Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme (* 1)

    Herved bekendtgøres lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, med de ændringer, der følger af lov nr. 197 af 29. marts 1989, lov nr. 823 af 19. december 1989, lov nr. 827 af 19. december 1989, lov nr. 59 af 7. februar 1990 og lov nr. 388 af 6. juni 1991.


A. Almindelige regler for vurderingen

     § 1. (* 2) Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset fra dem, der i henhold til § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i 1992 og derefter hvert 4. år.

     § 2. (* 4) I tiden mellem de almindelige vurderinger skal der hvert år finde en »årsomvurdering« sted.

     Stk. 2. Ved årsomvurderingerne foretages der vurdering

  • 1) af ejendomme, med hensyn til hvilke der er afholdt bekostninger til forbedringer af grunden eller bygninger eller til nybygninger, når bekostningen (heri medregnet værdien af ejers eget arbejde og egne materialer) udgør mindst 5 pct. af den hidtidige ejendomsværdi og mindst 25.000 kr.,
  • 2) af ejendomme, fra hvilke der er afhændet, eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst,
  • 3) af ejendomme, ved hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som følge af omdeling eller skelforandring, for så vidt ændringen har påviselig virkning på ejendomsværdien eller grundværdien,
  • 4) af ejendomme, hvorfra der siden ejendommens sidste vurdering er udskilt et areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet ved årsomvurderingen i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejendom,
  • 5) af ejendomme, fra hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret areal, for så vidt arealændringen har påviselig indvirkning på ejendomsværdien eller grundværdien, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme,
  • 6) af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget som følge af offentlige foranstaltninger såsom anlæg af jernbaner, offentlige gader, pladser, samt af ejendomme, der, uden at være omfattet af § 4 A, overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde, fra sommerhusområde til byzone, eller for hvilke der er meddelt dispensation til udstykning eller bebyggelse i landzone,
  • 7) af ejendomme, der har lidt væsentlig skade ved brand, storm el. lign., eller hvis forskelsværdi må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger,
  • 8) af ejendomme, der på grund af offentlige foranstaltninger er undergået værdiforringelse, og der ved forlig med eller kendelse af vedkommende myndighed er tillagt ejeren erstatning herfor, samt af ejendomme, der overføres fra byzone eller sommerhusområde til landzone,
  • 9) af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af bygning på lejet grund,
  • 10) af ejendomme, som ejeren eller den bruger, hvem det ifølge lovgivningen påhviler at udrede skatterne af ejendommen, begærer optaget til omvurdering,
  • 11) af ejerlejligheder, der helt eller delvis anvendes til beboelse, når de frigøres for lejemål, og genudlejning ikke finder sted,
  • 12) af ejendomme, hvis benyttelse er ændret i forhold til den benyttelse, som ejendommen senest er henført til, jf. § 33, stk. 1,
  • 13) af ejendomme, der bliver omfattet af § 33, stk. 4-7.
  • 14) af ejendomme, hvor ejerboligens areal er ændret med mindst 25 pct. af ejerboligens hidtidige areal,
  • 15) når forandringer med hensyn til en ejendom ifølge nærværende lovs bestemmelser nødvendiggør en ny ansættelse.

     Stk. 3. I de i stk. 2, nr. 1-9 og nr. 11-15 omhandlede tilfælde skal omvurderingsgrunden være indtrådt siden ejendommens sidste vurdering ved en almindelig vurdering, en årsomvurdering eller en vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A.

     Stk. 4. I de i stk. 2, nr. 10 nævnte tilfælde skal begæring om omvurdering være indgivet inden 1. januar i det pågældende år (jf. § 3). Såfremt der for ejendommen skal indgives vurderingsskeam, jf. § 38, stk. 1, er foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet fastsat frist. Udgifterne ved omvuderingen afholdes af den, der har begæret omvurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmeste forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige.

