Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Bilag 10
Bilag 11
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold 1)

 

I medfør af § 2, stk. 2, § 5, stk. 5, § 6, stk. 2, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 13, stk. 4, § 19, stk. 5 og 6, § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 5 og 6, i lov nr. 232 af 5. april 2000 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for markedsføring, erklæring om overensstemmelse, mærkning, ibrugtagning og tilslutning af apparater og afhjælpning af forstyrrelser.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på de i bilag 1, nr. 1, nævnte apparater.

Stk. 3. §§ 8-10, § 12, § 14, § 15, stk. 3-4, § 16, stk. 2, og § 18 finder ikke anvendelse på de i bilag 1, nr. 2, nævnte apparater.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsvarets brug af apparater.

Definitioner

§ 2. Ved markedsføring forstås i denne bekendtgørelse tilrådighedsstillelse af apparater mod betaling eller gratis med henblik på distribution eller anvendelse.

§ 3. Ved apparater forstås alle elektriske og elektroniske apparater samt udstyr og anlæg, herunder radio- og teleterminaludstyr, der indeholder elektriske eller elektroniske komponenter, og som kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan blive påvirket af sådanne forstyrrelser.

Stk. 2. Ved radioudstyr forstås et produkt eller en relevant komponent heri til kommunikation ved hjælp af udsendelse eller modtagelse af radiobølger.

Stk. 3. Ved teleterminaludstyr forstås et produkt eller en relevant komponent heri, der muliggør kommunikation, og som er beregnet til at blive direkte eller indirekte tilsluttet nettermineringspunkter i offentlige telenet.

Stk. 4. Ved elektromagnetiske forstyrrelser forstås et elektromagnetisk fænomen, der kan forstyrre en mekanismes, et apparats eller et systems funktion.

§ 4. En grænseflade er

1)    et fysisk tilslutningspunkt, hvor en bruger får adgang til offentlige telenet, samt dettes tekniske specifikationer eller

2)    en radiogrænseflade, der specificerer radiovejen mellem radioudstyr samt dennes tekniske specifikationer.

§ 5. Ved harmoniserede standarder forstås tekniske specifikationer, som er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan efter mandat fra Europa-Kommissionen, og hvis referencenummer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

§ 6. Ved samfundsvigtig kommunikation, jf. § 19, stk. 6, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, forstås den kommunikation via radio- eller teleterminaludstyr, der er afgørende for at sikre menneskers liv og helbred og samfundsmæssig forsyningsvirksomhed.

Stk.   2. Under forudsætning af, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, betragtes følgende kommunikation som samfundsvigtig kommunikation:

1)    Politiets kommunikation.

2)    Forsvarets kommunikation.

3)    Nød- og redningstjenesters kommunikation.

4)    Tog-, fly- og maritim kommunikation og navigation.

5)    Kommunikation i forbindelse med samfundsmæssig forsyningsvirksomhed.

Kapitel 2

Markedsføring

§ 7. Apparater skal ved markedsføringen være ledsaget af en anvisning, som skal indeholde de nødvendige oplysninger om, til hvilken brug udstyret er bestemt, og der skal foreligge en erklæring om, at der foreligger overensstemmelse med de væsentlige krav.

§ 8. Ved markedsføringen af teleterminaludstyr skal oplysninger om, til hvilken brug udstyret er bestemt, jf. § 7, være tilstrækkelige til at identificere de grænseflader i det offentlige telenet, jf. § 19, hvor udstyr skal tilsluttes.

Stk. 2. Ved markedsføringen af radioudstyr skal oplysninger om, til hvilken brug udstyret er bestemt, jf. § 7, være anbragt på en fremtrædende plads, og de skal på pakningen og i brugsanvisningen for udstyret angive, hvor det pågældende udstyr er bestemt til at bruges, ligesom eventuelle begrænsninger eller krav om tilladelse i forbindelse med anvendelsen af udstyret skal være angivet.

