Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom(Ejendomsavancebeskatningsloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. september 1993, med de ændringer der følger af lov nr. 1117 af 22. december 1993 og lov nr. 378 af 18. maj 1994.


§ 1. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. (* 2) Er der ved afståelsen af den pågældende ejendom indvundet en fortjeneste, der er omfattet af § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v., skal denne fortjeneste medregnes i den særlige indkomst.

Stk. 3. Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

Stk. 4. Endvidere gælder loven ikke for fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der er skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

§ 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.

Stk. 2. Overdragelse af fast ejendom som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

§ 3. Er en afstået fast ejendom erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.

Stk. 2. Er afståelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

§ 4. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A.

Stk. 2. Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.

Stk. 3. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar 1993, med et tillæg på 10 pct. Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993 begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Såfremt en sådan vurdering begæres, skal den pågældende anvende ejendomsværdien efter denne vurdering som anskaffessessum. Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 4. og 5. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993.

Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen ansættes værdien af gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet efter anskaffelsen, på gældsstiftelsestidspunktet.

Stk. 5. Er en gældspost, der er medregnet ved beregningen af anskaffelsessummens kontantværdi, indfriet helt eller delvis gennem ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen mellem den således indfriede gældsposts kursværdi på henholdsvis anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Hvis kursværdien er steget i tiden mellem anskaffelsen og indfrielsen, skal afståelsessummen nedsættes med forskelsbeløbet. Hvis kursværdien er faldet i det nævnte tidsrum, skal afståelsessummen forhøjes med forskelsbeløbet.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om omregningen af anskaffelsessummer og afståelsessummer.

§ 5. (* 2) Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, udgør tillægget kun så stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen.

Stk. 2. (* 2) Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 6. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes ikke. Ved afgørelsen af, om vedligeholdelsesudgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, der er fradraget i den skattepligtige indkomst efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, samt udgifter, der er fratrukket efter ligningslovens § 8 C, medregnes ikke. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4., 5. og 6. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4., 5. og 6. pkt. gælder tilsvarende.

Stk. 3. (* 3) Anskaffelsessummen forhøjes tillige med vederlag, der er betalt for en mælkekvote ved tildelingen. Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves.

Stk. 4. (* 4) Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret med det vederlag, der modtages ved afståelsen af en mælkekvote. Er ejendommen omfattet af § 5 A, nedsættes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten afstås.

§ 5 A. (* 5) Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4 eller stk. 7, på afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.

Stk. 2. Det beløb, som anskaffelsesummen forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

Stk. 3. Det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter stk. 1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

§ 6. (* 2) Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når ejendommen er erhvervet på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. (* 2) (* 5) Er ejendommen erhvervet på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for afståelsen, nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab med 5 pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab med 30 pct. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.

Stk. 3. Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet ejendommen, er pålignet ejendommen frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte fortjeneste efter stk. 1-2 med et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993 eller inden den 19. maj 1993, såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4 B.

Stk. 4. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1-3, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1-3 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8, eller den del af det opgjorte tab, som forholdsmæssigt svarer til den del af ejendomsværdien, som vurderingsrådet har henført til stuehuset med tilhørende grund og have eller til ejerboligen, jf. § 9, stk. 3, kan ikke fradrages. Er tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt., kan tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Stk. 6. Overstiger en ægtefælles tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

§ 6 A. (* 2) Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af §§ 8 og 9, stk. 4, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten efter følgende regler:

  • a) Den skattepligtige skal enten have erhvervet fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller have erhvervet fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller have erhvervet fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret.
  • b) Nedsættelse skal ske med hele fortjenesten opgjort efter stk. 3, dog højst med et beløb svarende til den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom.
  • c) Den skattepligtige skal senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begære reglen anvendt ved indsendelsen af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begære reglen anvendt senest ved indsendelsen af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Stk. 2. Reglen finder anvendelse ved afståelse og erhvervelse af ejendomme, der anvendes helt eller delvis i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 4, 2. pkt. Det gælder dog ikke virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Stk. 3. Den skattepligtige fortjeneste, hvormed anskaffelsessummen efter stk. 1 kan nedsættes, opgøres som den skattepligtige fortjeneste uden fradrag efter § 6, stk. 2. Er både den afståede og den erhvervede ejendom omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, stk. 5 eller stk. 7, 1. pkt., nedsættes anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med hele fortjenesten på den afståede ejendom opgjort efter 1. pkt. uden fradrag efter § 9, stk. 1-3. Overstiger fortjenesten opgjort efter 1. og 2. pkt. den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, jf. stk. 1, litra b, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom, når såvel den afståede som den erhvervede ejendom anvendes helt eller delvis i den ene eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.

