Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.(* 1)

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal være omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.

§ 4. (* 2) Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet.

Stk. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret.

§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.

Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

§ 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til formål at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3, og på tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der virker her i landet.

§ 7. (* 2) En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i nævnte lov.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, for at kunne behandles som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Rateforsikringer i pensionsøjemed

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1.(* 2) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

§ 9. (* 2) En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 8 for at kunne behandles som en rateforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Kapitalforsikringer i pensionsøjemed

§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1.(* 2) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police.

§ 11. (* 2) En kapitalforsikring, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 10 er opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en pensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 10 for at kunne behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

Rateopsparing i pensionsøjemed

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

1.(* 2) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1.(* 2) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

§ 13. (* 2) En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed, hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det samme gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, og ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der til en ordning, som omfattes af stk. 1, i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår forud for lovens ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed.

§ 14. (Ophævet)

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden.

Indeksordninger

§ 15. En indeksordning skal være oprettet som en forsikring eller en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Fælles bestemmelser

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven).

Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

§ 17. Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§ 5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:

§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.

§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen i det pågældende indkomstår til ordningen.

Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår som tilbagebetalingen vedrører.

Stk. 3. Er der foretaget indbetaling som nævnt i stk. 1 eller stk. 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr.

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring af ejeren af ordningen.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.

§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4.

§ 24. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, når arbejdsgiveren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradraget sine indbetalinger til ordningen.

§ 26. Afgiften efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5, svares af den samlede værdi (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lignende) af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter reglerne i § 28.

Stk. 2. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab m.v. underretning herom.

§ 26 A. Hvis policen eller kontoen er oprettet før 1. januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, medens afgiften af den øvrige del af udbetalingen, dvs. den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør 25 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling til en kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også forøgelse af præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus, der vedrører tiden efter 31. december 1979. Som indbetaling til en opsparing i pensionsøjemed betragtes også renter, der forfalder efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, udbytter, der forfalder efter 31. december 1979, fortjeneste, der indvindes efter 31. december 1979 ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu el. lign., samt kursstigning på værdipapirer efter 31. december 1979. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal betales afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen og policens eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For kapitalforsikring i pensionsøjemed henregnes til den nævnte værdi præmiereserven pr. 31. december 1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing i pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979 indbetalinger og renter vedrørende tiden før 1. januar 1980 samt kursværdien af værdipapirer pr. 31. december 1979. Ved opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til kurs 75.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60 år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil gældende regler af udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende denne del. Det samme gælder personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet, jf. § 25, nr. 2.

§ 27. For en police eller konto, der omfattes af §§ 11 eller 13, gælder følgende særlige regler for den i § 26 A, stk. 1, nævnte del af udbetalingen, der ikke hidrører fra indbetalinger m.v. efter 31. december 1979:

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring i pensionsøjemed og fra en opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25-27, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb samt indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

Pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparinger i pensionsøjemed og indeksordninger

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Af pensionsordning, der er omfattet af §§ 2, 5, 6 eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt, jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.

§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension.

Stk. 2. Den del af det årlige bidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af engangsydelser som nævnt i stk. 1, skal medregnes under den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse.

§ 29 B. Af kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør afgiften 40 pct.

Fælles bestemmelser om afgift

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Af pensionsordning, der er omfattet af §§ 2, 5, 6 eller 7, af rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1 gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb anbringes i overensstemmelse med § 11 A, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Såfremt dispositionen eller overførslen kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling jf. § 38, stk. 1, oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, dispositionen m.v. vedrører.

Stk. 5. Den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, skal sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v. får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut.

§ 31. Reglerne i § 30 anvendes også på ændringer i en pensionsordning, police eller konto, der omfattes af § 7, § 9, § 11, eller § 13, medmindre ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

§ 32. Der svares afgift og eventuel tillægsafgift efter § 48 A, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.

§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som udbetales til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1, eller, for så vidt angår ordninger, der ved lovens ikrafttræden omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., i henhold til et forbehold, som er foreneligt med reglerne i nævnte lov.

§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1980, udgør afgiften efter §§ 28, 29, 29 A, 30 og 31 40 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. § 26 A, stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, 1. pkt., nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979. Afgiften af den del af udbetalingen (værdien), der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden 1. januar 1972 - 31. december 1979, udgør 35 pct. For den del, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, gælder § 34.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28, 29, 29 A, 30 og 31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares afgiften af den i § 33 A, 7. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier.

Stk. 2. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

Stk. 3. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, herunder beløb, der i medfør af de hidtidige regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften med 35 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr., foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350 kr.

Stk. 5. Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972.

§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 18, stk. 3-5, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk. 7, 2. pkt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 64, idet de uafskrevne kapitalindskud fragår i det beløb, hvoraf afgiften efter § 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.

§ 36. Forinden afgiftsberegningen afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares ingen afgift.