§ 9. I forbindelse med markedsføring af radioudstyr, der benytter frekvensbånd, som ikke er harmoniseret inden for hele Fællesskabet, som anført i bilag 2, skal fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for hele Fællesskabet, eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af udstyret, mindst 4 uger før markedsføringen påbegyndes oplyse Telestyrelsen om den påtænkte markedsføring og om de i bilag 3 nævnte forhold.

Specifikke væsentlige krav

§ 10. For følgende radioudstyr gælder, at det skal være konstrueret således, at det ud over at overholde de i § 5, stk. 1-4, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte væsentlige krav tillige skal opfylde de nedenfor nævnte specifikke væsentlige krav:

1)    Radioudstyr, som skal anvendes i den maritime mobile tjeneste eller i den maritime mobile satellittjeneste, som er beregnet til at blive installeret i søgående ikke-SOLAS skibe, (skibe, som ikke er omfattet af kapitel IV i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) af 1974 som ændret i 1988), og som skal deltage i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), skal konstrueres således, at det sikres, at det fungerer korrekt, når det udsættes for et maritimt miljø, opfylder alle GMDSS’s operationelle krav i nødsituationer og muliggør tydelig og pålidelig kommunikation med en høj grad af nøjagtighed for analoge eller digitale kommunikationsforbindelser.

2)    Radioudstyr, lavinesendere/-søgere, som fungerer på 457 kHz, og som er bestemt til at lokalisere mennesker, der er begravet i sne som følge af en lavine, skal konstrueres således, at de kan fungere korrekt både sammen med nye sendere/søgere og med sendere/søgere, som allerede er i brug, og som er godkendt i henhold til nationale godkendelsesbestemmelser baseret på ETS 300 718. Lavinesendere/-søgere skal udformes således, at de fungerer pålideligt efter en lavine og fortsat fungerer, når de er begravet i sne i en længere periode som følge af en lavine.

Erklæring om overensstemmelse

§ 11. Vurdering af, om apparater, herunder radio- og teleterminaludstyr, er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte beskyttelseskrav og udstedelse af erklæring om overensstemmelse, kan ske på en af følgende måder:

1)    Ved anvendelse af harmoniserede standarder kan erklæring ske ved EF-overensstemmelseserklæring uden teknisk dokumentation, jf. bilag 4.

2)    Når der ikke eller kun delvis anvendes harmoniserede standarder, skal erklæring ske ved EF-overensstemmelseserklæring med teknisk dokumentation, jf. bilag 5.

3)    Når der ikke anvendes harmoniserede standarder for radiosendere i fly skal erklæring om overensstemmelse ske ved anvendelse af EF-typeattest, jf. artikel 10, stk. 5, i direktiv 89/336/EØF.

§ 12. Udstedelse af erklæring om overensstemmelse og vurdering af, om radio- og teleterminaludstyr er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 3-4, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte væsentlige krav, og de i § 10 nævnte specifikke væsentlige krav, kan ske på en af følgende måder:

1)    For teleterminaludstyr og modtagerdele i radioudstyr udstedes erklæring om overensstemmelse efter gennemført intern fabrikationskontrol, jf. bilag 6.

2)    For radiosendeudstyr kan der, når der anvendes harmoniserede standarder, udstedes erklæring om overensstemmelse efter gennemført intern fabrikationskontrol, jf. bilag 6.

3)    For radiosendeudstyr kan der, når der ikke eller kun delvis anvendes harmoniserede standarder, udstedes erklæring om overensstemmelse efter gennemført intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7 og 8.

4)    Ved anvendelse af godkendt kvalitetssystem for konstruktion, fremstilling, endelig produktionskontrol og prøvning kan erklæring om overensstemmelse ske ved fuld kvalitetssikring, jf. bilag 9.

§ 13. Ansvaret for afgivelse af erklæring om overensstemmelse, jf. §§ 11-12, påhviler fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet, eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparatet.

Stk. 2. Erklæring om overensstemmelse og den tekniske dokumentation for apparater, som ikke er radio- og teleterminaludstyr skal, i en periode på 10 år efter at markedsføringen er påbegyndt, på forlangende af Telestyrelsen kunne fremlægges indenfor 10 arbejdsdage.