Stk. 5. (* 6) Stk. 1-4 finder ikke anvendelse ved erhvervelse eller afståelse af fast ejendom, der er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 6. Såfremt § 5 A er anvendt ved opgørelsen af fortjenesten på den afståede ejendom, skal § 5 A også anvendes på den erhvervede ejendom.

§ 6 B. (* 2) Indvindes en fortjeneste for ejendomme omfattet af § 6 A ved modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum i anledning af en indtruffen skade, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen på den genopførte ejendom med fortjenesten efter reglerne i § 6 A. Genopførelsen skal finde sted i det samme indkomstår, som skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår.

§ 6 C. (* 2) Såfremt den skattepligtige ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten efter reglerne i § 6 A.

§ 7. (* 2) Ved jordombytning som led i en jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem landejendomme samt ved jordombytning som led i en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje eller efter lov om planlægning kan den skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om opgørelsen af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er foretaget jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt., opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt., medregnes ikke.

Stk. 2. Uden for de i stk. 1 anførte tilfælde kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter ansøgning fra den skattepligtige tillade, at fortjeneste, der indvindes ved mageskifte af ubebyggede arealer, fritages for beskatning. Fritagelse skal dog kunne meddeles, selv om der fra en af siderne ud over arealet ydes et vederlag af højst 10.000 kr. Såfremt fritagelse meddeles, skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet til samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter, som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt., medregnes ikke.

Stk. 3. (* 7) For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien. Skatteministeren fastsætter regler om beregning af dette tillæg. Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1, og reguleres efter § 5 og § 5 A. For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt., benyttes afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og 6. pkt., medregnes ikke.

§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

  • 1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller
  • 2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
  • 3) udstykning ifølge erklæring fra den centrale told- og skatteforvaltning vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten.

Stk. 4. (* 8) Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.

§ 9. (* 9) Ved salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., gives der et fradrag i den opgjorte fortjeneste efter stk. 2 og 3, såfremt afståelsen omfatter stuehuset. Samme fradrag gives ved afståelse af ejendomme, der indeholder een eller to selvstændige lejligheder, når ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 gives kun, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Stk. 3. (* 9) (* 10) Fradraget efter stk. 1 udgør den del af den opgjorte fortjeneste, som forholdsmæssigt svarer til den del af ejendomsværdien, som vurderingsrådet har henført til stuehuset med tilhørende grund og have, jf. vurderingslovens § 33, stk. 4, eller til ejerboligen, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, eller stk. 7, 1. pkt. Skatteministeren fastsætter regler om fordelingen af ejendomsværdien i tilfælde, hvor denne ikke er foretaget i forbindelse med vurderingen. Ejerboligandelen kan dog højst udgøre et grundbeløb på 486.400 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Som beregningsgrundlag anvendes den senest forud for afståelsen ansatte ejendomsværdi.

Stk. 4. Ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der tidligere har udgjort en del af en ejendom omfattet af stk. 1, gælder § 8. I disse tilfælde er det dog en betingelse, at ejeren eller dennes husstand havde beboet huset eller lejligheden i en del af eller hele den periode, hvori denne ejede den samlede ejendom.

§ 10. Efter ansøgning fra den skattepligtige medregnes fortjeneste, der er indvundet ved modtagelsen af en erstatnings- eller forsikringssum i anledning af en indtruffen skade, ikke, hvis den skattepligtige foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Det er en betingelse, at de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte formuegoder.

Stk. 2. Genopførelse skal enten ske i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Fristen for genopførelse udløber dog tidligst med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i 1. og 2. pkt. forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

Stk. 3. Den skattepligtige kan kun foretage skattemæssige afskrivninger på den genopførte ejendom inden for de rammer, der er fastsat i § 26 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Stk. 4. (* 7) Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne:

  • a) anskaffelsesudgifter, der var afholdt, før skaden skete,
  • b) (* 2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt, før skaden skete, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,
  • c) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og
  • d) (* 2) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.

Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes. Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives dispensation efter 1. og 2. pkt., såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og om grundlaget for opgørelsen af anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.

Stk. 6. Med genopførelse af den skaderamte bygning sidestilles ombygning af eksisterende bygning.

§ 11. (* 11) Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter værditabslovens § 11 medregnes heller ikke.

§ 12. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand med betalingen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor.

Stk. 2. Henstand kan kun gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Henstanden kan omfatte den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og forrenter og afvikler dette efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

§ 13. Afstår en ejer af fast ejendom denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af fortjenesten for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.

