Bekendtgørelse af lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v.(* 1)
Herved bekendtgøres lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 22. oktober 1992,
med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 1028 af 19. december
1992, lov nr. 186 af 14. april 1993, lov nr. 272 af 6. maj 1993 og lov nr.
421 af 25. juni 1993.
Afsnit I
Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller
præmier er skattefri
§ 1. For pensionsordninger m.v., hvis indhold
opfylder betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.
Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, kan fastsætte bestemmelser, hvorefter forsikringsselskaber,
pensionskasser og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal
betegne policer, kontrakter, vedtægter, medlemsbeviser, kvitteringer og
lignende således, at det umiddelbart fremgår hvilken beskatningsform den
pågældende ordning er undergivet.
Kapitel 1
Ordningernes indhold
Pensionsordninger med løbende udbetalinger
§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal
gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den
pensionsberettigedes død, og som udbetales:
1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse
i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste,
2. i henhold til pensionsordninger, der modtager
statsstøtte,
3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 29
B,
4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i
§ 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog
kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter
af:
- a) alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet,
- b) invalidepension,
- c) pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
- d) pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til
børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens
oprettelse).
§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal være
omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med
henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet
for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af
livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.
§ 4. (* 2) Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal
være oprettet i forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som
har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i
landet.
Stk. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer
af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en
arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud
indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af
forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en
overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som
forsikret.
§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde
udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser),
men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, behandles
efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt
præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede
forsikring.
Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen
er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste
pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105,
stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
§ 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for
pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser,
pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til formål at
udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3,
og på tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne
alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre
institutioner, der virker her i landet.
§ 7. (* 2) En pensionsordning, der er oprettet før
denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er
omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af
livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et
forsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver
forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet,
behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er
opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis
ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov
om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af
1. juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1,
stk. 3, i nævnte lov.
Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk.
1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse
af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud,
skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4,
for at kunne behandles som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette
gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning
af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens
ikrafttræden.
Rateforsikringer i pensionsøjemed
§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal
indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater
over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede
lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1.(* 2) Policen skal være oprettet i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i
landet. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg
til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved
samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil
overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.
2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af
forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager
og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af
arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen,
jf. dog § 17.
3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for
sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes
invaliditet eller død før det fyldte 60. år. Forsikringen kan også tegnes som
en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af
forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i
så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller
dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.
4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.
§ 9. (* 2) En annuitetsforsikring eller arverente,
der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i
landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter
reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens
ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af
renteforsikringer m.v.
Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk.
1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse
af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud,
skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 8 for at kunne
behandles som en rateforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når
forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og
dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.
Kapitalforsikringer i pensionsøjemed
§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal
opfylde følgende betingelser:
1.(* 2) Policen skal være oprettet i et livs- eller
pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver
livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i
landet. Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg
til en før denne alder oprettet police.
2. Policen skal være oprettet med forsikringstageren
som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale
mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som
forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen,
jf. dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til
udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt.
Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald
ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første
policedag efter det fyldte 70. år.
3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren
dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den
forsikrede selv tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse
er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved første policedag efter det fyldte
70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde
af tidligere indtruffen invaliditet.
4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.
Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum,
der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig
nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.
§ 11. (* 2) En kapitalforsikring, der er oprettet før
denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har
hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige
betingelser i § 10 er opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i
pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en
pensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af
renteforsikringer m.v.
Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk.
1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse
af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud,
skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 10 for at kunne
behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke,
når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen
og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.
Rateopsparing i pensionsøjemed
§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal
indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater
over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens
kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt:
1.(* 2) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i
et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og
sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i
en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder
indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i
en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver,
såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage
indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det
kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil
finde sted.
2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i
pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet
ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb
svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et
beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige
indbetalinger.
3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto
i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse
finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at
opsparingen med påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jf. dog § 17.
Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af
kontohaverens død.
5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste
rate end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen
kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at
udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60.
år eller invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger
kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.
6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling
efter kontohaverens død til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,
eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger
kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v.,
der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med
sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb:
1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse
delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give
lige store årlige rater.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2,
opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på
grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat
amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en
rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før
udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for
fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns
Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten
findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med den
realrenteafgiftssats, der fastsættes efter § 10 i realrenteafgiftsloven for
udbetalingsåret.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om administrationen af
ordningen.
Opsparing i pensionsøjemed
§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde
følgende betingelser:
1.(* 2) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i
et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,
der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og
sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i
en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på
indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser
m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede
midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.
2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at
kapitalen med påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jf. dog §
17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af
kontohaverens død.
3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at
udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved det fyldte
70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde
af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger denne
til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.
