Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Datasammenskrivning af lov om indkomstskat- og formueskat til staten

(STATSSKATTELOVEN)

Denne datasammenskrivning omfatter lov om indkomst- og formueskat til staten, jfr. lov nr 149 af 10. april 1922 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr 304 af 22/12 1927, lov nr 108 af 31/03 1938, lov nr 517 af 12/12 1942, lov nr 392 af 12/7 1946, lov nr 144 af 31/03 1950, lov nr 74 af 31/03/1953, lov nr 193 af 11/06/1954, lov nr 255 af 11/06/1960, lov nr 14 af 01/02/1967, lov nr 200 af 03/06/1967, lov nr 190 af 31/05/1968, lov nr 333 af 18/06/1969, lov nr 76 af 12/03/1970, lov nr 539 af 17/12/1971, lov nr 552 af 17/12/1971, lov nr 479 af 8/11/1972, lov nr 184 af 30/03/1973, lov nr 281 af 08/06/1977 og lov nr 360 af 01/07/1988 Retsforksriften administreres af: Ligningsmyndighederne

§ 1

Indkomst- og Formueskat til Staten udredes aarlig efter de i nærværende Lov indeholdte Regler:

A. Indkomstskatten.

§§ 2-3 (ophævet)

§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabriksdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helts Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6 b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5 b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning - - -

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

- -

§ 5

Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer) for saa vidt disse Salg ikke hidrører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, lige som også eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast Ejendom - - - -, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet.

b: Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave, samt Formueforøgelse, som hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab, Udbetaling af Livsforsikringer, Brandforskringer og deslige;

c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan;

d. Dagpenge og Rejsegodtgørelse, begge Dele under Udførelse af offentlige Hverv der gør det nødvendigt for den paagældende at tage Ophold udnefor hans Hjemstedskommune;

e. - -

Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom også den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning,for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse.

§6.

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets Bestridelse har medført;

c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. - - - - - ;

d.- -

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af den af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag på Fideikommissets Gæld.

- - -

Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller andre lignende fonds, til Gaver eller paa anden Maade.

§§ 7-11 (ophævet)

§12.

Som skattepligtig Formue betragtes, med de - - -- i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger, den skattepligtiges samlede rørlige og urørlige formue. Skattepligtig er saaledes navnlig:

a. Faste Ejendomme med alt Tilbehør, Kreaturer, Redskaber og Maskiner samt i Behold værende Afgrøde i Sæd, Hø, Halm o.s.v., for saa vidt saadanne Beholdninger overstiger, hvad der til enhver Tid er fornødent for at holde Ejendommen i behørig Driftstilstand;

b. Skibe;

c. Varer, Raastoffer og andet Løsøre;

d. udestaaende Fordringer, Penge, Pengerepræsentativer, Værdipapirer, Kommandit- og andre Selskabsandele;

e. reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller Arvefæsteafgifter, samt overhovedet alle vedvarende Rettigheder og Fordringer, der har en Værdi, som kan ansættes i Penge.

Til skattepligtig formue henregnes ikke:

1. Møbler, Husgeraad, Gangkælder, Smykker og andet til husligt Indbo hørende Løsøre, samt Bog-og Kunstsamlinger eller lignende; for saa vidt derimod den skattepligtige anvender slige genstande i sin Næring eller driver Handel med dem eller i øvrigt besidder dem i forretningsøjemed, er de Formueskatten underkastet.

2. Suspensivt betingede formuerettigheder, saasom Retten til en endnu ikke forfalden Livsforsikringssum, Retten til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, hvoraf en anden foreløbig har Rentenydelse, o.lign. Naar den, der har Ret til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, er Decendent af eller arveberettiget efter Rentenyderen, svarer Rentenyderen formueskat af Kapitalen. Det samme gælder i alle tilfælde, hvor Rentenyderen selv har fraskrevet sig Retten til Kapitalen, ligesom den, der har baandlagt en Kapital til fordel for andre, men saaledes at Renten foreløbig skal tillægges Kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne.

