Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992 med de ændringer, der følger af lov nr. 918 af 25. november 1992, lov nr. 268 af 6. maj 1993, lov nr. 421 af 25. juni 1993 og lov nr. 423 af 25. juni 1993.


§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov. Loven omfatter ikke præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattes kun af § 6, stk. 2, § 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og § 10.

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter fondsbeskatningsloven skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1.

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankier eller vekselerere. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter, som omfattes af § 8 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet som vederlag i næring. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af børsnoterede obligationer.

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de skattepligtige, der omfattes af § 2, jf. dog § 5, stk. 3-5.

Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-5, og § 6, stk. 1, samt statsskattelovens §§ 4-6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2, ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§ 2-3, ikke fradrage tab på gæld, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun forpligtelser i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7.

Stk. 5. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen overstiger det beløb, som skyldneren skal indfri, skal skyldneren medregne denne gevinst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1 og stk. 2, 4. og 5. pkt., anvendes ikke. En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes efter 1. pkt. ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis fordringen ved skyldnerens påtagelse af forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procent-points over mindsterenten efter § 7 og fordringshaveren er et af de i § 7, stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt. dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1. Ved opgørelse af det ikke-fradragsberettigede tab finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

§ 6 A. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

§ 6 B. Skattepligtige omfattet af § 2 kan ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 2 skal ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved indkomstopgørelsen, såfremt kreditor efter stk. 1 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 3. (* 2) Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som een og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er omfattet af § 4 og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab ved afståelse af børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 7. (* 3) Gevinst ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter stk. 3-5 på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis gevinsten omfattes af §§ 2-4 og § 6. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 2. En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 1 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra fordringshaveren.

Stk. 3. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 4. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 4. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 3, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage mere end 2 procent-points højere eller 1 procent-point lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 3, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 3, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter stk. 3 eller efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 5. (* 4) Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af stk. 1, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks.

Stk. 6. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 1-5. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Stk. 7. Stk. 1-6 omfatter konvertible obligationer, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

§ 7 A. (* 5) Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. dog § 8 B. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet. Uanset bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter 1. pkt. for så vidt angår gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B. Den i henhold til 4. pkt. een gang valgte opgørelsesmåde kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 2. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelses- eller indfrielssummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Anskaffelsessummen for de i § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7, omhandlede konvertible obligationer opgøres dog efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab som nævnt i § 5 opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelse af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 3. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode, betragtes de først erhvervede obligationer som de først afståede.

Stk. 4. Hvis en skattepligtig ejer fordringer omfattet af § 6, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for den først afståede. Tilsvarende anses den først påtagne gæld for den først indfriede. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld:

  • 1) lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,
  • 2) indekslån og indeksobligationer,
  • 3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,
  • 4) (* 6) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,
  • 5) (* 7) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,
  • 6) (* 7) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6,
  • 7) (* 7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar 1996.

Stk. 2. (* 7) Den del af renteindbetalingerne på

kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3,

4, 6, og 7, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den

amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes

endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.

§ 8 B. (* 5) Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 A og 8 C skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 8, 8 E-8 G og 9, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten til Danmark på ny indtræder.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse, samt for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat, i det omfang den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8 D, 8 F og 8 G.

§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på

  • 1) aftaler vedrørende fast ejendom,
  • 2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
  • 3) salg og køb af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med kurssikring ved optagelse henholdsvis indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, medmindre sælger henholdsvis køber er skattepligtig efter §§ 2 og 3 eller driver næring ved omsætning af fast ejendom, og
  • 4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

Stk. 2. § 8 C anvendes heller ikke på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten ikke er noteret på børs m.v.

Stk. 3. Kontrakter, der efter stk. 1 og 2 ikke omfattes af § 8 C, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 8 E. Gevinst eller tab efter § 8 C opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Ligningsrådet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

§ 8 F. Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven er fradragsberettigede for de skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. For øvrige skattepligtige gælder stk. 2-4.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 8 C, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på den nævnte type kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtfællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på den nævnte type kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på de nævnte kontrakter i det pågældende indkomstår.

Stk. 4. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 omfatter stk. 1-3 tillige kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, når det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 8 G. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. § 8 F, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af en fordring omfattet af § 1 eller en kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. (* 8) Indskud af en fordring eller kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. Loven har virkning fra og med indkomståret 1986. Reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om gevinst og tab ved salg af den skattepligtiges fordringer finder fortsat anvendelse, hvis salget er foretaget i spekulationsøjemed inden udgangen af indkomståret 1987. Reglen i 2. pkt. gælder dog ikke salg, der er foretaget i indkomståret 1987 før den 18. december 1986.

Stk. 2. § 5, stk. 5, har virkning for forpligtelser påtaget den 11. december 1985 eller senere.