§ 14. (* 2) Fortjeneste eller tab som omtalt i § 8 eller § 9, stk. 4, ved et dødsbos salg eller udlæg skal ikke medregnes ved opgørelsen af fortjenesten efter denne lov, hvis et salg før dødsfaldet ville være skattefrit efter disse bestemmelser. I fortjeneste ved et dødsbos salg af ejendomme, der er omfattet af § 9, stk. 1, gives der et fradrag efter § 9, stk. 1-3, hvis der ved afståelse før dødsfaldet var blevet givet et sådant fradrag.

Stk. 2. Fortjeneste ved et dødsbos udlæg af en ejendom beskattes i samme omfang som salg, når ejendommen ikke er omfattet af stk. 1 og heller ikke blev anvendt helt eller delvis i afdødes eller ægtefællens erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 1. pkt.'s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Stk. 3. Ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom for den, der som ægtefælle, arving eller legatar har fået udlagt en fast ejendom som omfattet af stk. 1 og 2 fra et dødsbo, anses ejendommen for erhvervet ved udlægget til de værdier, den er opført med i den endelige boopgørelse, en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20 C, stk. 4.

§ 14 A. (* 2) Overskydende tab ved afståelse af fast ejendom, jf. § 6, stk. 4 og 6, kan overtages af et dødsbo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og som indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 30. Tabet kan fremføres inden for samme tidsrum, som det ville have kunnet hos afdøde, og på samme betingelser.

Stk. 2. Hvis en ægtefælle er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 29, kan ægtefællen overtage retten til at fremføre et overskydende tab opstået ved afståelse af fast ejendom, jf. § 6, stk. 4 og 6. Tabet kan fremføres inden for samme tidsrum og på samme betingelser, som det ville have kunnet hos afdøde.

§ 14 B. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 20. juni 1994

Ole Stavad

/ H. K. Andersen

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1992-93 og 1993-94.

(* 2) § 1, stk. 1 og 2, § 4, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3-6, § 6 A, stk. 1-4 og 6, §§ 6 B og 6 C, § 7, § 10, stk. 4, litra b og d, § 14, § 14 A, i den her anførte affattelse samt ophævelsen af § 15, stk. 2, har virkning for ejendomme, der afstås den 19. maj 1993 eller senere eller udlægges fra dødsboer, hvor dødsfaldet er sket efter den 19. maj 1993, eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er indgivet efter denne dato, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 427 af 25. juni 1993.

(* 3) § 5, stk. 3, har virkning for mælkekvoter, der ejes den 18. juni 1993, eller som erhverves den 18. juni 1993 eller senere. Anvendes ejendommens ejendomsværdi pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10 pct. eller vurderingen efter vurderingslovens § 4 B som anskaffelsessum, finder § 5, stk. 3, dog alene anvendelse for mælkekvoter, der er erhvervet henholdsvis den 2. januar 1993 eller senere eller den 20. maj 1993 eller senere, jf. § 16, stk. 8, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 4) § 5, stk. 4, har virkning for mælkekvoter, der afslås den 18. juni 1993 eller senere. Ved afståelse af en mælkekvote den 18. juni 1993 eller senere, men inden 18. november 1993, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 427 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove (Ændret beskatning af erhvervsejendomme m.v.) anvendelse, såfremt disse fører til en lavere beskatning, jf. § 16, stk. 9 i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 5) Ikrafttrædelsestidspunktet for § 5 A og § 6, stk. 2, 3. pkt., fastsættes af skatteministeren, jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 427 af 25. juni 1993.

(* 6) § 6 A, stk. 5, har virkning fra den 18. juni 1993, jf. § 8, stk. 5, i lov nr. 427 af 25. juni 1993.

(* 7) § 7, stk. 3, 3. pkt., og § 10, stk. 4, 1. pkt., har i den her anførte affattelse virkning for ejendomme, der afstås den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 16, stk. 10, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 8) Ændringen af § 8, stk. 4, samt ophævelsen af § 8, stk. 5, har virkning fra den 19. maj 1993, jf. § 19 i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

(* 9) § 9, stk. 1 og 3, har i den her anførte affattelse virkning for ejendomme, der ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1990 er vurderet efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., når ejendommen afstås den 1. januar 1990 eller senere, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 427 af 25. juni 1993. For så vidt angår § 9, stk. 3, skal denne note dog sammenholdes med note 10.

(* 10) § 9, stk. 3, har i den her anførte affattelse virkning for ejendomsafståelser efter 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 5, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. Til den 1. januar 1998 finder § 9, stk. 3, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. september 1993 anvendelse. Efter denne bestemmelse anvendes den senest forud for afståelsen ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, som beregningsgrundlag.

  • 11) Ændringen af § 11 træder i kraft den 1. september 1993, jf. § 29 i lov nr. 214 af 28. april 1993.
Officielle noter

Ingen