Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af arv og gave.

Herved bekendtgøres lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 310 af 23. juni 1983 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 339 af 4. juni 1986 og lov nr. 697 af 17. oktober 1986.


I

§ 1. Arveafgift og afgift af gave bliver fremtidig at svare i overensstemmelse med nedenstående regler.

II

Om arveafgift

§ 2. A. Der svares arveafgift af arvelodden efter nedenstående skala, når arven tilfalder arveladerens

  • a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),
  • b) samlever af samme køn, der ikke er slægtsarving, når denne havde fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet, eller når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, forudsat at både arvelader og arving ved dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd),
  • c) afkom,
  • d) stedbørn og disses afkom,
  • e) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte),
  • f) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, men med bevarelse af økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang mellem arvelader og arving, forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd),
  • g) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret, fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.
      
    
     --------------------------------------------------------------------~  
    
     Arveloddens størrelse i kr.  
    
     --------------------------------------------------------------------~  
    
     1. Ikke over 8.000  
    
     2. Over      8.000 men ikke over    10.000  
    
     3. Over     10.000 men ikke over    20.000  
    
     4. Over     20.000 men ikke over    50.000  
    
     5. Over     50.000 men ikke over   100.000  
    
     6. Over    100.000 men ikke over   200.000  
    
     7. Over    200.000 men ikke over   500.000  
    
     8. Over    500.000 men ikke over 1.000.000  
    
     9. Over  1.000.000  
    
     --------------------------------------------------------------------~  
    
     Afgiften  
    
     --------------------------------------------------------------------~  
    
           0 kr.  
    
         100 kr. af     8.000 kr. og 2   pct. af resten  
    
         140 kr. af    10.000 kr. og 3,5 pct. af resten  
    
         490 kr. af    20.000 kr. og 5   pct. af resten  
    
       1.990 kr. af    50.000 kr. og 8   pct. af resten  
    
       5.990 kr. af   100.000 kr. og 13  pct. af resten  
    
      18.990 kr. af   200.000 kr. og 18  pct. af resten  
    
      72.990 kr. af   500.000 kr. og 24  pct. af resten  
    
     192.990 kr. af 1.000.000 kr. og 32  pct. af resten  
    
    

Hvis den arv, der tilfalder arveladerens arvinger efter litra a eller b, ikke overstiger 100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er arvingens arv over 100.000 kr., men under 160.000 kr., svares afgiften med 90 kr. af 100.000 kr. og 13 pct. af resten. Er arven 160.000 kr. eller derover, men under 250.000 kr., svares afgiften med 7.890 kr. af 160.000 kr. og 14 pct. af resten. Er arven 250.000 kr. eller derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med 20.490 kr. af 250.000 kr. og 19 pct. af resten. Er arven 500.000 kr. eller derover, men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.990 kr. af 500.000 kr. og 25 pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller derover, svares afgiften efter foranstående skala.

B. Når arven tilfalder arveladerens forældre eller deres afkom, som ikke falder ind under A, samt når arven tilfalder arveladerens stedforældre, svares arveafgift af arvelodden efter følgende skala:

  

 --------------------------------------------------------------------~  

 Arveloddens størrelse i kr.  

 --------------------------------------------------------------------~  

  1. Ikke over   2.000  

  2. Over        2.000 men ikke over     5.000  

  3. Over        5.000 men ikke over    10.000  

  4. Over       10.000 men ikke over    20.000  

  5. Over       20.000 men ikke over    50.000  

  6. Over       50.000 men ikke over   100.000  

  7. Over      100.000 men ikke over   200.000  

  8. Over      200.000 men ikke over   500.000  

  9. Over      500.000 men ikke over 1.000.000  

 10. Over    1.000.000  

 -------------------------------------------------------------------~  

 Afgiften  

 --------------------------------------------------------------------~  

 1.                                  10 pct.  

  2.     200 kr. af     2.000 kr. og 12 pct. af resten  

  3.     560 kr. af     5.000 kr. og 15 pct. af resten  

  4.   1.310 kr. af    10.000 kr. og 20 pct. af resten  

  5.   3.310 kr. af    20.000 kr. og 25 pct. af resten  

  6.  10.810 kr. af    50.000 kr. og 33 pct. af resten  

  7.  27.310 kr. af   100.000 kr. og 42 pct. af resten  

  8.  69.310 kr. af   200.000 kr. og 55 pct. af resten  

  9. 234.310 kr. af   500.000 kr. og 68 pct. af resten  

 10. 574.310 kr. af 1.000.000 kr. og 80 pct. af resten  

C. Når arven tilfalder andre slægtninge af arveladeren eller med ham ubeslægtede, svares arveafgift af arvelodden efter følgende skala:

  

 --------------------------------------------------------------------~  

 Arveloddens størrelse i kr.  

 --------------------------------------------------------------------~  

  1. Ikke over 1.000  

  2. Over     1.000 men ikke over     2.000  

  3. Over     2.000 men ikke over     5.000  

  4. Over     5.000 men ikke over    10.000  

  5. Over    10.000 men ikke over    20.000  

  6. Over    20.000 men ikke over    50.000  

  7. Over    50.000 men ikke over   100.000  

  8. Over   100.000 men ikke over   200.000  

  9. Over   200.000 men ikke over   500.000  

 10. Over   500.000 men ikke over 1.000.000  

 11. Over 1.000.000  

 -------------------------------------------------------------------~  

 Afgiften  

 --------------------------------------------------------------------~  

  1.                                 15 pct.  

  2.     150 kr. af     1.000 kr. og 18 pct. af resten  

  3.     330 kr. af     2.000 kr. og 22 pct. af resten  

  4.     990 kr. af     5.000 kr. og 27 pct. af resten  

  5.   2.340 kr. af    10.000 kr. og 32 pct. af resten  

  6.   5.540 kr. af    20.000 kr. og 38 pct. af resten  

  7.  16.940 kr. af    50.000 kr. og 48 pct. af resten  

  8.  40.940 kr. af   100.000 kr. og 58 pct. af resten  

  9.  98.940 kr. af   200.000 kr. og 68 pct. af resten  

 10. 302.940 kr. af   500.000 kr. og 79 pct. af resten  

 11. 697.940 kr. af 1.000.000 kr. og 90 pct. af resten  

Stk. 2. Ved afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold i alle arveklasser.

Stk. 3. Af arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker, foreninger, selskaber, stiftelser, legater og lignende, svares 35 pct. i afgift uden hensyn til arveloddens størrelse. Dog skal afgift af arv, der tilfalder familiestiftelser eller familielegater af den i § 4 c omhandlede art, beregnes i overensstemmelse med de under A-C givne regler efter arvens størrelse og slægtskabet mellem arveladeren og stiftelse- eller legatnyderen (jfr. § 6, stk. 2).