Stk. 3. Erklæring om overensstemmelse og den tekniske dokumentation for radio- og teleterminaludstyr skal, i indtil 10 år efter det tidspunkt hvor produktionen af det pågældende produkt er ophørt, på forlangende af Telestyrelsen kunne fremlægges indenfor 10 arbejdsdage.

§ 14. Dokumenter og korrespondance vedrørende erklæring om overensstemmelse, jf. § 12, nr. 2, eller notificering af frekvenser, jf. § 9, skal ved henvendelse til Telestyrelsen være affattet på et nordisk sprog, færøsk, grønlandsk eller engelsk.

Stk. 2. Dokumenter og korrespondance vedrørende procedurer for overensstemmelsesvurdering, jf. § 12, nr. 3 og 4, skal udfærdiges på et officielt sprog i det land indenfor Fællesskabet, hvor proceduren gennemføres eller på et nordisk sprog, færøsk, grønlandsk eller engelsk.

Mærkning

§ 15. Apparater må kun markedsføres, hvis der er påsat CE-mærkning. CE-mærkets udformning fremgår af bilag 10.

Stk. 2. CE-mærkning skal på radio- og teleterminaludstyr suppleres med type-, parti- eller serienumre og navnet på fabrikanten eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen.

Stk.   3. Hvis erklæring om overensstemmelse er udstedt på en af de i § 12, nr. 3 og 4, angivne måder, skal CE-mærkning suppleres med identifikationsnummeret på de involverede bemyndigede organer.

Stk. 4. Radioudstyr, som anvender frekvensbånd, hvis anvendelse ikke er blevet harmoniseret, jf. bilag 11, nr. 2, må kun markedsføres, hvis apparatet udover CE-mærkningen er påført advarselsmærkning. Advarselsmærkets udformning fremgår af bilag 10.

Stk. 5. Uanset stk. 1 4, gælder for apparater og køretøjer omfattet af bekendtgørelse nr. 708 af 25. juli 1996 om krav til elektromagnetisk kompatibilitet for visse køretøjer m.v., bekendtgørelse nr. 1002 af 15. december 1999 om krav til elektromagnetisk kompatibilitet for visse mindre køretøjer m.v. eller bekendtgørelse nr. 579 af 21. juni 2001 om krav til elektromagnetisk kompatibilitet for landbrugs- og skovbrugstraktorer de særlige mærkningsregler fastsat i de nævnte bekendtgørelser.

§ 16. På apparater, som ikke er radio- eller teleterminaludstyr, skal mærkning, jf. § 15, anbringes på udstyret eller dettes dataskilt. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan mærkning anbringes på emballagen, brugsanvisningen eller garantibeviset.

Stk. 2. På radio- og teleterminaludstyr skal CE-mærkningen og øvrig mærkning, jf. § 15, anbringes på udstyret eller på dettes dataskilt og på udstyrets emballage, hvis der er en sådan, og på de ledsagende dokumenter.

§ 17. Der må ikke på apparater anbringes mærkning, der kan vildlede med hensyn til CE-mærkningens betydning og udformning.

Stk. 2. Anden mærkning kan dog anbringes på apparater, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller læsbar.

Stk. 3. Hvis apparater udover at være omfattet af direktiverne 89/336/EØF og 99/5/EF tillige er omfattet af andre direktiver, som vedrører andre aspekter, og som foreskriver CE-mærkning, angiver CE-mærkning i henhold til denne bekendtgørelse, at apparaterne også formodes at opfylde bestemmelserne i andre direktiver.

Kapitel 3

Ibrugtagning og tilslutning af apparater

§ 18. Apparater kan tages i brug i overensstemmelse med de formål, hvortil de er bestemt, forudsat at de

1)    overholder beskyttelseskravene henholdsvis de væsentlige krav, jf. § 5 i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, og

2)    er forsynet med CE-mærkning og anden mærkning, jf. §§ 15-17.

