Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

    Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 4. november 1991 med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 889 af 21. december 1991, som ændret ved § 2 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 16 i lov nr. 1073 af 23. december 1992, lov nr. 491 af 30. juni 1993 og § 13 i lov nr. 376 af 18. maj 1994. De i § 6, stk. 1, nævnte afgiftssatser er gældende indtil den 1. januar 1995, jf. § 2 i lov nr. 491 af 30. juni 1993, der er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning, jf. note 3. Den i § 9, stk. 1, fastsatte afregningsfrist gælder indtil den 1. januar 1995, jf. note 3.


     § 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

     § 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b. fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c. fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

d. fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter.

     § 3. Afgift svares af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

     Stk. 2. Afgift svares endvidere af den, der til eget brug fremstiller elektricitet.

     § 4. (* 1) Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

     Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

     § 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:

a. leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,

b. udføres til udlandet.

     § 6. (* 1) (* 3) Afgiften svares efter følgende satser:

     1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 26,5 øre pr. kWh.

     2. Af anden elektricitet: 30 øre pr. kWh.

     Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

     § 7. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

     Stk. 2. (* 4) De nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

     § 8. (* 1) Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i månedens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

     Stk. 2. En virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder a conto-opkrævninger, i den pågældende måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1 og 2.

     § 9. (* 1) (* 3) (* 4) Afgiften af de i en måned stedfundne leverancer m.v. skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 25. i den følgende måned. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

     Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

     § 10. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

     § 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

  • 1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og
  • 2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

     Stk. 2. (* 4) Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser. Spørgsmål om afgrænsningen af disse ydelser afgøres af det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

     Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 9.

     Stk. 4. Ved opgørelsen af forbruget efter stk. 1 medregnes ikke afgift af afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

     Stk. 5. Skatteministeren kan dog gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når energipolitiske hensyn taler derfor.

     Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under eet.

     Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

     Stk. 8. (* 4) Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

     Stk. 9. Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst een gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

     Stk. 10. (* 4) Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfritagelse for elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

     § 11 a. (* 3) Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af afgift af kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

     § 11 b. (* 1) (Ophævet)

     § 12. (* 1) De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 11.

     Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

     § 13. (* 1) Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

     § 14. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 8 eller § 11, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

     Stk. 2. (* 1) Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

     Stk. 3. (* 4) En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

     Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

     § 14 a. (* 2) Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

     § 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b. overtræder § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.

     Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

     Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

     Stk. 4. (* 4) For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

     § 16. (* 4) Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

     Stk. 2. (* 4) Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

     Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

     Stk. 4. (* 4) Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

     § 17. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger.

     § 17 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

     Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 14, stk. 3.

     § 17 b. (* 4) Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

     § 17 c. (* 4) Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i § 11, stk. 2, omhandlede spørgsmål.

     Stk. 2. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i § 11, stk. 2, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i § 14, stk. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

     § 17 d. (* 4) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

     Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

     § 18. Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.

Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

     § 19. (Udeladt)

     § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 491 af 30. juni 1993 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

     § 2

     Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 5.

     Stk. 2 og 3. (Udeladt). Jf. note 3.

     Stk. 5. § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

     Stk. 6. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994-31. december 1997 efter følgende satser:

     1. Forbruget af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elekticitet:

26,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1994-31. december 1994

29,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1995-31. december 1995

32,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1996-31. december 1996

36,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1997-31. december 1997

     2. Af anden elektricitet:

30 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1994-31. december 1994

33 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1995-31. december 1995

36 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1996-31. december 1996

40 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1997-31. december 1997

     Stk. 7. Afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1994 finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra den 1. januar 1994. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancer, hvorefter fordelingen skal foretages.

     Stk. 8. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998. Fra den 1. januar 1998 svares afgiften efter følgende satser:

     1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 39,5 øre pr. kWh.

     2. Af anden elektricitet: 46 øre pr. kWh.

Skatteministeriet, den 22. juni 1994

Ole Stavad

    / Jan Lyager Olsen

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 889 af 21. december 1991 (afgiftsnedsættelser og ajourføring af myndighedsbetegnelser), som ændret ved § 2 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, trådte i kraft den 15. maj 1992.

(* 2) Lov nr. 1073 af 23. december 1992 (forhøjelse af gebyr for erindringsskrivelser) trådte i kraft den 1. april 1993.

(* 3) Lov nr. 491 af 30. juni 1993 (afgiftsforhøjelser m.v.) trådte i kraft den 1. januar 1994. Perioderne for de etapevise satsforhøjelser er gengivet i lovbekendtgørelsens slutning. Afregningsfristen i lovbekendtgørelsens § 9, stk. 1, gælder indtil den 1. januar 1995. I perioden 1. januar 1995-31. december 1995 indbetales afgiften senest den 20. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Fra den 1. januar 1996 skal afgiften betales senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden.

(* 4) Lov nr. 376 af 18. maj 1994 (hovedsagelig ændringer som følge af ny momslov og toldlov) trådte i kraft den 20. maj 1994 og har virkning fra den 1. juli 1994.