§ 3. Arveafgift svares kun af arvelodder på 50 kr. og multipla heraf, således at brøkdele af det nævnte beløb udelades ved afgiftsberegningen.

Stk. 2. I boer, hvis hele beholdne formue ikke udgør 1.000 kr., eller som udlægges i henhold til skiftelovens § 10, stk. 2, svares ingen arveafgift.

Stk. 3. Den i foregående stykke nævnte fritagelse omfatter ikke erhvervelser, der falder ind under bestemmelserne i § 4 d og e og § 5.

Stk. 4. Ministeriet for skatter og afgifter er bemyndiget til at fritage 1) kunstværker, håndskrifter, bøger og andre genstande, der har national, historisk, kunstnerisk eller videnskabelig interesse, for arveafgift, når de skænkes til offentlige institutioner, 2) arveforskud og andre forstrækninger, der falder ind under reglerne i § 4 d og e og § 14, stk. 3, når de ydede midler i alt væsentligt er forbrugt af modtageren forinden tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og modtagerens økonomiske og andre forhold taler for en sådan fritagelse. - Endvidere er ministeren for skatter og afgifter bemyndiget til at nedsætte afgiften til 12 pct. af arv, som tilfalder offentlige institutioner, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, eller som på anden måde bortskænkes i tilsvarende øjemed. Et legat eller en stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, når der er forbeholdt medlemmerne af en bestemt familie fortrinsret til nydelse af samme for mere end to generationer.

Stk. 5. Hvis arvingen har indtaget et barns stilling i arveladerens hjem enten som plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i hjemmet sammen med den ene af sine forældre, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at arveafgiften svares efter samme afgiftsklasse som for arveladerens børn.

Stk. 6. Hvis arvingen ved arveladerens død i længere tid har hørt til dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at arveafgiften svares efter en lavere afgiftsklasse end den, arvingens slægtskabsforhold til arveladeren vil betinge. Har arvingen i de sidste 5 år før arveladerens død hørt til dennes husstand eller været økonomisk afhængig af ham, og arvelodden ikke overstiger 2.000 kr., bortfalder arveafgiften.

Stk. 7. I øvrigt bortfalder alle hidtil ved lov eller bevilling hjemlede fritagelser for arveafgift, ligesom også den administrationen givne bemyndigelse til i visse tilfælde at tilstå nedsættelse i arveafgiften, jfr. dog nedenfor § 9, stk. 2, og § 22, stk. 3.

§ 4. Afgiften svares foruden af al egentlig arv tillige i følgende tilfælde:

  • a) af legater og dødsgaver, derunder indbefattet sådanne, der har karakter af en belønning, og sådanne, hvortil der er knyttet et pålæg;
  • b) ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne samt erhvervelser vedrørende de i henhold til lov nr. 563 af 4. oktober 1919 til fordel for den successionsberettigede slægt henlagte midler. Afgiftspligt indtræder, hvad enten successionen skyldes den forrige besidders død eller fratræden, og i sidste fald, hvad enten denne skyldes fundatsmæssige bestemmelser, frivillig overenskomst eller andre grunde. Skal der udredes stempelafgift i anledning af overgangen eller tinglysningsafgift for det pågældende overdragelsesdokument, resolution eller lignende, godtgøres i arveafgiften den fulde stempelafgift, og hvad der i tinglysningsafgift er betalt udover 1 promille;
  • c) ved erhvervelsen af ret til at nyde godt af familielegater eller familiestiftelser, der i kraft af legal eller fundatsmæssig successionsorden overgår til den berettigede;
  • d) af arveforskud samt af forstrækninger til livsarvinger, der i henhold til § 10 i fd. om arv af 21. maj 1845 kommer til afkortning i modtagerens arv, for så vidt de er ydet inden denne lovs ikrafttræden; e) af arveforskud, der ydes efter denne lovs ikrafttræden, for så vidt bestemmelserne i afsnit III om afgift af gave ikke kommer til anvendelse.

§ 5. Samme afgift som af arv svares endvidere ved en persons død:

  • a) af, hvad der ved dødsfaldet måtte tilfalde nogen i henhold til forsikrings- eller andre kontrakter, når afdøde har betalt præmierne eller vederlaget uden at have erholdt dette godtgjort af erhververen. Har denne ydet afdøde et vederlag, der dog ikke helt dækker, hvad afdøde har udlagt, kan det således ydede vederlag fradrages i det afgiftspligtige beløb. Fra afgiftspligten er endvidere undtaget, hvad der måtte blive udbetalt nogen i henhold til forsikringskontrakter og lignende, som er indgået til opfyldelse af en vedkommende i henhold til lov eller administrativ forskrift påhvilende forpligtelse. Af forsikringer, tegnede til fordel for efterlevende ægtefælle, beregnes afgiften kun, når forsikringens samlede beløb - for livrenters vedkommende kapitaliseret efter § 20 - overstiger 3.000 kr.;
  • b) af gaver, som vedkommende person har bortskænket i levende live, når han havde forbeholdt sig indtægterne eller nytten og brugen af det bortskænkede for sin livstid eller for et tidsrum, der endnu ikke er udløbet ved hans død;
  • c) af overdragelser, vedkommende person har foretaget til omgåelse af afgiftspligten efter denne lov.

§ 6. I de i § 4, litra a, d og e, samt i de i § 5 nævnte tilfælde beregnes arveafgiften ligesom ved egentlig arv efter erhververens slægtskabsforhold til arveladeren eller overdrageren; i de i § 4, litra b og c, nævnte tilfælde efter hans slægtskabsforhold til sidste besidder.

Stk. 2. Af arvemidler, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, beregnes arveafgiften efter arveladerens slægtskabsforhold til de personer, der er nydere af stiftelsen eller legatet på den tid, arven erhverves.

§ 7. Af arv, der tilfalder ægtefæller, som lever i sædvanligt formuefællesskab, beregnes afgiften, når arven inddrages under formuefællesskabet, eller erhvervelsen består i en indtægts- eller rentenydelse, der er tillagt begge ægtefæller i forening, efter den ægtefælles slægtskabsforhold til arveladeren, som er nærmest i slægt med denne. På tilsvarende måde beregnes afgiften af arv, der tilfalder nogen efter to i formuefællesskab levende ægtefæller og udredes af fællesboet, efter vedkommende arvings slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem han er nærmest beslægtet.

