Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 19. oktober 1989 med de ændringer, der følger af lov nr. 823 af 19. december 1989, lov nr. 825 af 19. december 1989, lov nr. 888 af 29. december 1989, lov nr. 59 af 7. februar 1990, lov nr. 386 af 13. juni 1990, lov nr. 393 af 13. juni 1990 og lov nr. 424 af 13. juni 1990.


Afsnit I

Skattepligten

§ 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. (* 2) personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i landet, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er dog en betingelse, at beskatningen ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark. Afgørelsen af, hvorvidt indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan anses for åbenbart lempeligere end efter reglerne i Danmark, foretages på grundlag af en samlet vurdering. Der henses tillige til, om en egentlig indkomstbeskatning foretages, om indkomstbeskatningen i princippet omfatter de samlede indtægter, uanset hvorfra de hidrører, og om indkomstbeskatningen sker efter reglerne for derboende personer,

3. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

4. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1-3 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

5. danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1-3, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer,

6. dødsboer, der skiftes her i landet.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, hvorvidt indkomstbeskatning til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

  • a) oppebærer indkomst her fra landet af den i § 43, stk. 1, nævnte art hidrørende fra virksomhed udført her i landet,
  • b) (* 3) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst,
  • c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,
  • d) (* 4) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,

  • e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954,
  • f) (* 5) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2,
  • g) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i selskabsskattelovens § 17 A knyttet til de i litra f) nævnte udbytteindtægter,
  • h) (* 6) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,
  • i) (* 7) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,
  • j) (* 8) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e), omfatter alene de der nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter.

Stk. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat.

Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 2.

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte skat.

Stk. 6. (* 6) Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i een eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.

Stk. 7. (* 7) Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 8. (* 8) Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de der nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt.

Stk. 9. (* 8) Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

  • 1) Kongen og dennes ægtefælle.
  • 2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.
  • 3) Dødsboer efter de under 1) og 2) nævnte personer.

Stk. 2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).

Stk. 3. Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.

§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter personskatteloven.

Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

§ 5. Børn ansættes selvstændigt til skat.

Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formuen og dennes afkast hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker beskatningen fortsat hos barnet.

Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

Stk. 4. (* 9) Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11.

Stk. 5. Beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt renter heraf medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue og indkomst. Stk. 2 finder dog tilsvarende anvendelse på indskud og renter heraf, der i henhold til §§ 7 og 11 i lov om uddannelsesopsparing og i henhold til §§ 6 og 7 i lov om boligsparekontrakter frigives uden præmie.

Afsnit II

Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør

§ 6. Indkomst- og formueskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.

§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder ved fraflytning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland alene anvendelse, når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende tidsrum af mindst 4 år.

§ 8. For de i § 1, nr. 3, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 3, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

§ 9. (Ophævet)

§ 10. (Ophævet)

§ 11. Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører skattepligten ved dødsfaldet.

§ 12. (Ophævet)

§ 13. Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. Der foretages dels en ansættelse af afdødes indkomst og dels en ansættelse af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de nævnte ansættelser, og længstlevende svarer derefter skat med summen af de beregnede skattebeløb. Længstlevende er desuden formueskattepligtig for hele det nævnte indkomstår af sit særeje og hele fællesboet. De foreløbige indkomst- og formueskattebeløb, der er betalt inden dødsfaldet, godskrives længstlevende.

Stk. 2. Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, anvendes bestemmelserne i stk. 1, dog således at længstlevendes formueskattepligt tillige omfatter de aktiver, der hidrører fra afdødes eventuelle særeje. Overskydende skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og for det forudgående indkomstår tilfalder længstlevende uden om boet.

§ 14. (* 10) Når boet efter en person, der var skattepligtig her i landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3, endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. (* 10) Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for samme periode og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 10.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v.efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.

Stk. 3. Boet skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indgive en opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet til brug ved skattemyndighedens afgørelse af, hvorvidt den vil kræve afsluttende ansættelse. Afgøres boets behandlingsmåde senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal opgørelsen dog først indgives inden 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Stk. 4. Aktiver, der kan afskrives eller nedskrives skattemæssigt, medtages både til værdien i handel og vandel, og til den skattemæssige værdi ved dødsfaldet. Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi for tiden indtil dødsfaldet bruges forrige års afskrivningsprocent, der omregnes forholdsmæssigt. Nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr foretages med samme procent, som blev anvendt i sidste indkomstår, uden forholdsmæssig omregning. Grundlaget for af- og nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Aktiver, der er anskaffet efter afslutningen af sidste indkomstår, og som ikke skal afskrives under eet med aktiver, der forelå ved afslutningen af dette, opføres med anskaffelsessummen uden af- eller nedskrivning.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelserne. Ved boer, der skiftes privat, kan indgivelsen af opgørelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skifteretten. Indgives opgørelsen ikke rettidigt, kan skifteretten endvidere bestemme, at boet overgår til offentlig skiftebehandling, og skal gøre det, hvis opgørelsen ikke er indgivet inden 3 måneder efter udløbet af fristen for dens indgivelse.

Stk. 6. Skattemyndighedens krav om afsluttende ansættelse skal rejses inden 6 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først rejses inden 2 måneder efter modtagelsen. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse, skal boet inden 2 måneder indgive sædvanlig selvangivelse af indkomsten fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.

Stk. 7. Ønsker boet afsluttende ansættelse foretaget, skal boet meddele skattemyndigheden dette og indsende sædvanlig selvangivelse inden udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 3.

Stk. 8. I de selvangivelser, der er nævnt i stk. 6 og 7, kan der foretages af- eller nedskrivninger efter de almindelige regler på de aktiver, som før dødsfaldet kunne gøres til genstand for skattemæssig af- eller nedskrivning hos afdøde. Ved beregning af et aktivs skattemæssige slutværdi omregnes den helårlige afskrivning forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr.

Stk. 9. (* 10) Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter skiftelovens § 10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at indsende selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning kræve afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb, der er betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de beregnede skatter m.v. med mindst 1.000 kr. Eventuel overskydende skat for det indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til længstlevende uden om det sluttede bo.

Stk. 10. Reglerne i stk. 1-8 gælder ikke, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. I så fald beskattes indkomsten for tiden før dødsfaldet i det hele efter § 13, stk. 1. Boet skal dog inden for samme tidsfrister som angivet i stk. 3 indgive en opgørelse over de aktiver og passiver, der ved dødsfaldet er i særejet. For denne opgørelse gælder stk. 5.

§ 15. (Ophævet)

§ 15 A. (Ophævet)

§ 15 B. Hvis der i et bo findes aktiver, som før dødsfaldet var genstand for skattemæssig afskrivning eller nedskrivning hos længstlevende, eller hvis længstlevende ved at overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo bliver skattepligtig af indtægten af afdødes særeje indtil dødsfaldet, skal længstlevende i opgørelsen efter § 14, stk. 3, eller § 14, stk. 10, tilkendegive, om han vil binde sig til i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for tiden før dødsfaldet at foretage de af- og nedskrivninger, der følger af § 14, stk. 4. Hvis længstlevende binder sig hertil, angives de skattemæssige værdier og af- og nedskrivningerne som anført i § 14, stk. 4. I modsat fald skal der i stedet angives de af- og nedskrivninger, som den længstlevende vil foretage, samt aktivernes skattemæssige slutværdi efter disse af- og nedskrivninger, og længstlevende er herefter bundet af disse af- og nedskrivninger. Også her skal der dog ved længstlevendes indkomstopgørelse og ved beregningen af aktivets skattemæssige slutværdi, bortset fra varelagre og landbrugets besætninger af husdyr, alene kunne fradrages en forholdsmæssig afskrivning for tiden indtil dødsfaldet. Længstlevendes tilkendegivelse efter 1. pkt. og oplysningerne efter 2. eller 3. pkt. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, som fastsættes af skifteretten.

