Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven

Hermed bekendtgøres skattestyrelsesloven, jf. lov nr. 824 af 19. december 1989, som ændret ved lov nr. 445 af 1. juni 1994, lov nr. 1113 af 21. december 1994 og lov nr. 1119 af 21. december 1994.


Kapitel 1

De lokale skattemyndigheder

Kommunalbestyrelsen

§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Den kommunale skattemyndighed

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:

  • 1) Skatteansættelse af indkomst og formue.
  • 2) Godkendelse af opgørelse efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, værdiansættelse af aktiver og passiver, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.
  • 3) (* 4) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

§ 3. (* 3) Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, som en anden skattemyndighed har under behandling.

Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre en skatteansættelse, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

§ 4. 3) Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når den kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter stk. 1.

Skatteankenævnene

§ 5. Skatteankenævnene behandler efter reglerne i §§ 21 og 22 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.

§ 6. I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage.

Stk. 2. Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 3. Personer, der er valgbare, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at modtage valg til skatteankenævnet.

Stk. 5. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg til skatteankenævnet. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet opfylder betingelserne for at blive fritaget for hvervet som medlem eller stedfortræder i funktionsperioden, jf. § 8, har heller ikke pligt til at modtage valg.

§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder sin valgbarhed, udtræder den pågældende af skatteankenævnet.

Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem eller en stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.

Stk. 3. Gør et medlem af kommunalbestyrelsen gældende, at en person, som ønskes valgt til medlem af eller stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale valg. Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 4. Indsigelse mod et medlems eller en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.

Stk. 5. Bliver et medlem eller en stedfortræder straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal efter anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Udtræder et medlem eller en stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets funktionsperiode.

§ 10. Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

Stk. 2. For at det samlede skatteankenævn kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.

Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 4. Selv om skatteankenævnet er opdelt i besluttende led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og medlemmer.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte afvigende regler om skatteankenævnet i København.

§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets møder.

Stk. 2. Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet over samme afgørelse.

Stk. 3. En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2 foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern sekretariatsbistand.

Kapitel 2

De statslige skattemyndigheder

Den centrale told- og skatteforvaltning

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.

§ 13. Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år planer for den almindelige ligning og vurdering og for tilsynet med lignings- og vurderingsarbejdet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug ved ligningen eller vurderingen og giver dem anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen eller vurderingen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte planer og anvisninger skal godkendes af Ligningsrådet. Når Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2, skal de følges af de lokale skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne.

§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af vurderings- og skyldrådenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udtage selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 4. (* 3) Told- og skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 2, anvendes tilsvarende.

Stk. 5. Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et vurderingsråd eller et skyldråd for Ligningsrådet.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale skattemyndigheder eller vurderingsmyndighederne at foretage ansættelser eller vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere. For vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden.

Stk. 7. Klage over ansættelser og ændringer af ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen skal ske til Landsskatteretten.

Den regionale told- og skatteforvaltning

§ 15. Skatteministeren fastsætter landets inddeling i told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og skatteforvaltninger.

§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på en behørig og ensartet måde inden for told- og skattekredsene.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver af den karakter, der påhviler de regionale told- og skatteforvaltninger.

Ligningsrådet

§ 17. Ligningsrådet fastlægger retningslinier for den centrale told- og skatteforvaltnings administration på lignings- og vurderingsområdet og udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders virksomhed.

Stk. 2. Ligningsrådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13 medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Københavns Kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Frederiksberg Kommune. Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes medlemmerne for 6 år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3. Skatteministeren kan bemyndige Ligningsrådet til at afgøre sager vedrørende efterbetaling af skat uden egentlig ændring af selve skatteansættelsen og om bødeansvar efter bestemmelserne i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for Ligningsrådets virksomhed.

§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter § 13.

Stk. 2. Ligningsrådet skal godkende de regler, efter hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne, jf. § 14.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Stk. 4. Ligningsrådet afgiver indstilling til skatteministeren angående udformningen af skemaerne til selvangivelsen.

§ 19. (* 3) Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 2, anvendes tilsvarende.

Stk. 2. For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Klage over ansættelser eller vurderinger og ændringer af ansættelser eller vurderinger foretaget af Ligningsrådet skal ske til Landsskatteretten.

Landsskatteretten

§ 20. Landsskatteretten behandler efter reglerne i §§ 23-30 klager over afgørelser truffet af skattemyndighederne.