Stk. 2. Radio- og teleterminaludstyr kan tages i brug, hvis udstyret overholder de i stk. 1 nævnte krav, og hvis udstyret tages i brug i overensstemmelse med de grænseflader, udstyret er beregnet til at blive taget i brug til eller tilsluttet.

§ 19. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester skal til Telestyrelsen indsende ajourførte præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester skal offentliggøre præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden. Disse specifikationer skal være så detaljerede, at der på basis heraf kan konstrueres teleterminaludstyr, som vil være i stand til at udnytte de tjenester, der udbydes via den pågældende grænseflade, og at der kan gennemføres relevante prøvninger med henblik på teleterminaludstyrets overholdelse af de væsentlige krav.

Kapitel 4

Afhjælpning af forstyrrelser

§ 20. I tilfælde af konstaterede forstyrrelser kan Telestyrelsen pålægge ejere eller brugere af de involverede apparater for egen regning at foretage de nødvendige foranstaltninger, herunder reparation og montering af ekstra filtre, for at nedbringe forstyrrelserne.

Stk. 2. Hvis forstyrrelserne efter Telestyrelsens skøn skyldes, at et eller flere af de involverede apparater ikke overholder de for det pågældende apparat fastsatte beskyttelseskrav henholdsvis væsentlige krav, kan Telestyrelsen pålægge ejeren eller brugeren af de pågældende apparater for egen regning at bringe apparaterne i overensstemmelse med de fastsatte beskyttelseskrav, jf. § 5 i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.

Stk. 3. Hvis forstyrrelserne efter Telestyrelsens skøn skyldes, at et eller flere af de involverede apparater er fejlbehæftet, herunder opstillet, installeret eller benyttet på uhensigtsmæssig måde, kan Telestyrelsen pålægge ejeren eller brugeren af de pågældende apparater for egen regning at afhjælpe disse forhold.

Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 gælder for apparater taget i brug før 1. januar 1997, og som ikke er forsynet med CE-mærke, at det kun kan kræves, at apparaterne bringes til at overholde beskyttelseskravene i § 5 i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. For apparater, for hvilke der før 1. januar 1992 var fastsat grænseværdier for udstrålingen, kan der ikke fastsættes strengere krav end dem, der var gældende ved apparatets ibrugtagning.

Kapitel 5

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 21. Med bøde straffes den, der

1)    markedsfører apparater i strid med reglerne i §§ 7-8, § 10, § 13, stk. 2, og §§ 15-17, eller

2)    ikke offentliggør grænsefladespecifikationer som anført i § 19.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. september 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 236 af 30. marts 2000 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold ophæves.

Stk. 3. Radio- og teleterminaludstyr, der er godkendt før den 8. april 2000, og som er produceret og markedsført inden den 8. april 2001 kan fortsat sælges og ibrugtages indtil bestående lager er solgt.

Stk. 4. Apparater uden CE-mærke, der er taget i brug før den 1. januar 1997, og som efter hidtil gældende regler lovligt har kunnet ibrugtages, vil også fremover kunne ibrugtages, hvis de overholder de grænseværdier for elektromagnetisk udstråling, som var gældende for apparaterne ved ibrugtagningen.

Telestyrelsen, den 10. september 2001

Jørgen Abild Andersen

/Jørgen Lang Nielsen


Bilag 1

Apparater, som bekendtgørelsen helt eller delvist ikke finder anvendelse på, jf. § 1, stk. 2 og 3

1. Apparater som er undtaget fra samtlige bekendtgørelsens bestemmelser, jf. § 1, stk. 2:

1)    Radioudstyr, der anvendes af radioamatører i henhold til definitionerne S1.56 og S1.57 i Den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, medmindre udstyret handles frit.

2)    Byggesæt til radioamatørbrug.

3)    Udstyr i henhold til Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe.

4)    Kabler og ledninger (ikke transmissionsudstyr).

2. Apparater som er undtaget fra §§ 8-10, § 12, § 14, § 15, stk. 3-4, § 16, stk. 2, og § 18, jf. § 1, stk. 3:

1)    Radiofoni- og tv-modtagere, der udelukkende er beregnet til at skulle anvendes til modtagelse.

