Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 26. august 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 106 af 15. februar 1989.


§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

  • 1) Fonde, der er
  • a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger,
  • b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under litra a nævnte lov,
  • c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller
  • d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under litra c nævnte lov.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet af nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

  • 2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
  • 3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger, for så vidt angår:
  • a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
  • b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
  • c) foreninger, hvis midler hovedsaglig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.
  • 4) Institutioner som nævnt i det følgende:
  • a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstiutter,
  • b) Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
  • c) Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt Dansk Eksportfinansieringsfond,
  • d) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse af statsgaranti i henhold til lov om garantier til finansieringsinstitutter inden for detailhandelen for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom,
  • e) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for statsgaranti i henhold til lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom,
  • f) finansieringsinstitutter, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, samt
  • g) det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. oprettede institut, for så vidt skatteministeren træffer bestemmelse herom.

§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende regler.

Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, 4, eller stk. 2, 2. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens §§ 5 A og 5 B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jf. herved §§ 16-21.

Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller efter stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5 B og 5 C tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jf. herved §§ 16-21.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde, foreninger og institutter m.v. opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-7.

Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6.

Stk. 3. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan fritage fonde som nævnt i § 1, nr. 1, for beskatning af gaver, for så vidt der er tale om:

  • 1) gaver, hvorved en fond oprettes,
  • 2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides, eller
  • 3) gaver til fonde med udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål, når gaven består af bestemte aktiver eller beløb til erhvervelse eller forbedring af bestemte aktiver, og når aktivitet direkte tjener til opfyldelse af fondens formål.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at der i stedet svares en afgift, der udgør 20 pct. ved stiftelse af fonde og 35 pct. ved udvidelse af grundkapitalen. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde helt fritage for afgiften efter denne bestemmelse.

Stk. 5. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i §§ 8 og 9.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov.

Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsessåret. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra fondens eller foreningens øvrige midler.

Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det samme gælder, hvis en hensættelse anvendes til et andet end de oprindelig fastsatte formål, jf. dog stk. 6. Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.

Stk. 6. Statsskattedirektoratet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist eller til andre almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål end de oprindelig fastsatte. Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, nævnte fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1, nævnte fonde foretager fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procentvise stigning i reguleringspristallet for april i indkomståret, i forhold til reguleringspristallet for april året før. Ændringen opgøres på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, kan kun danne grundlag for hensættelser til konsolidering een gang. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages hensættelsen for det første indkomstår.

Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil.

§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er fastsat i den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter, eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig tilsynsførende myndighed.

Stk. 2. 1) De i § 1 , nr. 4, nævnte institutter m.v. kan endvidere i den efter § 3 opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i lov realkreditinstitutter og § 4 b i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. Låntagernes bidrag til fonden og indbetalinger fra Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort efter § 3.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og gæld samt godtgørelse som nævnt i § 12. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jf. stk. 4. § 4, stk. 4, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, nr. 3, for såvidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden, foreningen eller instituttet m.v. i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden, foreningen eller instituttet m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse foreninger og institutter m.v.

§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte fra et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet selskab, indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der efter denne lov er skattepligtige af det modtagne udbytte.

§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling, tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori fonden, foreningen eller instituttet m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

§ 14. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af denne lov sættes i skat i den kommune, hvor de ifølge vedtægten har hjemsted.

15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v.

Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.

Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1,

  • 1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom,
  • 2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål,
  • 3) der har til formål at opføre og drive haller og anlæg til brug for idrætten, at etablere og drive kollegier for unge under uddannelse eller at etablere og drive lette kollektivboliger eller ældreboliger, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger eller § 1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til formålet,
  • 4) der efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. ferielovens § 22, anvender uhævet feriegodtgørelse til ferieformål, og som er fritaget for registrering efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at tilskuddet udelukkende anvendes til formålet,
  • 5) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde, foreninger og institutter.

§ 16. For det skatteår, hvori fonden, foreningen eller instituttet første gang beskattes efter reglerne i denne lov (overgangsskatteåret), foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19 angivne overgangsregler, for så vidt fonden, foreningen eller instituttet ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende aktiver.

§ 17. I det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret.

Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede, pristalsregulerede værdi, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessunmmen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringssudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 20. Ved opgørelsen af fondes, foreningers og institutters fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for overgangsskatteåret foreliggende vurdering i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. Fonden, foreningen eller instituttet kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

Stk. 2. Har fonden, foreningen eller instituttet forud for overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. § 13, 3. pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v. skal fonden, foreningen eller instituttet desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er indtrådt forud for overgangsskatteåret. Ved opgørelse af denne fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift anvendte beløb til grund som afståelsessum.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses~ eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af skatteministeren fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes, foreningers eller institutters fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget inden begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, træder kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

§ 22. Har en fond eller forening som nævnt i § 1, nr. 1-3, foretaget henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser.

§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. august 1989

Anders Fogh Rasmussen

/ Lars H. Nielsen

Officielle noter

(* 1) Bestemmelsen i § 7, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 1988, jf. § 4 i lov. nr. 371 af 1. juli 1988.

(* 2) Bestemmelsen i § 15, stk. 3, har virkning fra og med indkomståret 1988, jf. § 2 i lov nr. 106 af 15. februar 1989.