     Stk. 5. Offentlige myndigheder skal efter bestemmelse af skatteministeren være pligtige til uden betaling at meddele vurderingsmyndighederne oplysninger til brug ved afgørelsen af, om omvurdering i henhold til stk. 2, nr. 1-9 og nr. 11-15 skal finde sted.

     § 2 A. I tiden mellem de almindelige vurderinger foretages i øvrigt ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning hvert år pr. 1. januar en regulering af ansættelserne af ejendoms- og grundværdi og fordelingerne efter§ 33 under hensyn til den ændring i prisforholdene, der er sket siden den seneste almindelige vurdering. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed. Ligningsrådet fastsætter de nærmere regler herom, herunder reguleringssatserne.

     § 3. Ved de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne er vurderingsterminen 1. januar i det år, hvori vurderingen skal foretages, således at det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer er ejendommens tilstand pr. pågældende 1. januar, der skal lægges til grund ved ansættelsen. Ved de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne skal ansættelsen endvidere foretages på grundlag af prisforholdene på samme tidspunkt.

     § 4. Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne. Begæring om en sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet fastsat frist.

     Stk. 2. Såfremt en begæring om vurdering i henhold til stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som del af en ejendom, men sådant areal som følge af sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8, stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til vurdering.

     Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved ansættelsen. Vurderingsrådene foretager ansættelserne efter prisforholdene pr. senest forudgående 1. januar.

     Stk. 4. Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal indgives til vedkommende vurderingsformand. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal medfølge. Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.

     Stk. 5. Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige.

     § 4 A. (* 6) Når en ejendom, som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov lov om planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige vurderinger og årsomvurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for ansættelsen.

     § 5. Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter vurderingsrådet et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

     Stk. 2. De ansatte beløb afrundes til det nærmeste med 100 delelige antal kroner.

     Stk. 3. Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.

     Stk. 4. Hvor der i den øvrige lovgivning bruges udtrykkene vurderingssummen til ejendomsskyld, ejendomsskyldværdien eller ejendomsværdien, træder ejendomsværdien, reguleret efter denne lovs § 2 A, i stedet herfor. Hvor der i den øvrige lovgivning bruges udtrykket grundværdi, træder grundværdien, reguleret efter denne lovs § 2 A, i stedet herfor.

     § 6. Vurderingsrådet foretager vurdringen på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere bestemmelserne i afsnit B og C.

     § 7. Undtaget fra vurdering er:

  • 1) Kirker og kirkegårde,
  • 2) De staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
  • 3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
  • 4) Fyranlæg,
  • 5) (* 2) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål. Det samme gælder under de i 1. pkt. nævnte betingelser for rutebilstationer, der betjener publikum på flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i medfør af lovgivningen om buskørsel. Stations-, administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes til andre formål,
  • 6) De grunde, bygninger og anlæg på Københavns frihavns område, som omfattes af § 7, stk. 1, i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn.

     § 8. Arealer, der i forening udgør en samlet fast ejendom, jf. § 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, skal vurderes sammen. Arealer, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, skal vurderes som een ejendom. Landbrugsejendomme, der drives sammen, jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes hver for sig.

     Stk. 2. Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til loven om ejerlejligheder, anses som selvstændige faste ejendomme, når der er sket anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling i ejerlejligheder, medmindre anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan bestemme, at der ved anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne skal vedlægges en ekstra genpart af anmeldelsen og af fortegnelsen over ejerlejlighederne til brug for vedkommende oppebørselsmyndighed.

     Stk. 3. Når der har fundet matrikulær udstykning sted, kan ejeren under forudsætning af, at der ikke er sket notering i matriklen om, at de pågældende matrikelnumre (artikelnumre) skal holdes forenet som en samlet ejendom, såvel ved en almindelig vurdering som ved en årsomvurdering eller en vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A, forlange, at de nye matr. nr.e (art. nr.e) vurderes hver for sig som selvstændige ejendomme, uanset at de vedblivende tilhører samme ejer og drives under eet. Består en ejendom af flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under ovennævnte forudsætning ejeren, når han påtænker at sælge et af disse, forlange det pågældende matr. nr. (art. nr.) særskilt vurderet. Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et areal, der er vurderet under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes særskilt, når arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er tilladt fraskilt den pågældende ejendom.

