Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om ændringer i forretningsordenerne til skattestyrelsesloven som følge af forvaltningsloven


Indledning:

I forbindelse med forvaltningslovens ikrafttræden den 1. januar 1987 er der foretaget konsekvensændringer i forretningsordenerne til skattestyrelsesloven.

  • 1) Som følge af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet er der i forretningsordenerne for Ligningsrådet og Statsskattedirektoratet, Landsskatteretten, amtsligningsrådene, skatterådene og ligningskommissionerne foretaget ændringer i reglerne om et medlems deltagelse ved afgørelser af spørgsmålet om den pågældendes inhabilitet.

Forvaltningslovens § 6, stk. 3, fastslår, at et medlem, om hvis habilitet der hersker tvivl, ikke selv må deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet.

I konsekvens heraf ændres forretningsordenernes hidtidige regler, således at et medlem herefter hverken kan deltage i forhandling og afstemning om sagen eller i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet.

Medlemmet kan dog fortsat medvirke ved klarlæggelsen af de faktiske omstændigheder, der har ført til, at den pågældendes habilitet er draget i tvivl.

Desuden er der foretaget en redaktionel ændring i visse af de omtalte forretningsordener, idet henvisningen til skattestyrelseslovens inhabilitetsregler er ændret til lovens § 1, stk. 9.

  • 2) I de nævnte forretningsordener er desuden indføjet en bestemmelse om, at et medlem, der er blevet erklæret inhabil, kan kræve sine eventuelle indvendinger mod denne afgørelse tilført forhandlingsprotokollen.

Reglen skal tjene til beskyttelse af et medlem, der af et flertal er erklæret inhabil, og som i henhold til de under pkt. 1) nævnte regler er afskåret fra at deltage i afgørelsen om den eller de pågældendes habilitet, jf. ovenfor under pkt. 1).

  • 3) I forretningsordenerne for Ligningsrådet og Statsskattedirektoratet, amtsligningsrådene, skatterådene og ligningskommissionerne er der desuden foretaget den fælles ændring, at der i forbindelse med beskrivelsen af en skatteyders adgang til at udtale sig om en påtænkt ansættelsesændring er indsat bestemmelser om, at den pågældende myndighed kan fastsætte en frist for en sådan udtalelse.

Baggrunden herfor er, at der i forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring i §§ 19, stk. 1, og 21, stk. 1, findes hjemmel for myndigheden til at fastsætte en frist i de tilfælde, hvor parten har adgang til at udtale sig. Denne ret for myndigheden er hermed præciseret i forretningsordenerne.

  • 4) I forretningsordenerne for amtsligningsråd og skatteråd er der foretaget ændringer i reglerne om disse myndigheders medvirken i landsskatteretssager, idet de ændrede formuleringer henleder opmærksomheden på, at klageren i overensstemmelse med partshøringsreglen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, har valgfrihed mellem at udtale sig mundtligt eller skriftligt. Skatteyderen har fortsat tillige adgang til at ytre sig mundtligt i andre sager for amtsligningsrådet eller skatterådet.
  • 5) Desuden er der i § 7 i forretningsordenerne for skatterådene indføjet en bestemmelse i lighed med § 9, stk. 2, i forretningsordenerne for ligningskommissionerne, jf. nedenfor under pkt. 9), hvorefter et medlem, der undlader at afgive stemme, anses for at stemme for det forslag, der er til afstemning.
  • 6) § 10, stk. 3, i forretningsordenerne for skatterådene er ændret således, at bestemmelsen nu ikke alene vedrører revisionsbehandling for tidligere år, men tillige revisionsbehandling for klageåret og senere indkomstår.
  • 7) I forretningsordenen for Skatterådet i København er i § 5 indsat en bestemmelse om, at et udvalg kan supplere sig med et medlem fra et andet udvalg, såfremt et andet medlem end formanden eller næstformanden er forhindret i at deltage i et møde.
  • 8) I forretningsordenen for Ligningskommissionen i København er det i § 6, stk. 3, blevet præciseret, at formanden fastsætter dagsordenen for ligningskommissionens møder. Dette gælder også i tilfælde, hvor mødet afholdes på begæring fremsat af to næstformænd eller 10 medlemmer af kommissionen, jf. § 6, stk. 6.

Forretningsordenen for Ligningskommissionen i København er hermed bragt i overensstemmelse med de for ligningskommissioner uden for København gældende forretningsordener.