Stk. 2. Har to i formuefællesskab levende ægtefæller i et gensidigt testamente bestemt, hvem den fælles formue ved den længstlevendes død skal tilfalde, beregnes afgiften af den formue, som ved den længstlevendes død falder i arv i henhold til denne bestemmelse, ligeledes efter vedkommende arvingers slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet. Er der ved det gensidige testamente forbeholdt den længstlevende testationsret over formuen, og denne testationsret benyttes, bliver dog afgiften af alt, hvad der tilfalder de af den længstlevende indsatte arvinger, at beregne efter disses slægtskabsforhold til denne, selv om de måtte være nærmere beslægtet med den førstafdøde.

Stk. 3. Hvor en arvelader ved sin ægtefælles død har taget arv som eneste arving i henhold til loven, bliver arveafgiften af de erhvervelser, som ved arveladerens død i henhold til loven tilfalder den førstafdøde ægtefælles slægtninge, at beregne efter vedkommende arvingers slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet, for så vidt erhvervelserne hidrører fra ægtefællernes fællesbo. Det samme gælder for fællesbomidler, der ved arveladerens død deles i henhold til et af ægtefællerne i fællesskab oprettet testamente. Har arveladeren truffet testamentariske dispositioner, hvorved arvedelingen efter loven eller det fælles testamente ændres for så vidt angår fællesbomidlerne, finder reglen i stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har i andre tilfælde to eller flere personer gensidig indsat hinanden til arvinger, bliver ved hver arveladers død afgiften at beregne efter de indsatte arvingers slægtskabsforhold til den afdøde.

§ 8. Har arveladeren eller den, fra hvem en efter det foranstående afgiftspligtig erhvervelse hidrører, hjemsted udenfor riget, bliver arveafgift kun at erlægge, for så vidt den afgiftspligtige erhvervelse omfatter:

  • a) Faste ejendomme her i riget eller retten til at oppebære ydelser i henhold til vedvarende rettigheder over sådanne;
  • b) Besiddelsen af fideikommisser under dansk statskontrol;
  • c) Nydelsen af danske familielegater eller familiestiftelser. Stk. 2. Når boet efter en i udlandet afdød dansk i medfør af § 87 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. af 30. november 1874 henvises til behandling ved en skifteret her i landet, bliver dog at svare arveafgift af samtlige de midler, der inddrages under dette skifte.

§ 9. Hidrører den afgiftspligtige erhvervelse derimod fra en her i riget hjemmehørende person, svares arveafgift af samtlige de midler, erhvervelsen omfatter, uden hensyn til hvor midlerne befinder sig.

Stk. 2. Når der blandt de afgiftspligtige genstande findes faste ejendomme i udlandet eller fideikommisser under fremmed statskontrol, af hvilke arveafgift svares i udlandet, skal ministeriet for skatter og afgifter dog være bemyndiget til at tilstå en sådan nedsættelse i afgiften af disse midler, som svarer til den i udlandet erlagte arveafgift, eller, for så vidt denne er lige så stor som eller større end afgiften efter nærværende lov, helt at eftergive denne. Det samme gælder, når der under den afgiftspligtige erhvervelse er indbefattet rettigheder over faste ejendomme i udlandet af den i § 8 , stk. 1, litra a, omhandlede art eller nydelsen af udenlandske familielegater eller familiestiftelser.

Stk. 3. Ved anvendelsen af de i denne og den foranstående paragraf indeholdte regler bliver at tage hensyn til, hvor arveladeren eller den, fra hvem den afgiftspligtige erhvervelse hidrører, havde hjemsted på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jfr. § 10.

§ 10. Afgiftspligten indtræder ved al egentlig arv såvel som ved de i § 4, litra a, d og e, og de i § 5 nævnte erhvervelser ved arveladerens, giverens eller overdragerens død. I de i § 4, litra b og c, nævnte tilfælde indtræder afgiftspligten ved successionen. Ved afgiftspligtige erhvervelser hidrørende fra borteblevne personer indtræder afgiftspligten ved dommen til dødsformodning, eller hvor sådan dom i henhold til bestemmelsen i lov nr. 397 af 12. juli 1946, § 16, ikke afsiges, når den borteblevnes formue tages under skiftebehandling.

§ 11. I følgende tilfælde, nemlig:

  • 1) Ved succession i fideikommisser,
  • 2) Ved succession i indtægtsnydelser, der falder ind under regelen i § 4, litra c,
  • 3) Ved erhvervelsen af livrenter eller andre indtægtsnydelser, med hensyn til hvilke regelen i § 21, stk. 2, ikke kan finde anvendelse, kan afgiften, når den er 2 pct. eller derover, erlægges i lige så mange årlige afdrag, som procentantallet udgør i hele tal. Når denne adgang til afdragsvis betaling benyttes, bliver afgiftsbeløbet dog på forhånd at forhøje med 2 pct. for hvert af de år, over hvilke berigtigelsen af afgiften fordeles.

Stk. 2. Såfremt erhververen af et fideikommis ikke ønsker at berigtige arveafgiften ved afdragsvis betaling, skal han være berettiget til at berigtige arveafgiften ved overdragelse til staten af fideikommiskapital efter ministeren for skatter og afgifters bestemmelse.

Stk. 3. Når en efter denne lov afgiftspligtig erhvervelse omfatter fast ejendom her i riget, eller hvor andre særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme henstand med betalingen af arveafgiften eller tillade, at den helt eller delvis betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.

Stk. 4. Hvor det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i en arvet erhvervsvirksomhed og dennes fortsatte beståen, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme henstand med betaling af arveafgiften i indtil 15 år eller tillade, at afgiften helt eller delvis betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.

§ 12. Afgiftspligten bortfalder, hvis erhververen af den afgiftspligtige kapital eller formuegenstand dør, og pligt til at svare arveafgift her i landet på ny indtræder inden 6 måneder efter den første afgiftspligts indtræden. Det samme gælder, hvis erhververen af et fideikommis eller en indtægtsnydelse, som er afgiftspligtig efter § 4, litra c, inden samme tidspunkt dør eller fratræder besiddelsen eller indtægtsnydelsen. Afgiftspligten bortfalder endvidere, hvis erhververen af en afgiftspligtig brugs~ eller indtægtsnydelse af anden art dør, inden afgiften forfalder til betaling.

Stk. 2. Dør erhververen, efter at en afdragsvis berigtigelse af afgiften i overensstemmelse med reglerne i § 11 er påbegyndt, men inden afgiften endnu er fuldt berigtiget, bortfalder i de i § 11, nr. 3, nævnte tilfælde den resterende del af afgiften. I de i § 11, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde tilsvarer den nye erhverver det resterende afgiftsbeløb i forbindelse med den afgift, han selv vil have at erlægge, dog at han ikke på denne måde kommer til at udrede mere i arveafgift end, om han havde succederet en person, der var en arveafgiftsklasse fjernere beslægtet med ham end den sidst afdøde besidder.