     Stk. 4. Når en fast ejendom eller en del af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i forbindelse med en ekspropriation af arealet eller en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme.

     Stk. 5. I tvivlstilfælde træffer Ligningsrådet den endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken ejendom arealet skal vurderes.

B. Ejendomsværdien

     § 9. Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.

     Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

     § 10. Ved ansættelsen af ejendomsværdien skal der tages hensyn til de til den faste ejendom (grund og bygninger m.v.) knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

     Stk. 2. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter, jf. dog hverved § 11.

     Stk. 3. Ved vurderingsrådets ansættelse af ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes vedkommende med sædvanlige udlejningsforhold.

     § 11. Ejes bygningerne på en ejendom af en anden end grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der for begge ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.

     § 12. Hvor ejendommens driftstilstand efter ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes ejendommen i årets middeltilstand.

C. Grundværdien

     § 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

     Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

     Stk. 3. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter.

     § 14. For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter § 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større eller mindre ejendom.

     Stk. 2. Til opnåelse heraf vil jorden til disse ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Er ejendommens tilliggende af væsentlig forskellig beskaffenhed eller beliggenhed, ansættes hver af de pågældende dele for sig.

     Stk. 3. Ansættelsen af grundværdien foretages på grundlag af jordens tilstand lige efter høst.

     Stk. 4. Hvis benyttelse til andet end landbrug o.lign. for dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås ved salg af den til den pågældende anvendelse, jf. § 16.

     Stk. 5. (* 6) Inden for områder, der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af de i § 33, stk. 1, nævnte ejendomme efter reglerne i stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm. vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt arealet er tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15.

     Stk. 6. I de tilfælde, hvor grundværdien ansættes efter reglerne i stk. 5, skal vurderingsrådet tillige angive et særligt differencebeløb, der udgør forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien ville være blevet ansat efter § 16, og den i medfør af stk. 5 ansatte grundværdi.

     § 15. Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift.

     Stk. 2. Til opnåelse heraf ansættes først skovens normalværdi, hvorved forstås den værdi, som skoven vil have, når der gås ud fra følgende forudsætninger:

  • a) den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for overgang til bevoksning med de træsorter, som jorden efter alle foreliggende forhold må anses for egnet til at frembringe,
  • b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,
  • c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne hegn, veje og grøfter,
  • d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf har den træmasse, som de anførte forudsætninger betinger.

     Stk. 3. Når normalværdien er udfundet, sættes grundværdien til en af Ligningsrådet fastsat procent af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre lignende nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent af ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal drift kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent fastsættes af Ligningsrådet ved hver almindelig vurdering som gældende indtil den følgende almindelige vurdering.

     Stk. 4. Knytter der sig til et skovareal særlige værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, f.eks. hvor der med skoven er forbundet særlige indtægter ved udlejning til sommerbeboelse, restauration, forlystelsesetablissement el. lign., skal disse værdier tillægges det efter stk. 3 udfundne beløb. Det samme gælder værdier af arealer under ejendommen, der ikke indgår under skovdrift i egentlig forstand, såsom jord til tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke arealer skal ansættes efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog under hensyntagen til påhvilende fredskovspligt.

     Stk. 5. Såfremt benyttelse til andet end skovbrug må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, og der ikke hviler fredskovsforpligtelse på jorden, sker ansættelsen af grundværdien efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler. Grundværdien for hede- og klitplantager eller andre lignende nyplantninger må, når disse ikke er fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien for den omgivende jord af samme beskaffenhed.

     § 16. Ved andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes, ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og omlægningsmuligheder.