  • 9) Bestemmelsen i forretningsordenen for Ligningskommissionen i København i § 9, stk. 2, hvorefter et medlem, der undlader at stemme, anses for at have stemt for det forslag, der er til afstemning, er ændret, således at denne regel herefter kun gælder for så vidt angår undladelse af stemmeafgivelse i forbindelse med afgørelser, der træffes i et udvalg.
  • 10) I bekendtgørelse af forretningsorden for Landsskatteretten er der desuden foretaget en række ændringer.

Tilføjelsen »eller mundtligt« i § 4, stk. 3 og 5, samt i § 11, 2. pkt., skyldes, at forvaltningslovens § 19, stk. 1, om parthøring forudsætter, at parten har valgfrihed mellem at udtale sig mundtligt eller skriftligt.

Tilsvarende præciseres i § 4, stk. 4, at en klager har mulighed for både mundtligt og skriftligt at kommentere udtalelser, som indhentes fra trediemand, om den skattemæssige bedømmelse af et retsforhold.

Endelig er der i § 4, stk. 4, skabt mulighed for at indkalde både klager og en eventuel trediemand, hvis interesser er i modstrid med klagers, til samtidig forhandling for rettens sagsbehandler. Sådan hjemmel findes allerede for så vidt angår forhandling for selve retten.

  • 11) I § 5, stk. 1, er der foretaget en redaktionel ændring som følge af, at forretningsordenens § 6 samtidig hermed ophæves, jf. nedenfor under punkt 12).
  • 12) § 6, som nu er ophævet, gav Landsskatteretten hjemmel til under den forberedende sagsbehandling at nægte klageren personlig forhandling med rettens sekretariat, hvis en sådan forhandling efter forholdene måtte anses for åbenbart overflødig.

Imidlertid gælder det efter forvaltningslovens § 21, stk. 1, at en part på ethvert tidspunkt af en sags behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Udtalelsen kan gives såvel mundtligt som skriftligt.

I konsekvens heraf er det fundet hensigtsmæssigt at ophæve § 6. Landsskatteretten kan herefter ikke afslå en anmodning om personlig forhandling med rettens sekretariat, hvorimod det samme ikke gælder en mundtlig forhandling med selve retten, jf. nedenfor under punkt 14).

  • 13) Den nye bestemmelse i § 10, stk. 4, er ikke en følge af forvaltningsloven, men er udtryk for, at den allerede bestående tilsvarende regel i forretningsordenen for Ligningsrådet og Statsskattedirektoratet § 10, stk. 5, af praktiske grunde er overført til Landsskatterettens forretningsorden.
  • 14) I § 15 er indsat et nyt stk. 2, som skal præcisere, at uanset forvaltningslovens § 21, stk. 1, er der fortsat ikke noget til hinder for, at Landsskatteretten efter omstændighederne kan afslå en anmodning om personlig forhandling med selve retten. Hjemmelen hertil findes i skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, 5. pkt., der herefter alene omhandler de egentlige retsmøder.

At adgangen til i visse tilfælde at kunne afslå en anmodning om personlig forhandling med selve retten opretholdes, hænger sammen med, at forvaltningslovens § 21, stk. 1, for så vidt angår kollegiale myndigheder alene forudsættes at give parten krav på at kunne udtale sig mundtligt overfor myndighedens sekretariat.

  • 15) Ændringen i § 18, stk. 3, er en følge af det under punkt 12) og 14) anførte.
  • 16) Endelig er der grund til at gøre opmærksom på, at uanset overgangsbestemmelsen i forvaltningslovens § 33 om, at lovens kapitel 6 om de særlige krav til en begrundelse først træder i kraft for kommunerne den 1. januar 1989, gælder dette dog ikke i de tilfælde, hvor en kommune varetager sekretariatsopgaver for en statslig myndighed eller for særlige nævn eller råd som f.eks. en ligningskommission. I sager, der behandles efter skattestyrelseslovens regler, gælder forvaltningslovens regler om begrundelse således for ligningskommissionerne allerede fra 1. januar 1987.

Tilsvarende gælder forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring, hvilket dog ikke får selvstændig betydning på skattestyrelseslovens område, hvor der i forvejen findes regler, der opfylder kravene til partshøring, jf. herved undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 6.

Skattedepartementet, den 2. juni 1987

JENS ROSMAN

/Jesper Pålsson

Officielle noter

Ingen