En afskrivningsberettiget bygning udlægges til en arving, der fortsat anvender den erhvervsmæssigt og samtidig succederer i de foretagne afskrivninger. Arvingen sælger bygningen i det indkomstår, hvor han modtog udlægget. De genvundne afskrivninger opgøres på grundlag af pristallet for april måned i det kalenderår, der vedrører indkomståret før det indkomstår, i hvilket udlægget skete. Hvis dødsbo og udlægsmodtager har forskelligt indkomstår, er det udlægsmodtagerens indkomstår, der er afgørende.

201. Ved fast ejendom er successionsadgangen nu begrænset til afskrivningerne. Der henvises herved til § 14 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Efter de almindelige dødsboskatteregler kan en udlægsmodtager ikke indtræde i boets skattemæssige stilling vedrørende et aktiv, hvis man ved salg af aktivet ville konstatere et tab. Adgangen til at indtræde i boets stilling er begrænset til de tilfælde, hvor der opstår en fortjeneste. I lov om særlig indkomstskat § 18C, stk. 1, defineres fortjeneste ved opgørelse af genvundne afskrivninger. Det er herefter afgørende, om der kan opgøres en skattepligtig fortjeneste under hensyntagen til pristalsreguleringen efter reglerne i afskrivningslovens § 29, hvis værdien i den endelige boopgørelse bruges som salgssum.

202. Når boet og senere eventuelt en udlægsmodtager indtrådte i den skattemæssige stilling ved fast ejendom, gjaldt der tidligere særregler for successionen. Afskrivningsgrundlaget var de nedskrevne værdier, men på den anden side kunne man på ny i 10 år benytte høje begyndelsesafskrivninger, inden disse blev nedsat. Disse særregler, der gjaldt både for boet og for udlægsmodtageren, er ophævet for nyanskaffelser. Dette betyder, at man i tilfælde af succession opgør grænsen på 40, 60 eller 80 pct. for, hvornår de årlige afskrivninger nedsættes, på grundlag af de afskrivningsprocenter, der tidligere er anvendt af afdøde og boet. Mellemperiodens afskrivning indgår med den forholdsmæssigt reducerede procent.

Ophævelsen har virkning for anskaffelser, der er foretaget efter 1. januar 1982, og det betyder, at man endnu i en årrække skal anvende de tidligere regler. Der henvises i øvrigt nærmere til punkt 203 og 204.

203. Som foran anført har loven virkning for afskrivninger på driftsmidler og bygninger ved anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere. For dødsboer er det afdødes anskaffelsestidspunkt, der er afgørende for, om de nye eller gamle regler anvendes, jfr. § 14 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Det samme gælder for en efterlevende ægtefælle, der i dødsfaldsåret beskattes efter kildeskattelovens § 13. Tilsvarende er det for aktiver, der udlægges med succession fra et dødsbo, det oprindelige anskaffelsestidspunkt, der gælder. Hvis en udlægsmodtager ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling, anvendes de gamle regler, hvis udlægstidspunktet ligger før den 1. januar 1982. Dette gælder også, selv om en bygning, der er udlagt før 1. januar 1982, tages i brug til et afskrivningsberettiget formål på et senere tidspunkt.

204. Efter de almindelige regler afskrives ombygninger og forbedringer af tidligere anskaffede bygninger på grundlag af pristalsregulering, hvis de foretages efter den 1. januar 1982. Dette gælder også forbedringer og ombygninger, der foretages af dødsboer, ægtefæller, der beskattes efter kildeskattelovens § 13 i dødsfaldsåret, og arvinger m.v., der indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

205. En saldo, der efter de tidligere regler er nedskrevet til 50.000 kr. eller derunder i indkomståret før mellemperioden, lægges ved opgørelsen af mellemperiodens afskrivningsgrundlag sammen med den regulerede saldo, der opgøres efter de nye regler for anskaffelser efter 1. januar 1982. I indkomståret før mellemperioden kan der være anvendt forskellige afskrivningsprocenter på de to saldi. Ved opgørelsen af de bundne afskrivninger kan boet vælge enten den ene eller den anden af de forskellige afskrivningsprocenter eller en hvilken som helst procent imellem. Den procent, boet vælger, indgår herefter i den forholdsmæssige omregning.