2)    Produkter, udstyr og komponenter i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart.

3)    Udstyr og systemer til regulering af lufttrafikken i henhold til artikel 1 i Rådets direktiv 93/65/EØF af 19. juli 1993 om definition og anvendelse af kompatible tekniske specifikationer for erhvervelse af udstyr og systemer til regulering af lufttrafikken.

4)    Enkeltanlæg eller store installationer, for hvilke der ikke findes anerkendte standarder eller specifikationer.


Bilag 2

Kriterier for hvornår et radioudstyr antages at benytte frekvensbånd, som er harmoniseret i hele Det europæiske økonomiske Fællesskab, jf. § 9

1)    Udstyret er ikke i stand til at sende.

2)    Udstyret kan kun sende under kontrol af et netværk.

3)    Udstyret anvender frekvensbånd, hvor der i alle EU’s medlemsstater anvendes samme radiogrænseflade på følgende betingelser:

a)     Der eksisterer en fælles frekvensallokering.

b)     Inden for den i litra a nævnte frekvensallokering er der tale om samme kanalafstand eller kanalplan.

c)     Radioudstyret har de samme fælles tekniske karakteristika med hensyn til frekvensområde, sendeeffekt, duty cycle, båndbredde m.m.

Radioudstyr, som opfylder kriterierne, antages at anvende harmoniserede frekvensbånd.

Hvis radioudstyr ikke opfylder kriterierne, skal der ske anmeldelse som anført i § 9.


Bilag 3

Oplysninger, som skal afgives i forbindelse med markedsføring af radioudstyr, som benytter frekvensbånd, som ikke er harmoniseret i hele Fællesskabet, jf. § 9 og bilag 2

Følgende oplysninger skal afgives til Telestyrelsen:

1)    Navn og adresse på det for markedsføringen ansvarlige selskab.

2)    Radioudstyrets typebetegnelse.

3)    Udstyrets anvendelsesområde.

4)    Evt. navn på bemyndigede organer, som har medvirket ved overenstemmelsesvurderingen.

5)    Frekvensområde.

6)    Henvisning til anvendte tekniske standarder.

7)    Modulationstype.

8)    Kanalseparation og betegnelse på udsendelsestype i ITU-format, medmindre dette fremgår af de anvendte tekniske standarder.

9)    Maksimal sendeeffekt, med mindre dette fremgår af de anvendte tekniske standarder.

10) Duty cycle og eventuel kommunikationsprotokol, medmindre dette fremgår af de anvendte tekniske standarder.

11) Eventuel duplexafstand og retning.

12) Antennetype.


Bilag 4

Erklæring om overensstemmelse, jf. § 11, nr. 1

Overensstemmelseserklæring

-      Overensstemmelseserklæring skal omfatte følgende elementer:

-      En beskrivelse af de(t) pågældende apparat(er).

-      En henvisning til de specifikationer, i forhold til hvilke overensstemmelsen er erklæret, og evt. til de nationale foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at apparaterne er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

-      Navnet på den person, der har fået fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes befuldmægtigede.


Bilag 5

Teknisk dokumentation, jf. § 11, nr. 2

Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at forstå, hvorledes apparatet er konstrueret, fremstillet og fungerer, og at vurdere, om det er i overensstemmelse med kravene i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

Dokumentationen skal, i den udstrækning det er relevant for vurderingen, navnlig indeholde følgende oplysninger:

1)    En teknisk beskrivelse af apparatet med angivelse af, i hvilket miljø apparatet skal anvendes.

2)    En liste over de i § 5 omhandlede standarder, som helt eller delvis er anvendt, og beskrivelse af de metoder, der er anvendt for at sikre overholdelse af beskyttelseskravene, når de i § 5 omhandlede standarder ikke er anvendt.

3)    Teknisk rapport eller certifikat fra en bemyndiget organ, herunder resultater af beregninger, målinger, undersøgelser m.v.


Bilag 6

Intern fabrikationskontrol, jf. § 12, nr. 1 og nr. 2

1)    Dette bilag beskriver en procedure, hvorved fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet, som varetager de forpligtelser, der er fastlagt i punkt 2, sikrer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for EF anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig erklæring om overensstemmelse.