§ 13. Er en afgiftspligtig erhvervelse gjort afhængig af visse betingelsers indtræden, bliver afgiften først at erlægge, når disse betingelser kommer til stede.

Stk. 2. Er der til en afgiftspligtig erhvervelse knyttet betingelser, ved hvis indtræden erhververen atter må afgive det modtagne, er ministeriet for skatter og afgifter bemyndiget til at tillade, at afgiften beregnes efter den af den pågældende virkelig hafte fordel, således at det derefter for meget erlagte tilbagebetales.

§ 14. Når en gift person afgår ved døden, og den efterlevende ægtefælle forbliver hensiddende i uskiftet bo, betales ingen arveafgift af midlerne i det uskiftede bo.

Stk. 2. Overgår nogen del af arven efter den førstafdøde ægtefælle, medens den efterlevende hensidder med boet, til andre personer end dem, der var arvinger ved den førstafdødes død, bliver heller ingen afgift at erlægge af disse arveovergange, men arveafgift erlægges først, når boet kommer til skifte, og afgiften beregnes da af, hvad der tilfalder de til den tid tiltrædende arvinger, efter deres slægtskabsforhold til ægtefællerne.

Stk. 3. Viser det sig, når boet skiftes, at den efterlevende ægtefælle har fyldestgjort en eller flere af den førstafdødes arvinger for deres arv eller har opfyldt legatariske bestemmelser af førstafdøde, eller har nogen af ægtefællerne i øvrigt foretaget dispositioner, der medfører afgiftspligt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5, bliver dog tillige at svare arveafgift af de således udbetalte beløb. § 14 A. Når en gift person afgår ved døden uden at efterlade sig livsarvinger, kan den efterlevende ægtefælle, hvis der har været formuefællesskab i ægteskabet, begære afgiftspligtens indtræden udsat såvel for sin arv af fællesboets midler som for andre arveafgiftspligtige erhvervelser, der, hvis den efterlevende ægtefælle havde kunnet hensidde i uskiftet bo, ville være indgået i dette. Er afgiftspligten udsat, indtræder den, når den længstlevende fremsætter anmodning derom eller indgår nyt ægteskab. Er afgiftspligten herefter ikke indtrådt ved længstlevendes død, bortfalder den.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke, når den efterlevende ægtefælle ikke vedgår arv og gæld i boet, eller det godtgøres, at han ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Stk. 3. Skiftes boet offentligt, skal begæring efter stk. 1 fremsættes senest, når boet optages til slutning. Ved privat skifte skal begæringen fremsættes ved indgivelse af boopgørelsen, dog senest ved udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelsen. Hvor en værdiansættelse i et offentligt eller privat skiftet bo ændres i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven, kan begæring efter stk. 1 endvidere fremsættes eller en indgivet begæring tilbagekaldes inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen om den ændrede værdiansættelse.

§ 14 B. Indtræder afgiftspligten efter § 14 A, stk. 1, i den efterlevende ægtefælles levende live, svares der arveafgift af så stor en del af ægtefællens nuværende formue, som hans arvelod udgjorde af hans sammenlagte bos- og arvelod. Der bortses fra den del af formuen, der var eller ville være blevet den efterlevende ægtefælles særeje, samt fra den efterlevende ægtefælles rettigheder af den i arvelovens § 14, stk. 2, nævnte art.

Stk. 2. Arv eller gave, der tilfalder den efterlevende ægtefælle, eller erstatning, der tilfalder denne i anledning af førstafdødes død, indgår ikke i den formue, hvoraf der skal svares arveafgift, såfremt den efterlevende ægtefælle fremsætter anmodning om afgiftspligtens indtræden inden 3 måneder efter modtagelsen af arven, gaven eller efter, at erstatningskravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået ved dom.

§ 15. Når det med hensyn til et vist arvebeløb er bestemt, at renten af samme i sin helhed skal oppebæres af en eller flere andre personer end dem, hvem beløbet endelig skal tilfalde, eller når brugs- eller indtægtsnydelsen af visse ejendele for kortere eller længere tid forbeholdes en anden end den, de pågældende ejendele endelig skal tilfalde, svares ved arveladerens død kun arveafgift af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende succession i rente- eller indtægtsnydelsen svares på ny rentenydelsesafgift, medens kapitalarveafgiften først erlægges ved rente- eller indtægtsnydelsens ophør. For indtægts- eller rentenydelser, der tilfalder ægtefæller i forening, berigtiges arveafgiften straks under eöt for begge ægtefæller, jfr. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Når et arvebeløb udlægges en arving eller legatar, mod at han skal tilsvare en rentenydelse, der dog ikke udgør hele indtægten af det pågældende arvebeløb, betales ved arveladerens død arveafgift dels af rentenydelsens kapitaliserede værdi, dels af arvebeløbet med fradrag af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende successioner, såvel som ved rentenydelsens ophør, betales på ny arveafgift af rentenydelsens kapitalværdi.

Stk. 3. Hvis en kapital endelig tilfalder den samme person, hvem rentenydelse af kapitalen forud har været tillagt, skal det dog være ham tilladt i kapitalarveafgiften at fradrage det beløb, han alt har erlagt i afgift af rentenydelsen.

Stk. 4. Er det i testamente fastsat, at rentenydelsen eller kapital, hvorpå der hviler rentenydelser, skal udredes fri for arveafgift, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at afgiften straks endeligt berigtiges af rentenydelser og kapitalbeløb, hvoraf afgift efter reglerne i stk. 1 og 2 først senere skulle betales.

Stk. 5. Afgiften beregnes da af kapitalværdien af den pågældende rentenydelse og for kapitalarvs vedkommende af værdien af retten til at få kapitalbeløbet udbetalt ved rentenydelsens ophør.

Stk. 6. For den kapitalberettigede bestemmes afgiftsprocenten efter arveloddens fulde størrelse.

§ 16. Afgiftspligtens genstand er, hvad der i henhold til den afgiftspligtige erhvervelse kommer de afgiftspligtige til gode.

Stk. 2. Omfatter afgiftspligten samtlige en afdøds efterladenskaber, kan derfor også samtlige de ham påhvilende gældsforpligtelser ligesom de øvrige den efterladte formue påhvilende byrder eller med dennes erhvervelse forbundne omkostninger fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige beholdning.

Stk. 3. Indkomst- og formueskat, der pålignes boet, samt de passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fradrages ligeledes.

Stk. 4. Angår afgiftspligten enkelte bestemte genstande eller en begrænset formuemasse, tages på lignende måde hensyn til de disse genstande eller denne formuemasse påhvildende eller af sammes erhvervelse flydende forpligtelser.