4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling
efter kontohaverens død til andre end dennes ægtefælle, herunder fraskilt
ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en
invalidesumsforsikring som nævnt i § 10, stk. 2.
§ 13. (* 2) En indlånskonto, der er oprettet før
denne lovs ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at
drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske
Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om
banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, behandles, uanset om de øvrige
betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed,
hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der
omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det samme
gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i investeringsforening eller
i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i en bank eller sparekasse, der
har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et
udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.
lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, og ordningen ved lovens
ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer
m.v.
Stk. 2. Hvis der til en ordning, som omfattes af stk.
1, i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb,
der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår
forud for lovens ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs
vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter
reglerne for opsparing i pensionsøjemed.
§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der
hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i
fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del
af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40
og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte
lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne
om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes
med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden.
Indeksordninger
§ 15. En indeksordning skal være oprettet som en
forsikring eller en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt i henhold
til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
Fælles bestemmelser
§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000
kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet
i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven).
Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan
anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Hvor
midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i
pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved
indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning
af likvidationsprovenu eller lignende.
§ 17. Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager
og dennes arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§
5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af
pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:
1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal
tilfalde arbejdsgiveren selv,
2. at værdien af forsikringen eller det indstående
beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren selv i
tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død
eller erhvervsudygtighed ophører før det fyldte 30. år og før udløbet af en
periode på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse.
3. at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele
indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde
arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt,
hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan
dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter
ansættelsesforholdets ophør.
Stk. 2. For et forbehold, som før lovens ikrafttræden
er optaget i en pensionsaftale, og som har været foreneligt med § 2 i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v., gælder stk. 1 kun i det omfang,
forbeholdet vedrører forhøjelser som nævnt i § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11,
stk. 2, og § 13, stk. 2.
Kapitel 2
Den skattepligtige indkomst og formue
§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller
præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i
§§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori
indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis
bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller
ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter
§ 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en
pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for
indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver
person.
Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes
med det i § 16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19,
nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse
indbetalinger. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger kan dog
ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende
indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af
bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for
ægtefællen eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere
indkomstår.
Stk. 3. Fradragsretten for kapitalindskud til en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år,
således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de
følgende 9 år.
Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten
for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store
beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den
første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en
rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget
til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende
indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på
tilsvarende måde over en periode på 10 år.
Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet
efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan
skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr.,
indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på
25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår
højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud
og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke
tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om
beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for
forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 3-7.
Stk. 6. Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i
stk. 4 forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af
præmier eller bidrag, kan uanset reglerne i stk. 4-5 fradrages i det år, hvor
beløbet forfalder til betaling, for rateopsparing i pensionsøjemed i det
indkomstår, hvori indbetalingen finder sted.
Stk. 7. Dør den pågældende, før afskrivning af
kapitalindskud eller præmier (bidrag) efter stk. 3-5 er afsluttet, kan den
efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde,
fortsætte afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder,
når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter
reglerne i §§ 29-31.
§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget
fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes eller
ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der
kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes
fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag. De
herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert
år fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er fradraget
(fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller
bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den skattepligtige
indkomst for de førstnævnte indkomstår. Omregning skal dog ikke ske i
tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens
død eller invaliditet og dette efter policevilkårene eller aftalen med
pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller
påbegyndelse af udbetalingerne. Omregning skal heller ikke ske i tilfælde,
hvor indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling,
der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller derunder. Fritagelse for sidstnævnte
omregning gælder dog kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den
skattepligtige.
Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I
så fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg som
nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for fradragsårene.
Stk. 3. Bliver en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
ophævet efter stk. 2, skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse,
pengeinstitut m.v. på ophævelsestidspunktet tilbageholde 70 pct. af det
beløb, der i henhold til stk. 2 kan udbetales. Det tilbageholdte beløb
indbetales til Told- og Skattestyrelsen inden 3 måneder efter, at ordningen
er ophævet. Den skattepligtige skal underrettes om indbetalingen.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
om adgangen til at ophæve ordningen efter stk. 2 og om administrationen efter
stk. 3.
§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers
skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren
indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme
gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med
løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra
afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension
efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for ægtefællen, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra
arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde
som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt.
§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal
personens skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører, og
de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter reglerne i §§ 19 B
og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en arbejdsgiver inden for denne periode har
forhøjet tilsagnet eller indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med
løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet for den
pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19
A er bestemt, at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre en vis
procentdel af lønnen, skal indkomsten forhøjes, hvis den procentdel, der
ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for
det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten
forhøjes for det eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet.
Forhøjelsen udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et beløb,
der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis procentdelen ikke var
forhøjet.
Stk. 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at
arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt beløb, skal
indkomsten forhøjes med den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb,
der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud
for det år, hvori skattepligten ophører. Indkomsten forhøjes for det eller de
indkomstår, hvori pensionsindbetalingerne er forhøjet.