2)    Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 4, og fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet skal kunne stille den til rådighed for de relevante nationale myndigheder i enhver medlemsstat med henblik på inspektion i mindst ti år efter det tidspunkt, hvor produktionen af produktet er ophørt.

3)    Er hverken fabrikanten eller dennes befuldmægtigede etableret inden for Fællesskabet, har den person, som er ansvarlig for produktets markedsføring i Fællesskabet, pligt til at kunne fremlægge den tekniske dokumentation.

4)    Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produkterne opfylder de væsentlige krav. Dokumentationen skal omfatte konstruktion og fremstilling af produktet samt produktets funktion, herunder navnlig:

-      en generel beskrivelse af produktet

-      konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb osv.

-      de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af ovennævnte tegninger og lister samt produktets funktion

-      en liste over, hvilke af de standarder, jf. § 5, der er anvendt helt eller delvist, samt beskrivelser og forklaringer af de løsninger, der er brugt for at opfylde de væsentlige krav i direktivet, hvis sådanne standarder ikke er anvendt eller ikke findes

-      resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser mv.

-      prøvningsrapporter.

5)    Fabrikanten eller dennes befuldmægtigede opbevarer en kopi af erklæringen om overensstemmelse sammen med den tekniske dokumentation.

6)    Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede produkt er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som er nævnt i punkt 2, og med de krav i direktivet, der vedrører det pågældende produkt.


Bilag 7

Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger,
jf. § 12, nr. 3

Dette bilag består af bilag 6 samt følgende yderligere krav:

Fabrikanten skal sikre, at der for hver type radioudstyr gennemføres alle væsentlige apparaturprøvninger. Et bemyndiget organ, som fabrikanten selv vælger, fastlægger, hvilke apparaturprøvninger der betragtes som væsentlige, medmindre det i de harmoniserede standarder er fastlagt, hvilke apparaturprøvninger der skal gennemføres. Det bemyndigede organ tager behørigt hensyn til tidligere afgørelser, som bemyndigede organer har truffet i fællesskab.

Fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for EF eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparatet, erklærer, at disse prøvninger er blevet gennemført, og at apparaturet opfylder de væsentlige krav, og anbringer under fremstillingsprocessen det bemyndigede organs identifikationsnummer på apparaturet.


Bilag 8

Dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. § 12, nr. 3

Dette bilag består af bilag 7 samt følgende yderligere krav:

Den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 4 i bilag 6, og den erklæring om overensstemmelse i forbindelse med særlige apparaturprøvninger, der er beskrevet i bilag 7, udgør dokumentationen vedrørende den tekniske konstruktion.

Fabrikanten, dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet, eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet, forelægger dokumentationen for et eller flere bemyndigede organer; hvert enkelt af de bemyndigede organer underrettes om andre, som har modtaget dokumentationen.

Det bemyndigede organ gennemgår dokumentationen, og hvis det vurderes, at den ikke på tilfredsstillende vis godtgør, at lovens § 5 er opfyldt, kan det bemyndigede organ sende en udtalelse til fabrikanten, dennes repræsentant eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet, og underrette de øvrige bemyndigede organer, der har modtaget dokumentationen, herom. En sådan udtalelse skal afgives inden fire uger efter det bemyndigede organs modtagelse af dokumentationen. Apparaturet kan markedsføres, når udtalelsen er modtaget eller efter udløbet af de fire uger.

Fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet, opbevarer dokumentationen i en periode, der udløber mindst ti år efter det tidspunkt, hvor produktionen af apparaturet er ophørt, således at den er til rådighed for de relevante nationale myndigheder i enhver medlemsstat med henblik på inspektion.


Bilag 9

Fuld kvalitetssikring, jf. § 12, nr. 4

1. Fuld kvalitetssikring er den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten anbringer de mærker, der er beskrevet i § 15, på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig erklæring om overensstemmelse.