Stk. 5. Gældsforpligtelser, som arveladeren eller den, fra hvem en ifølge denne lov afgiftspligtig erhvervelse hidrører, måtte have påtaget sig overfor sin ægtefælle eller sine børn eller overfor disses descendenter eller ægtefæller, kan dog ikke fradrages, når de ikke hidrører fra et virkelig ydet lån eller andre præstationer, men deres beløb bliver da at medregne til vedkommende fordringshavers arv eller at betragte som et ham tillagt legat.

Stk. 6. Afgifter, der i udlandet måtte være opkrævet af der beroende arveafgiftspligtige genstande, kan, for så vidt de ikke i henhold til bestemmelsen i § 9 tillades fradraget i selve arveafgiften, fradrages i den afgiftspligtige værdi, forinden arveafgiften beregnes. Derimod kan arveafgiften efter denne lov ikke fradrages.

§ 17. I forbindelse med et skifte beregnes arveafgiften på grundlag af værdierne i den endelige boopgørelse eller i opgørelsen efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4. Aktiver, som udlægges før skæringsdagen i en opgørelse efter 1. pkt., ansættes til den værdi, de havde på udlægstidspunktet, jfr. kildeskattelovens § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Om efterprøvelse af boets værdiansættelser gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4. Efterprøvelsen foretages også i arveafgiftsmæssig henseende af skattemyndigheden og skal ske samtidig med og for samme aktiv eller passiv give samme resultat som den skattemæssige efterprøvelse.

§ 18. Er de afgiftspligtige værdier ikke inddraget under noget skifte her i landet, beregnes afgiften på grundlag af værdierne på anmeldelsens tidspunkt. Efterprøvelsen af den afgiftspligtiges ansættelse af værdierne foretages af skattemyndigheden i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

§ 19. Uanset reglerne i §§ 17 og 18 beregnes afgiften af arveforskud, forstrækninger eller gaver, der er endelig erhvervet af den afgiftspligtige før arveladers eller givers død, på grundlag af den værdi, de havde ved modtagelsen, og den afgiftspligtige værdi af rente- og indtægtsnydelser beregnes efter forholdene på det tidspunkt, da rente- og indtægtsnydelsen begynder at løbe. Om efterprøvelsen af de afgiftspligtige værdier gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

§ 20. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af brugs- og indtægtsnydelser samt besiddelse af fideikommisser. Ved betaling af afgiften af arv, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, anses også afgiften for de første indtægtsnydere som berigtiget.

§ 21. Afgiften beregnes af de enkelte arvelodder og udredes af disse.

Stk. 2. Den, hvem en brugs- eller indtægtsnydelse af visse ejendele eller en vis kapital er tillagt, kan kræve, at afgiften udredes af de midler, hvorpå brugs- eller indtægtsnydelsen hviler, eller at det til afgiftens udredelse fornødne beløb tilvejebringes ved lån mod pant i disse midler. Disse regler finder dog ikke anvendelse i de i § 4, litra c, ommeldte tilfælde.

Stk. 3. Er det ved testamente bestemt, at visse arvelodder skal udredes fri for afgifter, betragtes de pågældende arvelodder som forøgede med det til afgifternes udredelse fornødne beløb, og afgiften udregnes på den måde, at der til arveloddens beløb først lægges det beløb, som afgifterne af samme ville udgøre, beregnede på sædvanlig vis, og af det således fremkomne beløb beregnes den afgift, der vil være at erlægge.

Stk. 4. Ved opgørelsen af de enkelte arvelodders størrelse bliver alt, hvad samme person erhverver efter samme arvelader, at betragte som en samlet arvelod. Har en arving eller legatar tidligere modtaget arv, legat eller afgiftspligtige forskud eller forstrækninger fra samme arvelader, må som følge heraf de således modtagne beløb medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtige lod, men i den afgift, som derved fremkommer, fradrages den arveafgift, som tidligere måtte være erlagt af de pågældende erhvervelser. I formuefællesskab levende ægtefæller betragtes i denne forbindelse som samme arvelader, når de afgiftspligtige beløb er udredet af fællesboet eller skal udredes af dette, ligesom også arv, der tilfalder i formuefællesskab levende ægtefæller, betragtes som en samlet arv, medmindre arveladeren måtte have bestemt, at arven skal unddrages formuefællesskabet.

Stk. 5. Viser det sig ved opgørelsen af et dødsbo eller af anden afgiftspligtig formuemasse, at nogen af lodtagerne som følge af foranstående bestemmelse har et større beløb at tilsvare i arveafgift, end der tilkommer ham ved delingen, betragtes det overskydende som en ham personlig påhvilende gæld, der er boet og de øvrige lodtagere uvedkommende. Det samme gælder om arveforskud eller forstrækninger, som måtte være ydet personer, der ikke kommer til at tage arv efter yderen.

Stk. 6. For så vidt bestemmelserne i § 4, litra d og e, og § 5, litra b og c, finder anvendelse med hensyn til overdragelser, ved hvilke der er erlagt stempelafgift, kan de således erlagte afgiftsbeløb fradrages i arveafgiften. Samme regler kommer til anvendelse, når der i henhold til § 14, stk. 3 under arveafgiftsberegningen inddrages midler, hvorover en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle har disponeret.

§ 22. Arveafgift efter de i denne lov indeholdte regler bliver at svare af alle erhvervelser, med hensyn til hvilke tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter reglerne i § 10, jfr. §§ 13 og 15, falder efter denne lovs ikrafttræden. Ligeledes bliver når den længstlevende af tvende ægtefæller har hensiddet i uskiftet bo, afgiften af boet at beregne efter denne lov, når den længstlevende ægtefælle dør, eller skiftet påbegyndes efter denne lovs ikrafttræden, selv om den først afdøde ægtefælle måtte være død forinden dette tidspunkt.

Stk. 2. Er arveafgiften af visse erhvervelser inden lovens ikrafttræden endeligt berigtiget i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, bliver derimod ingen yderligere afgift at erlægge, selv om afgiftspligten efter denne lovs regler først ville indtræde efter det forannævnte tidspunkt.

Stk. 3. I tilfælde, hvor administrationen måtte have forlangt berigtigelsen af arveafgiften af visse midler udsat som vilkår for en tilstået afgiftsnedsættelse, bliver afgiften at beregne efter den ved resolutionens afgivelse gældende lovgivning.