§ 37. Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter § 26, stk. 1, 2. pkt., § 28, § 29 eller § 30, stk. 4, kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af ordningen.

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 måneder efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling til statskassen.

Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.

Stk. 4. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.

Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 6. Lovgivningens regler om straf for urigtig selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

§ 39. Den afgiftspligtige kan senest 1 måned efter, at han har fået underretning om afgiftens indbetaling, forlange afgiftsberegningen efterprøvet af skatteankenævnet i den kommune, hvor han havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Hvis den afgiftspligtige ikke på dette tidspunkt havde bopæl her i landet, skal klagen rettes til skatteankenævnet i den kommune, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Er udbetalingen sket til et dødsbo, kan boet forlange afgiftsberegningen efterprøvet af skatteankenævnet i den kommune, hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller, hvis han ikke havde bopæl her i landet, af skatteankenævnet i den kommune, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted.

Stk. 2. Skatteankenævnets afgørelser kan senest 2 måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til Landsskatteretten.

Stk. 3. Hvis en klage efter stk. 1 eller stk. 2 medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig for modtageren.

Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen.

Stk. 3. Skal der ud over afgiften betales indkomstskat efter § 48, gælder stk. 1 og 2 ikke. I disse tilfælde tilfalder afgiften staten, amtskommunen og kommunen efter de regler, der gælder for indkomstskatter og kirkelige afgifter.

§ 40 A. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 25-29, § 29 A, § 29 B eller § 30, stk. 1, og er den afgiftspligtige fuldt skattepligtig til Færøerne på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, skal afgiften fordeles mellem Danmark og Færøerne efter reglerne i stk. 2 eller 3. Er den afgiftspligtige både fuldt skattepligtig til Danmark og Færøerne på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, skal der dog kun ske fordeling efter stk. 2, hvis personen er hjemmehørende i Færøerne efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Færøerne. Det samme gælder for tillægsafgiften efter § 48 A. Det afgiftsbeløb, der fordeles til Færøerne efter stk. 2 eller stk. 3, tilfalder Færøernes landskasse.

Stk. 2. Den samlede afgift fordeles i forhold til den eller de perioder, hvor den afgiftspligtige har været fuldt skattepligtig til henholdsvis Danmark og Færøerne. Har den afgiftspligtige i en periode været fuldt skattepligtig til både Danmark og Færøerne, skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling tillægges den del af riget, hvor den afgiftspligtige var hjemmehørende efter bestemmelserne i den mellem Danmark og Færøerne indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Har den afgiftspligtige i en periode hverken været fuldt skattepligtig til Danmark eller Færøerne, skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling tillægges Danmark.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om adminstrationen af ordningen.

Overførsel

§ 41. (* 4) Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. realrenteafgiftslovens § 8, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- eller indbetaling, hvis overførslen sker:

§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også på eventuel overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager oprettet særlig konto, jf. stk. 2. Sådan overførsel kan dog ikke omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en institution, hvor pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke efter lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne indskud.

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed, herunder §§ 48 og 48 A.

§ 43. En rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 55. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. En kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 5.

§ 44. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i §§ 41-43, at der ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Fonden må alene have til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år.

Stk. 3. Fondens midler skal være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 4. Mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

§ 58. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 59. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 60. Når sager om overtrædelserne indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af kapitalindskud og af præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år, anvendes fortsat på indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens ikrafttræden, gælder dog betingelserne i § 18, stk. 2, 2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret til at fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i § 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. For så vidt angår indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet for den i stk. 1 nævnte afskrivning vælge enten at fradrage uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at afskrivningsperioden udløber senest 15 år efter indbetalingsåret.

Stk. 3. Fradragsretten for resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers skattepligtige indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag anvendes fortsat på indbetalinger, der er foretager før nærværende lovs ikrafttræden. Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at fradrage resterende afskrivningsbeløb fuldt ud ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972.

Stk. 2. Det samme gælder engangsindbetalinger og lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

§ 66. Hvor der efter hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10, om opgørelsen af det afgiftspligtige beløb og om afgiftens beregning og indbetaling m.v.

Stk. 2. På tilsvarende måde anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse med afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før nærværende lovs ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt mindre end 6 måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling eller afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den afgiftspligtige dog uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i §§ 41-43 anvendt.

§ 67. Er der vedrørende en ordning, som omfattes af afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en disposition i form af sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har medført afgiftspligt efter de hidtil gældende regler, skal der senest pr. 1. juli 1972 ske afgiftsberigtigelse efter § 30, jf. § 34, medmindre sikkerhedsstillelsen forinden er begrænset til et beløb, der ikke overstiger ordningens værdi (genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og til kun at vedrøre gæld, som er stiftet før dette tidspunkt.

Stk. 2. Hvis det pågældende forsikringsselskab er bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil indtræde afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt underrette den afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå afgiftspligt ved at begrænse sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3. Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld end policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal ejeren anmelde sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1. juni 1972.

Stk. 4. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.