2. Fabrikanten anvender et godkendt kvalitetssystem for konstruktion, fremstilling, endelig produktionskontrol og prøvning, svarende til den harmoniserede standard EN ISO 9001, som beskrevet i punkt 3, og fabrikanten er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3. Kvalitetssystem

3.1. Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet til et bemyndiget organ.

-      Ansøgningen skal indeholde:

-      alle relevante oplysninger om de planlagte produkter

-      dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

3.2. Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanter har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetspolitik og -procedurer, såsom kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og registre fortolkes ens.

Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

-      Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til konstruktions- og produktionskvalitet

-      de tekniske specifikationer, herunder de harmoniserede standarder og tekniske forskrifter samt relevante prøvningsspecifikationer, der vil blive anvendt, samt hvis de i § 5, omhandlede standarder ikke anvendes fuldt ud, hvordan det sikres, at de væsentligste krav i direktivet, der gælder for produkterne, vil blive opfyldt

-      de teknikker til konstruktionskontrol og -verifikation samt de processer og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved konstruktionen af produkterne, for så vidt angår den pågældende produktkategori

-      de tilsvarende teknikker for fremstilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring samt de fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt

-      de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker, samt resultaterne af de prøvninger, der er udført før produktionen, når det er relevant

-      hvordan det sikres, at prøvnings- og undersøgelsesfaciliteterne er i overensstemmelse med de relevante krav for gennemførelse af den nødvendige prøvning

-      kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv.

-      hvordan det verificeres, at den krævede konstruktions- og produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.

3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne anvender den relevante harmoniserede standard.

Det bemyndigede organ vurderer navnlig, om kvalitetskontrolsystemet sikrer produkternes overensstemmelse med direktivets krav på baggrund af den relevante dokumentation, der leveres i henhold til punkt 3.1 og 3.2, herunder, når det er relevant, prøvningsresultater leveret af fabrikanten.

Vurderingsholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.

Afgørelsen skal meddeles til fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes befuldmægtigede underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af dette.

Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

4. EF-kontrol på det bemyndigede organs ansvar

4.1. Formålet med EF-kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere konstruktions-, produktions-, kontrol- og prøvnings- samt oplagringsfaciliteterne og skal give det alle nødvendige oplysninger, herunder

-      dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

-      kvalitetsregistreringer i henhold til konstruktionsdelen i kvalitetssystemet, såsom resultater af analyser, beregninger, prøvninger mv.

-      kvalitetsregistreringer i henhold til produktionsdelen i kvalitetssystemet, såsom kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv.

4.3. Det bemyndigede organ skal gennemføre kontrolbesøg med rimelige mellemrum for at sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten.

4.4. Det bemyndigede organ kan desuden aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ om nødvendigt foretage eller få foretaget prøvninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer tilfredsstillende. Det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten.

5. Fabrikanten skal i et tidsrum på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:

-      den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation

-      de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer

-      de i sidste afsnit i punkt 3.4 og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6. Hvert af de bemyndigede organer stiller relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer, herunder henvisninger til de(t) pågældende produkt(er), til rådighed for de øvrige bemyndigede organer.


Bilag 10

Mærkning, jf. §§ 15-17

1. CE-mærkning, jf. § 15, stk. 1

CE-mærkningen består af bogstaverne CE i følgende udformning:

AF219_1.JPG Size: (320 X 198)

Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som vist ovenfor, overholdes.

CE-mærkningens højde skal være mindst 5 mm, medmindre dette ikke er muligt på grund af apparaturets karakter.

CE-mærkningen skal anbringes synligt samt være let læselig og uudslettelig.

2. Advarselsmærkning, jf. § 15, stk. 4

For radioudstyr omfattet af udstyrsklasse 2, skal der tillige ske advarselsmærkning.

Advarselsmærkningen består af tegnet ! i følgende udformning:

AF219_2.JPG Size: (180 X 143)

Hvis advarselsmærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som vist ovenfor, overholdes.

Advarselsmærkningens højde skal være mindst 5 mm, medmindre dette ikke er muligt på grund af apparaturets karakter.