§ 23. I boer, der undergives offentlig skiftebehandling, har vedkommende skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, at drage omsorg for, at arveafgiften berigtiges af samtlige den afdødes efterladenskaber såvel som af de øvrige fra ham hidrørende erhvervelser, med hensyn til hvilke afgiftspligten indtræder ved hans død, i hvilket øjemed skifteforvalteren bl.a. bør søge oplyst, om afdøde har truffet dispositioner, der medfører afgiftspligt efter reglerne i lovens § 5. Skifteforvalteren skal endvidere søge oplyst, om afdøde har haft henstand med betaling af arveafgift efter § 11, stk. 3 og 4, og i bekræftende fald drage omsorg for betaling af det skyldige beløb.

Stk. 2. Skifteforvalteren har endvidere at søge tilvejebragt oplysning om, hvorvidt afdøde måtte have været besidder af fideikommisser eller af brugs-, indtægts- eller rentenydelser, med hensyn til hvilke en afgiftspligtig succession har fundet sted, eller har nydt brugen eller indtægten af midler, af hvilke ved hans død vil være at svare arveafgift. For så vidt anmeldelsen med hensyn til de her omtalte afgiftspligtige erhvervelser ikke vil være at indgive til den skifteforvalter, der behandler afdødes bo, har denne at tilstille den skifteforvalter, til hvem anmeldelsen vil være at indgive, de af ham tilvejebragte oplysninger.

§ 24. Når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan ske, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig.

Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10.

Stk. 3. Hvis et bo, der behandles af eksekutorer, ikke kan sluttes inden udløbet af boets tredje indkomstår, skal der samtidig med selvangivelsen for dette indkomstår indsendes en foreløbig opgørelse og indbetales foreløbig arveafgift. Når skiftet sluttes og endelig opgørelse foreligger, skal den endelige afgiftsberegning foretages, og afgiften berigtiges enten ved betaling af yderligere afgift eller ved tilbagebetaling.

§ 25. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, er med den af bestemmelsen i § 21, næstsidste stykke, følgende begrænsning lige overfor det offentlige ansvarlige for, at arveafgiften behørig berigtiges i de af dem behandlede boer.

§ 26. Når boet skiftes privat, skal endelig boopgørelse indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag. Lægges skæringsdagen før udløbet af den indsendelsesfrist, der gælder efter § 14, stk. 3, i kildeskatteloven, skal boopgørelsen dog først indsendes inden 3 måneder efter udløbet af denne frist. Opgørelsen skal senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo. Er boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet eller det nævnte tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder, jfr. kildeskattelovens § 20, stk. 2. Udleveres et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat skifte, efter at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af uskiftet bo, skal der inden 1 måned indsendes opgørelse over boet ved udleveringen, jfr. kildeskattelovens § 20 C, stk. 4.

Stk. 2. Er de afgiftspligtige erhvervelser ikke inddraget under noget skifte her i landet, skal den, afgiftspligten påhviler, indsende anmeldelse inden 6 måneder efter, at han har fået kendskab til erhvervelsen. Ophører udsættelse efter § 14 A, skal anmeldelse indgives inden 6 måneder efter udsættelsens ophør. For disse anmeldelser gælder i øvrigt samme regler som for den endelige boopgørelse i det privat skiftede bo.

Stk. 3. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter stk. 1, 1. og 2. pkt., forhøjes arveafgiften med 1/10. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter stk. 1, 3.-5. pkt., kan indsendelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, og arveafgiften forhøjes med 1/3. Samme forhøjelse foretages, hvis anmeldelsen ikke indsendes rettidigt efter stk. 2.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 gælder også, hvis den indkomne opgørelse eller anmeldelse lider af så væsentlige mangler, at den er uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Er opgørelsen eller anmeldelsen ikke underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige, forhøjes arveafgiften i overensstemmelse med stk. 3 for de anmeldelsespligtige, som ikke har underskrevet, medmindre underskriften opnås inden en frist, der fastsættes af skifteretten.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan frafalde afgiftsforhøjelsen, når omstændighederne taler derfor.

§ 27. Pligten til at indsende boopgørelse påhviler i de privat skiftede boer samtlige arvinger og den boslodsberettigede ægtefælle. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, litra b og c, samt når afgiftspligten indtræder som følge af succession i rentenydelse o.lign., påhviler anmeldelsespligten de afgiftspligtige successorer.

Stk. 2. Opgørelsen eller anmeldelsen skal underskrives af samtlige anmeldelsespligtige. For umyndige underskrives opgørelsen eller anmeldelsen af værgen. Personer, der er under lavværgemål, underskriver i forening med lavværgen. For en arving, der deltager i skiftet ved repræsentant, kan denne underskrive.

§ 28. De anmeldelsespligtige skal efter skifterettens anmodning give alle oplysninger af betydning for arveafgiftsberegningen.

Stk. 2. Påhviler pligten til at indgive anmeldelse flere personer, skal de i anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelse om afgiftsberegningens udfald eller andre meddelelser i sagen kan rettes på samtliges vegne.

§ 29. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 19. december 1969).

§ 30. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 19. december 1969).

§ 31. Skifteretten gennemgår opgørelsen fra det privat skiftede bo eller anmeldelsen og søger, hvis den anser det for nødvendigt, oplysningerne berigtiget eller suppleret. Skifteretten søger endvidere tilvejebragt de i øvrigt for afgiftsberegningen fornødne oplysninger, derunder navnlig om, hvorvidt nogen af de afgiftspligtige tidligere har modtaget forstrækninger eller deslige, som bliver at tage i betragtning ved afgiftsberegningen, samt om, hvorvidt afdøde har truffet dispositioner, der falder ind under reglerne i § 5 og i § 14, stk. 3.

Stk. 2. Når sagen således er oplyst bedst muligt, indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til skattemyndigheden. Så snart værdiansættelsen er blevet endelig, jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 4, foretager skifteretten beregningen af de afgiftsbeløb, som skal betales i anledning af den begivenhed, opgørelsen eller anmeldelsen vedrører, og sender parterne eller den repræsentant, de har udpeget, en afskrift af beregningen.

§ 32. Anser nogen af de afgiftspligtige sig for forurettet ved den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning, kan han inden 6 uger efter, at han har modtaget underretning om samme, eller for de anmeldelsespligtiges vedkommende inden 6 uger, efter at sådan underretning er tilstillet den af dem udpegede repræsentant, indbringe sagen for ministeriet for skatter og afgifter.

Stk. 2. Anser den pågældende heller ikke den afgørelse, ministeriet for skatter og afgifter træffer, for rigtig, kan han, når begæring derom fremsættes inden 6 uger, efter at han har modtaget underretning om ministeriets afgørelse, forlange spørgsmålet afgjort ved rettergang under en mod ham ved det offentliges foranstaltning anlagt sag.