Stk. 3. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses
der bort fra de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt forud
for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende
bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i
pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.
Stk. 4. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet
optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2, forhøjes indkomsten
fra og med det indkomstår, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer
til de årlige pensionsindbetalinger.
Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk.
1-4, i det omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede
lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten medregnes
provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af
naturalydelser m.v. Endvidere medregnes arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger.
Stk. 6. Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes til
den skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert år
fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil
udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19
A er bestemt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et
bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen, skal indkomsten
forhøjes, såfremt det faste beløb eller procentdelen af slutlønnen, der var
fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvori
skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for
det indkomstår, hvori det faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et
beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af
pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af det
pågældende indkomstår og beregnes ud fra grundlagsrenten i den pensionskasse
eller det forsikringsselskab, hvor ordningen er oprettet.
Stk. 2. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der
bort fra forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for
5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort
fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i
pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.
Stk. 3. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet
optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1, forhøjes indkomsten for det
år, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til den kapitaliserede
værdi af pensionstilsagnet.
Stk. 4. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk.
1-3, i det omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct.
gange det antal år, en person har været omfattet af pensionsaftalen.
Stk. 5. § 19 B, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at
pensionskasser og forsikringsselskaber m.v. skal medvirke ved opgørelsen af
de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3.
§ 19 D. (* 3) Hvis en person på noget tidspunkt inden
for de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har
været hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for
pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som hovedaktionær
anses i denne forbindelse en person, der alene eller sammen med de i
personskattelovens § 19 a, stk. 3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer
mindst 25 pct. af aktierne eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori
skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden).
Udgangen af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder i
stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten
ophører.
Stk. 2. For personer, der på noget tidspunkt inden for
de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har ejet anparter i et
anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
§ 19 E. Skatteministeren kan helt eller delvis
fritage for indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes:
1. Pension fra en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog
kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i
kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, herunder
fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger, under 24 år.
2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i
overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling
af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft af
en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle,
herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger, under 24 år.
3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til
interessenten selv.
4. Pension fra en pensionsordning med løbende
udbetalinger og udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når
ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo,
samt pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der tilfalder
eventuelle begunstigede efter ægtefællens død, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring, som
omfattes af § 9, stk. 1, i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis
udbetaling, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingen sker til andre
end de i stk. 1, nr. 2, nævnte personer. Det samme gælder løbende ydelser i
henhold til en forsikring, der omfattes af § 7.
Stk. 3. Den del af raterne fra en rateforsikring i
pensionsøjemed, som måtte hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før
begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
skatteåret 1955-56, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men
forsikringen er, i det omfang den hidrører fra de nævnte indbetalinger,
indkomstskattepligtig efter § 53.
§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers
arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring
i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det
overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er
arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt.
negativ, skal en til det negative beløb svarende del af indbetalingerne
ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne
efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved
indkomstopgørelsen efter 1. pkt.
§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget
indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den
i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger ejerens
personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt.,
betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende
beløb tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal
medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med
arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget
indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst
tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen i det
pågældende indkomstår til ordningen.
Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger
beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige
omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges
af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige
formue fra og med det indkomstår som tilbagebetalingen vedrører.
Stk. 3. Er der foretaget indbetaling som nævnt i stk. 1
eller stk. 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb
svarende til indbetalingen med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De
påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr.
Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring
af ejeren af ordningen.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.
§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue.
§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers
skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af
kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med
beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at
behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed
herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller
engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der
indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende
udbetalinger og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring
af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4.
§ 24. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers
skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af
et forbehold som nævnt i § 17, når arbejdsgiveren ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst har fradraget sine indbetalinger til ordningen.
Kapitel 3
Afgift
Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed
§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og
opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.
1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år
eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men
inden det fyldte 70. år eller første policedag herefter,
2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen
invaliditet, som berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste
førstidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få
forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling
ved invaliditet,
3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10,
stk. 2, og 12, stk. 2,
4. ved ejerens død eller
5. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag
herefter,
6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt
ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er
udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i overensstemmelse
med udbetalingsvilkårene.
§ 26. Afgiften efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5, svares
af den samlede værdi (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lignende) af
ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i
tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af denne
værdi, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte
beløb efter reglerne i § 28.
Stk. 2. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først
ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af
erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i
andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende
forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab
m.v. underretning herom.