Advarselsmærkningen skal anbringes synligt samt være let læselig og uudslettelig.

Mærkningen af apparater i klasse 2, jf. bilag 11, oplyser brugeren om, at

1)    udstyret benytter radiofrekvensbånd, hvis anvendelse ikke er blevet harmoniseret i hele Fællesskabet, eller

2)    at Telestyrelsen har fastsat regler om forbud mod eller begrænsning af markedsføring og/eller krav om tilbagetrækning fra markedet af radioudstyr, der forårsager eller med rimelighed kan forventes at forårsage forstyrrelser af samfundsvigtig radiokommunikation.


Bilag 11

Klasser for radioudstyr, der skal mærkes efter § 15, jf. §§ 6-7, i lov om radio- og teleterminaludstyr og om elektromagnetisk kompatibilitet

Udstyr i klasse 1 skal mærkes efter § 15, stk. 1-3 med CE-mærke og eventuelt identifikationsmærke for et involveret bemyndiget organ.

Klasse 1 omfatter følgende udstyr:

1.1   ISDN udstyr (ISDN Basic Rate, ISDN Primary Rate, ISDN U, bredbånds ISDN, ATM).

1.2   Analogt telefonudstyr, inklusive udstyr tilsluttet Centrex grænseflader eller virtuelle private netværk.

1.3   Udstyr til brug på lejede linjer (2-tråds, 4-tråds, digitale linjer, SDH, optiske fibre).

1.4   Trådbårent datakommunikationsudstyr (X.21, X.25, ethernet, token ring, token bus, TCP/IP, frame relay).

1.5   Trådbårent interaktivt broadcast udstyr (set-top bokse).

1.6   Telexudstyr.

1.7   GSM terminaler (GSM900, GSM1800, GSM1900).

1.8   Trådløse telefoner (DECT).

1.9   Radioudstyr som alene er indrettet for modtagning.

1.10           TFTS terminaler.

1.11           Terminaler til landmobile satellittjenester i 1,5/1,6 GHz båndet.

1.12           Terminaler til landmobile satellittjenester i Ku-båndet.

1.13           Terminaler til TETRA i båndet 380-400 MHz.

1.14           S-PCS terminaler i 1,6/2,4 GHz båndet.

1.15           S-PCS terminaler i 1,9/2,1 GHz båndet.

1.16           Terminaler til satellit-datakommunikationstjenester i 1,5/1,6 GHz-båndet.

1.17           Radioudstyr som kun kan sende under kontrol af et netværk (NMT, TCS, ETACS).

Udstyr i klasse 2 skal tillige forsynes med advarselsmærke efter § 15, stk. 4.

Klasse 2 omfatter følgende udstyr:

2.1   VSAT udstyr i C-båndet.

2.2   VSAT udstyr i Ku-båndet.

2.3   SNG satellitkommunikationsudstyr i Ku-båndet.

2.4   TETRA Direct Mode terminaler.

2.5   Terminaler til brug i TETRAPOL radiosystemer.

2.6   Landmobile radioanlæg.

2.7   Laveffekts radioanlæg (SRD).

2.8   Mikrobølgekædeudstyr.

2.9   Radiokædeudstyr.

2.10           Radiofoni og tv sendeudstyr.

2.11           Maritimt radioudstyr.

2.12           Radioudstyr til brug i infrastruktur (f.eks. basisstationer).

2.13           Udstyr til radioamatører.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF,   af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EF-Tidende) 1999 L 91, s. 10, Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv~ning om elektromagnetisk kompatibilitet (EF-Tidende) 1989 L 139, s. 19 med senere ændringer, Europa-Kommissionens beslutning af 22/09/2000 om anvendelse af artikel 3, stk. 3, litra e) i direktiv 1999/5/EF på radiokommunikationsudstyr, der er beregnet til installering på søgående ikke-SOLAS-skibe med henblik på deltagelse i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), og som ikke er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe og Europa-Kommissionens beslutning af 21/02/2001 om anvendelse af artikel 3, stk. 3, litra e) i direktiv 1999/5/EF på lavinesendere/-søgere.