§ 15 C. Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og beskattes efter § 14, stk. 1-8, i dødsfaldsåret, skal boet og den længstlevende ægtefælle i opgørelsen efter § 14, stk. 3, tilkendegive, hvorledes de fordeler formuegoder og gæld imellem afdøde og den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Fordelingen foretages efter princippet i kildeskattelovens § 24 A. Hvis boet og længstlevende ægtefælle tilkendegiver, at de ikke kan afgøre, hvem et formuegode eller en gæld vedrører, skal de ligeledes tilkendegive, om halvdelen skal medregnes hos afdøde og halvdelen hos længstlevende.

Stk. 3. Hvis boet og længstlevende ægtefælle ikke tilkendegiver, hvorledes fordelingen skal ske, fordeles formuegoder og gæld i overensstemmelse med den seneste selvangivelse, som er indgivet, når § 14, stk. 3-opgørelsen indgives. Formuegoder og gæld, der ikke er medtaget i denne selvangivelse, deles lige.

Stk. 4. Fordelingen er bindende for beskatningen af den længstlevende ægtefælles indkomst i dødsåret fra indkomstperiodens begyndelse indtil dødsfaldet, medmindre der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst.

§ 16. Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue efter værdien i handel og vandel ved dødsfaldet ikke overstiger beløb, der fastsættes ved lov. Ved beregningen tages hele boet i betragtning, jf. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes.

Stk. 2. Skattefriheden bortfalder dog:

1. hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger mere end 15 måneder efter dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt,

2. hvis der ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst eller ved ansættelsen af længstlevendes indkomst foretages større af~ eller nedskrivninger på boets aktiver end angivet i § 14, stk. 4, eller

3. hvis summen af de nettoværdier, hvortil aktiverne efter den endelige boopgørelse udlægges til arvinger, ægtefælle og legatarer, overstiger et beløb, der fastsættes ved lov.

Stk. 3. Kan skattemyndigheden ikke godkende værdiansættelsen af et aktiv eller passiv i en opgørelse efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, § 20 B, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, eller i en endelig boopgørelse, kan den lade aktivet eller passivet vurdere af personer, der udmeldes af skifteretten efter forudgående meddelelse til alle vedkommende. Også boet kan lade en sådan vurdering foretage til brug ved værdiansættelsen i en opgørelse. Udgifterne ved en vurdering, der er foranlediget af skattemyndigheden, betales af boet, hvis vurderingssummen er mindst 10 pct. større eller mindre end den værdi, boet har angivet.

Stk. 4. Værdiansættelsen i en endelig boopgørelse eller en opgørelse efter § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, er i skatte- og afgiftsmæssig henseende bindende for boet, for arvinger, legatarer og afdødes ægtefælle samt for det offentlige. Skattemyndigheden kan dog ændre værdiansættelsen, hvis den finder, at ansættelsen ikke svarer til værdien i handel og vandel på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på det tidspunkt, der lægges til grund for en opgørelse efter § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4. Hvis skattemyndigheden vil ændre ansættelsen uden vurdering efter stk. 3, skal den give boet meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter opgørelsens modtagelse. Ønsker skattemyndigheden vurdering efter stk. 3, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis skattemyndigheden vil ændre boets værdiansættelse, efter at vurdering er foretaget, skal den give boet meddelelse om ændringen inden 4 uger efter, at de udmeldte personer har afgivet deres erklæring. Ændrer skattemyndigheden boets værdiansættelse, bliver den ændrede ansættelse bindende på samme måde som angivet i 1. pkt., medmindre den påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.

Stk. 5. Skattemyndigheden kan ændre værdiansættelsen af et aktiv eller passiv i en opgørelse efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, eller § 20 B, stk. 2, hvis den finder, at ansættelsen ikke svarer til værdien ved dødsfaldet eller på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse, jf. § 20 B, stk. 2, 3. pkt. Ved ændring af sådanne værdiansættelser gælder reglerne i stk. 4, 3.-5. pkt.

Stk. 6. (* 11) Ved beregningen efter stk. 1, 1. pkt., af boets aktiver ved dødsfaldet bortses fra fast ejendom, der før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 8, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 9, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Ved beregningen af aktiverne og nettoformuen ved dødsfaldet medregnes ikke overskydende skat, restskat og særlig indkomstskat vedrørende afdødes indkomst for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det samme gælder med hensyn til den formueskat, som afdøde har betalt i dette indkomstår. Overskydende skat, restskat og særlig indkomstskat vedrørende afdøde eller længstlevende ægtefælle for det forudgående indkomstår medregnes heller ikke, medmindre der inden dødsfaldet er givet meddelelse om skattebeløbet.

§ 17. Indkomstskattepligten for boer, der skiftes offentligt i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgår fra privat til offentlig skiftebehandling inden 15 måneder efter dødsfaldet, og som ikke efter § 16 er fritaget for at betale skat, omfatter indkomst fra dødsfaldet til den dag, der anvendes som skæringsdag i den endelige boopgørelse, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Skattepligten omfatter indtægterne af hele boets formue, jf. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt.

Stk. 2. Indkomst for tiden efter skæringsdagen beskattes hos den arving, ægtefælle eller legatar, der har fået eller skal have aktivet udlagt. Foretages der udlæg inden skæringsdagen, overgår skattepligten allerede på udlægstidspunktet, og boet skal inden 4 uger give skattemyndigheden meddelelse om udlægget. For skattemyndighedens efterprøvelse af den udlægsværdi, der er angivet i meddelelsen, gælder § 16, stk. 3 og 4, dog således at fristerne for anfægtelse af værdien regnes fra meddelelsens modtagelse. Aktivet ansættes til værdien i handel og vandel på udlægstidspunktet. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ikke skal gives meddelelse om visse udlæg.

§ 18. Formueskattepligten for de i § 17 nævnte boer omfatter den formue, der er inddraget under skiftet. Var afdøde gift, og skiftes fællesboet, omfatter boets skattepligt foruden afdødes eventuelle særeje hele fællesboet. Endvidere omfatter boets skattepligt den del af længstlevendes særeje, som efter skiftelovens § 57, stk. 2, 2. pkt., måtte være inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af længstlevendes skattepligtige formue medregnes ikke de aktiver, der er omfattet af boets formueskattepligt, så længe der ikke er sket udlæg til ægtefællen, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Boets formueskattepligt indtræder fra begyndelsen af det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb godskrives boet.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 gælder ikke, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. I så fald indtræder boets formueskattepligt fra dødsfaldet.

Stk. 4. Boet svarer kun formueskat for de indkomstår, hvis afslutning ligger forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse.

Stk. 5. Hvis tidspunktet for arvingers eller legatarers formueopgørelse ligger efter skæringsdagen i den endelige boopgørelse, skal de medregne deres nettotilgodehavende i deres skattepligtige formue, selv om det ikke er udlagt til dem på tidspunktet for formueopgørelsen. Det samme gælder længstlevende ægtefælle med hensyn til boslodden. For aktiver, der udlægges inden skæringsdagen, overgår formueskattepligten ved begyndelsen af det indkomstår, hvor aktivet udlægges.

§ 19. Reglerne i § 16, stk. 3 og 4, § 17 og § 18 gælder også de dødsboer, der er nævnt i § 2, i det omfang reglerne efter deres indhold kan anvendes på sådanne boer. Reglerne i § 16, stk. 1, 2 og 6, kan ikke anvendes på disse boer.