3. Brugsrettigheder eller Krav paa periodiske Ydelser af offentlig eller privat Natur, der er tillagt enkelte Personer for Livstid eller kortere Tid, saasom Ret til Pension, Livrente, Overlevelsesrente, Annuitet, Klosterhævning, Fribolig, Aftægtsydelse, Ydelse ifølge Forsikring for Ulykkestilfælde o.desl.

§ 13

Ved Beregningen af den skattepligtige Formue bliver at fradrage i den samlede Aktivmasse:

a. Den skattepligtiges Gæld;

b. - -

§ 14

Ved Værdsætningen af Formuen bliver følgende Regler at iagttage:

1. Faste Ejendomme sættes til den Værdi, hvortil de er vurderet til Ejendomsskyld med Fradrag af Arvefæsteafgifter og andre Byrder, hvortil intet Hensyn er taget ved Vurderingen til Ejendomsskyld, og med Tillæg af Værdien af Besætning,Inventar, Maskiner og andet Driftsmateriel.

For saa vidt en Ejendom ikke maatte være vurderet til Ejendomsskyld paa det Tidspunkt, da Ansættelse efter nærværenden Lov finder Sted, bliver Værdiansættelsen at foretage efter de i Loven om Ejendomsskyld foreskrevne Regler.

2. Værdipapirer ansættes, for saa vidt de noteres paa Københavns Børs, efter Kursværdien, i modsat Fald efter deres Paalydende, medmindre det skønnes, at deres Værdi er forskellig derfra.

3. Udestaaende Fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke.

4. -

5. Reelle Privilegier samt vedvarende Indkomster og Ydelser (§12, e) ansættes efter den Vederlagssum der kan paaregnes opnaaet for dem.

§§ 15-16 (ophævet)

C. Skatteligningen.

I. De skattelignende Myndigheder.

§§ 17-18 (ophævet)

§ 19. (Udeladt).

II. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen, Selvangivelse.

§ 20 og 21. (ophævet).

§ 22. (Ophævet).

III. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og formue.

§§ 23-36. (ophævet).

§ 37

Finansministeren skal være bemyndiget til, naar Forholdene i ganske særlig grad taler derfor, at eftergive eller nedsætte Skatten efter nærværende Lov.

Ligeledes skal Finansministeren være bemyndiget til i tilfælde af trang at eftergive eller nedsætte en i Henhold til nærværende Lov paalagt eller idømt Erstatning (§§ 42 og 43).

E. Skatteopkrævningen m.v.

§ 38

I Tilfælde, hvor der af Stat eller Kommune er givet Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens Begyndelse først fra det Tidspunkt, da skatten efter den givne Henstand skulle være betalt.

Ingen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over Skatteansættelsen eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved Indsigelse for Fogeden unddrage sig fra forpligtelsen til i rette tid at indbetale den alt forfaldne Del af skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent Myndighed truffen Afgørelse for, enten at en Ændring bør finde Sted, eller at Ansættelsen er sket med Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor Skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den enkelte Skatteyder skal betale ved tillæg eller Fradrag i den følgende skattetermin, om fornødent ogsaa ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en Del deraf. Har en skatteyder i disse Tilfælde Krav paa godtgørelse af for meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter af 5 pCt.p.a. fra Indbetalingsdagen at regne af det for meget erlagte Skattebeløb.

§ 39 (ophævet)

F. Straffebestemmelser m.v.

§§ 40 og 41.

§ 42

Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte Skat.

Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt med dennes dobbelte Beløb, - - - -, paahviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde Indkomst eller Formue uden Hensyn til, om den paagældende har indgivet Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte ved Domstolene.

Beløbet kan inddrives ved Udpantning.

For de i § 2, NR. 5 nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos Vedkommende er Boet ansvarlig for beløbet.

§ 43

Har en person, der er afgået ved døden, betalt skat, påhviler det hans dødsbo eller arvinger at betale det skyldige beløb.

Stk. 2. Har afdøde overtrådt borgelig straffelovs § 289 eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven, uden at der forinden dødsfaldet er fastsat nogen straf for forholdet, påhviler der tillige dødsboet eller arvingerne en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten dog ikke overstige det da fastsatte bødebeløb.

Stk. 4. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt og formue eller den fastsatte bøde.

Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke erkender et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Skattemyndighederne kan fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.

Stk. 6. Ligningsrådet kan, når særlige grunde taler derfor, helt eller delvis fritage for tillægsskat.