     § 16 A. I forbindelse med ansættelsen af ejerlejligheder ansættes grundværdien for grundarealet ifølge matriklen for den ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder. Ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders grundværdi sker ved fordeling af den i 1. pkt. omhandlede grundværdi. Fordelingerne foretages efter det for ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte fordelingstal. Er der intet fordelingstal fastsat, fordeles grundværdien ligeligt på samtlige ejerlejligheder. Reglerne i 3. og 4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en åbenbart urimelig fordeling.

D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer

     § 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal vurderingsrådet ved vurderingen med de af §§ 18-21 følgende begrænsninger give fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

     § 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

     Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

     § 19. Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.

     § 20. Når der ikke er givet fradrag i grundværdien for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

     § 21. Når ejendommen er erhvervet fra staten eller en kommune på jordrentevilkår, må der ikke gives fradrag for forbedringer foretaget før erhvervelsen, når erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant fradrag.

     § 21 A. For ejerlejligheder finder reglerne i§ 16 A tilsvarende anvendelse ved ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer.

E. Vurderingsmyndighederne

     § 22. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for een amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden for kommunen.

     Stk. 2. For hver vurderingskreds nedsættes et vurderingsråd, der består af en vurderingsformand og et antal vurderingsmænd, jf. § 23.

     § 23. For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren en vurderingsformand. Forud for udnævnelsen indhentes en indstilling fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for Københavns og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Forud for genudnævnelse i samme vurderingskreds er indhentning af indstilling dog udfornøden. Udnævnelse sker for 4 år ad gangen.

     Stk. 2. En vurderingsformand må på tidspunktet for sin tiltrædelse ikke være fyldt 66 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser samt af Ligningsrådet og Landsskatteretten kan ikke udnævnes. En vurderingsformand skal fratræde, såfremt han indvælges i en kommunalbestyrelse eller bliver medlem af Ligningsrådet eller Landsskatteretten. Afgår en vurderingsformand i løbet af funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af perioden. Har en vurderingformand midlertidigt forfald, fungerer en anden vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter skyldrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Er den midlertidigt forhindrede vurderingsformand tillige formand for skyldrådet, træffes bestemmelse som anført af den vurderingsformand, der i skyldrådsformandens forfald fungerer som formand.

     Stk. 3. Skatteministeren fastsætter antallet af vurderingsmænd i de enkelte kredse. For hver kreds skal der være mindst 4 og højst 8 vurderingsmænd. Vurderingsmændene vælges af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, som indgår i kredsen. Består en vurderingskreds af mere end een kommune, træffer skatteministeren bestemmelse om, hvor mange vurderingsmænd de enkelte kommunalbestyrelser skal vælge. Hver kommunalbestyrelse skal dog mindst vælge 2 vurderingsmænd. Kommunalbestyrelserne vælger endvidere en stedfortræder for hver vurderingsmand. Valg sker for en periode på 4 år, begyndende med et årsskifte.

     Stk. 4. En vurderingsmand og hans stedfotræder skal bo i kommunen og må ved valgperiodens begyndelse ikke være fyldt 66 år. Ingen, der er fyldt 60 år, er pligtig at modtage valg. Ingen er pligtig at modtage genvalg. Fratræder en vurderingsmand endeligt i løbet af en valgperiode, rykker stedfortræderen ind i hans sted for den tilbageværende del af valgperioden, og en ny stedfortræder vælges for samme tidsrum.

     Stk. 5. Vurderingsmænd og stedfortrædere kan, dersom deres vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning dertil, afskediges af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for indenrigsministeren. De kan under de anførte omstændigheder tillige afskediges af indenrigsministeren.

     § 24. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles landet i skyldkredse, der hver består af et antal vurderingskredse.

     Stk. 2. Vurderingsformændene inden for en skyldkreds udgør tilsammen et skyldråd. Et skyldråd træffer om fornødent sin afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

     Stk. 3. For hver skyldkreds udnævner skatteministeren en af vurderingsformændene til tillige at være formand for skyldrådet. Der udpeges en næstformand for skyldrådet efter ministerens nærmere bestemmelse.