§ 20. For boer, der skiftes privat i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgår fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og som ikke efter § 16 er fritaget for at betale skat, gælder reglerne i §§ 17 og 18 i indtil 15 måneder efter dødsfaldet.

Stk. 2. Fortsætter det private skifte efter dette tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boets stilling ved fristens udløb. I denne opgørelse anføres, hvilke aktiver der er udlagt til arvinger, ægtefælle eller legatarer, eventuelt til flere i sameje, og hvilke aktiver der endnu befinder sig i boet. For denne opgørelse gælder § 14, stk. 5, 1. og 2. pkt. De aktiver og passiver, der endnu befinder sig i boet, skal opføres til deres værdi i handel og vandel.

Stk. 3. Samtidig med opgørelsen indgives sædvanlig selvangivelse af boets indkomst i tiden fra afslutningen af boets sidste indkomstår til fristens udløb.

Stk. 4. Boets indkomstskattepligt ophører ved fristens udløb og dets formueskattepligt ved begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen udløber. Fra disse tidspunkter bliver arvinger og ægtefælle skattepligtige i forhold til deres andele i boet. Fortjeneste og tab på aktiver, der endnu ikke er udlagt ved fristens udløb, medregnes ved boets indkomstopgørelse i samme omfang, som hvis de var solgt ved fristens udløb til de beløb, hvortil de er opført i den opgørelse, der er nævnt i stk. 2, jf. dog § 16, stk. 4. Arvinger og ægtefælle skal derefter anvende disse beløb som skattemæssig anskaffelsessum.

§ 20 A. Ved genoptagelse af et offentligt skiftet bo gælder § 16, stk. 3 og 4, § 17 og § 18, stk. 1, 4 og 5. Boets skattepligt indtræder dog først ved skifterettens beslutning om genoptagelse. Reglerne i § 16, stk. 1, 2 og 6, kan ikke anvendes på sådanne boer.

Stk. 2. Ved genoptagelse af et privat skiftet bo påhviler skattepligten de berettigede i boet.

§ 20 B. Skiftes et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, overgår skattepligten for fællesboets indtægter til boet fra det tidspunkt, hvor skifteretten har imødekommet begæringen om skifte, og formueskattepligten fra begyndelsen af det indkomstår, hvori begæringen er imødekommet.

Stk. 2. Inden 2 måneder efter, at begæringen er imødekommet, skal boet indsende en opgørelse over de aktiver og passiver, der er inddraget under skiftet. For denne opgørelse gælder § 14, stk. 5. Aktiverne skal opføres til deres værdi i handel og vandel på tidspunktet for begæringens imødekommelse. For aktiver, der kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, skal i opgørelsen endvidere angives den skattemæssige værdi, hvortil aktivet var ansat ved afslutningen af sidste indkomstår. Er boet fortsat under behandling ved afslutningen af det indkomstår, hvori begæringen om skifte blev imødekommet, tilkommer retten til at foretage afskrivninger for dette indkomstår boet. I modsat fald tilkommer retten den, der har fået aktivet udlagt. På varelagre og landbrugets besætninger af husdyr kan der med virkning for længstlevendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori begæringen er imødekommet, foretages skattemæssige nedskrivninger efter almindelige regler.

Stk. 3. Boet er fritaget for at betale indkomstskat, hvis det ifølge opgørelsen sammen med afdødes eventuelle særeje, bortset fra den del, der er indgået i fællesboet som længstlevendes arv efter afdøde, ikke overstiger de beløbsgrænser, der er nævnt i § 16, stk. 1. Afdødes særeje medregnes til de værdier, som aktiver og nettoformue havde ved dødsfaldet. Skattefriheden bortfalder dog i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1 og 3, idet tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse træder i stedet for tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 4. Er boet ikke skattefrit efter stk. 3, gælder reglerne i § 17, § 18, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4 og 5, og § 20, stk. 1, sammenholdt med de foran nævnte bestemmelser, samt § 20, stk. 2-4, og § 20 C, stk. 4 og 5. Tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse træder dog altid i stedet for tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 5. Hvis skiftebehandlingen sluttes med fornyet udlevering af hele boet til hensidden i uskiftet bo eller ved udlæg til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, ophæves den eventuelle beskatning af boet, og længstlevende beskattes på sædvanlig måde for det tidsrum, hvori boet har været under behandling.

Stk. 6. Hvis der alene skiftes med enkelte af arvingerne, medens resten af boet udleveres til fortsat hensidden i uskiftet bo, gælder stk. 1-5 ikke. Længstlevende er i disse tilfælde indkomstskattepligtig af alle boets indtægter til skæringsdagen i den endelige boopgørelse og formueskattepligtig af hele boets formue til begyndelsen af det indkomstår, hvori skæringsdagen ligger, dog bortset fra aktiver, der er udlagt til en arving inden skæringsdagen, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt., og § 18, stk. 5, 3. pkt. Har boet været beskattet efter stk. 4, ophæves denne beskatning.

§ 20 C. Hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under offentlig skiftebehandling, udleveres til hensidden i uskiftet bo, eller hvis en længstlevende ægtefælle i henhold til bestemmelserne i § 14 A i lov om afgift af arv og gave får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele arvebeholdningen, bortset fra legater, beskattes indkomsten fra dødsfaldet hos længstlevende. For hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, sker beskatningen efter reglerne i § 13, stk. 1, idet eventuel beskatning efter reglerne i § 14 ophæves. Længstlevende er fra og med det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, formueskattepligtig af fællesboet ved indkomstårets slutning. Er der forinden skiftet med enkelte arvinger, gælder 1.-3. pkt. ikke, men §§ 16-18 anvendes, idet udlevering af resten af fællesboet sidestilles med udlæg.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1.-3. pkt., gælder også, hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været genstand for privat skifte, udleveres til hensidden i uskiftet bo. Er der forinden udleveringen skiftet med enkelte arvinger, gælder stk. 1, 4. pkt., medmindre udleveringen finder sted efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet. I så fald bliver ægtefællen indkomstskattepligtig fra udløbet af den nævnte frist og formueskattepligtig fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Den beskatning af boets indkomst og formue, der har fundet sted hos arvingerne efter fristens udløb, ophæves.

Stk. 3. Stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., gælder også, hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været genstand for skiftebehandling, udlægges til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Stk. 4. Udleveres et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat skifte efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet, gælder reglerne i § 20, stk. 2-4, idet udleveringen træder i stedet for udløbet af den der fastsatte frist på 15 måneder.

Stk. 5. Overgår et bo, der har været genstand for privat skifte, til offentlig skiftebehandling efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet, genindtræder boets skattepligt ikke, og arvinger og ægtefælle er fortsat skattepligtige af deres andele i boet.

§ 20 D. Skatteministeren fastsætter regler om boers selvangivelser og endelige boopgørelser og om indberetninger fra skifteretterne til skattemyndigheden.

Stk. 2. Forinden et bo udleveres til privat skifte, skal arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle udpege en person, til hvem krav efter § 14, stk. 2, om afsluttende ansættelse og regulering af afdødes foreløbige skattebetaling samt andre meddelelser om afdødes og boets skattemæssige forhold og om arveafgiften kan rettes på samtliges vegne.

§ 20 E. Hvis længstlevende eller en arving eller legatar udfører arbejde for boet, skal han indkomstbeskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang, udført for andre.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst og formue

§ 21. Den skattepligtige indkomst og formue ansættes efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.

§ 22. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

Stk. 2. (* 12) Indkomståret er det kalenderår, der går forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteministeren. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

Stk. 3. (* 12) Dødsboer skal anvende samme indkomstår som afdøde. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om, at der i tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler derfor, skal anvendes herfra afvigende indkomstår.