Stk. 3. (* 9) Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for udstedt før den 2. oktober 1985. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udlagt fra dødsboet.

Stk. 4. (* 9) Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af § 7. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5. Mindsterenten efter § 6, stk. 2, og § 7 er 9 pct. p.a. for tiden forud for 1. januar 1986. Mindsterenten er dog 21/2 pct. p.a. efter § 7, stk. 5.

Stk. 6. Selskaber m.v., som for indkomstårene 1986 eller 1987 omfattes af ligningslovens § 4 uden at være omfattet af § 2, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår medregne gevinst og tab på de fordringer, som er i selskabets besiddelse ved udgangen af de seneste indkomstår, hvori selskabet er omfattet af ligningslovens § 4, og som omfattes af beskatning efter ligningslovens § 4. Dette gælder ikke gevinst og tab på fordringer, der er anskaffet i indkomståret 1987 før den 18. december 1986. Ligningslovens § 4, stk. 3 og stk. 4, har fortsat virkning for lån optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7. Skattepligtige, der efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end den i § 8, stk. 1, 1. pkt., angivne, bevarer denne tilladelse. Ligningsrådet kan dog bestemme, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter § 6, stk. 1, skal opgøres efter samme opgørelsesmåde, uanset om gevinst og tab skyldes valutakursændringer eller andre ændringer i værdien.

Stk. 8. Skattepligtige, der efter § 2 eller § 3 skal medregne gevinst og tab på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 9. Selskaber m.v., der efter § 5, jf. § 2, skal medregne gevinst og tab på gæld, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986. Uanset 1. og 2. pkt. skal de skattepligtige, der omfattes af § 5, stk. 4, 3. pkt., anvende værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 10. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 11. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst og tab på gæld i udenlandsk valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 12. Ved anvendelsen af § 6, stk. 1, på visse lån og kreditter gælder § 2 i lov nr. 648 af 19. december 1975 om ændring af ligningsloven, som ændret ved lov nr. 246 af 8. juni 1979, fortsat.

§ 11. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september 1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, ophæves § 4 og § 8 D.

Stk. 2. Ophævelsen af ligningslovens § 4 har virkning fra og med indkomståret 1988.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. august 1993

Ole Stavad

/ Margrete Kiil

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1992-93. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i kursgevinstloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) Bestemmelsen i § 6 B, stk. 3, har i den her anførte affattelse virkning fra den 19. maj 1993, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

(* 3) Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 1. pkt., har i den her anførte affattelse virkning for fordringer, som udstedes den 19. februar 1992 eller senere, jf. § 11, stk. 6, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

(* 4) Bestemmelsen i § 7, stk. 5, har i den her anførte affattelse virkning fra den 27. december 1990, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 1991, idet dog betingelsen i 3. pkt., hvorefter bestemmelsen kun gælder obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, har virkning fra og med indkomståret 1991, jf. § 31, stk. 4, i lov nr. 386 af 13. juni 1990. For obligationer, der udstedes til finansiering af skibe, har bestemmelsen virkning, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996, jf. § 1 i lov nr. 209 af 28. april 1993 om forlængelse af dele af skibsværftsaftalen.

Bestemmelsen i § 7, stk. 5, sidste pkt., har virkning for fordringer, som udstedes den 19. februar 1992 eller senere, jf. § 11, stk. 6, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

(* 5) Bestemmelserne i § 7 A og den her anførte affattelse af bestemmelsen i § 8 B, stk. 1, 1. pkt., har virkning for gevinster, der realiseres den 16. juni 1992 eller senere. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 7 A, stk. 2, har § 7 A dog alene virkning for fordringer, som erhverves den 16. juni 1992 eller senere, jf. § 18 i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

(* 6) § 8 A, stk. 1, nr. 4, træder i den her anførte affattelse i

kraft den 1. juli 1993, jf. bekendtgørelse nr. 394 af 22. juni 1993.

(* 7) Bestemmelserne i § 8 A, stk. 1, nr. 5, § 8 A, stk. 2, i den her anførte affattelse, samt § 8 A, stk. 1, nr. 6 og 7, har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 423 af 25. juni 1993.

(* 8) Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 1. og 3. pkt., har i den her anførte affattelse virkning fra den 27. juni 1992, jf. § 11, stk. 1, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

(* 9) Bestemmelserne i § 10, stk. 3, sidste pkt., og i § 10, stk. 4,

2. pkt., er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1986.

Skatteansættelser for indkomstårene 1986 og 1987 kan genoptages på

dette punkt uanset udløbet af den almindelige genoptagelsesfrist,

hvis begæring herom fremsættes over for den kommunale skattemyndighed

inden udløbet af kalenderåret 1993, jf. § 11, stk. 13, i lov nr. 491

af 24. juni 1992.