     § 25. Hvor forholdene måtte gøre det påkrævet, kan der efter den centrale told- og skatteforvaltnings bestemmelse tilkaldes sagkyndig medhjælp til at yde bistand ved vurdering af ejendomme af særlig karakter.

     Stk. 2. Til brug ved påkendelsen af klage over vurderingen af en ejendom kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndig medhjælp, hvad enten en sagkyndig medhjælper har bistået ved vurderingen eller ej.

     § 26. (Ophævet).

     § 27. Bestemmelser om vederlæggelse af vurderingsmænd, vurderingsformænd og skyldrådsformænd fastsættes på finansloven. Bestemmelser om vederlæggelse af sagkyndige medhjælpere fastsættes af skatteministeren.

     § 28. Ingen må deltage i eller som sagkyndig medhjælper bistå ved vurderingen af en ejendom, når

  • 1) han er ejer, bruger (herunder beboer), bestyrer eller administrator af ejendommen,
  • 2) han er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn med ejendommens ejer, bruger (herunder beboer), bestyrer eller administrator,
  • 3) han er ægtefælle til, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder for eller adoptiv- eller plejebarn af ejendommens ejer, bruger (herunder beboer), bestyrer eller administrator,
  • 4) han er interesseret i udfaldet af vurderingen eller er repræsentant for en i udfaldet interesseret,
  • 5) han er medlem af en kommunalbestyrelse, og ejendommen tilhører kommunen eller vurderes i henhold til bestemmelsen i § 4 A,
  • 6) der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om hans fuldstændige upartiskhed.

     Stk. 2. Det påhviler den, der efter nogen af de i stk. 1, nr. 1)-6), nævnte forhold skal afholde sig fra at deltage i eller bistå ved en vurdering, omgående at afgive underretning herom, således at den forhindrede kan blive erstattet af en anden. Er den forhindrede vurderingsmand eller sagkyndig medhjælper for vurderingsrådet, afgives underretningen til vurderingsformanden. Er den forhindrede vurderingsformand, herunder medlem af et skyldråd, eller sagkyndig medhjælper for skyldrådet, afgives underretningen til formanden for skyldrådet. Er den forhindrede formand for et skyldråd, finder bestemmelserne i § 23, stk. 3, sidste pkt., tilsvarende anvendelse.

     Stk. 3. Et medlem af et skyldråd har ikke stemmeret ved afgørelsen af klagesager for skyldrådet, hvis de vedrører ejendomme, som er beliggende inden for den vurderingskreds, for hvilken han er vurderingsformand, eller i hvis vurdering han i øvrigt har deltaget. I disse tilfælde kan han heller ikke være til stede under afstemningen.

     § 29. (Ophævet).

     § 29 A. Medlemmer af vurderingsmyndigheden eller af Landsskatteretten er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 264 b forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere og de hos de nævnte myndigheder i øvrigt ansatte og andre medhjælpere, jf. § 39 A, samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

F. Vurderingsmyndighedernes opgaver

     § 30. Vurderingen foretages af vurderingsrådene, der også tager bestemmelse med hensyn til, om en ejendom må anses for helt eller delvis undtaget fra vurdering i henhold til § 7.

     Stk. 2. Vurderingsrådene kan foretage fornøden besigtigelse af ejendommene. Legitimation skal forevises på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af Ligningsrådet.

     § 31. Vuderingsformanden leder vurderingsrådets arbejde og fordeler opgaverne mellem vurderingsmændene. En vurderingsmand må dog kun deltage i vurderingsopgaver vedrørende ejendomme i den kommune, hvori vurderingsmanden er valgt, jf. dog stk. 2. Vurderingsformanden bør særlig drage omsorg for ensartethed i vurderingerne inden for vurderingskredsen.