§ 26 A. Hvis policen eller kontoen er oprettet før 1.
januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den del af udbetalingen
m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og
vedrører tiden efter denne dag, medens afgiften af den øvrige del af
udbetalingen, dvs. den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31.
december 1979, udgør 25 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling
til en kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også forøgelse af
præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus, der vedrører tiden efter
31. december 1979. Som indbetaling til en opsparing i pensionsøjemed
betragtes også renter, der forfalder efter 31. december 1979 og vedrører
tiden efter denne dato, udbytter, der forfalder efter 31. december 1979,
fortjeneste, der indvindes efter 31. december 1979 ved indfrielse eller salg
af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af
likvidationsprovenu el. lign., samt kursstigning på værdipapirer efter 31.
december 1979. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal
betales afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som
hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972.
Stk. 2. Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i
afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen og policens
eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For kapitalforsikring i
pensionsøjemed henregnes til den nævnte værdi præmiereserven pr. 31. december
1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing
i pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979 indbetalinger og
renter vedrørende tiden før 1. januar 1980 samt kursværdien af værdipapirer
pr. 31. december 1979. Ved opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til
kurs 75.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60
år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af
Ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil gældende regler af
udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar
1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende denne
del. Det samme gælder personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne
for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet,
jf. § 25, nr. 2.
§ 27. For en police eller konto, der omfattes af §§
11 eller 13, gælder følgende særlige regler for den i § 26 A, stk. 1, nævnte
del af udbetalingen, der ikke hidrører fra indbetalinger m.v. efter 31.
december 1979:
1. Ved anvendelsen af § 25, nr. 5, træder
arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år i stedet for arbejdstagerens
fyldte 70. år eller første policedag herefter.
2. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal
der kun svares afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra forøgelse
af indbetalingerne som nævnt i §§ 11, stk. 2, og 13, stk. 2, i tiden 1.
januar 1972 - 31. december 1979. Afgiften udgør 25 pct.
3. En police eller konto som nævnt i nr. 2 kan af en
arbejdstager, der har fratrådt sin stilling hos den pågældende arbejdsgiver
før det fyldte 60. år, inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanges
afgiftsberigtiget efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 2.
Afgiftsberigtigelsen skal i så fald omfatte den samlede værdi af
arbejdstagerens policer og konti som nævnt i nr. 2, og reglerne i § 26, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.
4. Hvis ordningen er oprettet i tiden 1. januar 1958 -
31. december 1971, svares afgiften med 25 pct. Ved beregningen af 25
pct.-afgiften skal der bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører
fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, herunder beløb,
der efter de tidligere regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med
arbejdstagerens egne indbetalinger.
5. Ved udbetaling fra en police eller konto som nævnt
i nr. 4 til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af
indgåelse af ægteskab svares afgift efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1,
nr. 4.
Stk. 2. Ved beregning af afgift efter § 25 for en
ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, og hvortil der efter § 41
er overført beløb fra en police eller konto som nævnt i stk. 1, nr. 4,
anvendes reglerne i stk. 1, nr. 4, på den del af udbetalingen, der hidrører
fra det overførte beløb.
§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring i
pensionsøjemed og fra en opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke
omfattes af §§ 25-27, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb samt
indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48
A.
Pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i
pensionsøjemed, rateopsparinger i pensionsøjemed og indeksordninger
§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20,
fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på
40 pct. af det udbetalte beløb. Af pensionsordning, der er omfattet af §§ 2,
5, 6 eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter
reglerne i § 48 A.
Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en
pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring,
der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af
udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan
ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter
§ 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på
tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne
være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af
kapitalværdien af fripolice eller lignende.
Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er
omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en
pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7,
til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb,
såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme
forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på
udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt,
jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved
udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved
udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt
invalidepension.
§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende
engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller §
7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved
udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension.
Stk. 2. Den del af det årlige bidrag for et medlem, som
anvendes til finansiering af engangsydelser som nævnt i stk. 1, skal
medregnes under den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse.
§ 29 B. Af kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales
efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, udgør afgiften 40 pct.
Fælles bestemmelser om afgift
§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje
eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke
længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af
det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved
ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller
lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte
tidspunkt for første udbetaling. Af pensionsordning, der er omfattet af §§ 2,
5, 6 eller 7, af rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat
efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning
til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene
m.v. Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved
bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis
ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5,
stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1
gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt
ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret
ved separation og skilsmisse.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af
værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en rateopsparing i
pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb
anbringes i overensstemmelse med § 11 A, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr.
1.
Stk. 4. Såfremt dispositionen eller overførslen kun
vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens
indbetaling jf. § 38, stk. 1, oprettes selvstændig police eller konto for den
resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, dispositionen m.v.
vedrører.
Stk. 5. Den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, skal
sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v. får
underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.
§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller
indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen
til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt
afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af
afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende
det pågældende pengeinstitut.
§ 31. Reglerne i § 30 anvendes også på ændringer i en
pensionsordning, police eller konto, der omfattes af § 7, § 9, § 11, eller §
13, medmindre ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en
ordning af den pågældende art.