Stk. 4. Den skattepligtige formue opgøres på grundlag af formuens værdi ved indkomstårets udløb.

§ 23. Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt det i § 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte renter.

Stk. 2. Overskydende skat, jf. § 62, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. (* 10) Den i § 62, stk. 2, omhandlede godtgørelse samt de i § 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., nævnte renter medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 24. (Ophævet)

§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A.

§ 25. (Ophævet)

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i 1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A.

Stk. 3. (* 13) Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7. Det overførte beløb må dog ikke stå i åben-bart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

Stk. 5. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.

Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Hvor der efter § 13 eller § 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages indkomstansættelse af den længstlevende ægtefælle, skal den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil dødsfaldet medregnes ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. I de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde finder stk. 3-5 ikke anvendelse.

Stk. 7. (* 13) En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov til at indeholde og indbetale A-skat overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

§ 26. (Ophævet)

§ 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle.

Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 32 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra een benyttelsesform til en anden.

§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.

§ 27. (Ophævet)

§ 28. Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst og skal ikke henregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Boet kan ved sin indkomstopgørelse fratrække arbejdsvederlag efter § 20 E.

§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået hele fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal boets aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler. Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også, hvis et fællesbo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under skiftebehandling, udleveres til hensidden i uskiftet bo, eller hvis længstlevende ægtefælle i henhold til bestemmelserne i § 14 A i lov om afgift af arv og gave får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele arvebeholdningen, bortset fra legater.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået dødsboet udlagt efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Stk. 4. Udleveres fællesboet til hensidden i uskiftet bo, efter at der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet er skiftet med enkelte arvinger, gælder § 31, ligesom § 30, stk. 4, § 33 og § 33 A anvendes på det uskiftede bos aktiver på samme måde, som hvis aktiverne var udlagt til ægtefællen efter et fuldstændigt skifte.

§ 30. Ved den første ansættelse af de boer, der er nævnt i §§ 17, 19 og 20, skal der ved indkomstopgørelsen som begyndelsesværdi for boets aktiver anvendes den skattemæssige slutværdi, der er lagt til grund ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst. Er der som følge af § 14 ikke foretaget en afsluttende ansættelse, anvendes i stedet de skattemæssige værdier, som er angivet i opgørelsen efter § 14, stk. 3, med de reguleringer og af- og nedskrivninger, der skal ske efter § 14, stk. 4. I det omfang der i boet findes aktiver, som før dødsfaldet var genstand for skattemæssig af- eller nedskrivning hos længstlevende, eller hvis længstlevende ved at overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo er blevet skattepligtig af indtægten af afdødes særeje indtil dødsfaldet, anvendes de skattemæssige slutværdier, som fremkommer efter § 15 B.

Stk. 2. Med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg skal boets aktiver behandles, som om de var anskaffet af boet til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af boet. Ved udlæg af aktier til arvinger, ægtefælle eller legatarer gælder § 10 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom til arvinger, ægtefælle eller legatarer gælder § 14 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3. Er aktiver anskaffet af afdøde eller dennes ægtefælle som led i deres næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved boets salg af aktiverne, medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes eller ægtefællens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af dem selv.

Stk. 4. Tab, som konstateres ved udlæg af boets aktiver til arvinger, ægtefælle eller legatarer, fradrages, hvad enten udlægget finder sted under boets behandling eller i forbindelse med dets slutning, i boets skattepligtige indkomst i samme omfang, som hvis de pågældende aktiver var blevet solgt af boet. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktiverne skal opføres i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Arvingen, ægtefællen eller legataren skal derefter anvende disse beløb som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Tidsrummet fra afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår anses for et indkomstår.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige indkomst ved den afsluttende ansættelse udviser underskud, kan dette fradrages i overensstemmelse med ligningslovens regler i boets indkomst for det første indkomstår og om nødvendigt i boets indkomst for de følgende fire indkomstår. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt af indkomst og formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som skatteministeren fastsætter.

§ 32. Skiftes et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, og er boet ikke efter § 20 B, stk. 3, fritaget for at betale skat, gælder § 30, stk. 2-4. Ved den første ansættelse af boet skal der ved indkomstopgørelsen som begyndelsesværdi for boets aktiver anvendes den skattemæssige værdi, hvortil aktivet var ansat ved afslutningen af sidste indkomstår. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler reguleres saldoværdien med anskaffelses- og salgssum for aktiver, der er anskaffet eller solgt efter udgangen af sidste indkomstår. For varelagre og landbrugets besætninger af husdyr anvendes de nedskrevne værdier ifølge opgørelsen efter § 20 B, stk. 2.

Stk. 2. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for de fem sidste indkomstår, inden skiftebegæringen imødekommes, kan, i det omfang det ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til længstlevendes senere indkomstår efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler, fradrages i boets skattepligtige indkomst for de samme indkomstår. For hvert af disse senere indkomstår skal underskuddet dog først søges fradraget i længstlevendes indkomst. I det omfang underskuddet derefter kan udnyttes ved fradrag i boets indkomst, kan det ikke overføres til længstlevendes indkomst for det efterfølgende indkomstår. Underskuddet kan ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Reglen i § 31, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for indkomstår under skiftet kan fradrages i boets skattepligtige indkomst for samme indkomstår. Underskuddet kan dog ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. I det omfang længstlevendes underskud ikke kan dækkes ved overførsel til boet, kan længstlevende overføre det resterende underskud til senere indkomstår. Reglen i § 31, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i længstlevendes skattepligtige indkomst for samme indkomstår. I de tilfælde, der er nævnt i 2. pkt., kan underskud i boets sidste indkomstår dog ikke overføres til længstlevende. I det omfang boets underskud ikke kan dækkes ved overførsel til længstlevende, kan boet overføre det resterende underskud til senere indkomstår efter ligningslovens regler.

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som længstlevende, afdøde og boet har betalt af indkomst og formue i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke ved skifte med enkelte af arvingerne i det uskiftede bo. Fortjeneste eller tab, der konstateres ved udlæg til arvingerne, medregnes i disse tilfælde i den skattepligtige indkomst for længstlevende, jf. § 20 B, stk. 6. Arvingen skal derefter anvende den værdi, hvortil aktivet er udlagt, som skattemæssig anskaffelsessum, jf. dog § 16, stk. 4, og indtræder ikke i længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til aktivet.

§ 33. Med hensyn til aktiver, der udlægges til arvinger, ægtefælle eller legatarer, og hvor fortjenester på aktiverne efter de foranstående regler ikke skal medregnes i boets eller ægtefællens skattepligtige indkomst, indtræder arvingen, ægtefællen eller legataren i boets skattemæssige stilling på samme måde som den ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, efter § 29, stk. 1, indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Dette gælder, selv om aktivernes værdi overstiger modtagerens andel i boet.

Stk. 2. I boer, der efter § 16 eller § 20 B er fritaget for at betale skat, skal arvinger, ægtefælle og legatarer dog benytte de værdier, der er angivet i den endelige boopgørelse, som skattemæssig anskaffelsessum, jf. dog § 16, stk. 4.

Stk. 3. (* 14) Ved udlæg af aktier, der ikke er omfattet af §§ 2 a, 2 b, 3 eller § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 10, stk. 2 og 4, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 14 i lov om beskatning ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 4. Arvingen, ægtefællen eller legataren indtræder i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde ikke i afdødes eller længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver.

Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan boet kræve, at arvingen, ægtefællen eller legataren ikke indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiverne. Fortjeneste eller tab ved overtagelsen skal i så fald medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst i overensstemmelse med § 30, stk. 2 og 3. Arvingen, ægtefællen eller legataren skal derefter anvende det beløb, der er lagt til grund for overtagelsen, som skattemæssig anskaffelsessum, jf. dog § 16, stk. 4.

§ 33 A. Hvis arvinger, ægtefælle eller legatarer efter § 33, stk. 1, indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er udlagt til dem, skal der tages hensyn hertil ved bodelingen og arveafgiftsberegningen. I disse tilfælde skal der i tilknytning til aktiverne i den endelige boopgørelse optages passivposter til udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. kan passivposter dog kun optages, såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen eller udlægsmodtageren i øvrigt efter udlægget er omfattet af lovens § 4.

Stk. 2. Størrelsen af disse passivposter beregnes af skattemyndigheden efter anmodning fra boet som 30 pct. af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis boet havde solgt aktivet på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på udlægstidspunktet, hvis dette ligger forud for skæringsdagen, og til den værdi, hvortil aktivet er opført i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Hvis fortjenesten skulle medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst, udgør passivposten dog kun 25 pct. af fortjenesten. Arvingerne og ægtefællen kan fastsætte en passivpost til en lavere procent end angivet i 1. eller 2. pkt., hvis de er enige herom. Er passivposten knyttet til et aktiv, der skal udlægges til en legatar, skal også denne tiltræde nedsættelsen. Ved beregningen ses der bort fra fradrag efter § 7, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Skatteministeren fastsætter regler om boers tilvejebringelse af oplysninger til brug ved beregningen af passivposterne.

Stk. 3. De omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum og regulering af denne samt med hensyn til spørgsmålet, om aktivet er anskaffet i spekulationshensigt eller som led i afdødes eller den længstlevende ægtefælles næringsvej, der lægges til grund for skattemyndighedens beregning efter stk. 2, anses for bindende fastslået også med henblik på arvingens, ægtefællens eller legatarens senere afskrivning på aktivet og med henblik på beskatning ved hans senere salg af aktivet.

Stk. 4. Et dødsbo kan under skiftebehandlingen indhente forhåndsbesked fra skattemyndigheden om de i stk. 3 nævnte omstændigheder. Boet kan endvidere indhente forhåndsbesked om, hvorvidt faste ejendomme, der tilhører boet, før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 5. Skønner skattemyndigheden, at der ikke er tilvejebragt oplysninger, der gør det muligt at give en forsvarlig forhåndsbesked, anmoder den boet om at indsende de manglende oplysninger inden en frist på mindst 14 dage. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skattemyndigheden afslå anmodningen om forhåndsbesked eller begrænse forhåndsbeskeden til forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 6. En forhåndsbesked skal lægges til grund ved boets skatteansættelser, ved beregningen af passivposter efter stk. 2, ved skatteansættelsen af den, der har fået aktivet udlagt og er indtrådt i boets skattemæssige stilling efter § 33, stk. 1, samt ved skatteansættelsen af en ægtefælle, der har fået boet udleveret til hensidden i uskiftet bo.

Stk. 7. For behandlingen af en anmodning om forhåndsbesked betaler boet en afgift på 200 kr., der tilfalder statskassen. Afgiften forfalder til betaling, når anmodningen indgives til skattemyndigheden. Skatteministeren giver regler om fremgangsmåden ved afgiftens indbetaling.

Stk. 8. En af skattemyndigheden meddelt forhåndsbesked kan kun ændres, hvis den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

Stk. 9. Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2 er bindende for boet og lodtagerne i dette, medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven. Skattemyndigheden kan ændre beregningen, indtil værdiansættelsen af det pågældende aktiv er blevet endelig efter § 16, stk. 4.

Stk. 10. (* 15) Udlægsmodtagernes afskrivningsgrundlag reguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted.

§ 33 B. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv fra et dødsbo, der ikke er omfattet af denne lov, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af arveafgift af erhvervelsen, som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger eller nedskrivninger og ved beregningen af fortjeneste eller tab ved senere salg. Har erhvervelsen ikke været afgiftspligtig, anvendes aktivets værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

§ 33 C. (* 16) Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne.

Stk. 3. (* 17) Erhververens afskrivningsgrundlag reguleres ikke i det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.

Stk. 4. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 5. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 6. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 7. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d eller e.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 10. Ved overdragelse til en af de i stk. 8 eller 9 omtalte erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

§ 34. Besiddere af familiefideikommisser, jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1, anses i formueskattemæssig henseende som ejere. Det samme gælder de i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 § 4 og lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 6 nævnte indtægtsnydere med hensyn til kapitaler, der forbliver båndlagt til indtægtsnydelse efter disse bestemmelser.

Afsnit IV

§§ 35-39. (Ophævet)

Afsnit V

Opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.

§ 40. (* 7) Opkrævning af indkomst- og formueskat til staten, virksomhedsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.

§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. (* 7) Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.

Stk. 3. (* 18) Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 42. De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter og afgifter, der udskrives efter kalenderårets udløb. De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«.

Stk. 2. Såfremt udskrivningsprocenten for et kalenderår ikke er fastsat ved lov senest den 15. oktober forud for kalenderårets begyndelse, kan skatteministeren bestemme, at de foreløbige skattebeløb skal beregnes på grundlag af den senest fastsatte udskrivningsprocent.

§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

  • a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
  • b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.
  • c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser.
  • d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.
  • e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende.
  • f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 2, og § 50, stk. 4 og 8, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
  • g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.
  • h) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.
  • i) (* 3) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

§ 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

  • a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.
  • b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet.

§ 45. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, ikke skal anses for A-indkomst.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.

Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst. Skattemyndighedens afgørelse kan indbringes for skatteministeren.

§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Stk. 4. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, jf. § 44 b), og udbetalingen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

§ 47. (Ophævet)

§ 48. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.

Stk. 2. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.

Stk. 4. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.

Stk. 7. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, skal der indeholdes 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.

Stk. 9. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.

§ 48 A. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler om indeholdelsen i disse tilfælde.

§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c), er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h), beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

§ 48 C. (* 8) For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j), er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

Stk. 2. Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.

Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår.

§ 48 D. (* 19) Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 49. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra trediemand, skal A-indkomsten opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten.

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende indkomstår.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst eller formue, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.

§ 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvortil der indrømmes skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og § 13, stk. 1.

§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.

Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomst- og formueforhold. Det beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomst- og formueforhold. I det omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomst~ og formueforhold, når myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af redegørelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

Stk. 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan skattemyndighederne under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.

Stk. 4. Til brug ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan skattemyndighederne afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 2.

§ 54. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren, hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det, bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

§ 55. (* 10) Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

§ 55 A. Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1, 2. pkt., og §§ 48-55.

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige.

Stk. 2. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen i tilfælde, hvor

  • a) indeholdelsespligten ophører, eller
  • b) den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne.

Stk. 3. (* 10) Hvis summen af de beløb, der for et kalenderhalvår skal betales efter redegørelsen med tillæg af eventuelt gebyr og renter, jf. §§ 57 og 63, afviger fra summen af de indbetalte beløb for samme tidsrum, skal efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige kun finde sted, når beløbet overstiger 100 kr.

§ 57. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for skattemyndighederne redegøre for indeholdelserne.

Stk. 2. (* 20) Ved de i stk. 1 omhandlede regler kan det bestemmes, at den indeholdelsespligtige, når redegørelse ikke er indgivet rettidigt, skal erlægge et statskassen tilfaldende gebyr på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Gebyret skal andrage mindst 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr.

Stk. 3. Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort. Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.

§ 58. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden.