Stk. 7. Efterbetaling og tillægsskat efter stk. 1-3 kan inddrives ved udpantning og omfattes ikke af et i dødsboet udstedt proklama. Arvingerne hæfter solidarisk i det omfang, hvori de har modtaget arv eller arveforskud, den efterlevende ægtefælle tillige i det omfang, hvori han har modtaget boslod. Hans bodel eller særeje hæfter ikke.

Stk. 8. Skiftereten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af Finansministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skønner skattemyndigheden, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet underretning herom. Hvis afdøde i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, eller i det foregående indkomstår har været undergivet bogføringspligt efter bogføringsloven eller regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal boet underrettes inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden har modtaget boets opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet, jfr. kildeskattelovens § 14, stk. 3. I andre tilfælde skal boet underrettes inden udløbet af den frist, som er fastsat i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden udløbet af fristerne efter 4. og 5. pkt. har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Forinden udløbet af de fornævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre der for statskassens vedkommende foreligger erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skattemyndigheden ikke rettidig anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling.

Stk. 9. Skifteretten skal endvidere gøre skattemyndigheden bekendt med indholdet af opgørelserne efter arvelovens § 13, hvis bobeholdningen udgør mindst 50.000 kr.

§ 44 De skattelignende myndigheders og landsskatterettens medlemmer såvel som medlemmerne af de kommunale myndigheder, hvem opkrævningen og inddrivelsen af skatten påhviler, er under ansvar efter § 152 i borgelig straffelov, - - - - - -, forpligtet til overfor uvedkommende at iagttage ubetinget tavshed med hensyn til de oplysninger om skatteydernes indkomst- og formueforhold, som under varetagelsen af deres hverv måtte komme til deres kundskab. Det samme gælder med hensyn til de hos de nævnte myndigheder ansatte eller af dem antagne medhjælpere samt iøvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, omfatter tavshedspligten alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

§ 45

Det skatteraad, den Ligningskommission eller Kommunalbestyrelse, som ikke inden Udløbet af de fastsatte tidsfrister efterkommer, hvad der ifølge denne Lovs Forskrifter paahviler dem, kan af Finansministeren under en daglig Bøde for hver enkelt Medlem, der ikke kan anføre fyldestgørende Grunde til sin Undskyldning, tilpligtes hertil.

§ 46

Offentliggørelse af forhold, som efter denne Lov, ikke maa offentliggøres, jfr. §§ 24 og 30, straffes med bøder - - - -.

Sagerne behandles som offentlige Politisager. Paatale kan ske saavel efter Skatteyderens som efter Finansministerens eller vedkommende Kommunalbestyrelses (i København Magistratens) begæring.

§ 47

Det staar enhver, som i Henhold til denne Lovs §§ 22, 26 og 43 ikendes bøde, frit for inden 14 Dage, efter at det er blevet ham meddelt, at forlange Sagen gjort til Genstand for retslig Paatale. Sagen behandles som offentlig Politisag.

Naar ikke andet er fastsat, tilfalder bøderne efter denne Lov Statskassen og inddrives ved Udpantning.

G. Almindelige Bestemmelser.

§ 48. (ophævet).

§ 49

Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for denne Lovs Gennemførelse og nærmere forstaaelse. Ligeledes foranstalter Ministeren samtlige de efter Loven nødvendige Skemaer udarbejdet og det fornødne Antal Eksemplarer deraf tilstillet de forskellige vedkommende.

§ 50. (ophævet)

§ 51

Finansministeren bemyndiges til af afholde de til denne Lovs Gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 52. (udeladt)

§ 53

For saa vidt Udbyttet af Indkomst- og Formueskatten efter de ved nærværende Lov fastsatte Regler for et eller flere Skatteaar skønnes at ville overstige de paakrævede Beløb, kan de Skattebeløb, der udkommer ved Paaligningen, nedskrives forholdsmæssigt. Bevilling til saadan Nedskrivning gives ved de aarlige Finanslove.

§ 54

- - - -

Denne Lov gælder ikke for Færøerne.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Skattedepartementet, den 9. november 1988.

Hanne Søgaard Hansen

Officielle noter

Ingen.