     Stk. 2. Vurderingsformanden og en vurderingsmand kan på vurderingsrådets vegne træffe afgørelse om ansættelser, fordelinger, afgørelser i medfør af § 33 og lign., såfremt de er enige. I modsat fald træffer hele vurderingsrådet afgørelsen ved stemmeflerhed.

     § 32. (Ophævet).

     § 33. I forbindelse med vurderingen træffer vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

     Stk. 2. Vurderingsrådet foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

     Stk. 3. Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og den øvrige del af arealet.

     Stk. 4. I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

     Stk. 5. For ejendomme, som indeholder een eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

     Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.

     Stk. 7. (* 4) For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.

     Stk. 8. Fordeling af grundværdien og fradraget i samme eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i alle andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan fordeling(f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende del af ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under meddelelse af de fornødne oplysninger.

     § 33 A. (* 4) (Ophævet).

     § 34. Vurderingsrådene er pligtige til at medvirke ved revisioner af vurderingerne.

     Stk. 2. Vurderingsrådene er pligtige til på begæring af offentlige myndigheder at afgive erklæringer på områder, der vedrører vurdering af ejendomme i kommunen (vurderingsdistriktet). Er vurderingsrådets pligt til at afgive erklæringer ikke udtrykkelig hjemlet i særlig lov, afgøres spørgsmålet om omfanget af vurderingsrådets pligt endeligt af skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor omstændighederne måtte tale derfor, på begæring af vurderingsrådet kan bestemme, at der af den pågældende myndighed skal erlægges et vederlag til vurderingsrådet for erklæringens afgivelse.

     § 35. Skyldrådenes opgaver er:

  • a) at yde vurderingsrådene vejledning ved vurderingen,
  • b) at revidere vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger af ansatte værdier,
  • c) at påkende klager over vurderingsrådenes ansættelser, fordelinger af ansatte værdier og afgørelser om benyttelse.

     Stk. 2. Skyldrådene kan foretage besigtigelse af ejendomme som led i udførelsen af deres opgaver. Legitimation skal forevises på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af Ligningsrådet.

     § 36. Skyldrådsformanden leder skyldrådets arbejde og varetager ekspeditionen af skyldrådets afgørelser. Han bør særlig have opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i vurderingerne inden for skyldkredsen.

     § 37. (Ophævet).

G. Vurderingen. Klage. Revision

     § 38. Skatteministeren kan bestemme, at der, forinden vurdering af bestemte typer af ejendomme finder sted, af ejerne skal udfyldes og underskrives et skema, indeholdende de af ministeren fastsatte oplysninger og specifikationer. Skatteministeren kan tillige bestemme, at ejere af ejendomme, på hvis grund eller bygninger der er afholdt udgifter til forbedring, skal indsende oplysning om disse udgifter på et særligt skema. For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter ministerens nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien og af fradrag for grundforbedringer.

     Stk. 2. I skemaet, der tilstilles ejeren af vurderingsrådet, skal det angives, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal mindste være 14 dage og kan, når omstændighederne taler derfor, forlænges af vurderingsrådet.

     § 39. Vurderingerne foretages af vurderingsrådet på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2 nævnte register, fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysninger om fast ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og udfra vurderingsrådets personlige kendskab til ejendommene.

     Stk. 2. Skatteministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme, ejerforholdene, ansættelserne, fordelingerne og afgørelser efter § 33. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets førelse samt for adgangen til at benytte registret.

     § 39 A. Kommunerne yder vurderingsrådene bistand af kontormæssig art. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herfor.

     § 40. Ved almindelige vurderinger gives der meddelelse til ejeren om vurderingsrådets ansættelser og fordelinger, samt om afgørelser efter § 33, stk. 1. Ved årsomvurderinger og ved vurderinger efter § 4 og § 4 A gives de samme oplysninger til ejeren. Såfremt begæring om vurdering er fremsat i anledning af salg, gives der meddelelse til såvel køber som sælger. Ved de årlige reguleringer i medfør af § 2 A underrettes ejerne om de årsregulerede ansættelser og fordelinger.

