Bekendtgørelse af lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september
1993, med de ændringer, der følger af lov nr. 1117 af 22. december 1993, lov
nr. 299 af 27. april 1994 og lov nr. 374 af 18. maj 1994.
§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende
anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende
værdipapirer.
Stk. 2. (* 2) Fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved
afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.
Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger
m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles
skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke ved udlodning
af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber
efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk.
3.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 4 og 5 i lov om særlig
indkomstskat m.v. finder tilsvarende anvendelse på afståelser og erhvervelser
efter denne lov.
Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer,
selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis
konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er
skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i det
omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde,
hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal
medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.
§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den
skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. (* 2) Tab ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de
tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab
de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste
efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan
tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan
rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.
Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter
reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester
ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan
indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i
det pågældende indkomstår.
Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5.
Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Tilsvarende
opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6.
Endvidere skal investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet
til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende
indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 3, (udloddende investeringsforeninger), opgøre
fortjeneste og tab efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier
som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.
§ 2 a. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af aktier
udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
- 1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
- 2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
- 3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som
i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
- 1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været
af finansiel karakter,
- 2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske regler, og
- 3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i
stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i §
3 nævnte tilfælde.
§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i
andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når
udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt
opløses.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås
den 22. maj 1987 eller senere.
Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1
som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter
stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de
pågældende andelsbeviser m.v.
Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk.
2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, kan i det enkelte tilfælde tillade, at fortjeneste ved afståelse af
andelsbeviser m.v. ikke omfattes af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er
stiftet før den 22. maj 1987 og det må anses for godtgjort, at afståelsen
ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 1.
§ 2 c. (* 3) Fortjeneste ved afståelse af aktier
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det
omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende
selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden
værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode
med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses
for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har
optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den
skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles
med lånoptagelse.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det
pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de
skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse
af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,
hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og
aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er
negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.
Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning
efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 5. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af aktier som
nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3
nævnte tilfælde.
§ 2 d. Fortjeneste af afståelse af omsættelige
beviser for indskud i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt
i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 4, (udloddende investeringsforeninger),
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre det
godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i aktier m.v. som
omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne.
Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i
kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen
ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det
godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter
opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta
som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed
valuta har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse
af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19.
juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i
finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 4. Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres efter
reglerne i § 6.
Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c
og 3 nævnte tilfælde.
§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier,
som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres
fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af
den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en
forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan
dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på
beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det een gang valgte princip
for opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter
tilladelse fra Ligningsrådet.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse på de her omhandlede aktier.
§ 4. (* 4) Fortjeneste ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog
stk. 2 og 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er
børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns
Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en
betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges
samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år
har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede
art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været
samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens
beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i
de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i
de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i
den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste
eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.
Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b,
eller fondsbeskatningsloven. 1. pkt. gælder dog ikke fortjeneste eller tab
ved afståelse af aktier, som den 18. november 1993 eller senere er modtaget
som udlæg fra et dødsbo, der ikke beskattedes af udlægget, fordi
udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Stk. 1-5
finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor
fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.
§ 5. (* 2) Fortjenesten eller tabet ved afståelse af
aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som
forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen
for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er
tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.
Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med
den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter
knytter sig til.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke
udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med
moderaktien.
§ 6. (* 5) Fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt. § 2 a, § 2 c, § 2 d, og § 4
omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede
tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ved
opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den
skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. Fortjenste eller tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.
Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at
indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.
Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i
et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de
afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen
foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,
lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.
Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i
behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne
fordeles efter foranstående regler.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der er
tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som
de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2
a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct.
Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af
aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende
aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og §
13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier,
hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller
fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb, hvormed
tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved
indkomstopgørelsen.
§ 7. (* 2) Hvis kursværdien af den skattepligtiges
beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart
før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede
aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af
de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene
anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse
i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som
nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som
ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til
unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af
aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte
tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien
ved en senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for
aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier
som nævnt i §§ 2 a-3.
§ 7 a. (* 2) Skattepligtige, der afstår aktier med
fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse
aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf.
