Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Tv-stationen bragte en 2½-times temaudsendelse om klageren som bevægelse. I klagen anførtes bl.a. at der var anvendt en rekonstruktion af klagerens mest centrale religiøse praksis, og at klageren ikke var kommet til orde i samme omfang som kritikerne af bevægelsen. Pressenævnet udtalte, at der ikke kan opstilles krav om, at der skal medvirke lige mange personer til at repræsentere hver sin holdning til et spørgsmål, og klageren var derfor kommet til orde i tilstrækkeligt omfang. Vedrørende rekonstruktionen udtalte nævnet, at redigeringen heraf burde være foretaget på en måde, så der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt klageren kommenterede rekonstruktionen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 93/1999

 

    Scientologi Kirken Danmark har ved [K] klaget til Pressenævnet over DR2's temalørdag, bragt den 12. juni 1999 og genudsendt på DR1 den 26. juni 1999, idet Scientologi Kirken mener, at god presseskik er tilsidesat.

    Temaudsendelsen, der havde titlen "SCIENTOLOGY religion eller pengemaskine", havde en varighed af ca. 2½ time og bestod af 4 dokumentarudsendelser, der blev kædet sammen af kommentarer i studiet.

    Indledningen til udsendelsen lød:

    "Speak: The Church of Scientology har siden den tidligere science fiction forfatter L. Ron Hubbard grundlagde den været stærkt kontroversiel. Kritikkerne kalder den en pengemaskine og bekæmper den med alle midler, mens tilhængerne forsvarer deres religion lige så fanatisk.

    Den verdensberømte skuespiller John Travolta er scientolog. Hvorfor fortæller han om i programmet Church of Scientology, som vi viser her om et lille øjeblik."

    Temaudsendelsen startede med en amerikansk dokumentarudsendelse, "Church of Scientology". I denne udsendelse bragtes interview med skuespillerne John Travolta og Kirstie Alley, der begge er scientologer. Også andre kendte amerikanere udtalte sig som scientologer. Herudover blev bragt interview med en række tidligere medlemmer, der udtalte sig kritisk om Scientologi i USA. Over for dette blev bragt et interview med Mike Rinder, der er medlem af Sea Organization, indenfor Scientology.

    Herefter bragtes udsendelsen "Med Scientology i Bakspejlet", der indeholdt interview med det tidligere medlem Jesse Prince. Udtalelserne fra denne blev sendt skiftevis med udtalelser fra Aron C. Mason, der er direktør for Public Affairs, Scientology.

    Dernæst bragtes udsendelsen "Scientology Kirke i Danmark", der beskrev den danske del af bevægelsen, bl.a. via et interview med klagerens informationschef Anette Refstrup.

    Efter dette bragtes en debat i studiet under titlen "Kan vi godkende Scientology som trossamfund i Danmark". I debatten deltog Michael Rothstein, religionshistoriker ved Københavns Universitet, og Peter Lodberg, Lektor ved Århus Universitet, Teologisk Fakultet. Sidstnævnte mente, at Scientologi ikke hverken kunne eller burde godkendes som trossamfund i Danmark, mens den førstnævnte tilkendegav, at det var en politisk beslutning, om der skulle gives en sådan godkendelse, og at det lå inden for lovens muligheder at meddele en godkendelse.

    Det sidste indslag hed "På Broen til Frihed" og omhandlede scientologers syn på familien og børneopdragelse. Dette indslag indeholdt udtalelser fra fem tidligere scientologer og et interview med informationschef Anette Refstrup. I indslaget blev vist en rekonstruktion af en auditering. Auditering beskrives af klageren som klagerens mest centrale religiøse praksis, der bliver givet af en Scientologi pastor til en anden person for at lette denne person for livets byrder og genopbygge vedkommendes egen personlighed og evner.

    I dette indslag hed det bl.a.:

    "(En kvinde og et barn sidder på hver side af et bord med et E-meter, barnet holder dåserne, kvinden E-meteret).

    (På skræmen står: Rekonstruktion)

    

Kvinde: Hvad har nogen sagt til dig, du ikke må fortælle til nogen?

    

Barn: Ikke noget.

    

Kvinde: Tak. Jeg vil gentage auditing spørgsmålet: Hvad har nogen sagt til dig, du ikke må fortælle til nogen?

    

Barn: Ingenting.

    

Anette Refstrup (vises på skærmen): Synes du, det er forhør. Jeg tror, det er noget alle forældre gør. Det er noget kig på, vær villig til at opleve, hvad er det, der sker med dine børn, hvad er det der sker med folk omkring dig (de to personer vises igen) og går ind og hjælp dem med og få kigget på det og få gjort noget ved det ( Anette Refstrup vises på skærmen). Det er at lære af sine fejltagelser.

    

Kvinde: jeg vil gentage auditing spørgsmålet: Har du nogensinde slået et andet barn?

    

Barn: Nej.

    

Kvinde: Tak. Jeg vil gentage auditing spørgsmålet: Har du nogensinde slået et andet barn?