M. Bekendtgørelsen om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven

206. Som omtalt i punkt 82 skal anskaffelses- og afståelsessummen for afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A, stk. 1. Samme omregning skal foretages for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Retningslinierne for omregning til kontantværdi er fastsat i kapitel I i bekendtgørelse nr. 523 af 28. september 1982 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven.

Den kontantværdi, der beregnes på grundlag af købesummen, skal i de efterfølgende år danne udgangspunkt for de skattemæssige afskrivninger. Der sker altså ingen årlig omregning til kontantværdi som efter de retningslinier, der ved cirkulære af 16. december 1981 om ændringer i ligningsloven er fastsat om kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue.

Omregningen til kontantværdi sker ifølge § 1 i bekendtgørelsen ved at lægge en eventuel kontant udbetaling ved overdragelsen sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter.

Den beregnede kontantpris fordeles herefter mellem afskrivningsberettigede bygninger m.v. og den øvrige del af ejendommen. Fordelingen sker efter sædvanlig praksis.

En vejledning ved fordelingen af købesummen på henholdsvis jord og bygninger kan findes i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering. Med hensyn til fordelingen af overdragelsessummen på afskrivningsberettigede bygninger og andre bygninger og mellem forskellige arter af afskrivningsberettigede bygninger kan fordelingen af brandforsikringssummerne være vejledende. En eventuel fordeling af overdragelsessummen, der er foretaget af parterne, er ikke ubetinget bindende. Er det åbenbart, at fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier, må de skattelignende myndigheder tilsidesætte parternes fordeling.

Hvor det drejer sig om landbrugets driftsbygninger, kan forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsvurderingen være mindre egnet til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget. Det skyldes blandt andet, at udgangspunktet for vurdering af landbrugsejendomme bygger på en forudsætning om, at ejendommen hører til en middelstor bondegård i middelgod kultur. De lignende myndigheder bør derfor ved fastsættelse af afskrivningsgrundlaget også tilvejebringe andre holdepunkter for fordeling af anskaffelsessummen. Dette gælder især, hvor det drejer sig om større landbrugsejendomme og landbrugsejendomme med dårlige driftsbygninger samt landbrugsejendomme, der er beliggende i eller i nærheden af byzone. Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne opnås et sikrere grundlag for fordelingen. Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag anmodes ligningsmyndighederne derfor i tvivlstilfælde om, eventuelt gennem amtsskatteinspektoraterne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne om disses medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.

207. Omregningen af ejendommens gældsposter skal ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, foretages efter kursværdien for disse på overdragelsestidspunktet (anskaffelses- eller afståelsestidspunktet).

Hvor ejendomsovergangen sker ved salg, anses erhvervelsen, henholdsvis afståelsen ifølge § 2, stk. 2, som hovedregel for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Denne aftale foreligger normalt skriftligt. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at der er tinglyst skøde. I de tilfælde hvor der ved aftalens indgåelse oprettes en slutseddel underskrevet af parterne, er datoen for den sidste underskrift afgørende. Aftalen mellem parterne indeholder normalt betingelse om, at visse nærmere fastsatte vilkår for handelen opfyldes. Der kan f.eks være tale om købesummens betaling eller offentlige myndigheders approbation af udstykning, frigørelse for landbrugsforpligtelse eller lignende. Uanset om sådanne vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt, betragtes erhvervelsen, henholdsvis afståelsen af ejendommen som sket på det tidspunkt, hvor aftalen mellem parterne blev indgået. For at en ejendom kan anses for erhvervet, henholdsvis afstået, må aftalen mellem parterne gå ud på, at ejendommen straks eller senere overtages af køberen på nærmere fastsatte vilkår. En ejendom anses således ikke for afstået, hvis ejeren blot har indgået en aftale om, at en anden er berettiget - men ikke forpligtet til - inden en forud fastsat frist at købe ejendommen for en bestemt købesum (køberet). Den omstændighed, at datoen for overtagelsen af den faste ejendom er udskudt til et senere tidspunkt, må således ikke give anledning til forveksling med de tilfælde, hvor der alene er tillagt en anden køberet til en ejendom, uden at denne anden har forpligtet sig til at udnytte retten.