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af
19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af
fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den
skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag
i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i
den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.
Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr.
år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af
indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller
overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11 samt
kildeskattelovens § 33, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller
overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige
tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid
forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme
selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.
§ 8. (* 2) Lovens regler finder tilsvarende
anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.
Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før
den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for
obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
§ 9. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i
en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der
er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med
afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet
foretages.
Stk. 2. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier
fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som
omtalt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet.
§ 10. Udlæg af børsnoterede aktier, der omfattes af §
2 eller § 4, fra et dødsbo til den enkelte ægtefælle, arving eller legatar
beskattes som et salg for den dels vedkommende, der ikke overstiger en
kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis den
enkeltes erhvervelse er på 83.300 kr. eller derover og boet ikke kræver sig
beskattet, selv om betingelserne herfor er til stede, er den pågældende
ægtefælle, arving eller legatar for den overstigende dels vedkommende
omfattet af kildeskattelovens § 33, såfremt skattelovgivningens øvrige
betingelser herfor er opfyldt. Det gælder, så længe den pågældendes
beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige
regler kan begrunde beskatning. Indgår der i et udlæg aktier med
anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier,
der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af
udlægget, der efter 1. pkt. beskattes som salg.
Stk. 2. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1,
finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med
dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.
§ 11. (* 2) Ved overdragelse i levende live af aktier
i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk.
2-4, nævnte personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk.
2-4, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og
overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller
søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder
reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på
aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede
aktier i overdragelsen, gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der
ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens
§ 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører
forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for
fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke
omfattes af stk. 2-4.
Stk. 2. (* 2) Fortjeneste ved overdragelsen beskattes
ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår
aktierne. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på
det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede
aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling, så længe
erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens
almindelige regler kan begrunde beskatning.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund
af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens
§ 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
må anses for hjemmehørende der.
Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,
finder tilsvarende anvendelse på aktier.
§ 13. (* 2) Ved ombytning af aktier har aktionærerne
i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Stk. 2. (* 2) Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1,
forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet
selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne
i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i
det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab
og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.
Stk. 3. (* 6) Ligningsrådet kan tillade, at der ikke
sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse
gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har
foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori
selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående
indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der tillige beskatning
efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst
beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på
samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.
Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse
tilfælde ikke sker beskatning efter § 2.
§ 13 a. (* 2) Ophører en persons skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den
pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var
afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun,
hvis aktionæren er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld
skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder
reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af denne
erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter flytning af
skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en erhvervsmæssig virksomhed
med fast driftssted her i landet. Stk. 1 finder derimod tilsvarende
anvendelse for ophør af skattepligt vedrørende aktier, der ejes af en person
eller et udenlandsk selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på det
tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig
erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt
i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til
værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige
regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet
af stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer,
der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,
litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt
mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også,
hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne
opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for
aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor
denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder
ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og
er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier samt for
aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i
overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 5. (* 2) Skatteministeren kan imod sikkerhed give
henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet
forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør.
Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter
kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et tillæg til
henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil
henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den
officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en
del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget.
Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales
skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det
forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og
indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør, kan
skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen
på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
Stk. 6. Ved efterfølgende afståelse af aktier eller ved
aktionærens dødsfald kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre
fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis
handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt.
medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er
udloddet, efter at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder
dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland
og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat.
Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan
fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke
overstige den skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet
vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter
ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre
fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat,
der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang,
den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved
beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der
efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.
Stk. 7. Skat, der er betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med
Færøerne eller med Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på
at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt.,
gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den
skattepligtige er hjemmehørende.
Stk. 8. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted
her, bortfalder pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke
er afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for
aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser
opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum
og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens
almindelige regler.
Stk. 9. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden
af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet selvangivelse i
forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse
til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for afstået ved
fraflytningen.
Stk. 10. Nedsættes skatten efter stk. 6 eller 7, eller
bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 8, bortfalder tillægget til
henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes
henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 11. Aktieretter eller tegningsretter, der efter
indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt
aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved
skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den eller de
moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme
gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.