Stk. 3. Undlader de afgiftspligtige at påanke den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning inden den foran foreskrevne frist, er afgiftsberegningen bindende for dem, medmindre det offentlige, for hvilket skifteforvalterens afgiftsberegning ikke er bindende, af egen drift eller i henhold til derom fremsat andragende måtte foranledige spørgsmålet om afgiftsberegningens rigtighed optaget til fornyet prøvelse. De af ministeriet for skatter og afgifter med hensyn til afgiftsberegningen trufne afgørelser er, når de ikke påankes inden den foreskrevne frist, bindende såvel for det offentlige som for de afgiftspligtige.

Stk. 4. Reglerne i denne paragraf gælder ikke spørgsmålet om ansættelse af de afgiftspligtige erhvervelsers værdi.

§ 33. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig.

Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10.

Stk. 3. Den afgiftspligtige kan ikke ved at klage over afgiftsberegningen eller værdiansættelsen unddrage sig forpligtelsen til at indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgiften, gælder stk. 1.

Stk. 4. Stk. 3, 2. og 3. pkt., gælder også, hvor en afgiftsberegning i øvrigt ændres.

Stk. 5. Rentegodtgørelse efter stk. 3 og stk. 4 er ikke indkomstskattepligtig for modtageren.

Stk. 6. Hvor betalingen kan ske afdragsvis efter § 11, stk. 1, forfalder første afdrag til betaling efter stk. 1, 1. pkt. Det næste afdrag forfalder et år efter det første og så fremdeles. Ved betalingen af de enkelte afdrag gælder i øvrigt reglerne i stk. 1 om betalingsfrist og om forrentning ved betaling efter fristens udløb.

Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen på betingelse af, at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.

§ 34. Har skifteretten ikke inden 3 uger efter indbetalingsfristens udløb modtaget fyldestgørende oplysning om, at den skyldige afgift er betalt, eller fremgår det af de skifteretten forelagte oplysninger, at der er indbetalt for lidt, har skifteretten at drage omsorg for afgiftens inddrivelse.

Stk. 2. Selvskiftende arvinger er, eventuelt i forbindelse med afdødes med disse skiftende ægtefælle, med den af regelen i § 21, næstsidste stykke, følgende begrænsning, solidarisk ansvarlige for berigtigelsen af de afgiftsbeløb, der vil være at erlægge i de af dem behandlede boer. Det fulde afgiftsbeløb kan derfor efter skifterettens valg inddrives hos en hvilken som helst af de pågældende.

Stk. 3. Udenlandske arvingers herværende repræsentanter, der alene eller i forening med her hjemmehørende arvinger måtte have overtaget en her hjemmehørende persons bo til privat skifte, er ligesom arvingerne og efter samme regler som disse ansvarlige for arveafgiftens berigtigelse.

Stk. 4. Når arvemidler eller andre efter denne lov afgiftspligtige midler udbetales en udlænding gennem en herværende repræsentant, er denne lige overfor det offentlige ansvarlig for afgiften af de pågældende midler. Udbetales deslige midler til en udlænding uden mellemmand her i riget, er den, af hvem midlerne udbetales, pligtig til at fradrage afgiftens beløb og er overfor det offentlige ansvarlig for afgiftens rigtige indbetaling.

Stk. 5. Når ejendomme eller rettigheder, der har tilhørt en udlænding, og hvoraf skal svares arveafgift efter regelen i § 8, overgår til en anden udlænding, er det offentlige berettiget til at søge fyldestgørelse for afgiften i de pågældende ejendomme og rettigheder uden hensyn til de efter afgiftspligtens indtræden med hensyn til samme mulig trufne dispositoner.

§ 35. Offentlige myndigheder såvel som bestyrerne af offentlige stiftelser, banker og lignende pengeinstitutter, der har båndlagte midler under bestyrelse, er pligtige at meddele vedkommende skifteret eller ministeriet for skatter og afgifter underretning om, når sådanne midler kommer til udbetaling, eller når der finder succession sted i indtægtsnydelsen af samme.

Stk. 2. Samme pligt påhviler bestyrerne af fideikommisser såvel som familielegater eller familiestiftelser, der falder ind under reglen i § 4 c, når der finder succession sted i besiddelse af fideikommisset eller i indtægtsnydelsen af pågældende legat eller stiftelse.

§ 36. Offentlige myndigheder, derunder skatteligningsmyndigheder, samt bestyrelser for banker, forsikringsselskaber, aktieselskaber, kreditforeninger, sparekasser og deslige, er forpligtet til uden betaling at meddele såvel skifteforvaltere som de øvrige myndigheder, hvem tilsynet med afgiftens berigtigelse påhviler, alle oplysninger, hvoraf de er i besiddelse, og som kan tjene til vejledning ved afgiftens beregning, såsom angående den formue, hvorefter en afdød har svaret formueskat, de hos banken eller sparekassen for afdøde personer indestående kapitaler, de på sådannes navn noterede obligationer eller aktier og deslige.

Stk. 2. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, er derhos, når de har formodning om, at en afdød, af hvis efterladenskaber det påhviler dem at beregne arveafgiften, har ydet nogen forskud eller forstrækninger eller har indgået overenskomster eller foretaget overdragelser, hvoraf afgift bliver at svare efter reglerne i denne lov, berettigede til at afkræve den eller dem, til fordel for hvem de afgiftspligtige dispositioner formodes truffet, en skriftlig erklæring angående det pågældende forhold.

Stk. 3. Vægrer nogen sig ved at meddele de oplysninger eller erklæringer, som i medfør af denne lovs bestemmelser afæskes ham, bestemmer ministeriet for skatter og afgifter, hvis afgørelse i så henseende ikke kan påankes for domstolene, om de begærede oplysninger skal meddeles, eller den begærede erklæring afgives, og ministeriet kan om fornødent fremtvinge begæringens opfyldelse ved pålæg af dagbøder.

§ 37. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller
  • 2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser og indberetninger, der er foreskrevet i denne lov.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 38. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 39. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 40. Sager om overtrædelserne behandles som politisager. De retsmidler, der er fastsat i kapitel 68, 69, 71 og 72 i lov om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 41. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 42. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om boets og den afgiftspligtiges opgørelser og anmeldelser og om indberetninger fra skifteretterne og eksekutorerne samt om afgiftens beregning, berigtigelse og opkrævning, herunder om skifteretternes og eksekutorernes medvirken.

§ 43. (Bestemmelsen er udgået, jfr. lov af 4. marts 1964).

III

Om afgift af gave

§ 44. Samme afgift som af arv svares af gaver, der ydes til den med giveren samlevende ægtefælle, for så vidt gaven bliver særeje, til hans afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans forældre, stedforældre og bedsteforældre, hvad enten gaven gives som arveforskud eller ej. Uanset bestemmelsen i § 2 A, 1. pkt., litra g, svares gaveafgift af gaver til giverens forældre dog altid efter § 2 B. Ved afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold. Afgift erlægges også for gaver, der fremkommer ved køb eller anden retshandel, hvor modtageren ikke har ydet fuldt vederlag.