§ 32. Der svares afgift og eventuel tillægsafgift
efter § 48 A, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i
landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted.
Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens
ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt
under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang
udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
før lovens ikrafttræden.
§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som udbetales
til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1,
eller, for så vidt angår ordninger, der ved lovens ikrafttræden omfattes af §
3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., i henhold til et
forbehold, som er foreneligt med reglerne i nævnte lov.
§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar
1980, udgør afgiften efter §§ 28, 29, 29 A, 30 og 31 40 pct. af den del af
udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og
rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører
tiden efter denne dato. § 26 A, stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 2-3, finder
tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog
ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve
m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Ved
pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i
pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i §
34, stk. 2, 1. pkt., nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan
ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den
udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville
have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979. Afgiften af den del af
udbetalingen (værdien), der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden
1. januar 1972 - 31. december 1979, udgør 35 pct. For den del, der hidrører
fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, gælder § 34.
§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28, 29, 29
A, 30 og 31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares
afgiften af den i § 33 A, 7. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, efter reglerne i
stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af
ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller
præmier.
Stk. 2. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger
og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af
udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før
begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
skatteåret 1955-56. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien
hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares
afgiften med 25 pct.
Stk. 3. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der
bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra
arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972,
herunder beløb, der i medfør af de hidtidige regler i afgiftsmæssig henseende
er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. Af den øvrige del af
udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før
1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.
Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften
med 35 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne
indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr.,
foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør
summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350
kr.
Stk. 5. Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct.
af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og præmier,
som forfaldt før 1. januar 1972.
§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for
hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller
præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i
§ 18, stk. 3-5, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet
eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk.
7, 2. pkt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på
tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en årrække som
omhandlet i § 64, idet de uafskrevne kapitalindskud fragår i det beløb,
hvoraf afgiften efter § 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.
§ 36. Forinden afgiftsberegningen afrundes det
afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares ingen afgift.
§ 37. Når der er indtrådt afgiftspligt, anses
ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter §
26, stk. 1, 2. pkt., § 28, § 29 eller § 30, stk. 4, kun omfatter en del af
ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af
ordningen.
§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en
udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller
forsikringen er berettiget til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i
andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være
berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette
tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed,
pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde
afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 måneder efter, at
forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal
gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for afgiftens indbetaling til statskassen.
Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet
af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter
fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af
beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.
Stk. 4. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at
opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne
med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for
betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at
det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne
lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af
tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter
lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.
Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos
den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af
skyldige skatter.
Stk. 6. Lovgivningens regler om straf for urigtig
selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til brug
for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til
forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.
§ 39. Den afgiftspligtige kan senest 1 måned efter,
at han har fået underretning om afgiftens indbetaling, forlange
afgiftsberegningen efterprøvet af skatteankenævnet i den kommune, hvor han
havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Hvis den
afgiftspligtige ikke på dette tidspunkt havde bopæl her i landet, skal klagen
rettes til skatteankenævnet i den kommune, hvor den, der har indbetalt
afgiften, har forretningssted. Er udbetalingen sket til et dødsbo, kan boet
forlange afgiftsberegningen efterprøvet af skatteankenævnet i den kommune,
hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller, hvis han ikke havde bopæl her i
landet, af skatteankenævnet i den kommune, hvor den, der har indbetalt
afgiften, har forretningssted.
Stk. 2. Skatteankenævnets afgørelser kan senest 2
måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til Landsskatteretten.
Stk. 3. Hvis en klage efter stk. 1 eller stk. 2
medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en
rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig for modtageren.
Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige
regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten
tilsvarende.
§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune,
der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune
for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige
er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var afdødes
skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter
foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften,
tilfalder afgiften fuldt ud statskassen.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af
afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt
mellem statskassen og kommunen.
Stk. 3. Skal der ud over afgiften betales indkomstskat
efter § 48, gælder stk. 1 og 2 ikke. I disse tilfælde tilfalder afgiften
staten, amtskommunen og kommunen efter de regler, der gælder for
indkomstskatter og kirkelige afgifter.
§ 40 A. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 25-29, §
29 A, § 29 B eller § 30, stk. 1, og er den afgiftspligtige fuldt
skattepligtig til Færøerne på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder,
skal afgiften fordeles mellem Danmark og Færøerne efter reglerne i stk. 2
eller 3. Er den afgiftspligtige både fuldt skattepligtig til Danmark og
Færøerne på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, skal der dog kun ske
fordeling efter stk. 2, hvis personen er hjemmehørende i Færøerne efter
bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Færøerne.
Det samme gælder for tillægsafgiften efter § 48 A. Det afgiftsbeløb, der
fordeles til Færøerne efter stk. 2 eller stk. 3, tilfalder Færøernes
landskasse.