§ 59. (* 10) Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i det år, ligningen foretages. Indbetaling efter den 15. februar i det år, hvori ligningen foretages, kan ikke overstige 25.000 kr.

§ 60. (* 10) I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år:

  • a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
  • b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
  • c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
  • d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
  • e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
  • f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.- 4. pkt., og § 13, stk. 1, 3.- 4. pkt.
  • g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.
  • h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 4.

Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c)-h) nævnte beløb samt

  • a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst,
  • b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

Stk. 3. Ved opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til § 55.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende skat, der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes til udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale om restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.

§ 61. (* 10) Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes »restskat«.

Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. I det omfang restskatten opkræves efter stk. 3 eller stk. 5, skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af denne del af restskatten.

Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A~ eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter stk. 2, 1. pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter stk. 2, 1. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 62. (* 10) Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 3. (* 21) Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

Stk. 4. Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.

§ 62 A. (* 10) Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v.

Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.

Stk. 3. (* 21) Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk. 5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter.

Stk. 5. (* 21) Anmodning, der indgives efter 1. juli i året efter indkomståret, om ændret fordeling mellem ægtefæller i forhold til det selvangivne af indkomster, fradrag, formue eller gæld kan uanset bestemmelserne i §§ 24 A, 25 A og 26 A kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør ændringen påkrævet. Imødekommes en sådan anmodning, tilkommer der ikke den skattepligtige rente som nævnt i stk. 3, 2. pkt., eller i § 62, stk. 3, 2. pkt., af skattebeløb, som hidrører fra ændringen.

§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten og den særlige indkomstskat som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat og særlig indkomstskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden.

Stk. 2. Udgør afdødes restskat for året før dødsfaldet med tillæg efter § 61, stk. 2, og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, i alt højst 300 kr., opkræves beløbet ikke.

§ 62 C. (* 18) Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i een rate.

Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.

Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.

§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres een gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 64. Staten afregner over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen af hver måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til enhver tid gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af personer.

Stk. 3. (* 22) Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen det samlede forskelsbeløb til kommunen den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes.

Stk. 4. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes forskelsbeløbet med eventuelt tillæg efter 2. pkt. snarest muligt fra den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes, i de månedlige beløb, der tilkommer kommunen efter stk. 2. Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af de udbetalte månedlige beløb, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af forskelsbeløbet med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli 2 år forud for det år, hvori slutskatten beregnes. En kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

Stk. 5. Den 1. november hvert år sker der endvidere afregning af de beløb af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De her nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den i stk. 3 og 4 nævnte 1. november. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, at der foreligger udækkede beløb af sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 6. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af staten samtidig med afregningen efter stk. 3-5.

Stk. 7. Staten afregner over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-5 og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

§ 64 A. (* 23) For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 8, og som vedrører kalenderåret 1990.

Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.

Afsnit VI

Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde 30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

Stk. 3. (* 24) Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab m.v. under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 2, i selskabsskatteloven eller § 10 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., modtager i udbytte af aktier eller andele i et datterselskab, eller som et selskab under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 3, i selskabsskatteloven, modtager i udbytte af aktier samt i udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven nævnte foreninger, legater og selvejende institutioner m.v. eller de i samme lovs § 3, stk. 1, omhandlede institutioner m.v., der er fritaget for skattepligt, modtager i udbytte af aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder med hensyn til aktieudbytte, der ikke er undergivet nogen indkomstbeskatning, fordi det indgår i en opsparing i pensionsøjemed, som omhandlet i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller i en båndlagt kapital, hvor kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt.

§ 65 A. Af skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, der i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning ydes til en person eller et selskab i denne stat m.v., jf. § 2, stk. 1, litra g), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), svares der en skat på 30 pct.

Stk. 2. (* 25) En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f), og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), betaler en endelig skat på 30 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.

Stk. 3. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi, når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f). Det samme gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

§ 65 B. Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h), der ydes til et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra e), svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 44-46, 56, 57, 63, stk. 2, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.

§ 65 C. (* 7) I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra i), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.

Stk. 2. * 7) Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct.

Stk. 3. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, såfremt udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til royaltymodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

Stk. 4. (* 26) Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

§ 66. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales til et indbetalingssted, der er bemyndiget til at modtage udbytteskat. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Ved for sen indbetaling finder bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil, kan indrømme henstand med indbetaling af udbytteskat. Henstanden kan gøres betinget af, at der svares renter med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det kan desuden gøres til et vilkår for henstanden, at der stilles sikkerhed for kravet.

Stk. 3. Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal samtidig med udbytteskattens indbetaling i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 4. Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.

§ 66 A. (* 7) Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister. Ved for sen indbetaling finder bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

§ 67. (* 10 )Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende skattepligtige udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte, jf. § 60, stk. 1, litra d). For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

Stk. 6. (* 18) Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 udbetales beløbet kun kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67 A nævnte skattegodtgørelse udgør 25 kr. eller derover.

§ 67 A. (* 10) Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse efter § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modtaget udbytte, hvortil der efter samme lovs § 17 A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant. Tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte, hvortil der efter denne lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af loven om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Stk. 4. (* 18) Uanset stk. 1-3 finder bestemmelsen i § 67, stk. 6, tilsvarende anvendelse.

Afsnit VII

Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser

§ 68. Er der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

§ 69. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig ansættelse.

§ 70. De herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og boer.

§ 71. I boer, der skiftes privat, hæfter arvingerne solidarisk for indkomst- og formueskatten samt for restskatten som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, i det omfang, hvori de modtager arv, og ægtefællen tillige i det omfang, hvori han modtager boslod. På samme måde hæfter arvinger og ægtefælle i et bo, der er udleveret til privat skifte efter at have været undergivet offentlig skiftebehandling, for de skatter, som påhviler det offentligt skiftede bo indtil boets udlevering.

§ 72. (* 27) Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

Stk. 2. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1.

Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen kan højst udgøre 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.

Stk. 6. Når det er foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør af foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af tjenesten. Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal skatteyderen underrettes skriftligt af skattemyndigheden.

Stk. 7. Reglerne i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.

Stk. 8. Hvis en skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette vedkommende skattemyndighed derom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom skal gives vedkommende skattemyndighed inden 5 dage efter ophøret.

Stk. 9. Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige af beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 10. Bestemmelserne i §§ 57, stk. 3, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

§ 73 A. Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at der er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.

§ 73 B. (* 28) Skatteministeren kan eftergive skattebeløb, som en person efter denne lov har været pligtig at indeholde eller opkræve, samt administrativt vedtagne bøder efter § 79, såfremt:

  • 1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
  • 2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte beløb.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld til skattevæsenet og eventuelt toldvæsenet, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Stk. 4. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, herunder påløbne renter. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 5. Eftergivelse kan bortfalde:

  • 1) hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller
  • 2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Stk. 6. Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 3, og stk. 5, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

§ 73 C. (* 29) Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

§ 73 D. (* 28) Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde eller opkræve. § 73 C, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.

§ 73 E. (* 29) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser.

Afsnit VIII

Straffebestemmelser m.v.

§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

  • 1) (* 7) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,
  • 2) undlader at indbetale indeholdte skattebeløb i rette tid,
  • 3) (* 7) undlader rettidigt at afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,
  • 4) (* 7) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der

  • 1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som påbudt,
  • 2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  • 3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for den skatte- og afgiftsmæssige bedømmelse af et dødsbos opgørelser efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 20, stk. 2, § 20 B, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, eller af en endelig boopgørelse, eller i forbindelse med en af de nævnte opgørelser fortier oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller
  • 4) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter eller en afgørelse om forhåndsbesked efter § 33 A, eller i forbindelse med anmodning om en sådan beregning eller afgørelse fortier oplysninger af betydning for denne.