     Stk. 2. Når en almindelig vurdering, en årsomvurdering eller en årsregulering er afsluttet, udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne ansættelser samt over de foretagne reguleringer. På fortegnelsen over årsomvurderingen medtages for ejendomme, som ikke er omfattet af årsomvurderingen, de vurderinger, der er foretaget i henhold til § 4 eller § 4 A i tiden mellem sidste almindelige vurdering eller årsomvurderingen og pågældende 1. januar. Har en ejendom i nævnte tidsrum været genstand for flere vurderinger i medfør af § 4 eller § 4 A, medtages alene den sidst foretagne vurdering.

     Stk. 3. Ved almindelig vurdering giver kommunerne efter forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14 dage.

     § 41. (Ophævet).

     § 42. (* 4) Klager over vurderingsrådenes ansættelser samt over vurderingsrådets afgørelser og fordelinger i medfør af § 33 indgives af ejerne til skyldrådet. De reguleringsfaktorer, som er fastsat af Ligningsrådet i medfør af § 2 A, kan ikke påklages. Er vurderingen foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har begæret vurderingen; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde kan hver af parterne i salget påklage ansættelsen m.v. En ejer kan også påklage ansættelsen m.v. af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse heri. Ansættelsen m.v. af en ejendom kan endvidere påklages af den bruger, der ifølge lov eller kontrakt er forpligtet til at udrede skatterne af ejendommen.

     Stk. 2. Ved de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne skal klage være indgivet senest den 15. oktober i vurderingsåret. Ved de i medfør af §§ 4 og 4 A foretagne vurderinger er klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om resultatet af vurderingen.

     Stk. 3. I tilfælde, hvor en klage er indgivet indtil 2 måneder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort fra den skete overskridelse af klagefristen.

     Stk. 4. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige forhold taler derfor, forlænge den i stk. 2, 1. pkt., fastsatte frist. Ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i øvrigt, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under påkendelse, uanset at klagefristen er overskredet.

     § 43. Hvis skyldrådet ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling i medfør af § 33, skal skyldrådet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får på afgørelsen eller fordelingen.

     § 44. Er en ansættelse m.v. påklaget af en anden end ejendommens ejer, må skyldrådet ikke ændre ansættelsen m.v., forinden der er givet ejeren lejlighed til at udtale sig; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde skal der gives hver af parterne i salget lejlighed til at udtale sig. Er en fordeling påklaget, skal der gives de øvrige i fordelingen interesserede lejlighed til at udtale sig, forinden ændring af fordelingen finder sted.

     Stk. 2. En ansættelse m.v., der ikke er påklaget, må ikke ændres af skyldrådet, forinden ejeren har haft lejlighed til at udtale sig. Dette gælder dog ikke, såfremt ændringen sker som led i en revision af vurderingsresultatet af større grupper af ejendomme, jf. § 45, stk. 2.

     Stk. 3. Ønsker klageren eller andre, der har ret til at udtale sig angående ændring af en ansættelse m.v., adgang til personligt møde for skyldrådet, skal der gives pågældende lejlighed til sådant møde.

     § 45. Om skyldrådets afgørelse af klagesager vedrørende ansættelser, fordelinger eller afgørelser i medfør af § 33, stk. 1, skal der gives klageren og de øvrige interesserede skriftlig underretning. Meddelelsens nærmere indhold fastsættes af den centrale told- og skatteforvaltning.

     Stk. 2. Når en ansættelse, fordeling eller afgørelse efter § 33, stk. 1, ændres af skyldrådet uden klage, gives der tilsvarende ejeren og de øvrige interesserede skriftlig underretning. Den centrale told- og skatteforvaltning kan fastsætte en periode, inden for hvilken offentligheden skal have adgang til oplysning efter reglerne i § 40, stk. 3.