§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A
og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i
§ 13 a, stk. 1, til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf.
kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet
for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.
§ 13 c. Ved udlæg af aktier fra et dødsbo til en
ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet af fortjenesten, i samme omfang
som hvis de pågældende aktier var blevet solgt af boet. For aktier omfattet
af § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne
skal opføres i den endelige boopgørelse. Udlægsmodtageren indtræder ikke i
boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.
Stk. 2. En ægtefælle, arving eller legatar anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, når vedkommende i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, eller når
vedkommende på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her i landet efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1.
Stk. 3. Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg
gives henstand med betaling af skatter af den i stk. 1 omtalte fortjeneste
ved udlægget efter tilsvarende regler som anført i § 13 a, stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af
aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en
forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller
andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.
Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et
tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v.
erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen.
Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter
1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller
tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De
opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på
afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3.
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende. Den har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. juli
1981 eller senere.
§ 15. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Skatteministeriet, den 30. juni 1994
Ole Stavad
/ H. K. Andersen
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1992-93
og 1993-94.
(* 2) Bestemmelserne i § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 2 a, § 5, § 7, § 8, §
11, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1 og 2, § 13 a, stk. 1 og 5, i den her anførte
affattelse samt § 7 a har virkning fra den 19. maj 1993, jf. § 19, stk. 1, i
lov nr. 421 af 25. juni 1993.
(* 3) Bestemmelsen i § 2 c har virkning fra den 16. juni 1992 og har alene
virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993.
Skattepligtige, der i henhold til bestemmelsen skal medregne fortjeneste på
aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten
i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget
skal træffes samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 2 c, stk. 2, har bestemmelsen i § 2
c dog alene virkning for aktier, som erhverves i perioden fra og med den 16.
juni 1992 til og med den 31. december 1993, jf. § 11, stk. 16, i lov nr. 491
af 24. juni 1992.
(* 4) Bestemmelsen i § 4 har virkning fra den 19. maj 1993, jf. § 19, stk.
1, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. Skattepligtige, som ved en eventuel
afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort
fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene
skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som
ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller
kursgevinstloven, kan ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere
afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj
1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle
aktier i hvert selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et
fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige
forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj
1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år
forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktier
afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er
det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en
senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være
skattepligtig efter kursgevinstloven. I tilfælde, hvor 1. pkt. kan anvendes
for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til
ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993,
kan den skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse
efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den
skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi
ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en
særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under
båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste
ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.
Såfremt den skattepligtige i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til
overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at
anvende reglen i 1. pkt. Den skattepligtige kan i stedet anvende aktiernes
handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs, og 3. pkt. finder da
tilsvarende anvendelse, 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige inden afståelsen har tegnet nye aktier til overkurs i forhold
til aktiernes handelsværdi, jf. § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 421 af 25. juni
1993. § 19, stk. 4, 5.-7. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 har virkning
fra og med den 18. november 1993, jf. § 16, stk. 1 i lov nr. 1117 af 22.
december 1993.
(* 5) Bestemmelsen i § 6 har i den her anførte affattelse virkning fra den
19. maj 1993, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. For
skattepligtige, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i
aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en
aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske
anskaffelsesummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de
nævnte bestemmelser, jf. § 19, stk. 5, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. § 19,
stk. 5, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 har i sin nugældende affattelse
virkning fra og med den 18. november 1993, jf. § 16, stk. 1, i lov nr. 1117
af 22. december 1993. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.
pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig
anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås
ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige
anskaffelsessum, jf. § 19, stk. 6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.
(* 6) Bestemmelsen i § 13, stk. 4, der bliver stk. 3, har i den her
anførte affattelse virkning for afståelse af aktier, når beslutning om fusion
er truffet i et eller flere af de fusionerede selskaber den 17. november 1992
eller senere, jf. § 7, stk. 9, i lov nr. 1030 af 19. december 1992.