§ 76. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 77. Er en af de i §§ 74 og 76 nævnte lovovertrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 78. Sager angående overtrædelserne behandles som politisager. De i lov om rettens pleje kapitel 72 og 73 omhandlede retsmidler finder anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 79. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit IX

Forskellige bestemmelser

§ 80. Samlevende ægtefæller har ret til at blive gjort bekendt med hinandens selvangivelser i udfyldt stand, forinden de indsendes til ligningsmyndigheden. Hver ægtefælle kan ved henvendelse til ligningsmyndigheden begære oplysning om indholdet af selvangivelsen og om skatteansættelsen for indkomstår, i hvilke de er samlevende.

Stk. 2. Har en gift person, der er samlevende med sin ægtefælle, ikke i indkomståret haft skattepligtig indkomst eller formue, er den pågældende pligtig at indsende en erklæring herom til ligningsmyndigheden. Erklæringen afgives i overensstemmelse med reglerne i skattekontrolloven.

Stk. 3. Enhver af ægtefællerne kan i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder herom, klage over den anden ægtefælles ansættelse eller over, at ansættelse ikke har fundet sted.

§ 81. (* 30) Skattepligtige personer, som modtager en selvangivelse, der er udfyldt af skattemyndighederne, kan undlade at indsende den, hvis de finder, at de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

§ 82. Børn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, er ikke pligtige at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb ejer skattepligtig formue.

§ 83. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.

Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.

§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til skattemyndigheden begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 3. Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

§ 85. Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. Ved de i stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give skattemyndighederne meddelelse om

  • a) indtræden og ophør af indeholdelsespligt,
  • b) ændringer i den indeholdelsespligtiges adresse,
  • c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.

Stk. 3. Indsendelse af meddelelserne kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

§ 86. Skattemyndighederne fører kontrol med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, der påhviler dem efter denne lov. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.

Stk. 2. Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Stk. 3. Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne.

§ 87. Skattemyndighederne skal under ansvar efter § 152 i borgerlig straffelov iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til de oplysninger vedrørende de skattepligtiges eller de indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedrørende forhold, som de under varetagelsen af deres funktioner efter denne lov kommer til kundskab om. Det samme gælder de hos skattemyndighederne ansatte eller af dem antagne medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, omfatter tavshedspligten alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om sådanne forhold.

§ 88. Skatteministeren kan bestemme, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet, skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat. Ministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i disse tilfælde.

Stk. 2. Hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat til Danmark i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke er anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan skatteministeren fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.

§ 89. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan skatteministeren eller den, som han bemyndiger dertil, indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres betinget af, at der svares renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.

§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller i henhold til lov om socialpension modtager eller får forskud på pension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Henstand efter 1. pkt. kan tillige ydes til kvinder, hvis personfradrag beregnes med grundbeløb efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 2. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen.

Stk. 2. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.

Stk. 4. Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 5. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en ny, jf. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.

Stk. 6. Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter arveafgiftslovens § 14 A.

Stk. 7. Henstand med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en fast ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen, såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for at opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.

Stk. 8. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i øvrigt, samt om henstandsordningens gennemførelse.

§ 89 B. (* 31) Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Afsnit X

Forskudt indkomstår

§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. dog § 98 og § 108.

§ 91. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.

§ 92. Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens ophør.

§ 93. Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens ophør.

§ 94. Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode. Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og delårsindkomsten.

Stk. 2. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i personskattelovens §§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

§ 95. Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i stk. 2-3.

Stk. 2. Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved beregningen ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst og delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst.

Stk. 3. På grundlag af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens §§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.

§ 96. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.

Stk. 2. Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så stor en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.

§ 97. Når den selvstændige skattepligt for en person, der anvender et forskudt indkomstår, ophører af anden grund end den skattepligtiges død, svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra kalenderårets begyndelse til skattepligtens ophør.

Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde svares der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, et fuldt års formueskat. Endvidere svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til skattepligtens ophør.

Stk. 3. Formuen ansættes på grundlag af formuens værdi ved skattepligtens ophør.

§ 98. I de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.

Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette kalenderår gældende regler.

Stk. 3. Hvor der skal svares formueskat efter § 97, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 99. Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 2. Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.

§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår, ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne, henholdsvis de regulerede helårsindkomster, og af formuen ved udgangen af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.

§ 101. Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 14-20 B, § 31 samt § 62 B på skattepligtige med forskudt indkomstår gælder reglerne i §§ 102-113.

§ 102. Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Til de foreløbige beløb medregnes endvidere indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. I de tilfælde, der omhandles i § 96, stk. 2, omfatter reglen i § 14, stk. 1, tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

§ 103. Ved anvendelsen af § 14, stk. 2 og stk. 9, kan både skattemyndigheden og boet henholdsvis ægtefællen kræve afsluttende ansættelse efter reglerne i §§ 92-98. Ved afgørelsen af, om der kan fremsættes krav om regulering af den foreløbige skattebetaling, sammenlignes de som følge af den afsluttende ansættelse beregnede skatter m.v. med den foreløbige skattebetaling i den i § 102 nævnte periode.

§ 104. Ved anvendelsen af bestemmelsen i § 14, stk. 4, anses som sidste indkomstår det seneste indkomstår forud for den indkomstperiode, der danner grundlag for den afsluttende ansættelse. Den forholdsmæssige afskrivning, som omhandles i § 14, stk. 4, 2. pkt., omfatter den indkomstperiode, der danner grundlag for den afsluttende ansættelse. Grundlaget for af- og nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

§ 105. De selvangivelser, der er nævnt i § 14, stk. 6 og 7, omfatter den indkomstperiode, som skal lægges til grund for den afsluttende ansættelse.

§ 106. § 14, stk. 9, 3. pkt., omfatter overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

§ 107. (Ophævet)

§ 108. Falder skæringsdagen i den endelige boopgørelse på et sådant tidspunkt i kalenderåret, at det til kalenderåret svarende forskudte indkomstår er udløbet forinden, foretages en afsluttende ansættelse af boets indkomst i tiden fra indkomstårets udløb til skæringsdagen. Indkomstansættelsen og skatteberegningen sker efter de regler, som er gældende for det kalenderår, hvori skæringsdagen er beliggende.

§ 109. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, indtræder formueskattepligten fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger før dødsfaldet, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet.

Stk. 2. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, ophører formueskattepligten med udgangen af det sidste kalenderår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger efter skæringsdagen, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi på skæringsdagen.

§ 110. Ved ophør af det privat skiftede bos formueskattepligt efter § 20, stk. 4, 1. pkt., finder § 109, stk. 2, anvendelse, idet 15 måneders fristens udløb dog træder i stedet for skæringsdagen i den endelige boopgørelse.

§ 111. Det uskiftede bo, som skiftes i længstlevende ægtefælles levende live, jf. § 20 B, anvender samme indkomstår som længstlevende.

§ 112. Hvor afdødes underskud for et tidligere indkomstår overføres til fradrag ved den afsluttende ansættelse, jf. § 31, stk. 1, skal fradraget foretages ved opgørelsen af den regulerede delårsindkomst efter § 95, stk. 2.

§ 113. Hvor et dødsbo anvender et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for, er det i § 62 B, 1. pkt., fastsatte forfaldstidspunkt den 1. oktober i det følgende kalenderår.

Afsnit XI

Bestemmelser om ikrafttræden m.v.

§ 114. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 115. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.