    

Barn (med tryk på hvert ord): Nej jeg har ej."

    I dette indslag blev endvidere bragt en udtalelse fra en forstander for en københavnsk legeplads.

    Efter denne del af udsendelsen hed det:

    "Speak: Vi ville gerne have haft en Scientology familie med i programmet her. I marts måned rettede vi derfor henvendelse til Scientology Kirken i Danmark for at få hjælp til at finde sådan en familie, der ville medvirke. Da optagelserne til det her program sluttede næsten to måneder senere, var det trods gentagne henvendelser til Scientology ikke lykkedes for dem at finde en familie, der ville være med. Derfor møder vi altså ikke en familie i programmet her."

    Temalørdagen blev afsluttet med en diskussion i studiet mellem formanden for Børnerådet, psykolog Per Schultz-Jørgensen og medlem af Folketingets socialudvalg Anne Baastrup (SF).

    Klagen vedrører navnlig det indslag, der blev bragt under titlen "På Broen til Frihed".

    Klageren har indledningsvis anført, at klageren gik ind på at deltage i det pågældende program, fordi klageren fik stillet i udsigt, at man ville blive konfronteret med alle de anklager og beskyldninger, der måtte fremkomme i programmet, og at klageren var klar over, at der ville være tale om en kritisk udsendelse.

    Klageren har vedrørende udsendelsen "På Broen til Frihed" anført, at den konstruerede auditerings-session, der blev vist gentagne gange i udsendelsen, var en forfalskning. Sekvensen nedgør klagerens vigtigste religiøse praksis, auditering, og viser et vrangbillede heraf. Klageren har i den forbindelse anført, at scientologer ved, at auditering har hjulpet dem med at forbedre deres evne til at ændre forhold i deres liv.

    Klageren har videre anført, at den kvinde, der i udsendelsen skal forestille at auditere et barn, er et tidligere medlem, der har søgt og fået penge tilbage fra klageren, og hvis certifikater til at auditere nogen er blevet annulleret. Denne kvinde er derfor ikke upartisk.

    Klageren har i relation til denne sekvens yderligere anført, at det forhold, at klagerens informationschef klippes ind i sekvensen, virker som en "bekræftelse" på indslaget autentisitet. Imidlertid er informationschefen ikke på noget tidspunkt blevet orienteret om indslagets eksistens.

    Klageren har yderligere anført, at der i den amerikansk producerede udsendelse "The Church of Scientology", der indledte temalørdagen, var indeholdt en autentisk fremstilling af, hvordan auditering foregår, og man kunne blot have henvist til denne sekvens.

    Klageren har desuden anført, at de kilder, der benyttes i programmet for langt størstedelens vedkommende er tidligere medlemmer af Scientologi, og at klageren ikke har fået lejlighed til at imødegå disse kilders åbenbart forkerte og vildledende udtalelser.

    Klageren har videre anført, at de frafaldne dels ikke er troværdige kilder dels er personer, der stort set alle har forladt klageren for mange år siden. Disse personers beskrivelser er endvidere ikke efterprøvet i tilstrækkeligt grad.

    Klageren har i den forbindelse anført, at man forud for programmets udsendelse har protesteret kraftigt imod anvendelsen af Jesse Prince som en af udsendelsens vigtigste kilder, og at Jesse Prince's udtalelser blev brugt uimodsagt gentagne gange igennem programmet. Klageren var endvidere ikke bekendt med, at Jesse Prince også blev interviewet i udsendelsen "På Broen til Frihed".

    Klageren har anført, at der ikke var balance i udsendelsen, idet der kun blev interviewet to nuværende medlemmer i forhold til fem ex-medlemmer og en legepladsforstander, der var meget negativt forudindtaget. Klageren har i den forbindelse anført, at klageren midt i maj tilbød Danmarks Radio kontakt til en familie af scientologer. Endvidere kunne der have været anvendt et interview, som var produceret af klageren, og som blev givet til Danmarks Radio på video forud for udsendelsen. Danmarks Radio ønskede dog ikke at anvende dette.

    Klageren har vedrørende en udtalelsen fra legepladsbestyreren anført, at denne udtalte sig om en enkeltstående episode, der var ca. 10 år gammel, og at denne episode blev anvendt til at nedgøre scientologer.

    Klageren har herudover anført, at speakerens opsummering i udsendelsen af det, de forskellige ex-scientologer siger, forstærker udtalelserne, og virkningen bliver, at det lyder som om det er faktiske oplysninger.

    Klageren har yderligere anført, at journalisten, der var researcher på programmet "På Broen til Frihed", gentagne gange har vist sin helt usædvanligt fjendtlige indstilling over for klageren, og det må derfor være i strid med god presseskik, at hun ikke desto mindre ifølge rulleteksterne - var den eneste researcher.

    Klageren har endelig anført, at klageren burde have været repræsenteret ved den afsluttende debat i studiet.

    Danmarks Radio har i en udtalelse om sagen anført, at udsendelsen tog udgangspunkt i klagerens ansøgning til Kirkeministeriet om at blive godkendt som et trossamfund med deraf følgende privilegier.