(* 7) Ved opgørelsen efter aktiveaveancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3.
pkt., tages der alene hensyn til, om kursværdien af den skattepligtiges
samlede beholdning af børsnoterede aktier den 19. maj 1993 eller senere har
oversteget det angivne beløb ved udløbet af et indkomstår umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede
art, jf. § 19, stk. 9, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. Denne bestemmelse har
virkning fra og med den 19. maj 1993. I relation til
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3 og 5, har bestemmelsen dog virkning
fra den 10. december 1993, jf. § 16, stk. 16, i lov nr. 1117 af 22. december
1993.
(* 8) Ændringer i § 1, stk. 3, § 2, stk. 3, § 2 b, stk. 1, 2 og 5, § 4,
stk. 6, samt indsættelse af § 13 e, har virkning fra og med indkomståret 1994
for selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 påbegyndes den 27. oktober
1993 eller senere. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er
påbegyndt før den 27. oktober 1993 har ovennævnte bestemmelser virkning fra
og med indkomståret 1995, jf. § 17, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994.
For andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der ved
udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994 er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15.
september 1993, finder bestemmelsen fortsat anvendelse, medmindre der er tale
om andelsbeviser eller andele i en andelsforening, der fra og med
indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Andelsbeviser eller andele i selskaber og
foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15.
septeber 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastningsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7, jf. § 18, stk. 1 og 2 i lov nr. 374
af 18. maj 1994.
(* 9) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 2 c, stk. 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., §
6, stk. 7 (nu stk. 6), § 7, stk. 1-3, samt ophævelse af § 5, stk. 4, sidste
pkt. og § 5, stk. 5, har virkning fra og med den 18. november 1993, jf. § 16,
stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.
(* 10) § 2, stk. 3, 3. pkt., har virkning for aktier m.v., der afstås den
23. marts 1994 eller senere, jf. § 9, stk. 11, i lov nr. 299 af 27. april
1994.
(* 11) Indsættelse af § 2 d, samt ændring af § 3, stk. 3, § 5, stk. 1, 1.
pkt., samt § 6, stk. 1, 1. pkt., har virkning fra den 19. januar 1994, jf. §
9, stk. 2, i lov nr. 299 af 17. april 1994. Skattepligtige, som efter § 2 d,
stk. 1, skal medregne fortjeneste af investeringsbeviser ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, kan anvende investeringsbevisets handelsværdi
den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, hvis en eventuel
fortjeneste ved afståelse af investeringsbeviset den 18. januar 1994 ikke
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ovennævnte
finder tilsvarende anvendelse for skatteplgitige, som efter § 2 d, stk. 3 og
4, kan fradrage tab. Anskaffelsessummen til brug ved opgørelse af fortjeneste
eller tab ved en afståelse kan dog ikke udgøre et højere beløb end
investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller dets handelsværdi
på afståelsestidspunktet. Skattepligtige, som før den 19. januar 1994 har
realiseret et fradragsberettiget tab efter § 2 eller § 4, stk. 3, kan efter
reglerne i aktieavancebeskatningsloven overføre tabet til fradrag i
fortjenenster på investeringsbeviser, der omfattes af § 2 d, såfremt
investeringsbeviset er erhvervet før den 19. janaur 1994, jf. § 9, stk. 5-7 i
lov nr. 299 af 27. april 1994.
(* 12) § 4, stk. 6, samt § 11, stk. 1 og 2, har i den her anførte
affattelse virkning for afståelse den 18. november 1993 eller senere, jf. §
16, stk. 5, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.
(* 13) Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, ses for skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b, eller
fondsbeskatningsloven bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990
eller tidligere. 1. pkt. gælder ikke, såfremt den skattepligtige tegner nye
aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, men den
skattepligtige kan i så fald for aktier som nævnt i 1. pkt. anvende aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for
anskaffelsessummen. 1. pkt. gælder endvidere ikke for aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 2. pkt., jf. § 16, stk. 6, i lov
nr. 1117 af 22. december 1993.
(* 14) Bestemmelserne i § 7 a, stk. 3, samt § 10 har i den her anførte
affattelse virkning for udlæg den 18. november 1993 eller senere, jf. § 16,
stk. 7, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.