§ 115 A. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning og afregning af indkomst- og formueskat til staten for personer m.v., folkepensionsbidrag og særlig indkomstskat, der er pålignet eller pålignes efter reglerne for skatteår forud for indkomståret 1970, samt skat af overført indkomst og skat af overskydende indkomst, der er pålignet eller pålignes i henhold til lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).

Stk. 2. Skatteministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om udbetalingen af yderligere børnetilskud og tilbagebetalingen af for meget udbetalt børnetilskud i tilfælde, hvor der foretages ændringer af skatteansættelsen for skatteår forud for indkomståret 1970.

§ 116. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 6. august 1990

Anders Fogh Rasmussen

/ O. Skau Wogensen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1989-90. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i kildeskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) Bestemmelsen i § 1, nr. 2, har virkning for personer, der ophører med at have bopæl her i landet den 18. februar 1987 eller senere, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

(* 3) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra b), og § 43, stk. 2, litra i), har virkning for indkomst, hvortil den skattepligtige erhverver endelig ret den 18. februar 1987 eller senere, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

(* 4) Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra d), har virkning for ydelser og forpagtningsafgifter, hvortil den skattepligtige erhverver endelig ret den 18. februar 1987 eller senere, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

(* 5) Bestemmelsen i § 2, stk. 1, litra f), har virkning for udbytteudlodninger og aktieafståelser m.v. foretaget den 18. februar 1987 eller senere, jf. § 4, stk. 5, i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

(* 6) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra h), og § 2, stk. 6, har virkning for renter, som vedrører tiden efter 31. december 1987, uanset renternes forfaldstidspunkt, og som tilfalder personer, hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører den 18. februar 1987 eller senere, jf. § 4, stk. 6, i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

(* 7) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra i), § 2, stk. 7, § 40, 3. pkt., § 41, stk. 2, 3. pkt., § 65 C, stk. 1 og 2, § 66 A, § 74, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning for royalty, der forfalder til betaling eller godskrivning den 1. januar 1988 eller senere, jf. § 4, stk. 7, i lov nr. 309 af 25. maj 1987. Personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1 og dødsboer, der behandles i udlandet, er pligtige at svare indkomstskat af royalty; som de pågældende i perioden 18. februar til 31. december 1987 oppebærer fra kilder her i landet i henhold til en kontrakt, som er indgået i samme periode. Indkomstskatten beregnes til 30 pct. af royaltybeløbet. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne gælder dog ikke for royalty, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d). De nærmere regler om selvangivelse af royalty samt om påligning og opkrævning af indkomstskatten heraf er fastsat i bekendtgørelse nr. 523 af 5. august 1987 om beskatning af royalty, som i perioden 18. februar-31. december 1987 betales til modtagere i udlandet.

(* 8) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra j), og stk. 8 og 9, samt § 48 C har virkning fra og med 1. januar 1989, jf. § 9 i lov nr. 363 af 1. juli 1988.

(* 9) Bestemmelsen i § 5, stk. 4, har virkning for underholdsbidrag til børn og forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn, der vedrører tiden fra og med den 1. januar 1987. For tiden fra den 1. januar 1987 til den 30. juni 1987 er normalbidraget, som er nævnt i bestemmelserne i ligningslovens § 7, litra p), § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 11, 3 pkt., det af socialministeren fastsatte normalbidrag for mænd, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 36 af 29. januar 1988.

(* 10) Bestemmelserne i § 14, stk. 1, 2 og 9, § 23, stk. 3, § 55, stk. 1, § 56, stk. 3, § 59, § 60, stk. 1, § 61, § 62, § 62 A, § 67, stk. 1, og § 67 A, stk. 1, træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med indkomståret 1989, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 385 af 7. juni 1989.

(* 11) Bestemmelsen i § 16, stk. 6, i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 1990, jf. § 11 i lov nr. 888 af 29. december 1989.

(* 12) Bestemmelserne i § 22, stk. 2-3, i den her anførte affattelse træder i kraft den 1. april 1990, jf. § 34 i lov nr. 59 af 7. februar 1990.

(* 13) Bestemmelserne i § 25 A, stk. 3 og 7, har virkning fra og med 1. juli 1989, jf. § 2 i lov nr. 198 af 29. marts 1989.

(* 14) Bestemmelsen i § 33, stk. 3, i den her anførte affattelse træder i kraft den 28. maj 1987 og har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere, og for fusioner af andelsselskaber m.v. og for afståelse af andelsbeviser m.v., der finder sted den 22. maj 1987 eller senere.

(* 15) Bestemmelsen i § 33 A, stk. 10, i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomstsåret 1991, jf. § 31 i lov nr. 386 af 13. juni 1990.

(* 16) Bestemmelsen i § 33 C har virkning for aftaler, der indgås 1. januar 1989 eller senere, jf. § 6 i lov nr. 763 af 14. december 1988.

(* 17) Bestemmelsen i § 33 C, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomstsåret 1991, jf. § 31 i lov nr. 386 af 13. juni 1990.

(* 18) Bestemmelserne i § 41, stk. 3, § 62 C, § 67, stk. 6, og § 67 A, stk. 4, træder i kraft den 1. juli 1989 og har virkning fra og med indkomståret 1989. § 62 C har dog for så vidt angår opkrævning af foreløbig skat først virkning fra og med indkomståret 1990, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 385 af 7. juni 1989.

(* 19) Bestemmelsen i § 48 D har virkning for lønindkomst, der på datoen for lovens ikrafttræden eller senere erhverves ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk International Skibsregister, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 364 af 1. juli 1988. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af skatteministeren, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 364 af 1. juli 1988.

(* 20) Bestemmelsen i § 57, stk. 2, har virkning for redegørelser for perioder, der begynder den 1. november 1988 eller senere, jf. § 2 i lov nr. 701 af 22. november 1988.

(* 21) Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2. pkt., § 62 A, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A, stk. 5, i den her anførte affattelse har virkning for anmodninger, der indgives den 2. maj 1990 eller senere, jf. § 2 i lov nr. 424 af 13. juni 1990.

(* 22) Bestemmelsen i § 64, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderåret 1989 og senere kalenderår, jf. § 2 i lov nr. 393 af 13. juni 1990.

(* 23) Bestemmelsen i § 64 A i den her anførte affattelse har virkning for forskelsbeløb, der vedrører kalenderårene 1989 og 1990.

(* 24) Bestemmelsen i § 65, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomstsåret 1990, jf. § 11 i lov nr. 888 af 29. december 1989.

(* 25) Bestemmelsen i § 65 A, stk. 2, i den her anførte affattelse træder i kraft den 31. januar 1988, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 36 af 29. januar 1988.

(* 26) Bestemmelsen i § 65 C, stk. 4, har virkning fra den 18. februar 1987, jf. § 4, stk. 8, i lov nr. 309 af 25. maj 1987.

(* 27) Bestemmelsen i § 72, stk. 1, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. maj 1990, jf. § 13 i lov nr. 823 af 19. december 1989.

(* 28) Bestemmelserne i § 73 B og § 73 D i den oprindelige formulering trådte i kraft den 1. januar 1990, men i den her anførte affattelse træder bestemmelserne først i kraft den 1. april 1990, jf. § 34 i lov nr. 59 af 7. februar 1990.

(* 29) Bestemmelserne i § 73 C og § 73 E i den her anførte affattelse træder i kraft den 1. januar 1990, jf. § 31 i lov nr. 825 af 19. december 1989.

(* 30) Bestemmelsen i § 81 har virkning fra og med indkomstsåret 1988, jf. § 3 i lov nr. 152 af 15. marts 1989.

(* 31) Bestemmelsen i § 89 B træder i kraft den 1. april 1990, jf. § 34 i lov nr. 59 af 7. februar 1990.