Stk. 2. Den samlede afgift fordeles i forhold til den
eller de perioder, hvor den afgiftspligtige har været fuldt skattepligtig til
henholdsvis Danmark og Færøerne. Har den afgiftspligtige i en periode været
fuldt skattepligtig til både Danmark og Færøerne, skal denne periode ved den
samlede afgifts fordeling tillægges den del af riget, hvor den
afgiftspligtige var hjemmehørende efter bestemmelserne i den mellem Danmark
og Færøerne indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Har den afgiftspligtige
i en periode hverken været fuldt skattepligtig til Danmark eller Færøerne,
skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling tillægges Danmark.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om
adminstrationen af ordningen.
Overførsel
§ 41. (* 4) Overførsel af en hel ordning eller en
delvis overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der
ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. realrenteafgiftslovens § 8, eller
en opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8,
stk. 9, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person
behandles ikke som ud- eller indbetaling, hvis overførslen sker:
1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,
2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,
3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre
overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt
som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt.,
4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,
5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,
6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed,
såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.
Stk. 2. Det samme gælder overførsel af en indeksordning
fra et forsikringsselskab til et andet eller fra et pengeinstitut m.v. til et
andet, i det omfang sådan overførsel kan ske efter de regler, som
finansministeren har fastsat herom.
Stk. 3. (* 4) Deloverførsel af beløb fra en ordning til
en anden ordning behandles uanset stk. 1 ikke som en ud- og indbetaling, hvis
overførslen sker
1. til forsikringer, der alene kommer til udbetaling i
tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet,
2. til en pensionsordning ved et nyt
ansættelsesforhold, når der efter lov, vedtægter eller lignende regler kun er
hjemmel til at overføre en del af en ordning,
3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier
og indbetalinger til en anden ordning efter stk. 1,
4. mellem ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 eller
6, i det indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en
betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed udbetales
fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed samt pensionsordninger med løbende udbetalinger påbegyndes
udbetalt i det nævnte indkomstår.
§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også på eventuel
overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i
statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af
udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en
pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte
arbejdstager oprettet særlig konto, jf. stk. 2. Sådan overførsel kan dog ikke
omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt
til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en
institution, hvor pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke
efter lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne indskud.
Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig
konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for
kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen
svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i
pensionsøjemed, herunder §§ 48 og 48 A.
§ 43. En rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr.
2, oprettes efter det fyldte 55. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1,
nr. 3.
Stk. 2. En kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr 1, eller § 12,
stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i §
41, stk. 1, nr. 5.
§ 44. Det er en betingelse for anvendelsen af
reglerne i §§ 41-43, at der ikke forinden overførslen er indtrådt
afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb.
Kapitel 4
Bonus m.v.
§ 45. Ved opgørelsen af almindelig eller særlig
indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende en
ordning, som omfattes af kapitel 1.
Stk. 2. (* 5) Det samme gælder fortjeneste og tab ved
indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, samt
fortjenester og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af
værdipapirer, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når
værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed.
§ 46. Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstskat eller
afgift af udbetalinger m.v. gælder også beløb, der hidrører fra bonus, renter
og salgsavancer m.v.
Stk. 2. For bonus, der tilfalder en arbejdsgiver i
medfør af et forbehold som nævnt i § 17, gælder reglen i § 24.
§ 47. Fra indkomstskattepligten efter § 46, stk. 1,
er undtaget bonus, som hidrører enten fra indbetalinger, der forfaldt før
begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
skatteåret 1955-56, til en ordning, der omfattes af §§ 7 eller 9, eller fra
en arbejdstagers egne indbetalinger før lovens ikrafttræden til en
forsikring, der omfattes af § 11.
Kapitel 5
Ophævelse i utide m.v.
§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28
eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt
personer, der skal betale afgift af en pensionsordning, der er omfattet af §§
2, 5, 6 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige her til
landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale
indkomstskat efter stk. 2. Der betales dog ikke indkomstskat, når
afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 29 B, eller
efter at den tidligere ejer af pensionsordningen eller kontoen er afgået ved
døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, betaler heller ikke indkomstskat.
Stk. 2. Det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33
A og 34, beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i den
afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
afgiftspligten er indtrådt.
Stk. 3. Den afgift, der er nævnt i stk. 2, fradrages i
den afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
for det i stk. 2 nævnte indkomstår. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i den
afgiftspligtiges slutskat som nævnt i 1. pkt., fradrages i slutskat m.v. for
den afgiftspligtiges ægtefælle, forudsat at ægtefællerne er samlevende ved
udgangen af indkomståret. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i årets slutskat
m.v., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de nærmest
efterfølgende 5 indkomstår, idet reglen i 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3
skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v., ud
over afgift efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at
der i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med
40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat skal indbetales til den centrale
told- og skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen
med afgiftsbeløbet. Den indkomstskattepligtige skal underrettes om
indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af denne bestemmelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde
og indbetale foreløbig skat i medfør af stk. 4.