     § 46. Med hensyn til klage til Landsskatteretten over skylrådets afgørelser og angående Ligningsrådets revision af ansættelserne m.v. henvises til skattestyrelsesloven. I tilfælde, hvor en vurdering er begæret af en anden end ejeren, har såvel ejeren som den, der har begæret vurderingen, adgang til klage til Landsskatteretten; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde kan hver af parterne i salget påklage ansættelsen m.v.

     Stk. 2. I de i § 45, stk. 2, 2. pkt., nævnte tilfælde regnes klagefristen fra den sidste dag, offentligheden har adgang til oplysning.

H. Særlige bestemmelser

     § 47. Offentlige myndigheder, pengeinstitutter, assuranceselskaber samt dige- og pumpelag og deslige institutioner er på begæring forpligtet til uden betaling af meddele vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan tjene dem til vejledning ved udførelsen af deres hverv. Det samme gælder oplysninger til Landsskatteretten. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede oplysninger, afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge oplysningernes meddelelse ved pålæg af daglige bøder.

     § 48. (* 5) Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

     § 49. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for denne lovs gennemførelse.

     § 50. Denne lov træder i stedet for lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme, således som denne er ændret ved lov nr. 47 af 6. marts 1936, lov nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7. marts 1951 og lov nr. 61 af 12. marts 1955. Reglerne om vurderingen og vurderingsmyndighederne er som lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, trådt i kraft den 1. september 1956.

     § 51. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 197 af 29. marts 1989 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

     § 2

     Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

     Stk. 2. I årene 1990 og 1991 afholdtes udgifterne til omvurderingen efter vurderingslovens § 4 altid af det offentlige uanset bestemmelsen i samme paragrafs stk. 5.

     Stk. 3. De fragtcentraler, der var autoriseret i medfør af lov om godstransport med motorkøretøjer ved udgangen af 1988, skal første gang medtages ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1991.

Lov nr. 823 af 19. december 1989 indeholder i § 14 følgende bestemmelse:

     § 14

     Stk. 1. Vurderingsformanden træffer indtil videre de afgørelser, som det efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, som ændret ved lov nr. 197 af 29. marts 1989, er pålagt vurderingsrådet at træffe.

     Stk. 2. Der foretages ikke valg af vurderingsmænd og stedfortrædere for vurderingsformænd efter lovens ikrafttrædelse.

Skatteministeriet, den 9. juli 1991

Knud Enggaard

    / Kaj Lotz

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for ændringer af ejendomsvurderingsloven, der er vedtaget i kalenderåret 1985 eller senere. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af ejendomsvurderingsloven kan findes i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 af lov om vurdering af landets faste ejendomme.

(* 2) Ved lov nr. 197 af 29. marts 1989, hvorved 19. almindelige vurdering blev udskudt, blev § 1 og § 7, nr. 5, 2. pkt., ændret.

Loven trådte i kraft den 5. april 1989.

(* 3) Ved § 1 i lov nr. 823 af 19. december 1989 (Kommuneaftalen) blev der gennemført en række redaktionelle ændringer.

Loven trådte i kraft den 1. april 1990.

(* 4) Ved § 2 i lov nr. 827 af 19. december 1989, hvorved lejeværdireglerne blev forenklet, blev § 2, stk. 2, 3 og 5, § 33, stk. 7, og § 42, stk. 1., 1. pkt., ændret, og § 33 A og § 42, stk. 2, 3. pkt., ophævet.

Loven trådte i kraft den 21. december 1989, og § 2 har virkning fra og med årsomvurderingen pr. 1. januar 1990.

(* 5) Ved § 33 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, der vedrører klageafkortning, blev § 48 indføjet.

Loven trådte i kraft den 1. april 1990.

(* 6) Ved § 67, stk. 2, nr. 3, i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning blev § 4 A og § 14, stk. 5, ændret redaktionelt.

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.