Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om særlig indkomstskat m.v.

Herved bekendtgøres lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22. oktober 1992, med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 421 af 25. juni 1993, lov nr. 427 af 25. juni 1993 og af lov nr. 428 af 25. juni 1993 (* 1).


§ 1. Pligt til at svare skat af særlig indkomst i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer og dødsboer, der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering af de i § 2 nævnte fortjenester eller tab er indkomstskattepligtige til staten for det indkomstår, hvori fortjenesten er erhvervet eller tabet er konstateret. Det samme gælder selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., og fonde og foreninger, der er skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

Stk. 2. Ægtefæller beskattes hver af deres særlige indkomst.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab af den i § 2 anførte art ved afståelse af formuegoder medregnes i særlig indkomst hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen havde rådighed over formuegoderne. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne der havde rådigheden over formuegodet, medregner hver ægtefælle halvdelen af fortjenesten eller tabet.

Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der hører til en virksomhed, som en af ægtefællerne har drevet, eller som ægtefællerne har drevet i fællesskab, medregnes dog altid i særlig indkomst hos den ægtefælle, der har drevet virksomheden eller har drevet virksomheden i overvejende grad.

Afsnit I

Opgørelsen af den særlige indkomst

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:

  • 1) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed, og fortjenesten eller tabet omfattes af bestemmelserne i §§ 6 og 13 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
  • 2) Fortjeneste, opgjort efter § 29 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.
  • 3) (Ophævet)
  • 4) (* 2) (Ophævet)
  • 5) (* 2) (Ophævet)
  • 6) (* 3) (Ophævet)
  • 7) (Ophævet)
  • 8) (Ophævet)
  • 9) (* 2) (Ophævet)
  • 10) (Ophævet).
  • 11) Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet skal beskattes efter § 24 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
  • 12) Beløb, der ved en virksomheds afhændelse eller ophør kan bringes til fradrag som uafskrevne ekstraordinære tilskud til pensionsordninger og hjælpe- og understøttelsesfonds, jf. §§ 2 og 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.
  • 13) (* 4) (Ophævet)
  • 14) (* 2) (Ophævet)
  • 15) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.
  • 16) Gave- og legatbeløb, der er ydet een gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o.lign. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog ligningslovens § 7, litra v.
  • 17) Konkursindkomst.

§ 2 A. (Ophævet)

§ 2 B. (Ophævet)

§ 2 C. (Ophævet)

§ 2 D. (Ophævet)

§ 3. (* 2) (Ophævet)

§ 3 A. (Ophævet)

§ 4. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i dette afsnit med salgssummer.

Stk. 2. Overdragelse af formuegoder som gave eller arveforskud sidestilles i dette afsnit med salg af de pågældende formuegoder.

Stk. 3. Erhvervelse af formuegoder ved gave eller arveforskud sidestilles i dette afsnit med køb af de pågældende formuegoder.

§ 5. Er et afhændet formuegode erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste eller tab ved afhændelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.

Stk. 2. Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

§ 5 A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v., der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 6. (* 2) (Ophævet)

§ 6 A. (Ophævet)

§ 7. (Ophævet)

§ 7 A. (Ophævet)

§ 7 B. (Ophævet)

§ 8. De fortjenester eller tab, der efter foranstående bestemmelser skal medregnes i den særlige indkomst, opgøres samlet for hvert indkomstår.

Stk. 2. Det beløb, der fremkommer ved opgørelsen efter stk. 1, benævnes »skattepligtig særlig indkomst«. Beløbet afrundes nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Hvor andet ikke er foreskrevet i denne lov, medregnes skattepligtig særlig indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der i denne lov benævnes »skattepligtig almindelig indkomst«.

Stk. 3. (* 6) For skattepligtige personer gives der ved opgørelsen efter stk. 2 et fradrag på 6.000 kr. Fradraget kan dog ikke overstige summen af fortjenester efter § 2, nr. 15 og 16.

Afsnit II

Beskatningen af den særlige indkomst hos personer

§ 9. For personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, beregnes skatten af den skattepligtige særlige indkomst opgjort efter § 8 med 50 pct.

Stk. 2. Den efter reglerne i stk. 1 beregnede særlige indkomstskat kan ikke fradrages, hverken ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst.

Stk. 3. Såfremt den skattepligtige særlige indkomst er negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige almindelige indkomst udviser underskud, kan den skattepligtige i stedet for at fremføre underskuddet til de følgende indkomstår efter reglerne i personskattelovens § 13 fradrage underskuddet i sin og derefter eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår. Underskud i virksomhedsindkomst efter virksomhedsskatteloven kan på tilsvarende måde fradrages i særlig indkomst i stedet for at fremføres efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i henholdsvis personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.

§ 10. Personer, der ikke er undergivet fuld indkomstskattepligt til staten, beskattes kun af særlig indkomst, som hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e. I øvrigt gælder §§ 8 og 9 også for disse skattepligtige.

§ 11. (* 5) Af den særlige indkomstskat tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den skattepligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori den særlige indkomstskat pålignes. Kommunernes andel afregnes af staten den 1. december i det år, hvori skatten pålignes.

Stk. 2. Er efter bestemmelsen i stk. 1 ingen kommune berettiget til andelen i den særlige indkomstskat, tilfalder denne den kommune, hvori ansættelsen til statsskat har fundet sted.

Stk. 3. Ved eventuel nedsættelse af den særlige indkomstskat eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af skatten.

§ 12. Det påhviler den skattepligtige at indgive selvangivelse af den særlige indkomst efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende regler. Disse regler finder desuden anvendelse ved ansættelsen af den særlige indkomst og påklage af ansættelsen.

Stk. 2. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori skatten pålignes, med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Skatteministeren fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i statskassen af den særlige indkomstskat.