Stk. 2. Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd samt 24 andre medlemmer. Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13 medlemmer.

Stk. 3. De medlemmer, der er beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år. Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 4. Landsskatterettens præsident, dens retsformænd samt mindst 5 af de medlemmer, der er beskikket af skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal endvidere landbruget, industrien, håndværket og handelen være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med 2 medlemmer.

Stk. 5. For at retten kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1 være retspræsident eller retsformand og mindst 2 være beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme afgørende.

Stk. 6. Landsskatterettens præsident kan bestemme, at kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 5.

Stk. 7. Afgørelser, der vedrører afvisning af en indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29, kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef.

Stk. 8. Landsskatterettens forretningsorden fastsættes af skatteministeren.

Kapitel 3

Klage og domstolsprøvelse

Klage til skatteankenævnet

§ 21. (* 3) Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2 indgives til myndigheden, der videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den skal være modtaget af myndigheden senest 1 måned fra modtagelsen af afgørelsen eller, hvor underretning ifølge § 3, stk. 4, er undladt, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet træffer en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal nævnet udarbejde en sagsfremstilling. Denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Fremstillingens sendes til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der fastsættes af skatteankenævnet.

Stk. 3. Når skatteankenævnet agter at træffe en afgørelse som nævnt i stk. 2, skal der gives klageren lejlighed til en mundtlig forhandling med nævnet. Klageren kan dog vælge at udtale sig skriftligt.

Stk. 4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved kendelse. Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændret ansættelsen i sin helhed. Ved klage over værdiansættelsen af enkelte aktiver eller passiver i dødsboer kan nævnet træffe afgørelse vedrørende værdiansættelse af boets øvrige aktiver og passiver.

Stk. 5. (* 3) Er der forløbet mere end 3 måneder efter, at klageren er indbragt for skatteankenævnet, og er ligningsfristen i § 3, stk. 1, overskredet, kan klagen indbringes for Landsskatteretten, selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag om ansættelse af indkomst og formue, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.

Klage til Landsskatteretten

§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende afgørelser:

  • 1) Skatteansættelser af indkomst og formue.
  • 2) Værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.
  • 3) Vurderinger af fast ejendom.

4)(* 4) Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning og beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.

  • 5) Bindende forhåndsbesked.
  • 6) Andre afgørelser, som ifølge lovgivningen kan indbringes for Landsskatteretten.

Stk. 2. Klage over de i stk. 1, nr. 2, nævnte afgørelser kan indgives af dødsboet.

Stk. 3. Klage over de i stk. 1, nr. 3, nævnte vurderinger kan indgives af ejerne. Er en vurdering foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har begæret vurderingen. I de i vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan påklage vurderingen af en fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller økonomisk interesse deri. Når en vurdering af en fast ejendom er påklaget, kan den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre ansættelser vedrørende samme ejendom for Landsskatteretten, der påkender disse ansættelser i forbindelse med den påklagede ansættelse.

Stk. 4. Klage over de i stk. 1, nr. 4, nævnte afgørelser kan foretages af den gaveafgiftspligtige.

Stk. 5. Afslag på anmodning om bindende forhåndsbesked kan ikke påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene. Det samme gælder for afslag på bindende forhåndsbesked i dødsboer, som af vedkommende skattemyndighed er begrundet med utilstrækkelige oplysninger.

Stk. 6. En indgivet klage afvises, hvis lovgivningens bestemmelser om klageadgang ikke er udnyttet. Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når den klageberettigede mener, at

  • 1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om indkomst- og formueskat til staten,
  • 2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,
  • 3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller
  • 4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

§ 25. Klage over de i § 23, stk. 1, nr. 1-5, nævnte afgørelser skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den i § 21, stk. 2, nævnte sagsfremstilling skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3. Hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.

Stk. 4. (* 3) Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr., medmindre Landsskatteretten er 1. klageinstans. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Afgiftsbeløbet kan ikke forlanges tilbagebetalt, når klagen afvises, når klagen trækkes tilbage, eller når klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 1, 2. pkt.

§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.

Stk. 2. Landsskatteretten kan anmode den skattemyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

Stk. 3. Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.

Stk. 4. I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 2, samt om nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde.

Stk. 3. Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en kendelse. Uanset klagens indhold er Landsskatteretten berettiget til at påkende ansættelsen eller vurderingen i sin helhed. Ved klager over værdiansættelsen af enkelte aktiver eller passiver i dødsboer kan Landsskatteretten påkende værdiansættelsen af boets øvrige aktiver og passiver.