§ 48 A. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28
eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt
personer, der skal betale afgift af en pensionsordning, der er omfattet af §§
2, 5, 6 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende ikke er fuldt skattepligtige her til
landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale
en tillægsafgift efter stk. 2. Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af
fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland. Der betales dog ikke tillægsafgift, når afgiftspligt
indtræder efter § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 29 B, eller efter at den
tidligere ejer af pensionsordningen eller kontoen er afgået ved døden.
Stk. 2. Tillægsafgiften udgør 20 pct. af det beløb,
hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct., og
25 pct. af det beløb, hvoraf der efter de samme bestemmelser beregnes afgift
med 35 pct.
Stk. 3. Af tillægsafgiften tilfalder 1/3 den kommune,
som er berettiget til andel i afgiften jf. § 40, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2
skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v., ud
over afgift efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig afgift, således at
der i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med
40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales til den centrale
told- og skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen
med afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige skal underrettes om
indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af denne bestemmelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde
og indbetale foreløbig afgift i medfør af stk. 4.
Stk. 6. Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1.
oktober i året efter afgiftspligtens indtræden have meddelelse om beregningen
af tillægsafgiften. Beløb, der er tilbageholdt efter stk. 4, og som
overstiger tillægsafgiften, skal inden den i 1. pkt. nævnte tidsfrist
tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige. Ved tilbagebetalingen ydes der den
tillægsafgiftspligtige en godtgørelse på 6 pct. Godtgørelsen er ikke
indkomstskattepligtig. Eventuelt for lidt erlagt tillægsafgift kan inddrives
hos den tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om
inddrivelse af skyldige skatter.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 39 finder tilsvarende
anvendelse ved klage over beregningen af tillægsafgiften. Ved klage til
skatteankenævnet regnes klagefristen fra modtagelsen af meddelelsen om
beregningen af tillægsafgiften.
Afsnit II
Andre pensionsordninger, forsikringer m.v.
§ 49. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring.
§ 50. Reglerne i stk. 2-6 gælder for
1. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel
1, men som opfylder betingelserne i § 3,
2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4, og
3. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den
forsikrede.
Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som
nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 3. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de
forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 3, såsom
udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningens udløb,
udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller
kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af
bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog §
53 og § 56, stk. 2.
Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue
anvendes statsskattelovens § 12.
§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har
alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren
fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige
formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.
§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers
skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og
understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.
Stk. 2. Fonden må alene have til formål at yde
understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens
virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, herunder
fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år.
Stk. 3. Fondens midler skal være anbragt efter de
regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om tilsyn med
firmapensionskasser.
Stk. 4. Mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer skal
vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens
virke.
§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling
af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt,
skal forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved
indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på
den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse
medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.
Afsnit II A
Indkomst- og formueskattepligtige
forsikringsordninger m.v.
§ 53 A. Reglerne i stk. 2-4 gælder for
1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, og
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i
kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet
afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue
medregnes kapitalværdien af en livsforsikring, som er omfattet af stk. 1.
Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter
ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til
udbetaling af forsikringen.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes afkastet af livsforsikring, som er omfattet af stk. 1.
Indkomstskattepligten påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død i
henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af
forsikringen. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side
forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af
udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved
indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets løb. Et
negativt afkast af en forsikring kan kun modregnes i indkomstårets og de
følgende 5 indkomstårs positive afkast af samme forsikring. Et negativt
afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
positivt afkast i et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Livsforsikringer, der alene kan komme til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte
udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes
fyldte 80. år, behandles efter reglerne i § 50.
Stk. 5. Udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk.
1 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Livsforsikringer, oprettet mens
forsikringstageren ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
behandles efter reglerne i § 50, såfremt
1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv
skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat,
hvor den pågældende var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller
2. samtlige indbetalinger er foretaget af en
arbejdsgiver og indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i
den stat, hvor den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet,
ikke er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse, såfremt
livsforsikringen er oprettet, mens forsikringstageren er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.
Afsnit III
Fælles bestemmelser for forsikring m.v.
§ 54. Reglerne i § 18 og § 49, stk. 1, om fradragsret
for forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt
skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer ejeren af den
pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.
§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46,
stk. 1, § 49, stk. 2, § 50, stk. 3, og § 53 A, stk. 3, og § 53 påhviler
ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i
policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.
§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v.
betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved
opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser,
der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, de indbetalinger fra en
arbejdsgiver, der er nævnt i § 19, eller indbetalinger fra fonde, der er
godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.
§ 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i form
af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af
forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død
i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende
udbetalinger.
