Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988 med de ændringer, der følger af lov nr. 841 af 21. december 1988, lov nr. 386 af 7. juni 1989, lov nr. 387 af 7. juni 1989, og lov nr. 388 af 7. juni 1989.


Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst og kapitalindkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

  • 1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte udgifter,
  • 2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
  • 3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
  • 4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
  • 5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
  • 6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

  • 1) renteindtægter og renteudgifter,
  • 2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld,
  • 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7,
  • 4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og selskabsskattelovens § 17 A,
  • 5) (* 2) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B,
  • 5a) (* 3) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,
  • 6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A,
  • 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,
  • 8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,
  • 9) (* 2) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,
  • 10) (* 4) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  • 11) (* 5) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,
  • 12) (* 4) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer,
  • 13) (* 4) indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.

Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. (* 2) Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Stk. 4. (* 6) Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst.

Stk. 5. (* 4) Stk. 1, nr. 13, gælder dog ikke udlejning af aktiver til privat benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Beregning af indkomstskat

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

  • 1) almindelig indkomstskat efter § 6,
  • 2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7 og
  • 3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8.

§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 3. (* 2) Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 4. (* 2) Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen nævnte personfradrag.

Personfradrag

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til staten 27.100 kr., jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. (* 7) For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, er personfradragets grundbeløb 27.100 kr. Er den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør grundbeløbet dog 48.100 kr. Disse grundbeløb gælder også for personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 5. (* 8) For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren indrømme personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, e, g og i. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e.

Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke.

Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet. Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet.

Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10, stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle, de er ydet til.

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til staten.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. (* 9) Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller § 33 C.

Stk. 6. (* 4) Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal fratrækkes i samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når industriministeren har godkendt skibsprojektet.

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således

  • 1) boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 kr.
  • 2) boets nettoformue ved

dødsfaldet 500.000 kr.

Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.

Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.

Formueskat

§ 18. (* 10) For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.

Skatteloft

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. (* 11) Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

Stk. 4. (* 11) Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

  • 1) Ægtefællernes samlede formueskat.
  • 2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.
  • 3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
  • 4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
  • 5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.
  • 6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. (* 10) (* 11) Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. (* 9) Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

§ 19 a. (* 12) Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Stk. 3. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til § 19, stk. 5.

Regulering

§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med een decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. (* 13) Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100 og for indkomståret 1988 104. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.

Overgangsregler

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8. Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988 nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert indkomstår.

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990 110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst, fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret, opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22 på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst, der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst, nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. (* 11) Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter § 7 således:

  • 1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst).
  • 2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a) beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det efter c) beregnede beløb:
  • a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden regulering for overskydende kapitalindkomst.
  • b) Skat af positiv overskydende kapitalindkomst beregnet som den stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.
  • c) Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af positiv personlig indkomst nedsat efter § 24.

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

Stk. 7. (* 11) Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19 gælder de nedenfor anførte særlige regler:

  • 1) Ved anvendelsen af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.
  • 2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7 af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst bortset fra den del af denne, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat efter § 24. Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst negativ, fratrækkes denne, dog højst med et beløb svarende til denne ægtefælles personlige indkomst nedsat efter § 24.
  • 3) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 4, beregnes skat efter § 8 af den beregningsmæssige personlige indkomst opgjort som anført under nr. 2 og forhøjet med ægtefællernes samlede positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Beregningsgrundlaget nedsættes med eet bundfradrag.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den personlige indkomst med den del af fradragene, der for indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988 40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret 1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6, for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for indkomståret 1991 1/6.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret 1987 til 18.800 kr.

Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Stk. 3. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til fradrag efter § 13, stk. 1-2.

Stk. 4. Vedkommende ligningskommission - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene 1987 og 1988 tillade, at personfradraget efter § 10 for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som ikke ved indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, forhøjes efter 6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den skattepligtige godtgør at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af ligningskommissionen trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag.

§ 27. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

Stk. 2. (* 2) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 19. oktober 1989

Anders Fogh Rasmussen

/ Hanne Søgaard Hansen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1988-89. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer i personskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 5 og 9, § 4, stk. 3, 3. pkt., § 8, stk. 3 og 4 samt § 27, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 1987. For så vidt angår kursgevinster og -tab, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt., der er realiseret før den 1. januar 1988, kan den skattepligtige dog vælge at medregne nettokursgevinsten eller nettokurstabet ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 36 af 29. januar 1988.

(* 3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 5 a, har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere, og for fusioner af andelsselskaber m.v. og for afståelse af andelsbeviser m.v., der finder sted den 22. maj 1987 eller senere, jf. § 5 i lov nr. 311 af 25. maj 1987.

(* 4) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, § 4, stk. 5 samt § 13, stk. 6, har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige anskaffer virksomheden den 12. maj 1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en del af virksomheden før den nævnte dato, har § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, § 4, stk. 5 samt § 13, stk. 6, ikke virkning for indkomst fra denne del af virksomheden. § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, § 4, stk. 5 samt § 13, stk. 6, har endvidere virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige har anskaffet virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989 og virksomheden på denne dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. En overgang af virksomheden til et dødsbo efter ejeren eller dennes ægtefælle, udlæg til en arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering af dødsbo til længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo anses ikke som anskaffelse efter bestemmelserne i dette stykke. Skatteministeren fremsætter inden udgangen af 1991 forslag om revision af personskattelovens § 13, stk. 6, 3. pkt., jf. § 8, stk. 2 og 3, i lov nr. 388 af 7. juni 1989.

(* 5) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 11, har virkning fra og med indkomståret 1988, jf. § 4 i lov nr. 371 af 1. juli 1988.

(* 6) Indsættelsen af § 4, stk. 4, har virkning fra og med indkomståret 1987, jf. § 4 i lov nr. 132 af 12. marts 1988.

(* 7) Bestemmelsen i § 10, stk. 2, om forhøjelsen af grundbeløbene for pensionisters personfradrag har virkning fra og med indkomståret 1989, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 387 af 7. juni 1989.

(* 8) Bestemmelsen i § 10, stk. 5, 2. pkt., har virkning fra og med 1. januar 1989, jf. § 9 i lov nr. 363 af 1. juli 1988.

(* 9) Henvisningen i § 13, stk. 5, til ligningslovens § 33 C er indføjet ved lov nr. 364 af 1. juli 1988, der omhandler beskatning af sømænd i forbindelse med indførelse af et dansk internationalt skibsregister. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af skatteministeren, jf. § 5 i lov nr. 364 af 1. juli 1988.

(* 10) Bestemmelsen i § 18 og § 19, stk. 5, sidste pkt. har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1989, jf. § 2 i lov nr. 841 af 21. december 1988.

(* 11) Bestemmelserne i § 19, stk. 3-6 samt § 23, stk. 4 og 7, har virkning fra og med indkomståret 1988, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 36 af 29. januar 1988.

(* 12) Indsættelsen af § 19 a har virkning fra og med indkomståret 1989, jf. § 2 i lov nr. 386 af 7. juni 1989.

(* 13) Bestemmelsen i § 20, stk. 3, træder i den her anførte affattelse i kraft den 10. juni 1989, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 387 af 7. juni 1989.