Stk. 2. Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige meninger under afgstemningen både vedrørende resultatet og begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens.

§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den skattemyndighed, hvis ansættelse er påklaget, skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-måneders-fristen i § 31, stk. 1, 2. pkt., suspenderet.

Domstolsprøvelse

§ 31. Sager om spørgsmål, som Landsskatteretten kan påkende, kan først indbringes for domstolene, når de er blevet påkendt eller afvist af Landsskatteretten. Er der forløbet mere end 6 måneder efter en sags indbringelse for Landsskatteretten, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om Landsskatteretten endnu ikke har påkendt den.

Stk. 2. Sager, som Landsskatteretten har påkendt, skal indbringes for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

Stk. 3. Sager, som Landsskatteretten har afvist, kan indbringes for domstolene senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomst- eller vurderingsår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 4. Uanset fristen i stk. 3 kan sager, som er indbragt for Landsskatteretten senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomst- eller vurderingsår, men afvist af Landsskatteretten, indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at afvisning er sket.

Stk. 5. (* 4) Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, om værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, om beregning af passivposter efter kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D, om bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A samt om værdiansættelse i gaveafgiftssager indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget, passivposten eller gaveafgiften beregnet eller forhåndsbeskeden givet.

§ 32. Sager om spørgsmål, som er påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter § 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.

Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser

§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke forhøje en ansættelse vedrørende indkomst- og formueskat senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, ansættelsen vedrører. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.

Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Stk. 4. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.

§ 36. De lokale og statslige skattemyndigheder kan ikke træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.

Stk. 2. Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.

§ 37. Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning efter § 38 i lov om stempelafgift, skal erhververen give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynet med påtegning om ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er modtaget.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter de skal afgives i indtil 3 eksemplarer.

Stk. 3. De myndigheder, der giver påtegning efter stempellovens § 38, sender salgsindberetningerne til den centrale told- og skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

§ 38. Saktteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Det samme gælder afgørelser på ministerens forretningsområde i øvrigt. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988, ophæves.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den ikke har foretaget valg af medlemmer til ligningskommissionen efter § 1, stk. 2, i den i stk. 2 nævnte lov, efter kommunevalget den 21. november 1989 beslutte at lade ligningskommissionen fungere uden nyvalg indtil lovens ikrafttræden.

§ 40. Er der før lovens ikrafttræden indgivet klage til et skatteråd efter de hidtidige regler, behandles sagen af skatterådet efter disse regler. Hvis sagen ikke er afsluttet senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden, træffer Landsskatteretten afgørelse i sagen.

Stk. 2. Har Landsskatteretten før lovens ikrafttræden afsagt kendelse i en sag som nævnt i § 23, stk. 1, nr. 1, kan sagen uanset fristerne i § 31, stk. 2, og § 32 indbringes for domstolene inden 6 måneder efter afsigelsen af Landsskatterettens kendelse.

Stk. 3. (* 2) § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår. For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige regler anvendelse. I tilfælde, hvor en kendelse fra Landsskatteretten eller en dom i 1994 har underkendt en ligningsmæssig praksis, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning uanset bestemmelsen i 1. pkt. bestemme, at skattemyndighederne kan nedsætte skattesansættelser for indkomståret 1990 på punkter, hvor ansættelserne ikke er foretaget i overensstemmelse med den således af Landsskatteretten eller domstolene tilkendegivne retsopfattelse.

§ 41. Skatterministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 7. februar 1995

Carsten Koch

/ Kaj Lotz

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder noter til alle ændringer af skattestyrelsesloven.

(* 2) Ved lov nr. 445 af 1. juni 1994 er 3. pkt., indsat i § 40, stk. 3.

Ændringen trådte i kraft den 3. juni 1994.

(* 3) Ved lov nr. 1113 af 21. december 1994 er § 3, § 4, stk. 2-5, § 14, stk. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1 og 5, og § 25, stk. 4, ændret.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 1995 bortset fra ændringen af § 25, stk. 4, der trådte i kraft den 23. december 1994.

(* 4) Ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 er § 2, § 23, stk. 1, og § 31, stk. 5, ændret.

Ændringen trådte i kraft den 23. december 1994.

Officielle noter

Ingen