Stk. 3. Har en pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4,
jf. § 3, med forsikringsrådets godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for
medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne, og
forsikringerne behandles i øvrigt efter reglerne i § 50.
Stk. 4. Har en faglig sammenslutning, der omfattes af
ligningslovens § 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer tegnet for
medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige
indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død eller
invaliditet, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst, såfremt
modtageren er berettiget ifølge bestemmelserne i policen m.v.
Afsnit IV
Straffebestemmelser
§ 57. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed
1. undlader at opfylde pligt til at tilbageholde
afgift,
2. undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i
rette tid,
3. undlader at give underretning som nævnt i § 26,
stk. 2, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4. pkt., og § 67, stk. 2,
4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed, før end arbejdstageren har afgivet erklæring som nævnt i §
26, stk. 2, 1. pkt.,
5. undlader at sørge for, at vedkommende
forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 5,
og § 67, stk. 3.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage
det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 58. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 59. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 60. Når sager om overtrædelserne indbringes for
domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Afsnit IV A
Klagebestemmelser
§ 61 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1972.
Stk. 2. Lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970, ophæves.
§ 63. Reglerne i stk. 2-4 gælder for:
1. pensionskasseordninger, der virker her i landet,
men som ikke er omfattet af lovgivningen om tilsyn med pensionskasser, hvis
de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v.,
2. opsparingsordninger, der er oprettet i en anden
institution her i landet end en bank eller sparekasse, hvis de ved lovens
ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer
m.v.
Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I anvendes med de
nødvendige tilpasninger på midler, der hidrører fra indbetalinger før lovens
ikrafttræden til en ordning som nævnt i stk. 1. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler herom og bestemme, at indestående i en
opsparingsordning i en institution, som ikke opnår godkendelse efter § 12,
nr. 1, inden et nærmere fastsat tidspunkt skal afgiftsberigtiges efter regler
svarende til §§ 25-27, selv om udbetaling ikke er sket.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 13 og 27 anvendes også på en
opsparingsordning som nævnt i stk. 1 i en institution, hvor opsparing i
pensionsøjemed bliver godkendt af skatteministeren efter § 12, nr. 1.
Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at en hidtil
gældende fradragsret for indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 og
ret til ved indkomstopgørelsen at bortse fra arbejdsgiverbidrag til ordningen
bibeholdes for et nærmere angivet tidsrum af højst 3 år fra lovens
ikrafttræden. Stk. 2 anvendes også på midler, der hidrører fra indbetalinger,
som er omfattet af en sådan tilladelse.
§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af kapitalindskud og af
præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år,
anvendes fortsat på indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs
ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens ikrafttræden, gælder dog
betingelserne i § 18, stk. 2, 2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret
til at fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i
§ 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af renteforsikringer
m.v.
Stk. 2. For så vidt angår indbetalinger, der forfaldt
før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet for den i stk. 1 nævnte
afskrivning vælge enten at fradrage uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen
af indkomsten for indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en
årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at afskrivningsperioden
udløber senest 15 år efter indbetalingsåret.
Stk. 3. Fradragsretten for resterende beløb bortfalder,
når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter
reglerne i §§ 29-31.
§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om beskatningen
af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers skattepligtige
indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag anvendes fortsat på
indbetalinger, der er foretager før nærværende lovs ikrafttræden.
Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at fradrage resterende
afskrivningsbeløb fuldt ud ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972.
Stk. 2. Det samme gælder engangsindbetalinger og
lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v.
§ 66. Hvor der efter hidtidige regler er indtrådt
afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes reglerne i lov om beskatningen
af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10, om opgørelsen af det afgiftspligtige
beløb og om afgiftens beregning og indbetaling m.v.
Stk. 2. På tilsvarende måde anvendes reglerne i lov om
beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse med
afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt
afgiftspligt før nærværende lovs ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt
mindre end 6 måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling eller
afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den afgiftspligtige dog
uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i §§ 41-43 anvendt.
§ 67. Er der vedrørende en ordning, som omfattes af
afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en disposition i form af
sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har medført afgiftspligt efter de
hidtil gældende regler, skal der senest pr. 1. juli 1972 ske
afgiftsberigtigelse efter § 30, jf. § 34, medmindre sikkerhedsstillelsen
forinden er begrænset til et beløb, der ikke overstiger ordningens værdi
(genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og til kun at vedrøre
gæld, som er stiftet før dette tidspunkt.
Stk. 2. Hvis det pågældende forsikringsselskab er
bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil indtræde
afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt underrette den
afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå afgiftspligt ved at
begrænse sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3. Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld end
policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal ejeren anmelde
sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1. juni 1972.
Stk. 4. Skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, kan fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter
stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 16. august 1993
Ole Stavad
/ Carsten Vesterø Jensen