Stk. 2. Afgiften erlægges under eöt for alt, hvad der i eöt kalenderår er ydet til hver enkelt af de pågældende personer, dog svares ikke afgift af beløb på ikke over 8.000 kr. årlig.

Stk. 3. Afgiftsfri er:

1. Underhold i yderens hjem eller på hospital, i plejehjem eller lignende. 2. Gaver, der ydes til afkom samt stedbørn og disses afkom til personlig benyttelse og brug, bestående af møbler og andet udstyr, for så vidt den samlede værdi af, hvad der i eöt kalenderår er ydet, ikke overstiger 5.000 kr. I modsat fald er det overskydende afgiftspligtigt.

3. Beløb, der indbetales på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, og beløb, der opspares i henhold til en boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter.

Stk. 4. Når afgift skal beregnes efter klasse A., er afgiften for afgiftspligtige beløb på ikke over 2.000 kr. 1/2 pct. og for afgiftspligtige beløb over 2.000 kr., men ikke over 5.000 kr. 1/2 pct. af 2.000 kr. og 1 pct. af resten. Er det afgiftspligtige beløb over 5.000 kr., men ikke over 8.000 kr., er afgiften 40 kr. af 5.000 kr. og 2 pct. af resten.

Stk. 5. De her givne regler kommer også til anvendelse på gaver, hvoraf giveren har forbeholdt sig nytten eller brugen, når indtægts- eller brugsnydelsen ophører inden giverens død.

§ 44a. Afgiftspligt efter § 44 foreligger, hvis enten giver eller modtager har hjemsted her i landet. Uanset hvor giver og modtager har hjemsted, foreligger der dog afgiftspligt, hvis gaven består af sådanne formuegoder, som er nævnt i § 8, stk. 1, litra a.

§ 45. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket gaven er ydet; har giveren forbeholdt sig indtægts- eller brugsnydelse, dog først ved ophøret af denne ret. Giveren og modtageren er forpligtet til senest den 1. februar derefter at indgive anmeldelse om gaven med de til afgiftsberegningen fornødne oplysninger. Ministeren for skatter og afgifter kan, hvor forholdene måtte tale derfor, fastsætte en længere frist. Anmeldelsen skal afgives på tro og love og affattes i overensstemmelse med et af ministeren for skatter og afgifter foreskrevet skema. Indgives anmeldelse ikke inden den foreskrevne frist, erlægges afgiften med dens dobbelte beløb.

§ 46. Afgiften påhviler gavemodtageren. Over for statskassen hæfter giveren dog solidarisk med modtageren for betalingen. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet modtageren og giveren meddelelse om afgiftsberegningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

§ 47. Arvinger er, hvad enten boet behandles offentligt eller privat, under ansvar efter § 37 pligtige at give oplysning om de gaver af den her omhandlede art, som afdøde dem bekendt måtte have ydet eller modtaget. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, har, hvor forholdene giver anledning dertil, at affordre arvingerne i de boer, hvori de foretager arveafgiftsberegning, de nævnte oplysninger. Viser det sig herefter, at anmeldelse om den afgiftspligtige disposition ikke er sket, bliver afgiften at forhøje til det tredobbelte. De herefter skyldige beløb tilsvares af parternes bo eller arvinger.

§ 48. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler med hensyn til afgiftens beregning og berigtigelse, derunder, hvilke myndigheder anmeldelsen skal indgives til, og af hvem beregningen skal foretages. Ministeren for skatter og afgifter er bemyndiget til, hvor omstændighederne måtte tale derfor, at eftergive eller nedsætte de i §§ 45 og 47 foreskrevne afgiftsforhøjelser.

Stk. 2. Bortset fra § 8, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12 og § 33, stk. 1, 1. pkt., gælder afsnit II også for afgiften af gave, for så vidt reglerne efter deres indhold er anvendelige. Ved anvendelse af regelen i § 21, stk. 4, 2. pkt., tages hensyn til de for hvert kalenderår afgiftspligtige gavebeløb.

IV

§ 49. Denne lov træder i kraft den 1. april 1922.

Stk. 2. Regeringen bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge disse øers særlige forhold måtte findes hensigtsmæssige.

----

Ved lov nr. 255 af 4. juni 1947, lov nr. 83 af 29. marts 1957, lov nr. 52 af 4. marts 1964, lov nr. 581 af 19. december 1969 og lov nr. 274 af 7. juni 1972, er der foretaget ændringer i lov om afgift af arv og gave.

Disse loves ikrafttrædelses - og overgangsbestemmelser er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972.

----

Lov nr. 256 af 26. maj 1976, hvis § 1, nr. 1, indsætter § 14 A og § 14 B, og hvis § 1, nr. 2, ændrer affattelsen af § 26, stk. 2, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1976.

----

Lov nr. 170 af 14. maj 1980, hvis § 3 ændrer affattelsen af § 3, stk. 2, indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1980.

Stk. 2. ---

----

Lov nr. 142 af 13. april 1983, hvis § 1,

nr. 1 indsætter 3. pkt. i § 14 A, stk. 3,

nr. 2 ændrer rentesatsen i § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 33, stk. 1, 2. pkt.,

nr. 3 ændrer rentesatsen i § 33, stk. 3, 2. pkt.,

nr. 4 indsætter i § 33 nyt stk. 4 og stk. 5,

nr. 5 ændrer rentesatsen i det nye § 33, stk. 7,

indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 5 samt arveafgiftslovens § 33, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning for renter, der påløber fra og med den 1. juli 1983.

Stk. 3. Arveafgiftslovens § 33, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning, hvor den afgiftspligtige eller dennes repræsentant har modtaget meddelelse om den ændrede arveafgiftsberegning efter lovens ikrafttræden.

----

Lov nr. 339 af 4. juni 1986, hvis § 1,

nr. 1 efter litra a indsætter et nyt litra b, hvorefter litra b-f bliver litra c-g,

nr. 2 ændrer litra e, der bliver litra f,

nr. 3 ændrer § 2, stk. 1, litra A, 3. pkt.,

nr. 4 ændrer § 2, stk. 1 litra A, 4. pkt.,

indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven har virkning for afgiftspligt, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

----

Lov nr. 697 af 17. oktober 1986, hvis § 2 i § 44, stk. 3, indsætter nr. 3,

indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 6. FEBRUAR 1987

ISI FOIGHEL

/Ebbe Willumsen

Officielle noter

Ingen