Stk. 3. I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten gældende regler anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.

Afsnit III

Beskatningen af den særlige indkomst hos selskaber og foreninger

m.v. samt dødsboer

§ 13. Selskaber, foreninger og korporationer samt fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke særlig indkomstskat. De pågældende skal derimod medregne den efter reglerne i afsnit I opgjorte skattepligtige særlige indkomst ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst. Begrænset skattepligtige skal kun medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, af hvis afkastning de er indkomstskattepligtige til staten i medfør af § 2, stk. 1, litra a) og b), i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., og de i nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. skal kun medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed. Indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger beskattes ikke af særlig indkomst. Det samme gælder de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skattepligtige foreninger for skatteår, for hvilke de i henhold til bestemmelsen i nævnte lovs § 35 A, stk. 2, 1. pkt., vælger at lade sig beskatte efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961.

§ 13 A. Dødsboer svarer ikke særlig indkomstskat, men den særlige indkomst, opgjort efter reglerne i afsnit I, beskattes sammen med den skattepligtige almindelige indkomst efter § 35, stk. 2, i kildeskatteloven. Dødsboer, som er skattepligtige efter § 2 i kildeskatteloven, beskattes kun af særlig indkomst, som hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i stk. 1, litra d og e, i bestemmelsen.

Afsnit IV

Andre bestemmelser

§ 14. Skatteministeren fastsætter regler om indgivelse af selvangivelse og ansættelse af særlig indkomst, herunder påklage af ansættelsen, samt om betaling og opkrævning af særlig indkomstskat i tilfælde, hvor der i årets løb sker ændringer i skattepligtsforholdene for en person eller et dødsbo.

Stk. 2. Når en persons fulde skattepligt her til landet ophører på grund af fraflytning til udlandet, er den pågældende pligtig til inden bortrejsen at indbetale særlig indkomstskat, der måtte være pålignet, uanset om den er forfalden eller ej.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 4. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på særlig indkomstskat bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 15. (* 2)(* 6) De i § 2, nr. 15, omhandlede ydelser afskrives i yderens skattepligtige indkomst over en periode af 10 år. Udgør ydelser af denne art tilsammen med ydelser omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4 og 5, mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.

§ 16. Skatteministeren kan tillade, at udbytteandele el. lign., som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomster. En sådan tilladelse skal være betinget af, at beløbene udredes i form af obligationer udstedt af arbejdsgiveren. For så vidt de således udredede beløb for en eller flere af arbejdstagerne overstiger 200 kr., skal tilladelsen endvidere være betinget af, at arbejdsgiveren for den pågældende arbejdstager inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetaler en afgift på 50 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 200 kr. Også afgiftsbeløbet er indkomstskattefrit for arbejdstageren.

Stk. 2. De vilkår, på hvilke de i stk. 1 omhandlede obligationer udstedes, skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede afgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. I øvrigt kommer de for indkomstskatten til staten gældende regler, herunder reglerne om selvangivelse af indtægter, til anvendelse på denne afgift, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i nærværende paragraf.

Stk. 4. Af den i stk. 1 omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som foran omhandlet, tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted.

Stk. 5. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften.

§ 17. Såfremt der i en persons skattepligtige almindelige indkomst indgår en indtægt, der efter den pågældendes sædvanlige indkomstforhold er ekstraordinært stor, og som fremtræder som resultatet af et opfinderarbejde eller et arbejde af litterær, kunstnerisk, videnskabelig el. lign. karakter, skal skatteministeren kunne tillade, at en del af indtægten beskattes efter reglerne i afsnit I og II.

Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at dusører og belønninger for foretagelsen af en fortjenstfuld handling, som det ikke hører til den pågældendes erhverv at udføre, såsom indsats for at redde menneskeliv eller medvirken ved opklaring af en forbrydelse, beskattes efter reglerne i afsnit I og II.

§ 18. (Ophævet)

§ 18 A. (Ophævet)

§ 18 B. (Ophævet)

§ 18 C. Reglerne i § 33, stk. 1, i kildeskatteloven om indtræden i boets stilling gælder for bygninger og særlige installationer i bygninger, jf. § 2, nr. 2, hvis der på grundlag af den værdi, hvortil bygningen og installationen er opført i den endelige boopgørelse, kan opgøres en skattepligtig fortjeneste efter reglerne i afskrivningslovens § 29.

§ 18 D. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 19. (Udeladt).

§ 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. august 1993

Ole Stavad

/ Margrete Kiil

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1991-92 og 1992-93.

(* 2) Ophævelsen af § 2, nr. 4, 5, 9 og 14, § 3, § 6 samt § 15, stk.

1 og 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs.

den 27. juni 1993, og har virkning for formuegoder, der afstås og

erhverves den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov

nr. 428 af 25. juni 1993.

(* 3) Ophævelsen af § 2, nr. 6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 27. juni 1993, og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

(* 4) Ophævelsen af § 2, nr. 13, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 27. juni 1993, og har virkning for ejendomme, der afstås den 19. maj 1993 eller senere eller udlægges fra dødsboer, hvor dødsfaldet er sket efter den 19. maj 1993, eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er indgivet efter denne dato, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov nr. 427 af 25. juni 1993.

(* 5) Bestemmelsen i § 11, stk. 1, 2. punktum, har i den her anførte affattelse første gang virkning for afregningen pr. 1. december 1993, jf. § 3, stk. 8, i lov nr. 182 af 23. marts 1992.

(* 6) § 8, stk. 3, 2. pkt., og § 15, stk. 2, der bliver stk. 1, har i den her anførte affattelse virkning for formuegoder, der afstås og erhverves den 19. maj 1993 eller senere.