    Danmarks Radio har oplyst, at klageren uden held havde søgt at få Fogedretten i Gladsaxe til at nedlægge fogedforbud mod en genudsendelse af programmet.

    Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af en rekonstruktion af en auditering anført, at anvendelse af rekonstruktioner er almindelig praksis, når det ikke er muligt at lave autentiske optagelser, og når det ved skiltning gøres helt klart for seerne, at der er tale om en rekonstruktion.

    Danmarks Radio har videre anført, at producenten havde fået afslag på at filme en autentisk auditering, samt at det ikke var muligt at anvende den rekonstruktion af en auditering, som forekommer i det amerikanske program, der blev anvendt som indledning til temalørdagen, idet Danmarks Radio specielt ønskede at vise den særlige form for auditering, der i klagerens terminologi hedder "Security Check Children".

    Danmarks Radio har i tilknytning hertil anført, at der forud for optagelsen af rekonstruktionen var foretaget en omfattende research for at sikre, at rekonstruktionen afspejlede en autentisk situation.

    Danmarks Radio har bestridt, at udsendelsens klipning direkte fra rekonstruktionen til en udtalelse fra klagerens informationschef kan virke som en bekræftelse på indslaget autenticitet. Informationschefens udtalelse besvarede følgende spørgsmål fra intervieweren: "En anden ting er, at nogle af de teknikker, som I opfordrer forældre til at bruge over for deres børn er meget forhørsteknikagtige." Af formmæssige og redaktionelle årsager valgte redaktøren imidlertid at undlade at medtage spørgsmålet i udsendelsen.

    Vedrørende valget af medvirkende har Danmarks Radio anført, at det fra starten blev gjort klageren klart, at der til den del af studiedebatten, der skulle omfatte emnet "Scientology religion eller pengemaskine?" skulle findes en tidligere scientolog som ville forfægte det synspunkt, at bevægelsen er en pengemaskine. Det blev samtidig understreget, at klageren suverænt måtte vælge en modpart. Klageren reagerede imidlertid meget voldsomt på redaktørens valg af Jesse Prince som detbattør.

    Danmarks Radio har vedrørende den afsluttende studiedebat anført, at det var et vilkår for de to debattørers medvirken, at de ikke skulle ud i en studiedebat med en eller flere medvirkende scientologer, men at de alene skulle kommentere børns vilkår i Scientologi på baggrund af det foreviste dokumentarprogram.

    Danmarks Radio har vedrørende klagerens medvirken i programmet anført, at klageren selv valgte, at klagerens informationschef skulle stille op til et interview. Der blev ikke givet klageren lejlighed til at besvare angreb fra de medvirkende ex-scientologer alene af den grund, at der ikke blev fremsat angreb på navngivne personer inden for klagerens organisation.

    Danmarks Radio har vedrørende den mulige medvirken af en familie af scientologer anført, at klageren præsenterede producenten for en mor og voksen datter, som klageren tilbød kunne medvirke i programmet. Klageren fremkom endvidere med et interview med de pågældende. Danmarks Radio ønskede imidlertid ikke at anvende dette interview.

    Danmarks Radio har herudover anført, at producenten nøje har gennemgået og efterprøvet kilders udsagn og efterprøvet de informationer, man havde fået. Producenten havde forelagt alle angreb på Scientologi Kirken for klageren, der havde lejlighed til at kommentere dem.

    Danmarks Radio har endelig anført, at klageren selv har vanskeliggjort produktionsforløbet ved at indtage skiftende holdninger til karakteren af sin medvirken i programmet. Et hovedelement for klageren har været at mistænkeliggøre enhver af de medvirkende ex-scientologer bl.a. ved at fremsætte personlige angreb på dem i flere tilfælde i form af udokumenterede beskyldninger af så grov karakter, at de kunne fortjene en prøvelse ved domstolene.

    I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

    Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet alene kan tage stilling til det, der blev offentliggjort i udsendelsen.

    Danmarks Radio er som led i den redaktionelle frihed berettiget til at afvise at bringe materiale, der er stillet til rådighed for Danmarks Radio af andre i forbindelse med en udsendelse. Det kan derfor ikke kritiseres, at Danmarks Radio ikke anvendte det interview med to scientologer, som klageren stillede til rådighed for Danmarks Radio.

    Pressenævnet finder, at der ikke kan opstilles krav om, at der skal medvirke lige mange personer til at repræsentere hver sin holdning til et spørgsmål. Nævnet finder således, at klageren er kommet til orde i tilstrækkeligt omfang ved de anvendte interview med klagerens informationschef.

    Pressenævnet kan ikke foretage bevisførelse om forhold, som parterne er uenige om, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om den anvendte rekonstruktion af en auditering var korrekt.

    Nævnet finder, at redigeringen af udsendelsen burde have været foretaget på en sådan måde, at der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt klagerens informationschef kommenterede rekonstruktionen.

    Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik.

    Afsagt den 13. oktober 1999.