Der henvises i øvrigt til punkt 186 om lovens § 31.

208. Lån, der er ydet i børsnoterede obligationer, herunder indekslån, skal ifølge § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen ansættes til den kurs, hvortil de er noteret på Københavns Fondsbørs. Da obligationer sædvanligvis noteres dagligt på offentligt tilgængelige kurslister, vil oplysning om en bestemt kurs fremgå af de officielle kurslister.

Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, og som modsvares af børsnoterede obligationer, skal ansættes til lånets pålydende, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2. Hvis kontantlånet ikke er optaget i forbindelse med overdragelsen, skal børskursen på de underliggende obligationer anvendes.

I alle tilfælde, hvor sælgeren har afdraget en del af gælden, er det den nominelle restgæld på overdragelsestidspunktet, der skal kursansættes. For kontantlån, hvorpå der er afdraget inden overdragelsestidspunktet, betyder det, at den nominelle restgæld ifølge de underliggende obligationer skal kursansættes. Den nominelle restgæld af de underliggende obligationer vil normalt fremgå af den seneste terminskvittering.

Obligationslån, der skal optages som led i handelen, og hvor kursen derfor ikke er kendt på overdragelsestidspunktet, skal ansættes til den børskurs, der gælder den dag, obligationerne bliver udleveret fra realkreditinstituttet, jfr. nr. 3 i samme bestemmelse. Den børskurs, der skal anvendes, er den senest noterede køberkurs, jfr. § 3, stk. 2.

209. Private pantebreve skal efter § 4 i bekendtgørelsen omregnes til kursværdien pr. overdragelsesdagen ved hjælp af et tabelmateriale, der udsendes kvartalsvis af statsskattedirektoratet. Tabelmaterialet kan rekvireres hos den lokale ligningsmyndighed.

Det er udelukkende pantebrevets kursværdi på overdragelsestidspunktet, der har betydning - en senere indfrielse eller et salg af pantebrevet giver ikke anledning til ændring.

Der gælder ikke som ved formueansættelsen særlige regler for kursansættelsen af gældsposter under 25.000 kr. eller med en restløbetid på under 4 år.

Reglerne afviger således på flere punkter fra de retningslinier, der er fastsat om kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue.

210. Anden gæld omregnes ifølge § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen efter samme tabelmateriale som omtalt i forrige punkt. Der skal dog foretages skønsmæssige korrektioner for eventuelle særlige vilkår.

For lån optaget i pengeinstitutter på de for disse institutter sædvanlige rente- og afdragsvilkår betyder det normalt, at kursen kan ansættes til 100.

For de såkaldte knæklån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres på forud fastlagte tidspunkter, ansættes kursen under hensyn til de varierende forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår.

Hvor der er tale om en fast rente, men lånet i en periode er helt eller delvis afdragsfrit, kursansættes lånet på grundlag af den samlede restløbetid med mulighed for skønsmæssige korrektioner.

I tilfælde, hvor renten er "knækket", medens gælden afdrages på normale vilkår, ansættes lånet på grundlag af den højeste tilbageværende rente med samme mulighed for skønsmæssige korrektioner.

Gæld, der kan indfries til pari, kan ifølge § 5 i bekendtgørelsen ikke kursansættes højere end pari. Der er normalt aftalt visse opsigelsesfrister. Er opsigelsesfristen unormal lang, f.eks på flere år, kan der tages skønsmæssigt hensyn hertil.

Brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages i henhold til bekendtgørelsens § 6 til den kapitaliserede værdi, jfr. bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om arve- og gaveafgift. Ved overdragelse af en ejendom, hvorpå der hviler en sådan forpligtelse, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

211. Henlæggelser til investeringsfonds og indskud på etableringskonti kan frigives til forlods afskrivning på den kontant omregnede anskaffelsessum for en afskrivningsberettiget bygning m.v. Det betyder, at den skattepligtige ved begæringen om frigivelse skal omregne anskaffelsessummen til kontantværdi efter lovens § 19A. De foran omtalte regler om kontantværdiansættelse skal derfor også benyttes ved frigivelse af henlagte og indskudte midler. Den skattepligtiges beregning af kontantværdien efterprøves af frigivelsesmyndigheden, hvis afgørelse kan påklages til statsskattedirektoratet med rekurs til skattedepartementet.

I visse tilfælde kan det forekomme, at det nødvendige materiale for kursansættelsen ikke foreligger, når omregningen til kontantværdi skal ske. Det vil navnlig være tilfældet for de gældsposter (private pantebreve m.v.), der skal kursansættes efter det kvartårlige tabelmateriale fra statsskattedirektoratet. Foreligger tabellen for købstidspunktet endnu ikke ved begæringen om frigivelse og på frigivelsestidspunktet, kan man i praksis benytte tabellen fra det foregående kvartal med skønsmæssige korrektioner for kursændringer, der er sket siden sidste kvartal.

Begærer den skattepligtige et beløb frigivet, der utvivlsomt er lavere end bygningens kontantværdi, behøver frigivelsesmyndigheden ikke at efterprøve den omregning til kontantværdi, som den skattepligtige har foretaget.

Den kontantværdiansættelse, der eventuelt er foretaget ved frigivelsen, er ikke bindende ved indgivelsen af selvangivelsen og for den endelige ligning. Ansættes afskrivningsgrundlaget før forlods afskrivningen lavere end forudsat ved frigivelsen, skal det for meget frigivne beløb behandles i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvor frigivelse er sket med urette.

212. Bekendtgørelsens kapitel II indeholder regler om oplysningspligt, der er fastsat med hjemmel i afskrivningslovens § 44.

Tidligere fandtes bestemmelserne om oplysningspligt i bekendtgørelse nr. 314 af 20. december 1957 om oplysningspligt i henhold til lovbekendtgørelse nr. 290 af 14. december 1957 om skattefri afskrivninger m.v. og bekendtgørelse nr. 414 af 26. november 1965 om oplysningspligt vedrørende skattefri afskrivning på visse automobiler m.v. Disse bekendtgørelser, der nu er ophævet, indeholdt detaljerede regler om oplysningspligten for hver enkelt art af afskrivningsberettigede aktiver. I den nye bekendtgørelse er de detaljerede regler om oplysningspligten udeladt. I stedet er oplysningspligten udformet som en henvisning til de afskrivningsskemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.

For driftsmidler og skibe er der som efter de tidligere bekendtgørelser fastsat skemapligt, når den skattepligtige ikke er regnskabspligtig. Skemapligten omfatter nu - i modsætning til tidligere - også indkomstår, hvori der ikke foretages afskrivning. Det har betydning for pristalsreguleringen af saldoværdien.

For bygninger m. v. er der fastsat generel skemapligt, medens skemapligten tidligere kun omfattede ikke-regnskabspligtige skattepligtige, der gjorde brug af afskrivningsretten. Denne udvidelse af skemapligten er navnlig sket af hensyn til indkøringen af bygningsafskrivningsområdet i det maskinelle system i statsskattedirektoratet.

Der er dog ikke indført skemapligt for regnskabspligtige, der har erhvervet en bygning m.v. før den 1. januar 1982, idet disse bygninger ikke er omfattet af de nye afskrivningsregler.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 4. september 1982 (dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende). For så vidt angår tilfælde, hvor omregning til kontantværdi har skullet foretages i tiden fra den 1. januar 1982 til ikrafttrædelsesdagen, har bekendtgørelsens kapitel I dog fået tilbagevirkende kraft.

Skattedepartementet, den 22. november 1983

JENS ROSMAN

/ Jens Drejer.

Officielle noter

Ingen